WorkWithUs
close-button

AARHUS HOSTEL OG HOTEL A/S

Teknisk servicemedarbejder / Ejendomsfunktionær

Aarhus

Er du praktisk anlagt, har hænderne skruet rigtigt på, og trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens?

Så er du måske den tekniske servicemedarbejder/ejendomsfunktionær, vi søger til Aarhus Hostel og Hotel.

Hos os bliver du en vigtig del af et mindre team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for vores gæster. Vi søger en alsidig medarbejder, som kan være med til at sikre, at vores bygninger, udearealer og faciliteter altid fremstår velholdte, funktionelle og indbydende.

Om Aarhus Hostel og Hotel

Aarhus Hostel og Hotel ligger i Hasselager, lige syd for Aarhus. Vi tilbyder overnatning til både private, virksomheder, foreninger og grupper samt lyse møde- og selskabslokaler til kurser, konferencer, firmaarrangementer og private fester.

Vores store grønne udearealer er en vigtig del af stedet og bliver flittigt brugt til både ophold, aktiviteter og events. Derfor er det vigtigt, at både bygninger og udendørs faciliteter altid fremstår præsentable og fungerer optimalt.

En alsidig hverdag

Stillingen er meget varieret, og dine arbejdsopgaver vil spænde bredt. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og have lyst til at finde praktiske løsninger på de udfordringer, der opstår i løbet af dagen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Vedligeholdelse af bygninger og inventar.

  • Havearbejde og pasning af vores grønne områder.

  • Mindre reparationer og praktiske opgaver.

  • Tilsyn med tekniske installationer.

  • Betjening og lettere vedligeholdelse af elektroniske låsesystemer.

  • Tilsyn med varme- og ventilationsanlæg.

  • Opsætning og flytning af borde, stole og udstyr til møder og selskaber.

  • Kontakt og koordinering med håndværkere og servicefirmaer.

  • Forefaldende praktisk arbejde på hele ejendommen.

  • Hjælp ved klargøring af lokaler og udearealer til arrangementer.

  • Deltagelse i den daglige drift, hvor opgaverne varierer efter sæson.

Der vil være perioder med mange arrangementer, hvor tempoet er højt, og andre perioder med fokus på vedligeholdelse og udvikling af ejendommen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er praktisk anlagt og kan arbejde selvstændigt.

  • Har teknisk forståelse og gerne erfaring med mindre reparationer.

  • Er ansvarsbevidst og mødestabil.

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.

  • Trives med en afvekslende arbejdsdag.

  • Har ordenssans og sætter en ære i, at tingene fungerer.

  • Er serviceminded og har en positiv tilgang til både gæster, kolleger og samarbejdspartnere.

  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt.

  • Har kørekort kategori B.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling som ejendomsfunktionær, pedel, servicetekniker eller håndværker – men det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og lære nyt.

Vi tilbyder

Hos Aarhus Hostel og Hotel bliver du en del af en arbejdsplads med stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En selvstændig og alsidig stilling.

  • En arbejdsdag med stor variation.

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone.

  • Mulighed for selv at planlægge og prioritere mange af dagens opgaver.

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vedligeholdelsen og udviklingen af ejendommen.

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og fleksibilitet vægtes højt.

  • En virksomhed i udvikling med mange forskellige typer gæster og arrangementer.

Arbejdstid

Arbejdstid og ansættelsesvilkår aftales nærmere.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

Vil du være en del af et stærkt fællesskab i Urinvejskirurgi på AUH?

Aarhus

Hos os er der plads til både faglighed, nærvær, grin og en hverdag, hvor ingen dage er ens.

Lige nu har vi to ledige lægesekretærstillinger – én på vores sengeafsnit og én i vores blæreteam. Begge stillinger er centrale for, at vores patienter oplever sammenhængende og trygge forløb, men arbejdsopgaverne er forskellige. Derfor håber vi også at høre fra dig, uanset om du brænder mest for den direkte patientkontakt eller for at koordinere komplekse patientforløb.

sengeafsnittet bliver du en del af et sekretærteam med 1,5 fantastiske kolleger (ja, den halve tæller også – og er mindst lige så fantastisk). Du kommer indimellem til at sidde sammen med en sygeplejefaglig koordinator, og hverdagen er præget af tæt samarbejde med både sygeplejersker og læger. Her bliver du en vigtig kontaktperson for patienter og pårørende, både når de møder op i afsnittet, og når de ringer til os. Du er med til at skabe ro, overblik og et godt førstehåndsindtryk – også når tempoet er højt.

I blæreteamet bliver du forløbskoordinator med en nøglerolle i patienternes blærekræft behandlingsforløb. Din vigtigste opgave bliver at planlægge og booke patienterne, så de kommer ind til udredning og behandling på rette tidspunkt. Du får meget telefonkontakt med patienter og bliver den gennemgående person, der følger op og sikrer, at hvert enkelt forløb hænger sammen. Her er struktur, overblik og et tæt samarbejde med afdelingens læger en naturlig del af hverdagen.

Fælles for begge stillinger er, at du bliver en del af en afdeling med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at arbejdsglæde smitter – både mellem kolleger og videre til vores patienter. Vi sætter pris på humor i hverdagen, også på de travle dage, og vi ved, at de bedste løsninger ofte findes i fællesskab.

Det er et ufravigeligt krav, at du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator. Du arbejder struktureret, trives med mange kontaktflader og møder både patienter, pårørende og kolleger med nærvær, venlighed og respekt.

Der vil indgå ca. 2 weekendvagter om året samt helligdagsvagter ad hoc. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Når du sender din ansøgning, må du meget gerne skrive, om du søger stillingen på sengeafsnittet, stillingen i blæreteamet – eller om begge stillinger har din interesse.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Winnie Nielsen på tlf. 3063 0339.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega(er) velkommen til Urinvejskirurgi. 

Ansøgningsfrist: 16. august 2026
Samtaler: 20. august 2026

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Skøn arbejdsplads i Trige søger en ambitiøs pædagog til fuldtidsstilling

Aarhus

Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, smil i hverdagen og imødekommende børn, der er fulde af energi og nysgerrighed? Så er du måske vores nye pædagogkollega i Børnehuset Tumlehøjen.

Vi søger en faglig engageret, omsorgsfuld og ansvarsbevidst pædagog til vores vuggestueafdeling. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. september 2026 eller snarest derefter. 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Glade børn og kompetente kollegaer: Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, en stabil personalegruppe med høj arbejdsmoral og godt humør. Vi har ca. 100 børn – heraf 36 børn i vuggestuen, fordelt på tre stuer.
  • En varm velkomst: Vi gør os umage for at tage godt imod dig. Med en mentorordning og tæt opfølgning sikrer vi, at du føler dig tryg og får plads til at bringe dine idéer og erfaringer i spil.
  • Fleksibel forberedelse: Hvor du som udgangspunkt selv tilrettelægger din tid om børn – vi tror på, at det giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes og vi står klar til at hjælpe med organiseringen af det.
  • Fokus på faglig udvikling: Hos os arbejder vi ud fra den idrætspædagogiske metode og den sproglige udvikling er et af vores primære fokusområder. Vi er i dagtilbuddet desuden i gang med et forløb med Tea Thyrre om tilknytning, selvregulering og samspil.
  • Et engageret lokalsamfund: Vi har et tæt samarbejde med skoledistriktet og en dejlig forældregruppe, der aktivt støtter op om Tumlehøjen og vores arrangementer.

Hvad leder vi efter hos dig?
Vi ønsker os en pædagog, der:

  • Er synlig, tydelig og rummelig – og trives i eller har mod på et forskelligartet samarbejde med både kollegaer, forældre og andre samarbejdspartnere, som PPR og Relationel velfærd (familiecenteret).
  • Er stabil, har en ansvarlig arbejdsmoral og stærke samarbejdsevner.
  • Formår at skabe trygge rammer for vuggestuebørnene og er nærværende i mødet med hvert enkelt barn, samt er opmærksom på deres individuelle ressourcer. 
  • Kan formidle og reflektere over børns trivsel, læring og udvikling både mundtligt og skriftligt.
  • Er god til at se muligheder og er initiativrig ift. at planlægge og udføre inspirerende og meningsfulde aktiviteter med vuggestuebørnene.
  • Kan stå inde for vores værdigrundlag. (se hjemmeside)

Hvem er vi?
Børnehuset Tumlehøjen er en integreret institution beliggende centralt i Trige og består af seks stuer: tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores børne- og forældregruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af samfundet – med omkring 30 % tosprogede børn fordelt på 15 forskellige nationaliteter. Denne mangfoldighed ser vi som en stor styrke, der beriger vores hverdag og skaber en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi kontinuerligt lærer gennem mange forskellige perspektiver.

Hos os bliver du en del af et spændende og udviklende miljø, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Du får mulighed for at være medskaber af en kultur, der er kendetegnet ved høj faglighed, stor medbestemmelse og højt til loftet.

Vil du være en del af holdet?
Så send os din ansøgning og kom gerne og besøg os, inden du beslutter dig – vi viser meget gerne Tumlehøjen frem og vi glæder os til at møde dig!

Ring gerne og lav en aftale med pædagogisk leder, Signe Have Dinesen, på tlf. 24 96 10 67.

Yderligere oplysninger:

Busruterne 2a og 118 kører lige til døren fra både Aarhus og Randers.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Signe Have Dinesen, pædagogisk leder, på mail: sihd@aarhus.dk eller på tlf. 24 96 10 67.

Ansøgning:

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Der er ansøgningsfrist: søndag d. 9. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33 eller 34.

Om dagtilbuddet:

Børnehuset Tumlehøjen er en del af Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud, der også består af dagplejen, en institution i Trige, en institution i Spørring, tre institutioner i Lisbjerg og en satellitinstitution i Lystrup. 

Du kan læse mere om, hvem vi er og hvad vi står for, på dagtilbuddets hjemmeside: www.lisbjergtrigespoerringdagtilbud.aarhus.dk 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Genopslag: Pædagogisk leder til Børnehuset Malmøgade – vil du stå i spidsen for et børnehus med retning, hverdagsmagi og høje ambitioner for børnelivet?

Aarhus

Forestil dig et børnehus, hvor børn mødes af nærværende voksne, hvor leg, relationer og deltagelsesmuligheder er selve fundamentet for hverdagen, og hvor høj faglighed går hånd i hånd med varme, humor og stærke fællesskaber.

Et sted, hvor børn ikke bare bliver passet, men mødes med nysgerrighed, tydelige voksne og høje ambitioner for deres trivsel, udvikling og plads i fællesskabet. Et sted, hvor medarbejderne vil deres fag, vil hinanden – og vil børnene.

Børnehuset Malmøgade søger en pædagogisk leder, der har lyst til at stå i spidsen for huset og sætte retning for næste kapitel. Vi fandt ikke den rette inden sommerferien – så nu har DU muligheden.

Børnehuset Malmøgade – et hus med faglighed og hverdagsmagi

I Malmøgade bliver du leder for 64 skønne børn og 15 engagerede medarbejdere. Det er et hus med mangfoldighed, stærke værdier, høj faglighed og et fælles blik for, hvad der skaber gode børneliv. Her er et rigtig godt forældresamarbejde, og en forældregruppe, der bakker op om personalet.

Hos os er Nest en vigtig del af fundamentet for det pædagogiske arbejde. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan – og at det er de voksnes ansvar at skabe rammer, hvor alle børn kan lykkes, trives og opleve sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. Derfor arbejder vi målrettet med inkluderende læringsmiljøer, tydelig organisering og deltagelsesmuligheder for alle børn.

I Malmøgade møder du et hus med god stemning, nærværende voksne og en hverdag, hvor leg, relationer og fællesskaber er helt centrale. Vi arbejder i små børnegrupper og skaber læringsmiljøer, hvor fantasi, nysgerrighed, fordybelse og børnenes perspektiver får plads. Her er plads til både struktur og spontanitet, og vi er optaget af at skabe en hverdag, der både er tryg, udviklende og sjov for børnene. 

Vi er ambitiøse på børnenes vegne, men vi ved også, at trivsel, arbejdsglæde og stærke relationer er afgørende for at lykkes. Derfor er Malmøgade også et sted med grin i hverdagen, hjælpsomme kollegaer og plads til både faglige drøftelser og hverdagsmagi.

Børnehuset ligger på Christiansbjerg i Aarhus N, tæt på både skov, sø og by, og naturen er en aktiv del af hverdagen i dagtilbuddet. De syv afdelinger i Christiansbjerg Dagtilbud har alle gåafstand til naturområdet Vestereng, og både naturen og nærmiljøet bruges aktivt i hverdagen.

Du skal have lyst til at stå i spidsen – ikke alene, men sammen med kollegaer

Som pædagogisk leder i Malmøgade bliver du en del af et engageret og ambitiøst lederteam i Christiansbjerg Dagtilbud. Her står du ikke alene med opgaven. Vi bruger hinanden aktivt, sparrer tæt, deler viden og tager fælles ansvar for udviklingen af vores dagtilbud.

Vi prioriterer ærlighed, refleksion og modet til at udfordre både egen og hinandens praksis – altid med afsæt i ønsket om at skabe de bedst mulige betingelser for børnene. Du behøver ikke kende Nest i forvejen. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på inkluderende læringsmiljøer, stærke børnefællesskaber og på at udvikle pædagogisk praksis sammen med medarbejdere og lederkolleger.

En lederrolle med retning, nærvær og mod

Som pædagogisk leder i Børnehuset Malmøgade får du det daglige ansvar for at lede og udvikle børnehuset både fagligt, organisatorisk og menneskeligt.

Du skal kunne sætte en tydelig faglig retning og omsætte Børn og Unges strategier og målsætninger til en meningsfuld og bæredygtig praksis i hverdagen. Samtidig får du ansvar for den daglige drift – herunder økonomi, mødeplaner og samarbejde med forældrerådet.

Vi leder efter en pædagogisk leder, som kan skabe følgeskab, samle personalet om en fælles retning og være tæt på praksis. En leder, der både kan inspirere, holde fast og skabe udvikling. En leder, som ser arbejdsmiljø, samarbejde og faglig refleksion som en vigtig del af kerneopgaven – og som ved, at tydelig ledelse også handler om relationer, mod og vedholdenhed.

Vi forestiller os, at du:

  • har en pædagogisk uddannelse og ledererfaring – eller solid erfaring med ledelsesprocesser og lyst til at udvikle dig som leder
  • har blik for bredere børnefællesskaber, inkluderende læringsmiljøer og lyst til at styrke, fastholde og videreudvikle vores profil som Nest-dagtilbud
  • bedriver praksisnær ledelse og kan skabe motivation, engagement og følgeskab gennem sparring, feedback og fælles læring
  • er nærværende, relationelt stærk og samlende – og møder både medarbejdere og forældre med tillid, anerkendelse og nysgerrighed
  • kan skabe struktur, overblik og sammenhæng i en travl hverdag og følger op på beslutninger, aftaler og fælles indsatser
  • tør træffe beslutninger og stå tydeligt i ledelsesrollen – også når det kræver mod, prioritering og vedholdenhed
  • er optaget af medarbejdernes forskellige perspektiver og kompetencer og ser samarbejde og fællesskab som en central del af ledelsesopgaven
  • gerne har erfaring fra 0-6-årsområdet
  • er fortrolig med digitale værktøjer og kan arbejde systematisk med både drift og udvikling.

Har du ikke en lederuddannelse, vil der være mulighed for på sigt at påbegynde en.

Derfor skal du vælge Malmøgade

Som leder i Malmøgade får du mulighed for at stå i spidsen for et børnehus med stærke værdier, høj faglighed og medarbejdere, der vil noget med deres arbejde. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor børn, fællesskaber og deltagelsesmuligheder er i centrum, og hvor der er høje ambitioner for det pædagogiske arbejde – men også plads til humor og nærvær

Løn og ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den relevante faglige organisation. Årslønnen er ca. 507.100 kr. Hertil kommer kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser jf. lokallønsaftalen.

Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Kom og mød os

Hvis du vil vide mere om stillingen eller aftale et besøg i Børnehuset Malmøgade, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Karin Lykke på telefon 29 20 41 47.

Sådan søger du

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og bilag elektronisk senest den 25. august 2026.

  • Første samtalerunde afholdes den 28. august fra kl. 9.00
  • Mellem første og anden samtale anvendes færdighedstest og personlighedstest. Tidspunkter aftales med HR-konsulent
  • Anden samtalerunde afholdes den 4. september fra kl. 9.00

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon

Børnehuset Godthåb søger en initiativrig pædagogisk assistent til 37 pr. uge

Aarhus

Om jobbet

Børnehuset Godthåb søger en omsorgsfuld pædagogisk assistent med energi og lyst til at arbejde i vores børnehaveafdeling. Stillingen er på 37 timer/uge med start d. 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt herefter. 

Det er vigtigt for os, at du er en tydelig og imødekommende voksen, og at du er åben for at lære og udvikle i jobbet. Du gør det selvfølgelig ikke alene – på stuen er der nemlig fast tilknyttet to stuepædagoger, som vil være dine tætteste sparringspartnere i hverdagen.

Som vores nye kollega skal du bidrage til arbejdet med anerkendende, nysgerrige og legende fællesskaber, som er et fokus i både vores vuggestue og børnehave. 

Ud over at være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene stuen, vil du også få stor indflydelse på den daglige planlægning og udførelse af aktiviteter i hele huset. Vi arbejder tæt sammen på tværs af stuer og har ofte fælles temaer, som vi planlægger i samarbejde.

Din arbejdstid vil være i tidsrummet 6.30-17.00, nogle gange om året skal du også deltage i personalemøder, som ligger i tidsrummet 17.15-20.15.

Din profil

Det er vigtigt, at du er en rummelig voksen, der kan se det gode i alle børn, samtidig med, at du har tydelige, forventninger og grænser og kan kommunikere det til børnene på en positiv måde. Det er din opgave som den voksne at have en positiv relation til børnene og vise dem, at du gerne vil dem i ord og handling. 

Vi lægger vægt på, at du er god til at tage initiativ og f.eks. kan sætte dig selv i gang med at lave aktiviteter med børnene, gøre klar til samling, feje efter frokosten eller hvad der behov – dine kolleger på stuen hjælper selvfølgelig med at sætte dig godt ind i rollen, og ofte vil de også give dig opgaver, som de ser behov for, bliver løst. 

i Børnehuset Godthåb foregår al læring gennem leg, hvilket betyder at de voksne også ofte er med i børnenes lege. Det kan være, vi alle leger vilde dyr på savannen en dag, hvor vi har talt om Afrika til en formiddagssamling, eller at du bliver sat i gang med at lege mekaniker sammen med en gruppe børn, som er særligt optagede af maskiner. Derfor er det vigtigt, at du har bevaret dit indre legebarn og at du er en god rollemodel, der trives med at lege i øjenhøjde med børnene samtidig med, at du bevarer overblikket på stuen.

Derfor skal du vælge os

  • Du får en masse viden om børn, pædagogik – både almen og special, psykologi. 
  • Du bliver dygtig til at sætte dig selv i spil i forhold til kolleger, børn og forældre og til at tage ledelse af mindre grupper og planlægge processer og aktiviteter – og du får mulighed for at udvikle dig på de punkter, der giver mening for dig. 
  • Du bliver en del en personalegruppe, som er bredt fordelt på alder og køn, som brænder for at lykkes med opgaven hver dag. Dine kommende kolleger er fagligt dygtige og er særligt engagerede i arbejdet omkring det enkelte barns deltagelse i børnefællesskabet – og de elsker at lære fra sig så du kan få den allerbedste oplevelse i hele din ansættelse.
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, der prioriterer arbejdsmiljøet og det kollegiale samarbejde højt – har vi det godt med hinanden som voksne, smitter det af på børnegruppen.
  • Har du en interesse for udeliv, musik, fodbold eller noget helt andet, får du rig mulighed for at arbejde med det sammen med børnene.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere information om jobbet kan du kontakte pædagogisk leder Jan Linneberg på telefonnummer 4025 6359 i tidsrummet 9-15. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 3. august 2026.

Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, skal du sende os en ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du kan se dig selv byde ind i arbejdet som pædagogisk assistent. Det er vigtigt, at du forholder dig konkret til stillingsopslaget og hvordan du kan byde ind i forhold til de beskrevne opgaver. 
 
Vi forventer, at afholde samtaler løbende og vi ser frem ril at modtage din ansøgning.

Om os
Børnehuset Godthåb består af to børnehavegrupper med 20 børn i hver og to vuggestuegrupper med 12 børn i hver gruppe – vi hjælper hinanden på tværs, særligt ved travlhed.

Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af cirka 600 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn 

Du kan læse mere om Børnehuset Godthåb og Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her.
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

It-projektleder til digitale løsninger, der gør en reel forskel i sundhedsvæsenet

Aarhus

Hvis du tydeligt kan mærke motivationen, når projektledelse handler om at samle mennesker, skabe retning og få vigtige løsninger sikkert i mål, så skal du læse videre her.  

Vil du derudover også bruge din projektlederfaglighed på it-projekter, der skal fungere i en klinisk hverdag, hvor patienter, sundhedspersonale og hospitaler er afhængige af, at teknologien spiller, så har vi måske netop jobbet til dig her i Billeddiagnostik i Digitalisering og It. 

Dig, der kan samle trådene 

Hos os kommer du helt tæt på nogle af de digitale systemer, der understøtter fremtidens sundhedsvæsen. Det er AI-løsninger til radiologien, aktiviteter og spor i sundhedsreformen, anskaffelse af nye systemer, regionale og nationale udbudsprojekter. 

Som projektleder har du ansvar for at drive it-projekter fra idé til implementering. Opgaverne varierer i størrelse og kompleksitet, men fælles for dem er, at de kræver blik for både mennesker, teknologi, kliniske arbejdsgange og organisatoriske hensyn. 

Kort sagt: Du driver projekter, hvor teknologi, klinik og samfundsudvikling mødes, og får dem landet godt i praksis til drift med struktur og grundighed. 

Du kommer blandt andet til at: 

  • Planlægge og lede it-projekter på tværs af organisationen 
  • Skabe overblik over fremdrift, økonomi, tidsplaner, risici og afhængigheder 
  • Facilitere samarbejde mellem klinikere, ledere, it-specialister, leverandører og andre samarbejdspartnere 
  • Sikre kvalitet, forankring og momentum, også når mange interesser skal balanceres 
  • Bidrage til, at løsningerne bliver implementeret og fungerer i praksis 

Dig, der både kan og vil 

Vi leder efter en projektleder, der får energi af at få mennesker, planer og løsninger til at hænge sammen. Du behøver ikke kende sundheds-it eller billeddiagnostik fra dag ét, men du skal have lyst til at sætte dig ind i et område, hvor projekterne er komplekse, konkrete og vigtige. 

Vi forestiller os, at du har: 

  • Erfaring med projektledelse eller projektkoordination 
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner 
  • Evnen til at skabe struktur og overblik i tværgående projekter 
  • Et stort drive og lyst til at tage ansvar for fremdrift 
  • Interesse for digitalisering af sundhedsvæsenet 

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med it-projekter, større organisationer og forskellige projektmodeller. Erfaring fra en politisk styret organisation og evnen til at navigere i et komplekst interessentlandskab er også relevant. 

Udover spændende opgaver – hvad får du så hos os

I Billeddiagnostik bliver du en del af et team med drift- og forvaltningsansvar for de billeddiagnostiske systemer. Det betyder, at du kommer helt tæt på både de faglige specialister og de kliniske systemer.  

Du bliver samtidig en del af en af Danmarks største digitaliserings- og it-afdelinger med omkring 650 medarbejdere fordelt på mere end 25 afdelinger. Vi er en stor organisation, men også en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har plads til både faglig sparring, gode grin og samtaler om andet end projekter. 

Hos os får du et stærkt fagligt og socialt fællesskab, fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Vi har fokus på trivsel og på, at du får mulighed for både personlig og professionel udvikling. 

Vil du med på holdet? 

Hvis det lyder som lige noget for dig, så send os dit CV og en motiveret ansøgning senest søndag den 23. august. Fortæl os gerne, hvad du kan som projektleder, hvorfor du har lyst til at arbejde med digitalisering i sundhedsvæsenet, og hvad vi kan se frem til med dig som ny kollega. 

Vi forventer at holde 1. samtaler den 1. september og 2. samtaler den 7. september. Du kan forvente at udfylde en personprofil i forbindelse med ansættelsesprocessen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte områdeleder i Billeddiagnostik Lene Lund på lene.lund@rm.dk. 

Obs: Lene Lund holder ferie fra den 16. juli til den 10. august. 

Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer  

Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.

Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere. 

Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

DII Solsikken i Hjortshøj søger medhjælper til vores skønne vuggestue

Aarhus

Så er det nu at du kan komme med på holdet, vi har fået mulighed for at ansætte en medhjælper til vuggestuen. Vi søger derfor en omsorgsfuld og frisk medhjælper til en fast stilling i vores skønne vuggestue. Du vil blive en del af et team, hvor I er 2 pædagoger og 2 medhjælpere på hver vuggestue gruppe. I Solsikken er der 26 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. 

Stillingen er på 37 timer og med start fra 1 sep. og gerne lidt før hvis muligt. Vi ønsker at få en medhjælper som kan se sig selv være i stillingen det næste års tid. 

Om jobbet:
Som medhjælper i DII Solsikken bliver du en del af en varm og kompetent personalegruppe, som vil tage dig under deres vinger og hjælpe dig godt på vej i dit nye arbejde. At være medhjælper i Solsikken byder på forskellige arbejdsopgaver, det vil være alt fra leg på gulvet med de mindste børn, til ture ud af huset og til at hjælpe med de praktiske opgaver så hverdagen hænger sammen. Du vil være en del af begge vuggestue grupper, da vi arbejder på tværs af stuerne, og er sammen i middagsstunden.
I Solsikken har vi fokus på børnefællesskabet, på børnenes udvikling, læring og trivsel. 

I vuggestuen har vi lige nu ekstra øje på at indrette læringsmiljøer på vores to stuer, så de tilgodeser børnenes behov. Dette er en spændende proces, som åbner op for mange snakke og nye små tiltag i vores hverdag. Vi arbejder på tværs af de to vuggestuegrupper med aldersopdelte aktiviteter, ligesom vi er sammen på tværs af både huset men også vuggestuen i ydertimerne. 

Det vil være pædagogerne som sætter den pædagogiske retningen og som har ansvaret for hvordan dagen forløber. Men vi vil meget gerne have dine input med, da vi er et hold som spiller sammen. 

I ydertimerne er vi sammen med børnehaven, så selvom du bliver ansat i vuggestuen, vil du også være sammen med børnehaven. 

Praktisk info

  • Din arbejdstid vil ligge mellem 6.30 og 17, 
  • Der vil være månedlige aften personalemøder med mødepligt – Du får en årsplan, så du ved hvornår de ligger.
  • Det er nemt at komme ud til os, både bus 12 og letbanen holder stort set lige ude foran døren 

Din profil:
Vi prioriterer at du hviler i dig selv, har relationelle og empatiske egenskaber såsom god øjenkontakt og let til smil og latter. Vi søger en medhjælper som ser sig selv være i børnehøjde, som motiveres af at lege og være sammen med børnene, både på gulvet, i sandkassen og hvor ellers legen kunne finde sted. 

Vi forventer, at du giver følgeskab til de beslutninger som træffes. 
Det vil være en fordel hvis du før har arbejdet med børn og stået med ansvaret for andres børn, men det er ikke et krav.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde et dejligt hus med en masse glade børn og engagerede medarbejdere, som altid står klar til at hjælpe med stort og småt, og som gerne yder en ekstra indsats for at skabe gode rammer for alle børn. Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på det fede børneliv både pædagogisk og strukturelt.

Vi er et hus, der bevæger sig fremad sammen, hvor medarbejderne møder ind med lethed, arbejdsglæde og lyst til at bidrage, og hvor vi lykkes i fællesskab.

Vi arbejder med Stærkere Læringsfællesskaber og den ny styrkede lærerplan, og vi er optaget af at føre det ud i praksis, vi er gode til at se børne perspektivet og arbejde herudfra. 

Solsikken ligger i Hjortshøj som er et lille velfungerende landsbysamfund med skønne unger og engagerede og ressourcestærke forældre, der er gode til at bakke os op.

Det var lidt om os, og vi vil glæde os til at høre mere om dig. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere: 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe i uge 32 og få en snak med pædagogisk leder Charlotte Juul Lundgaard på telefon: 4185 4816 eller stedfortræder Christina på 2479 2917. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 11. august 2026. 
 
Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler d. 14. august om formiddagen.

Om os
Solsikken ligger i et smørhul med skønne udemuligheder, hvor der både er skov og bæk. Letbanen holder næsten lige ude foran vores dør.

Solsikken er en del af Nordbyernes dagtilbud. Vi er et dagtilbud med 9 afdelinger. Her arbejdes med fællespasning og andre projekter på tværs af institutionerne. Solsikken er også en del af Hjortshøjuniverset, hvor der arbejdes med hele 0 – 100 års perspektivet. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside her
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler, AUH

Aarhus

Kan du forestille dig at blive en del af et helt særligt speciale, hvor både kompleksitet og familiedannelse er i højsæde, og at blive en del af en faglig stærk og engageret personalegruppe der kæmper for at give nybagte familier den bedste start? 
Så er Barselsafsnittet på AUH - stedet for dig. 

I Barselsafsnittet søger vi nye kollegaer med opstart pr. 1. oktober 2026, eller efter aftale. 

Der søges til 2 faste stillinger, samt mulighed for vikariat af minimum 6 måneders varighed.

Om Barselsafsnittet 

Som sygeplejerske/jordemoder hos os, ansættes du i barselsafsnittet og har primært vagter her. I takt med du får øget kendskab til afsnittets patienter og kompleksitet, får du samtidig mulighed for at kombinere arbejdet med funktioner i familieafsnittet og vores efterfødselsklinik. 

Barselsafsnittet rummer 22 stuer og på Familieafsnittet 10 stuer, som bemandes døgnet rundt. 

Vores efterfødselsklinik håndterer alt akut kontakt med nybagte familier i de første levedøgn, denne funktion er bemandet i dag- og aftentimer, hvor vi også kører ud til hjemmebarselsforløb. 

Vores arbejdsdag består af en bred diversitet og kompleksitet i opgaver. Her er et meget højt flow der stiller krav til et godt overblik, en interesse for det normale såvel som det komplicerede barselsforløb. Og ikke mindst tværfaglig - og tværsektorielt samarbejde der fordrer gode samarbejdsevner og fleksibilitet. 

Vi har mange studerende og vi ser det som en vigtig opgave at medvirke til gode uddannelsesforløb. 

Vi sætter en stor ære i at være et fagligt fyrtårn i såvel svangre omsorgens kerneopgaver samt de komplekse og krævende obstetriske behandlinger. Vi venter ikke på at fremtidens svangre omsorg sker af sig selv, men er aktive i målrettet at være med til at skabe den. Dine idéer, nysgerrighed og din viden kan derfor også løbende være med til at udvikle vores afdeling og fremtidens barselsforløb. 

Vi ser det som essentielt at arbejde aktivt for en et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor en normal hverdag med højt tempo, mange forskelligartet opgaver, stort flow og høje krav også rummer mulighed for hjernepauser, kollegial sparring og oplevelsen af at vi er sammen om opgaven. Et kendetegn for afdelingen er et stort fællesskab og interesse for hinanden samt stor faglig stolthed.  

Aktuelt 

I kvindesygdomme og fødsler arbejder vi aktuelt med en bred vifte af forbedringer og transformation såvel fagligt som organisatorisk. Vi er optagede af at blive en bevidst udviklende organisation, hvor man som medarbejder har udviklingsmuligheder og kan se sig selv i mange år. 

Lyder det som noget for dig, kan vi tilbyde 

  • passion for det individuelle og fagligt meningsfulde patientforløb 
  • et spændende speciale med stort fagligt engagement, politisk bevågenhed og ambitioner 
  • indflydelse på arbejdsmiljøet, arbejdsgange og processer 
  • godt humør og et stærkt sammenhold på tværs af enheder i en stor organisation 
  • en arbejdsplads, der er optaget af udvikling både fagligt og organisatorisk 
  • en afdeling, hvor vi arbejder med trivsel, motivation og udvikling i medarbejdergruppen 
  • et højt tempo og stort flow af patienter.

Vi ønsker en ny kollega, der 

  • har en stærk faglig profil og som har hjerte for arbejdet med barselspleje, og drømmer om at understøtte det normale i særligt komplicerede og sårbare forløb. 
  • gerne vil levere høj faglig kvalitet – og ønsker at arbejde tværfagligt 
  • kan reflektere over egen praksis og har lyst til innovation og udvikling 
  • kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold 
  • er stabil og kan bevare overblik i en afdeling med høj kompleksitet og højt flow 
  • gerne har erfaring inden for barselspleje, svangre omsorg eller neonatal pleje – men det er ikke et krav. 

Er du jordemoder er der mulighed for at indgå i et nyt set-up, hvor vi afprøver delestilling mellem fødegang og barselsafsnittet, over en 2-årig periode.  

Her skal man arbejde skiftevis i en 6 ugers periode i barselsafsnittet efterfølgende 6 ugers periode på fødegangen, men med primær ansættelse i Barselsafsnittet.  

Hvis du ikke er kendt i barselsafsnittet på AUH vil det kræve ca. 3-4 mdr. på fuld tid i barselsafsnittet, før man kan søge ind i en delt stilling.  

Skriv gerne i din ansøgning, hvis dette kunne have interesse. 

Om Kvindesygdomme og fødsler som overordnet afdeling 

Kvindesygdomme og Fødsler varetager omsorgen for gravide, fødende og barslende samt behandling af patienter inden for det gynækologiske speciale. Vi varetager gynækologiske funktioner inden for almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og onkologisk gynækologi. Årligt har vi ca 5.000 fødsler, knap 10.000 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg. 

I Kvindesygdomme og Fødsler er vi 370 fagligt stolte, engagerede og innovative medarbejdere. Hele afdelingen rummer fire senge- og familieafsnit med samlet 56 pladser, et fødeafsnit med 12 fødestuer og 10 klinikker. Derudover er Aarhus Jordemoderpraksis og Familieambulatoriet med regional funktion også en del af vores afdeling. Disse funktioner har til huse i særskilte lokaler og har begge satellitfunktioner. 

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, som bliver tilrettelagt under hensyntagen til dine ønsker. Du skal forvente ca. otte aften-/nattevagter på fire uger. Weekendvagter kan ønskes svarende til hver 2. weekend i 8 timers vagter og når man er oplært, kan hver 3 weekend i 12 timers vagter ønskes. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist d. 14. August 2026.

Samtaler afholdes d. 24. August 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bouillon

Inspektør søges til Bouillon, Aarhus

Aarhus

Inspektør søges til Bouillon, Aarhus

Bouillon søger en passioneret og dedikeret inspektør / supervisor til vores dynamiske team. Vi er en virksomhed i vækst, og vi tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et miljø med højt til loftet og godt kollegaskab. Vi søger en person der motiveres af at skabe uforglemmelige oplevelser for både gæster og medarbejdere. Om du er en person der enten har erfaring med ledelse i restaurationsbranchen, eller blot har solid erfaring som tjener og leder efter det næste skridt i sin karrier, så er denne stilling måske noget for dig!

Om stillingen:
Som inspektør hos Bouillon vil du have en central rolle i den daglige drift af restauranten. Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • At være ansvarshavende på dagen og bære ansvaret for alle aktiviteter i restauranten.

  • At lede og fordele arbejdet blandt medarbejdere (nogle dage om til 20 personer), sikre en gnidningsfri service og et højt serviceniveau.

  • At lede ved eksempel og inspirere teamet ved selv at gå forrest i både service og arbejdsmoral.

  • At drive service i restauranten, fra start til slut og sikre gæsternes fulde tilfredshed.

  • At have et tæt samarbejde med vores inspektør team og restaurantchefen.

Hvem er du?
Vi søger én, der har erfaring fra en lignende stilling i restaurationsbranchen, og som har forståelse for de udfordringer, der kan opstå. Du besidder evnen til at bevare overblikket og handle effektivt i travle situationer. Vigtigst af alt, er du dygtig til at kommunikere og samarbejde, og du er en god kollega.

Hvorfor vælge Bouillon?

  • Bliv en del af et skønt team, der vægter samarbejde og godt humør højt.

  • Arbejd i en konceptrestaurant, som skaber unikke oplevelser for både gæster og ansatte.

  • Bliv en del af en organisation i rivende udvikling, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet og der er gode udviklingsmuligheder for dig - både fagligt og personligt.

 Sådan søger du:

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og være med til at løfte Bouillon til nye højder, ser vi meget frem til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV til job@restaurantbouillon.dk senest den 16. august – men hellere i dag end i morgen, da vi afholder jobsamtaler løbende. Husk at skrive i emnefeltet, at du søger stillingen som inspektør til Aarhus.

Vi glæder os til at møde dig!

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MØLLEVANGS SOGN - KASSEREREN

Kirke- og kulturmedarbejder søges

Aarhus

Barselsvikariat, 37 timer/uge ved Møllevang Kirke – tiltrædelse 1. oktober 2026 (eller gerne før)

Har du lyst til at arbejde med mennesker og kirke – og være med til at skabe fællesskaber, der giver mening?
Møllevang Kirke søger en engageret barselsvikar for vores kirke- og kulturmedarbejder. Vi leder efter én som både kan igangsætte, samle og skabe relationer i et mangfoldigt sogn. Vi har mange ambitioner, men mest af alt ønsker vi en barselsvikar, der med sin personlighed og drive er i stand til for en periode at træde ind i Møllevang Kirke og blive en central del af kirkens arbejde blandt mange forskellige mennesker.

Om Møllevang Kirke

I Møllevang Kirke arbejder vi for at give mennesker rum for tro, livsmod og handlekraft. Vi er en åben kirke med mange aktiviteter og fællesskaber – og med ambition om at være en nærværende og aktiv medspiller i lokalområdet.

Sognet er præget af stor diversitet – socialt, kulturelt og religiøst – og vi ser det som en styrke og en mulighed i vores arbejde.

Dine opgaver

Du bliver en central del af kirkens liv og arbejde – med særligt fokus på det diakonale og relationelle arbejde i sognet.

  • Opsøgende arbejde med børn og familier

Du tager initiativ og skaber aktiviteter, der bringer mennesker sammen. Du arbejder opsøgende og indgår i samarbejde med bl.a. den boligsociale indsats i Frydenlund, Folkehuset Fuglebakken, skole, daginstitutioner og foreninger.

  • Fællesskaber

Du udvikler og understøtter fællesskaber for forskellige målgrupper – herunder børn, familier, tosprogede og ældre – med både faglighed, energi og menneskelig indsigt.

  • Ungevision

Vi vil også være kirke for og med unge. Du bliver en vigtig medspiller i at omsætte denne vision til konkrete aktiviteter sammen med præster og frivillige, og fortsætte udvikling af, hvad det vil sige at være kirke for og med unge i Møllevang.

  • Frivillighed

Du har blik for at engagere mennesker og skabe gode rammer for frivillige. Du kan rekruttere, koordinere og lede frivillige og bidrage til et levende og inkluderende miljø omkring kirken.

Vi tilbyder

  • Et meningsfyldt job med mange facetter
  • Mulighed for at præge sognets aktiviteter
  • Et engageret kollegafællesskab med forskellige fagligheder
  • Et arbejdsmiljø med plads til idéer, initiativ og udvikling
  • En varieret hverdag med mange samarbejdspartnere
  • Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse

Vi søger en barselsvikar, som

  • Har interesse for kirken, og kan identificere dig med Folkekirkens værdigrundlag.
  • Er god til at skabe relationer, og møder mennesker, der hvor de er; er tillidsvækkende, nysgerrig og god til at kommunikere.
  • Har en relevant uddannelse og lyst til at udvikle sin faglighed – eller har stærke kompetencer indenfor det pædagogiske, sociale og kirkelige.
  • Har erfaring med at skabe noget for og med én eller flere af målgrupperne
  • Har erfaring med frivilligledelse.
  • Trives i samarbejde og kan arbejde selvstændigt.
  • Kan føre idéer ud i livet – og synes udvikling er sjovt.
  • Er god til at organisere, koordinere og har organisatorisk overblik.

Ansættelsesforhold

Ansættelsen som kirke-& kulturmedarbejder sker ved Møllevang Sogn, der er beliggende Møllevangs Allé 47-49, 8210 Aarhus V. Arbejdsstedet vil være Kirken, kirkens andre bygninger og lokaliteter i sognet.

Ansættelsen er fuld tid, og foregår primært i hverdagenes dagtimer, men i et vist omfang også i skoleferier, weekender og aftner.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejder.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Opfylder du ikke kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere dit kompetenceniveau, aflønnes du i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.200 – 439.395 kr.

Opfylder du kompetencekravet aflønnes du i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 364.780 – 497.428 kr.

Dertil kommer et årligt OK-tillæg på 3.630,79 kr.

Der er ikke rådighedsforpligtelse i stillingen, og der ydes derfor ikke rådighedstillæg.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Daglig leder Maibritt Lysgaard Pedersen, tlf. 6112 8154 (ferie uge 30&31)
  • Sognepræst Hanne Jul Jakobsen, tlf. 2929 9695 (ferie uge 30)

Ansøgningen sendes gennem Jobindex: https://www.jobindex.dk/c?t=h1683118&ctx=w

Ansøgningsfrist: 13. august 2026
Samtaler: forventes afholdt 19. august 2026 (evt. 2. samtale 20. august kl. 18–21)

Der indhentes referencer før en eventuel 2. samtale, og der indhentes børneattest ved ansættelse.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Teknisk servicemedarbejder / Ejendomsfunktionær

Er du praktisk anlagt, har hænderne skruet rigtigt på, og trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens?

Så er du måske den tekniske servicemedarbejder/ejendomsfunktionær, vi søger til Aarhus Hostel og Hotel.

Hos os bliver du en vigtig del af et mindre team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for vores gæster. Vi søger en alsidig medarbejder, som kan være med til at sikre, at vores bygninger, udearealer og faciliteter altid fremstår velholdte, funktionelle og indbydende.

Om Aarhus Hostel og Hotel

Aarhus Hostel og Hotel ligger i Hasselager, lige syd for Aarhus. Vi tilbyder overnatning til både private, virksomheder, foreninger og grupper samt lyse møde- og selskabslokaler til kurser, konferencer, firmaarrangementer og private fester.

Vores store grønne udearealer er en vigtig del af stedet og bliver flittigt brugt til både ophold, aktiviteter og events. Derfor er det vigtigt, at både bygninger og udendørs faciliteter altid fremstår præsentable og fungerer optimalt.

En alsidig hverdag

Stillingen er meget varieret, og dine arbejdsopgaver vil spænde bredt. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og have lyst til at finde praktiske løsninger på de udfordringer, der opstår i løbet af dagen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Vedligeholdelse af bygninger og inventar.

  • Havearbejde og pasning af vores grønne områder.

  • Mindre reparationer og praktiske opgaver.

  • Tilsyn med tekniske installationer.

  • Betjening og lettere vedligeholdelse af elektroniske låsesystemer.

  • Tilsyn med varme- og ventilationsanlæg.

  • Opsætning og flytning af borde, stole og udstyr til møder og selskaber.

  • Kontakt og koordinering med håndværkere og servicefirmaer.

  • Forefaldende praktisk arbejde på hele ejendommen.

  • Hjælp ved klargøring af lokaler og udearealer til arrangementer.

  • Deltagelse i den daglige drift, hvor opgaverne varierer efter sæson.

Der vil være perioder med mange arrangementer, hvor tempoet er højt, og andre perioder med fokus på vedligeholdelse og udvikling af ejendommen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er praktisk anlagt og kan arbejde selvstændigt.

  • Har teknisk forståelse og gerne erfaring med mindre reparationer.

  • Er ansvarsbevidst og mødestabil.

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.

  • Trives med en afvekslende arbejdsdag.

  • Har ordenssans og sætter en ære i, at tingene fungerer.

  • Er serviceminded og har en positiv tilgang til både gæster, kolleger og samarbejdspartnere.

  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt.

  • Har kørekort kategori B.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling som ejendomsfunktionær, pedel, servicetekniker eller håndværker – men det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og lære nyt.

Vi tilbyder

Hos Aarhus Hostel og Hotel bliver du en del af en arbejdsplads med stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En selvstændig og alsidig stilling.

  • En arbejdsdag med stor variation.

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone.

  • Mulighed for selv at planlægge og prioritere mange af dagens opgaver.

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vedligeholdelsen og udviklingen af ejendommen.

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og fleksibilitet vægtes højt.

  • En virksomhed i udvikling med mange forskellige typer gæster og arrangementer.

Arbejdstid

Arbejdstid og ansættelsesvilkår aftales nærmere.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

AARHUS HOSTEL OG HOTEL A/S

Beringvej 8361

Vigtige datoer

Indrykket: 6 July 2026

Ansøgningsfrist: 2 August 2026

Kontaktperson

Jeanette Fisker

Jeanette@aarhushostel.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling