WorkWithUs
close-button

FINANSTILSYNET

Vicedirektør til tilsyn med forsikring og pension i Finanstilsynet

København

Vil du præge fremtidens finansielle sektor? Er du en erfaren leder som kan se dig selv i en nøglerolle i forhold til Finanstilsynets arbejde for en robust og ordentlig finansiel sektor?

Som vicedirektør i Finanstilsynet kan du se frem til et udfordrende job med høj bevågenhed, hvor du via din stærke faglighed kombineret med solide lederegenskaber vil kunne sætte tydelige aftryk på det finansielle tilsyn i Danmark. Du får mulighed for at løse en helt unik og vigtig samfundsopgave.

Hvad forventer vi af dig?
Du vil indgå i Finanstilsynets direktion, som består af direktør Louise Mogensen samt tre øvrige vicedirektører. Du vil få det overordnede faglige ansvar for Finanstilsynets arbejde med pensions- og forsikringsområdet, herunder tilsynet med pensionskasser, livsforsikringsselskaber, skadesforsikringsselskaber. Du bliver også ansvarlig for Finanstilsynets økonomiske sekretariat og interne IT. Internationalt vil du blive Finanstilsynets repræsentant i EIOPA (europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensioner) i Frankfurt.

Vi lægger vægt på følgende fire karaktertræk:

1. Du er en erfaren og troværdig leder
Ledelsesmæssigt skal du sætte retning og skabe fremdrift. Dine resultater skabes i tæt samarbejde med fagligt stærke kontorchefer, der står i spidsen for dedikerede medarbejdere, som brænder for forsikring, pension, økonomisk analyse, digitalisering og IT. Du kommer med tung ledelseserfaring, og du formår at fremstå som en samlende, troværdig og visionær leder.

2. Du er fagligt stærk i datadrevet udvikling
Du kommer til at stå i spidsen for kontorer, der både fører tilsyn, og kontorer der understøtter et risikobaseret tilsyn med høj anvendelse af data samt IT-udvikling og drift. Fagligheden er i top, så vi forventer, at du kommer med indgående kendskab til de faglige områder inden for forsikring, pension og dataanalyse, så du kan fungere som en faglig og troværdig sparringspartner.

3. Du kan navigere i et politisk præget miljø og har forståelse for beslutningsprocesserne i en offentlig myndighed
Du ser problemstillinger og omsætter dem til effektivt tilsyn og værdiskabende udviklingsforslag inden for dine ansvarsområder. Du besidder evnen til at involvere de rette parter med forståelse for beslutningsprocesserne i en offentlig myndighed.

4. Du er en stærk samarbejdspartner
Som vicedirektør får du en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer i og udenfor organisationen. Du er særligt god til interessenthåndtering og trives i en rolle med mange berøringsflader i og uden for huset.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • kommer med erfaring fra den finansielle sektor og/eller som embedsmand
  • er en stærk kommunikator som forstår at kommunikere til mange forskellige målgrupper og interessenter
Hvilke opgaver skal du især løse?
Vi forventer, at du indgår aktivt i såvel udvikling som realisering af Finanstilsynets strategi 2030. Du vil desuden skulle støtte dine kontorchefer i deres daglige virke, så de udnytter og udvikler både deres eget og medarbejdernes potentiale indenfor hvert deres fagområde. Alt sammen med Finanstilsynets overordnede mission for øje – at bidrage til en robust og ordentlig finansiel sektor for hele samfundet.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 2. Ansættelse sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i 3 år. Der vil være mulighed for at forhandle personligt kvalifikationstillæg afhængigt af kvalifikationer.

Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.

Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en vidensklausul, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i den finansielle sektor, så skal der være en pause på seks måneder imellem ansættelserne.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 16. august 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Ved spørgsmål er du velkommen til at ringe til direktør Louise Mogensen på telefonnummer 33 55 82 82 eller administrationschef Linda Schrøder på telefonnummer 33 55 83 27.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til HR-partner Iben Schulin-Zeuthen på telefonnummer 91 33 70 80.

Grundet sommerferie er der begrænset mulighed for kontakt indtil uge 32.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35, 36, 37 og 38. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk, særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til det særlige dagtilbud Hvalen

København

Bliv en del af en arbejdsplads med et imødekommende arbejdsmiljø og et godt arbejdsfællesskab

Arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. oktober 2026 eller eventuelt før.

Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud normeret til 33 børn.

Vi er organiseret under Barnets Lov §82, §83 og §85. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser – herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.

Hvalen ligger på Artillerivej 75 på Islands Brygge direkte op ad Amager Fælled og tæt på busforbindelse og metrostation.

Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Børnene er fordelt på fem stuer.

Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Jobprofil
Vi søger en pædagogmedhjælper, der med en anerkendende tilgang og i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe med vidt forskellige funktionsnedsættelser. Du får mulighed for at gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • Totalkommunikation
  • Boardmaker og struktur
  • Udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low arousal
Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • kan bistå pædagogerne i det pædagogiske arbejde omkring børnene
  • kan møde barnet på dets udviklingstrin og tage udgangspunkt i barnets ressourcer
  • kan støtte barnet i relationen til andre samt i at opnå større selvstændighed, selvhjulpenhed, selvtillid og selvværd
  • evt. har kendskab til forskellige kommunikationsformer – bl.a. PECS og Boardmaker
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads, der har fokus på

  • et imødekommende arbejdsmiljø med et godt arbejdsfællesskab
  • kommunikation/sprog
  • det gode børneliv
  • god faglig refleksion og sparring
  • tydelig ledelse og kommunikation
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere information
Besøg Hvalens hjemmeside: https://hvalen-kk.aula.dk

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Monica Broms på 2932 3736 eller 3264 4300.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Samtaler afholdes i uge 35.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Informationsspecialist med fokus på udstillinger, formidling og undervisning søges til biblioteket på Det Kongelige Akademi

København

Har du erfaring med undervisning, formidling og facilitering af udstillinger og arrangementer? Vi søger en ny kollega der med evner og engagement kan bidrage til at videreudvikle og styrke bibliotekets profil på disse områder.

Vi søger:

Vi søger en ny kollega til at indgå i den daglige drift af vores bibliotek med særligt fokus på udstillinger, arrangementer, formidling og undervisning. Vi er et mindre forsknings- og uddannelsesbibliotek, hvor man som medarbejder er nødt til at spænde vidt i opgaver og samtidigt varetage specialopgaver i tæt samarbejde med kolleger.

Dine opgaver:

  • Dagligt ansvar for udstillinger i biblioteket i samarbejde med Udstillingsudvalget på Det Kongelige Akademi. Der afholdes årligt ca. 8-10 større og mindre udstillinger som består af studerendes og ansattes studieprojekter og arbejder
  • Facilitering og værtskab ved arrangementer i biblioteket
  • Indgå i rollen som Bibliotekspartner i de faglige miljøer
  • Bidrage til et tæt og integreret samarbejde med ansatte og studerende på Det Kongelige Akademi
  • Digital og fysisk tilrettelæggelse og formidling af kommunikation om biblioteksservices
  • Undervisning i informationskompetencer
  • Publikumsbetjening og vagter i biblioteket
  • Deltage i teamsamarbejde i biblioteket i team for Faciliteter, formidling og undervisning
Din profil:

Du er god til at danne professionelle relationer og netværk; og du motiveres i mødet med andre mennesker og fagligheder. Netop stærke samarbejds- og koordineringsevner er centralt for stillingen; og desuden at du udfolder din faglighed som en god og imødekommende vært og repræsentant for biblioteket. Derudover lægges der vægt på følgende:

  • Udstillingspraksis: Du kan indgå som et smidigt og medspillende bindeled mellem Udstillingsudvalg/udstillingsleder som rammesættere og de mange forskellige udstillere. Din rolle er her at være den venligt løsningsorienterede, men også stringente facilitator i biblioteket
  • Formidling og nye fællesskaber i biblioteksrummet: Du er interesseret i at videreudvikle forskellige nye formater som gør biblioteksrummet til et sted for både oplevelse, fordybelse og læring som basis for tværgående fællesskab på Det Kongelige Akademi. Derudover vil du gerne eksperimentere med nye former for kobling af den digitale og den fysiske formidling
  • Biblioteksfaglig styrke og digitalt udsyn: Du har erfaring med informationssøgning, kildekritik og undervisning heri og du forstår, hvordan disse områder spiller sammen med den hastige teknologiske AI-udvikling. Du følger nysgerrigt med i digitale trends og omsætter de nye indsigter professionelt i undervisning og formidling på biblioteket i tråd med den øvrige biblioteksverden
  • Dedikeret og ansvarlig: Du tror på, at biblioteket og netop din faglighed i det små bidrager til klogere og mere kvalificerede studerende, undervisere og forskere! Du arbejder selvstændigt og struktureret samtidigt med at du deltager engageret og ansvarligt i teams og projekter
Vi forventer desuden at du:

  • Er bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller har en anden tilsvarende akademisk uddannelse
  • Har erfaring fra et uddannelses-, fag- eller forskningsbibliotek og gerne med udstillinger, formidling og undervisning
  • Du har gode sprogkundskaber mundtligt og skriftligt i dansk og engelsk
Hvem er vi?

Det Kongelige Akademis bibliotek er et offentligt uddannelses- og forskningsbibliotek. Biblioteket bidrager med undervisning og vejledning i informationskompetencer på alle niveauer i uddannelse og forskning og på tværs af vores 4 fagområder: Arkitektur, design, konservering og scenekunst. Vi står for vejledning i forskningsregistrering samt for Pure-administration og rapportering af forskningsdata. Vi gør alt hvad vi kan for at skabe et spændende og godt studiemiljø i biblioteket via vores digitale og fysiske samlinger, vores udstillinger, indretningen, arrangementer og vores imødekommende værtskab.

Vi er stolte af vores smukke biblioteksrum, som dagen lang rummer kreative og dybt dedikerede kommende og nuværende arkitekter, designere, konservatorer og scenekunstfolk, som vi på professionel vis har som ambition at inspirere og gøre klogere. Vi servicerer også via bibliotekspartnermodellen lokale biblioteker i Kalundborg og Nexø, hvor Det Kongelige Akademi også har uddannelser.

Biblioteket har fokus på et tæt og integreret samarbejde med de faglige miljøer og de administrative kolleger på Det Kongelige Akademi. Vores vision er desuden, at biblioteket er et fælles mødested på tværs af Det Kongelige Akademi med fx morgensang, udstillinger, forfattersaloner, receptioner m.m. Vi består af en gruppe på 9 fastansatte og 6 studentermedhjælpere, som har en uformel og tilllidsbaseret omgangstone i et fleksibelt arbejdsliv, der tilsammen bidrager til det gode samarbejde indadtil og udadtil.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en varig fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse og aflønning vil ske som bibliotekar eller akademiskmedarbejder og i henhold til gældende AC-overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Lønniveauet eksklusive pension som bibliotekar eller akademiskmedarbejder er afhængig af anciennitet og ligger mellem kr. 30.264 og kr. 36.877. Der er mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Til orientering findes Det Kongelige Akademies lønpolitik her.

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2026.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stilling” på www.kglakademi.dk, så den er os i hænde senest onsdag den 26. august 2026, kl. 12. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Biblioteket og Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Kontaktperson vedr. spørgsmål til stillingen: Bibliotekschef Lise Møller Eriksson, mobil 4170 1701, leri@kglakademi.dk

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

The Midwestern Diner (Kultorvet 15)

Food Runner – The Midwestern Diner

København

Food Runner – The Midwestern Diner, Kultorvet

Are you energetic, quick on your feet and looking for a fast-paced part-time job? The Midwestern Diner is looking for a Food Runner to join our team and help create a great dining experience for our guests.

About the role

As a Food Runner, you'll play an important part in keeping service running smoothly. You'll work closely with both the kitchen and front-of-house team to ensure dishes are delivered quickly and accurately.

Your responsibilities will include:

Delivering food from the kitchen to guests.

Working closely with the kitchen and serving staff.

Helping to keep the restaurant clean, organised and ready for service.

Contributing to a positive atmosphere for both guests and colleagues.

About you

We're looking for someone who:

Is energetic and enjoys working in a fast-paced environment.

Has a positive attitude and enjoys providing great customer service.

Is comfortable being physically active.

Is reliable, responsible and works well as part of a team.

Is looking for a part-time job for example alongside school or university.

What we offer

An active part-time position in a popular restaurant.

A friendly and supportive team.

Full training to help you settle into the role.

Salary based on qualifications and experience.

Practical information

Location: The Midwestern Diner, Kultorvet 15, 1175 Copenhagen K, Denmark

Employment: Part-time (primarily afternoons, evenings and weekends)

Interested?

If you have any questions or would like to apply, we'd love to hear from you.

Contact: Tanja Bandholm

Email: info@cafealma.dk

Interviews will be held on an ongoing basis, so we encourage you to apply as soon as possible.

Application deadline: 27 August 2026

CVR: 40453482 – The Midwestern Diner

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Er du pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper? Så kom og leg og udfold din faglighed i Vandkanten

København

Vil du være del af et godt og engageret fællesskab, som er nysgerrige på børnenes perspektiv?

Vandkanten søger to engagerede og fagligt velfunderede uddannede pædagoger og tre pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere til stillinger på 37 timer om ugen fra den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Vi har

  • en pædagogstilling og en assistent-/medhjælperstilling i vuggestuen
  • en pædagogstilling og to assistent-/medhjælperstillinger i børnehaven
Du har nu chancen for at blive en del af et højkvalitetsdagtilbud. Vi arbejder fagligt målrettet for at skabe den bedste dagligdag for vores børn, og du kan være med til at sætte dit præg på vores fortsatte udvikling.

Fra den 1. august 2026 får vi seks basispladser fordelt i vuggestuen og børnehaven.

Uddannet pædagog og nysgerrig? Vi håber også, at du har høj pædagogisk faglighed og lyst til at være med til at påvirke den udvikling, der er i gang i Vandkanten, hvor børnenes fællesskaber er i fokus. Vandkanten er børnenes sted, og vi lægger vægt på at skabe en tryg, sjov og god hverdag med trivsel, udvikling og læring.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Et godt og givtigt arbejdsfællesskab. Vi lægger vægt på den åbne og ærlige dialog og konstruktiv og positiv feedforward/feedback.

Vi er et engageret team af 10 uddannede pædagoger, en pædagogisk assistent og seks pædagogmedhjælpere. Vi bor i det nye Sydhavnen tæt på den nye metro, Fisketorvet og Rådhuspladsen.

Der prioriteres to timers tid til forberedelse om ugen til uddannet personale, så der er tid til planlægning af de pædagogiske aktiviteter og arbejde med f.eks. handleplaner.

Der er mulighed for at vælge en bred vifte af efteruddannelse og deltage i faglige netværk i klyngen. Vi har to pædagogiske dage om året – en i eget hus samt en fælles for klynge G.

Dine opgaver hos os
Vi udvikler pædagogikken og hverdagen sammen, og du har frihed til at sætte dine kompetencer i spil og sætte dit pædagogiske aftryk på hverdagen. Vi vil gerne skabe en anden slags hverdag og prøve forskellige ting af. Vi har ikke alle svarene, og vi håber derfor, at du har masser af gåpåmod og ikke er bange for at afprøve nyt.

Hos os er alle medarbejdere vigtige aktører som kulturbærere for både den pædagogiske kvalitet samt for den attraktive arbejdsplads.

Fokuspunkterne for os er nærvær for børnene, sprogstimulering med UGLe-strategien, gode og udfordrende læringsmiljøer og en god hverdagsstruktur for børnene.

Lidt om os
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, og vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Vandkanten er en daginstitution for børn mellem 0-6 år på Engholmene i det nye Sydhavnen.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Vi har fem stillinger på 37 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. september 2026 eller snarest herefter.

Yderligere oplysninger
For yderligere information se Vandkantens hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Christina Vorsholt på 29 12 52 73 for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.

Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest tirsdag den 25. august 2026
Vi afholder løbende samtaler.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pilestræde 50 ApS

kulørte lamper rævens bar søger bartendere

København

BARTENDERS WANTED BARTENDERS SØGES

hyggelamper jukeboks dans i sofaerne der er gang i den og er du frisk på arbejde i nattetimerne, drinks rengøring og altid god humør så send os en ansøgning gerne med fotos til info@ibizabeachbar.dk 

bartenders wanted for ncie bar in city center please send cv with photo info@ibizabeachbar.dk

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Husum Sogns Menighedsvuggestue

Frisk pædagog søges til barselsorlov 31 timer om ugen til vores hyggelige vuggestue

København


Frisk pædagog søges til barselsorlov 31 timer om ugen til vores hyggelige vuggestue. Stillingen er til besættelse fra d. 1. november eller snarest derefter.

Stillingen løber ca. 1 år frem.

Vi er en lille selvejende vuggestue i Brønshøj med 44 børn fordelt på 4 stuer. Vi bor i et hyggeligt kvarter, med dejlige grønne omgivelser.

Vi har et godt arbejdsklima, hvor vi drager omsorg for hinanden.

Vi arbejder målrettet med børnenes trivsel og udvikling i en struktureret hverdag, med plads til spontane input og med barnet og børnegruppen for øje. Stuerne planlægger på stuemøder som afholdes hver uge. Derudover arbejder vi ud fra overordnede pædagogiske mål, som drøftes på fælles personalemøder.

I januar 2024 blev vi gennem Sangens hus, en sangcertificeret vuggestue. Det betyder at vi synger en masse, og vi har en sangfaglig profil. Du behøver ikke at kunne mestre sangen, men har du lyst til at synge med os, så kom og vær med.

Vi tilbyder en vuggestue.

  • Der tager afsæt i en struktureret pædagogik, vi tilbyder børnene mange forskellige oplevelser og udfordringer i hverdagen.
  • Der har fokus på at alle børn tilbydes et læringsmiljø hvor de trives, udvikler og lærer ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber.
  • Med målrettet fokus på sprog, motorik og sanseintegration. Vi arbejder både med børnene på stuerne og på tværs af huset.
  • Der vil det pædagogiske arbejde og tager vores faglighed alvorligt.
  • Med en positiv atmosfære for både børn, forældre og kollegaer.
  • Der har fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Med en fantastisk børneflok med dertilhørende positive forældre og en engageret forældrebestyrelse.
  • Gode rammer for din faglige og personlige udvikling.
  • Med højt til loftet, sammen sætter vi pris på et godt grin.

Dine kvalifikationer.

  • Du er en inspirerende og igangsættende pædagog, der kan stimulere børn i deres leg og udvikling.
  • Du brænder for arbejdet med vuggestuebørn og glædes ved at gøre en forskel for børnene.
  • Du har et stort pædagogisk drive og engagement og kan som hold-spiller arbejde struktureret imod fælles mål.
  • Du er en tydelig voksen og rollemodel med let til smil.
  • Du har en anerkendende, nærværende og imødekommende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • Du bidrager til pædagogiske refleksioner og har mod på kontinuerligt at udvikle dig og lære mere.
  • Du har et godt overblik og kan signalere ro og overskud også i pressede situationer.
  • Du er handlekraftig og ambitiøs.
  • Du er mødestabil og kan tage stueansvar.

Vi forventer at du er uddannet pædagog, eller har taget Pau uddannelsen. Du må gerne være nyuddannet, for alle ansatte forventer vi at man har mod på at lære mere.

Vi ansætter efter normen 60/40, pædagog/medhjælper. 2 pædagoger og 1 medhjælper på hver stue. Derudover har vi 1 køkkendame, 1 souschef og 1 dagtilbudsleder og er tilknyttet gårdmandskorpset.

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål så ring til leder Dorthe på tlf. 5162 4196.

Eller til personalet på 3828 0650.

Korsagergaard vuggestue. Korsager allé 16, 1.sal. 2700 Brønshøj.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uuddannet klubassistent med erfaring med autisme og udviklingshæmning til Klubben på UIU (28 timer om ugen)

København

Har du erfaring med autisme og udviklingshæmning? Bliv en del af vores team og få indflydelse i et struktureret fritidstilbud.

Klubben på UIU hører under barnets lov § 82, § 83 og § 84 og er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UIUs 10. klasse og STU-tilbud. I klubåret 2026/2027 har vi en større udvidelse, så vi kommer til at have 67 medlemmer tilknyttet.

Alle vores medlemmer er udviklingshæmmede og er på et tidligt udviklingstrin.

Klubben er p.t. organiseret i seks teams. Du blicer ansat i Klubben, men vil være tilknyttet ét team.

Dine kollegaer i Klubben består af pædagoger og uuddannede klubassistenter.

Klubben består af unge med multiple funktionsnedsættelser samt unge med autisme. Da de unge er på et tidligt udviklingstrin, har de et stort behov for struktur samt hjælp og støtte i hverdagen.

Medlemmernes behov for hjælp og støtte varierer fra det ene team til det andet. Behovet varierer fra i et team at have brug for hjælp og støtte til de fleste ting til i et andet team at have brug for tæt guidning for at magte hverdagen.

Der arbejdes med, og tages udgangspunkt i, autismepædagogik med tilgangen Low Arousal, og desuden arbejdes der med sansemotorik og kommunikation.
Målgruppen har brug for en tydelig, struktureret tilgang. De unge kan udvise indadrettet som udadrettet adfærd.

I Klubben arbejder vi for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, bevægelse, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter.  

Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer samt opfordrer dem til at gøre de ting, de kan selv. Derudover vægter vi udvikling af fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig, og der arbejdes med alternative kommunikationssystemer som TTT, PECS, PODD, konkreter og boardmaker. 

Arbejdstider
Du vil blive ansat i en 28-timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Det betyder, at du i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket, og Klubben er åben, vil have en ugentlig arbejdstid, som er tre dage fra kl. 8.00-16.15 og to dage fra kl. 8.00-17.00. Hvilket betyder 12 uger af 42,75 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret til 2-3 timer dagligt – og dertil mødeaktiviteter.

Et ugeskema for en uuddannet klubassistent vil typisk se ud på følgende måde på skoledage og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen:

  • mandag kl. 13.10-16.15
  • tirsdag kl. 12.55-17.00
  • onsdag kl. 10.00-16.15
  • torsdag kl. 13.10-17.00
  • fredag kl. 13.10-16.15
10 gange om året har Klubben aftenåbent til kl. 19.30.

Vi ønsker os en kollega, der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling og er engageret i sin arbejdsplads
Vi tilbyder

  • mulighed for stor indflydelse i dit arbejde
  • kollegaer med visioner og handlekraft
  • pædagogiske udfordringer
  • en god normering
Vi forventer, at du

  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der er tale om en stilling på 28 timer om ugen med forventet opstart den 1. september 2026.

Yderligere oplysninger
For nærmere information kontakt da pædagogisk leder Louise Pedersen på 33 66 89 30 eller 26 15 47 19.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansøgere, som bliver inviteret til en samtale, kontaktes af Louise Pedersen angående besøg i Klubben, som ligger tirsdag den 18. august 2026 kl. 14.00.
Ansættelsessamtalerne ligger torsdag den 20. august 2026.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pilestræde 50 ApS

garderobemedarbejder wardrobe assistens

København

for weekends nightitme looking for wardrobe  assistens  garderobemedarbejdere

er du serviceminded og godt humør   og kan arbedde ca 6 gange pr måned nattetimer så send os

et cv    vi glæder os tiol høre fra dig   info@ibizabeahcbar.dk

weeekend nighttime parttime job only wardrobe asssistents needed

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Husum Sogns Menighedsvuggestue

Frisk pædagog søges 32-37 timer om ugen til vores hyggelige vuggestue

København


Frisk pædagog søges 32-37 timer om ugen til vores hyggelige vuggestue. Stillingen er til besættelse fra d. 1. september eller snarest derefter.

Vi er en lille selvejende vuggestue i Brønshøj med 44 børn fordelt på 4 stuer. Vi bor i et hyggeligt kvarter, med dejlige grønne omgivelser.

Vi har et godt arbejdsklima, hvor vi drager omsorg for hinanden.

Vi arbejder målrettet med børnenes trivsel og udvikling i en struktureret hverdag, med plads til spontane input og med barnet og børnegruppen for øje. Stuerne planlægger på stuemøder som afholdes hver uge. Derudover arbejder vi ud fra overordnede pædagogiske mål, som drøftes på fælles personalemøder.

I januar 2024 blev vi gennem Sangens hus, en sangcertificeret vuggestue. Det betyder at vi synger en masse, og vi har en sangfaglig profil. Du behøver ikke at kunne mestre sangen, men har du lyst til at synge med os, så kom og vær med.

Vi tilbyder en vuggestue.

  • Der tager afsæt i en struktureret pædagogik, vi tilbyder børnene mange forskellige oplevelser og udfordringer i hverdagen.
  • Der har fokus på at alle børn tilbydes et læringsmiljø hvor de trives, udvikler og lærer ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber.
  • Med målrettet fokus på sprog, motorik og sanseintegration. Vi arbejder både med børnene på stuerne og på tværs af huset.
  • Der vil det pædagogiske arbejde og tager vores faglighed alvorligt.
  • Med en positiv atmosfære for både børn, forældre og kollegaer.
  • Der har fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Med en fantastisk børneflok med dertilhørende positive forældre og en engageret forældrebestyrelse.
  • Gode rammer for din faglige og personlige udvikling.
  • Med højt til loftet, sammen sætter vi pris på et godt grin.

Dine kvalifikationer.

  • Du er en inspirerende og igangsættende pædagog, der kan stimulere børn i deres leg og udvikling.
  • Du brænder for arbejdet med vuggestuebørn og glædes ved at gøre en forskel for børnene.
  • Du har et stort pædagogisk drive og engagement og kan som hold-spiller arbejde struktureret imod fælles mål.
  • Du er en tydelig voksen og rollemodel med let til smil.
  • Du har en anerkendende, nærværende og imødekommende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • Du bidrager til pædagogiske refleksioner og har mod på kontinuerligt at udvikle dig og lære mere.
  • Du har et godt overblik og kan signalere ro og overskud også i pressede situationer.
  • Du er handlekraftig og ambitiøs.
  • Du er mødestabil og kan tage stueansvar.

Vi forventer at du er uddannet pædagog, eller har taget Pau uddannelsen. Du må gerne være nyuddannet, for alle ansatte forventer vi at man har mod på at lære mere.

Vi ansætter efter normen 60/40, pædagog/medhjælper. 2 pædagoger og 1 medhjælper på hver stue. Derudover har vi 1 køkkendame, 1 souschef og 1 dagtilbudsleder og er tilknyttet gårdmandskorpset.

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål så ring til leder Dorthe på tlf. 5162 4196.

Eller til personalet på 3828 0650.

Korsagergaard vuggestue. Korsager allé 16, 1.sal. 2700 Brønshøj.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Vejdirektoratet - København

To studentermedhjælpere til håndtering af borgerhenvendelser om trafiksignaler

København

Vil du gerne have indsigt i arbejdet med trafiksignaler og arbejde med AI-værktøjer i praksis? Så er du måske én af to nye kollegaer, vi søger!

Som studentermedhjælper i Trafikledelsesafdelingen har du ansvar for at koordinere og håndtere borgerhenvendelser om trafiksignaler i Danmark.

Vi søger to studentermedhjælpere, der kan bidrage til at sikre god dialog med borgerne, og som kan arbejde med AI og forbedring af fremkommeligheden gennem trafiksignalerne.

Dine opgaver

De primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • besvare borgerhenvendelser i overensstemmelse med god forvaltningsskik
  • følge op på henvendelser i forhold til det konkrete anlæg
  • indhente og koordinere input fra relevante kollegaer i afdelingen
  • være med til at identificere mønstre i de fejl og udfordringer, der meldes ind over tid - gerne ved brug af AI
  • bidrage til at udbrede viden om konkrete fejl og problemstillinger til relevante kolleger
  • bruge og træne vores AI-værktøj samt udbrede AI-funktioner til sikring af bedre overblik og håndtering af trafiksignalfejl og -udfordringer fundet gennem henvendelser fra borgeren
Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som fx trafikingeniør, byplanlægger, landmåler, data scientist eller kommunikation.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har interesse for trafiksignaler og tekniske anlæg
  • kan arbejde med AI-værktøjer, Fx Microsoft Copilot
  • arbejder struktureret og kan følge en sag til dørs
  • er kommunikativt stærk, både skriftligt og mundtligt
  • har en analytisk tilgang og kan se mønstre på tværs af henvendelser
  • trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder
Velkommen til Trafikledelsesafdelingen 

”Du bliver en del af Vejdirektoratets Trafikledelsesafdeling, hvor der er en høj faglighed og mange dygtige kollegaer at samarbejde med. Vi har et godt samarbejdsklima og en uformel omgangstone,” fortæller afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner.  

Der er i alt 23 medarbejdere i Trafikledelsesafdelingen, som har ansvaret for en lang række systemer indenfor trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer på statens veje.

Vejdirektoratet har i alt syv tjenestesteder, hvoraf Trafikledelsesafdelingen har medarbejdere på to af dem i København og Næstved.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Du ansættes efter gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten (HK).

Timelønnen udgør for tiden uden pensionsbidrag 153,28 kr. for studerende på bacheloruddannelser og 171,89 kr. for studerende på kandidatuddannelser og

er sammensat af basistimeløn og to kvalifikationstillæg. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 16%.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering.

Den ugentlige arbejdstid forventes at være ca. 10 timer i gennemsnit. Arbejdstiden planlægges løbende, og vi er fleksible i forhold til hjemmearbejde og at gøre plads til dine eksamensperioder og lignende. Der vil være mulighed for at øge arbejdstiden i ferieperioder efter aftale.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V eller Toldbuen 6, 4700 Næstved.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ingeniør Jacob Ravn Jønsson, JRJ@vd.dk, tel. 7244 7279 (fra uge 31) eller ingeniør Troels Vranov Sørensen, TVS1@vd.dk, tel. 7244 2876.

Er du interesseret?

Send din motiverede ansøgning og CV senest 12. august 2026 kl. 12:00. Vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Vicedirektør til tilsyn med forsikring og pension i Finanstilsynet

Vil du præge fremtidens finansielle sektor? Er du en erfaren leder som kan se dig selv i en nøglerolle i forhold til Finanstilsynets arbejde for en robust og ordentlig finansiel sektor?

Som vicedirektør i Finanstilsynet kan du se frem til et udfordrende job med høj bevågenhed, hvor du via din stærke faglighed kombineret med solide lederegenskaber vil kunne sætte tydelige aftryk på det finansielle tilsyn i Danmark. Du får mulighed for at løse en helt unik og vigtig samfundsopgave.

Hvad forventer vi af dig?
Du vil indgå i Finanstilsynets direktion, som består af direktør Louise Mogensen samt tre øvrige vicedirektører. Du vil få det overordnede faglige ansvar for Finanstilsynets arbejde med pensions- og forsikringsområdet, herunder tilsynet med pensionskasser, livsforsikringsselskaber, skadesforsikringsselskaber. Du bliver også ansvarlig for Finanstilsynets økonomiske sekretariat og interne IT. Internationalt vil du blive Finanstilsynets repræsentant i EIOPA (europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensioner) i Frankfurt.

Vi lægger vægt på følgende fire karaktertræk:

1. Du er en erfaren og troværdig leder
Ledelsesmæssigt skal du sætte retning og skabe fremdrift. Dine resultater skabes i tæt samarbejde med fagligt stærke kontorchefer, der står i spidsen for dedikerede medarbejdere, som brænder for forsikring, pension, økonomisk analyse, digitalisering og IT. Du kommer med tung ledelseserfaring, og du formår at fremstå som en samlende, troværdig og visionær leder.

2. Du er fagligt stærk i datadrevet udvikling
Du kommer til at stå i spidsen for kontorer, der både fører tilsyn, og kontorer der understøtter et risikobaseret tilsyn med høj anvendelse af data samt IT-udvikling og drift. Fagligheden er i top, så vi forventer, at du kommer med indgående kendskab til de faglige områder inden for forsikring, pension og dataanalyse, så du kan fungere som en faglig og troværdig sparringspartner.

3. Du kan navigere i et politisk præget miljø og har forståelse for beslutningsprocesserne i en offentlig myndighed
Du ser problemstillinger og omsætter dem til effektivt tilsyn og værdiskabende udviklingsforslag inden for dine ansvarsområder. Du besidder evnen til at involvere de rette parter med forståelse for beslutningsprocesserne i en offentlig myndighed.

4. Du er en stærk samarbejdspartner
Som vicedirektør får du en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer i og udenfor organisationen. Du er særligt god til interessenthåndtering og trives i en rolle med mange berøringsflader i og uden for huset.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • kommer med erfaring fra den finansielle sektor og/eller som embedsmand
  • er en stærk kommunikator som forstår at kommunikere til mange forskellige målgrupper og interessenter
Hvilke opgaver skal du især løse?
Vi forventer, at du indgår aktivt i såvel udvikling som realisering af Finanstilsynets strategi 2030. Du vil desuden skulle støtte dine kontorchefer i deres daglige virke, så de udnytter og udvikler både deres eget og medarbejdernes potentiale indenfor hvert deres fagområde. Alt sammen med Finanstilsynets overordnede mission for øje – at bidrage til en robust og ordentlig finansiel sektor for hele samfundet.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 2. Ansættelse sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i 3 år. Der vil være mulighed for at forhandle personligt kvalifikationstillæg afhængigt af kvalifikationer.

Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.

Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en vidensklausul, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i den finansielle sektor, så skal der være en pause på seks måneder imellem ansættelserne.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 16. august 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Ved spørgsmål er du velkommen til at ringe til direktør Louise Mogensen på telefonnummer 33 55 82 82 eller administrationschef Linda Schrøder på telefonnummer 33 55 83 27.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til HR-partner Iben Schulin-Zeuthen på telefonnummer 91 33 70 80.

Grundet sommerferie er der begrænset mulighed for kontakt indtil uge 32.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35, 36, 37 og 38. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk, særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

FINANSTILSYNET

Århusgade 110 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 2 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Iben Schulin

913370801

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling