WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune
Følg +

Om Københavns Kommune

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
454

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til børnehaven i dagtilbuddet Rosengården på Indre Østerbro

København

En af vores dygtige medhjælpere skal desværre flytte tilbage til Nordjylland. Derfor søger vi en kollega til Odderstuen (børnehavegruppe), hvor dine tætteste kolleger bliver en pædagog og en medhjælper.

Hvem er vi?
Vi er en integreret 0-6-års institution på Indre Østerbro, der søger en uddannet pædagog på 34-37 timer om ugen til vores børnehave. Du skal tale dansk og ønske at være en del af en personalegruppe, hvor vi har styr på fagligheden, hvor vi har en god venteliste, styr på strukturen, god økonomi og har en god medarbejdernormering, søde børn og forældre. Men vigtigst af alt, har du et ønske om at være med at løfte fagligheden sammen med dine dygtige kolleger – vi lykkes nemlig bedst sammen.

Rosengården består af tre vuggestuegrupper med plads til 36 børn. Udover vuggestuen er der tilknyttet en bybørnehave med tre grupper med plads til 66 børnehavebørn i alt. Vi er fyldt op med søde børn i institutionen, har en god venteliste, god økonomi og nu mangler vi bare dig, som vil være en struktureret pædagog, der er klar til den vigtige opgave: At tage ansvar sammen med dine kolleger.

Vi bor midt i hjertet af Østerbro, tæt på metro/Trianglen, Søerne og Fælledparken. Vores hus har god plads, en lys, stor og nyrenoveret legeplads med grønne træer. Vi har søde børn og forældre, der bakker op om vores arbejde. Vi har en dygtig kok og rengøring til UG. Vores institution ligger i et område, hvor en del expatfamilier bosætter sig for nogle år, så det er et plus, hvis du kan begå dig på engelsk og ikke er bange for at vejlede familier i vores institutionskultur. Du skal derfor også gerne have et fagligt ståsted og kunne lide at arbejde på vores elektronisk arbejdsplatforme. Du skal være anerkende, struktureret, imødekommende og kunne gå forrest sammen med dine kolleger i hverdagen. Hvis du har let til smil og løsninger, så er vi begejstrede.

Vi er desuden et hus, hvor der er højt til loftet og masser af muligheder for at sætte sit præg. Vi sætter pris på at have det sjovt, mens vi dygtiggør os. Hvad enten det handler om samarbejde, faglig udvikling eller ved at være first movers ift., hvordan vi prøver tingene af. I hverdagen vægter vi at dele os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt. Vi har som sagt godt styr på vores pædagogiske praksis, hvor vi arbejder struktureret og har fokus på vores stabilitet og faglighed. Vi ved nemlig, at vi lykkes bedst sammen. Vi tager udgangspunkt i en ensartet struktur og planlægning i hele Rosengården.

På klyngeniveau, som tæller seks institutioner og fælles klyngleder, arbejder vi ligeledes på tværs. Her kan blandt andet nævnes faglige fyrtårne, TRIO-samarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sprogarbejde og sampasning i sommerferien m.m.

Vi ønsker, at du

  • er mødestabil, igangsættende og humørfyldt
  • er rummelig og imødekommende
  • har et fagligt ståsted (du må gerne være nyuddannet)
  • er nærværende og kan arbejde struktureret
  • kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn hver dag
  • ønsker at bringe din faglighed i spil og støtte op om vores arbejdsfællesskab
Sidst, men ikke mindst, ønsker vi dig, der sammen med os kan byde ind og være med til at skabe endnu mere udvikling i vores hus.

Hvad kan vi tilbyde?
VI tilbyder et lavt sygefravær blandt kolleger. Du vil få dygtige kolleger, der hver dag sammen skaber det bedste institutionsliv for de mindste børn i Rosengården. Vi har godt styr på vores faglighed, men arbejder stadig altid på at dygtiggøre os. Vi har pædagoger på alle seks stuer og ikke mindst dygtige studerende og medhjælpere.
Vi har desuden fire medhjælpere ansat som flyvere, der kan være ekstraressourcer og dækker ved ferier, kurser m.m. Vi er en institution, hvor vi arbejder på tværs af stuerne og tænker ud af boksen. Nu mangler vi bare dig.

Vi har

  • ugentlige stuemøder, teammøder og personalemøder (teammøder er møder på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper)
  • mulighed for at arbejde i interesseunderudvalg fx arbejdsopgaver og sprogarbejde, fagligt fyrtårn, overgangsarbejde, IT-arbejde, hjemmeside/Aula
  • mulighed for at forberede sig til andet arbejde ud over tid med børn
  • arbejde i en mindre institution med plads og muligheder, ikke mindst i dejlige nyrenoverede, lyse lokaler
  • et arbejdsfællesskab, der vokser, og hvor vi tænker ud af boksen – vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde
  • en engageret og støttende forældregruppe (hvad mere kan man så ønske sig?)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 34-37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere, kan kontakt pædagogisk leder Mette Bremer på 21 59 38 01 eller pædagog med ledelse Bettina på 33 66 33 10 – 3.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre mere fra dig.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 32.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ambitiøs og madglad køkkenmedarbejder med en professionsbachelor i ernæring og sundhed til Rosengården

København

Har du en relevant madfaglig uddannelse, og vil du stå for den daglige drift af køkkenet i den integrerede institution Rosengården på Indre Østerbro?

Vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn, som hver dag skal tilbydes sunde, varierede og velsmagende økologiske måltider i vores dejlige hus.

Du vil få ansvaret for køkkenet og udviklingen af en stærk mad- og måltidsprofil i Rosengården, der sikrer, at der hver dag serveres sund og velsmagende mad, som børnene ser frem til. Du kommer til at stå for den daglige drift af køkkenet og samarbejdet i hverdagen med de øvrige medarbejdere, så I i fællesskab lykkes med at udvikle børnenes madmod og nysgerrighed.

Vi ønsker en faglig køkkenmedarbejder, der arbejder ud fra principper omkring at være eksperimenterende, nysgerrig og modig på smag, sanser og farver. Vi har guld økologimærket og har fokus på klimamål og at servere måltider, der opfylder dette.

Køkkenet er placeret på 1. sal, hvor du hver dag vil møde børn og forældre på vej til deres etager og stue, hvorfor der er en naturlig dialog og samspil med både børn, forældre og det øvrige personale, når der hentes mad.

Du har to kolleger i køkkenet. Din ene kollega har 10 timer om ugen, og den anden har tre timer om ugen, hvor hun hjælper med opvask og andet arbejde.

Det vil være muligt med overlap og introduktion til køkkenet inden opstart.

Dine primære opgaver vil være

  • Planlægning af madplan
  • Det daglige indkøb og daglige produktion af mad lavet fra bunden, så vi forsat sikrer Det Økologisk Spisemærke samtidig med, at vi laver varieret, sund og velsmagende mad, der følger sæsonerne
  • Holde dig opdateret om ny viden, anbefalinger og krav indenfor området – du skal kunne arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost til børn i daginstitutioner
  • Bestille mad online
  • Styre og overholde køkkenets økonomi og budget
  • Skaber spændende, varieret og indbydende madoplevelser, der repræsenterer årstiderne
  • Rengøring af køkken og egenkontrol
  • Holde dig orienteret om huset via AULA
  • Lægge madplaner ud på AULA hver uge til forældre
Din profil

  • Du har en relevant madfaglig uddannelse og gerne erfaring med mad til børn eller lignende – alternativt stor erfaring og passion for at lave mad og drive et køkken
  • Du kan planlægge og holde styr på en madplan
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med det pædagogiske personale
  • Du har overblik og ordenssans og kan håndtere pressede situationer med et smil på læben
  • Du kan lide at være omgivet af børn, kolleger og nysgerrige spørgsmål
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er København Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra den 1. oktober 2026.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest og tages referencer.

Yderligere oplysninger
Yderlige oplysninger om Rosengården kan ses på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Bremer på 21 59 38 01 eller pædagog med ledelse Bettina på 61 15 45 64.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 20. og evt. mandag den 24. august 2026.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Naturfagslærer til udskolingen på Guldberg Skole

København

Vil du undervise i et stærkt og fagligt fællesskab, hvor du ikke står alene om opgaven? Og har du samtidig fysik/kemi og biologi som linjefag? Så læs med her

På Guldberg Skole søger vi en lærer, der vil være med til at skabe engagerende undervisning og stærke fællesskaber for vores elever på 8. og 9. årgang.

Du bliver del af et årgangsteam på 9. årgang, hvor der arbejdes tæt sammen om alle elever. Vi tilbyder et stærkt samarbejdende lærerkollegium, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor ingen står alene med opgaverne.

Du bliver en del af en skole i udvikling, hvor vi arbejder med afsæt i Mette Molbæks fire dimensioner med barnet i centrum. Samtidig har vi en tydelig profil med udeskole, hvor vi bringer både natur og byens kulturtilbud aktivt i spil. Kombineret med fire årlige flexuger, som giver plads til faglig fordybelse, kreativitet og trivsel.

Vi forventer, at du er læreruddannet, og at du samtidig har lyst til at udvikle din undervisning og reflektere over din praksis. Du kan skabe tydelig klasseledelse, opbygge stærke relationer og arbejde inkluderende, så alle elever oplever at være en del af fællesskabet. Samtidig trives du i at samarbejde og bidrager aktivt til teamet.

Vi lægger vægt på, at du

  • er ambitiøs
  • trives med og ser vigtigheden i et tæt teamsamarbejde
  • kan reflektere og forholde dig kritisk og undersøgende overfor egen og teamets praksis
  • kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
  • bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer
Om os
Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro med stor lokal opbakning. Vi har cirka 650 elever fordelt på to matrikler og omkring 70 ansatte.

Vi har egen KKFO og et tæt samarbejde med Klub Guldberg.

Skolen er kendetegnet ved høj faglighed, stærke relationer og en hverdag med plads til forskellighed.

Skolens bygninger er under renovering i perioden frem til 2027. Indskolingen på Sjællandsgade er færdigrenoveret i år, og udskolingens renovering på Stevnsgade slutter til sommer næste år.

5.-9. årgang er midlertidigt beliggende på Sjællandsgade.

Ud over et godt arbejdsmiljø tilbyder vi

  • en stor engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
  • fælles forberedelse
  • tæt samarbejde med pædagoger fra KKFO og klub
  • et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
  • mentorordning for nye medarbejdere
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse er fra den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Send os din ansøgning og fortæl, hvordan du vil bringe din faglighed i spil hos os. Vi ser frem til at høre fra dig.

Yderligere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder for 5.-9. årgang Christopher Kabell Lundgren på 2370 4016.

Søg via linket senest tirsdag den 7. august 2026
Der holdes ansættelsessamtaler i uge 33.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Tilkaldevikarer (pædagogmedhjælpere) til de skønneste børn og kolleger i Enghusene

København

Vi søger tilkaldevikarer til vores vuggestue, børnehave og køkken – friske kolleger, der har lyst til at være tilkaldevikarer i vores skønne hus, og som også er klar til at arbejde i køkkenet, hvor vi tilbereder dejlig mad.

Enghusene er kendetegnet ved et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen lægger grundstenene til et aktivt børneliv, hvor børnene trives, dannes og udvikles.

Vi vil tage godt imod dig og sørge for at sætte dig godt ind i det daglige arbejde. Vi forventer, at du er nysgerrig og selv spørger ind til praksis, så du på sigt selv kan forudse og påtage dig opgaver i hverdagen.

Du skal være relationel og legende i din tilgang til børnene, og du er frem for alt en nærværende vikar for stuens børn. De 0-6-årige er den helt rigtige aldersgruppe for dig, og det ligger dig let at skabe leg gennem hele dagen ud fra børnenes nysgerrighed. Vi ser forældre som vigtige samarbejdspartnere, og du skal være parat til at indgå i et tæt samarbejde med dem.

Lidt om os
Enghusene er en daginstitution for børn mellem 0-6 år. Vi har to huse på to matrikler tæt på hinanden. Vi ligger i et dejligt grønt område, tæt på engen og Damhussøen. Vi har fire vuggestuegrupper med i alt 48 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Vi har dejlige udeområder og lyse stuer med plads til både fordybelse og bevægelse.

Vi er en del af Nord Klynge M, som består af i alt seks institutioner i Vanløse. Klyngen har et tæt samarbejde med de lokale skoler i form af arbejdsfællesskab og ledelsesnetværk. Vores mål er høj kvalitet på vores enheder, så alle børn har et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på leg, trivsel, dannelse og læring, og hvor sammenhængende overgange er et vigtigt parameter.

Ansættelsesvilkår
Antallet af timer som tilkaldevikar vil variere. Stillingerne er med tiltrædelse den 1. august 2026. Vores adresse er Tyborøn Alle 47 og 55 i Vanløse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte Louise Skjoldager på 20 51 26 30.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To naturfagslærere til fagene matematik, fysik/kemi og biologi på Ørestad Skole

København

Genopslag

Få indflydelse på din egen tid, tæt teamsamarbejde og smukke omgivelser på Ørestad Skole. Bliv en del af et fællesskab med kreative læringsaktiviteter og personale, der værdsætter socialt samvær.


Vil du være vores nye kollega? Så skulle du tage at læse videre!

Ørestad Skole er en fuldt udbygget skole med en virtuel æstetisk profil. Vi er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter er væsentlige værdier. Der er ca. 750 elever på skolen fordelt på 32 basishold/klasser fra 0.-9. årgang i superflotte lokaler. Vi har madhus med fælles spisning og deler lokaler med KKFO og fritidsklub i bygningen.

Har du kompetencer til og brænder for nedenstående, er du på rette spor
Du kan undervise i udskolingen i fagene matematik, fysik/kemi og biologi. Du er en aktiv teamplayer i et tæt, forpligtende samarbejde med fælles forberedelse og ugentlige teammøder. Du kan anvende elektroniske platforme og medier som en bærende del af din undervisning.

Du bliver en del af en forandringsparat personalegruppe, der arbejder tæt sammen om at skabe den bedste udskoling for vores elever. Du kommer til at arbejde i smukke fysiske omgivelser og indenfor rammerne af en lokal arbejdstidsaftale, som giver plads til fælles forberedelse foruden tid, som du selv disponerer over.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet eller meritlærer (på vej)
  • har erfaring med at arbejde med udskolingselever
  • kan undervise i matematik og biologi på udskolingsniveau
  • har lyst til at støtte en elev i syv lektioner om ugen
  • er stærk i klasserumsledelse i en mangfoldig elevgruppe
Du skal være indstillet på at

  • arbejde i overensstemmelse med skolens profil, værdigrundlag og børnesyn
  • indgå i et tæt teamsamarbejde
  • have fælles forberedelse med dit team
  • knokle igennem sammen med gode kolleger, når det kræves
  • blive en del af et socialt samvær, hvor vi har omsorg for hinanden og kan lide at feste
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er en fastansættelser på fuld tid med start den 1. oktober 2026, hvis muligt gerne før. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger eller tilbud om rundvisning og en kop kaffe ved henvendelse til pædagogisk afdelingsleder for udskolingen Mads Dyrby Aarø-Hansen på 25 88 45 14.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Samtaler finder sted i uge 33 og 34.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagogmedhjælpere til flyverstillinger i dagtilbuddet Rosengården på Indre Østerbro

København

Vi søger to dygtige, nærværende og stabile medhjælpere til vores institution på Indre Østerbro fra midt august 2026. Vi skal nemlig sende et par af vores dygtige medhjælpere afsted på studie efter sommerferien.

Vi søger en medhjælper til vuggestuen og en medhjælper til børnehaven, der i hverdagen er ekstra på stuen, som kan dække ind ved fravær fra det faste personale (enten ved ferie, kursus, andet arbejde m.m.). Som flyver får man fornøjelsen af at lære alle børn og voksne at kende i vuggestue- eller børnehaveteamet.

Som flyver indgår man stadig i hverdagen på lige vilkår med kollegaer, hvor man er fælles om det pædagogiske arbejde, koordinering og samarbejde omkring børn og forældre.

Du skal trives med en hverdag, som kan skifte alt efter behov hos børnene og driften i huset. Du skal synes, det er sjovt og spændende at arbejde på tværs af vores grupper og ønske at gøre en forskel i hverdagen.

Du vil blive introduceret til arbejdet, så selvom du kommer med erfaring fra andet arbejde, så er det bestemt ikke en hindring.

Du skal være med til at gøre en forskel
I Rosengården vil du blive en del af et team og en personalegruppe, der kendetegnes ved et ønske om at skabe en høj faglig kvalitet. Vi arbejder med fokus på en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis og prioriterer samarbejde, medbestemmelse og indflydelse højt.

Det forventer vi af dig

  • Du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis, og du kan se dig selv som en del af et arbejdsfællesskab – et arbejdsfællesskab hvor nysgerrighed, samarbejde, indflydelse, medbestemmelse og fælles faglig udvikling er kernen
  • Du skal kunne se muligheder i hverdagen
  • Du skal ikke være bange for at tage fat
  • Du skal kunne kommunikere tæt med kollegaer og forældre i hverdagen og kunne begå dig elektronisk
  • Du skal være struktureret, tydelig og kunne sætte aktivitet og lege i gang
  • Du skal kunne lide at være i børnehøjde og udvise engagement overfor børn, kollegaer og forældre
Da vi ikke har et højt sygefravær i Rosengården, forventer vi også, at du er mødestabil. Vi ved, det er vigtigt for at skabe de bedste muligheder for vores børn. Vi har jævnligt Expat familier i institutionen, derfor er det en fordel at kunne begå sig lidt på engelsk. Sidst men ikke mindst, skal du ønske at gøre en forskel for vores børn i hverdagen.

Hvem er vi?
Vi bor på Indre Østerbro, hvor vores tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper har mange og gode kvadratmeter at udfolde sig på – inde og ude.

I Rosengården arbejder vi med forandring og udvikling på mange niveauer. Vi arbejder ud fra en reflekterende praksis. Vores fælles fokus er i øjeblikket på børns leg, ude- og indemiljø.

Vi har pædagoger i alle vores grupper, dygtige medhjælpere og studerende.

Vi er en del af Indre By/Østerbro Klynge E/Klyngen ved Trianglen (Klynge IBØ E ved Trianglen). Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs, her kan nævnes faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg m.m.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 17. august 2026.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Breining Bremer på 21 59 38 01 eller GW5Y@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 32.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til M-Husets Idrætsbørnehus i Ørestad

København

Genopslag

Brænder du for at kombinere leg, pædagogisk idræt og pædagogik i en vuggestue?
Og vil du være en del af et lille, tæt arbejdsfællesskab, hvor vi bruger hele kroppen og hele hjertet i hverdagen?


Vi arbejder med pædagogisk idræt — ikke som et ekstra krydderi, men som kernen i alt, hvad vi gør. Vi er en certificeret idrætsinstitution, og det betyder, at bevægelse og leg er en stor del af børnenes hverdag – dagen lang. Vi tror nemlig på, at børnene lærer gennem kroppen. Vi omdanner klassiske aktiviteter til bevægelsesaktiviteter, og vi triller, ruller, kravler, svinger og gynger så meget, som vi overhovedet kan.

Den pædagogiske idræt er gennemgående i hele vores hverdag, både i de planlagte aktiviteter, de pludseligt opståede lege og dagligdagens rutiner. Pædagogisk idræt danner dermed grundlag for vores dagligdag og fungerer som vores pædagogiske afsæt.

Vi arbejder med både High og Low Arousal. Det betyder, at børnene både får kendskab til, hvad det betyder at være forpustede, at have et højt energiniveau og at være afslappede og rolige.

Hos os handler idræt aldrig om at konkurrere, men altid om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Personalet er rollemodeller og deltager aktivt og entusiastisk i bevægelseslegene. Når vi fx leger kongens efterfølger på legepladsen, kravler personalet over træstubben, hopper over linen og ruller rundt på græsset sammen med børnene.

Er det dig, vi mangler?
Vi leder efter dig, der får energi af at tumle med børnene, dig, der tænker kreativt i legens verden, og dig, der er nysgerrig ift. hvordan pædagogisk idræt kan styrke børnefællesskaber. Du behøver ikke at have erfaring med pædagogisk idræt, da vi uddanner vores eget personale i samarbejde med DIF og VIA University college.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra 0-5-års området, men vigtigst af alt, at du har lyst til at lære, hvordan pædagogisk idræt kan omsættes til vuggestuehøjde
  • er rolig og nærværende og kan være børnenes trygge base, samtidig med at du støtter dem i at blive selvhjulpne og mestre hverdagens rutiner
  • deltager aktivt i vores faglige drøftelser og tager medansvar for fælles planlægning og aktiviteter på tværs af stuerne
Minimumsnormering
Vi er i gang med at implementere minimumsnormering, og derfor opretter vi denne nye stilling. Som pædagog i denne stilling vil du være med til at styrke normeringen og sikre, at endnu flere pædagoger bliver en del af M-husets Idrætsbørnehus.

Hvad kan M-husets Idrætsbørnehus tilbyde dig?
Hos os har alle medarbejdere forberedelsestid, og det gælder selvfølgelig også dig. Du bliver en del af et hus med høj faglighed, stærkt kollegaskab, som prioriterer nærhed, opbakning og fælles udvikling.

Vi er et velfungerende hus med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og høj trivsel, og vores pædagogiske tilsyn vidner om høj faglig kvalitet.

Du får en erfaren personalegruppe som sparringspartner, og du er ikke overladt til dig selv. Vi sørger for tryghed omkring opgaven og støtter dig i overgangen til nye opgaver. Vi sørger for, at du får en god opstart – ikke kun i den første uge, men så længe det tager, før du føler dig ordentligt klædt på.

Generelt om M-husets Idrætsbørnehus
Vores vuggestue ligger oprindeligt på Ørestads Boulevard 57B i Ørestad City omgivet af byparken, Amager Fælled, vand og metro. Vores vuggestue har 36 børn og NI medarbejdere i en farverig institution med runde vægge og skummoduler, der indbyder til leg og bevægelse. Udenfor har vi en skøn sansehave på legepladsen, hvor børnene elsker at gå på opdagelse.

Vores udflytterbørnehave kører hver dag fra Ørestad nær Bella Center metrostation kl. 08.00 ud til vores udflytterhus på Rosenlundsvej i Dragør. Her er børnene indtil sidst på eftermiddagen, hvor bussen kører tilbage til Ørestad og er hjemme kl. 15.40. Busturen tager kun 15 minutter.

I den periode, hvor vi er genhuset, har udflytterbussen opsamlingssted på Kongelundsvej 79, kun to minutter fra vores oprindelige adresse i Ørestad.

I udflytterbørnehaven ved Dragør har vi fantastiske muligheder for at give børnene en hverdag fuld af bevægelse og udeliv. Vi ligger tæt på naturen, som vi kan bruge til at udfolde pædagogisk idræt udendørs. Udflytterbørnehaven ligger i naturskønne omgivelser i et udflytterfællesskab med flere andre udflytterbørnehaver. Børnehaverne er naturligvis adskilt fra hinanden med egne stuer, fællesrum og legeplads. Derudover har vi adgang til en stor idrætssal samt en bålplads og pizzaovn som en del af vores fællesområde. Vi er i gang med at starte vores første børnehavegruppe op, som du aktivt skal bidrage til og få medindflydelse på.

Vi er en del af Amager Klynge I, som arbejder med det fælles fokus 'Her leves det gode børneliv'.

Læs mere om pædagogisk idræt og vores certificering her.

Genhusning
Vuggestuen er p.t. genhuset på Følfodvej 118 i København S i en ældre institution med en god planløsning, da M-husets Idrætsbørnehus bygning er under facaderenovering. Under genhusning kører vores udflytterbørnehave fra Kongelundsvej 79, København S til Rosenlundsvej 1 i Dragør. Vi forventer at opsamling af børnehaven er retur i Ørestad i december 2026.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026, men gerne før, hvis det er muligt. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune. Læs om medarbejderfordele her. Alle fastansatte i Amager Klynge I har mulighed for at benytte Falck Healthcare. Falck Healthcare har et team af fysioterapeuter, kiropraktorer, massører, akupunktører, zoneterapeuter – og de tilbyder også sundhedstjek. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Er du klar til en aktiv hverdag i skønne omgivelser?
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning i M-husets Idrætsbørnehus, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Thomas Sahl Kellberg på 40 11 50 03/R28J@kk.dk. Bemærk, at vi afholder sommerferie i ugerne 28-31, hvor du med fordel kan sende en sms.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vil du være vores nye flyver?

København

Vil du være vores nye flyver og lande midt i et engageret, fagligt stærkt og hjertevarmt fællesskab i Børnehuset Legegod?

Vi leder efter dig, der brænder for kerneopgaven, elsker relationsarbejdet og som kan lide både struktur, grin og gode kollegaer.

Vi søger en relationskompetent medarbejder til en flyverstilling i vores daginstitution.

Hvem er vi?
Vi er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper placeret midt på charmerende Vesterbro.

Vi bor i en beboelsesejendom med en stor, dejlig legeplads i gården, og selvom vi for nylig har fejret 98-års fødselsdag, så mærker man det ikke, når man træder ind ad døren. Her er liv, latter og faglighed i øjenhøjde.

Hos os får du

  • Struktur i hverdagen, fordi det giver ro til nærvær
  • Et temabaseret årshju, så vi ved, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det
  • SMTTE-modellen som fagligt redskab
  • Skemalagte stuemøder og pædagogiske refleksioner på tværs
  • En engageret forældregruppe
  • Plads til humor, forskellighed og gode grin
Hvad er vigtigt for os?

Vi har et kontinuerligt fokus på

  • Barnets primære sanser og motoriske udvikling
  • Trygge relationer og gode, genkendelige rutiner
  • Sprog – særligt i hverdagens små og store læringsrum
  • Måltidet som et værdifuldt pædagogisk rum
  • Omsorg i psykisk og fysisk form.
Hvem er du?

Vi håber, at du

  • Har hjertet med i arbejdet og en stærk interesse for barnets trivsel og udvikling
  • Er nærværende, nysgerrig og omsorgsfuld
  • Kan følge barnets spor
  • Møder børnene på deres intentioner og ser deres ressourcer
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til forældre
  • Har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt på dansk
  • Trives i en fleksibel flyverrolle og hurtigt kan skabe overblik og udvise overskud.
Og vigtigst af alt, du har lyst til at være en del af et hus, hvor vi løfter i flok.

Hvorfor blive flyver hos os?
Som flyver er du en vigtig medspiller i hele institutionen. Du får mulighed for at skabe relationer bredt, bidrage med nye perspektiver og være den stabile, trygge voksne, der kan træde til, hvor der er brug for dig.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig – måske er det netop dig, der skal være vores nye kollega.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på på 20 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september eller derefter.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte Caroline Tidemand på 21 53 48 51. Du kan se mere om vores daginstitution på vores instagramprofil - bornehusetlegegod.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Relationsstærk pædagogmedhjælper til vores vuggestue i Børnehuset Legegod

København

Er du også vild med at give gode krammere, opstarte små hyggelige samtaler og lave højtlæsning med indlevelse? Så mangler vi dig hos os i Børnehuset Legegod.

Vi søger en relationsstærk pædagogmedhjælper til vores vuggestue 34 timer om ugen med opstart 1. september 2026.

Hvem er vi?
Vi er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper – midt på charmerende Vesterbro, tæt på Enghave Plads Metrostation og Carlsberg Station.

Vi bor i en beboelsesejendom med en stor og skøn legeplads i gården. Vi har netop fejret 98-års fødselsdag – men når du træder ind ad døren, mærker du først og fremmest liv, latter og faglighed i bevægelse.

Hos os får du

  • struktur i hverdagen – fordi struktur skaber ro til nærvær
  • faglig sparring på tværs af huset
  • skemalagte stuemøder og planlagt forberedelsestid
  • en engageret og mangfoldig personalegruppe med lav udskiftning
  • en humoristisk tone og plads til grin i en travl hverdag
Vi prioriterer en grundig opstart. Du får mentorordning med både stuekollegaer og pædagogisk leder, tjek-ind samtaler og en gennemtænkt introduktion til vores rutiner og rytmer.

Vi arbejder med Omsorgsgrebet fra Børns Vilkår som en del af vores pædagogiske tilgang i praksis.

Vi håber, at du

  • brænder for barnets trivsel og udvikling
  • er nærværende, nysgerrig og omsorgsfuld
  • kan følge barnets spor – og omsætte din faglige viden til praksis
  • møder barnet i dets intentioner og ser ressourcer frem for begrænsninger
  • vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • har gode kommunikative kompetencer på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • har let til grin og ser humor som en styrke i samarbejdet
Hos os tror vi på, at relationen er fundamentet – både til børn, forældre og kollegaer.

Vi kan blandt andet tilbyde dig

  • skemalagt tid til forberedelse
  • medbestemmelse på eget grundskema
  • hurtig godkendelse af sommerferie
  • mulighed for massage, kiropraktor og fysioterapi gennem Falck Healthcare
  • en lokal uddannelse i systemisk tænkning
  • et arbejdsfællesskab med høj faglighed og stor kollegial opbakning
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 34 timer ugentligt med start 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Caroline Bruus Tidemand på 21 53 48 51.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til vuggestuegruppe i Himmelblå

København

Himmelblå er en mindre, integreret institution med en stabil personalegruppe, der brænder for det relationelle arbejde med børn. Lige nu er vi ved at åbne en ny vuggestuegruppe, og vi søger derfor en medhjælper.

Hos os er kollegaskabet og arbejdsfællesskabet vigtigt, for vi ved, at både børn og personale trives bedst, når vores samarbejde er godt, og vi har det godt sammen – og det siger børnenes forældre også, at de kan mærke. Som vores nye medhjælper kommer du ind i et hus, hvor der er god trivsel og fokus på, at alle mand, store som små, har det godt og glæder sig til at møde op hver dag. Vi har uddannede pædagoger i alle pædagogstillinger, så vi kan tilbyde en god oplæring.

Siden foråret 2023 har vi haft fokus på mindre grupper med udgangspunkt i bl.a. TOPI og sprogtrappen, så vi i endnu højere grad kan understøtte børnene i deres udvikling. Vi arbejder med ugeplaner, hvor børnene er delt ind i mindre grupper dagligt. I løbet af ugen møder de små grupper hinanden på tværs af vuggestuen til bl.a. bevægelsesleg, tur, legeplads OL. Vi er som noget nyt i 2025 begyndt at arbejde med kompetencepakker fra KIDS – her har vi bl.a. kigget på vores legezoner, og på hvordan personalet kan indgå og støtte legen, så den bliver endnu bedre.

Vores ønsker til dig
Du vil noget med dit arbejde – måske er du erfaren medhjælper, men du kan også være ny i faget.

Det er vigtigt, at du har lyst til at være sammen med børnene i børnehøjde – lege med dem, tale med dem, være nysgerrig sammen med dem og udvikle relationer til dem. Derfor skal du bl.a. være god til at bruge din mimik og dit kropssprog til at vise børnene, at du er til rådighed for dem. Vi leder også efter dig, som har gode relationelle kompetencer og en anerkendende og inddragende tilgang til både børn, kollegaer og forældre, for forældresamarbejdet er vigtigt for os.

Da vi deler os op i mindre grupper med en enkelt voksen og få børn. Derfor skal du kunne planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter med en mindre gruppe børn, og du skal kunne målrette aktiviteten til børnegruppens behov og nærmeste udviklingszone. Men du står ikke alene med opgaven – vi har masser af erfarne pædagoger, som du kan sparre med på stuemøder og teammøder, hvor vi sammen planlægger ugens aktiviteter.

Vi kan tilbyde dig
Vi ved, at den første tid i dit nye arbejde er vigtig for din arbejdsglæde og dine muligheder for at løse opgaverne. Derfor har vi fokus på at give dig en god modtagelse, hvor du bliver hjulpet godt ind i opgaverne og i vores arbejdsfællesskab helt fra start.

Vi arbejder på tværs af stuerne, og vi har fokus på, at den høje faglighed i vores hus er et fælles ansvar på tværs af hele huset. Derfor har vi sprogansvarlige, faglige fyrtårne og praktiktovholdere i både børnehaven og i vuggestuen.

Vi er særligt optaget af feedback, overgange og fysiske læringsmiljøer, her benytter vi os bl.a. af de ovenstående ansvarsområder, som mødes i netværk på tværs af vores klynge. Alle netværk mødes 3-4 gange om året, hvor de kan sparre og hente erfaring hos hinanden.

Om Himmelblå
Vi er en mindre, integreret institution med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper og er i proces med at åbne en tredje vuggestuegruppe. Vi bor på Geislersgade 32 i. Vi er p.t. genhuset her de næste mange år, da vores hus på Backersvej skal bygges om. Vi er glade for at bruge nærområdet, som både tæller legepladser, kulturhus og bibliotek. Du kan læse meget mere om Himmelblå på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med opstart den 1. september 2026 eller hurtigst derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Malene Vindel på 24 64 81 76.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Rengøringsmedarbejder til Fritidscenter Indre Nørrebro, afdeling Capella

København

Er du en engageret og ansvarsbevidst person, der kan lide at skabe rene og indbydende omgivelser?
Så er det måske dig, vi leder efter til rengøring og lettere oprydning i vores institution. Arbejdstiden er mandag, onsdag, torsdag, fredag kl. 08-12.00 og tirsdag kl. 08-14.00.

Om os
Fritidscenter Indre Nørrebro er et fritidstilbud og ungeværk på Indre Nørrebro. Afdeling Capella er vores fritids- og juniorklub på Kapelvej 32.

Om stillingen
Vi søger en dedikeret rengøringsmedarbejder, der vil være med til at sikre et højt serviceniveau inden for daglig rengøring og at rengøringen lever op til Københavns Kommunes standarder for rengøring på institutioner og skoler. Dine arbejdsopgaver vil omfatte

  • daglig rengøring af kontor, køkken, toiletter, aktivitetslokaler, værksteder og fællesarealer
  • tømning af affaldsspande
  • påfyldning af toiletpapir, papirhåndklæder og håndsæbe på toiletter m.m.
  • støvsugning, gulvvask og aftørring af flader
  • vedligeholdelse af rengøringsudstyr, vask af klude og mobber samt sikring af forsyninger af rengøringsmidler
Vi forventer, at du

  • er positiv, mødestabil og ansvarsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt
  • har et godt øje for detaljen og går op i kvalitet
  • kan tale og læse dansk på et rimeligt niveau
Vi tilbyder en spændende mulighed for at arbejde i en veldrevet kommunal institution med rare kolleger fra andre faggrupper.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 22 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere informatio
For mere information er du velkommen til at kontakte leder Christian Roikjer på 26 39 92 92 eller teamkoordinator Therese Mørch på 21 49 03 97.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 33-34.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling