WorkWithUs
close-button

Aarhus Kommune

Er du pædagog? - Nyuddannet eller erfaren. Gad vide om du har samme passion som os og ønsker et spændende arbejde med udviklingshæmmede og domfældte borgere?

Aarhus

Om jobbet:
På Snåstrup Vestergaard – en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV) søger vi en socialpædagog eller pædagogisk assistent til en fast fuldtidstillling fra 1. september eller efter aftale. Stillingen opslås som led i en ny indskrivning på botilbuddet.

Vi arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at borgeren skal være ved roret i eget liv. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabiliterende, og vi har et stærkt fokus på at understøtte borgernes håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet. Det kræver en høj grad af faglighed, struktur og vedholdenhed, men også masser af nærvær, humor og varme i hverdagen.
Vi har pt plads til 20 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap og har brug for denne særligt tilrettelagte pædagogiske indsats, er kriminalitetstruede eller idømte en foranstaltningsdom. Udviklingshandicappet er ofte kombineret med andre udfordringer som psykiatriske diagnoser og misbrugsproblematikker.

Din profil:
Som pædagog på Snåstrup bliver du en central del af et tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, sygeplejerske samt pædagogiske assistenter. Sammen med dine kollegaer får du ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker for livet.

I praksis betyder det, at du:

  • Støtter borgerne i deres dagligdag, fx omkring måltider, personlig omsorg, struktur og aktiviteter.
  • Planlægger og deltager i aktiviteter i dag- og fritidslivet, fx musik, madlavning, gåture, samt ledsagelse til behandlingstilbud som fx rusmiddelcenteret. 
  • Dokumenterer og evaluerer pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Arbejder metodisk med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og neuropædagogisk tilgang. Desuden er vi i gang med implementering af LA2u, som du vil blive introduceret til. En metode til at inddrage borgerens indefra-perspektiv, forebygge voldsomme episoder og styrke trivsel, særligt tilpasset borgere med udviklingshæmning.
  • Indgår i samarbejdet om at skabe struktur, ro og tryghed, også i situationer, der kan være uforudsigelige eller præget af udadreagerende adfærd.
     
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent. 
  • Er nyuddannet og gerne vil have erfaring hos os eller kan have erfaring fra lignende område – gerne med borgere med udviklingshandicap og udfordrende adfærd - men det er ikke et krav.
  • Møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og en anerkendende tilgang.
  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i uforudsigelige situationer.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede: fra praktiske gøremål til komplekse pædagogiske indsatser.
  • Har gyldigt kørekort og kan anvende IT til dokumentation.
  • Bidrager med stabilitet, engagement og et positivt sind - også når det går stærkt.
     
Hvad kan vi tilbyde dig:

Vi ønsker at skabe rammer, hvor både borgere og medarbejdere kan udvikle sig. Som ny pædagog på Snåstrup får du derfor:

  • Et grundigt introduktionsforløb med mentor og mulighed for introvagter efter behov.
  • Løbende faglig sparring, supervision og teammøder.
  • Mulighed for deltagelse i årlige temadage med fokus på faglig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og hvor der er plads til både faglige ambitioner, humor og fællesskab.

Kort sagt: Et job med faglige udfordringer, personlig udvikling og mulighed for at være en del af et sted, hvor indsatsen virkelig gør en forskel for andre mennesker.

Her kan du se lidt mere om Snåstrup: 

John D Band - SÆRTRANSPORT - official video 2021

Snåstrups Miljøteam maj 2024 - beboernes perspektiv

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Djanik Gade Laursen på telefon .

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  16-08-2026
 
Samtalerne afholdes mandag d. 24. august. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Stillingen er med tiltrædelse fra 1. september eller efter aftale.

Om os
Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 
  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

16-08-2026

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
18
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

Medarbejder med delvis koordinatorfunktion til Telos – Holmstrupgård

Aarhus

Vil du kombinere praksinært arbejde med en central koordinerende rolle?

Brænder du for at støtte unge med psykiske vanskeligheder i overgangen til en mere selvstændig tilværelse? Har du lyst til både at være en del af det miljøterapeutiske arbejde og samtidig bidrage til at skabe struktur, sammenhæng og overblik i hverdagen? Og er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, SOSU-assistent eller psykomotorisk terapeut - gerne med kendskab til recovery-orienteret rehabilitering og miljøterapi samt med erfaring inden for psykiatri, så er det måske dig, vi søger til en kombineret stilling i Telos.

Om Telos
Telos er Holmstrupgårds udslusningstilbud for normaltbegavede unge mellem 18 og 28 år. Tilbuddet rummer i øjeblikket 16 pladser fordelt på tre bofællesskaber og seks ungdomsboliger. Lige nu er vi i gang med at udvide vores tilbud ved oprettelse af et § 107 tilbud. 

Indsatsen består af individuel støtte samt støtte gennem deltagelse i sociale aktiviteter med fokus på, at den unge opnår størst mulig selvstændighed. Stillingen opslås i forbindelse med en udvidelse af vores tilbud.

Telos arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor vi støtter unge i at udvikle kompetencer til et selvstændigt voksenliv. 

En kombineret funktion med både mennesker og koordinering
Du bliver en aktiv del af hverdagen sammen med de unge og får samtidig en central rolle i at sikre struktur, koordinering og administrative processer i afdelingen.

Den miljøterapeutiske del af stillingen udgør gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen, mens den resterende tid anvendes til koordinatoropgaver.

Den miljøterapeutiske del af arbejdet består bl.a. i, at du:

  • Indgår i arbejdet med de unge
  • Støtter de unge i deres personlige udvikling og vej mod øget selvstændighed
  • Arbejder recovery-orienteret med fokus på relationer, deltagelse og mestring
  • Deltager i sociale aktiviteter og understøtter den unges hverdagsliv
  • Samarbejder tæt med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Som koordinator får du blandt andet ansvar for:

  • Koordinering og planlægning af afdelings- og statusmøder
  • Administrativ understøttelse af afdelingslederen, herunder referatskrivning
  • Koordinering af samarbejdet med eksterne aktører og samarbejdspartnere
  • Dokumentation og opfølgning
  • Planlægning og koordinering, der understøtter den daglige drift og skaber overblik i afdelingen.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra psykiatrien og gerne med recovery-orienteret rehabilitering og miljøterapi
  • Trives med både relationsarbejde og administrative opgaver
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og har et godt overblik
  • Har gode skriftlige kompetencer og erfaring med dokumentation
  • Gerne har erfaring med en koordinerende funktion
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling med mulighed for at kombinere relationsarbejde og koordinering
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed
  • Supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et internt koordinatornetværk med sparring og videndeling

Praktisk om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men der indgår cirka én aftenvagt om ugen samt weekendvagt hver fjerde weekend.

Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud for unge mellem 12 og 23 år (med mulighed for forlængelse til det 30. år). Vi tilbyder helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag. Målgruppen er unge med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.

Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (SL, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og  DAP Danske Psykomotoriske Terapeuter).

Ansøgningsfrist: 7. august 2026

Samtaler forventes afholdt 17.-18. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Tekla Jessen tlf. 2463 9136. Kan kontaktes fra d. 03.08 - 05.08 kl. 8-12.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Holmstrupgård, afdeling Telos, søger 2 medarbejdere til faste stillinger 37 timer/uge pr. 1. oktober 2026

Aarhus

Er du uddannet pædagog eller SOSU-assistent og har du lyst til at arbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder, der er på vej videre? Vi udvider vores tilbud og søger 2 erfarne medarbejdere i Telos. Måske er det netop dig, vi søger. 

Afdeling Telos er et miljøterapeutisk tilbud placeret i Aarhus V, hvor opgaven er at støtte unge i overgangen ud i en mere selvstændig hverdag. Den pædagogiske tilgang bygger på recoveryorienteret rehabilitering. Målgruppen er normaltbegavede unge, der primært kommer fra døgnbehandling på Holmstrupgårds nuværende døgnafdelinger, og som er klar til mere egetansvar og mindre støtte i hverdagen. Telos retter sit tilbud mod unge, der er over 18 år med forskellige psykiatriske vanskeligheder inden for Holmstrupgårds samlede målgruppe. Målgruppen er kendetegnende ved at kunne profitere af et mindre indgribende tilbud for at fortsætte deres positive udvikling og få en mere selvstændig hverdag. Telos består af 3 bofællesskaber og flere ungdomsboliger (§ 85). Lige nu er vi i gang med at udvide vores tilbud ved oprettelse af et § 107 tilbud.  

Jobbeskrivelse 
Hverdagen består i at understøtte de unge i at få og fastholde en dagsstruktur, samt medvirke til at skabe et positivt og udviklende miljø både i bofællesskaberne og gennem sociale aktiviteter. Støtten ligger primært ude i de unges boliger, men består også af tilbud om fælles spisning og sociale aktiviteter. Du vil blive kontaktperson for flere unge, men vil samtidig også være del af det samlede team omkring hele ungegruppen. Særlige ansvarsområder omkring kontaktunge er bl.a. ugesamtaler, forældrekontakt, sundhedsfaglig opdatering af indsatsen omkring den unge samt fortløbende arbejde med at udvikle, beskrive og evaluere mål og delmål i samarbejde med den unge.

Det forventes også, at du som medarbejder er med til at løse de fælles organisatoriske udvalgsopgaver, både internt i Telos og tværorganisatorisk på Holmstrupgård. Derudover er det praktiske arbejde i afdelingen ligeledes en del af den miljøterapeutiske indsats. Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter, samt vagter hver 4. weekend. Da der stiles mod et mindre indgribende tilbud, er der ingen nattevagt, og normeringen i dag- og aftenarbejdet skal signalere mere ansvar til den enkelte unge. Der er forventning om, at de unge i Telos er i gang med dagbeskæftigelse/uddannelse enten internt på Holmstrupgård eller eksternt. 

Vi tilbyder: 

  • Et arbejde med nogle spændende unge mennesker der trives med struktur, stabilitet, inddragelse og autenticitet
  • At du bliver en del af en større organisation, hvor der er plads til at afprøve og udvikle dine kompetencer, der tager meningsfyldt afsæt i målgruppen
  • Løbende fokus på din faglige udvikling, i form af efteruddannelse, kurser og fokus på at implementere teori i praksis - bl.a. i form af en intern miljøterapi uddannelse
  • Ugentlig supervision, behandlingskonference og personalemøde med fokus på at kvalificere praksis
  • En veletableret organisation, hvor arbejdsglæde er et fælles anliggende
  • En aktiv personaleforening

Vi ansætter dig, som: 

  • Har en relevant uddannelse og eventuelt erfaring med målgruppen
  • Udviser indsigt i målgruppen og opgaven og kan omsætte viden og erfaring i praksis
  • Ved, at den faglige dokumentation og kvalitet vedr. både socialfagligt og sundhedsfagligt arbejde er en vigtig og nødvendig del af arbejdet
  • Kan lide og er bevidst om, hvad det vil sige at arbejde i en politisk påvirket organisation, hvor vi løbende tilpasser os opgaven på Socialområdet i Region Midtjylland
  • Har drivkraften til at være motivator og kan være udholdende, når de unge ikke kan
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis
  • Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv
  • Arbejder professionelt med personlig autenticitet
  • Har erfaring med brugen af IT
  • Har kørekort til personbil
  • Trives i et miljø og ledelsesstil med frihed under ansvar og deraf et stort ansvar ind i opgaven
  • Er enig i, at det gode arbejdsmiljø skal vægtes højt og er et fælles ansvar

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.

Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (SL, FOA).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tekla Jessen på telefon: +45 2463 9136 eller mail: Tekla.jessen@social.rm.dk. Kontakt tilgængelighed er fra mandag den 3. august - onsdag den 5. august kl. 8-12. 

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Ansøgningsfrist er den 7. august. 2026 

Samtaler forventes afholdt d. 17./18. August.  

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Genopslag pga. ændring af timetal i fast stilling Solbakken - Birkedalen søger 2 dedikerede og fagligt dygtige pædagoger

Aarhus

Genopslag pga. ændring af timetal i fast stilling

Solbakken - Birkedalen søger 2 dedikerede og fagligt dygtige pædagoger

Den ene stilling er en fast stilling på 37 timer ugentligt, mens den anden stilling er et barselsvikariat på 33 timer ugentligt. Stillingerne er ledige fra d.1.9.2026.
Birkedalen er beliggende på Hejredalsvej i Brabrand.

Om os: Solbakken, Birkedalen er et bofællesskab for 12 voksne i alderen 24-54 år, alle med betydelig og varig nedsat psykisk / fysisk funktionsevne. Beboerne har brug for tæt støtte til mange daglige gøremål af såvel praktisk som pædagogisk karakter. De har brug for støtte til at begå sig i sociale sammenhænge og til personlig pleje / hygiejne.

Beboerne er som udgangspunkt afsted i beskæftigelsestilbud i dagtimer i hverdage.

Arbejdet: Vores vigtigste opgave er at skabe et godt hjem, hvor beboerne kan udfolde deres potentiale og mestre eget liv ud fra egne forudsætninger.

Beboerne mødes med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med udgangspunkt i kernefaglige tilgange som KRAP og Low Arousal. Du vil i dit arbejde både skulle igangsætte og evaluere på indsatser og have særlige ansvarsområder.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker med særlige behov.
  • Faglig udvikling med deltagelse i temadage, kurser og sparring/supervision
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger samt et godt arbejdsmiljø
  • Sundhedsordning, så du kan tage godt vare på dig selv, mens du tager vare på andre.
Vi forventer, at du:

  • brænder for pædagogik og det at arbejde med mennesker
  • vil arbejde målrettet med at give beboerne på Birkedalen et aktivt og indholdsrigt liv med fokus på selvbestemmelse, medinddragelse og udvikling
  • er engageret, stabil, initiativrig og ansvarsfuld
  • har gode kommunikationsfærdigheder både skriftligt og mundtligt
  • har kørekort og bruger det

Løn og ansættelsesvilkår: Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der arbejdes ud fra en basisplan med arbejdstider fordelt på dag- og aftenarbejde samt hver 2. weekend. Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Yderligere oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Marianne Wedege 21568904

Ansøgningen: Har du lyst til at arbejde i et miljø med høj faglighed og engagerede kollegaer, så send en ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring).
Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at skrive.

Om Solbakken: Solbakken er en selvejende institution, under Jysk Børneforsorg/Fredehjem, som driver 6 botilbud og 2 aktivitetstilbud. Se mere om Solbakken på vores hjemmeside: www.solbakkensnet.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Holmstrupgård, afd. Engen, søger 2 medarbejdere til faste stillinger på 37 timer om ugen pr. 1. oktober 2026

Aarhus

Er du pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske,  Sosu-assistent eller psykomotorisk terapeaut, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder? Og drømmer du om et job, der vil give dig faglige udfordringer og udvikling? Så er det måske netop dig, vi søger. 

På Holmstrupgård arbejder vi i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt for at kunne bidrage bedst muligt til det gode ungdomsliv.

Engen
Engen er en af Holmstrupgårds døgnafdelinger. På afdelingen er der plads til 10 normaltbegavede unge mennesker med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske vanskeligheder, bl.a. autisme, personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd.

Engens personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistent og terapeuter. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.

Jobbeskrivelse
Det kræver en stor faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan det. Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur, samt medvirke til at skabe et trygt og positivt miljø.

Som fastansat vil du blive fast kontaktperson for en eller to unge i et tæt teamsamarbejde. Særlige ansvarsområder omkring kontaktunge er bl.a. ugesamtaler, forældrekontakt og samarbejde med relevante eksterne aktører. Du vil også være en del af det samlede team omkring hele ungegruppen. Der arbejdes relationelt omkring alle unge.

Derudover deltager du i vores organisatoriske behandlingsstruktur med teammøder, statusmøder og ugentlige behandlingskonferencer, samt fortløbende arbejde med at evaluere og udvikle mål og delmål i samarbejde med den unge. Praktisk arbejde omkring de unge og i afdelingen er også en del af den miljøterapeutiske indsats.

Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter, samt arbejde (som udgangspunkt) hver tredje weekend.

Vi tilbyder

  • En tværfaglig og engageret personalegruppe med høj faglighed.
  • At du kan blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med struktur og autenticitet.
  • At du kan blive en del af en større organisation i spændende udvikling, hvor der er plads til og mulighed for at påvirke, tage ansvar for samt afprøve nye tiltag.
  • Løbende fokus på din faglige udvikling, i form af kompetenceudvikling, sparring, supervision samt fokus på at implementere teori i praksis - bl.a. i form af en intern miljøterapeutisk uddannelse.
  • Ugentlig supervision, behandlingskonference med eksterne faglige konsulenter og personalemøde, med fokus på at kvalificere praksis.
  • En ledelse der er tæt på og tilgængelig.

Vi ansætter dig, som

  • Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse og eventuel erfaring med målgruppen.
  • Anvender din faglige viden og metoder til at understøtte de unge i at opbygge en meningsfuld hverdag med betydningsfulde aktiviteter.
  • Ønsker at arbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder, og er indstillet på, at det er et arbejde, som i perioder er krævende af den enkelte medarbejder.
  • Er motiveret for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø samt være en del af et kollegialt samarbejde på Engen.
  • Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær og alvorlig selvskade.
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis.
  • Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv.
  • Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde.
  • Har kørekort til personbil.

Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.

Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (SL, Dansk sygeplejeråd, FOA, Ergoterapeutforeningen og DAP Danske Psykomotoriske Terapeuter).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Afdelingsleder på Engen, Casper Mikkelsen på mail: caspmi@rm.dk eller på tlf. 24 81 61 80  indenfor almindelig arbejdstid.

Ansøgningsfrist er søndag d. 9. august 2026 kl. 23:59

Samtaler afholdes torsdag d. 20. august 2026.

Stillingerne er ledige pr. 1. oktober 2026.

Ved ansøgning til stillingerne vedlægges relevante uddannelsespapirer. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, færre timeantal kan aftales.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Familiebehandler til familiebehandlingsafdelingen FoSS – Holmstrupgård

Aarhus

Vil du være med til at gøre en forskel for familier med børn og unge i psykisk mistrivsel?
FoSS – Ambulant Familiebehandling søger en engageret familiebehandler med erfaring inden for området. 

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer/uge med opstart 1. oktober 2026.
Arbejdstiden er primært dagtimer, men enkelte møder kan ligge senere på dagen.

Du vil arbejde i familier tilknyttet vores ambulante familiebehandlingsafdeling FoSS, hvor du vil være en del af en tværfaglig sammensat personalegruppe. Sammen med en kollega udgør du et team, der tilknyttes familien og vil varetage behandlingsindsatsen. Du vil arbejde tæt sammen med netværket omkring familien, psykiatri og myndighed og kunne være fleksibel i tilgangen til familierne, så støtten tilpasses den enkelte families behov.

Vi søger en uddannet socialpædagog eller ergoterapeut med solid erfaring inden for psykiatri og familiebehandling.

Vi søger dig, der:
  • Har relevant uddannelse og erfaring med psykiatri, spiseforstyrrelse, selvskade og massiv mistrivsel 
  • Har erfaring i arbejdet med unge med psykiatriske problemstillinger 
  • Har erfaring med familie, forældre -og ungesamtaler
  • Er struktureret, handlekraftig og god til at koordinere
  • Har erfaring med dokumentation og behandlingsplaner
  • Ser samarbejdet som en forudsætning for at kunne lykkes i svære opgaver
  • Du er grundig og er interesseret i at tilegne dig nyeste viden på området gennem kurser, uddannelse og i de faglige sparringsrum med kollegaer
  • Er omstillingsparat
  • Har kørekort
Om FoSS og Holmstrupgård

FoSS er et ambulant behandlingstilbud til familier med normaltbegavede børn og unge (9–18 år), med komplekse og sammensatte problemstillinger i massiv mistrivsel og oftest med selvskadende adfærd eller svære spiseforstyrrelser. 

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandlingstilbud for unge mellem 12–23 år.  

Værdigrundlag

På Holmstrupgård arbejder vi ud fra et helhedsorienteret og menneskesynsbaseret værdigrundlag, hvor faglighed, respekt, rummelighed, samarbejde og udvikling er centrale pejlemærker. Vi tror på, at unge med psykiske vanskeligheder har brug for et trygt og struktureret miljø, hvor de mødes med forståelse og høj faglighed.

  • At møde børn, unge og familien med anerkendelse og respekt
  • At skabe meningsfulde relationer som grundlag for udvikling
  • At arbejde tværfagligt og systemisk, med blik for både individ og kontekst
  • At sikre kontinuerlig faglig udvikling gennem supervision og efteruddannelse
Vi tilbyder
  • En spændende og meningsfuld stilling i en organisation i udvikling
  • Et stærkt tværfagligt team med høj faglighed og samarbejdskultur
  • Supervision og mulighed for efteruddannelse
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (SL, Danske ergoterapeuter)
Ansøgning

Ansøgningsfrist: 7.8.2026
Samtaler afholdes i uge 34

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

For yderligere information kontakt:
Afdelingsleder Maria Dreyer i uge 32 på tlf.: 21 84 93 50

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Kvistens beboere søger pædagog med engagement, faglighed og hjerterum

Aarhus

Kvistens fantastiske og finurlige beboere søger pædagoger med engagement, faglighed og hjerterum

På afd. Kvisten søger vi 2 pædagoger til en meningsgivende pædagogisk stilling i et hjem for 9 beboere i alderen 8-23 år med multiple funktionsnedsættelser.

Vores beboere har behov for mennesker omkring sig, som kan og vil skabe et bosted med hjemlige, hyggelige og familiære rammer og relationer, der understøtter deres individuelle udviklingsbehov.

Kendetegnende for Kvistens beboere er, at de:

  • Holder af hverdagen og ”falde-på-halen” humor.
  • Er i trivsel og møder dig derfor med åbenhed og nysgerrighed.
  • Gerne deltager i meningsfulde aktiviteter – i og ude af huset
  • Bidrager på hver deres måde til fællesskabet
  • Fordrer at blive mødt med et kærligt, vågent og nænsomt blik på deres livsverden.
  • Skal have hjælp til pleje- og omsorgsfunktioner – f.eks. af- og påklædning, bleskift og for nogles vedkommende; sondeernæring og medicin.
  • Med større eller mindre støtte knytter an til ADL-opgaver.
  • Har forskellige kommunikative strategier og forudsætninger.
  • Kan udfordres og udvikles af den vilde idè – når rammen og relationen er på plads.

Kendetegnende for Kvistens medarbejdere er, at vi:

  • Sætter kerneopgaven forrest
  • Er ambitiøse og tålmodige på beboernes vegne
  • Går på arbejde med et smil på læben – det smitter!
  • Ser og værdsætter hinandens forskelligheder – fagligt og personligt
  • Glæder os til at møde dig med nysgerrighed og åbenhed
  • Arbejder systematisk med målsætninger, dokumentation og organisatoriske arbejdsgange
  • Bidrager i en værdibaseret organisation - som vil udvikling i fællesskab

Kendetegnende for dig som Kvistens nye medarbejder er, at du:

  • Vil møde vores beboere kærligt, nænsomt, nysgerrigt og tålmodigt
  • Kan og vil bidrage både med de skæve vinkler og velfunderet faglighed
  • Respektfuldt og loyalt indgår i Kvistens struktur, praksis og arbejdsgange
  • Ser fejl og læring som et udviklingsrum
  • Vil forpligte dig på organisationens pædagogik og værdisæt
  • Naturligt påtager dig praktiske opgaver i hverdagen som en del af det pædagogiske arbejde
  • Kan påtage dig ansvar for kontaktpersonsopgaver på sigt
  • Har kørekort så du kan tage med vores beboere på køreture ud i det blå

Kendetegnende for Birkebakkens organisation er at vi:

  • Grundlæggende ser os selv som små tandhjul i det store maskineri.
  • Er optaget af, hvordan vi bakker op om oplevelsen af psykologisk tryghed, det gode arbejdsmiljø og plads til faglig udfoldelse.
  • Er ambitiøse med vores faglighed og stolte af modtagelsen af Årets Handicappris 2022
  • Er fagligt funderet i Gentle Teaching, neuropædagogik og Low-arousal tilgangen.

Kære kommende kollega:

Har vores ord vakt noget i dig og sidder du lige nu og reflekterer over, hvordan netop din faglighed kan komme i spil til gavn for vores beboere?

Kan du få øje på hvordan, det du særligt brænder for, kan bidrage til en sjov og meningsfuld hverdag – for dig og os? Er du blevet inspireret til at fortælle os om, hvad du kan bidrage med i en mangfoldig personalegruppe?

Og kan du som menneske og fagperson se mening med at forpligte dig i vores værdibaserede organisation – så læser vi med stor interesse din motiverede ansøgning.

På vores hjemmeside kan du læse mere om vores virksomhedsgrundlag, målgruppe og pædagogik. Læs mere på www.birkebakken.dk under 'Fundament, metode og værdier'.

Praktisk info:

Timetal: 30-37

Opstart: snarest muligt

Ansættelsessamtaler: onsdag d. 26.08.2026 og evt. fredag d. 28.08.2026

Arbejdstider: skiftende dag- og aftenvagter i tidsrummet 6.00 – 22.30 og fast hver 2. weekend i et fast rul på 4 uger

Uddannelsesbaggrund: pædagog eller lignende socialfaglig uddannelse

Løn efter overenskomst med SL.

Har du brug for at vide mere om Kvisten og Birkebakken, kan du kontakte Kvistens afdelingsleder Miranda på tlf: 8110 1691. Send gerne en SMS til Miranda, hvis hun ikke er ved telefonen ifm. dit opkald.

I uge 32-34, hvor Miranda er på ferie, kan du evt. kontakte afd.leder på Udsigten; Johanne på tlf: 81775310 eller forstander Lone på tlf: 30244818.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

BOAS Aarhus søger socialkonsulent til fast stilling

Aarhus

BOAS Aarhus søger socialkonsulent til fast stilling

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd? Hvor du sammen med engagerede kolleger skaber trygge rammer og udviklingsmuligheder for unge og voksne med autisme?

I vores botilbud BOAS Aarhus søger vi en socialkonsulent til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi er et botilbud under Den Sociale Udviklingsfond for normalt– til højtbegavede unge og voksne med autismespektrumforstyrrelse. Flere har samtidig kormorbide udfordringer som eksempelvis angst, stress, ADHD eller OCD. Vi befinder os lige nu midt i en spændende udvikling, hvor vi både udvider vores tilbud og styrker vores fælles pædagogiske praksis.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj grad af sparring, løbende supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af vores praksis og være med til at forme fremtidens BOAS Aarhus.

Jobbet som socialkonsulent

Arbejdet som socialkonsulent spænder bredt og omfatter både pædagogiske indsatser, relationsarbejde, aktiviteter og samarbejde med den enkelte unge eller voksnes netværk og øvrige samarbejdspartnere. Derudover indgår et tæt samarbejde med FO om et ugentligt aftentilbud med fokus på læring og samvær. Du skal forvente, at du kan få en betydelig rolle i udvikling og afholdelse af klubtilbuddet.

Som socialkonsulent kommer du blandt andet til at:

  • skabe trygge rammer og understøtte den enkeltes udvikling
  • opbygge stærke relationer, yde pædagogisk støtte, håndtere komplekse situationer og sikre en fagligt velfunderet dokumentation
  • planlægge og facilitere strukturerede aktiviteter, undervisning og læringsforløb for både grupper og enkeltpersoner
  • være en aktiv del af hverdagen gennem madlavning, støtte til rengøring, spil, film, samtaler, udflugter og andre aktiviteter, der styrker fællesskab og trivsel
  • samarbejde tæt med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste rammer for den enkelte.
  • bidrage aktivt til faglige drøftelser, supervision og den løbende udvikling af vores praksis.

Vi arbejder ud fra et fælles metodekatalog med blandt andet Low Arousal (LA2/LA2u), relationspædagogik, strukturpædagogiske tilgange og en anerkendende tilgang. Det skaber en fælles faglig retning med fokus på kvalitet, refleksion og dokumentation.

Stillingen indeholder en rådighedsfunktion med døgnåben telefon, hvor du selv planlægger en stor del af din arbejdstid. Det kræver, at du er fleksibel og kan arbejde på skæve tidspunkter, når der er behov – samtidig med, at vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. 

Du kan forvente faste mødetider kl. 16.00-20.00 cirka to gange om ugen. Den øvrige arbejdstid planlægges fleksibelt og vil oftest ligge i dagtimerne på hverdage.

Vi søger en kollega, der:

  • har en relevant socialfaglig uddannelse på minimum bachelorniveau og gerne erfaring fra det specialiserede socialområde – særligt autismeområdet er en fordel, men ikke et krav
  • arbejder struktureret, skaber forudsigelighed i hverdagen og har erfaring med målgruppen eller lignende socialfaglige områder
  • trives i et tæt teamsamarbejde
  • har erfaring med faglig dokumentation, handleplaner og samarbejde med pårørende, kommuner og øvrige samarbejdspartnere
  • udviser høj ansvarlighed, engagement og fleksibilitet samt et oprigtigt ønske om at skabe de bedste muligheder for de unge og voksne, vi støtter
  • er indstillet på, at opgaver og ansvarsområder kan udvikle sig i takt med udvidelsen af BOAS Aarhus

Ansættelsen forudsætter, at du har kørekort og stiller egen bil til rådighed i arbejdet. Derudover er det et krav, at transporttiden mellem din bopæl og BOAS Aarhus maksimalt er 60 minutter.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med høj faglighed og en tydelig fælles retning
  • løbende supervision og tæt faglig sparring
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • stor indflydelse, ansvar og mulighed for at præge den pædagogiske praksis
  • et engageret kollegafællesskab med fokus på samarbejde, refleksion og kvalitet
  • et tæt samarbejde mellem BOAS Aarhus, Special Minds Aarhus og moderorganisationen Den Sociale Udviklingsfond.

Ansøgning & samtaler

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning fortæller:

  • hvem du er som fagperson og menneske.
  • om dine erfaringer med unge og voksne i målgruppen.
  • hvordan du ser dig selv bidrage til fællesskabet og det pædagogiske arbejde hos os.

 Vi har en åben ansættelsesproces og afholder samtaler løbende. Stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. september 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Maj Bærentzen på telefon 28 94 62 30 eller mail: mab@suf.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

1 PÆDAGOG SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE

Aarhus

AARHUS KOMMUNE STENSAGERSKOLEN 

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering?  
 
Stensagerskolen søger 1 pædagog med stærke kompetencer og gerne med erfaring inden for special pædagogik. 
 
  • Stillingen er på 37 timer med fastansættelse og på mellemtrinnet 
  • Start senest 1.10, gerne tidligere hvis muligt. 
  • Arbejdstiden kan være i tidsrummet 6.30 – 17, primært mellem 8 - 16 

KORT OM SKOLEN 

Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Vi har 320 elever i skole og 180 elever i SFO og er cirka 280 ansatte.  

Stensagerskolen har to afdelinger på henholdsvis Janesvej i Brabrand og Stensagervej i Viby. Stillingen er pt. på Janesvej. 

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning.  

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagoger varetager timerne i SFO efter skoletid og på skolefridage og understøtter derudover den daglige undervisning.  

Du bliver ansat til 2 lige vigtige indsatser: Faglighed OG Samarbejde. Begge indsatser er væsentlige ift. kerneopgaven. Pædagoger på Stensagerskolen er uundværlige for elevernes hverdag og en stor del af skolens faglige miljø. Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt engagement. Arbejdet fordrer et bredt tværfagligt samarbejde og vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, it-vejleder mv. 

VI SØGER PÆDAGOGER, DER:  

  • har interesse og meget gerne erfaring med vidtgående special pædagogik og børn og unge med forskellige handicap,  
  • har forståelse for det enkelte barn og unges behov og udvikling  
  • er indforstået med, at nogle børn/unge i perioder kan reagere markant anderledes, end man oplever hos jævnaldrende i almen-området. 
  • kan skabe læringslyst og forudsigelighed for børn og unge 
  • har interesse for at lege og at understøtte undervisning  
  • sætter pris på tæt teamsamarbejde og samarbejdet med mange faggrupper 
  • vil håndtere uenigheder og konflikter konstruktivt 
  • har lyst til at indgå i et tæt forældresamarbejde 
  • har en fleksibel og kreativ tilgang til opgaveløsningen og kan varetage mange forskelligartede opgaver – også af praktisk/plejende karakter 
  • er psykisk robust og er optaget af at håndtere professionelt ubehag bedst muligt  

Besøg vores hjemmeside https://stensagerskolen.aarhus.dk/og hvis du har supplerende spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Susanne Hjermitslev på mobil 51 57 63 64 (i uge 28 eller fra og med uge 32). Send gerne en sms om ønske om opringning 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn. 
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Besøg vores hjemmeside https://stensagerskolen.aarhus.dk/og hvis du har supplerende spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Susanne Hjermitslev på mobil 51 57 63 64 (i uge 28 eller fra og med uge 32). Send gerne en sms om ønske om opringning 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: søndag d.23.8 2026  
 
Samtaler afholdes torsdag den 27.8 2026 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Er du socialpædagog, og trives du med høj faglighed, autisme og komplekse pædagogiske opgaver?

Aarhus

Så er det måske dig, vi søger til Solgården og Sagagården i Højbjerg.

På Solgården og Sagagården søger vi en socialpædagog, der brænder for at skabe udvikling, trivsel og meningsfulde hverdage for unge voksne med autisme og varige kognitive funktionsnedsættelser.

Hos os bliver du en del af et specialiseret tilbud, hvor relationer, struktur og høj pædagogisk kvalitet er fundamentet for borgernes trivsel og udvikling.

Hvem er vi?

Solgården åbnede i 2020, og i 2022 udvidede vi med Sagagården. I dag består vi af to helhedstilbud, som omfatter både aktivitets- og samværstilbud (§104) og botilbud (§108).

Vi holder til i moderne og nyrenoverede rammer i naturskønne omgivelser i Vikingedalen i Højbjerg.

Vi arbejder målrettet med at skabe gode rammer for både borgere og medarbejdere gennem et stærkt tværfagligt samarbejde, høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø.

Vores borgere har autisme eller et omfattende behov for struktureret pædagogik kombineret med varige kognitive funktionsnedsættelser. De har brug for støtte, guidning og vejledning i mange af hverdagens aktiviteter samt sundhedsfaglig støtte og for nogle også personlig pleje.

En spændende og specialiseret målgruppe

Vores borgere har komplekse støttebehov, og nogle kan reagere med udadreagerende eller selvskadende adfærd.

Derfor stilles der høje krav til vores faglighed, samarbejde og evne til at forstå, hvad der ligger bag adfærden.

Vi tror på, at adfærd giver mening, og vi arbejder målrettet med at forebygge frem for at håndtere, når konflikter opstår.

Vi har blandt andet deltaget i Socialstyrelsens nationale udviklingsprojekt omkring LA2U, hvor fokus har været at styrke trivsel og nedbringe magtanvendelser.

Vi arbejder derudover med metoder og tilgange som:

  • LA2U
  • KRAP
  • Neuropædagogik
  • ASK
  • Autismepædagogik
  • Konflikthåndtering

Hos os får du mulighed for at

  • Skabe positive forskelle i borgernes hverdag – hver eneste dag.
  • Arbejde relationelt og udviklingsorienteret med en spændende og kompleks målgruppe.
  • Bidrage til borgernes trivsel, selvbestemmelse og livskvalitet.
  • Indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Være med til at udvikle både praksis, kultur og faglige indsatser.
  • Arbejde i et miljø, hvor refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet socialpædagog.
  • Har erfaring med eller interesse for borgere med autisme og kognitive funktionsnedsættelser.
  • Kan skabe trygge og udviklende relationer.
  • Formår at bevare ro, overblik og faglig refleksion i komplekse situationer.
  • Er struktureret og kan skabe forudsigelighed i hverdagen.
  • Ser bag adfærden og er nysgerrig på borgerens perspektiv.
  • Trives i et tæt teamsamarbejde.
  • Har lyst til at dele viden og bidrage til den faglige udvikling.
  • Har kørekort og er villig til at køre vores bus.

Vi tilbyder

✅ Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø

✅ Erfarne og engagerede kolleger

✅ Supervision og faglig sparring

✅ Fokuseret kompetenceudvikling

✅ Faglige fordybelsesdage til blandt andet handleplaner og projekter

✅ Mulighed for reel indflydelse på den faglige udvikling

✅ En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed

✅ Et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og står sammen om de svære opgaver

Derfor skal du vælge os

Hos Solgården og Sagagården bliver du en del af et engageret og fagligt ambitiøst fællesskab, hvor trivsel, udvikling og samarbejde er fundamentet for vores indsats.

Vi arbejder med en målgruppe, der stiller høje krav til vores faglighed, tålmodighed og evne til at tænke kreativt. Derfor prioriterer vi supervision, kompetenceudvikling, sparring og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og står sammen om de svære opgaver.

Arbejdet hos os er ikke for alle.

Til gengæld får du mulighed for at arbejde specialiseret med autisme, komplekse støttebehov og høj faglighed sammen med engagerede kolleger, der tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Vi er stolte af vores faglighed, vores kultur og den forskel, vi gør for borgerne hver eneste dag.

Hvis det lyder som et sted for dig, glæder vi os til at høre fra dig.

Praktisk information

Ansættelse fra den 15. august 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Camilla Gertz Madsen
📞 41 85 41 72
📧 mgca@aarhus.dk

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Om os
Center for autismetilbud til voksne (CAV) er en del af Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune. Vi er et center i vækst og udvikling, hvor du vil blive en del af et center med en høj faglighed og med et skarpt fokus på kompetenceudvikling. Vi sætter en ære i at inddrage borgere, medarbejdere og det omgivende samfund, når vi skal udvikle nye indsatser og tilbud. 

I CAV arbejder vi med udgangspunkt i et Fælles Fagligt Fundament der gælder for hele Voksen Job og Handicap. Det pædagogiske metodeafsæt er KRAP, ASK, Neuropædagogik og Åben Dialog. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi er innovative og tilbyder gerne nye og utraditionelle løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk.

Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

15-08-2026

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Er du pædagog? - Nyuddannet eller erfaren. Gad vide om du har samme passion som os og ønsker et spændende arbejde med udviklingshæmmede og domfældte borgere?

Om jobbet:
På Snåstrup Vestergaard – en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV) søger vi en socialpædagog eller pædagogisk assistent til en fast fuldtidstillling fra 1. september eller efter aftale. Stillingen opslås som led i en ny indskrivning på botilbuddet.

Vi arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at borgeren skal være ved roret i eget liv. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabiliterende, og vi har et stærkt fokus på at understøtte borgernes håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet. Det kræver en høj grad af faglighed, struktur og vedholdenhed, men også masser af nærvær, humor og varme i hverdagen.
Vi har pt plads til 20 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap og har brug for denne særligt tilrettelagte pædagogiske indsats, er kriminalitetstruede eller idømte en foranstaltningsdom. Udviklingshandicappet er ofte kombineret med andre udfordringer som psykiatriske diagnoser og misbrugsproblematikker.

Din profil:
Som pædagog på Snåstrup bliver du en central del af et tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, sygeplejerske samt pædagogiske assistenter. Sammen med dine kollegaer får du ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker for livet.

I praksis betyder det, at du:

  • Støtter borgerne i deres dagligdag, fx omkring måltider, personlig omsorg, struktur og aktiviteter.
  • Planlægger og deltager i aktiviteter i dag- og fritidslivet, fx musik, madlavning, gåture, samt ledsagelse til behandlingstilbud som fx rusmiddelcenteret. 
  • Dokumenterer og evaluerer pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Arbejder metodisk med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og neuropædagogisk tilgang. Desuden er vi i gang med implementering af LA2u, som du vil blive introduceret til. En metode til at inddrage borgerens indefra-perspektiv, forebygge voldsomme episoder og styrke trivsel, særligt tilpasset borgere med udviklingshæmning.
  • Indgår i samarbejdet om at skabe struktur, ro og tryghed, også i situationer, der kan være uforudsigelige eller præget af udadreagerende adfærd.
     
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent. 
  • Er nyuddannet og gerne vil have erfaring hos os eller kan have erfaring fra lignende område – gerne med borgere med udviklingshandicap og udfordrende adfærd - men det er ikke et krav.
  • Møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og en anerkendende tilgang.
  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i uforudsigelige situationer.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede: fra praktiske gøremål til komplekse pædagogiske indsatser.
  • Har gyldigt kørekort og kan anvende IT til dokumentation.
  • Bidrager med stabilitet, engagement og et positivt sind - også når det går stærkt.
     
Hvad kan vi tilbyde dig:

Vi ønsker at skabe rammer, hvor både borgere og medarbejdere kan udvikle sig. Som ny pædagog på Snåstrup får du derfor:

  • Et grundigt introduktionsforløb med mentor og mulighed for introvagter efter behov.
  • Løbende faglig sparring, supervision og teammøder.
  • Mulighed for deltagelse i årlige temadage med fokus på faglig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og hvor der er plads til både faglige ambitioner, humor og fællesskab.

Kort sagt: Et job med faglige udfordringer, personlig udvikling og mulighed for at være en del af et sted, hvor indsatsen virkelig gør en forskel for andre mennesker.

Her kan du se lidt mere om Snåstrup: 

John D Band - SÆRTRANSPORT - official video 2021

Snåstrups Miljøteam maj 2024 - beboernes perspektiv

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Djanik Gade Laursen på telefon .

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  16-08-2026
 
Samtalerne afholdes mandag d. 24. august. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Stillingen er med tiltrædelse fra 1. september eller efter aftale.

Om os
Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 
  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

16-08-2026

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Aarhus Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 23 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Djanik Gade Laursen

238075681

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling