WorkWithUs
close-button
Skive
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
91
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
182 ledige stillinger i Viborg lige nu

FREDERIKS MENIGHEDSRAAD

Organist søges til Frederiks Kirke

Viborg

En stilling som organist/kirkemusiker ved Frederiks Kirke, i Frederiks Sogn er ledig pr. 1.november 2026.

Stillingen er på 15 timer pr. uge.

Organisten/kirkemusikeren skal varetage musikalsk ledsagelse til følgende opgaver:

·       Gudstjenester om søndagen, på hverdage, og på plejehjem (mdl.)

·       Vielser, begravelser/bisættelser

·       Lejlighedsvist konfirmander og minikonfirmander

·       Øvrige aktiviteter som højskolesangaftener (5), enkelte sogne- og forældrearrengementer og foredragsaftener.

Der er mulighed for at udvide stillingen op til 23 timer pr. uge ved at påtage sig bl.a.:

·       Børne- og ungdoms kor og koraktiviteter

·       Baby salmesang og rytmisk legestue

Frederiks Sogn har 2.634 indbyggere, 6 ansatte i sognet og et kirkesangerteam på to personer. Sognet er kendetegnet ved en aktiv by Frederiks, et stort opland på den opdyrkede Alhede mellem Grønhøj, Havredal, Skelhøje. Der er tradition for et godt samarbejde mellem ansatte, præster, menighedsråd og lokalsamfundet. Kirkens arbejde foregår ud fra visionen: ”Vi ønsker, at nå bredt ud i lokalsamfundet og være et fællesskab, hvor der er plads til alle.”

Orglet i Frederiks Kirke har med sine 12 stemmer, 2 manualer og pedal en stor og fyldig klang. I forbindelse med kirkens restauring i 2003 blev orglet udbygget. Der er fjernstyret varme ved orglet og et godt elklaver, som benyttes i kirken.
Der er nyt kirkecenter fra 2010 med store lyse lokaler til aktiviteter og arrangementer beliggende få minutters gang fra kirken.

Vi forventer, at du:

·       Er uddannet organist eller kirkemusiker med mulighed for at tage organistuddannelse sideløbende med ansættelsen.

Ansættelse sker ved Frederiks Sogns Menighedsråd beliggende Trehusevej 1 A, Frederiks, 7470 Karup.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 331.619,- kr. – 472.557,- kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1075,- kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 360.853,- kr. – 439.707,- kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.428,- kr. – 72.109,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 348.201,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 365.841,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.476,- kr. (nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om sognet kan ses på hjemmesiden frederikssogn.dk eller ved henvendelse til kontaktperson Søren Rosholm på tlf. 2180 3932 eller
sognepræst Carl-Gustav Christensen på tlf. 3060 1024.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mailadresse 8602fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. september 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 37 og 38.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Har du interesse for det palliative fagområde? Så søger vi nu en overlæge til Klinik for Lindrende Behandling ved Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

Viborg

En stilling som overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Klinik for Lindrende Behandling, Medicinsk Diagnostisk Center (MDC), er ledig til besættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er med hovedfunktion i Klinik for Lindrende Behandling (KLB). Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Om stillingen
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center med funktion i det palliative team. 

Hovedtjenestested vil være Viborg, men Klinik for Lindrende Behandling har også funktion på matriklen i Silkeborg. Desuden varetager lægerne i Klinik for Lindrende Behandling stuegangs-funktion på Hospice Limfjorden i Skive. 

Stillingen er vagtfri, men der vil være mulighed for at indgå i den regionale palliative beredskabsvagt.

Vi kan tilbyde dig:

  • At medvirke til at skabe og udvikle gode fleksible patientforløb i livets sidste faser
  • At medvirke i en kontinuerlig udvikling af KLB, hvor ambitionsniveauet er højt
  • At indgå i et spændende tværfagligt fællesskab
  • At medvirke til at fremme synligheden af det palliative fagområde på såvel sygehuse som i primærsektor
  • Et job i en klinik med tværfaglighed som fundament og et kollegaskab bygget på en uhøjtidelighed tone og humor 
  • Tværfaglig sparring


Der vil være mulighed kompetenceudvikling. Hvis ikke du allerede er fagspecialist i palliativ medicin, vil der mulighed for at tage uddannelsen til fagområdespecialist.

Palliation er et målrettet indsatsområde både nationalt og regionalt. Det er et speciale i udvikling, og der er gode muligheder for at påvirke feltet bredt, samt initiere og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.

Dine opgaver:

  • Symptomlindring af patienten med livstruende sygdom
  • Lindring og støtte af patient og pårørende ved livets afslutning
  • Medvirke og bidrage til den faglige udvikling i KLB
  • Vejledning, sparring og undervisning i palliativ medicin af kolleger og samarbejdspartnere
  • Varetage den lægelige behandling på Hospice Limfjord i samarbejde med de øvrige læger i klinikken
  • Rådgivning og tilsyn på indlagte patienter 
  • Deltagelse i diverse forsknings- og udviklingsprojekter


Dine kvalifikationer:
Du skal være speciallæge, og så skal du have interesse for det palliative område.

Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med palliation.

Derudover lægger vi vægt på:

  • At du har gode samarbejdsevner, samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde 
  • At du har stærke relationelle, kollegiale og sociale kompetencer
  • At du møder patienternes behov med personlige løsninger
  • At du kan vurdere patienternes behov ud fra en tværfaglig vinkel
  • At du er fagligt engageret
  • At du mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger


Om Medicinsk Diagnostisk Center
Bredde og sammenhæng er centrale ord, når vi skal beskrive Medicinsk Diagnostisk Center som både behandlingssted og arbejdsplads.

Med 500 medarbejdere, syv medicinske specialer og afsnit og klinikker i både Viborg, Silkeborg og Skive spænder Medicinsk Diagnostisk Center bredt. Vores patientgruppe er mangfoldig, både hvad angår sygdom, alder og sociale forhold, og mange har flere sygdomme og forløb, der går på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

Vi er derfor vant til at samarbejde på tværs og tænke i helhed – samtidig med, at vi har øje for nærhed og sammenhæng for den enkelte patient, pårørende og medarbejder.

På samme måde ser vi vores kolleger som hele mennesker, der har brug for balance mellem arbejde og fritid. Vi fleksible med vagtplaner og tager så vidt muligt hensyn til individuelle behov.

Trods vores størrelse er der aldrig langt til en hjælpsom kollega. Vi prioriterer vidensdeling og dialog, fordi det giver de bedste patientforløb og meningsfulde arbejdsdage. Som ny medarbejder vil du opleve at blive taget imod af engagerede kolleger, der står klar med formaliseret onboarding program og vilje til sparring, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Om Klinik for Lindrende Behandling og Hospice Limfjord
KLB varetager den specialiserede palliation for borgere i Hospitalsenhed Midts optageområde. Vi tilser patienten i eget hjem, på plejehjem, på sygehusafdelinger eller på Hospice.

Teamet har funktion på Regionshospitalet Viborg og med satellitfunktion i Silkeborg og Skive. Der vil også være funktion på Hospice Limfjord.

I KLB er der tilknyttet sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretærer og præster. Den daglig ledelse af klinikken varetages af en tværfaglig funktionsledelse bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske.

Hospice Limfjord er en selvejende enhed som tilbyder behandling til patienter med komplekse palliative problemstillinger, som har behov for indlæggelse. Der er i Danmark frit sygehusvalg, også til Hospice, hvorfor Hospice Limfjord modtager patienter fra mange forskellige steder, dog mest fra kommunerne omkring Skive. Hospice Limfjorden har 12 sengepladser med en tværfaglig personalegruppe med sygeplejerske, præst, psykolog, socialrådgiver, sekretær, kok, køkken- og serviceassistenter og en pedel. Se nærmere om Hospice Limfjord på www.hospicelimfjord.dk

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Maja Hinge tlf. 2156 9111.

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 19. august 2026 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtale afholdes d. 25. august 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
  • 1 af 91
Virksomheder i Skive kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.
  •  
  • 1 af 31

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.