WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Analytiker til Analyseenheden i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen

København

Vil du være med til at skabe viden, der præger udviklingen af København?

I Analyseenheden arbejder vi med analyser og evalueringer af komplekse problemstillinger inden for blandt andet klima, mobilitet, byudvikling, miljø og adfærd.

Som analytiker får du mulighed for at arbejde med hele analyseprocessen – fra afklaring af problemstillingen og valg af metode til dataanalyse, formidling og dialog med fagområderne. Opgaverne spænder fra mindre undersøgelser til større tværgående analyser og evalueringer, som bidrager til udviklingen og driften af København. Eksempler på analyser er evaluering af biodiversitetspuljen, vurdering af parkeringsordninger og analyse af socioøkonomiske karakteristika i almene bofællesskaber.

Om dig
Stillingen er målrettet en profil med erfaring med analyse af forskellige datakilder og med at omsætte data til anvendelig viden. Det kan fx være fagdata, registerdata, surveydata eller andre datakilder. Vi forestiller os, at du har mindst to års erfaring med analysearbejde.

Vi vil rigtigt gerne se, at du har

  • en relevant videregående uddannelse – fx sociologi, statskundskab, økonomi eller geografi
  • erfaring med dataanalyse gerne i Python – erfaring fra R eller andre statistikprogrammer og lyst til at lære nyt er også fint
  • stærke skriftlige formidlingsevner – du kan formidle resultater klart og præcist
  • evne til at omsætte komplekse problemstillinger til analysespørgsmål og udvikle analysedesigns, der giver et solidt grundlag for beslutninger.
  • interesse for at arbejde i en politisk styret organisation med høj samfundsmæssig relevans
  • evne til at samarbejde på tværs af fagområder
Det er et plus, men ikke et krav, at du har

  • erfaring med Danmarks Statistiks registre, herunder myndighedsordning/forskerservice
  • kendskab til Power BI eller lignende visualiseringsværktøjer
Kvalitative metoder indgår også i en del af vores analyser, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med kvalitative metoder og kan bringe begge metoder i spil, når problemstillingen kræver det

Om Analyseenheden
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med engagerede kollegaer med forskellige analytiske værktøjer i bagagen – overvejende samfundsvidenskabelige. I teamet arbejder vi oftest to eller flere sammen om de enkelte analyser. Vi er optaget af, hvordan AI og store sprogmodeller kan understøtte analysearbejdet, og vi afprøver løbende nye muligheder for at anvende teknologierne i praksis.

Analyseenheden har 19 medarbejdere og består af tre teams: Analyseteamet, Copenhagen Solutions Lab og Visionssekretariatet. Stillingen er i vores analyseteam som har ni medarbejdere.

Vi tilbyder

  • op til to hjemmearbejdsdage om ugen og flekstid
  • stor faglig frihed og indflydelse på egne opgaver
  • et tværfagligt miljø med engagerede kolleger og et godt socialt fællesskab
  • mulighed for at arbejde med en stor variation af analyser og evalueringer forvaltningens område
  • analyseopgaver med politisk relevans og synlig effekt på Københavns udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse (fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængig af din erfaring).
Ansættelsesstedet er Njalsgade 13, 2300 København S
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2026.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ole Vissing på 22 70 65 13 eller analytiker Stine Thougaard på 29 29 54 59.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt i uge 34 og her vil du blive bedt om at vise relevante eksempler på analyser, du har medvirket til. Vi er både nysgerrige på at høre om proces og resultatpræsentation.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Pilestræde 50 ApS

garderobemedarbejder wardrobe assistens

København

for weekends nightitme looking for wardrobe  assistens  garderobemedarbejdere

er du serviceminded og godt humør   og kan arbedde ca 6 gange pr måned nattetimer så send os

et cv    vi glæder os tiol høre fra dig   info@ibizabeahcbar.dk

weeekend nighttime parttime job only wardrobe asssistents needed

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Husum Sogns Menighedsvuggestue

Frisk pædagog søges 32-37 timer om ugen til vores hyggelige vuggestue

København


Frisk pædagog søges 32-37 timer om ugen til vores hyggelige vuggestue. Stillingen er til besættelse fra d. 1. september eller snarest derefter.

Vi er en lille selvejende vuggestue i Brønshøj med 44 børn fordelt på 4 stuer. Vi bor i et hyggeligt kvarter, med dejlige grønne omgivelser.

Vi har et godt arbejdsklima, hvor vi drager omsorg for hinanden.

Vi arbejder målrettet med børnenes trivsel og udvikling i en struktureret hverdag, med plads til spontane input og med barnet og børnegruppen for øje. Stuerne planlægger på stuemøder som afholdes hver uge. Derudover arbejder vi ud fra overordnede pædagogiske mål, som drøftes på fælles personalemøder.

I januar 2024 blev vi gennem Sangens hus, en sangcertificeret vuggestue. Det betyder at vi synger en masse, og vi har en sangfaglig profil. Du behøver ikke at kunne mestre sangen, men har du lyst til at synge med os, så kom og vær med.

Vi tilbyder en vuggestue.

  • Der tager afsæt i en struktureret pædagogik, vi tilbyder børnene mange forskellige oplevelser og udfordringer i hverdagen.
  • Der har fokus på at alle børn tilbydes et læringsmiljø hvor de trives, udvikler og lærer ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber.
  • Med målrettet fokus på sprog, motorik og sanseintegration. Vi arbejder både med børnene på stuerne og på tværs af huset.
  • Der vil det pædagogiske arbejde og tager vores faglighed alvorligt.
  • Med en positiv atmosfære for både børn, forældre og kollegaer.
  • Der har fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Med en fantastisk børneflok med dertilhørende positive forældre og en engageret forældrebestyrelse.
  • Gode rammer for din faglige og personlige udvikling.
  • Med højt til loftet, sammen sætter vi pris på et godt grin.

Dine kvalifikationer.

  • Du er en inspirerende og igangsættende pædagog, der kan stimulere børn i deres leg og udvikling.
  • Du brænder for arbejdet med vuggestuebørn og glædes ved at gøre en forskel for børnene.
  • Du har et stort pædagogisk drive og engagement og kan som hold-spiller arbejde struktureret imod fælles mål.
  • Du er en tydelig voksen og rollemodel med let til smil.
  • Du har en anerkendende, nærværende og imødekommende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • Du bidrager til pædagogiske refleksioner og har mod på kontinuerligt at udvikle dig og lære mere.
  • Du har et godt overblik og kan signalere ro og overskud også i pressede situationer.
  • Du er handlekraftig og ambitiøs.
  • Du er mødestabil og kan tage stueansvar.

Vi forventer at du er uddannet pædagog, eller har taget Pau uddannelsen. Du må gerne være nyuddannet, for alle ansatte forventer vi at man har mod på at lære mere.

Vi ansætter efter normen 60/40, pædagog/medhjælper. 2 pædagoger og 1 medhjælper på hver stue. Derudover har vi 1 køkkendame, 1 souschef og 1 dagtilbudsleder og er tilknyttet gårdmandskorpset.

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål så ring til leder Dorthe på tlf. 5162 4196.

Eller til personalet på 3828 0650.

Korsagergaard vuggestue. Korsager allé 16, 1.sal. 2700 Brønshøj.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Vejdirektoratet - København

To studentermedhjælpere til håndtering af borgerhenvendelser om trafiksignaler

København

Vil du gerne have indsigt i arbejdet med trafiksignaler og arbejde med AI-værktøjer i praksis? Så er du måske én af to nye kollegaer, vi søger!

Som studentermedhjælper i Trafikledelsesafdelingen har du ansvar for at koordinere og håndtere borgerhenvendelser om trafiksignaler i Danmark.

Vi søger to studentermedhjælpere, der kan bidrage til at sikre god dialog med borgerne, og som kan arbejde med AI og forbedring af fremkommeligheden gennem trafiksignalerne.

Dine opgaver

De primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • besvare borgerhenvendelser i overensstemmelse med god forvaltningsskik
  • følge op på henvendelser i forhold til det konkrete anlæg
  • indhente og koordinere input fra relevante kollegaer i afdelingen
  • være med til at identificere mønstre i de fejl og udfordringer, der meldes ind over tid - gerne ved brug af AI
  • bidrage til at udbrede viden om konkrete fejl og problemstillinger til relevante kolleger
  • bruge og træne vores AI-værktøj samt udbrede AI-funktioner til sikring af bedre overblik og håndtering af trafiksignalfejl og -udfordringer fundet gennem henvendelser fra borgeren
Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som fx trafikingeniør, byplanlægger, landmåler, data scientist eller kommunikation.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har interesse for trafiksignaler og tekniske anlæg
  • kan arbejde med AI-værktøjer, Fx Microsoft Copilot
  • arbejder struktureret og kan følge en sag til dørs
  • er kommunikativt stærk, både skriftligt og mundtligt
  • har en analytisk tilgang og kan se mønstre på tværs af henvendelser
  • trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder
Velkommen til Trafikledelsesafdelingen 

”Du bliver en del af Vejdirektoratets Trafikledelsesafdeling, hvor der er en høj faglighed og mange dygtige kollegaer at samarbejde med. Vi har et godt samarbejdsklima og en uformel omgangstone,” fortæller afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner.  

Der er i alt 23 medarbejdere i Trafikledelsesafdelingen, som har ansvaret for en lang række systemer indenfor trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer på statens veje.

Vejdirektoratet har i alt syv tjenestesteder, hvoraf Trafikledelsesafdelingen har medarbejdere på to af dem i København og Næstved.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Du ansættes efter gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten (HK).

Timelønnen udgør for tiden uden pensionsbidrag 153,28 kr. for studerende på bacheloruddannelser og 171,89 kr. for studerende på kandidatuddannelser og

er sammensat af basistimeløn og to kvalifikationstillæg. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 16%.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering.

Den ugentlige arbejdstid forventes at være ca. 10 timer i gennemsnit. Arbejdstiden planlægges løbende, og vi er fleksible i forhold til hjemmearbejde og at gøre plads til dine eksamensperioder og lignende. Der vil være mulighed for at øge arbejdstiden i ferieperioder efter aftale.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V eller Toldbuen 6, 4700 Næstved.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ingeniør Jacob Ravn Jønsson, JRJ@vd.dk, tel. 7244 7279 (fra uge 31) eller ingeniør Troels Vranov Sørensen, TVS1@vd.dk, tel. 7244 2876.

Er du interesseret?

Send din motiverede ansøgning og CV senest 12. august 2026 kl. 12:00. Vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Noah Transport ApS

Chauffør m CE kort søges til kørsel med trækker/trailer.

København

Lastbilchauffør med CE-kørekort søges

Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst lastbilchauffør med gyldigt CE-kørekort til kørsel med trækker/trailer.

Arbejdsopgaver

  • Kørsel med trækker/trailer.

  • Sikker og effektiv transport af gods.

  • Daglig kontrol og vedligeholdelse af køretøjet.

  • Overholdelse af gældende køre- og hviletidsregler.

Vi forventer, at du

  • Har gyldigt CE-kørekort.

  • Har gyldigt chaufføruddannelsesbevis (EU-kvalifikationsbevis) og førerkort.

  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.

  • Kan arbejde selvstændigt og har en positiv indstilling.

Vi tilbyder

  • Fast arbejde på gode vilkår.

  • Løn efter overenskomst/kvalifikationer.

  • Moderne materiel.

  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til noahtransport21@gmail.com, eller kontakt os på +45 42537705 for at høre mere om stillingen.

English:

Truck Driver with CE Licence Wanted

We are looking for a skilled and reliable truck driver with a valid CE driving licence to operate a tractor unit and trailer.

Responsibilities

  • Driving a tractor unit with trailer.

  • Ensuring the safe and efficient transportation of goods.

  • Performing daily vehicle inspections and basic maintenance.

  • Complying with all applicable driving and rest time regulations.

Requirements

  • Valid CE driving licence.

  • Valid Driver Certificate of Professional Competence (CPC) and digital tachograph driver card.

  • Reliable, responsible, and flexible.

  • Able to work independently with a positive attitude.

We Offer

  • Full-time, permanent employment.

  • Competitive salary based on qualifications and experience.

  • Modern fleet and equipment.

  • A friendly working environment with supportive colleagues.

Interested?
Please send your CV and application to noahtransport21@gmail.com, or contact us on +45 42537705 for more information.

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/12/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Bliv specialist i ECT og neurostimulation – Psykiatrisk Center København søger sygeplejerske til et 6 måneders vikariat

København

Vil du arbejde i et ambulatorium, hvor psykiatri og somatik går hånd i hånd?
Trives du med både korte patientforløb og længere ambulante behandlingsforløb?

Så er det måske dig vi søger til vores ECT-, TMS- og Spravato-enhed.


Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling i en enhed i udvikling, hvor du får mulighed for både faglig fordybelse og bred kompetenceudvikling. Hos os arbejder vi målrettet med høj kvalitet i patientbehandlingen og et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes ønsker og udvikling vægtes højt.

Stillingen er et 6 måneders vikariat med opstart 1. september.

Du vil blive en del af et specialiseret område med fokus på:

  • Elektrokonvulsiv terapi (ECT)
  • Transkraniel magnetisk stimulation (TMS)
  • Spravato (esketamin) – vores nyeste behandlingstilbud til patienter med behandlingsresistent depression
Du skal som sygeplejerske hos os være indstillet på en hverdag, hvor der kan forekomme mange skift og korte patientkontakter. Dagene ligner sjældent hinanden, og der kan hurtigt opstå situationer, hvor vi som team har behov for at sadle om og tilpasse vores planlægning. Derfor er det vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor fleksibilitet, samarbejde og omstillingsevne er naturlige kompetencer.


Hos os gør vi en forskel
Det vigtigste for os er den gode patientoplevelse og tryghed i behandlingen. Det afspejles i den feedback, vi får:

"Det virker som om, at personalet der arbejder her, godt kan lide deres job – de er meget dedikerede, det er rart."

"Jeg føler mig tryg, når jeg kommer her. Det er vigtigt, da jeg ofte er meget nervøs."


Om enheden
ECT-enheden er organisatorisk forankret i Psykiatrisk Center København og arbejder på tværs af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vi tilbyder specialiseret behandling med ECT, TMS og Spravato til patienter med blandt andet svær og behandlingsresistent depression.

Enheden er i løbende udvikling med fokus på høj kvalitet, stærk faglighed og sammenhængende patientforløb. Efter oplæring i ECT vil du også blive introduceret til TMS og Spravato, da det forventes, at sygeplejerskerne arbejder på tværs af behandlingstilbuddene. Dette giver dig mulighed for at opbygge specialiserede kompetencer inden for nogle af de mest innovative behandlingsformer i moderne psykiatri.


Dit kommende team
Du bliver en del af et engageret team på 9 kollegaer, hvor faglighed, samarbejde og en positiv omgangstone er i fokus. Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe de bedste patientforløb.


Dine opgaver
Din arbejdsdag vil være varieret og indeholde:

  • Koordinering og planlægning af patientforløb
  • Indkaldelse og modtagelse af patienter
  • Udførelse af ECT-, TMS- og Spravato-behandling
  • Opfølgning og udskrivelse af ambulante patienter
  • Tværfagligt samarbejde og klinisk vurdering

Introduktion og oplæring
Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb med oplæring i ECT og efterfølgende TMS og Spravato. Vi prioriterer løbende faglig udvikling og kompetenceudvikling.


Weekendarbejde
Stillingen indebærer arbejde hver 6. weekend i akutmodtagelsen eller fælles telefon:

  • Arbejde i psykiatrisk akutmodtagelse med kort indlæggelsestid (ca. 1,5 døgn)
  • Bred eksponering for både somatiske og psykiatriske problemstillinger
  • Akut ECT-behandling i weekenden

Vi forventer, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har interesse for psykiatri og somatik i samspil
  • Har lyst til at arbejde med både patienter og teknisk udstyr
  • Trives i en hverdag med variation og ansvar
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Løbende kompetenceudvikling og kurser
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse
  • Fokus på trivsel og medindflydelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling af ca. 6 måneders varighed.

Vi ønsker, at du starter d. 1. september 2026.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1


Har vi vakt din interesse?
Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Christine Brooker på tlf. 40 45 02 54, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller komme forbi til en uforpligtende kop kaffe.

Send din motiverede ansøgning samt, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 17. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk medarbejder til Spektrum Bogholder Allé (barselsvikariat)

København

Spektrum er et § 104-dagtilbud med otte afdelinger fordelt på forskellige adresser i København. Vi søger en pædagogisk medarbejder til vores nye afdeling på Bogholder Allé 36 i Vanløse. Stillingen kan søges af pædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.

Afdelingens målgruppe er voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser inden for autismespektret samt enkelte med psykiatriske overbygninger. En stor del af målgruppen bliver borgere med behov for en høj grad af personalestøtte. Arbejdet med målgruppen vil være præget af et højt strukturbehov, og der vil være en del 1:1-arbejde. Opgaven med personlig hygiejne vil være en mindre del af arbejdsopgaven.

Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder bliver du en vigtig del af et af vores teams, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.

Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor medarbejdere, der kan bidrage med både faglighed og engagement. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, Low Arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Endvidere arbejder vi aktuelt med at udarbejde sanseprofiler til vores borgere, og vores nye afdeling på Bogholder Allé bliver også en del af dette arbejde.

Vi lægger vægt på medstyring og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Kompetenceudvikling af medarbejdere er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse som socialpædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller pædagogmedhjælper eller har tilsvarende erfaring med pædagogisk arbejde
  • er fagligt velfunderet inden for det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
  • har erfaring eller interesse i at arbejde med Low Arousal, KRAP, og konfliktnedtrappende metoder
  • er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
  • er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
  • er indstillet på at arbejde med dokumentation som et aktivt værktøj i hverdagen
Vi tilbyder

  • at være med til at opstarte en hel ny afdeling, hvor du i meget høj grad får lov til at være med til at præge rutiner, organisering, kultur m.m.
  • en organisation med plads til udvikling
  • kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor vi prioriterer medarbejdernes faglige vækst
  • et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
  • mulighed for faglig sparring og efteruddannelse
  • at vi understøtter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der skal være plads til forskellighed og faglig udveksling
Ansøgningen
I ansøgningen må du gerne begrunde, hvorfor du finder stillingen interessant. Derudover må du gerne oplyse, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og er med opstart den 1. september 2026. Stillingen er et barselsvikariat. Din arbejdstid vil være kl. 08-15.00 på hverdage og til kl. 17.00 om tirsdagen, hvor vi afholder personalemøde. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for den relevante faggruppe, herunder overenskomst for pædagogisk personale, overenskomst for ergo- og fysioterapeuter eller overenskomst for social- og sundhedspersonale samt efter principperne om lokal løndannelse. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser samt straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Kontakt
Du kan få yderligere oplysninger hos tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog på 21 38 22 50.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Vi holder samtaler i uge 35.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælpere til studiejob med faglig udvikling hos CAS 3 hver 2. weekend

København

Hos CAS 3 får du et spændende studiejob hver 2. weekend med masser af muligheder for faglig udvikling – uanset om du er pædagogstuderende, social- og sundhedsassistentelev eller ergoterapeutstuderende.

Hvem er borgerne?
Borgerne har hver deres personlighed og støttebehov. Fælles for dem er, at de værdsætter nærvær, forudsigelighed og strukturerede aktiviteter, der giver deres hverdag mening. Dine opgaver tager afsæt i borgerens perspektiv og støttebehov, derfor vil din hverdag være fyldt med både praktiske og pædagogiske/sundhedsfaglige opgaver, som fx at

  • understøtte kommunikationen gennem tegn-til-tale, konkreter og små ritualer
  • skabe en tryg og struktureret hverdag
  • planlægge og gennemføre små udflugter, cykelture og andre aktiviteter
  • udføre praktiske gøremål som indkøb, tøjvask og at understøtte borgeren i at holde et hjem
  • indgå i pårørendesamarbejde
Vi støtter borgerne i personlig pleje på en respektfuld og omsorgsfuld måde. Det store arbejde ligger dog i at skabe en hverdag, hvor vi konstant udfordrer os selv og borgerne med nye måder at opleve verden på i en hverdag, der giver mening for dem.

Sammen med dine kolleger arbejder du for, at borgerne udvikler og vedligeholder deres færdigheder. Du vil også få ansvaret for at dokumentere vigtige forhold omkring hver enkelt borger, så vi hele tiden er opdaterede på borgersagen og de støttebehov, borgeren har.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er studerende, har hjertet på rette sted og en lyst til at gøre en forskel, og er motiveret for jobbet. Vi forestiller os, at du

  • er idérig og reflekterende
  • trives med, at der bliver lagt vægt på faglighed og samarbejde
  • trives med et højt niveau af daglig dokumentation både socialt- og sundhedsfagligt
  • trives med at efterleve et forventeligt højt krav til medicinhåndtering
Hvorfor skal du søge?
Fordi vi tilbyder meget mere end et arbejde fx

  • mentorordning og introduktionsforløb, der giver dig en god start
  • faglig udvikling og mulighed for at bringe dine ideer i spil
  • et stærkt, fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og løfter hinanden
  • en leder, der er nærværende og altid klar til at støtte dig
Og vigtigst af alt – skønne borgere, der sætter pris på din indsats og kolleger, der gør arbejdet både meningsfuldt og sjovt.

Hvem er vi?
Vi er et botilbud for voksne med autisme og udviklingshæmning. Vores hus summer af liv, og vi brænder for at skabe en hverdag, hvor struktur, tryghed og gode stunder går hånd i hånd. Her arbejder vi tæt sammen som daglige teams, hvor dit faglige ståsted ikke blot vil blive anerkendt – det vil blive løftet gennem sparring, mentorordning og kurser.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø giver de bedste rammer for vores beboere. Det er nok derfor, at vores kolleger bliver hos os i flere år – og hvorfor studerende ofte vælger at blive vikarer og senere fastansatte.

Arbejdet bygger på stor specialviden om vores målgruppe. Borgerne har brug for, at vi er tålmodige, nysgerrige, kreative og rummelige ud fra et borgerperspektiv.

Hos os vægter vi fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid. Vi arbejder med en digital tjenesteplanlægning, der giver mulighed for overskuelig og effektiv vagtplanlægning. Derudover har vi en fast weekendordning med arbejde hver 2. weekend og mulighed for at bytte vagter efter behov. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til medarbejdernes ønsker, hvor det er muligt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst for pædagogisk personale. Du skal være indskrevet på et studie og medsende dokumentation for dette ved en evt. ansættelse. Du ansættes på 10 timer om ugen med skiftende arbejdstider om dagen, og aftentimerne er placeret hver 2. weekend om lørdagen og søndagen. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig. Stillingen er henvendt til dig, der ønsker at arbejde hver 2. weekend og ikke andet. Vi glæder os til at få dig ombord fra den 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelserne.

Er du nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jan Thulstrup Hansen på 24 97 61 93 på hverdage mellem 9.00-15.00 eller driftskoordinator Leo Nasser på 51 52 79 11.

Søg via linket senest fredag den 21. august 2026
Vi indkalder til samtaler onsdag den 26. og torsdag den 27. august.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Carelink Pleje - København

Planlægger til CURA PLAN hos Carelink Pleje KBH

København

Sundhedsfaglig planlægger søges til København – Vær med til at forme fremtidens hjemmepleje hos Carelink Pleje

Er du sundhedsfagligt uddannet og har erfaring med planlægning i hjemmeplejen? Motiveres du af at skabe struktur, finde løsninger og gøre en forskel – samtidig med at du får mulighed for at præge udviklingen? Så er det måske dig, vi søger.

Hos Carelink Pleje søger vi en engageret planlæggere til vores afdelinger. Du bliver en central del af vores planlæggerteam og får en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet, stabil drift og sammenhængende borgerforløb.

Vi er i udvikling – og vi udvikler os sammen

Carelink Pleje er en virksomhed i udvikling. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og vi søger derfor en kollega, som har lyst til at bidrage med idéer, tage ansvar og være med til at udvikle vores arbejdsgange.

Den kommende tid bliver særligt spændende. Vi står foran implementeringen af den nye ældrelov, helhedspleje og forløbspakker. Det stiller nye krav til planlægning, koordinering og tværfagligt samarbejde – og vi ønsker en planlægger, der har lyst til at være en aktiv del af den udvikling.

Hos os bliver du ikke blot en del af driften – du bliver en del af udviklingen.

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægning og koordinering af den daglige drift
  • Sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcer og bemanding
  • Telefonisk kontakt med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Håndtering af akutte ændringer og koordinering af løsninger
  • Arbejde i Cura Plan og Cura Omsorg
  • Tæt samarbejde med områdeleder og det øvrige planlæggerteam
  • Bidrage til implementering af nye arbejdsgange og udvikling af planlæggerfunktionen

Vi søger dig, som

  • Er sundhedsfagligt uddannet – fx social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Har erfaring fra hjemmeplejen
  • Har erfaring med Cura Plan
  • Trives i en travl hverdag, hvor overblik og prioritering er afgørende
  • Er løsningsorienteret, struktureret og ansvarsbevidst
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af Carelink Pleje

Arbejdstid

  • Mandag til fredag kl. 06.00–14.00
  • Weekendvagt ca. kun hver 12. weekend – svarende til blot ca. fire - fem weekender om året
  • Weekendvagterne foregår på vores lokation på Amager fra kl. 06.00–15.00, hvor du altid arbejder sammen med en planlæggerkollega

Derfor skal du vælge Carelink Pleje

  • En central rolle med stor betydning for den daglige drift
  • Et stærkt planlæggerteam, hvor samarbejde og sparring prioriteres højt
  • Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for reel indflydelse
  • Mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange og planlæggerfunktionen
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og ordentlighed
  • Attraktive arbejdstider med fri de fleste weekender
  • Grundig oplæring og løbende faglig sparring

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Monica Jensen

Moje@carelink.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen i et team, hvor vi løfter i flok, udvikler os sammen og hver dag arbejder for at skabe den bedste hjemmepleje for vores borgere.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vil du være med til at give børn den bedste start på livet? Vi søger en engageret, kreativ og erfaren kok, ernæringsassistent eller køkkenmedhjælper til Børnehuset Badutski

København

Brænder du for at lave sund, velsmagende mad fra bunden, og motiveres du af at gøre en forskel for børn hver eneste dag? Trives du med ansvar, kan du arbejde selvstændigt, og har du sans for struktur og planlægning? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

Børnehuset Badutski er en integreret daginstitution med 142 børn fordelt på to matrikler. Stillingen er i vores afdeling på Oehlenschlægersgade, hvor der hver dag er omkring 70 nysgerrige børn i alderen ½-6 år og 16 engagerede pædagogiske medarbejdere.

Du bliver en vigtig del af vores hverdag og får samtidig et tæt samarbejde med institutionens køkkenmedarbejder på den anden matrikel. Sammen udvikler I menuplaner, deler idéer og inspirerer hinanden med nye opskrifter, så børnene oplever genkendelighed og høj kvalitet på tværs af begge huse.

Hos os er mad meget mere end et måltid. Vi ser måltidet som en vigtig del af børnenes læring, trivsel og fællesskab. Vi ønsker at give børnene madmod, nysgerrighed og gode madoplevelser, der skaber glæde og energi til en aktiv hverdag.

Om dig
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet kok, ernæringsassistent eller har erfaring fra et professionelt køkken
  • er kreativ og har lyst til at skabe varierede, sunde og indbydende måltider
  • arbejder struktureret og kan planlægge din dag, så opgaverne løses effektivt og med overblik
  • trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for køkkenets daglige drift
  • har blik for både kvalitet, økonomi og hygiejne
  • er smilende, imødekommende og har lyst til at møde børnene i øjenhøjde
  • kan se værdien i det pædagogiske måltid og bidrage til børnenes madglæde
  • har lyst til at arbejde i et køkken, hvor nysgerrige børn ofte kigger forbi
Dine opgaver
Du får ansvaret for den daglige drift af køkkenet, herunder

  • planlægning af menuplaner
  • tilberedning af formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmåltider
  • at skabe varierede måltider lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
  • at holde dig opdateret på de gældende anbefalinger om ernæring til små børn
  • varebestilling via kommunens indkøbssystem Kvantum samt ansvar for køkkenets budget
  • egenkontrol og overholdelse af gældende hygiejneregler
  • samarbejde med kolleger, ledelse og den anden køkkenmedarbejder
  • opvask og øvrige praktiske opgaver i køkkenet
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegaskab
  • stor indflydelse på dagens måltider og menuplanlægning
  • mulighed for sparring med en erfaren køkkenkollega på vores anden matrikel
  • en hverdag, hvor dit arbejde gør en synlig forskel for børnene
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en ledelse, der værdsætter dit fag
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Ansættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Mere informaton
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder André Svensson på 26 89 49 02.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger med erfaring med udviklingshæmning og autisme til Klubben på UiU (fast stilling og barselsvikariat 30 timer om ugen)

København

Klubben på UIU hører under barnets lov § 82, § 83 og § 84, og er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UIU's 10. klasse og STU-tilbud. I klubåret 2026/2027 har vi en større udvidelse og har 67 medlemmer tilknyttet. Alle vores medlemmer er udviklingshæmmede og er på et tidligt udviklingstrin.

Klubben er p.t. organiseret i seks teams. Du vil være ansat i Klubben, men være tilknyttet ét team. Dine kolleger i Klubben består af pædagoger og uuddannede klubassistenter.

Klubben består af unge med multiple funktionsnedsættelser og unge med autisme. Da de unge er på et tidligt udviklingstrin, har de et stort behov for struktur samt hjælp og støtte i hverdagen.

Stillingerne er i vores gruppe med unge mennesker med autisme
Medlemmernes behov for hjælp og støtte varierer fra det ene team til det andet. Behovet varierer fra i et team at have brug for hjælp og støtte til de fleste ting til i et andet team at have brug for tæt guidning for at magte hverdagen.

Vi arbejder med og tager udgangspunkt i autismepædagogik med tilgangen Low Arousal, og desuden arbejder vi med sansemotorik og kommunikation. Målgruppen har brug for en tydelig, struktureret tilgang. De unge kan udvise indadrettet som udadrettet adfærd.

I Klubben arbejder vi for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, bevægelse, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter. Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer og opfordrer dem til at gøre de ting, de kan selv. Derudover vægter vi udvikling i fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig, og der arbejdes med alternative kommunikationssystemer som TTT, PECS, PODD, konkreter og Boardmaker.

Arbejdstider
Du vil blive ansat i en 30-timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Det betyder, at du i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket, og Klubben er åben, vil have en ugentlig arbejdstid, som er fire dage kl. 08-16.15 og en dag fra kl. 08-17.00, hvilket betyder 12 uger af 42 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret til to-tre timer dagligt. Dertil kommer møder og forberedelse. Et ugeskema vil for en faguddannet typisk se ud på følgende måde på skoledage og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen:
Mandag kl. 10.15-16.15
Tirsdag kl. 12.55-16.15
Onsdag kl. 10.00-16.15
Torsdag kl. 13.10-17.00
Fredag kl. 13.10-16.15

Klubben har 10 gange om året aftenåbent til kl. 19.30, og otte gange om året personalemøder om tirsdagen fra kl. 10.00.

Vi ønsker os kolleger, der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling og som er engageret i deres arbejdsplads
Vi tilbyder

  • mulighed for stor indflydelse i dit arbejde
  • kolleger med visioner og handlekraft
  • pædagogiske udfordringer
  • en god normering
Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet
  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kolleger og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For nærmere information kontakt pædagogisk leder Louise Pedersen på 33 66 89 30/26 15 47 19. Bliver du inviteret til en samtale, kontaktes du af pædagogisk leder Louise Pedersen angående besøg i Klubben mandag den 17. august kl. 14.00.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 18. august.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Analytiker til Analyseenheden i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen

Vil du være med til at skabe viden, der præger udviklingen af København?

I Analyseenheden arbejder vi med analyser og evalueringer af komplekse problemstillinger inden for blandt andet klima, mobilitet, byudvikling, miljø og adfærd.

Som analytiker får du mulighed for at arbejde med hele analyseprocessen – fra afklaring af problemstillingen og valg af metode til dataanalyse, formidling og dialog med fagområderne. Opgaverne spænder fra mindre undersøgelser til større tværgående analyser og evalueringer, som bidrager til udviklingen og driften af København. Eksempler på analyser er evaluering af biodiversitetspuljen, vurdering af parkeringsordninger og analyse af socioøkonomiske karakteristika i almene bofællesskaber.

Om dig
Stillingen er målrettet en profil med erfaring med analyse af forskellige datakilder og med at omsætte data til anvendelig viden. Det kan fx være fagdata, registerdata, surveydata eller andre datakilder. Vi forestiller os, at du har mindst to års erfaring med analysearbejde.

Vi vil rigtigt gerne se, at du har

  • en relevant videregående uddannelse – fx sociologi, statskundskab, økonomi eller geografi
  • erfaring med dataanalyse gerne i Python – erfaring fra R eller andre statistikprogrammer og lyst til at lære nyt er også fint
  • stærke skriftlige formidlingsevner – du kan formidle resultater klart og præcist
  • evne til at omsætte komplekse problemstillinger til analysespørgsmål og udvikle analysedesigns, der giver et solidt grundlag for beslutninger.
  • interesse for at arbejde i en politisk styret organisation med høj samfundsmæssig relevans
  • evne til at samarbejde på tværs af fagområder
Det er et plus, men ikke et krav, at du har

  • erfaring med Danmarks Statistiks registre, herunder myndighedsordning/forskerservice
  • kendskab til Power BI eller lignende visualiseringsværktøjer
Kvalitative metoder indgår også i en del af vores analyser, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med kvalitative metoder og kan bringe begge metoder i spil, når problemstillingen kræver det

Om Analyseenheden
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med engagerede kollegaer med forskellige analytiske værktøjer i bagagen – overvejende samfundsvidenskabelige. I teamet arbejder vi oftest to eller flere sammen om de enkelte analyser. Vi er optaget af, hvordan AI og store sprogmodeller kan understøtte analysearbejdet, og vi afprøver løbende nye muligheder for at anvende teknologierne i praksis.

Analyseenheden har 19 medarbejdere og består af tre teams: Analyseteamet, Copenhagen Solutions Lab og Visionssekretariatet. Stillingen er i vores analyseteam som har ni medarbejdere.

Vi tilbyder

  • op til to hjemmearbejdsdage om ugen og flekstid
  • stor faglig frihed og indflydelse på egne opgaver
  • et tværfagligt miljø med engagerede kolleger og et godt socialt fællesskab
  • mulighed for at arbejde med en stor variation af analyser og evalueringer forvaltningens område
  • analyseopgaver med politisk relevans og synlig effekt på Københavns udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse (fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængig af din erfaring).
Ansættelsesstedet er Njalsgade 13, 2300 København S
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2026.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ole Vissing på 22 70 65 13 eller analytiker Stine Thougaard på 29 29 54 59.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt i uge 34 og her vil du blive bedt om at vise relevante eksempler på analyser, du har medvirket til. Vi er både nysgerrige på at høre om proces og resultatpræsentation.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 15 June 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Ole Vissing

22 70 65 131

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling