WorkWithUs
close-button

Aarhus Kommune

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle? - Tilst Fritidsklub UngiAarhus

Aarhus

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle?

Om jobbet:

Glæder du dig til at komme på arbejde og skabe de rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig?
Kan du reflektere over; ”hvordan skal jeg være sammen med de unge? Hvad er de optaget af? Hvad skal jeg udbyde af aktiviteter? Hvordan understøtter jeg børn og unge med behov for støtte? Hvordan skaber jeg Fritid For Alle og hvordan giver jeg børnene en stemme i hverdagen?”

Hvis du ønsker at være en del af et stærkt læringsfælleskab og en arbejdsplads, hvor du kan være med til at give børn og unge en stemme i hverdagen og at gøre en forskel i deres fritidsliv, så skal du søge denne 30 timers stilling som pædagog i Tilst fritidsklub ved UngiAarhus VEST.

Vi tilbyder:

at blive en del af en arbejdsplads med fokus på eksperimenterende faglighed
Vi arbejder målrettet med Fritid for alle og på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Alle børn og unge skal opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab – uanset forudsætninger, behov eller baggrund. Derfor arbejder vi med lokal praksisudvikling gennem aktionslæring og refleksionsmodeller, så vi kan skabe fritidsmiljøer, der giver alle børn mulighed for at deltage, trives og udvikle sig.

at være en signifikant voksen i børnenes fritidsliv
Som pædagog i UngiAarhus og Tilst fritidsklub bliver du en betydningsfuld voksen i børnene og de unges hverdag og er en central kraft i at skabe trygge rammer, hvorfra børnene kan afprøve, øve sig og udvikle sig i at indgå i et fællesskab med andre. Du bidrager aktivt til de større fællesskaber i klubben gennem dine kompetencer og ved at skabe aktiviteter og læringsrum, der understøtter relationer, venskaber, identitet og trivsel. Du kan rammesætte og har et godt blik for din egen positionering i samspillet med børnene.
En del af vores børnegruppe er i udsatte positioner og har brug for særlig støtte og guidning og du har mod på at arbejde med at skabe trivsel for denne børnegruppe

at understøtte din faglige udvikling
Vi er en ambitiøs arbejdsplads med fokus på den kompetenceudvikling, der er nødvendig i forhold til børnegruppens behov. Vi har tjek-in samtaler med sparring for at understøtte, at du lykkedes i kerneopgaven. Kursusudvalget i UngiAarhus udbyder løbende et bredt udbud af kompetence og udviklingsforløb. 

Hvem er du?                                                                                                                        

  • Du har en smittende energi og møder barnet, hvor det er - både i større grupper og 1 til 1 - du trives med omskiftelige dage.
  • Dine kompetencer kan være mange – men du har et særligt fokus på at kunne udbyde aktiviteter til pigegruppen. 
  • Du bliver en del af fritidsklubbens trivselsteam på tre pædagoger, som har fokus på at understøtte og skabe deltagelsesmuligheder for en gruppe af børn med diagnose, specialklassebehov eller behov for almen støtte.  
  • Du har en åben tilgang til fælles faglig udvikling og tager aktivt imod kollegaers professionelle input, som en del af det daglige samarbejde.
  • Du tager ansvar for det fælles arbejdsmiljø ved selv at bidrage til den gode arbejdskultur og du kan arbejde med dine egne forudsætninger for at kunne møde frisk på arbejde.  
  • Du varetager forældresamarbejdet med professionalisme og ansvarlighed og sørger for tydelig, relevant og rettidig kommunikation i både den daglige dialog og i trivselsmøder.  
  • Du er god til at kommunikerer både i tale og på skrift og har lyst til at kvalificere din praksis ved at arbejde systematisk og datainformeret.  
  • Du vil tværfagligt samarbejde - især med skolen som nærmeste samarbejdspartner og kan byde ind i forhold til udvikling af dette samarbejde. Der kan evt. aftales flere timer i stillingen, hvis du kan varetage understøttende undervisning i f.eks. håndværk og design, pigeidræt mm.  
  • Du engagerer dig aktivt i det store fællesskab UngiAarhus og bidrager til vores fælles retning og udvikling. Det forventes, at du deltager i fælles faglige temadage, by dækkende begivenheder som OMG og Sommer på Ø samt en årlig overnatning. Her er din tilstedeværelse med til at styrke sammenhængskraften på tværs af organisationen.
  • Du er uddannet pædagog eller har en lignende pædagogisk uddannelse og har gerne erfaring inden for klubområdet og fritidspædagogik.

Derfor skal du vælge os:

Børnegruppen i Tilst fritidsklub er på ca. 110 børn i alderen fra 4. klasse til 6. klasse og de er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i interesser, lyst til aktiviteter og nysgerrighed på teenagelivet og et behov for kompetente pædagoger, der kan understøtte deres udvikling af sociale, sensitive og refleksive kompetencer. 

Tilst Fritidsklub er beliggende på Tilst skole og har sin egen store klubbase med et stort køkken og hyggeområde, attraktive inde faciliteter, kreativ- og projektrum, multimedierum og adgang til musikrum, idrætshal, udelivsmiljø, bålplads, håndværk og design, kunstgræsbane og meget mere. 

Du får nære 6 kollegaer i fritidsklubben og bliver en del af et samlet klubteam på 12 ansatte på tværs af fritidsklub, ungemiljø, pædagogisk ledede legeplads, Get2sport og Netværksskabende medarbejder.
Vi er et lærende og stærkt læringsfællesskab, der stræber efter at blive så fagligt dygtige, som vi kan til det fritidspædagogiske håndværk og det at kunne skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.  
Du bliver også en del af det kollegiale og faglige fællesskab i UngiAarhus VEST, hvor du kan deltage i arbejdsgrupper, temadage og udviklende kurser i forhold til dine kompetencer og faglige interesser. 

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte klubben for at få mere af vide om stillingen, også gerne hvis du er nyuddannet.                                                                                                                                                                        

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog med 30 timer/ugen, med en aftenvagt og med ansættelse pr. 1. september eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af at attesterne viser, at du lever op til Aarhus kommunes værdigrundlag. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens Pædagogiske leder:
Ulrik Jørgensen, tlf. 21734622 eller mail ujo@aarhus.dk 

Du kan få mere viden om UngiAarhus og Tilst fritidsklub ved at søge på:
UngiAarhus Tilst fritidsklub og www.facebook.com/Tilstfk/                                                           

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.  

Orienter dig også gerne i Brede børnefællesskaber via følgende link Bredere børnefællesskaber.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus kommune søges digitalt. 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16.8.26 

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 21.8.26. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk

I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra en fælles overordnet Fritids- og Ungdomsskoleplan (FU plan), således også lokalt i vores Fritidstilbud.

Det giver sig bl.a. udslag i:

  • At vi gerne vil give børnene/ de unge muligheder for kvalificeret selvbestemmelse at danne sig og uddanne sig.
  • At vi vil medvirke til, at de vokser op og bliver livsduelige, kreative, selvstændige individer med et selvværd og en kunnen, der giver dem mod på de personlige og uddannelsesmæssige udfordringer, de står overfor. 
    Vi voksne ansatte ser os selv som børnenes mentaliserende sparringspartnere i den proces.
  • At du kommer til at arbejde tværfagligt og tværgående med de lokale aktører, og kan se dig selv arbejde i en klub, og et område- og bydækkende perspektiv

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Jydan Rengøringsservice ApS

Mobilassistent søges

Aarhus

Vi tilbyder en spændende og varierende stilling i vores driftsafdeling som mobil rengøringsassistent til udførelse af rengøringsopgaver på kontorer og ved klinikker fordelt i Jylland og på Fyn. I jobbet som mobil rengøringsassistent får du et selvstændigt og afvekslende arbejde.

Du vil være udekørende fra vores kontor i Lystrup, hvor du kort vil blive briefet om dagens opgaveliste. Til jobbet får du stillet en firmabil til rådighed, som du kører i fra vores kontor. Vi sørger for en grundig oplæring, inden du selvstændigt begynder arbejdet alene. Erfaring fra branchen er derfor ikke en nødvendighed, men en fordel.

• Løn er 167,5 kr. pr. time. Du får både løn for transport og rengøringen.

• Deltidsstilling på 2-5 aftener om ugen efter aftale - ca. 8-10 timer pr. dag fra kl. ca. 15:00. Stillingen kan evt. tilbydes på fuldtid.

• Vi søger en person, som kan arbejde selvstændigt, lide at gøre rent og køre bil.

Du skal kunne kommunikere på dansk i skrift og tale, samt have en funktionel smartphone, da vi benytter en app til vores rengøringsarbejde.

Ansøgning

Send din ansøgning til Jydan Rengøringsservice til job@jydan.dk.

Marker emnefeltet med "mobil assistent"

Vi ser frem til høre fra dig.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jydan Rengøringsservice ApS

Rengøringsassistent til kontor i Lystrup – 1 time pr. uge

Aarhus

Arbejdstid:

Hver torsdag 1 time pr. gang - mødetid fra kl. 16:00

Ansøgning: 

Send din ansøgning via formularen på vores hjemmeside her.

Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så snart vi har den rigtige kandidat.

Vi forventer:

  • Du har erfaring med rengøring

  • Du taler, læser og skriver dansk

  • Straffeattest bedes fremvist

  • Start hurtigst muligt

  • Uniform i arbejdstiden

Herudover er det et krav at du har en smartphone, hvorpå der kan installeres en app da vores assistenter skal bruge en app til arbejdet.  

Du arbejder seriøst og ansvarsfuldt med dit arbejde og du leverer en høj kvalitet.

Om os

Vi er et rengøringsfirma som vægter den gode tone og ordentlighed i alt hvad vi foretager os. Det er derfor vigtigt at dette afspejles overfor vores kunder, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere.

Vi tilbyder faste rengøringsløsninger til erhvervskunder herunder klinikker, institutioner, kontor og industrivirksomheder, som er placeret i det meste af Jylland og på Fyn.

Du kan finde mere information eller læse mere om os her.

Er du interesseret i ovennævnte ser vi frem til din ansøgning.

Med venlig hilsen

Jydan Rengøringsservice ApS

HR Afdelingen

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FØNIKS COMPUTER A/S

Medarbejder til PC produktion

Aarhus

Føniks Computer A/S har et af landets største udvalg af hardware, gamingudstyr, bærbare, stationære computere, netværk mv., og en væsentlig del af varerne bliver solgt gennem vores webshop til både private, erhverv og institutioner.

Vi søger en ny medarbejder til PC produktion. Du vil primært blive beskæftiget med produktion af PC systemer, dog i perioder hvor der ikke er så travlt i PC produktionen, vil du blive beskæftiget med forsendelse af produkter / lager relateret opgaver.

Vi bruger sjov og spas som en del af vores hverdag, men det er vigtig, at du selv har føling med, hvornår der er tid til sjov og hvornår der skal arbejdes.

Vi tilbyder en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og den gode arbejdsindsats bliver værdsat og belønnet.

Vi forventer at:

  • Godt kendskab til hardware og pc/notebook markedet.
  • Du er ærlig, mødestabil, god til at samarbejde og vil gerne tage ansvar.
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, og nå dine målsætninger.
  • Du er et menneske som kan lide, at holde orden omkring dig.
  • Glad, smilende af natur, serviceminded og en god teamplayer.

Arbejdstid:

  • 37,5 timer pr. uge. Arbejdstiden vil være mandag - fredag 9:00-17:00, samt 1-2 lørdagsvagter 9:00-13:00 pr. måned når der er behov for det.

Ansøgninger modtages kun på e-mail.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus laser botox filler ApS

Vi søger 2 sygeplejestuderende med ambitioner om en fremtid som kosmetisk sygeplejerske.

Aarhus

Drømmer du om en karriere som kosmetisk sygeplejerske efter endt uddannelse?
Så bliv en del af Cosmo Laser Aarhus.

Hos Cosmo Laser Aarhus søger vi to ambitiøse sygeplejestuderende, som ønsker mere end blot et studiejob.

Vi søger dig, der brænder for sygepleje, æstetik og høj faglighed – og som ser en fremtid inden for den kosmetiske branche.

Dette er ikke et traditionelt studiejob. Vi investerer tid og ressourcer i vores medarbejdere og søger derfor studerende, der har ambitioner om at blive kosmetiske sygeplejersker efter endt uddannelse. For de rette kandidater kan studiejobbet være starten på en langsigtet karriere hos Cosmo Laser. Du vil blive uddannet i hårfjerning med laser, ansigtsbehandlinger m.m.

Arbejdstid

Stillingen er et studiejob med fleksible arbejdstider:

  • 1-2 aftenvagter om ugen.

  • Arbejde hver 3. weekend.

  • Mulighed for at byde ind på ekstra ledige vagter.

  • Færre vagter i juni og juli, så der er plads til eksamener og sommerferie.

Adgangskrav

For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne dokumentere følgende:

  • Gennemført Farmakologi med minimum karakteren 7 (eksamensbevis skal vedlægges).

  • Gennemført praktikforløb i psykiatrien.

Merit

Du kan opnå merit for ovenstående krav, hvis du er autoriseret social- og sundhedsassistent (SSA).

Bemærk: Merit gives ikke ved uddannelse som social- og sundhedshjælper (SSH).

Relevant erfaring

Vi forventer, at du allerede har opbygget klinisk erfaring gennem studierelevant arbejde.

Du skal derfor kunne fremvise:

  • En reference fra et studierelevant job, hvor du har minimum 1 års erfaring inden for klinisk praksis, eksempelvis:

    • Hjemmepleje

    • Plejecenter

    • Hospitalsvikariat

    • Andre relevante sygeplejefaglige funktioner.

Bemærk: Erfaring fra ikke-sundhedsfaglige stillinger, såsom detailhandel, pædagogmedhjælper eller lignende, kan ikke medregnes.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er ansvarsbevidst, serviceminded og professionel.

  • Trives med tæt patientkontakt.

  • Har sans for kvalitet, detaljen og det æstetiske.

  • Er mødestabil og arbejder selvstændigt.

  • Ønsker at udvikle dig fagligt og ser en fremtid inden for kosmetisk sygepleje.

Dit introduktions- og uddannelsesforløb

Hos Cosmo Laser prioriterer vi en grundig oplæring, så du bliver godt rustet til jobbet.

Forløbet består af:

  • Hjemmestudie og online undervisning inden den praktiske oplæring.

  • To obligatoriske undervisningsdage den 24. og 25. august.

  • Afsluttende eksamen i oktober vi planlægger sammen

  • Forventet opstart i den kliniske vagtplan umiddelbart efter bestået eksamen i oktober.

Det er en forudsætning, at du kan deltage i hele uddannelsesforløbet.

Vi tilbyder

  • Et spændende og lærerigt studiejob i en moderne kosmetisk klinik.

  • En grundig oplæring gennem både teoretisk og praktisk undervisning.

  • Samarbejde med erfarne kosmetiske sygeplejersker og læger.

  • Et professionelt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, sikkerhed og høj patienttilfredshed.

  • Mulighed for at blive en del af Cosmo Laser efter endt uddannelse.

 

Ansøgning

Ved ansøgning bedes du vedlægge:

  • CV.

  • Dokumentation for farmakologi

  • Dokumentation for gennemført psykiatripraktik

  • Eventuel autorisation som SSA.

  • Reference fra relevant klinisk ansættelse.

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: 17. august.

  • Samtaler afholdes: 20. august fra kl. 15.00.

  • Uddannelsesforløbet starter: 24.-25. august.

  • Forventet opstart i jobbet: Oktober efter bestået eksamen og opnået autorisation i hårfjerning ved styrelsen for patientsikkerhed.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholderos retten til at besætte stillingerne, hvis de rette kandidater findes inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du ser dette studiejob som første skridt mod en karriere som kosmetisk sygeplejerske, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jydan Rengøringsservice ApS

Rengøringsassistent til klinik i Aarhus – 6,25 timer pr. uge

Aarhus

Arbejdstid:

Hver mandag - fredag 1,25 time pr. gang - mødetid fra kl. 16:30

Ansøgning: 

Send din ansøgning via formularen på vores hjemmeside her.

Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så snart vi har den rigtige kandidat.

Vi forventer:

  • Du har erfaring med rengøring

  • Du taler, læser og skriver dansk

  • Straffeattest bedes fremvist

  • Start hurtigst muligt

  • Uniform i arbejdstiden

Herudover er det et krav at du har en smartphone, hvorpå der kan installeres en app da vores assistenter skal bruge en app til arbejdet.  

Du arbejder seriøst og ansvarsfuldt med dit arbejde og du leverer en høj kvalitet.

Om os

Vi er et rengøringsfirma som vægter den gode tone og ordentlighed i alt hvad vi foretager os. Det er derfor vigtigt at dette afspejles overfor vores kunder, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere.

Vi tilbyder faste rengøringsløsninger til erhvervskunder herunder klinikker, institutioner, kontor og industrivirksomheder, som er placeret i det meste af Jylland og på Fyn.

Du kan finde mere information eller læse mere om os her.

Er du interesseret i ovennævnte ser vi frem til din ansøgning.

Med venlig hilsen

Jydan Rengøringsservice ApS

HR Afdelingen

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Holmstrupgård søger Peer-medarbejder til udviklingsprojekt om AI og socialfaglig dokumentation

Aarhus

Vil du være med til at udvikle fremtidens socialfaglige dokumentation?
Holmstrupgård søger en peer-medarbejder til et udviklingsprojekt, hvor vi undersøger, hvordan kunstig intelligens (RM Chat) kan understøtte socialfaglige medarbejdere i at udarbejde fagligt kvalificeret, borgerlæselig og etisk forsvarlig dokumentation.

Projektet tager afsæt i, at flere borgere og unge fremover får adgang til at læse deres egen dokumentation gennem Sensum Borger. Derfor ønsker vi at udvikle en løsning, som ikke alene understøtter høj faglig kvalitet, men også opleves som forståelig, respektfuld og meningsfuld af den person, dokumentationen handler om.

For at lykkes med dette ønsker vi et stærkt peerperspektiv i projektet. Vi tror på, at mennesker med levede erfaringer fra socialområdet og/eller psykiatrien kan bidrage med en viden, som ikke kan læses i retningslinjer eller fagbøger. Dine erfaringer med at være den, der bliver dokumenteret om, er derfor en vigtig del af projektets udvikling og med til at sikre, at RM Chat udvikles med afsæt i borgerens perspektiv.

Om projektet
Projektet gennemføres i perioden september 2026 til februar 2027 og har til formål at udvikle og afprøve en socialfaglig RM Chat-pakke, der kan fungere som faglig sparringspartner for socialfaglige medarbejdere i arbejdet med dokumentation.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem Holmstrupgård, Fællesfunktionen for Velfærdsteknologi, Region Midtjyllands TechLab og RM Chat.

Din rolle
Som peer-medarbejder bliver du en central del af projektgruppen og bidrager aktivt til udviklingen af projektets løsninger.

Du kommer blandt andet til at:

  • deltage i projektmøder og udviklingsworkshops
  • bidrage til udviklingen af kriterier for fagligt kvalificeret, borgerlæselig og etisk forsvarlig dokumentation
  • give feedback på socialfaglig dokumentation ud fra et borgerperspektiv
  • afprøve, udvikle og konfigurere RM Chat som faglig sparringspartner i arbejdet med socialfaglig dokumentation
  • bidrage til udviklingen af en praksisrettet vejledning og undervisningsmateriale
  • deltage i undervisning af socialfaglige medarbejdere
  • medvirke i formidlingen af projektets erfaringer og resultater.

Vi forestiller os, at du

  • har levede erfaringer fra Socialområdet og/eller psykiatrien
  • har lyst til at bringe dine erfaringer konstruktivt i spil i et udviklingsprojekt
  • kan reflektere over, hvordan socialfaglig dokumentation opleves fra et borgerperspektiv
  • har lyst til at samarbejde med socialfaglige medarbejdere, konsulenter og ledere om udvikling af praksis
  • er nysgerrig på kunstig intelligens og nye teknologier
  • har gerne tekniske kompetencer eller erfaring med digitale løsninger. Det er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstid
Stillingen er en projektansættelse fra september 2026 til februar 2027 med en ugentlig arbejdstid på 4,5 time. Vi tilrettelægger arbejdet fleksibelt og med respekt for eventuelle studie-, arbejds- eller andre personlige forpligtelser, dette planlægges i dialog med projektlederen.

Vi tilbyder
Som peer-medarbejder bliver du en aktiv medudvikler af et projekt, der kan få betydning for, hvordan socialfaglige medarbejdere dokumenterer i fremtiden. Du får mulighed for at sætte et konkret aftryk på udviklingen af borgerlæselig og etisk forsvarlig dokumentation og bliver en del af et tværfagligt projektteam bestående af udviklingskonsulent, socialfaglig konsulent, ledelsesrepræsentanter, Fællesfunktionen for Velfærdsteknologi og TechLab.

Du får samtidig erfaring med projektudvikling, AI og velfærdsteknologi samt mulighed for at udvikle kompetencer inden for samskabelse, undervisning og formidling.

Praktiske oplysninger
Ansættelsen løber fra september 2026 til februar 2027 med mulighed for forlængelse. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale.

Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Izabella Margarethe Höhndorf
Udviklingskonsulent, Holmstrupgård. Mail: izahoe@rm.dk. Tlf: 2151 8101 (tilbage fra ferie den 5. august)

Eller 

Mette Gubi Axelsen
Administrationsleder, Holmstrupgård. Mail: metaxl@rm.dk. Tlf: 2399 2021 (tilbage fra ferie den 27. juli)


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Genopslag pga. ændring af timetal i fast stilling Solbakken - Birkedalen søger 2 dedikerede og fagligt dygtige pædagoger

Aarhus

Genopslag pga. ændring af timetal i fast stilling

Solbakken - Birkedalen søger 2 dedikerede og fagligt dygtige pædagoger



Den ene stilling er en fast stilling på 37 timer ugentligt, mens den anden stilling er et barselsvikariat på 33 timer ugentligt. Stillingerne er ledige fra d.1.9.2026.
Birkedalen er beliggende på Hejredalsvej i Brabrand.



Om os: Solbakken, Birkedalen er et bofællesskab for 12 voksne i alderen 24-54 år, alle med betydelig og varig nedsat psykisk / fysisk funktionsevne. Beboerne har brug for tæt støtte til mange daglige gøremål af såvel praktisk som pædagogisk karakter. De har brug for støtte til at begå sig i sociale sammenhænge og til personlig pleje / hygiejne.

Beboerne er som udgangspunkt afsted i beskæftigelsestilbud i dagtimer i hverdage.



Arbejdet: Vores vigtigste opgave er at skabe et godt hjem, hvor beboerne kan udfolde deres potentiale og mestre eget liv ud fra egne forudsætninger.

Beboerne mødes med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med udgangspunkt i kernefaglige tilgange som KRAP og Low Arousal. Du vil i dit arbejde både skulle igangsætte og evaluere på indsatser og have særlige ansvarsområder.


Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker med særlige behov.
  • Faglig udvikling med deltagelse i temadage, kurser og sparring/supervision
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger samt et godt arbejdsmiljø
  • Sundhedsordning, så du kan tage godt vare på dig selv, mens du tager vare på andre.
Vi forventer, at du:

  • brænder for pædagogik og det at arbejde med mennesker
  • vil arbejde målrettet med at give beboerne på Birkedalen et aktivt og indholdsrigt liv med fokus på selvbestemmelse, medinddragelse og udvikling
  • er engageret, stabil, initiativrig og ansvarsfuld
  • har gode kommunikationsfærdigheder både skriftligt og mundtligt
  • har kørekort og bruger det


Løn og ansættelsesvilkår: Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der arbejdes ud fra en basisplan med arbejdstider fordelt på dag- og aftenarbejde samt hver 2. weekend. Ved ansættelse indhentes straffeattest.



Yderligere oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Marianne Wedege 21568904

Ansøgningen: Har du lyst til at arbejde i et miljø med høj faglighed og engagerede kollegaer, så send en ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring).
Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at skrive.

Om Solbakken: Solbakken er en selvejende institution, under Jysk Børneforsorg/Fredehjem, som driver 6 botilbud og 2 aktivitetstilbud. Se mere om Solbakken på vores hjemmeside: www.solbakkensnet.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rent Rengøring ApS

Vi søger en dygtig, stabil og dansktalende rengøringsassistent i Brabrand

Aarhus

Vi søger 1 rengøringsassistenter til, at komme med på vores team af dygtige medarbejdere. 

Det er vigtigt for os at du:

  • Kan tale, forstå og skrive dansk. Dette er et krav.

  • Kan arbejde selvstændigt og forstå instrukser

  • Er engageret, positiv og med til at gøre en forskel

  • Kan fremvise en straffeattest.

  • Er fleksibel og mødestabil

Om arbejdet kan vi fortælle:

  • Arbejdstiden: 4,0 - 5 , timer timer pr gang mandag - fredag     samlet 22,0 timer pr uge

  • Arbejdstid er mellem kl. 8.00 - 13.00

  • Arbejdsstedet: 

  • Bemærkninger: Husk, at skrive >>Brabrand<< i emnefelt.

Vi ønsker stor mangfoldighed og opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnisk oprindelse. Dog er det et krav for at blive ansat at du har cpr. Nummer og opholds-/arbejdstilladelse. Husk også, at sende et CV sammen med din ansøgning.

Vi glæder og til at høre fra dig. Har du ikke hørt fra os inden 8 dage, må du betragte stillingen besat til anden side.

Ansøgning og cv sendes på mail til bev@rs-rent.dk eller job@rs-rent.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Leder i Pleje- og Rehabilitering, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Aarhus

Ledere søges til Team Skelager og Team Lystrup i Pleje & Rehabilitering, Distrikt Nord.

Kan din ledelse gøre Aarhus Kommune til det bedste sted at være ældre borger? 

Motiveres du af at være med til at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og tilbyde borgere den allerbedste rehabilitering, pleje og omsorg? Er du leder med strategisk indsigt, evnen til at få udvikling og økonomi til at hænge sammen samt har andres og egen trivsel for øje? Formår du som leder at vise vejen og få ting til at lykkes igennem andre? Og trives du med ansvar med rig mulighed for selv at udfylde rammerne? Så kan du være præcis den leder, vi søger til jobbet som leder i Pleje- og Rehabilitering i Distrikt Nord til vores team i enten Skelager eller Lystrup. 

I Sundhed og Omsorg arbejder vi ud fra vores strategi, de fem ledetråde – og din ledelsesopgave er bl.a. at medvirke til, at disse omsættes til konkret praksis.

Om stillingerne – fælles for begge teams

I begge teams vil du blive leder for en tværfaglig gruppe. Vi vægter at ansætte engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ressourcekoordinatorer, ergo-/ fysioterapeuter, sygeplejersker samt ufaglærte medarbejdere. Derudover er der ansat en kompetenceudviklende sygeplejerske og en kompetenceudviklende ergoterapeut eller fysioterapeut i teamet, der har til opgave at foretage systematisk og fortløbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Vi vægter faglighed meget højt og dét, at medarbejderne får mulighed for at udvikle sig løbende.

Ledelse hvor tværfaglig koordinering af opgaveløsningen er et fundament, er afgørende for din tilgang.

En vigtig opgave er at skabe det bedste liv for borgeren, hvor borgeren kan leve så selvstændigt som muligt, og få mulighed for at leve det liv de ønsker. Vi tænker derfor rehabilitering og tværfaglighed ind i alle sammenhænge.

Opgaven i Pleje og Rehabilitering inkluderer at yde pleje, behandling, omsorg, rehabilitering og træning til hjemmeboende borgere og skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.

Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering, omsorg og kompetenceudvikling, med afsæt i datadrevet ledelse. Pleje og Rehabilitering har herudover et stort fokus på løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.

Vigtige indsatser i Pleje og Rehabilitering er borgeroplæring, velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie/netværk og civilsamfundet / lokale fællesskaber samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb.

Som leder er dine vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen borgerne, borgernes familie/netværk, medarbejdere, lederkolleger og de praktiserende læger. Vi søger en leder, der både har en nærværende og tydelig ledelsesstil og kan vise retning for medarbejderne i teamet.

Du bliver leder for et team af faste medarbejdere i samarbejde med en viceleder. Det vægtes, at teamet får et godt tværfagligt samarbejde, arbejder relationelt koordineret, er imødekommende og kan være med til at føre intentionerne bag Ældreloven og en kommende Sundhedsreform ud i livet.

Herudover indgår du i samarbejde på tværs af områderne i MSO, ligesom der afholdes årlige temadage, netværksmøder og ledertræf.

Du kan læse mere i stillingsbeskrivelsen: Stilling som leder i hjemmeplejen

Om stedet

Pleje & Rehabilitering Team Skelager og Team Lystrup i Distrikt Nord er en del af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

I Pleje & Rehabilitering er der tre distrikter. Distrikt Nord består af 11 tværfaglige teams og fire dagcentre. Du bliver en del af en ledergruppe med 12 ledere og 12 viceledere, som i fællesskab arbejder strategisk, sundhedsfagligt og praksisnært for at sikre sammenhængende støtte til borgere i eget hjem med afsæt i en tværfaglig, koordineret og rehabiliterende tilgang, hvor borgerens mål og ønsker er omdrejningspunktet.

Ledergruppen i Distrikt Nord er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og et fælles ansvar for både resultater og relationer. Med afsæt i relationel koordinering samarbejder vi tæt, hjælper hinanden på tværs og insisterer på fælles løsninger til gavn for borgere, medarbejdere og distriktets udvikling.

Pleje & Rehabilitering Team Skelager har base på Skelagervej 33, 8200 Aarhus N

Der ansat ca. 55 medarbejdere til et borgergrundlag på ca. 200 borgere.

Team Skelager indgår i et tæt netværkssamarbejde med de to naboteams Abildgården/Bjerggården og Vejlby samt de tilhørende sundhedsenheder ift. opgaveløsning om konkrete borgerforløb.

Pleje & Rehabilitering Team Lystrup har base på Lystrup Centervej 78, 8520 Lystrup

Der ansat ca. 55 medarbejdere til et borgergrundlag på ca. 210 borgere.

Team Lystrup indgår i et tæt netværkssamarbejde med de tre naboteams Trige/Toftegården, Tilst og Tilst/Sabro samt de tilhørende sundhedsenheder ift. opgaveløsning om konkrete borgerforløb.

Kandidatens profil

Som kommende leder i Pleje- og Rehabilitering i Distrikt Nord er det vigtigt, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse og en tydelig ledelsesstil, som kan inspirere og motivere medarbejdere, og evnen til at sætte retning for udviklingen af et nyt team.
  • Er et rummeligt og bæredygtigt menneske, der kan få ting til at lykkes igennem andre og kan udstikke klare retningslinjer og vise vejen derhen.
  • Kan skabe og vedligeholde gode relationer.
  • Reflekterer over din egen praksis og kan lede, udvikle og skabe refleksion hos medarbejdere og kollegaer.
  • Sætter borgeren i centrum.
  • Har et skarpt øje for drift og styrer ressourcer og økonomi med sikker hånd.
  • Bedriver ledelse af kultur.
  • Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger - også når dette er svært.
  • Evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk – både for dine medarbejdere og for dig selv.
  • Kan oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi - de 5 ledetråde – i egen del af organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Begge stillinger ønskes tiltrådt 1. november 2026.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Jf. forhåndsaftale indgået med de faglige organisationer for ledere i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, er årslønnen for ledere i hjemmeplejen kr. 651.981,12 ekskl. pension. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til distriktschef for Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord, Mette Skjærbæk Svane på metsksv@aarhus.dk eller på telefon 21 44 66 64. 

Ansøgning

I din ansøgning bedes du tydeligt tilkendegive hvilken en af stillingerne du søger, eller om du er interesseret i begge stillinger.

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. 

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle 1. samtale d. 14. september 2026 og 2. samtale d. 22. september 2026.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger d. 17. september kl. 10.30-13.00 eller d. 18. september kl. 09.00-13.00.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

1. Samtalerunde

Dato og klokkeslæt: D. 14. september 2026 i tidsrummet kl. 08.30-15.30

Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby J

Profiltilbagemeldinger til kandidater

Dato og klokkeslæt: D. 17. september i tidsrummet kl. 10.30-13.00 eller d. 18. september kl. 09.00-13.00.

Virtuelt over Microsoft Teams.

2. Samtalerunde

Dato og klokkeslæt: D. 22. september 2026 i tidsrummet kl. 09.00-15.00.

Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby J

Hvis du bliver inviteret til samtale, vil du som led i en fælles rekrutteringsproces for de to stillinger, møde et bredt repræsenteret ansættelsesudvalg, der afspejler de samarbejdsrelationer og faglige perspektiver, som kendetegner stillingen.

 
  
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Personalekonsulent med fokus på sygefravær og arbejdsfastholdelse, HR, AUH

Aarhus

Brænder du for arbejdsfastholdelse og nærværende ledelsesstøtte, vil du gøre en mærkbar forskel i hverdagen for ledere og medarbejdere på en af Danmarks største arbejdspladser og er du stærk i at yde faglig, empatisk og værdiskabende ledelsesstøtte inden for sygefravær og arbejdsfastholdelse? 

Trives du i et dynamisk, tværfagligt og uformelt miljø? Så kan du blive vores nye personalekonsulent, da vores dygtige kollega igennem mange år har valgt at gå på pension?

Om afdelingen og teamet
I HR arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe innovative og effektive løsninger, der understøtter hospitalets vigtige kerneopgave og daglige drift. Du bliver en del af et dedikeret team på ni konsulenter. 

Teamet består af

  • fire personalekonsulenter, som varetager rådgivning og indsatser vedrørende sygefravær, forebyggelse og arbejdsfastholdelse
  • fem personalejuridiske konsulenter, som håndterer tjenstlige sager, rådgiver i komplekse sygefraværsjura samt varetager øvrige HR-juridiske opgaver. 

Vi vægter et tæt, fagligt sparingsmiljø højt og bruger aktivt hinandens kompetencer, så organisationen oplever os som ét samlet, tilgængeligt og professionelt team, der møder lederne i øjenhøjde.

Dine arbejdsopgaver
Din primære rolle bliver at rådgive, coache og understøtte ledere på alle niveauer i håndteringen af sygefravær og fastholdelsesforløb, så lederne opbygger stærke kompetencer og får konkrete værktøjer til selvstændig, forebyggende og løsningsorienteret fraværshåndtering.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • yde strategisk og operationel støtte til ledere, herunder afklaring af ledelsesmæssige og juridiske handlemuligheder, når der ikke er et fastholdelsesperspektiv
  • dialog og forhandling med jobcentre, faglige organisationer og øvrige samarbejdspartnere
  • deltage i møder med ledelsen i komplekse sygefraværs- og afskedigelsessager
  • proaktivt anvende og formidle sygefraværsdata til understøttelse af strategiske indsatser og ledernes fraværshåndtering
  • udvikle og afholde undervisning samt facilitere workshops for ledere og udarbejde relevante vejledninger
  • udarbejdelse af referater, juridiske afgørelser og øvrig sagsbehandling.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund (f.eks. socialrådgiver, administrationsbachelor eller lignende) samt erfaring med fagområdet fra en større offentlig organisation, en faglig organisation, et jobcenter eller lignende. 

Derudover har du en baggrund og en tilgang, der matcher følgende

  • har solid erfaring inden for sygefravær og arbejdsfastholdelse – gerne med kendskab til fravær af familiemæssige årsager (f.eks. forældre til børn med kronisk lidelse)
  • har et godt kendskab til relevant lovgivning inden for social- og beskæftigelsesområdet samt personalejura/ansættelsesret
  • kan se dig selv i en udadvendt konsulentrolle i en stor, politisk ledet organisation med mange berøringsflader
  • er empatisk, nysgerrig og kommunikerer professionelt med mennesker på tværs af faggrupper – også i følsomme og komplekse situationer
  • arbejder selvstændigt og struktureret, trives i en dynamisk hverdag og kan navigere med overblik i situationer med modsatrettede interesser
  • er fagligt ambitiøs, vedholdende i problemløsning og nysgerrig på, hvordan data kan skabe merværdi i rådgivningen
  • har enten erfaring med undervisning og facilitering eller et stærkt ønske om at udvikle denne kompetence.

Hvad tilbyder vi?

  • en spændende og varieret hverdag med høj grad af selvstændighed og direkte indflydelse på opgaveløsningen
  • en grundig faglig og organisatorisk onboarding, så du bliver klædt godt på til opgaverne
  • fleksible arbejdstider samt mulighed for en hjemmearbejdsdag, når det er muligt
  • stærkt fællesskab og gode kolleger i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, sparrer og deler viden løbende
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Løn, ansættelsesvilkår og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte personalejuridisk konsulent Jane Schiøler Dahl, tlf. 2977 7215 eller funktionsleder Jørgen Jørgensen, tlf. 2443 21 44.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest d. 1. oktober 2026. 

Ansøgningsfristen er d. 18. august 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. august 2026 fra kl. 10.30.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle? - Tilst Fritidsklub UngiAarhus

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle?

Om jobbet:

Glæder du dig til at komme på arbejde og skabe de rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig?
Kan du reflektere over; ”hvordan skal jeg være sammen med de unge? Hvad er de optaget af? Hvad skal jeg udbyde af aktiviteter? Hvordan understøtter jeg børn og unge med behov for støtte? Hvordan skaber jeg Fritid For Alle og hvordan giver jeg børnene en stemme i hverdagen?”

Hvis du ønsker at være en del af et stærkt læringsfælleskab og en arbejdsplads, hvor du kan være med til at give børn og unge en stemme i hverdagen og at gøre en forskel i deres fritidsliv, så skal du søge denne 30 timers stilling som pædagog i Tilst fritidsklub ved UngiAarhus VEST.

Vi tilbyder:

at blive en del af en arbejdsplads med fokus på eksperimenterende faglighed
Vi arbejder målrettet med Fritid for alle og på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Alle børn og unge skal opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab – uanset forudsætninger, behov eller baggrund. Derfor arbejder vi med lokal praksisudvikling gennem aktionslæring og refleksionsmodeller, så vi kan skabe fritidsmiljøer, der giver alle børn mulighed for at deltage, trives og udvikle sig.

at være en signifikant voksen i børnenes fritidsliv
Som pædagog i UngiAarhus og Tilst fritidsklub bliver du en betydningsfuld voksen i børnene og de unges hverdag og er en central kraft i at skabe trygge rammer, hvorfra børnene kan afprøve, øve sig og udvikle sig i at indgå i et fællesskab med andre. Du bidrager aktivt til de større fællesskaber i klubben gennem dine kompetencer og ved at skabe aktiviteter og læringsrum, der understøtter relationer, venskaber, identitet og trivsel. Du kan rammesætte og har et godt blik for din egen positionering i samspillet med børnene.
En del af vores børnegruppe er i udsatte positioner og har brug for særlig støtte og guidning og du har mod på at arbejde med at skabe trivsel for denne børnegruppe

at understøtte din faglige udvikling
Vi er en ambitiøs arbejdsplads med fokus på den kompetenceudvikling, der er nødvendig i forhold til børnegruppens behov. Vi har tjek-in samtaler med sparring for at understøtte, at du lykkedes i kerneopgaven. Kursusudvalget i UngiAarhus udbyder løbende et bredt udbud af kompetence og udviklingsforløb. 

Hvem er du?                                                                                                                        

  • Du har en smittende energi og møder barnet, hvor det er - både i større grupper og 1 til 1 - du trives med omskiftelige dage.
  • Dine kompetencer kan være mange – men du har et særligt fokus på at kunne udbyde aktiviteter til pigegruppen. 
  • Du bliver en del af fritidsklubbens trivselsteam på tre pædagoger, som har fokus på at understøtte og skabe deltagelsesmuligheder for en gruppe af børn med diagnose, specialklassebehov eller behov for almen støtte.  
  • Du har en åben tilgang til fælles faglig udvikling og tager aktivt imod kollegaers professionelle input, som en del af det daglige samarbejde.
  • Du tager ansvar for det fælles arbejdsmiljø ved selv at bidrage til den gode arbejdskultur og du kan arbejde med dine egne forudsætninger for at kunne møde frisk på arbejde.  
  • Du varetager forældresamarbejdet med professionalisme og ansvarlighed og sørger for tydelig, relevant og rettidig kommunikation i både den daglige dialog og i trivselsmøder.  
  • Du er god til at kommunikerer både i tale og på skrift og har lyst til at kvalificere din praksis ved at arbejde systematisk og datainformeret.  
  • Du vil tværfagligt samarbejde - især med skolen som nærmeste samarbejdspartner og kan byde ind i forhold til udvikling af dette samarbejde. Der kan evt. aftales flere timer i stillingen, hvis du kan varetage understøttende undervisning i f.eks. håndværk og design, pigeidræt mm.  
  • Du engagerer dig aktivt i det store fællesskab UngiAarhus og bidrager til vores fælles retning og udvikling. Det forventes, at du deltager i fælles faglige temadage, by dækkende begivenheder som OMG og Sommer på Ø samt en årlig overnatning. Her er din tilstedeværelse med til at styrke sammenhængskraften på tværs af organisationen.
  • Du er uddannet pædagog eller har en lignende pædagogisk uddannelse og har gerne erfaring inden for klubområdet og fritidspædagogik.

Derfor skal du vælge os:

Børnegruppen i Tilst fritidsklub er på ca. 110 børn i alderen fra 4. klasse til 6. klasse og de er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i interesser, lyst til aktiviteter og nysgerrighed på teenagelivet og et behov for kompetente pædagoger, der kan understøtte deres udvikling af sociale, sensitive og refleksive kompetencer. 

Tilst Fritidsklub er beliggende på Tilst skole og har sin egen store klubbase med et stort køkken og hyggeområde, attraktive inde faciliteter, kreativ- og projektrum, multimedierum og adgang til musikrum, idrætshal, udelivsmiljø, bålplads, håndværk og design, kunstgræsbane og meget mere. 

Du får nære 6 kollegaer i fritidsklubben og bliver en del af et samlet klubteam på 12 ansatte på tværs af fritidsklub, ungemiljø, pædagogisk ledede legeplads, Get2sport og Netværksskabende medarbejder.
Vi er et lærende og stærkt læringsfællesskab, der stræber efter at blive så fagligt dygtige, som vi kan til det fritidspædagogiske håndværk og det at kunne skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.  
Du bliver også en del af det kollegiale og faglige fællesskab i UngiAarhus VEST, hvor du kan deltage i arbejdsgrupper, temadage og udviklende kurser i forhold til dine kompetencer og faglige interesser. 

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte klubben for at få mere af vide om stillingen, også gerne hvis du er nyuddannet.                                                                                                                                                                        

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog med 30 timer/ugen, med en aftenvagt og med ansættelse pr. 1. september eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af at attesterne viser, at du lever op til Aarhus kommunes værdigrundlag. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens Pædagogiske leder:
Ulrik Jørgensen, tlf. 21734622 eller mail ujo@aarhus.dk 

Du kan få mere viden om UngiAarhus og Tilst fritidsklub ved at søge på:
UngiAarhus Tilst fritidsklub og www.facebook.com/Tilstfk/                                                           

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.  

Orienter dig også gerne i Brede børnefællesskaber via følgende link Bredere børnefællesskaber.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus kommune søges digitalt. 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16.8.26 

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 21.8.26. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk

I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra en fælles overordnet Fritids- og Ungdomsskoleplan (FU plan), således også lokalt i vores Fritidstilbud.

Det giver sig bl.a. udslag i:

  • At vi gerne vil give børnene/ de unge muligheder for kvalificeret selvbestemmelse at danne sig og uddanne sig.
  • At vi vil medvirke til, at de vokser op og bliver livsduelige, kreative, selvstændige individer med et selvværd og en kunnen, der giver dem mod på de personlige og uddannelsesmæssige udfordringer, de står overfor. 
    Vi voksne ansatte ser os selv som børnenes mentaliserende sparringspartnere i den proces.
  • At du kommer til at arbejde tværfagligt og tværgående med de lokale aktører, og kan se dig selv arbejde i en klub, og et område- og bydækkende perspektiv

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Aarhus Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 22 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Ulrik Jørgensen

+45217346221

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling