WorkWithUs
close-button

Nørre Gymnasium

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

København

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.282
Få flere jobtilbud
Array

Rigshospitalet

Projektmedarbejder med pædagogiske indsigt til fædre projekt

København

Projektmedarbejder søges til Forum for Mænds Sundhed med særlige opgaver i fædreprojektet ’Far for livet – hele livet’.

Dine arbejdsopgaver som projektmedarbejder bliver bl.a. i samarbejde med projektleder, analyse af interviews lavet med personale i daginstitutioner, der vil danne grundlag for projektets øvrige aktiviteter. Disse aktiviteter omfatter opkvalificering af pædagogisk og andet sundhedsfagligt personale; udbredelse af resultaterne fra undersøgelsen samt udvikling af relationsskabende far-barn aktiviteter i projektperioden. Andre arbejdsopgaver kan omfatte:

  • Holde kontakten med samarbejdspartnere i projektet, sende materialer ud og besvare spørgsmål
  • Facilitering af nationale træf og regionale ERFA-møder
  • Skriv opslag til hjemmeside, nyhedsbrev og SoMe
  • Udvikling af informationsmaterialer, artikler og pressemateriale
  • Deltagende på konferencer, workshops og Folkemødet
  • Holde oplæg og lave undervisning af fagpersonale
  • Bidrage til Forum for Mænds Sundheds øvrige indsatser, fundraising og sparring på andre projekter
Forum for Mænds Sundhed er en NGO med ca. 12 ansatte, der arbejder for at sætte fokus på, og forbedre, mænds – og herunder fædre - sundhed og trivsel.

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet og vi værdsætter en hverdag hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor vi hjælper hinanden.

Vi forventer at du:

  • Er interesseret og engageret i fædre-området og/eller mænds sundhed
  • Har erfaring med projektarbejde og har en relevant sundhedsfaglig, formidlingsmæssig eller akademisk uddannelse – gerne med kendskab til det pædagogiske felt
  • Har erfaring med og er komfortabel i at holde oplæg
  • Er åben i forhold til samarbejde og kan drive ting selv og tage egne initiativer
  • Gør tingene færdige og skaber resultater
  • Har erfaring med skriftlig formidling og formulerer dig klart og levende på skrift og i tale
  • Har et positivt syn på arbejde, er fleksibel og rummelig og ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kolleger om at finde løsninger på store problematikker
  • Er klar på at gribe knoglen og ringe potentielle nye samarbejdspartnere op, samt lave lignende opsøgende arbejde
  • Taler og forstår dansk
Du ansættes på 37 timer i Forum for Mænds Sundhed, med sekretariat i København SV (fra marts på Østerbro). Vi kan tilbyde fleksible arbejdsvilkår. Den formelle ansættelse vil være på Rigshospitalet, som huser Forum for Mænds Sundhed.

Jobbet opslås med tiltrædelse 1. februar 2026 eller før hvis muligt. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 2028, med mulighed for forlængelse. Ansættelsessamtaler finder sted d. 8. og 9. december, med en eventuel anden samtale d. 10. december. Sidste frist for ansøgning er d. 2. december.

Søg stillingen via linket på siden.

For information om og spørgsmål til stillingen, kontakt
Mie Møller Nielsen, sekretariatschef
mie.moeller.nielsen.02@regionh.dk, tlf:20370044

Ansættelsessted:
Du ansættes i Forum for Mænds Sundhed, der er en NGO støttet af statslige midler og anden fondsstøtte. Løn og ansættelse sker efter Regionens overenskomst.
Din faste kontorplads vil være på vores kontor i København SV og fra 2026 i København Ø. Der vil desuden være rejseaktivitet.

Du kan læse mere om Forum for Mænds Sundhed på www.sundmand.dk og om vores arbejde med fædre på www.farforlivet.dk

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GEUS

Ph.d.-stilling i glaciologi

København

Hvad sker der i grænsefladen mellem gletsjer og fjord? Afdelingen for Glaciologi og Klima søger en Ph.d.-studerende til en 3-årig stilling med start i februar 2026. Som en del af dine opgaver skal du analysere satelitbilleder og indgå i samarbejde med internationale forskere om aktiske forhold. Vi vil støtte din akademiske udvikling og vi ser frem til at byde dig indenfor i vores ekspertfællesskab.

Om stillingen

Grænsefladen mellem is og hav er et dynamisk område med stor betydning for gletsjerdynamik, iskappens stabilitet samt fjordmiljøet i Grønland. Smeltevandet fra gletsjerne tilfører ferskvand og sedimenter til de marine økosystemer. Imidlertid findes der kun få direkte målinger af sedimentindhold i smeltevandet. Dette projekt har til mål at rekonstruere sedimentindholdet i gletsjersmeltevand fra satellitobservationer og ved hjælp af direkte målinger ved gletsjerfronter.

Som Ph.d.-studerende vil dine ansvarsområder indeholde:

  • Fortolkning, analyse og identificering af sedimentudstrømningen fra marine gletsjere.
  • Planlægning og udførelse af feltarbejde i Grønland
  • Bidrag til samarbejdet med danske, grønlandske og internationale partnere gennem møder og workshops.
  • Rapportering af resultater inklusive produktion af videnskabelige, fagfællebedømte artikler.
Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med dine vejledere Nanna B. Karlsson (GEUS) og Anders Bjørk, Københavns Universitet.

Hvem er du?

Udnævnelsen vil være baseret på faglige, akademiske kvalifikationer. Ansøgeren forventes at have en kandidatgrad i et geovidenskabeligt fag (f.eks., naturgeografi eller geofysik) og have erfaring med analyse af satellitbilleder og kendskab til Arktiske forhold. Derudover vil vi lægge vægt på kvalifikationer indenfor machine-learning samt erfaring med feltarbejde i Grønland. Den ideelle kandidat kan arbejde selvstændigt, udviser en analytisk tilgang til problemer og besidder idérighed og kreativitet. Da afdelingen er en international gruppe, er det et krav at kandidaten kan begå sig mundtligt og skriftligt på engelsk.

Vi er dine nye kollegaer

Du vil blive en del af Afdelingen for Glaciologi og Klima. Vores afdeling forsker i fortidens og nutidens ændringer af Indlandsisen og havet. I tilgift til forskning, rådgiver vi offentlige myndigheder samt private virksomheder, og vejleder universitetsstuderende. Afdelingen er international med ca. 35 forskere, Ph.d.-studerende og post-docs. Vi har fokus på interdisciplinære samarbejder på tværs af afdelingen. Vi prioriterer også sociale arrangementer der byder nye medarbejdere velkomne og integrerer dem i vores uformelle og imødekommende arbejdsmiljø. Derudover vil du blive tilknyttet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og hvor Lektor Anders Bjørk vil være din medvejleder.

Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel

Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.

Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.

Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel fælles kontorøvelsestid, et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening og afdelingsseminarer.

I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig. Hvis der er behov for en enkelt hjemmearbejdsdag, er der også mulighed for det.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den relevante overenskomst.

Ansættelsen forudsætter, at den studerende kan blive indskrevet ved ph.d.-skolen på Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ansættelsesperioden er 3 år og med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Læs mere om regelsæt og krav for optagelse som ph.d.-studerende på https://science.ku.dk/phd/appguide/.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Bech Andersen på tlf. +45 9133 3804, e-mail: siba@geus.dk eller Nanna. B. Karlsson på tlf. +45 9133 3839, e-mail: nbk@geus.dk.

Er du interesseret?

Er du interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Ansøgningen skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.

Ansøgningen sendes via GEUS’ hjemmeside senest søndag den 4. januar 2026.)

Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

IT-arkitekt til Projekter og Tværgående Systemer

København

Solution architect til et af Danmarks største IT-systemlandskaber.

Vil du være med til at sætte rammer og retningslinjer for IT-landskabet i Københavns Kommune? Vi er Danmarks største arbejdsplads med dertilhørende kompleksitet på IT-området, herunder krav til kvalitet og sikkerhed.

I Koncern IT anskaffer, udvikler og implementerer vi IT-løsninger til gavn for borgerne i Københavns Kommune. Til at løfte denne opgave er vi på udkig efter en solution architect, som kan oversætte og matche forretningens mange behov med kommunens tekniske krav og standarder.

Om stillingen
Som solution architect har du ansvaret for, at forretningens krav bliver omsat til den rigtige tekniske løsning. Du vil ofte indgå som en del af den tidlige projektfase, der vedrører analyse og design, og du har derfor en nøglerolle i at sikre kvaliteten af vores løsninger. Du vil også skulle arbejde tæt sammen med vores driftsafdeling, der varetager drift af mange af vores systemer, både på vores on-prem servere og i vores voksende cloud-miljø.

I jobbet som solution architect vil du desuden

  • Udarbejde arkitekturtegninger og anden systemdokumentation
  • Rådgive forretningen omkring gode og sikre IT-løsninger
  • Udarbejde non-funktionelle krav ifm. udbud
  • Få kendskab til Københavns Kommunes brede og voksende teknologiportefølje, der i dag tæller mere end tusinde IT-systemer af alt lige fra små innovative IoT-devices over fagsystemer til store platforme som Office365 og Azure
  • Få mulighed for at bidrage til udvikling og dokumentation af kommunens rammearkitektur, herunder byggeblokke, standarder og principper, så de er lette at forstå, genbruge og anvende på tværs af organisationen
  • Blive en del af et tværfagligt agilt team, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde tæt sammen med kollegaer med mange forskellige faglige baggrunde
  • Blive en del af vores netværk for IT-arkitekter, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt
Hvem er du?
Du er ambitiøs og nysgerrig, har stor interesse for IT-arkitektur og lyst til at arbejde med de relevante tekniske arkitektur- og sikkerhedsmæssige tilgange, og du forstår nye teknologier.

Du er god til at samarbejde med fagligheder fra både forretningen og driften, og du trives med at arbejde i et team, der deler viden og sparring i agile rammer.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være datamatiker, cand. IT eller lignende. Du sidder måske i dag som udvikler, hvor du har fået kendskab til forskellige teknologier.

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i serviceområdet Projekter og Tværgående Systemer, som er en del af Københavns Kommunes Koncern IT. Vi er et rummeligt kontor med godt 80 medarbejdere i 12 teams og et bredt spektrum af fagligheder og personligheder. Vi arbejder primært inden for teknisk systemforvaltning, projekt- og leverancestyring, IT-arkitektur og IT-udbud. Vi sikrer stabil drift og vedligehold af hundredvis af systemer og driver nogle af de største IT-projekter i Danmark.

Vi understøtter Københavns Kommunes borgere og medarbejdere med IT-løsninger, der hjælper dem i deres dagligdag. Vi arbejder med alt fra ejendomsadministration over miljø til sundhedspleje.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og aflønning sker efter overenskomstvilkår og kvalifikationer. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold- og tider, relevant efteruddannelse mv. og en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Tiltrædelse den 1. februar 2026.

Vi holder til på Borups Allé 177, lige ved Fuglebakken Station.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Jordansen på 61 82 72 95.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.koncernit.kk.dk.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT, Otto Busses Vej

Kemiingeniør til DSB’s olielaboratorium – bidrag til en sikker togdrift

København

Forestil dig en rolle, hvor du både arbejder langsigtet med at holde vores olielaboratorium i topform – og operationelt ved at undersøge olieprøver for at afdække driftssikkerheden på S-tog og lokomotiver.

Vi søger en kemiingeniør til DSB's olielaboratorium, da vores nuværende kollega går på pension.

Du bliver en del af et lille, engageret team, som gennem omhyggelige analyser og i tæt samarbejde med værkstederne skaber værdi for togdriften hver eneste dag.

Velkommen til olielaboratoriet Vi er et team på to medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at analysere olieprøver fra DSB’s værksteder.

Vi bidrager til at sikre pålidelige togsæt og lokomotiver ved at opdage slid i motordele og lejer eller identificere lækager i tide. Vi er med til at forebygge driftsstop og optimere vedligehold.

Du vil få en hverdag, hvor du er i åben dialog og tæt samarbejde med kollegaer i laboratoriet, på lageret og værkstederne.

Vi tager hensyn til skiftende behov og støtter hinanden på tværs for at holde laboratoriet bemandet, når der er ferie og fravær. Du træder ind i en funktion, hvor præcision og sikkerhed er altafgørende for vores arbejde.

”Det er motiverende at være del af en organisation, der sørger for en sikker drift og en god oplevelse ved at rejse med tog. Og så i et fantastisk arbejdsmiljø på tværs af organisationen”

Fortæller Michael, som er kemiingeniør på laboratoriet.

Olielaboratoriet ligger på Otto Busses Vej i Sydhavnen men flytter i foråret 2026 til Depotvej i Taastrup.

Hvad går jobbet ud på? Som kemiingeniør får du ansvar for både administrative opgaver og praktisk analysearbejde.

Du sørger for, at laboratoriet kører effektivt og leverer korrekte analyseresultater til vores værksteder og eksterne kunder.

Din hverdag vil være en kombination af teknisk vedligehold, analyser og rådgivning, og du vil arbejde tæt sammen med kollegaer og leverandører for at sikre en høj standard i vores arbejde.

En typisk dag starter med, at værkstederne afleverer prøver, som du i samarbejde med laboranten straks sorterer og klargør til analyser. Når prøverne er doseret, startes analyserne op. Undervejs overvåges apparaternes drift, og der rengøres løbende efter analyserne.

Senere på dagen eksporterer vi data fra analyserne ind i SAP. Er der markante afvigelser, kontakter du værkstederne, så problemer kan løses med det samme.

Dagen byder også på praktiske opgaver som opfyldning af solventer (opløsningsmiddel), tømning af opsamlingstanke og kontakt til leverandører for at planlægge serviceeftersyn.

Indkøb af forbrugsvarer og udstyr bliver også en fast del af din rolle, så laboratoriet altid er velforsynet.

Andre vigtige opgaver vil være at

  • Rådgive værksteder og eksterne kunder på baggrund af dine analyser i laboratoriet
  • Vedligeholde analyseapparater og planlægge serviceeftersyn med leverandører
  • Stå for løbende praktiske og administrative opgaver, så laboratoriet er velfungerende
Er du vores nye kemiingeniør? Vi søger en kollega, der trives med at være i et lille team, hvor vi er afhængige af hinanden.

Du bliver motiveret af at arbejde med teknik, analyseprocesser og laboratorieudstyr.

Som person er du rummelig og tolerant over for forskellige perspektiver og i din måde at kommunikere på.

Vi leder efter dig, som har

  • Erfaring som kemiingeniør og med kemisk analyse
  • Kendskab til analyseapparater og erfaring med databehandling i Excel
  • Motorteknisk indsigt eller interesse for at opnå det gennem jobbet
  • Danskkundskaber på professionelt niveau

Du har enten en akademisk baggrund inden for kemi og kemiske analyser - eller erfaring som tekniker inden for feltet.

Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider
  • Træning i DSB’s fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 3. december 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Henrik Andersen på tlf. 2468 9426 eller Michael Bang-Achton på tlf. 2468 1867.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test.

Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.


#LI-SG1
#LI-Onsite

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Borgmester

Bliv elev hos Circle K og tag uddannelsen, hvor fællesskab og trivsel er i fokus

København

 - landets førende convenience-virksomhed søger Salgsassistentelever.

Du kender os måske som stedet, hvor du - uanset tidspunktet – kan tanke eller lade op af pizzaslides og andre late night cravings. Måske er det hos os, du er vant til at få den obligatoriske ‘bilferie-is'. Hvad, hvis vi fortæller dig, at du nu har mulighed for at lære os at kende indefra?

Nysgerrig? Så læs endelig videre. Hos Circle K drømmer vi om at høre fra dig, der har lyst til at bruge din gode energi sammen med os og vores kunder. Vi lærer dig alt om salg og service – og om 2 år står du med et uddannelsesbevis på, at du er salgsassistent med speciale i convenience.

En hverdag i øjenhøjde
Din hverdag bliver i en af vores butikker, hvor du løbende får mulighed for at prøve alle opgaver af - selvfølgelig altid med en kollega i nærheden. Derudover får du en plads på Business College Syd på Mommark, som tilbyder Danmarks måske bedste rammer for uddannelse. Her vægtes fællesskab og udvikling lige så højt som læring. Vi ved fra erfaring, at livslange venskaber opstår på uddannelsen.

Med dine 37 timer i butikken, kombineret med 8 x 1 uges skoleophold, gør vi vores bedste for at lære fra os.

Din hverdag sammen med os vil bl.a. byde på:

  • Food og convenience: Du lærer at tilberede, håndtere og kontrollere vores food og convenience. Bl.a. bliver du ekspert i at håndtere fødevarer korrekt.

  • Service: Den gode kundeservice er omdrejningspunktet i vores forretning. Kunden er altid i centrum. Vores mission er at gøre kundernes liv lidt lettere, når vi er ‘Fast, Friendly & Customer Ready’. Vi lærer dig alt, du har brug for at vide – bl.a. kan du efter kort tid rådgive kunderne i vores store sortiment.

  • Salg: Her får du mulighed for at trække på din personlighed, men vi lærer dig selvfølgelig også om salgsteknikker, varebestilling og -præsentation. Desuden lærer du at læse og forstå nøgletal, så du ved, hvor vi skal lægge vores fokus.

  • Din udvikling: Vi har skræddersyet et uddannelsesforløb, hvor du får den bedst mulige uddannelse. Den teori du lærer på Business College Syd, får du mulighed for at afprøve i butikken.

Din fremtid sammen med os - måske efter endt uddannelse?
Tillad os lige at spole tiden frem til, at du har gennemført din uddannelse – hvad så? Du er en del af en international konceptorganisation. Sådan helt lavpraktisk betyder det, at vi har en klar holdning til, hvem vi er, og hvad vi gerne vil stå for. Uanset hvilken af vores butikker, du træder ind i, kan du forvente samme høje standard. Sagt lidt mere frisk; vi har ret godt styr på, hvad vi laver. Du kan desuden lære meget mere om vores værdier på vores hjemmeside.

Er vi et godt match for hinanden, har du rig mulighed for at blive en del af vores videre karriere- og uddannelsesforløb. Den snak tager du løbende med din Store Manager. Vores Store Managers er i øvrigt kendt for at være ret nysgerrige på din læring, så her får du en god sparringspartner, når teori og praktisk erfaring mødes.

Salg motiverer mig, og service er min second nature
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

For at komme i betragtning, skal du have gennemført en HHX, EUD/EUX eller en HF, HTX, STX suppleret med 5 ugers grundforløb.

Helt lavpraktisk kan du forvente en 37 timers arbejdsuge, som primært foregår i dagtimerne. Dog vil du også arbejde aften, nat og weekend, så du bliver klædt bedst muligt på i løbet af uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, og du modtager eksamensbevis ved afslutningen.

Næste hold starter op den 1. december på Business College Syd, så vi vil gerne høre fra dig, der er klar til at starte hos os mellem 1. juni 2026 og den 30. september 2026. 

Send os derfor din ansøgning og eksamensbeviser hurtigst muligt. 

OBS! Vi tilbyder ikke elevpladser i alle vores 208 butikker. Skriv derfor i din ansøgning, hvilken butik, du gerne vil være elev i - eller kontakt os på e-mail: talentcenter@circlekeurope.com - så undersøger vi mulighederne sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Store Manager Samir Joya på tlf: +45 33 25 61 02

På vej i den rigtige retning - vil du være med?  

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc.

Hos Circle K arbejder vi for, at transporten i Danmark bliver mere klimavenlig. Nærmere bestemt arbejder vi for, at elbiler, flydende el og biobrændstoffer er både tilgængelige og effektive, da de får en afgørende rolle i den bæredygtige fremtid, vi sætter kursen mod. Læs mere her, og bliv klogere på den grønne omstilling, du måske ikke havde regnet med, at du kunne blive en del af https://www.circlek.dk/bæredygtighed

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Visitator (sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Syd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København

Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb? Vil du være med til at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt samt implementere og udvikle tiltag blandt andet i forbindelse med den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så skal du søge denne stilling hos os.

I vores afdeling arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kolleger med en bred faglig erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.

Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver.

De primære arbejdsopgaver vil være

  • deltage i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • koordination af borgerforløb og medvirken til at sikre kontinuitet
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidigpladser med henblik på vurdering af borgerens videre forløb
  • administrativ sagsbehandling
  • demensforløbskoordination
  • medvirken til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
  • kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
Vores forventninger til dig

  • uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • professionel og fagligt dygtig, gerne med erfaring og/eller kendskab til myndighedsområdet
  • bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
  • har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt, men også agere i en tværfaglig opgaveløsning og i et tværfagligt team
  • handlekraftig og beslutningskompetent
  • deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere
  • serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har fokus på helheden, og at du naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.

Du bliver en del af en afdeling med

  • stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
  • faglig sparring med kolleger, faglig ressourceperson og leder
  • høj grad af tværfagligt samarbejde
  • et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
  • et grundigt introduktionsprogram
  • fleksibel arbejdstid med flekstidsordning
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor du inspireres og udfordres i dit daglige virke
  • en organisation, hvor der er fokus på trivsel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt – vi arbejder ud fra flekstid, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne.

Visitationen SYD er beliggende på Krumtappen 2, 2500 Valby, tæt på Valby Station.

Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026. Du bedes sende dit CV og ansøgning.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Julia Djenner på 27 22 77 57. Du kan klikke her og læse mere om Sundheds – og Omsorgsforvaltningen.

Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025
Samtaler vil finde sted onsdag den 10. december 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faglig koordinator med socialfaglig profil til flygtningegruppen i Din Sociale Indgang – Børneområdet

København

Vil du være med til at sætte den faglige retning for indsatsen for nyankomne flygtningebørn og deres familier?
Som faglig koordinator i flygtningegruppen får du en central rolle i at understøtte et engageret team, der arbejder for at sikre tryghed, kvalitet og udvikling for en særlig målgruppe.

Flygtningegruppen er en bydækkende specialistgruppe, der varetager myndighedsarbejdet på børne- og familieområdet for socialt udsatte nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund – herunder uledsagede mindreårige. Vi søger nu en faglig koordinator, der kan fastholde og udvikle den faglige kvalitet i arbejdet og bidrage til en velfungerende drift i tæt samarbejde med teamleder og afdelingsleder.

Vi er en del af Din Sociale Indgang – Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave – Børneområdet og har et bredt samarbejde med andre enheder, eksterne samarbejdspartnere og relevante myndigheder.

Om stillingen
Som faglig koordinator bliver du en nøgleperson i den daglige faglige ledelse af teamet. Du har ikke personaleansvar, men du får ansvar for at drive det faglige niveau, understøtte sagsbehandlingen og sikre kvalitet i praksis. Dine primære opgaver vil være at

  • sikre høj faglig kvalitet i myndighedsarbejdet gennem daglig sparring, sagsgennemgang og faglig supervision
  • sikre en fælles faglig retning og understøtte implementeringen af nye arbejdsgange, metoder og politiske beslutninger
  • understøtte medarbejdernes faglige udvikling og bidrage til læringskultur og trivsel
  • sikre et velfungerende samarbejde med samarbejdspartnere – internt og eksternt
  • være bindeled mellem drift og strategi og omsætte faglige prioriteringer til praksis
  • bidrage aktivt til den strategiske udvikling af indsatsen, særligt med fokus på traumeorienteret praksis og helhedsorienterede forløb
Hvem søger vi?
Vi søger dig, der brænder for faglig ledelse og kvalitet i sagsbehandling – og som motiveres af at sikre gode, sammenhængende forløb for børn, unge og familier. Du trives i rollen som faglig sparringspartner og som 'motoren' i den driftsnære udvikling af teamets arbejde. Vi lægger vægt på, at du

  • har solid erfaring med myndighedsarbejde på børne- og familieområdet, gerne i en kommunal kontekst
  • har erfaring med faglig koordination, sagsgennemgang, sparring eller anden form for faglig ledelse
  • har et stærkt blik for socialfagligt håndværk, lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandling
  • kan strukturere og prioritere i en drift, hvor opgaverne er komplekse og tidspressede
  • har gode samarbejdsevner og kan opbygge stærke relationer på tværs
  • er vant til at navigere i en politiskstyret organisation og omsætte rammer til praksis
Om flygtningegruppen
Flygtningegruppen er et specialiseret fagmiljø med børn- og ungerådgivere, familiekonsulenter, en faglig koordinator, en teamleder og en afdelingsleder. Vi er optaget af at skabe trygge og sammenhængende forløb for børn og unge, der kommer til Danmark med vidt forskellige livshistorier – ofte præget af flugt, tab og traumatiske erfaringer.

Vi arbejder både traumeorienteret og helhedsorienteret, og vi lægger stor vægt på faglig sparring, metodeudvikling og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os bliver du en del af et miljø, hvor vi deler viden, lærer af hinanden og løfter i flok – både fagligt og menneskeligt.

I 2022 blev gruppen udvidet, da vi fik ansvaret for indsatsen for fordrevne børn og familier fra Ukraine. Det har styrket vores opgaveportefølje og givet os nye faglige perspektiver – og arbejdet med denne målgruppe fylder fortsat i dag.

Vi tilbyder

  • et stærkt fagligt miljø med kolleger, der brænder for målgruppen
  • en meningsfuld rolle, hvor du kan sætte retning og skabe faglig udvikling – uden personaleansvar
  • et tæt samarbejde med ledelsen i Styrket Modtagelse og HKY-teamet
  • løbende sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med fleksibilitet, sammenhold og god kantineordning
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at besætte stillingen fra den 1. marts 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Asyah Riaz på 40 31 69 20 eller afdelingsleder Rikke Winckler på 29 11 65 32.

Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026
Vi forventer at afholde samtaler senest torsdag den 22. januar.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Tømrer til nybyg og erhvervsprojekter i København – vær med på holdet

København

Træt af småjobs og ligegyldig snak? Her er chancen: Vi søger en tømrer til kommercielle opgaver i København. Du får gode kollegaer, stort set altid nogle sjove projekter – og der er styr på lønnen. Her er plads til grin, 3-4 gode firmaarrangementer om året og en hverdag, hvor vi mener det, når vi siger: Det skal være sjovt at gå på arbejde.

🧱 Om virksomheden

Du træder ind i et stort tømrerfirma, hvor vi faktisk hjælper hinanden – også når det brænder på. Her er tonen direkte, aldrig langt fra en joke, og vi mener det, når vi siger, at man skal have det godt på jobbet. Du kommer med på et hold, der tager opgaverne seriøst, men tager sig selv knap så højtideligt.

👷 Om dig

Du har selvfølgelig svendebrev som tømrer. Møder ind med oprejst pande, bliver på pladsen til fyraften og kan både køre selv eller være en del af et stærkt team. Du er god for kollegerne, ikke bange for at tage fat – og så siger du tingene ligeud.

🧰 Dine opgaver og arbejdsdag

Du møder ind i København, siger godmorgen til holdet og rykker ud på byggepladser med skruemaskinen. Her får du firmabil fra dag ét, så du nemt kan komme rundt. Opgaverne er praktiske – du slipper for ligegyldige møder og papirnusseri.

  • Nybyg – både stort og småt

  • Erhvervsbyggeri og kontorer

  • Sjældent ensartede opgaver – du får prøvet lidt af hvert

  • Samarbejde i faste teams

  • Klar dagsorden, ingen unødig ventetid

📍 Arbejdssted

København

🤝 Om PowerMatch

Hos PowerMatch slipper du for rodede jobsøgninger og lange ansøgninger – vi laver en skarp profil for dig. Vi matcher dig kun med ordentlige tømrervirksomheder, som vi selv har tjekket godt igennem. 5 stjerner på Trustpilot – og det siger mere end nok, for det er fra tømrere som dig. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

📑 Vilkår

Overenskomst: 3F og Dansk Industri

✅ Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt. Ingen bøvl, ingen bullshit – bare ærligt svar og klar besked.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Tømrer Aarhus – Overskudsdeling, stærkt sammenhold og masser af opgaver

København

Vil du have overskudsdeling, bonusordninger og arbejde et sted hvor der altid er noget at rive i? Vi leder efter tømrer til projekter i Aarhus – både bolig og erhverv. Du får skarpe kolleger, stort fællesskab og ingen mangel på spændende opgaver.

Om os

Vi er en stor tømrervirksomhed med jordnær tone og plads til grin på byggepladsen. Stemningen er uformel, men vi passer vores arbejde – ingen slinger i valsen. Her hjælper svend tømrer, og du får frihed under ansvar. Vi deler overskuddet, og der er altid nogen at tage en fyraftensøl med.

Om dig

Du er uddannet tømrer med svendebrev. Mødestabil og klar på at arbejde sammen med et stærkt hold – eller tage selvstændige opgaver, hvis det er din stil. En god kollega, som siger tingene ligeud og møder op, når du siger du gør det. Erfaring med nybyg og/eller renovering er et plus, men ikke et krav – du skal bare have styr på dit håndværk.

Dine opgaver og arbejdsdag

Du møder ind i Aarhus og går direkte i gang – enten sammen med makker eller på egen hånd, alt efter opgaven. Vi har firmabiler hvis du får brug for det. Her er masser af arbejde og faste rammer:

  • Tømrerarbejde på nybyg – hvis du er til det

  • Tømreropgaver ved renovering og ombygninger

  • Både bolig og erhverv, alt efter hvad du helst vil kaste dig over

  • Opstart og færdiggørelse af byggeprojekter

  • Du arbejder både selvstændigt og i sjak

Arbejdssted

Aarhus

Om PowerMatch

Hos PowerMatch slipper du for alt bøvlet med at søge selv – vi laver en skarp profil på dig. Vi matcher dig kun med ordentlige firmaer, som vi selv har tjekket. Tømrere som dig har givet os 5 stjerner på Trustpilot, og det er vi stolte af. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

Vilkår

Overenskomst: 3F og Dansk Industri

Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt. Du slipper for alt det bøvl, og får lige at vide hvad du går ind til. Ingen lange snakke – bare lige på og hårdt, så du kan komme videre som tømrer i Aarhus.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Elektriker til spjæld- og servicearbejde i Frederikssund

København

Hurtig opstart i en mellemstor virksomhed med styr på tingene. Du får frihed under ansvar, top arbejdsforhold og gode kolleger i et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder firmabil fra dag 1 og 3-4 fede firmaarrangementer om året.

Om virksomheden

Vi er et mellemstort hold med styr på mental sundhed og et skarpt fokus på helbred. Ingen bullshit, bare god stemning og plads til, at du kan gøre dit bedste.

Om dig

Du har svendebrev som elektriker, er mødestabil og en god kollega. Du kører gerne selvstændigt, men kan også arbejde med en lærling. Hvis du også kender til spjæld og service, er det et must. Kender du til specialinstallationer og elbil-ladere, er det et stort plus.

Dine arbejdsopgaver

Du møder ind frisk og klar til at løse dagens opgaver – som regel alene, men med hjælp fra lærling, når det er relevant. Firmabil er klar til dig fra dag 1. Dine opgaver er:

  • Service og montering af spjæld

  • Fejlfinding og vedligehold på spjæld-anlæg

  • Arbejder primært i boliger, men lidt erhverv kan også forekomme

  • Eventuelt installation af elbil-ladere (nice to have)

  • Specialinstallationer, hvis du kan det (egen erfaring er en fordel)

Arbejdssted

Du arbejder i området omkring Frederikssund, Slangerup og Hillerød.

Om PowerMatch

Vi står klar til at lave en skarp profil for dig, så du slipper for at researche og søge selv. Alle firmaer vi samarbejder med, har vi tjekket grundigt – kun seriøse og ordentlige firmaer kommer gennem nåleøjet. Vi har 5 stjerner på Trustpilot, og det er takket være elektrikere som dig. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

Vilkår

Vi følger overenskomst.

Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Nørre Gymnasium

Mørkhøjvej 2700

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 2 December 2025

Kontaktperson

Mette Vedel

mv@nrgym.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling