WorkWithUs
close-button
Den Præhospitale Virksomhed
Følg +

Om Den Præhospitale Virksomhed

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Den Præhospitale Virksomhed

Arbejdsmiljøkonsulent til Præhospitalet

Ballerup

Vil du være med til at forme arbejdsmiljøarbejdet i Præhospitalet?

Har du solid erfaring med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø – og kan du omsætte lovgivning, data og praksis til løsninger, der virker i en kompleks hverdag? Så er du måske vores nye arbejdsmiljøkonsulent.

Præhospitalt Center i Region Sjælland og Akutberedskabet i Region Hovedstaden samles i Præhospitalet i Region Østdanmark i 2027. Vi skal derfor opbygge en fælles arbejdsmiljøindsats, der understøtter kerneopgaven, driften, ledelsen og medarbejderne på tværs af fagligheder, geografi og organisatoriske kulturer.

Hos os er arbejdsmiljø ikke en sideopgave, men en forudsætning for, at vi kan levere hurtig, tryg og professionel hjælp til borgerne. Arbejdsmiljøarbejdet skal derfor være tæt på hverdagen: højt tempo, vagtarbejde, akutte situationer, høje følelsesmæssige krav og samarbejde på tværs i en organisation under opbygning.

Jobbet som arbejdsmiljøkonsulent

Som arbejdsmiljøkonsulent får du en central rolle i at understøtte og videreudvikle arbejdsmiljøarbejdet i Præhospitalet. Du bliver en synlig og tillidsskabende samarbejdspartner for ledere, medarbejdere, arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg.

Du skal kunne arbejde strategisk og systematisk med arbejdsmiljø – og samtidig have blik for, at gode løsninger skal give mening i den konkrete drift. Opgaverne spænder fra APV, trivselsmålinger, arbejdsmiljødrøftelser og arbejdsskader til rådgivning, facilitering, myndighedskontakt, dokumentation og opfølgning.

En vigtig del af jobbet bliver at bidrage til etableringen af en fælles arbejdsmiljøorganisation og en stærk forebyggelseskultur. Du skal være med til at skabe sammenhæng mellem arbejdsmiljølovgivning, MED-aftale, lokale indsatser og de strategiske behov, der følger med etableringen af den kommende organisation – Præhospitalet.

Dine vigtigste opgaver det første år vil være at

  • Bidrage til etableringen af en fælles arbejdsmiljøorganisation, der understøtter den samlede organisations mål og behov
  • Understøtte harmoniseringen af arbejdsmiljøprocesser, arbejdsgange og praksisser på tværs af de to organisationer
  • Styrke det datadrevne arbejdsmiljøarbejde med fokus på forebyggelse, opfølgning og organisatorisk læring
  • Bidrage til udviklingen af en fælles forebyggelseskultur, hvor arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed er integrerede elementer i den daglige drift
  • Bidrage med analyser, beslutningsoplæg og strategisk sparring til direktionen, så arbejdsmiljørelaterede beslutninger træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag
Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse og solid erfaring på arbejdsmiljøområdet
  • Har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivning og kan omsætte den til praksis
  • Arbejder sikkert med data, dokumentation, processer og kvalitet
  • Kan se mønstre, risici og udviklingsmuligheder i en kompleks organisation
  • Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt – og kan rådgive forskellige målgrupper
  • Trives med både udviklingsopgaver og administrative driftsopgaver
  • Har kørekort og mulighed for at køre mellem flere matrikler
Som person ønsker vi, at du

  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at skabe relationer
  • Møder ledere og medarbejdere med nysgerrighed, tydelighed og faglig troværdighed
  • Kan skabe fremdrift i dialoger med forskellige perspektiver og interesser
  • Tænker strategisk og arbejder praksisnært
  • Er optaget af at forstå den virkelighed, arbejdsmiljøarbejdet skal virke i
Du bliver en del af noget større

Præhospitalet favner medarbejdere og funktioner, der arbejder med den præhospitale indsats i hele Region Østdanmark – blandt andet vagtcentraler, ambulanceområde, lægevagt, hjemmebehandling, befordring, logistik, uddannelse, beredskab, administration, kvalitet og forskning.

Fælles for os er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp. Som arbejdsmiljøkonsulent får du en hverdag, hvor din faglighed bruges tæt på kerneopgaven – og hvor dit bidrag får betydning for mange mennesker.

Du bliver i første omgang ansat i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som pr. 1. januar 2027 bliver en del af Præhospitalet sammen med Præhospitalt Center fra Region Sjælland. I Akutberedskabet bliver du en del af afdelingen Økonomi & HR, hvor HR-teamet består af otte medarbejdere, der arbejder med både HR og arbejdsmiljø. Du refererer til den konstituerede sektionsleder for den kommende Arbejdsmiljøsektion i Præhospitalet. Din arbejdsplads bliver i Ballerup, hvor du også møder ind til daglig sammen med dine nærmeste kolleger. Vi sørger for en grundig onboarding til det præhospitale område og de vigtigste samarbejdsflader.

Hvorfor søge stillingen?

Du skal søge stillingen, hvis du vil være med til at opbygge arbejdsmiljøarbejdet i en ny organisation, hvor arbejdsmiljø, ledelse, drift og kerneopgave hænger tæt sammen. Hos os får du mulighed for at arbejde både strategisk og praksisnært – og for at bidrage til en stærk forebyggelseskultur med fælles læring, tydelige rammer og gode samarbejdsrelationer.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og højt til loftet. Vi har fokus på opgaven og respekt for, at vi også har et liv uden for jobbet. Vi spiser dagligt frokost sammen – medbragt eller fra kantinen – og vi tilbyder blandt andet gratis motionsrum, mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Hvis du kan se dig selv i opgaven og har lyst til at være med til at skabe et stærkt arbejdsmiljø i det kommende Præhospital, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi forestiller os, at ansættelsen sker i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. (overenskomst 32.01.1) eller overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. (overenskomst 33.01.1). Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension følger den relevante overenskomst. Du kan have en faglig baggrund inden for arbejdsmiljø, HR, organisation, sundhed eller lignende – det vigtigste er, at du har solid erfaring med arbejdsmiljøarbejde og kan omsætte faglig viden til praksis.

Din primære arbejdsplads bliver Telegrafvej 5 i Ballerup, og vi har mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Du skal samtidig have lyst til at arbejde sammen med kollegerne i Næstved, så vi kan styrke det fælles arbejdsmiljøfaglige miljø på tværs af Præhospitalet.

Har du lyst til at være med?

Send din ansøgning og dit CV senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. august og 2. samtaler den 26. august 2026. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 – og gerne før. Der vil indgå case eller opgaver i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os:

Uge 28 og 29: arbejdsmiljøkonsulent Sarah Milian-Skovmand på tlf. 24619989

Uge 32 og 33: konst. sektionsleder Karen Deibjerg Heinrich på tlf. 23885693.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Den Præhospitale Virksomhed

Vi er på jagt efter nye kolleger til Akuttelefonen 1813 – er det dig?

Ballerup

Bliv en del af Akuttelefonen 1813 – vi søger erfarne sygeplejersker

Vil du gøre en forskel, hver gang telefonen ringer?

Hos Akuttelefonen 1813 er ingen dage ens. Hver samtale kræver faglighed, overblik og empati – og netop derfor søger vi erfarne sygeplejersker, der har lyst til at bruge deres kliniske kompetencer på en ny måde.

Hos os får du et meningsfuldt arbejde med høj faglighed, stor fleksibilitet, attraktive løn- og ansættelsesvilkår og ikke mindst nogle af de bedste kolleger, du kan ønske dig.

Hvem er vi?

Akuttelefonen 1813 er Region Hovedstadens indgang til akut sundhedsfaglig rådgivning og visitation. Vi hjælper borgere med akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid og ved akutte skader – døgnet rundt, året rundt.

Hvert år besvarer vi næsten 900.000 opkald, hvor vi rådgiver og visiterer borgere til egenomsorg, egen læge eller akut behandling.

Vi er en afdeling med cirka 75 sygeplejersker, 140 læger, 10 vagtledere samt en række administrative funktioner der bl.a. rummer vagtplanlægning, kvalitetsteam, sektionsledere samt to afdelingschefer. Sammen skaber vi en arbejdsplads med høj faglighed, godt humør og plads til forskellighed.

Vi ved, at et godt arbejdsliv også skal hænge sammen med familielivet. Derfor prioriterer vi fleksibilitet, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab.

Hvem er du?

Sundhedsfaglig telefonvisitation er en specialiseret opgave. Det er derfor vigtigt, at du er autoriseret sygeplejerske med solid klinisk erfaring og trives med at træffe hurtige, velovervejede beslutninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har bred erfaring med kompleks sygepleje.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Kan kommunikere, dokumentere og navigere i flere IT-systemer samtidig.
  • Formidler klart og professionelt på både dansk og engelsk.
Din erfaring som sygeplejerske kan være fra akutområdet, lægepraksis, børneafdeling, akut modtageafdeling, skadestue, ambulatorier i relevante specialer. Du kan også have anden relevant erfaring fra en hospitalsafdeling og/eller kommunalt sundhedsvæsen.

Hos os skal du have lyst til at

  • arbejde på skæve tidspunkter af døgnet
  • indgå i blandede vagter i to holdskift med weekendvagt hver anden weekend eller hver weekend, hvis du ønsker det.
  • byde ind på tre helligdage over jul/nytår og tre helligdage i foråret
  • arbejde på fuldtid eller deltid.
Vi har åbent 24 timer i døgnet, alle årets dage. Derfor ligger mange vagter om aftenen, natten og i weekenderne – præcis når borgerne har mest brug for os. Vagterne kan godt være på skæve tidspunkter, da vi også vagtplanlægger ud fra, hvornår vi forventer flest opkald fra borgerne. En vagt kan derfor godt være i tidsrummet kl. 18.00 til 02.00 eller kl. 06.00 til 14.00.

Vi tilbyder dig

Hos Akuttelefonen 1813 bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor din udvikling og trivsel er i fokus.

Du får blandt andet:

  • nærværende ledelse med fokus på trivsel og udvikling
  • løbende coaching og træning i samtaleteknik
  • 15 faglige minutter og regelmæssig undervisning
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • mulighed for defusing med vagtleder eller intern psykolog
  • dialogbaserede personalemøder
  • uforstyrrede frokostpauser og ekstra pauser til frisk luft, ro eller bevægelse
  • god kaffe-, te- og frugtordning
  • adgang til massagestol, træningslokale og fri parkering.
  • på sigt evt. mulighed for hjemmearbejdsplads efter kvalifikationer, for nuværende op til 40% af vagterne.
Grundig introduktion

Du vil blive grundigt introduceret til vores samtalekoncept og de IT-redskaber, vi har til rådighed, når vi snakker med den enkelte borger. På den måde sikrer vi, at du kommer omkring den sundhedsfaglige problemstilling og får visiteret borgeren korrekt videre.

Dit introduktionsforløb består blandt andet af:

  • undervisning og praktiske øvelser
  • medlyt hos en erfaren kollega
  • oplæring i telefonvisitation
  • mentorordning – også efter introduktionsperioden
  • opfølgende samtaler med leder og klinisk sygeplejespecialist.
Løn og ansættelse

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension i henhold til overenskomst.

Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.

Der er mulighed for at arbejde på deltid.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 17 august 2026.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Bliver du indkaldt til samtale, vil du blive præsenteret for 2-3 korte cases. Disse er eksempler på forskellige faglige problemstillinger, man vil kunne støde på i stillingen som sundhedsfaglig visitator i 1813. De korte cases vil tage udgangspunkt i en fælles faglig drøftelse under samtalen.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Har du blevet nysgerrig eller har spørgsmål, så ræk endelig ud:

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om stillingen?

Ring til os på 23 64 35 13 eller 21 18 66 38, så fortæller vi gerne mere om jobbet. Du er også meget velkommen til at aftale en besøg hos os.

Vi glæder os til at høre fra dig – måske er du vores nye kollega på 1813.



Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling