WorkWithUs
close-button

Høje-Taastrup Kommune

Specialpædagoger til Tonerne – høj faglighed, tæt samarbejde og små børnefællesskaber

Høje-Taastrup

Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for børn med særlige behov? Hos Tonerne bliver du en del af et specialpædagogisk tilbud med otte børn i alderen 2-6 år og et engageret team på fem medarbejdere. Her arbejder vi med nærvær, struktur og stærke relationer, så hvert barn får de bedste muligheder for at udvikle sig og blive en del af et fællesskab.

Vi søger to specialpædagoger, der har lyst til at bringe deres faglighed i spil og være med til at udvikle vores pædagogiske praksis.

Et lille tilbud med store ambitioner

Tonerne er Kildehusets basisgruppe og en del af et integreret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Vi arbejder tæt sammen på tværs af huset og er optaget af at skabe udviklingsmuligheder for alle børn. Lige nu arbejder vi med at videreudvikle vores struktur og læringsmiljøer – både ude og inde, så de i endnu højere grad understøtter det enkelte barns behov og deltagelse i fællesskaber.

Dine vigtigste opgaver er at skabe struktur, tryghed og udviklingsmuligheder for børn med særlige behov. Samtidig bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring børnene og deres familier.

Du skal blandt andet:

  • planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og udviklingsbehov 
  • skabe en tryg, struktureret og genkendelig hverdag for børnene 
  • understøtte børnenes kommunikation, trivsel og deltagelse i fællesskaber 
  • dokumentere og følge op på den pædagogiske indsats 
  • samarbejde tæt med forældre, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere 
  • bidrage til den fortsatte udvikling af Tonernes pædagogiske praksis.

Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. Vi prioriterer sparring, refleksion og en åben dialog om vores pædagogiske arbejde.

Du får løbende faglig sparring fra eksterne samarbejdspartnere, og vores ledelse er tæt på hverdagen og prioriterer, at du få mulighed for at deltage i efteruddannelse, netværk og udviklingsforløb, som giver dig ny viden og nye redskaber i din pædagogiske praksis. Du bliver også en del af Klynge A, som består af 6 dagtilbud, hvor vi har et fælles fagligt, socialt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt fokus.

Vi er på udkig efter dig som er uddannet pædagog og har erfaring med – eller lyst til – at arbejde inden for specialområdet. Du trives i en hverdag, hvor struktur, relationer og faglig refleksion går hånd i hånd. Samtidig arbejder du tæt sammen med både kolleger og forældre om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og skaber trygge, forudsigelige rammer
  • møder børnene med nærvær, nysgerrighed og faglighed
  • er nysgerrig på egen praksis og bidrager til fælles læring
  • ser forældrene som en vigtig del af barnets udvikling
  • har lyst til at bringe leg, sang, bevægelse og kreativitet aktivt i spil i hverdagen
  • Bidrager til et sundt og glædesfyldt arbejdsmiljø

Kom og besøg os

Det er svært at mærke en arbejdsplads gennem en jobannonce. Derfor vil vi meget gerne invitere dig forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Så kan du møde os, opleve Tonerne og få en fornemmelse af, om det er her, du skal være vores nye kollega.

Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sabrina Brichs på 21 13 47 93. Send gerne en sms, så ringer hun dig op.

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord både i opgaver og fællesskabet.

Kildehuset ligger på adressen Vejtoften 1, 2630 Taastrup, og bussen kører lige til døren, så det er nemt at komme til og fra arbejde.

Praktisk information

Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 med mulighed for tidligere start.

Ansøgningsfristen er 18. august 2026. Vi holder samtaler i uge 35.

Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 36.454,- kr. pr. md. plus pension.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
112
Få flere jobtilbud
Array

SIEB TEKNIKS ApS

Servicetekniker til SIEB Teknik

Høje-Taastrup

Bliv en del af vores afdeling i Hedehusene og arbejd med teknologi, der holder Danmark forbundet

Vil du have et job, hvor din tekniske ekspertise gør en reel forskel?

Hos SIEB Teknik udvikler, installerer og vedligeholder vi kritiske kommunikationsløsninger for nogle af Danmarks vigtigste organisationer. Vores kunder tæller blandt andet forsvar, beredskab, forsyningsselskaber, sundhedssektoren og industrien – steder hvor stabil kommunikation er afgørende.

Vi søger nu en servicetekniker til vores afdeling i Hedehusene, som ønsker en spændende og varieret hverdag med installation, service og fejlfinding af avancerede kommunikationsløsninger. Du bliver en del af et stærkt teknisk team med høj faglighed, stor frihed og gode udviklingsmuligheder.

Dine arbejdsopgaver

Som servicetekniker bliver du en vigtig del af vores serviceafdeling og arbejder både fra vores afdeling i Hedehusene og ude hos kunder primært på Sjælland.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Installation og idriftsættelse af kommunikationsløsninger

  • Service, vedligeholdelse og fejlfinding

  • Test, konfiguration og programmering af udstyr

  • Teknisk support og kundebesøg

  • Dokumentation og kvalitetssikring

  • Samarbejde med kolleger og kunder om tekniske løsninger

Du får en grundig oplæring og bliver en del af et team, hvor sparring, kvalitet og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk uddannelse eller relevant erhvervserfaring

  • Trives med en varieret hverdag og tekniske udfordringer

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver

  • Er serviceminded og god til at skabe relationer med kunder

  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team

  • Har kørekort (kategori B)

  • Kan sikkerhedsgodkendes

Erfaring med radiokommunikation, netværk eller elektronik er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er din tekniske forståelse og lyst til at lære.

Derfor skal du vælge SIEB Teknik

Hos os bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed og en uformel kultur, hvor medarbejderne er vores vigtigste ressource.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En spændende og afvekslende hverdag

  • Stor frihed under ansvar

  • Grundig oplæring og løbende efteruddannelse

  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab

  • Arbejde med den nyeste teknologi inden for radiokommunikation, TETRA, DMR og private netværksløsninger

  • Attraktiv løn efter kvalifikationer

  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst

Om SIEB Teknik

Siden 2014 har SIEB Teknik været specialister i kritisk kommunikation. Vi udvikler, installerer og vedligeholder professionelle kommunikations- og sikkerhedsløsninger for virksomheder og organisationer, hvor stabil drift er afgørende.

Vi samarbejder med nogle af branchens førende teknologipartnere og leverer løsninger til kunder i hele Danmark. Hos os bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på kvalitet i alt, hvad vi gør.

Vil du være en del af SIEB Teknik?

Læs den fulde jobannonce og ansøg via vores hjemmeside:

www.sieb.dk/jobhossieb

Send din ansøgning til Malene - mafi@sieb.dk. Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte os på 70 20 26 36. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Vestegnens bedste skole søger dansk- og matematiklærere

Høje-Taastrup

Er du vild med matematik, science og idræt? Eller er det dansk, sprog og kulturfag, der får dig op om morgenen?

Så håber vi, at du har lyst til at blive en del af Torstorp Skole.

Vi søger nye kolleger til både vores yngste og ældste elever. Fælles for stillingerne er, at du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler idéer og udvikler undervisningen sammen.

Til vores ældstetrin (6.-9. klasse)

Vi søger både en dansk- og engelsklærer og en matematiklærer.

Som dansklærer får du mulighed for at få sproget til at sprudle og være med til at udvikle elevernes faglighed og fællesskab.

Som matematiklærer skal du kunne gøre matematik levende, meningsfuld og forståelig – og have lyst til at skabe gode læringsoplevelser sammen med dine kolleger.

Har du også fag som science, fysik/kemi, idræt eller skoleskak, er det kun et ekstra plus.

Til vores yngstetrin (0.-5. klasse)

Vi søger en matematiklærer, der har lyst til at arbejde med undersøgende matematik, sproglig opmærksomhed og stærke børnefællesskaber.

Vi samarbejder tæt på årgangen, så du skal have lyst til både at byde ind med egne idéer og bygge videre på andres. Har du andre fag eller kompetencer, hører vi også meget gerne om dem – der er gode muligheder for at bringe dem i spil.

Sådan arbejder vi

På Torstorp Skole arbejder vi med projektbaseret læring 10-12 uger om året som en del af Høje-Taastrup Kommunes satsning Fremtidens Skole. Vi oplever, at det giver eleverne nye måder at lære på, og derfor er det en vigtig del af vores hverdag.

Vi arbejder også med blandt andet:

  • holddeling  
  • co-teaching  
  • tæt årgangssamarbejde 
  • faste teammøder hver onsdag eftermiddag. 

Hos os skal du kunne arbejde selvstændigt, tage initiativ og gå forrest, når det er nødvendigt. Men du skal også kunne være en holdspiller, der bakker op om fælles beslutninger og bidrager til et godt samarbejde.

Hvad møder du hos os?

Hos os er der højt til loftet og plads til gode idéer. Hvis noget kan gøre skoledagen endnu bedre for eleverne, vil vi gerne prøve det af.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og altid kan finde en kollega eller leder at sparre med. Vi tror på, at arbejdsglæde smitter – og at vi lykkes bedst, når vi løfter i flok.

Det gælder både for eleverne og for os voksne.

Praktisk information

Tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter. 

Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 38525,76 kr. + pension.

Vi indhenter børne- og straffeattest inden ansættelse. 

Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2026, og vi holder samtaler løbende.

Du behøver ikke sende en lang ansøgning. Fortæl os kort, hvorfor du har lyst til at blive en del af Torstorp Skole, og send dit CV.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Line Kølby på telefon 61 46 01 42 eller mail linekol@htk.dk – også hen over sommeren.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Experis A/S

Vi søger på vegne af Zepro Danmark A/S: Mekaniker/tekniker til værksted i Ishøj

Høje-Taastrup

På vegne af vores kunde, Zepro Danmark A/S, søger vi en dygtig og engageret medarbejder til deres værksted i Ishøj. Har du interesse for mekanik, hydraulik og tekniske løsninger – og trives du i et miljø med højt tempo og stærkt sammenhold – så kan dette være jobbet for dig.
Hos Zepro bliver du en del af et kompetent team bestående af fire mekanikere/teknikere samt en værksteds-supervisor. Her er samarbejde, sikkerhed og kvalitet i fokus, og du får en hverdag med varierede opgaver og gode udviklingsmuligheder.

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med mekanisk arbejde – enten professionelt eller fra hobbyprojekter

  • Baggrund inden for hydraulik, mekanik, smedearbejde eller lignende

  • Erfaring med service og reparation af læssebagsmække er en klar fordel

  • Kørekort B (kørekort C er en fordel)

  • Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav


Personlige kompetencer

  • Du er nysgerrig, engageret og motiveres af tekniske udfordringer

  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet i dit håndværk

  • Du trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver

  • Du har øje for detaljen og forstår samtidig vigtigheden af effektivitet

  • Du er serviceminded og sætter en ære i at levere et godt resultat

  • Du bidrager positivt til samarbejdet og det sociale miljø


Zepro tilbyder

  • Et sikkert arbejdsmiljø med fokus på risikovurdering og ordnede forhold

  • En uformel og sund omgangstone i et stærkt team

  • Løn efter kvalifikationer

  • Overenskomst under SKAD og Dansk Metal

  • Pension og sundhedsforsikring


Arbejdstider
Mandag – torsdag: 07.30 – 16.00 Fredag: 07.30 – 13.00
På sigt vil der være deltagelse i vagtordning.

Interesseret?
Experis håndterer rekrutteringen på vegne af Zepro. Søg gerne via nedenstående link.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Psykolog søges til FamilieFOKUS i Høje Taastrup – tværfagligt arbejde med familier i sorg og krise (landsdækkende indsats)

Høje-Taastrup

Har du lyst til at gøre en forskel for familier, der har et barn eller en ung med livstruende sygdom? Og motiveres du af at arbejde i et fagligt stærkt og engageret tværfagligt miljø? 

FamilieFOKUS med base i Høje Taastrup søger en erfaren psykolog med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. 

FamilieFOKUS er en del af Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Region Midtjylland. Vi er et landsdækkende tilbud, der arbejder med familier i hele Danmark – og du vil derfor blive en del af en indsats, der rækker ud over lokalområdet, og skaber værdi på nationalt niveau. 

Om jobbet 

FamilieFOKUS tilbyder tre typer indsatser: ophold, forløb i hjemmet samt familiekurser. Vores arbejde består primært af tværfaglige samtaler og interventioner - med mulighed for supplerende individuelle forløb i et begrænset omfang. 

Vi arbejder helhedsorienteret med hele familien – barnet, forældre, søskende, pårørende og netværk. Størstedelen af arbejdet foregår i familiens eget hjem med afsæt i familiens behov og ønsker. 

Dine arbejdsopgaver 

Afholde støttende samtaler med børn, unge og deres familier 

Bidrage til vidensudvikling og forankring af FamilieFOKUS 

Undervise og supervisere relevante målgrupper og fagpersoner 

Vi tilbyder 

Faglig sparring og ekstern supervision i et tværfagligt team 

Engagerede kolleger og en velfungerende arbejdsplads med høj faglighed 

Gode muligheder for kurser og efteruddannelse 

Faglige kvalifikationer 

Vi forestiller os, at du: 

Er cand.psych. og har gennemført praksisuddannelsen / er autoriseret psykolog 

Har interesse for arbejdet med alvorligt syge børn og deres familier i eksistentielle kriser 

Ønsker at udvikle dine kompetencer inden for formidling, undervisning og supervision 

Har lyst til at bidrage til udviklingen af den palliative, tværfaglige indsats i FamilieFOKUS 

Er fleksibel og indstillet på opgaver i hele landet - herunder rejseaktivitet med overnatning 

Trives med også at indgå i praktiske opgaver i forbindelse med ophold og kurser 

Vi lægger desuden vægt på erfaring med: 

Samtaler med børn og familier 

Arbejde med sorg, krise og stress i målgruppen 

Relationsarbejde og familiesamspil 

(Børne)palliation 

Sundhedspsykologi og psykosocial rådgivning til familier med alvorlig sygdom eller handicap 

Tværfagligt samarbejde 

– eller andre relevante kompetencer, som kan styrke vores indsats 

Arbejdssted og vilkår 

Stillingen er forankret på vores kontor i Høje Taastrup, hvor du vil have din daglige tilknytning. 

Som en del af vores landsdækkende arbejde vil der være rejseaktivitet i forbindelse med opgaver hos familier i hele landet. Derudover vil der være mødeaktivitet i Aarhus cirka én dag hver tredje uge. 

Vi stiller bil til rådighed, og det er derfor en forudsætning, at du har kørekort. 

Arbejdstiden er 30–37 timer ugentligt efter nærmere aftale og med varierende arbejdstider. 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger 

Du er velkommen til at kontakte: 

Afdelingsleder Debbie Thorsø, tlf. 21450148 

Faglig koordinator Hilde Skrudland, tlf. 40409373 

Psykolog Lotte Munkholm Højfeldt, tlf. 29295301 

Ansøgningsfrist: 16. august 2026 
Samtaler forventes afholdt: 24. august 2026 

Læs mere om os: 
www.familie-fokus.dk 
www.ikh.rm.dk 

IKH løser opgaver for kommuner og regioner og deltager desuden i udviklings-, forsknings- og satspuljeprojekter. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling eller efter nærmere aftale. 
Medarbejdere i omplacering i Region Midtjylland har fortrinsret til stillingen. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Munck Asfalt - Svogerslev

Specialarbejder til betjening af strygejern til stort maskinhold, Svogerslev

Høje-Taastrup

Har du erfaring med asfaltudlægning og betjening af strygejern? Trives du med en hverdag i den friske luft og vil du være en del af et godt arbejdsmiljø? Så læs med her

I Muncka Asfalt, Svogerslev er vi på udkig efter en ny kollega! Vi søger dig, som har erfaring med at betjene strygejern og som lyst til at blive en del af et stort maskinhold, der primært arbejder med opgaver på Sjælland. Vi er et velkørende team med et godt fællesskab og et stort engagement i en virksomhed med ordnede forhold og en uformel tone.

Vi leder efter dig, som:

  • er vant til at arbejde med håndværktøj i asfaltudlægning og har sans for detaljen.
  • kan tage fat, er mødestabil og trives i et stærkt team, hvor alle hjælper hinanden.
  • har almindeligt kørekort B
Vi tilbyder dig:

  • en stabil arbejdsplads med fast udgangspunkt i Svogerslev
  • gode kolleger og et stærkt sammenhold på holdene
  • løn og pension efter overenskomst
  • fokus på sikkerhed, trivsel og orden i sagerne
  • en kultur baseret på enkelhed, respekt og rettidig omhu
  • mulighed for videreudvikling og efteruddanelse
Praktiske oplysninger
Har du spørgsmål - kontakt Formand, Tomas Brodka på tlf.: 4138 6783

Interesseret?
Du søger stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen"
Samtaler og ansættelse: sker løbende
Opstart: Hurtigst muligt efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Patent- og Varemærkestyrelsen

Regnskabsmedarbejder med blik for detaljen – vil du være en del af en stærk økonomifunktion?

Høje-Taastrup

Har du styr på regnskab, sans for detaljer og lyst til at arbejde i en organisation, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder i Patent- og Varemærkestyrelsens økonomienhed.

Vi søger en engageret kollega, der trives med ansvar og kvalitet i opgaveløsningen. Hos os får du en vigtig rolle i den daglige drift af økonomifunktionen, hvor du både arbejder selvstændigt med dine egne opgaver og indgår i et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.

Om jobbet

Som regnskabsmedarbejder får du ansvar for en række centrale regnskabs- og økonomiopgaver, der bidrager til en effektiv og velfungerende økonomistyring.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sikre høj kvalitet i regnskabsprocesserne.
  • Behandle bilag i SDI og RejsUd
  • Følge op på regnskabserklæringer fra Statens Administration
  • Udarbejde og vedligeholde instrukser
  • Oprette og vedligeholde stamdata
  • Bidrage til månedsregnskabet
  • Rådgive og servicere organisationen i regnskabstekniske spørgsmål
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger. Samtidig får du mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer og på sigt udvide din opgaveportefølje i takt med dine interesser og erfaringer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for regnskab eller økonomi og erfaring fra det statslige område. Du har kendskab til Navision og de fælles statslige systemer som eksempelvis Navision Stat, SDI og RejsUd.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har en solid regnskabsforståelse og stærk talforståelse
  • Trives med struktur, orden og kvalitet i opgaveløsningen
  • Arbejder systematisk, grundigt og følger opgaverne helt til dørs
  • Tager ansvar og har blik for både detaljer og helhed
  • Er serviceorienteret og hjælpsom – også når tempoet er højt
  • Er fortrolig med Microsoft Office
Kort sagt søger vi en kollega, der får tingene til at glide, skaber værdi gennem høj kvalitet og bidrager positivt til både drift og samarbejde.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en moderne og markedsorienteret styrelse under Erhvervsministeriet. Vores mission er at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Det gør vi ved at behandle ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og designrettigheder samt ved at sikre, at danske virksomheder kan beskytte og udvikle deres idéer – både nationalt og internationalt.

Vi er en professionel og kundeorienteret organisation, hvor høj faglighed går hånd i hånd med udvikling og samarbejde. Vi har kontorer i Taastrup og Ikast, og arbejdsstedet for denne stilling er Taastrup.

Pr. 1. januar 2027 flytter styrelsen til nye lokaler på Langelinie Allé 17 på Østerbro.

Vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø højt. Derfor tilbyder vi blandt andet personaleforening, sociale arrangementer, massageordning, træningsfaciliteter, kantineordning, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Du bliver en del af økonomienheden, som består af 10 engagerede medarbejdere, der værdsætter høj faglighed, samarbejde og humor. Her bliver du en del af et team, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig?

Så send din ansøgning via knappen "Søg stilling" eller via www.dkpto.dk/job senest 12. august 2026.

Vedhæft gerne CV, eksamensbeviser og øvrige relevante bilag.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 34 og 2. samtaler i uge 35. Der indgår test i rekrutteringsprocessen.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst med HK Stat, og der indhentes straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Jill Ahrensberg på telefon 43 50 82 22 eller mail jia@dkpto.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.





Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Transform Logistics

Søger stabil og ansvarlig Chauffør(kategori CE)

Høje-Taastrup

Hos Transform Logistics oplever vi i øjeblikket vækst og søger derfor en ny kollega til vores chaufførteam. Vi leder efter en stabil og ansvarsbevidst chauffør med erfaring inden for kørsel med trækker/trailer.

Du vil komme til at køre i hele Danmark og nogle gange Sverige. Der vil være tale om at du ligger ude fra mandag til fredag, og afhængigt af din bopæl kan der være mulighed for at tage bilen med hjem. Hvis ikke, vil bilen være til rådighed på Roskildevej i Hedehusene.

Som chauffør hos os bliver du en vigtig del af en virksomhed, der har fokus på et sundt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på samarbejde og teamånd, men forventer samtidig, at du kan tage ansvar og løse dine opgaver selvstændigt. Stillingen giver dig mulighed for at påvirke din egen hverdag, og du vil få en aktiv rolle i, hvordan vi i fællesskab udvikler og optimerer vores arbejdsprocesser.

Vi forventer at du har følgende:

  • Kørekort til CE

  • Erfaring med kørsel trækker/trailer.

  • Gyldigt førerkort og eu bevis samt ADR bevis men ikke et krav

  • kendskab til køre- hviletidsregler

  • Erfaring med kørsel af 25m trailer vil være en fordel, men ikke et krav.

Er det dig vi søger så send endelig en ansøgning på iyke@transforminc.dk +4527240622

Kørekort: B (Almindelig bil)C (Stor lastbil)CE (Stor lastbil med stort påhængskøretøj)

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

SelectusPlus ApS

⚡ Elektriker søges til service, renovering og erhverv – Firmabil inkluderet -220–240 kr/time⚡

Høje-Taastrup

Er du elektriker og trives du med frihed, ansvar og afvekslende arbejdsdage?

Vi søger en dygtig elektriker til en fast stilling hos et veletableret el-firma med base i Roskilde. Opgaverne ligger primært på Sjælland, og du møder ofte direkte ude hos kunden.

Her bliver du en del af et mindre hold med korte beslutningsveje, god stemning og stor tillid til medarbejderne. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver – uden at stå alene.

Dine arbejdsopgaver

  • Serviceopgaver hos private og erhverv
  • Renoveringsprojekter
  • El-installationer i forbindelse med nybyg og ombygning
  • Fejlfinding og vedligeholdelse
  • Mindre og større entrepriseopgaver
  • Autorisationskrævende el-arbejde

Vi søger dig, som

  • Er uddannet elektriker
  • Har kørekort B
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er serviceminded og professionel overfor kunder
  • Har sans for kvalitet og godt håndværk
  • Er fleksibel og løsningsorienteret

Du får

  • Firmabil og telefon
  • Elektronisk sagsstyring og moderne arbejdsredskaber
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Gode kollegaer og et stærkt sammenhold
  • Sociale arrangementer i løbet af året
  • Alsidige opgaver inden for service, erhverv, renovering og nybyggeri

Virksomheden arbejder med alt fra klassiske serviceopgaver og renoveringer til erhvervsinstallationer, byggestrøm og større entrepriser. Der er fokus på kvalitet, ordentlighed og løsninger, der holder i mange år.

Hvis du er typen, der gerne vil have frihed i hverdagen, ordnede forhold og spændende opgaver på tværs af Sjælland, så er det måske dig, vi leder efter.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning via linket — vi glæder os til at høre fra dig!

Annoncen er oprettet af HåndværkerPLUS+ på vegne af virksomheden.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Er du vores nye administrative medarbejder til Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Høje Taastrup?

Høje-Taastrup

Er du typen, der trives med at skabe struktur, holde styr på detaljerne og sikre, at driften fungerer i hverdagen?

 Vi søger en nøgleperson, der trives med ansvar, overblik og koordinering og som får en central rolle i at sikre, at den daglige drift fungerer – både for kolleger, ledelse og de specialister, som vi understøtter.

 Om stillingen

Du får en alsidig hverdag med mange kontaktflader og opgaver, hvor struktur, overblik og service er afgørende.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Administrativ understøttelse af afdelingens specialister og afdelingsleder 
  • Journalisering og dokumenthåndtering 
  • Referatskrivning fra afdelingsmøder 
  • Korrekturlæsning, kvalitetssikring og udsendelse af rapporter 
  • Kalender- og mødekoordinering 
  • Praktiske administrative opgaver i forbindelse med afdelingens daglige drift 
  • Arbejde i forskellige IT-systemer og digitale platforme

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet kontorassistent, lægesekretær, eller har anden relevant uddannelse
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer 
  • Kan bevare overblikket, også når der er mange opgaver i gang samtidig 
  • Er serviceminded og trives med mange samarbejdsflader 
  • Har gode skriftlige formuleringsevner 
  • Er fortrolig med Microsoft 365 og generelt har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig ledet organisation, men det er ikke et krav.

En arbejdsplads med plads til både faglighed og fællesskab

Dit daglige arbejdssted er i Høje Taastrup, hvor du bliver en del af den lokale afdeling.

IKH er en organisation med medarbejdere på flere lokationer, og en del af dine nærmeste kolleger og samarbejdspartnere har base i Aarhus. Derfor må du forvente enkelte arbejdsdage og mødeaktiviteter i Aarhus i løbet af året. Vi lægger vægt på et godt samarbejde på tværs af geografi og fagligheder og arbejder aktivt med at skabe sammenhæng mellem vores lokationer.

Vi er stolte af vores arbejdsmiljø, og det er noget, vi prioriterer højt i hverdagen.

Hos os møder du engagerede og hjælpsomme kolleger, som gerne deler viden og hjælper hinanden. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, en uformel omgangstone og en arbejdsdag, hvor der også er plads til humor og sociale relationer.

Vi tror på, at gode resultater skabes bedst, når man trives på sin arbejdsplads. Derfor gør vi os umage for at skabe et miljø, hvor man både kan udvikle sig fagligt og føle sig som en del af fællesskabet. 

Vi arbejder fleksibelt og med mulighed for at tilrettelægge arbejdet på forskellige måder. Der vil være mulighed for hjemmearbejde, når det passer med opgaver, møder og samarbejdsbehov.

Om IKH
IKH er en del af Region Midt og har hovedkontor på Marselisborg Centret i Aarhus. 

I hele IKH er der ca. 170 medarbejdere fordelt på 5 områder.

Specialrådgivningen, Børn, Unge og Familier, som du skal arbejde i, har både udbud og projekter, hvor vi betjener bl.a. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Da disse forretningsområder dækker flere lovgivninger, målgrupper og kundegrupper stiller det krav til den administrative praksis.

Du bliver en del af vores afdeling i Høje Taastrup med 15 fagspecialister, administrative medarbejdere og en afdelingsleder, der arbejder tæt sammen med en tilsvarende afdeling i Aarhus, hvor områdelederen sidder.

Informationer om stillingen 

Vi stiller bil til rådighed ved mødeaktiviteter i Århus, og det er derfor en forudsætning, at du har kørekort.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt eller efter nærmere aftale og med varierende arbejdstider.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Arbejdssted: IKH, Banestrøget, 19, 2630 Taastrup

  • Ansættelse efter gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 09.08.2026
  • Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 19.08.2026 i tidsrummet 9-15. 
  • Ansættelsesdato: 01.10-2026 eller snarest derefter. 

Yderligere oplysninger hos afdelingsleder Debbie Thorsø Christensen, tlf. 21450148 - debbch@rm.dk eller  administrativ medarbejder Mette Gaarsdahl Jørgensen, tlf. 21310714 megjor@rm.dk


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🎨 MALERSVEND SØGES – VI MANGLER EN DER KAN GØRE HVERDAGEN LIDT MERE FARVERIG 😄🖌️

Høje-Taastrup

Kan du få en væg til at stå knivskarpt og samtidig holde humøret højt mens du gør det Så er det måske dig vi leder efter

Hos os bliver du en del af et stærkt team i Rødovre med omkring 80 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper som tømrere murere og malere. Vi løser opgaver inden for forsikringsskader samt facility management som betyder ejendomsdrift og service.

Vi har erfaringen og et stærkt netværk som gør at vi kan hjælpe med stort set alle typer opgaver inden for vores område.

Vi søger nu en dygtig malersvend til vores engagerede team

🧰 Opgaver
• Service og spjældopgaver
• Små og store maleropgaver
• Varierende arbejdsdage hvor to dage sjældent er ens

👷 Vi forventer
• Du er uddannet maler
• Du har erfaring fra faget
• Du er en god kollega
• Du har kørekort B
• Du er mødestabil
• Du er serviceminded

🎁 Vi tilbyder
• Fast arbejde
• Løn efter kvalifikationer
• Firmabil
• Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
• Frihed under ansvar
• Varierende opgaver så du ikke kommer til at kede dig

Her er der plads til godt håndværk og godt humør i hverdagen og vi sætter pris på folk der tager ansvar og løfter i flok 😄

📩 Kontakt os i dag:
Mail olga@entreprisegruppen.com
Telefon 60 59 74 29

Vi glæder os til at høre fra dig måske er det dig der skal være med til at sætte farve på vores næste opgaver 🎨

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Specialpædagoger til Tonerne – høj faglighed, tæt samarbejde og små børnefællesskaber

Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for børn med særlige behov? Hos Tonerne bliver du en del af et specialpædagogisk tilbud med otte børn i alderen 2-6 år og et engageret team på fem medarbejdere. Her arbejder vi med nærvær, struktur og stærke relationer, så hvert barn får de bedste muligheder for at udvikle sig og blive en del af et fællesskab.

Vi søger to specialpædagoger, der har lyst til at bringe deres faglighed i spil og være med til at udvikle vores pædagogiske praksis.

Et lille tilbud med store ambitioner

Tonerne er Kildehusets basisgruppe og en del af et integreret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Vi arbejder tæt sammen på tværs af huset og er optaget af at skabe udviklingsmuligheder for alle børn. Lige nu arbejder vi med at videreudvikle vores struktur og læringsmiljøer – både ude og inde, så de i endnu højere grad understøtter det enkelte barns behov og deltagelse i fællesskaber.

Dine vigtigste opgaver er at skabe struktur, tryghed og udviklingsmuligheder for børn med særlige behov. Samtidig bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring børnene og deres familier.

Du skal blandt andet:

  • planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og udviklingsbehov 
  • skabe en tryg, struktureret og genkendelig hverdag for børnene 
  • understøtte børnenes kommunikation, trivsel og deltagelse i fællesskaber 
  • dokumentere og følge op på den pædagogiske indsats 
  • samarbejde tæt med forældre, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere 
  • bidrage til den fortsatte udvikling af Tonernes pædagogiske praksis.

Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. Vi prioriterer sparring, refleksion og en åben dialog om vores pædagogiske arbejde.

Du får løbende faglig sparring fra eksterne samarbejdspartnere, og vores ledelse er tæt på hverdagen og prioriterer, at du få mulighed for at deltage i efteruddannelse, netværk og udviklingsforløb, som giver dig ny viden og nye redskaber i din pædagogiske praksis. Du bliver også en del af Klynge A, som består af 6 dagtilbud, hvor vi har et fælles fagligt, socialt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt fokus.

Vi er på udkig efter dig som er uddannet pædagog og har erfaring med – eller lyst til – at arbejde inden for specialområdet. Du trives i en hverdag, hvor struktur, relationer og faglig refleksion går hånd i hånd. Samtidig arbejder du tæt sammen med både kolleger og forældre om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og skaber trygge, forudsigelige rammer
  • møder børnene med nærvær, nysgerrighed og faglighed
  • er nysgerrig på egen praksis og bidrager til fælles læring
  • ser forældrene som en vigtig del af barnets udvikling
  • har lyst til at bringe leg, sang, bevægelse og kreativitet aktivt i spil i hverdagen
  • Bidrager til et sundt og glædesfyldt arbejdsmiljø

Kom og besøg os

Det er svært at mærke en arbejdsplads gennem en jobannonce. Derfor vil vi meget gerne invitere dig forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Så kan du møde os, opleve Tonerne og få en fornemmelse af, om det er her, du skal være vores nye kollega.

Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sabrina Brichs på 21 13 47 93. Send gerne en sms, så ringer hun dig op.

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord både i opgaver og fællesskabet.

Kildehuset ligger på adressen Vejtoften 1, 2630 Taastrup, og bussen kører lige til døren, så det er nemt at komme til og fra arbejde.

Praktisk information

Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 med mulighed for tidligere start.

Ansøgningsfristen er 18. august 2026. Vi holder samtaler i uge 35.

Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 36.454,- kr. pr. md. plus pension.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Høje-Taastrup Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 28 July 2026

Ansøgningsfrist: 18 August 2026

Kontaktperson

Sabrina Søs Søs Brichs

21 13 47 931

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling