WorkWithUs
close-button
Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Følg +

Om Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
22

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Køkkenchef til Afdeling for Mad og Ernæring

Hillerød

Vil du stå i spidsen for driften af et stort hospitalskøkken og samtidig være med til at løfte madoplevelsen for patienter og personale?

Mad og måltider er en vigtig del af patientoplevelsen, og vi har en klar ambition om at styrke kvaliteten, smagen og sammenhængen i vores forplejning. Derfor søger vi en køkkenchef, som kan sikre en stabil og effektiv drift og samtidig omsætte nye mad- og måltidskoncepter til praksis i en kompleks organisation i udvikling.

Sæt retning for drift, kvalitet og smag Som køkkenchef får du det samlede ansvar for den daglige drift i køkken- og produktionsområdet og bliver en central nøgleperson i at sikre, at høj kvalitet, god smag og effektiv produktion går hånd i hånd.

Du refererer til afdelingschefen og får ansvar for at lede og koordinere driften på tværs af flere funktioner og faggrupper.

Køkkenet producerer dagligt omkring 1.900 måltider til patienter og driver kantiner med ca. 650 daglige gæster.

Få alle led i køkkenet til at spille sammen Du får ansvaret for at sikre en sammenhængende og velfungerende drift på tværs af hele produktionskæden, og dine hovedopgaver bliver at:

  • koordinere produktionen inden for varm/grønt, kold/fortilberedning, kantine, opvask/logistik, varemodtagelse og satellitfunktioner

  • lede produktionsledere samt nøglemedarbejdere i funktioner uden formel leder

  • skabe tydelige rammer, struktur og prioritering i hverdagen

  • understøtte trivsel, samarbejde og faglig udvikling blandt ledere og medarbejdere

  • sikre optimal udnyttelse af ressourcer og kapacitet

  • bidrage til en bæredygtig drift med fokus på reduktion af madspild

  • sikre høje standarder inden for hygiejne, fødevaresikkerhed og kvalitet.

Du får derudover en central rolle i at omsætte nye menu- og måltidskoncepter, opskrifter og bæredygtighedstiltag til praksis i køkkenet.

En vigtig rolle i udviklingen frem mod nyt hospital Nordsjællands Hospital er akuthospital for ca. 315.000 borgere og står foran en markant udvikling med indflytning i et nyt hospital i 2027. Med indflytningen får du en enestående mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens måltidsløsninger og køkkendrift.

Du vil spille en afgørende rolle i:

  • implementering af nye kost- og måltidskoncepter

  • tilpasning af arbejdsgange og processer

  • introduktion af ny teknologi

  • udvikling af en drift, der understøtter både kvalitet, effektivitet og patientoplevelse.

Stærkt samarbejde i en kompleks organisation I hverdagen arbejder du tæt sammen med afdelingschefen om retning og prioritering, mens du koordinerer med diætister og øvrige faglige funktioner omkring ernæring og kvalitet. Derudover har du et løbende samarbejde med stabsfunktioner, herunder i forhold til opskrifter, systemer og elever. Endelig indgår du også i et tæt samspil med kliniske afdelinger samt øvrige samarbejdspartnere.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som kok, økonoma eller lignende samt erfaring med drift og ledelse i større køkkener eller fødevareproduktion.

Det er en fordel, hvis du:

  • har ledelsesuddannelse

  • har erfaring med personaleledelse

  • har erfaring med digitale vagtplanlægningssystemer og kostsystemer

  • er vant til at arbejde med økonomi, planlægning og ressourceoptimering

  • har erfaring med eller interesse for forandringsledelse.

Som person er du:

  • tydelig og handlekraftig

  • struktureret og god til at prioritere

  • samarbejdsorienteret og tillidsskabende

  • evner at lede gennem andre

  • robust og i stand til at navigere i en organisation med mange interessenter.

Du har en respektfuld og lyttende tilgang, samtidig med at du har modet til at udfordre vaner og arbejdsgange i et stærkt fagprofessionelt miljø.

Bliv en del af en afdeling i udvikling Køkkenet er veldrevet og har egne slagtere, eget bageri og det økologiske spisemærke i Sølv. Vi arbejder med bæredygtighed og har mål for reduktion af madspild og CO2. Det gør vi blandt andet ved at reducere mængden af klimabelastende fødevarer, f.eks. oksekød, og ved at øge indholdet af sæsonens grøntsager og grønne proteiner fra bælgplanter.

Ud over afdelingschefen og køkkenchefen består organisationen af produktionsledere, kostkonsulenter, ernæringsassistenter, kokke, bagere og slagtere samt øvrige ufaglærte køkkenmedarbejdere, i alt 90 medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • en central ledelsesrolle med stor indflydelse

  • mulighed for at præge udviklingen af fremtidens hospitalsmad

  • en afdeling med stærke faglige miljøer og engagerede medarbejdere

  • en arbejdsplads i udvikling frem mod nyt hospital

Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt, primært i dagtimerne mandag til fredag med tiltrædelse den 1. oktober. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst (Overenskomst for Ledere på Sundhedskartellets område 32.26) . Ansøgningsfrist er søndag den 2. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 32/33.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef
Trine Haustedt Mossman på telefon 40 35 51 76.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Sygeplejerske til lungemedicinsk afsnit 0655 Lunge- og Infektionsmedicinsk Afd. Nordsjællands Hospital - Hillerød

Hillerød

Vi søger en ny kollega til vores lungemedicinske afsnit Hos os bliver du en del af et team med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi har fokus på løbende kompetenceudvikling og arbejder ud fra begrebsrammen Fundamentals of Care med patienten i centrum.

I vores lungemedicinske afsnit har vi plads til 20 indlagte patienter, som har akutte lungemedicinsketilstande og forværring i kroniske lungesygdomme.

Patientforløbene varierer i længde, men er ofte karakteriseret ved akut-i-kroniske forløb: Det er derfor af stor betydning at vi kan skabe og holde overblik i forløbene, som typisk har en høj grad af kompleksitet.

Hverdagens opgaver består både af grundlæggende sygeplejeopgaver, men også kompleks lungemedicinsk sygepleje, som f.eks. NIV-, CPAP-, Highflow-, drænbehandling og palliativsygepleje til lungepatienter.

Vi har vores specialesenge i en del af Akutmodtagelsen, hvor vi møder vores patienter med specialeviden i front. Du bliver ansat i vores sengeafsnit, men vil på sigt kunne rotere og have vagter i vores del af Akutmodtagelsen.

I lungemedicinsk afsnit har vi det godt og hyggeligt sammen, vi prioriterer og bidrager alle til et godt arbejdsmiljø.

Hos os går fællesskab, faglighed og forløb hånd i hånd. Det vil sige, at vi vedvarende arbejder på at imødekomme patienternes behov, med udgangspunkt i høj faglighed og rummelighed. Samtidig med at vi passer på hinanden og dyrker sammenholdet.

Du

  • Er fagligt engageret, ambitiøs og vil gerne udvikle dig i din sygepleje.
  • Er en god kollega, der sætter fællesskabet højt.
  • Er motiveret for at navigere mellem basal-, akut- og teknologisk sygepleje.
  • Er åben og positiv indstillet overfor vekslende faghlige udfordringer
  • Er interesseret i at træne dine evner til at skabe overblik og deltage aktivt i teamsamarbejde.
  • Er indstillet på at facilitere gode patientforløb – også i forhold andre sektorer.
  • Er uddannet sygeplejerske med en gældende dansk autotiation.
  • Har lyst til at arbejde i blandede vagter fordelt på 2 vagttyper eller i en fast nattevagtsstilling
Vi står klar med

  • Et introduktionsprogram ned vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som bliver tilpasset dine kvalifikationer
  • Kompetencekort i MyMedCards.dk
  • Et personale, der er fagligt stolte og engagerede i både faget og hinanden.
  • Fagspecifik undervisning og simulationstræning.
  • Indflydelse på egen vagtplan og en arbejdsplads, der prioriterer to vagtlag pr. medarbejder.
  • Mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
  • Mulighed for en ”begynder-pakke” eller ”erfarings-pakke”, som rummer både lønstigninger og uddannelse.
  • En arbejdsplads der er aktiv i forskning og faglig udvikling og arbejder praksisnært med det.
  • Karrieresamtaler, hvor du, sammen med vores oversygeplejerske, har mulighed for lægge en plan for din karrierevej inden for afdelingens karriereprofiler.
  • En afsnitsfysioterapeut, der dagligt arbejder på at sikre gode udskrivelsesforløb for vores patienter.
  • En hussassistent og en sygeplejesekretær, der hjælper med opgaver af praktisk karakter i det daglige.
  • Tæt samarbejde med afsnittets læger og fokus på den tværfaglige stuegang.
Vi lægger vægt på ordentlighed, faglig argumentation og ad hoc sparring for alle medarbejdere

Du kan se mere om den hverdag der venter dig her!

https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/lunge-og-infektionsmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

Du kan også følge os på Instagram #lungemedicinsknoh hvor du kan følge med i vores hverdag.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Vi ser frem til at høre fra dig.

Har ovenstående fanget din interesse - og vil du gerne vide mere om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Signe Jeppesen, tlf. 48 29 32 33, mail signe.jeppesen.01@regionh.dk



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Psykiatrisk Center Nordsjælland søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator

Hillerød

Vi udvider i vores Ambulatorium for Ikke-Psykotiske Lidelser i Hillerød og søger 2 nye kollegaer. Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og samtidig bringe dine sundhedsadministrative kompetencer i spil i en central rolle?

Vi søger dig, der

  • drømmer om en hverdag med mening, tæt patientkontakt og en vigtig funktion i et engageret tværfagligt team.
  • brænder for struktur, kvalitet og professionel patientservice.
  • vil være med til at sikre sammenhængende patientforløb og samtidig være ambulatoriets imødekommende ansigt udadtil.
  • trives med en bred opgaveportefølje, arbejder struktureret og formår at prioritere i en travl hverdag.
  • har lyst til at bidrage til udvikling af arbejdsgange og det sundhedsadministrative fagområde.
Fra efteråret 2026 udvider vi i ambulatoriet og styrker derfor også den sundhedsadministrative funktion. Vi søger nye kolleger, der vil være med til at sikre, at vores patienter får den bedst mulige oplevelse gennem hele deres behandlingsforløb. Du bliver sammen med de nærmeste kolleger en central person i korrekt registrering, koordinering og understøttelse af patientforløbene og bidrager dermed direkte til kvaliteten af behandlingen.

Hvem er du?
Vi søger en kollega med stærke faglige og personlige kompetencer, som tager ansvar, arbejder selvstændigt og bidrager positivt til fællesskabet.

Du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
  • Har gerne erfaring fra psykiatrien eller ambulant sygehusdrift – eller lyst til at lære os at kende.
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen og sundhedsvæsenets IT-systemer – eller lyst til at lære dem grundigt at kende.
  • Arbejder struktureret, kan prioritere og bevarer overblikket.
  • Er fagligt engageret og ønsker at udvikle både egne og fælles kompetencer.
  • Har fokus på service, kvalitet og professionel kommunikation med patienter og samarbejdspartnere.
  • Bidrager med godt humør, fleksibilitet og lyst til samarbejde.
Hvad tilbyder vi?
Som sundhedsadministrativ medarbejder hos os bliver du en central del af både det administrative og koordinerende arbejde omkring patientforløbene.

Vi tilbyder et job med stor variation, høj grad af selvstændighed og mulighed for faglig udvikling i et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi arbejder i rul af 1 uges varighed, så vi på den måde kender alle arbejdsgange og funktioner.

I hvert rul er det fastlagt, hvilke arbejdsopgaver man varetager i den pågældende uge, og vi hjælper naturligvis hinanden, når der er behov for det. Vores rul er: Reception, Telefon (med støtte fra de øvrige rul i perioder med spidsbelastning), Visitation og Kontorrul. Derudover etableres endnu et rul, når vores nye team starter i efteråret.

Hos os får du:

  • Mentorordning og en grundig introduktion og oplæring, der sikrer, at du kommer godt i gang.
  • En arbejdsplads, hvor din faglighed bliver værdsat og sat i spil.
  • Faglig udvikling gennem møder, workshops, sparring og temadage.
  • Mulighed for ansvar inden for særlige interesse- og udviklingsområder.
  • Indflydelse på udvikling og optimering af arbejdsgange.
  • Et stærkt mono- og tværfagligt fællesskab med hjælpsomme kolleger.
  • En arbejdsplads præget af tillid, humor og engagement.
  • En spændende og varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Mulighed for at arbejde hjemme.
Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital.

Ambulatoriet for Ikke-Psykotiske Lidelser tilbyder målrettet behandling til patienter med blandt andet angst, depression, personlighedsforstyrrelser og PTSD. Vi arbejder ud fra pakkeforløb, der sikrer ensartede behandlingsforløb af høj kvalitet.

Du kan læse mere om vores afsnit her:

Afsnit 2022 Psykiatrisk Ambulatorium

Pjece - Velkommen til Psykiatrisk ambulatorie Psykiatrisk Center Nordsjælland

  • Hos os bliver du en del af et ambulatorium i udvikling, hvor høj faglighed, samarbejde og patientfokus går hånd i hånd.
  • I vores team, der kommer til at bestå af 5 sundhedsadministrative medarbejdere, arbejder vi tæt sammen med behandlere, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.
  • Vi deler viden og udvikler os sammen – både i det daglige og på tværs af centerets i alt 28 sundhedsadministrative medarbejdere, som udgør et stærkt fagligt netværk.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage når du er grundigt oplært.
Arbejdstider ligger inden for normal arbejdstid på hverdage, ingen vagtfunktioner. Mødetider ligger imellem 07.30-15.30 – det finder vi ud af sammen, så det passer både for dig og for Ambulatoriet.
Fredag eftermiddag skiftes vi til at passe telefoner på tværs af de ambulante afsnit.

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger eller kom på et uforpligtende besøg, så du kan få et indtryk af arbejdspladsen.
Sundhedsadministrativ leder Tina Hiort kan kontaktes på telefon 38 64 33 07 eller 21 35 09 95.

Vi opfordrer kvalificerede kandidater til at søge stillingen og glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med hos os.
Vi håber, at vores nye kolleger kan starte til oktober.

Ansøgningsfrist den 16.08.2026.

Samtaler forventes afholdt den 25.08.2026.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse 1. oktober eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Sundhedsadministrativt personale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Læs og hør mere om Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". Du kan også læse mere om os som center på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Engageret sygeplejerske søges til åbent psykiatrisk døgnafsnit 2421 i Hillerød

Hillerød

Er du sygeplejerske og motiveres du af at give unge voksne psykiatriske patienter et positivt indlæggelses- og udredningsforløb, så er det dig, vi søger!

Siger målgruppen af unge voksne, samarbejde og respektfuld dialog med imødekommende patienter og lavt konfliktniveau dig noget? Og vil du være med til at hjælpe vores patienter godt på vej videre efter de har fået en stillet en diagnose?

Så er det nu, du har mulighed for at søge vores eneste ledige stilling på åbent døgnafsnit 2421 i Hillerød.

Velkommen inden for hos os

På afsnit 2421 tilbyder vi udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum. Vores patienter kan være mellem 18 og 35 år, de fleste er dog typisk mellem 18 og 25 år. Det er ofte patienter med første eller få kontakter til psykiatrien, eller unge mennesker der går i ambulant forløb i OPUS. Andre af vores patienter har haft forløb i B&U regi tidligere. Vores patienter er som hovedregel frivilligt indlagt, med motivation for og ønske om indlæggelse.

Vi lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger individuelt og i grupper. Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme og vi har tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit.

Hvem skal du arbejde sammen med?

Vi er en sammensat personalegruppe med mange års erfaring fra det psykiatriske speciale. Vi har flere kollegaer med erfaring fra somatikken, den sociale virksomhed og børne- og ungdomspsykiatrien. Tværfagligt er vi repræsenteret ved ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og recoverymentor. Samlet dækker vores kompetencer et bredt område, hvilket vi i hverdagen nyder godt af.

Vores årlige udviklingsdag bliver brugt på fagligt input til inspiration i vores hverdag. Vi arbejder løbende og målrettet med forandringer, der højner kvaliteten af vores arbejde og er afstemt patienternes behov.

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver

Du skal varetage funktionen som kontaktperson for flere patienter og være med til at sikre, at patienten oplever en koordineret indsats samt tryghed, kvalitet og kontinuitet under indlæggelsen. Du skal have opmærksomhed på pårørendearbejde og inddragelse af pårørende gennem hele indlæggelsesforløbet efter patientens ønsker og behov. Som kontaktperson er relations arbejdet højt prioriteret, vi har i de sidste 7 år derfor arbejdet med Resonans, hvor patienterne selv vælger deres kontaktpersoner.

Du arbejder herudover med:

  • Observation af patientens psykiske og somatiske tilstand og løbende vurdering af virkning/bivirkning ved medicinsk behandling
  • Støttende daglige samtaler
  • Iværksætte og justere sygeplejefaglige interventioner, aktiviteter, KAT indsatser, miljøterapi og pædagogiske indsatser og dokumentation heraf
  • Opfølgning på sociale problemstillinger i samarbejde med afsnittets socialrådgiver, overlæge og øvrige relevante samarbejdspartnere
Herudover lægger vi vægt på, at du

  • Har erfaring med at facilitere undervisning i grupper, fx psykoedukation, SFT
  • Eller ønsker at udvikle kompetencer indenfor ovenstående
  • Har blik for og ønsker at understøtte patienternes egne ressourcer i forløbet
  • Hjælper patienterne med at få italesat håb, mål og drømme og støtte til at komme derhen
Hvorfor skal du søge job hos os?

Vi glæder os til at få dig med i teamet, hvor du bliver del af en fagligt engageret og erfaren personalegruppe. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde og der er tid til relationsarbejde. Du vil opleve, at vi har et godt arbejdsmiljø og at der er en god atmosfære.

Du får et job med udfordringer og muligheder, og vi sørger selvfølgelig for at klæde dig godt på til jobbet. Derfor tilpasser vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring, ligesom du får tilknyttet en mentor.

Derudover tilbyder vi alle vores medarbejdere faglig udvikling i form af:

  • Obligatoriske kurser for nyansat i psykiatrien, Godt på vej i psykiatrien, konflikthåndtering
  • Løbende tilbud om psykofysisk træning og anden undervisning for personale og patienter
  • Kurser, temadage og uddannelse som fx Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi
  • Ugentligt supervision i afsnittet og udviklingsdage for hele afsnittet
Løn og ansættelsesvilkår

Vi ønsker, at du starter den 1. september eller 1. oktober 2026

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/ugentligt. Weekendvagter hver 2.eller 3. weekend. Ønsker du andet timetal så ring og hør hvilke muligheder der er.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ulla Dremstrup på telefon 24 63 48 43 eller komme forbi vores afsnit til en uforpligtende snak og få svar på spørgsmål eller bare få en fornemmelse af, hvem vi er.

Har vi vakt din interesse?

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden senest den 17.august 2026.

Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler til og med uge 35.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at læse din ansøgning!









Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Er du sygeplejerske og klar til en arbejdsdag med høj faglighed og smilet på? Så se denne 7/7 nattevagtstilling på afsnit 2320 i Hillerød

Hillerød

Hos os handler det ikke kun om at være professionelle – det handler om at være nærværende og at skabe tryghed i et miljø, hvor både patienter og kollegaer kan føle sig godt tilpas. Vi er et team, der værdsætter forskelligheder og tror på, at god energi skaber gode resultater. Er du klar til at blive en del af noget specielt?

Din mission, hvis du vælger at blive vores kollega
Hos os handler det ikke kun om behandling – det handler om relationer! Din vigtigste opgave bliver at finde den bedste tilgang for hver enkelt patient og skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor vi sammen reducerer tvang og skaber de bedste forudsætninger for recovery.

Som sygeplejerske på afsnit 2320 får du en central rolle i at støtte vores patienter og vi tror på, at relationer er nøglen til godt samarbejde – og vi er klar til at lære af dig, og du er klar til at lære af os, i vores tværfaglige team.

Du vil blandt andet arbejde med at:

  • udføre sygeplejefaglige vurderinger, observationer og dokumentation
  • arbejde relations skabende og recoveryorienteret med fokus på patientinddragelse
  • håndtere medicinadministration, herunder sikker udlevering, registrering og opfølgning på medicinsk behandling
  • arbejde aktivt med metoder og tilgange, der understøtter nedbringelse af tvang i afsnittet
  • forebygge og håndtere konflikter og udadreagerende adfærd gennem deeskalerende tilgange
  • medvirke til at skabe et trygt og stabilt miljø i afsnittet
  • samarbejde om udskrivelsesplaner og sikre god overlevering til kommune/ambulant regi.
Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske, der måske allerede har arbejdet med psykiatrisk sygepleje, eller måske er du vildt nysgerrig og klar til at dykke ned i det spændende speciale.
  • Du skal ikke kunne løbe et maraton, men du skal kunne løbe når der er behov for det.
  • Du har humor, og du ved, at det at grine – også på arbejdspladsen – er en superkraft, der giver både patienterne, dine kollegaer og dig selv bedre forudsætninger for at trives.
  • Du kan være både faglig og nærværende, og du finder det let at skabe tillid – både hos patienter og kollegaer.
  • Du trives med en travl og dynamisk hverdag, og du er klar på at tage ansvar for både opgaverne og humøret på afsnittet.
Vi tilbyder dig:

  • Mentorordning og grundig opstart: Du bliver ikke kastet ud i det som en "nybegynder på dybt vand". Vi giver dig den nødvendige tid og støtte, så du føler dig godt rustet til at træde ind i rollen og blive en del af vores fantastiske team.
  • Faglig udvikling: Vi elsker at dele viden og sparre med hinanden! Hos os får du masser af muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt – fra relevante kurser til daglig sparring med dine kollegaer, der altid er klar til en god faglig dialog.
  • Et arbejdsfællesskab: Her er vi mere end kollegaer – vi er et team, der ser og støtter hinanden. Vi værdsætter alle personligheder og mener, at mangfoldighed i arbejdet er en styrke, der gør os stærkere som team.
  • Et sundt arbejdsmiljø: Vi er ikke kun seriøse om vores arbejde – vi er også seriøse om at have det godt. Vi prioriterer en sund trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor vi både kan udføre vores arbejde med høj faglighed og samtidig have det sjovt sammen.
Er du klar til at blive en del af vores fantastisk sjove og dygtige team?
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og fortæl os, hvad der driver dig i dit arbejde – og hvad du kan bidrage med i vores team.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi håber, at du er klar til at starte den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi søger en nattevagt som kan indgå i en 7/7-ordning og du vil blive ansat primært i nattevagter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Spørgsmål og ansøgning
Er du nysgerrig på stillingen eller har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte vores oversygeplejerske, Sussie Valentin, på tlf. 29 66 05 11 - hun er klar til at svare på alt fra vagttider til arbejdspladsens yndlingskaffe.

Eller endnu bedre, kom forbi efter aftale og få en rundvisning på afsnittet. Du finder os på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 21. august 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.


Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Klinisk sygeplejespecialist til intensivt afsnit, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hillerød

Afsnit 2320 søger en klinisk sygeplejespecialist, der vil arbejde med både den akutte og intensive psykiatriske sygepleje.

Jobbet
Vi sætter en ære i at tilbyde vores patienter en individualiseret pleje, tilpasset deres særlige behov og interesser. For at understøtte de komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, vi dagligt møder i afsnittet, har vi behov for en faglig ekspert til bl.a. at sikre vidensdeling og sparring.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med afsnitsledelsen omkring at sikre høj faglighed og kvalitet i afsnittet ved, at sætte dig selv i spil i det kliniske arbejde sammen med personalet. Det er afgørende, at du brænder for kvalitets- og forbedringsarbejdet samt kan koble det tæt til den psykiatriske sygepleje og behandling.

Dine opgaver
Det bliver din opgave at vurdere og implementere kliniske vejledninger og retningslinjer, og du skal medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation. Du skal samtidig opsøge, vurdere og formidle relevant forskning på området samt tage initiativ til implementering i klinisk praksis.

Du kommer til at have en afgørende rolle i den direkte sygepleje i de komplekse forløb. Dette er for at sikre best practice og dermed understøtte kvaliteten i behandlingen ved samtidig, at bidrage til kompetenceudviklingen af personalet.

Afsnit 2320
Vi er en stabil og dynamisk tværfaglig personalegruppe, som har opnået særlige kompetencer indenfor områder som forebyggelse og nedbringelse af tvang og håndtering af selvskade.

Vi udviser stor nysgerrighed og engagement i vores til tider travle hverdag. Udviklingsarbejdet er derfor en naturlig og integreret del af kulturen i afsnittet.

Vi tilbyder
Vi er en spændende arbejdsplads med mulighed for at beskæftige sig med både den akutte og intensive psykiatriske sygepleje. Hvor dagene sjældent er ens og tempoet i arbejdet varierer.

Vi arbejder struktureret med fokus på en forbedringskultur som bl.a. giver personalet indflydelse på forbedringer af afsnittets arbejdsgange, med fokus på at skabe værdi for patienten.

Du vil få en stilling, hvor du er tæt på klinikken, men samtidig varetager udviklingsopgaverne i afsnittet i tæt samarbejde med afsnitsledelsen. Vi er nysgerrige og interesseret i udviklingen af sygeplejen og de mange tværfaglige tilgange i den psykiatriske behandling og miljøterapi.

Du får indflydelse på implementeringsprocesserne og dine arbejdsopgaver generelt, og på hvordan din arbejdsdag tilrettelægges.

Du bliver en del af en personalegruppe, der vægter et sundt arbejdsmiljø højt. Du får desuden kollegaer, der vægter fællesskabet med både hinanden og patienterne højt, hvor der er plads til humor og en uformel tone.

Vi sørger for introduktion og kompetenceudvikling tilpasset dit erfaringsniveau. Du vil indgå i en personalegruppe, der er åben og imødekommende og som vil patientforløbet. Desuden har vi fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø.

Hvem du er
Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant akademisk uddannelse på master- eller kandidatniveau.

Vi forestiller os, at du brænder for den psykiatriske sygepleje og fungerer som faglig ekspert. Du er fagligt opdateret og holder dig ajourført med ny viden og forskning indenfor det sygeplejefaglige felt.

Du kan arbejde systematisk med udviklings- og kvalitetsprojekter, og skal være med til at sikre høj faglig viden i praksis og medvirke til at præge og gennemføre implementeringen af nye initiativer i sygeplejen

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i fortrinsvis dagvagter.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du kan derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Spørgsmål og ansøgning
Er du nysgerrig på stillingen eller har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte vores oversygeplejerske, Sussie Valentin, på tlf. 29 66 05 11 (Ferie i uge 31, 32 og 33) eller sygeplejerske Nanna Kaae på telefon 61776233 - eller endnu bedre, kom forbi efter aftale og få en rundvisning på afsnittet. Du finder os på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 21. august 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.


Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Klinisk sygeplejespecialist til Ortopædkirurgisk Afdeling

Hillerød

Brænder du for sygeplejefaglig udvikling, evidensbaseret sygepleje og for at omsætte ny viden til praksis? Så er det måske dig, vi søger som klinisk sygeplejespecialist til Ortopædkirurgisk Afdeling

Som klinisk sygeplejespecialist får du en central rolle i afdelingens fortsatte udvikling af sygeplejen. Du arbejder målrettet med at styrke den faglige kvalitet gennem kompetenceudvikling, implementering af ny viden og evaluering af eksisterende praksis. Du er med til at sikre, at patienterne møder en personcentreret sygepleje af højt faglig kvalitet – baseret på evidens, refleksion og klinisk erfaring.

Stillingen refererer til afdelingsledelsen, og i det daglige arbejder du tæt sammen med oversygeplejersken i sengeafsnit 1551. Sammen har I ansvaret for den sygeplejefaglige udvikling og kvalitet i afsnittet til vores patienter med hoftenære fraktur og sår.


Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • drive udvikling, implementering og fastholdelse af høj kvalitet i sygeplejen igennem begrebsrammen Fundamental of Care
  • være tovholder på forbedringsprojekter og udviklingsinitiativer
  • bidrage til forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for sygeplejen
  • understøtte læring og kompetenceudvikling gennem vejledning, undervisning og refleksion
  • planlægge og gennemføre undervisning samt udvikle kompetencer hos medarbejderne.
  • være faglig sparringspartner og rollemodel for kolleger
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der:

er autoriseret sygeplejerske og har en master- eller kandidatuddannelse – eller er motiveret for at påbegynde en relevant videreuddannelse. Erfaring fra ortopædkirurgien er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et stærkt sygeplejefagligt engagement, arbejder systematisk og kan bevare overblikket – også når hverdagen er kompleks.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • kan identificere behov for udvikling af sygeplejen
  • kan omsætte ny viden til klinisk praksis og understøtte evidensbaseret sygepleje
  • er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at skabe udvikling
  • trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt som en faglig ressource.

Du får en spændende og varieret hverdag med et stærkt fagligt miljø

Derudover tilbyder vi:

  • 32 eller 37 timer om ugen, hvor du i høj grad selv tilrettelægger dit fremmøde
  • En stilling med stor medindflydelse i forhold til dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
  • Et speciale med vid bredde fra planlagte kirurgiske patientforløb til akut og kompleks sygepleje hos den ældre skrøbelige patient
  • Tæt faglig sparring med afdelingsledelsen, ledergruppen samt afdelingens to andre kliniske sygeplejespecialister

Om sygeplejen

Den sygeplejefaglige strategi i afdelingen og på hospitalet har fokus på at styrke og udvikle sygeplejen. Vi arbejder med værdierne Omsorg & Omhu og begrebsrammen fundamental of Care. Det betyder at vi i praksis har fokus på nærvær relationer og en personcentreret sygepleje.

Afdelingen er kendetegnet ved at have en høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og en god holdånd hvor vi spiller hinanden stærke. Hos os er der kort vej fra faglig sparring til et godt grin, og vi lægger vægt på sociale aktiviteter, som styrker sammenholdet.

Sygeplejen er et bærende element i patientens forløb, hvorfor vi ønsker at fortsætte udviklingen af vores kliniske praksis samt vores patienttilfredshed. Ortopædkirurgisk Afdeling er fordelt på 2 sengeafsnit og råder over et stort ambulatorie. Vi er normeret til 64 sengepladser, gennemfører 7.000 operationer årligt og har 60.000 ambulante besøg årligt. Vi har ansat 220 medarbejdere fra mange faggrupper.

I slutningen af 2027 planlægger hele hospitalet at tage de spritnye moderne rammer i brug på Nyt Hospital Nordsjælland, som ligger i Hillerød.
Du kan få et indtryk af afdelingen på Instagram: https://www.instagram.com/ortkir_noh/ og på vores hjemmeside: www.nordsjaellandshospital.dk/job-i-orto


Et par praktiske detaljer

Vores kommende kliniske sygeplejespecialist har patientnært arbejde svarende til 20 pct. af arbejdstiden, med weekendvagt hver 6. uge i sengeafsnittet.

Vi kan tilbyde en fast ansættelse på 32-37 timer/ugentligt pr. 1/10 2026 eller efter aftale.

Send os din ansøgning senest d. 24. august 2026.

Der vil blive indhentet referencer.

Læs om startløn og overenskomst på https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx


Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøge os, så kontakt chefsygeplejerske Jessie Hansen på telefon 2179 3721 eller cheflæge Thomas Juul Sørensen på telefon 2365 3149

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Opvågningssygeplejerske

Hillerød

Bliv en del af udviklingen i opvågningsafsnittet, og få en unik mulighed for at arbejde med både korte, intense patientforløb og mere komplicerede patientforløb

I vores dynamiske og tværfaglige team, har vi fokus på tæt samarbejde for at sikre høj kvalitet og det bedst mulige patientforløb.

Hos os får du:

  • en alsidig hverdag med både komplekse og sammedagskirurgiske patientforløb
  • et afsnit hvor vores specialeansvarlige sygeplejersker medvirker til et højt fagligt niveau
  • onboardingprogram med mentorordning tilpasset dine kompetencer og behov
  • personlig og faglig kompetenceudvikling med kompetencekort og formaliseret efteruddannelse
  • mulighed for weekendvagt hver 4. weekend og medindflydelse på egen vagtplan
Vi har brug for dig, der:

  • har dansk autorisation som sygeplejerske
  • gerne har erfaring fra opvågning, sammedagskirurgi eller kirurgiske specialer
  • er faglig engageret, trives i en afdeling der er i hastig udvikling frem mod det nye hospital
  • evner at arbejde selvstændigt, tage initiativ og inspirere kolleger.
Vi er ca. 30 sygeplejersker i et velfungerende afsnit med fokus på kollegial omsorg/sparring og har en kultur der bevidst arbejder med samarbejde og trivsel.
Vi værdsætter sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Vi har daglig synlig ledelse med højt informationsniveau og åben dialog.

Bliv en del af et afsnit med mangeartede og varierede patientforløb
Opvågningsafsnittet har døgnåbent og modtager patienter i alle aldre fra samtlige af hospitalets specialer.
Afsnittet har en kapacitet på 21 senge fordelt på det centrale afsnit og et satellit-afsnit til øre- næse- og halspatienter. Begge afsnit modtager både akutte og elektive sammedags kirurgiske patienter samt indlagte patienter med mere komplicerede forløb.
Endvidere modtages patienter til anlæggelse af centrale venekatetre, epidurale katetre, bloodpatch, perifere nerveblokader og patienter til præoperativ optimering.
Afsnittes sygeplejersker varetager den postoperative epidurale smertebehandling på hele hospitalet.
Vi har et tæt samarbejde med det operative område og de kirurgiske specialer.
Vi deltager i kvalitets- og forskningsprojekter.
Afsnittet fungerer som praktiksted for sygeplejestuderende, ambulancebehandler elever samt kursister fra specialuddannelserne til intensiv- og anæstesisygeplejerske.

En spændende udvikling frem mod det nye hospital, som forventes færdigt i 2027
Vi er i gang med en omfattende udvikling, hvor vores fire opvågningsafsnit samles til ét stort fælles afsnit, som skal håndtere både sammedagskirurgiske, elektive og akutte patienter. Samtidig får det traditionelle opvågningsafsnit en udvidet funktion, hvor vi også varetager hele sammedagskirurgiske forløb – fra modtagelse til udskrivelse.
Denne udvikling er en del af forberedelserne til Nyt Hospital Nordsjælland (NHN), hvor det sammedagskirurgiske område udvides markant. Allerede nu er der etableret en fælles afsnitsledelse for opvågning og dagkirurgi, som med tiden fusioneres til ét samlet afsnit, der modtager al elektiv og akut kirurgi.
Forandringen medfører nye opgaver og samarbejdsformer, som styrker både fleksibilitet og faglighed. Vi har fokus på effektivt patientflow, høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed.

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen er baseret på 37 timer eller efter aftale.

Vi arbejder i skiftende vagter, og har forskellige mødetider.
Stillingen er til besættelse 01.10.26 eller efter aftale.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.

Ansøgningsfrist er den d. 17.08.26. Vi afholder samtaler den 19.08.26

Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om eller ønsker et uforpligtigende besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Höegh på telefon 4829 5865.

Læs mere om afsnittet her

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen som sygeplejerske er omfattet af Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1. Startlønnen findes her. For at se startlønnen for stillingen, skal du klikke på den relevante overenskomst og finde stillingen.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Ledende overlæge til FACT Hillerød - Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hillerød

Vil du stå i spidsen for et velfungerende FACT-ambulatorium og samtidig være med til at udvikle fremtidens ambulante psykiatri? Vi søger en fagligt stærk og engageret speciallæge i psykiatri til stillingen som ledende overlæge i FACT Hillerød, da vores nuværende overlæge overgår til en fuldt klinisk funktion.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland varetager både akut, stationær og ambulant psykiatrisk behandling for en stor del af Region Hovedstadens patienter. Centret rummer en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse i Hillerød, 13 døgnafsnit samt 8 ambulatorier og specialiserede teams, herunder OPUS og ældrepsykiatri, fordelt på matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund.

Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af indlæggelse og ambulant behandling, med fokus på rationel medicinering og nedbringelse af tvang. Samtidig har vi et aktivt forskningsmiljø især inden for affektive lidelser, og der er gode muligheder for at engagere sig i forskning.

FACT Hillerød er placeret på Dyrehavevej i Hillerød og dækker kommunerne Hillerød, Allerød, Rudersdal og dele af Gribskov.

Vi er 4 teams, herunder KAG FACT Bipolar. Hvert team har tilknyttet en overlæge, sygeplejersker, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver og recoverymentor. Vi arbejder opsøgende, fleksibelt og helhedsorienteret med borgere med svære og komplekse psykiske lidelser, og vores tilgang er forebyggende, rehabiliterende og recovery-orienteret.

Dine opgaver

Opgaverne som ledende overlæge vil bl.a. indebære:

  • Ansvar for den daglige ledelse, faglige udvikling og kvalitet i behandlingen, i samarbejde med oversygeplejersken.
  • Deltage i det kliniske arbejde med et reduceret antal patienter
  • Sikre gode sammenhængende patientforløb med de mange aktører i døgnregi, i kommunerne, botilbud, egen læge mm.
  • Deltage i både mono- og tværfaglige møder og konferencer.
Hvad vi tilbyder

  • Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på læring, udvikling og trivsel
  • Et velfungerende ambulatorium med et godt arbejdsmiljø og høj faglighed
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • Synlige, engagerede ledere og gode kollegiale fællesskaber
  • En erfaren afsnitsledergruppe med en god samarbejdskultur på tværs af ambulatorie- og døgnsøjle.
Vores forventninger til dig
Du er speciallæge i psykiatri og har bred klinisk erfaring og gerne ledelseserfaring eller et tydeligt lederpotentiale.

Herudover forventer vi, at du er:

  • fagligt ambitiøs og interesseret i fortsat vedligeholdelse og udvikling af behandlingstilbuddet.
  • tillidsvækkende og god til at samarbejde i et tværfagligt miljø og med vores eksterne samarbejdspartnere.
  • klar og tydelig i din kommunikation og i din formidling.
  • engageret i at involvere og motivere medarbejderne.
  • interesseret i at skabe resultater inden for centres og afsnittets indsatsområder.
  • deltagende i afsnitsledelsernes samarbejde.
Ledende Overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland
I samarbejde med dig skaber vi rammerne for en spændende stilling med udvikling og plads til dine faglige interesser. Du bliver del af en erfaren og engageret speciallægegruppe på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Gruppen er voksende og trivslen er høj, og vi lægger stor vægt på vores faglighed, kollegiale sparring og samarbejde.

Vi tilrettelægger et individuelt tilpasset introduktionsforløb svarende til din erfaring og kompetencer.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart 1. november 2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til cheflæge Bille Borck på tlf. 22 72 36 90 eller oversygeplejerske Birgitte Löwenstein på tlf. 40 23 05 88.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket her på siden senest 16. august 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde samtaler 19. august 2026.

Læs og hør mere om Psykiatrien på Job i psykiatrien, eller om os som center på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Afsnitsledende overlæge til FACT Helsingør - Psykiatrisk Center Nordsjælland

Helsingør

Vil du være med til at forme fremtidens ambulante psykiatri?

En af vores værdsatte kolleger går på pension efter mange år på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Derfor søger vi en engageret speciallæge i psykiatri, som har lyst til at kombinere klinisk arbejde med faglig og ledelsesmæssig udvikling som afsnitsledende overlæge i FACT Helsingør.

Hos os bliver du en del af et velfungerende, erfarent og engageret team, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Du får mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med svære psykiske lidelser – samtidig med, at du er med til at sætte retning for den fortsatte udvikling af afsnittet.

Om FACT Helsingør

FACT Helsingør er en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland og er beliggende på Esrumvej i Helsingør. Vi dækker Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommune og arbejder ud fra Flexible Assertive Community Treatment (FACT)-modellen.

Vi tilbyder en fleksibel, opsøgende og helhedsorienteret behandling til mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser, hvor behandlingen tilpasses patienternes aktuelle behov.

Vi består af to tværfaglige FACT-teams med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold. I teamene arbejder blandt andet: speciallæger, sygeplejersker, specialpsykolog, socialrådgiver, recoverymentor, sekretærer samt faggrupper under uddannelse.

Vi prioriterer en kultur præget af faglig nysgerrighed, gensidig respekt, humor og hjælpsomhed. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi lægger stor vægt på tværfaglig sparring og fælles beslutningstagning.

Din rolle

Som afsnitsledende overlæge bliver du en synlig og nærværende faglig leder, der sammen med oversygeplejersken har ansvaret for den daglige drift og udviklingen af FACT Helsingør.

Du bliver en del af centerets samlede afsnitsledelse og får stor indflydelse på både den faglige retning og udviklingen af behandlingen.

Du vil blandt andet:

  • have det lægefaglige ansvar og medvirke til fortsat høj kvalitet i behandlingen
  • være med til at udvikle afsnittets faglige profil og arbejdsgange
  • sikre sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med kommuner, botilbud, almen praksis og døgnpsykiatrien
  • understøtte et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • supervisere og sparre med læger og øvrige medarbejdere
  • deltage aktivt i den kliniske behandling med en patientportefølje, der tilpasses ledelsesopgaven
  • bidrage til undervisning, kvalitetsudvikling og udviklingsprojekter.
Hvem er du?

Du er speciallæge i psykiatri med solid klinisk erfaring og ledelseserfaring, eller et tydeligt lederpotentiale. Det vigtigste er, at du motiveres af at skabe gode rammer for både patienter og medarbejdere.

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for ambulant psykiatri og behandling af patienter med komplekse psykiske lidelser
  • arbejder systematisk og med høj faglig kvalitet
  • kommunikerer tydeligt og anerkendende
  • er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
  • motiveres af at udvikle både medarbejdere, arbejdsmiljø og behandlingstilbud
  • trives med både ledelsesopgaver og klinisk arbejde.
Hvad tilbyder vi?

Hos os får du en stilling med stor variation, høj grad af indflydelse og mulighed for at præge udviklingen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • et velfungerende FACT-ambulatorium med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
  • engagerede og erfarne medarbejdere med stor tværfaglig ekspertise
  • et tæt ledelsesmakkerskab med oversygeplejersken
  • en erfaren og hjælpsom gruppe af speciallæger på tværs af centret
  • stor fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • gode muligheder for supervision, faglig udvikling, undervisning og kvalitetsudvikling
  • mulighed for forskning og deltagelse i udviklingsprojekter.
Vi prioriterer introduktion og oplæring højt og tilrettelægger et individuelt introduktionsforløb, der passer til dine erfaringer og kompetencer.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland varetager både akut, stationær og ambulant psykiatrisk behandling for borgere i en stor del af Region Hovedstaden.

Centret omfatter en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse i Hillerød, 13 døgnafsnit samt otte ambulatorier og specialiserede teams, herunder OPUS og ældrepsykiatri, fordelt på matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund.

Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhængende patientforløb, rationel medicinering, høj behandlingskvalitet og mindst mulig anvendelse af tvang.

Som universitetshospital prioriterer vi forskning, uddannelse og udvikling højt. Der er derfor gode muligheder for at engagere sig i undervisning, forskning og kvalitetsudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Som overlæge i Region Hovedstaden er du dog vagtforpligtet.

Har du lyst til at høre mere?

Vi fortæller meget gerne om stillingen og viser ambulatoriet frem.

Kontakt:

Cheflæge Bille Borck
Telefon: 22 72 36 90

Oversygeplejerske Janny Sørensen
Telefon: 20 81 22 27

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse senest den 16. august 2026.

Ansøgningen bedes udarbejdet med udgangspunkt i de syv lægelige kompetenceområder for speciallæger.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig, og til at byde en ny kollega velkommen i FACT Helsingør.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Erfaren operationssygeplejerske til ortopædkirurgi

Hillerød

Har du erfaring fra operationsstuen – gerne inden for ortopædkirurgi – og brænder du for høj faglighed og stærkt teamwork? Så kan det være dig, vi søger.

Om stillingen
Hos os arbejder vi med ét patientforløb ad gangen. Det giver dig mulighed for fordybelse og nærvær i dit arbejde på operationsstuen – uden unødige afbrydelser.

Du bliver en del af et velfungerende tværfagligt team bestående af både sygeplejersker og læger, hvor samarbejdet er tæt og præget af faglig respekt. Vi lægger stor vægt på kvalitet, kollegial opbakning og et godt arbejdsmiljø.

Vi har brug for dig, der:

  • er sygeplejerske med dansk autorisation
  • er erfaren operationssygeplejerske - gerne med erfaring inden for ortopædkirurgi
  • har lyst til at udvikle og styrke operationssygeplejen
  • er åben for udvikling og optimering af arbejdsgange
  • trives med både akutte og elektive patientforløb
Hos os får du:

  • et individuelt tilpasset onboardingprogram
  • mulighed for faglig og personlig udvikling - med kompetencekort for både nye og erfarne sygeplejersker
  • mulighed for efteruddannelse som operationssygeplejerske
  • et stærkt kollegialt fællesskab med bred erfaring og forskellige kompetencer
  • mulighed for at specialisere dig i dag tiden, samtidig med at du indgår i helheden i vagterne
  • et tæt tværfagligt samarbejde og løbende faglig sparring
  • en afdeling der har fokus på udvikling, projekter og forskning
  • et højt informations- og undervisningsniveau
  • synlig og nærværende ledelse
Om afsnittet
Operationsområdet er i dag opdelt på fire operationsgange: sammedagskirurgi, øre-næse-hals samt en døgnbemandet central operationsgang.

På den centrale operationsgang arbejder vi med både planlagte og akutte operationer inden for:

  • Ortopædkirurgi (herunder børnekirurgi, alloplastik, håndkirurgi og traumekirurgi)
  • Gastroenterologi
  • Gynækologi/obstetrik
  • Robotkirurgi inden for kirurgi og gynækologi
Fremtiden – Nyt Hospital Nordsjælland
Vi er midt i et spændende organisationsudviklingsprojekt frem mod Nyt Hospital Nordsjælland, hvor vores fire operationsgange samles til én fælles operationsgang for både elektive og akutte patienter.

Det betyder nye rammer, nye samarbejder og nye måder at arbejde på. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at bidrage aktivt til udvikling, afprøvning og implementering af nye løsninger.

Ansættelsesvilkår

  • Fast stilling på 37 timer eller efter aftale
  • Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026
  • Blandede vagter med weekendvagt ca. hver 4. weekend
  • Døgndækkende funktion alle ugens dage
Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne-Mette Jørgensen på tlf. 48 29 55 87.

Læs mere om afdelingen her

Du kan følge os på Instagram: operationsafdeling noh

Ansøgningsfrist: 16.08.26 Vi afholder samtaler den 19. og 20. august 2026

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket her på siden

Stillingen som sygeplejerske er omfattet af Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1. Startlønnen findes via linket her . For at se startlønnen for stillingen, skal du klikke på den relevante overenskomst og finde stillingen.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.



Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling