WorkWithUs
close-button

Udenrigsministeriet

Skarp kollega til leverandør- og kontraktstyring i Udenrigsministeriet

København

Vil du være med til at udvikle og styre nogle af Udenrigsministeriets vigtigste serviceleverancer? Trives du i krydsfeltet mellem leverandørsamarbejde, kontraktstyring og projektledelse? Så er du måske vores nye kollega i Udenrigsministeriets kontor for Sikkerhed og Ejendomme (SIKBYG).

Opgaver og ansvar

Som en del af Serviceteamet i SIKBYG vil du i dit daglige arbejde gøre en forskel for at højne service og sikkerhed på tværs af ministeriets organisation – fra Asiatisk Plads til vores repræsentationer i hele verden.

Du får en central rolle i den løbende styring og udvikling af vores samarbejde med eksterne leverandører. Du bliver en del af Serviceteamet, hvor du bliver ansvarlig for at sikre, at leverancer lever op til kontrakter, kvalitetskrav og Udenrigsministeriets behov, som agerer i en verden under hastig forandring.

Et særligt fokus bliver implementeringen af en ny kontrakt om diplomatiske forsendelser – et område med stigende kompleksitet, høje sikkerhedskrav og stor betydning for Udenrigsministeriets globale opgaveløsning. Samtidig vil du også bidrage til styringen af leverancer under Statens Facility Management.

Stillingen giver dig mulighed for at præge udviklingen af centrale serviceområder og skabe værdi gennem stærke leverandørrelationer og effektive processer.

Du bliver ansvarlig for at:

  • implementere en ny kontrakt om diplomatiske forsendelser med ny postleverandør, herunder udvikle nye arbejdsgange og instruktioner til repræsentationerne
  • bidrage til udviklingen af leverandørstyringen inden for Statens Facility Management, herunder have dialog med Bygningsstyrelsen
  • planlægge og gennemføre leverandørmøder samt følge op på aftaler
  • udvikle og vedligeholde samarbejdet med andre centrale leverandører, herunder sikre kontraktopfølgning og høj kvalitet i leverancerne.
  • gennemgå kontrakter, fakturaer og økonomisk opfølgning
  • være sparringspartner for kolleger om serviceleverancer og kontraktforhold.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med leverandør-, kontrakt- eller facility management
  • har arbejdet med implementering af kontrakter, projekter eller større driftsopgaver
  • har forståelse for økonomi, kontraktopfølgning og fakturahåndtering
  • arbejder struktureret og kan skabe fremdrift i komplekse opgaver
  • er god til at skabe relationer og samarbejde med både interne og eksterne interessenter
  • kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk
  • ikke har noget i mod at gi’ en praktisk hånd med, hvis der opstår et akut behov.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation eller kendskab til offentlig kontraktstyring, men det er ikke et krav.

Organisatorisk placering

SIKBYG er et af Udenrigsministeriets største kontorer med mere end 70 medarbejdere. Vi har ansvar for blandt andet de fysiske rammer og sikkerheden på Asiatisk Plads og på vores repræsentationer. Du bliver ét af 17 teammedlemmer i teamet SIKBYG Service, som arbejder med sikkerhed og vedligehold på Asiatisk Plads, diplomatiske forsendelser, konferencevirksomhed og styring større projekter, herunder på bygningsområdet. Du refererer direkte til din teamleder, som sammen med de andre kolleger i teamet er din daglige sparringspartnere.

Du kan forvente at få en hverdag med stor variation i opgaverne samt blive en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi som kollegaer arbejder selvstændigt og på tværs. Vi er kendetegnet ved en ordentlig omgangstone, hjælpsomhed og respekt. Vi prioriterer en god work-life balance.

Hjemmearbejde

Udenrigsministeriet giver mulighed for hjemmearbejde, hvor det er foreneligt med løsning af opgaven, men det er ikke muligt at have faste hjemmearbejdsdage.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som fuldmægtig, økonomispecialist eller kontorfuldmægtig afhængig af din profil og i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er mandag d. 10. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at souschef Seemab Sheikh (tlf. +453392 1263, e-mail seeshe@um.dk – efter 20. juli). Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup (tlf. +45 3392 1008, e-mail thohad@um.dk).

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Professionshøjskole

Adjunkt/lektor med kompetencer inden for sygepleje, simulationsbaseret undervisning og tværprofessionalitet til sygeplejerskeuddannelsen

København

Brænder du for uddannelsen af kommende sygeplejersker? Og har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse samt sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye kollega, der sammen med en meget engageret medarbejdergruppe skal bidrage til uddannelsen af kommende sygeplejersker.

Til sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) Uddannelsesrum 4 København søger vi en adjunkt/lektor til en fast stilling.

Om jobbet
Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Du vil desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til simulationsbaseret undervisning. Såvel undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis. Derfor er det et must, at du kan undervise og arbejde professionsrettet.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.

Om dig
Vi søger en adjunkt/lektor, der primært har kompetencer inden for følgende faglige områder:

  • Nyere kliniske kompetencer
  • Sygepleje fx det akutte og kritiske
  • Klinisk beslutningstagen og - lederskab
  • Tværprofessionalitet
  • Simulation og færdighedstræning
  • Teknologi og digitalisering

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring inden for sundhedsområdet
  • Har relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring. Du skal kunne undervise deltagerbaseret og anvendelsesorienteret
  • Har erfaring med forskellige undervisningsmetoder herunder simulationsbaseret undervisning
  • Er dygtig til at skabe engagerende og inkluderende undervisning med fokus på de studerendes læring og faglige udvikling
  • Har stor lyst til at deltage i udvikling og kvalitetssikring af undervisnings- og læringsforløb
  • Er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • Har interesse for og er dygtig inden for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen og visionært
  • Er meget systematisk og har et godt overblik
  • Værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • Ønsker at indgå i et tværfagligt og udviklingsorienteret kollegialt fællesskab
  • Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger
  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • At være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • Et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 5 uddannelsesledere. Du vil blive ansat i uddannelsesrum 4, hvor vi et team på 26 adjunkter og lektorer. 

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på:

  • Der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • Der tilbydes løbende feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • Simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • I undervisergruppen arbejder vi kontinuerligt sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. oktober 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Vinter Hedensted på tlf.: +4521360425.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 10-08-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34, d. 21. august.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KFT Jylland

Frugt & Grønt ansvarlig

København

Har du styr på frugt- og grøntmarkedet, priser, kvalitet og sæsonudsving?

Hos KFT søger vi en Frugt & Grønt ansvarlig, der kan tage ansvar for en vigtig del af vores grossistforretning med fokus på asiatiske og internationale varer.

Her handler det om at være tæt på markedet, træffe hurtige beslutninger og sikre, at vi altid har den rigtige kvalitet, pris og mængde til vores kunder.

Din rolle

Du får det daglige ansvar for indkøb, vareflow og kvalitet i Frugt & Grønt. Du arbejder tæt med leverandører og markedet og sikrer, at vi altid er konkurrencedygtige på både pris og friskhed.

Du er den, der har overblik over sæsoner, udsving og muligheder – og som sikrer, at varerne rammer rigtigt i både kvalitet og timing.

Dine opgaver

  • Indkøb og styring af frugt & grønt sortiment

  • Daglig kontakt med leverandører og marked

  • Sikre kvalitet, friskhed og konkurrencedygtige priser

  • Planlægge og optimere vareflow og lager

  • Arbejde med svind, holdbarhed og LOT-tracking

  • Følge markedets priser og sæsonudsving tæt

  • Sikre stabil forsyning til kunder og butikker

Hvem vi leder efter

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med frugt & grønt, grossist eller fødevarehandel

  • Kender markedet, sæsoner og prisdannelse

  • Trives med ansvar og hurtige beslutninger

  • Har stærk forretningsforståelse og købmandskab

  • Arbejder struktureret og kan håndtere mange varer og leverandører

  • Gerne har erfaring med asiatiske eller internationale produkter

Hos KFT får du

  • En central rolle i en grossistforretning i vækst

  • Direkte indflydelse på indkøb og sortiment

  • Tæt kontakt med marked og leverandører

  • En hverdag med tempo, variation og ansvar

Kort sagt: Du bliver den, der har fingeren på pulsen i frugt- og grøntmarkedet og sikrer, at KFT altid er skarpe på pris, kvalitet og levering.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dygtig studentermedhjælper til enheden Vejviden

København

Vejviden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en engageret studentermedhjælper til en fleksibel stilling på 7,5-15 timer om ugen.

Som studentermedhjælper i Vejviden bliver du en del af en fagligt stærk enhed, hvor du kommer til at arbejde med både myndighedsopgaver og en bred vifte af administrative og udviklingsorienterede opgaver.

Du vil indgå i et team bestående af 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Teamet er travlt, velfungerende og præget af et uformelt samarbejdsmiljø. Vi lægger vægt på videndeling, grundig oplæring og faglig udvikling, så du hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til selvstændigt at kunne løse dine opgaver.

Din hovedopgave bliver at bidrage til myndighedsbehandlingen i forbindelse med kommunens tilsyn med de offentlige veje og private fællesveje. Derudover vil du indgå aktivt i teamets øvrige opgaveløsning.

Stillingen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil blandt andet have løbende dialog med enhedens tilsynsførende, som registrerer manglerne på byens veje.

Dine hovedopgaver bliver at

  • bidrage til sagsbehandling i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje, herunder henvendelser til og dialog med grundejere
  • behandle skriftlige borgerhenvendelser og henvendelser fra andre interessenter
  • sikre en effektiv håndtering af teamets fællespostkasse
  • bidrage til enhedens øvrige opgaveløsning, fx digitale eller udviklingsorienterede opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for administrative processer, myndighedsopgaver og skriftlig kommunikation.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift
  • er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab
Det er en fordel, hvis du har interesse for eller kendskab til vejområdet, offentlig forvaltning eller kommunale myndighedsopgaver. Erfaring med QGIS, GIS-værktøjer eller andre digitale platforme vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Om os
Enheden Vejviden er en del af Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv. Overenskomsten er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK.

Vi tilbyder en fleksibel 7,5-15 timers arbejdsuge, der tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv.

Forventet ansættelsesstart er september 2026 eller snarest muligt.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lisbet Steensen på 21 35 56 43 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.

Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her: Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ergoterapeut til Neurorehabilitering – Kbh (barselsvikariat)

København

Brænder du for neurorehabilitering, og/eller har du særlige faglige kompetencer indenfor feltet?

Du har nu chancen for at blive en del af holdet i et center i udvikling og her være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger. Der er tale om en ergoterapeut til døgnafdeling på 2. sal i et barselsvikariat indtil januar 2027.

Om Neurorehabilitering – Kbh
Neurorehabilitering – Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vi er et center i udvikling, der har ca. 190 medarbejdere og ledere med forskellig baggrund.  

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb således, at de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi har både en ambulant afdeling og døgntilbud.  

Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.  

Vi tilbyder

  • en stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver 
  • en inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær 
  • gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
  • en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for borgere og pårørende
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling
Om stillingen
På døgnafdelingerne arbejder vi tværfagligt i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner.

Du vil blive tilknyttet en fast afdeling, men vi arbejder på tværs af huset og hjælper hinanden. Afdelingen er placeret på 2. sal og har primært borgere over 65 år på både avanceret og specialiseret niveau.

På døgnafdelingerne er der i øjeblikket lørdagsvagt hver 5. uge og senvagt en gang om ugen. Arbejdstiden i senvagter er kl. 11-19.00.

Dine opgaver som ergoterapeut vil eksempelvis være at

  • skabe resultater sammen med borgeren og de pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
  • lave mono- og tværfaglige mål og planer sammen med borgeren og pårørende ud fra deres rehabiliteringsbehov
  • deltage i tværfaglige møder og konferencer
  • varetage både individuelle træningsforløb og holdtræning
  • samarbejde på tværs af kommunen med hjerneskadekoordinatorer og visitatorer
  • deltage i udvikling og implementering af indsatser i centret
  • arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende
Vi forestiller os, at du

  • har interesse for neurologien
  • har det rehabiliterende aspekt i alle tilgange i borgerens forløb
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt med at udføre specifikke bevægeanalyser og træning
  • formår at reflektere og dokumentere egen praksis
  • har stærke samarbejdsevner, en anerkendende tilgang til dine kolleger, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker barselsvikariatet besat snarest muligt. Ansættelsesstedet er Neurorehabilitering – Kbh på Strandvejen 119 i Hellerup. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Mere information
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Rosendal på 20 37 70 67.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RaskRask.dk ApS

Fysioterapeut med fleksible arbejdstider i København

København

Fysioterapeut med fleksible arbejdstider – Vær med til at fremme sundhed og velvære

Er du en engageret fysioterapeut, der ønsker at gøre en forskel gennem manuel behandling? Vil du også gerne have en fleksibel hverdag, hvor du bestemmer dine egne arbejdstider?  Så er det dig, vi mangler på vores team af udekørende behandlere, som bringer massagebehandlingen hjem til kunderne eller ud på arbejdspladsen.

Hvem er vi?

RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære. Vi tilbyder behandling i hjemmet og på arbejdspladsen. Med mere end 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder, er vi et populært og veletableret koncept. Vi vil gerne gøre det nemt at være selvstændig behandler og give dig frihed og fleksibilitet i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give den bedst mulige behandling og gøre en forskel, hvor det kan mærkes.

Hvad får du ud af det?

  • Fleksible arbejdstider: Hos RaskRask bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du gerne vil arbejde. Du får adgang til vores Partner App, hvorfra du selv kan vælge, hvor og hvornår du vil arbejde.

  • Stærkt netværk af fagpersoner: Du vil blive en del af vores stærke netværk, der består af mere end 250 behandlere med forskellige faglige baggrunde.

  • Din personlige profil: Du vil få din egen profil på hjemmesiden med profilbillede og profiltekst, hvor kunderne kan læse om din erfaring som behandler.

  • Minimal administration: Vi sørger for alt det praktiske såsom markedsføring, bookingsystem og administration, så du slipper for at tænke på det.

  • Faglig udvikling: Du vil få mulighed for faglig udvikling gennem sparring med andre behandlere, vores samarbejde med Aarhus Osteopati og At Work skolen samt vores interne læringsunivers.

Hvordan fungerer samarbejdet?

Vi har sørget for hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og forsikring, så du kan koncentrere dig om at give en fantastisk oplevelse til dine kunder.

Du får adgang til vores Partner App, hvor du kan se dine bookings, kontakte kunderne og vælge det område, du ønsker at dække. I PartnerApp’en kan du åbne din kalender de dage og timer, du ønsker at arbejde og derved sammensætte din arbejdsdag, præcis som du ønsker. Kunderne har mulighed for at booke en tid med dig direkte gennem vores hjemmeside, nemt og enkelt.

Alle vores behandlere kommer fra forskellige faglige baggrunde, og vi har flere fysioterapeuter med på vores stærke team. Hos RaskRask tilbyder vi ikke fysioterapi som specifik service, da vi som udgangspunkt tilbyder massage med olie. Men du er velkommen til at trække på alt din faglige viden under behandlingerne. 

Hvem er du?

  • Du er uddannet fysioterapeut.

  • Du kan se værdien i manuel behandling og elsker at gøre en forskel for andre mennesker.

  • Du er kvalitetsbevidst og serviceminded og nyder at have kontakt med mennesker i din dagligdag.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Se her : Flexjobber eller studerene til job på Østerbro - formiddag og eftermiddagsvagter - ved skøn dreng på 3 år.

København

Vil du gøre en forskel for en lille dreng og hans familie på Østerbro- 11 timer pr. uge - evt. mindre. 

Du er f.eks .flexjobber eller  studerende , ufaglært , SSH -gerne med relevant studie,  samt  børneerfaring er en stor fordel. 

Stillingen kan deles af to. 

Du kan ansættes til 1 af vagterne eller 2 af vagterne eller 3 af vagterne . 

Du/ i  ansættes hos lille dreng på 3 år- hvor du skal aflaste forældre i på hverdage og en dag i weekenden  -

Drengen  har en svær og alvorlig neurologisk sygdom med bevægelsesproblemer/spasmer, kan ikke holde sit eget hoved eller har kontrol over hans krop. Har spiseproblemer, så mades med sutteflaske som tager meget lang tid. Ofte tilbageløb. Drengen er ikke kognitivt alderssvarende og er på baby stadie. 

Drengen har brug for tryghed, omsorg og konstant opsyn da hans dagsform svinger meget.

Forældre beskriver deres søn således : 

Det vigtigste omkring vores søn er at han er en glad, opmærksom og nysgerrig dreng, som er glad for mennesker og som smiler, griner og godt kan lide musik og lyde og at kommunikere med sin omverden med lyde og smil og elsker at lege både vild og rolig og bliver glad over små succeser han opnår under leg eller træning

Arbejdstider

Hver Onsdag 4 timer i tidsrummet kl. 9-14

Hver Torsdag i tidsrummet  14:30-17:30

Samt 1 ugentlig fast weekend vagt ca. kl. 11-15 enten lørdag eller søndag efter aftale- evt. kun vagt hver anden weekend. 

Du er studerende eller er ufaglært med erfaring /evt. SSH. 

  • Du er omsorgsfuld, nærværende og trives i en tæt 1:1-relation.
  • Du har overblik og evnen til at handle roligt i uforudsete situationer.
  • Du er fleksibel og klar til at indgå i familiens dagligdag. og er ikke ryger.

Du er  mødestabil og fleksibel- og er bevist om at du ansættes hvor der virkelig er brug for din hjælp. 

Vi mangler dig, som kan trives i dit eget selskab, samtidig med at du er nærværende og omsorgsfuld. Du skal have et godt overblik og trives i 1:1 relation.

Hos Olivia Danmark får du en nærværende Områdeleder der engagerer sig i sine medarbejdere, hvor visionen er at skabe et rigere liv for flere.  Vi har overenskomst med FOA, og du er derfor sikret en række grundvilkår og aflønnes efter overenskomst, kompetencer og erfaring.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mie Skaarup på mail mie.skaarup@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 99 06 71

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Erfarne psykologer søges til hhv. to faste stillinger og et vikariat i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

København

Vil du arbejde på Danmarks største psykiatriske behandlingssted for spiseforstyrrelser hos børn og unge?

Vil du være en del af et afsnit med fingeren på den internationale puls indenfor spiseforstyrrelsesbehandling?

Vil du arbejde terapeutisk med familier og unge?

Så mangler vi psykologer til et veldrevet ambulatorie, da 2 af vores garvede psykologer starter på Specialpsykologuddannelsen i BUC.


Specialambulatoriet for Spiseforstyrrelser, B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm.

Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.

I alle enheder er forældrene direkte og aktivt involveret i behandlingen.

I den ambulante behandling er den primære arbejdsopgave at udrede for - og behandle børn og unge med spiseforstyrrelser. Behandlingen tager primært udgangspunkt i en familieterapeutisk tilgang (Familie Baseret Terapi (FBT), men der arbejdes også kognitiv adfærdsterapeutisk – primært med de ældre unge. Arbejdet foregår i tværfaglige teams bestående af to behandlere og en læge. Ambulatoriet har 32 behandlere; læger, psykologer og sygeplejersker, samt socialrådgivere, diætist og sekretærer.

Ambulatoriet er et forskningsbaseret afsnit, hvor der løbende monitoreres for behandlingens virkning over tid, samt udvikles og afprøves nye interventioner. Der er ansat to psykologer med forskningskvalifikationer til bl.a. at drive forskningsprojektet VIBUS i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatriske Centers Forskningsenhed og være med til at sikre kvaliteten af behandlingen og udvikling af den samlede faglighed i afsnittet. Alle nye behandlere kommer på et introkursus til Familie-Baseret Terapi.

Som led i afsnittes fokus på kvalitetssikring af behandlingen, er der stort fokus på supervision og efteruddannelse både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne.

Du bliver tilknyttet ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Der er fokus på at udvikle og udvide samarbejdet på tværs af Spisesøjlen så der skabes sammenhæng i patientforløbene.

Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital.

Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.


Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og evt. tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
  • Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
  • Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
  • Grundig oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi).
  • Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt tvær- og monofaglig sparring og fællesskab.
  • Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning.

Dine opgaver

  • Psykologens opgaver vil overordnet være behandlings og i mindre udstrækning udredningsarbejde.
  • Udredning og behandling af spiseforstyrrelse og ko-morbide lidelser.
  • Tværfagligt og Tværsektorielt samarbejde.

Vi forventer, at

  • Du er autoriseret psykolog
  • Du har kendskab til enten familieterapi eller kognitiv adfærdsterapi
  • Du har enten kendskab til eller interesse i Børne- og ungdomspsykiatri
  • Du gerne har erfaring inden for spiseforstyrrelsesområdet
  • Du er en psykolog, der er engageret og ønsker at gøre en forskel
  • Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet

Løn- og ansættelsesforhold
De ledige stillinger er; 2 faste stillinger og en tidsbegrænset stilling i 1 års vikariat.

Vi drømmer om, at du kan starte op d. 01.10.2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på ulla.moslet@regionh.dk eller 24483147, eller oversygeplejerske Helle Herlev Roesbjerg på 24659087.


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket her på siden, senest den 06.08.2026.
Ansættelsessamtaler holdes i uge 33.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger en eller flere tekniske seniorprojektkonsulenter

København

Brænder du for komplekse IT-projekter, og kan du sikre eksekvering af strategisk projektportefølje? Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, IT og mange forskellige fagspecialister, der sammen arbejder for Danmarks sikkerhed?

Så er det dig, vi har brug for som projekt- og PMO-konsulent hos Forsvarets Efterretningstjeneste.


Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
FE er en datadrevet organisation, hvor vi i meget vidt omfang baserer vores arbejde på avancerede it-systemer, -værktøjer og meget store datamængder. FE driver et meget betydeligt antal udviklingsprojekter vedrørende blandt andet tech og data.

Som projekt- og PMO-konsulent bliver du en nøglespiller i FE’s arbejde med de strategiske it-projekter, der skal bidrage målrettet til udviklingen af organisationen. Vi søger en struktureret og analytisk stærk medarbejder, der skal medvirke til at styrke eksekveringen af vores projektportefølje. Din organisatoriske forankring er i vores PMO, som er forankret i afdelingen for Strategisk styring og udvikling.

Du kommer til at arbejde i den projekteksekverende del af PMO-funktionen og bliver bl.a. kollega til projektlederne for FE’s strategiske IT-projekter, som du skal arbejde tæt sammen med i det daglige. Derudover vil du i hverdagen arbejde sammen med vores økonomiafdeling, styregruppeformænd samt øvrige relevante sektions- og afdelingschefer, der bidrager til de forskellige projekter.

Dine opgaver kommer blandt andet til at bestå i at:

  • Levere projektstøtte for at sikre konstant, konsekvent og sikker eksekvering.
  • Bistå med konkret problemløsning på uventede udfordringer i de enkelte projekter.
  • Vedligeholde og optimere vores ressourcepipeline samt sikre overblik over afhængighederne mellem projekterne.
  • Sikre, at der træffes de rigtige beslutninger i tide for at kunne eksekvere målrettet.
  • Sparre med projektledere om tilrettelæggelse af projekter samt projektgennemførelse.
Du og din baggrund er vigtig
Du har gerne en akademisk uddannelse inden for det teknologiske område, og vi forventer, at du har erfaring med sikker og hård projekteksekvering i større, komplekse organisationer - fx som seniorprojekt- eller programleder.

Du skal trives med, at der kan være hektiske perioder, hvor der skal træffes hurtige beslutninger og laves prioriteringer for at sikre vores Must-Win Battles.

Du er leverancestærk, ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning, og din projektmæssige værktøjskasse er på plads. FE er en teknologivirksomhed, så det er vigtigt, at du har erfaring med porteføljestyring af strategiske udviklingsprojekter inden for teknologi, IT og digitalisering, hvor især profiler med erfaring inden for IT-infrastruktur og drift foretrækkes.


Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.


Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og eksamensbevis via stillingsopslaget, senest den 31. juli 2026. På grund af sommerferie kan du forvente længere svartid, og vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34. Vi stiler mod en ansættelse fra den 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23305@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Økonomiministeriet

Skarp akademiker med lyst til at arbejde med en bred palet af økonomistyringsopgaver i Slotsholmens politiske maskinrum

København

Vil du være med til at udvikle Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomi? Har du lyst til at arbejde i Slotsholmens politiske maskinrum, opbygge et bredt kendskab til økonomistyring i staten og har du erfaring med statslig styring?

Om stillingen

Du vil indgå i et team på 12 personer, der i samarbejde opbygger og driver styringen af departementets økonomiske processer. Du bliver en central rolle i økonomistyringen af departementet.

Stillingen giver gode muligheder for at udvikle – eller videreudvikle – dit embedshåndværk og opnå en solid forståelse af, hvordan et centralt placeret departement fungerer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er en ny organisation, hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på opgaveløsningen. Der vil være mulighed for at beskæftige sig med mange forskelligartede opgaver og opbygge brede kompetencer inden for statslig økonomistyring.

Dine konkrete arbejdsopgaver sammensættes i dialog med din chef, og omfatter opgaver indenfor:

  • Budgetopfølgning og udarbejdelse af ledelsesmateriale
  • Finanslovsprocesser, budgetsager og koordineringsopgaver med styrelser og andre ministerier
  • Skriftlig sagsfremstilling af økonomiske sager, herunder bl.a. sager til finansudvalget
  • Regnskab, controlling og udarbejdelse af årsrapporten
  • Intern kontrol og tilsyn
Opgaverne løses i tæt samarbejde med resten af teamet samt departementets eksterne leverandører og samarbejdspartnere, herunder øvrige ministerier og styrelser.

Internt vil den operationelle styring af økonomiske og administrative processer bero på et dynamisk og tæt samspil med departements faglige enheder. Du vil derfor få en bred samarbejdsflade med chefer og medarbejdere i huset.

Om os

I Koncernstyring er vi 12 personer inkl. to studenter, der løser en bred pallette af opgaver inden for det administrative område. Du vil blive en del af et hold med en uformel omgangstone, hvor vi har det sjovt i hverdagen og skaber resultater i fællesskab.

Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og forstår, at vores medarbejdere har forskellige behov for fleksibilitet i hverdagen. Vi vægter det sociale fællesskab højt og afholder løbende sociale arrangementer - både i kontoret og på tværs af huset, herunder vores årlige kanalrundfart, DHL-stafet, sommer- og julefrokoster.

Om dig

Du har en relevant samfundsfaglig uddannelse som f.eks. cand.merc., cand.polit., cand.scient.pol., cand.oecon. eller lignende.

Du kan med fordel have erfaring fra centraladministrationen eller med økonomiske og/eller andre administrative processer. Det er en fordel, hvis du kender finanslovsprocessen og de statslige økonomisystemer (Statens Budgetsystem, Navision Stat, etc.).

Du skal have lyst til at indgå i en agil organisation, hvor du kommer til at få et stort ansvar og en central rolle i styringen af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Du skal derfor også være god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder og erfaringsniveauer.

Derudover forventer vi, at du:

  • er god til at tilrettelægge processer og holde overblik over parallelle opgaveforløb
  • er en skarp formidler, der kan kommunikere komplekse problemstillinger i et kort og let forståeligt format
  • er analytisk velfunderet og nytænkende, når det kommer til at løse opgaverne bedre og smartere
  • er detaljeorienteret og følger opgaverne til dørs
  • tager ansvar og trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde
Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Økonomi- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Janne Tvorup Bager (2341 5857 eller jabag@oem.dk).

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 12. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. oktober.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

Jurister til vigtige sundhedsjuridiske opgaver

København

Har du lyst til at blive en del af vores sektion Lovgivning, Udvikling og Politik og arbejde med juridisk komplicerede regler om blod, væv, celler og organer? Trives du med at være med til at bygge nye processer op? Så læs meget gerne videre.

Om Sundhedsjura og sektionen
Sektionen Lovgivning, Udvikling og Politik er en del af Sundhedsjura. Enheden består af i alt 19 medarbejdere og har ansvaret for den juridiske kvalitet i vores tilsyn med behandlingssteder og inspektion af blodbanker og vævscentre. Vi træffer afgørelser om påbud og andre sanktioner.

Du vil skulle arbejde i Lovgivning, Udvikling og Politik, som juridisk understøtter styrelsens arbejde inden for bl.a. vævslovgivningen og lov om assisteret reproduktion. Sektionen medvirker desuden ved styrelsens tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser. Sektionen håndterer også anmodninger om aktindsigt efter forvaltningsloven for hele styrelsen.

Lovgivning, Udvikling og Politik er normeret til 7 jurister og 3 studentermedhjælpere.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af en sektion bestående af engagerede jurister, som har en god sparringskultur og et velfungerende samarbejde med styrelsens sundhedsfaglige medarbejdere.

Din opgave vil blive at arbejde med de juridiske aspekter af området for blod, væv, celler og organer. Vi er i gang med at forberede styrelsen til at blive klar, til SoHO-forordningen træder i kraft den 7. august 2027. Det arbejde kommer du til at indgå i, blandt andet ved at være med til at skrive bekendtgørelser.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Godkendelse af ansøgninger om vævscentertilladelser i samarbejde med sundhedsfaglige kolleger
  • Understøttelse af inspektioner på vævscentre
  • Besvarelse af henvendelser fra sundhedsvæsenet, vævscentre m.v.
  • Udfærdigelse af regler og vejledninger
  • Samarbejde med andre enheder i styrelsen, herunder sundhedsfaglige enheder
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en juridisk baggrund og vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur eller lignende. Afhængig af indplaceringen kan det være, at du har flere års erfaring med juridisk sagsbehandling på højt niveau, regelskrivning og ministerbetjening i en politisk ledet organisation.

Vi forventer, at du:

  • Trives med sagsbehandling, hvor der er stor variation
  • Har gode samarbejdsevner og er nysgerrig ud over dine egne ansvarsområder
  • Giver dig tid til sparring, også når du har travlt
  • Har gode formuleringsevner og kan omsætte komplicerede regler til et let forståeligt sprog
Det er en fordel, hvis du:

  • Har sundhedsjuridisk indsigt og erfaring
  • Har erfaring med tværfaglige opgaver
  • Har erfaring med lovarbejde
Vi tilbyder
En spændende stilling med mange og varierede opgaver.

Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din faglighed og lære nyt.

Styrelsen er præget af et godt og tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder.

Du bliver omfattet af en gratis kaffe- og frugtordning, gratis træningsfaciliteter og en svanemærket kantine. Vi har en kunstforening og en aktiv personaleforening, der arrangerer teater- og biografture, museumsbesøg mm. Vi har cykelkælder og ligger i gå-afstand fra offentlig transport. Det er muligt at tilmelde sig p-plads ordning, og der er el-ladestandere. Styrelsen har en smuk beliggenhed på Islands Brygge med udsigt over Københavns Havn.

Vi er derudover en arbejdsplads, der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid (37 timer) og tiltrædelse ønskes pr. 1. oktober 2026.

Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.

Ansættelse kan ske som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent alt efter kvalifikationer og erfaring. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Ansøgningsfrist er den 2. august 2026.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Søren Stidsen på 40270799.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis, inkl. karakterer.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 7. august 2026.

Du kan læse mere om os på www.stps.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Skarp kollega til leverandør- og kontraktstyring i Udenrigsministeriet

Vil du være med til at udvikle og styre nogle af Udenrigsministeriets vigtigste serviceleverancer? Trives du i krydsfeltet mellem leverandørsamarbejde, kontraktstyring og projektledelse? Så er du måske vores nye kollega i Udenrigsministeriets kontor for Sikkerhed og Ejendomme (SIKBYG).

Opgaver og ansvar

Som en del af Serviceteamet i SIKBYG vil du i dit daglige arbejde gøre en forskel for at højne service og sikkerhed på tværs af ministeriets organisation – fra Asiatisk Plads til vores repræsentationer i hele verden.

Du får en central rolle i den løbende styring og udvikling af vores samarbejde med eksterne leverandører. Du bliver en del af Serviceteamet, hvor du bliver ansvarlig for at sikre, at leverancer lever op til kontrakter, kvalitetskrav og Udenrigsministeriets behov, som agerer i en verden under hastig forandring.

Et særligt fokus bliver implementeringen af en ny kontrakt om diplomatiske forsendelser – et område med stigende kompleksitet, høje sikkerhedskrav og stor betydning for Udenrigsministeriets globale opgaveløsning. Samtidig vil du også bidrage til styringen af leverancer under Statens Facility Management.

Stillingen giver dig mulighed for at præge udviklingen af centrale serviceområder og skabe værdi gennem stærke leverandørrelationer og effektive processer.

Du bliver ansvarlig for at:

  • implementere en ny kontrakt om diplomatiske forsendelser med ny postleverandør, herunder udvikle nye arbejdsgange og instruktioner til repræsentationerne
  • bidrage til udviklingen af leverandørstyringen inden for Statens Facility Management, herunder have dialog med Bygningsstyrelsen
  • planlægge og gennemføre leverandørmøder samt følge op på aftaler
  • udvikle og vedligeholde samarbejdet med andre centrale leverandører, herunder sikre kontraktopfølgning og høj kvalitet i leverancerne.
  • gennemgå kontrakter, fakturaer og økonomisk opfølgning
  • være sparringspartner for kolleger om serviceleverancer og kontraktforhold.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med leverandør-, kontrakt- eller facility management
  • har arbejdet med implementering af kontrakter, projekter eller større driftsopgaver
  • har forståelse for økonomi, kontraktopfølgning og fakturahåndtering
  • arbejder struktureret og kan skabe fremdrift i komplekse opgaver
  • er god til at skabe relationer og samarbejde med både interne og eksterne interessenter
  • kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk
  • ikke har noget i mod at gi’ en praktisk hånd med, hvis der opstår et akut behov.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation eller kendskab til offentlig kontraktstyring, men det er ikke et krav.

Organisatorisk placering

SIKBYG er et af Udenrigsministeriets største kontorer med mere end 70 medarbejdere. Vi har ansvar for blandt andet de fysiske rammer og sikkerheden på Asiatisk Plads og på vores repræsentationer. Du bliver ét af 17 teammedlemmer i teamet SIKBYG Service, som arbejder med sikkerhed og vedligehold på Asiatisk Plads, diplomatiske forsendelser, konferencevirksomhed og styring større projekter, herunder på bygningsområdet. Du refererer direkte til din teamleder, som sammen med de andre kolleger i teamet er din daglige sparringspartnere.

Du kan forvente at få en hverdag med stor variation i opgaverne samt blive en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi som kollegaer arbejder selvstændigt og på tværs. Vi er kendetegnet ved en ordentlig omgangstone, hjælpsomhed og respekt. Vi prioriterer en god work-life balance.

Hjemmearbejde

Udenrigsministeriet giver mulighed for hjemmearbejde, hvor det er foreneligt med løsning af opgaven, men det er ikke muligt at have faste hjemmearbejdsdage.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som fuldmægtig, økonomispecialist eller kontorfuldmægtig afhængig af din profil og i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er mandag d. 10. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at souschef Seemab Sheikh (tlf. +453392 1263, e-mail seeshe@um.dk – efter 20. juli). Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup (tlf. +45 3392 1008, e-mail thohad@um.dk).

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 1402

Vigtige datoer

Indrykket: 7 July 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Seemab Sheikh

seeshe@um.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling