WorkWithUs
close-button

Entreprise-Gruppen ApS

🪚 RINGSTED: ARBEJDENDE FORMAND SØGES – NOGLE ER GODE TØMRERE. ANDRE FÅR HELE SJAKKET TIL AT SPILLE.

Ringsted

🪚 RINGSTED: ARBEJDENDE FORMAND SØGES – NOGLE ER GODE TØMRERE. ANDRE FÅR HELE SJAKKET TIL AT SPILLE.

At være formand handler ikke om at råbe højest.

Det handler om at skabe overblik, tage ansvar og vise vejen.

Vi søger en arbejdende formand med erfaring fra tømrerfaget til spændende opgaver på Sjælland og i Storkøbenhavn.

🔨 Dine arbejdsopgaver

🔨 Arbejdende formand på tømreropgaver

👷 Koordinering af sjakket

📋 Sikre, at opgaverne følger planen

🤝 Samarbejde med kollegaer og kunder

✅ Bidrage til høj kvalitet i det færdige arbejde

👊 Vi tror, du...

✔ Har erfaring som tømrer

✔ Har naturlige lederevner

✔ Tager ansvar for både opgaver og kollegaer

✔ Er løsningsorienteret

✔ Har kørekort B

🚀 Vi tilbyder

🚐 Firmabil

📱 Firmatelefon

💰 Løn efter kvalifikationer

📈 Fast arbejde

💪 Frihed, ansvar og en varieret arbejdsdag

Hvis du er klar til at tage næste skridt og stå i spidsen for et sjak, så vil vi gerne høre fra dig.

📩 Send dit CV til:
nicklas@entreprisegruppen.com

📞 Eller ring på:
49 90 21 38

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
77
Få flere jobtilbud
Array

Pølsebrødet ApS

Pladesmed / Mekaniker

Ringsted

Pladesmed eller Mekaniker med godt kendskab til et svejseværk

søges til at holde en flåde på ca 30 veteranbiler i daglig drift

vi har eget stort værksted til at holder vores veteran foodtrucks kørende

vi mangler dig som syntes at gamle veteran biler er sjove

du har erfaring med rigtig mekanik, Computer og fejlsøgning med en app er ikke

noget vi bruger her på værkstedet ;)

du er også gode venner med et svejseværk og kan lave en pænt stykke pladearbejde

1 til 2 dages arbejde om ugen

er du evt flex jobber eller pensionist så passer jobbet godt til dig

du vil indgå i et team med 4 andre folk på værkstedet

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Genopslag - Byskovskolen søger 2 lærere på fuld tid med ansættelse 1. oktober 2026

Ringsted

Vi fik desværre ikke fundet alle vores fremtidige lærere, derfor søger vi forsat dig.

Stillingerne:

  • Til indskolingen søger vi en matematiklærer der kan også kan varetage N/T.
  • Til mellemtrinet/udskolingen en matematik og fysik/kemi lærer, med interesse for specialområdet.

Udover, at du brænder for at undervise og motivere alle eleverne, er du også ambitiøs i forhold til at opnå gode resultater. Du skal have høje forventninger til dine elever, have gode relationelle kompetencer og have fokus på elevernes individuelle progression.

Hvem er vi:

Byskovskolen ligger i hjertet af Benløse i den nordlige del af Ringsted. Vores to afdelinger, Asgård og Benløse, er forbundet med gang- og cykelsti gennem natur og boldbaner. Det tager kun fem minutter at gå fra A til B. Vi har cirka 730 elever fra 0. til 9. klassetrin og 130 medarbejdere.

Selv om skolen er stor, er vores kendetegn små læringsmiljøer. Vi kalder det ”små skoler i den store skole”. De mindre læringsmiljøer er med til at skabe trygge rammer for trivsel og faglighed.

For stillingerne gælder, at du skal have lyst til at arbejde med og udvikle stærke fællesskaber i samarbejde med os og eleverne, herunder:

  • tydelig klasserumsledelse
  • du planlægger og gennemfører din undervisning struktureret
  • du er bevidst om dit pædagogiske sprog
  • du er nysgerrig på, hvad du kan gøre når elever har det svært
  • du spørger dig selv og dit team, hvad jeg/vi kan gøre for at hjælpe eleverne
  • du danner gode, tillidsfulde relationer til eleverne indgå og bidrage til læringsfællesskaber, både i eget årgangsteam og med kolleger på andre årgange samt med ledelsen og ressource personer
  • du ser værdien i fællesskabet – vi er hinandens udfordringer og vi er hinandens løsninger

Vi er en teambaseret skole, hvor vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber. Vi forventer, at alle gør sig umage med deres rolle på skolen, samt at samarbejde foregår i ligeværdig dialog og med respekt for hinanden.

Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i vores fællesskab.

Du vil blive ansat efter ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen”.

Du er velkommen til at aflægger et uforpligtigende besøg.

Kontakt os gerne for at aftale et besøg og høre nærmere om stillingen:

Konstitueret viceskoleleder for udskolingen Sira Bergien på tlf. 20377963

Afdelingsleder Kenneth Hansen på tlf. 2427 4982

Samtaler holdes løbende.

Du bedes vedhæfte eksamensbevis og evt. anbefalinger og referencer. 

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Psykolog søges til barselsvikariat i Ungeliv

Ringsted

Vil du være med til at skabe håb, retning og nye muligheder for unge, der kæmper med livet?

I Ungeliv søger vi en psykolog til et barselsvikariat med opstart den 1. september eller så hurtigt som muligt.

Vikariatet løber frem til den 31. juli 2027 med mulighed for forlængelse.

Ungeliv er en del af CBU – Center for Social Støtte, Behandling og Udvikling i Ringsted Kommune, hvor socialpsykiatri, misbrugsbehandling og ungeindsatser er samlet. I Ungeliv arbejder vi med børn/unge mellem 12 og 25 år, som oplever psykiske, sociale eller trivselsmæssige udfordringer, og som har brug for støtte, rådgivning eller behandling til at komme videre i livet.

Vi tror på, at udvikling sker i relationer. Derfor møder vi de unge med nysgerrighed, respekt og en grundlæggende tro på, at mennesker kan skabe forandring i deres liv – også når livet gør ondt.

Hvad skal du lave?

Du bliver en del af et engageret tværfagligt team, hvor faglighed, humor og ordentlighed går hånd i hånd.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Kortere individuelle samtaleforløb
  • Ungepsykologforløb med op til fem anonyme rådgivende samtaler (16-25 år)
  • Screening og samtaleforløb via Lettilgængelige behandlingstilbud (12-17 år)
  • Deltagelse i gruppebehandlingsforløb
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Mulighed for at tilrettelægge netværkscafeer/undervisning sammen med kollegaer

Da flere af vores tilbud er tilrettelagt efter de unges hverdag, indgår der som en naturlig del af stillingen 1-2 ugentlige aftener, typisk frem til kl. 19.00.

Hvem er du?

Du er uddannet psykolog og har lyst til at bruge din faglighed dér, hvor den kan gøre en forskel tidligt i den unges liv.

Måske har du erfaring med ungeområdet. Måske er du nyuddannet, men ved, at du brænder for arbejdet med børn og unge. Det vigtigste for os er ikke antallet af år på CV'et, men din faglige nysgerrighed, dine relationelle kompetencer og din lyst til at indgå i et stærkt fællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet cand.psych.
  • Har interesse for terapeutisk arbejde med unge
  • Kan skabe tillidsfulde relationer og stærke terapeutiske alliancer
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde
  • Har lyst til at arbejde inden for en systemisk og narrativ forståelsesramme
  • Er fagligt reflekteret og nysgerrig på egen praksis
  • Ser muligheder frem for begrænsninger

Erfaring med gruppeforløb, forebyggende indsatser vil være en fordel, men er ikke et krav.

Hvem er vi?

Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ referenceramme og er optagede af at udvikle vores praksis i takt med de unges behov og de udfordringer, de står i. Faglig refleksion, nysgerrighed og videndeling er en naturlig del af hverdagen, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

I Ungeliv værner vi om et arbejdsmiljø præget af tillid, høj faglighed og godt kollegaskab. Her er det trygt at være fagligt ambitiøs, afprøve nye idéer og bringe forskellige perspektiver i spil. Samtidig er der plads til humor og et godt grin i en hverdag, hvor vi løfter opgaverne sammen.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • Fast supervision og løbende faglig sparring
  • Stor indflydelse på opgaveløsningen En arbejdsplads præget af tillid, humor og høj faglighed
  • En hverdag hvor ingen dage er helt ens

Praktisk

Barselsvikariat på 30-37 timer ugentligt Periode: 1. september 2026 – 1. August 2027 (med mulighed for forlængelse) Ansættelsessamtaler: 25 og 26 august Ansøgningsfrist 20 august Ansættelse sker efter gældende overenskomst Da der arbejdes med børn/unge under 18 år indhentes børneattest

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ungeliv, Anja Resen 42338841.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SelectusPlus ApS

Tømrer søges til tagarbejde i Sorø - Fast makker

Ringsted

Vi søger en dygtig og erfaren tømrer til tagarbejde i Sorø. Du skal kunne starte hurtigst muligt og være klar til at tage ansvar for dine opgaver.

Vi er en professionel virksomhed med fokus på kvalitet og effektivitet. Vores team er dedikeret til at levere de bedste resultater inden for tagarbejde og renovering.

Som tømrer vil dine primære opgaver være:

  • Tagarbejde og renovering
  • Selvstændig udførelse af opgaver
  • Kvalitetskontrol af eget arbejde
  • Samarbejde med øvrige håndværkere på projektet

Du vil få ansvar for at sikre, at arbejdet udføres i henhold til vores høje standarder.

Arbejdet vil primært foregå i Sorø og omegn. Det er vigtigt, at du har mulighed for at transportere dig selv til de forskellige arbejdssteder.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med tagarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er mødestabil og kvalitetsbevidst
  • Har gyldigt kørekort

Vi tilbyder en fast stilling med mulighed for at arbejde på spændende projekter. Du vil blive en del af et professionelt team, der værdsætter kvalitet og samarbejde. Hvis du er interesseret, så send din ansøgning allerede i dag.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning via linket — vi glæder os til at høre fra dig!

Annoncen er oprettet af HåndværkerPLUS+ på vegne af virksomheden.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Teknik og servicemedarbejder til Ringsted Musik- og Kulturskole og Kulturhus

Ringsted

Motiveres du af at have ansvar for faciliteter, udstyr og teknik i et kreativt kulturmiljø? 

Så er det måske dig, vi søger som praktisk og teknisk blæksprutte på tværs af Ringsted Musik- og Kulturskole og Ringsted Kulturhus, i et dynamisk og engageret arbejdsfællesskab hvor opgaverne er mangfoldige og dagene sjældent ens! 

Ringsted Musik- og Kulturskole udbyder undervisning i musik- og kulturfag i egne rammer med undervisningslokaler, koncertsal mm. på Ringsted tidligere kaserne samt decentralt på skoler og i daginstitutioner. 

Ringsted Kulturhus, i Ringsted midtby, benyttes af foreninger mm. til alsidige kulturelle aktiviteter. Kulturhuset har mødelokaler, stort køkken, en lille koncertsal samt en øvecontainer. 

Du vil have det overordnede ansvar, for at faciliteterne spiller på de to institutioner – herunder lyd- og lys-teknik, og du vil være en del af den samlede administration. Du vil skulle løse opgaver selvstændigt både i og udenfor huset og indimellem også i projekter og samarbejde med kulturinstitutioner og skoler mm. 

Ansættelsen er på 30/37 med arbejdstid varierende tilrettelagt i sync med Musik- og Kulturskolens sæsonplan og aktiviteter, herunder sommetider aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer og koncerter - dog som oftest mandag-fredag kl. 09.00 – 15.00. 

Du er lidt af en teknisk blæksprutte, tager ansvaret på dig og sikrer, at de fysiske rammer om Musik- og Kulturskolens undervisning, koncerter, events og projekter altid fremstår med høj standard og kvalitet. Du er klar til at tage ekstra fat, når der er behov for det for at komme i mål – med ro, overblik og overskud til uforudsigelighed. 

Du har gerne følgende faglige kompetencer og erfaring: 

  • Finder glæde ved og tager ansvar for rutineprægede daglige serviceopgaver såvel som ved at indgå i ad hoc projekter og opgaveløsning
  • Sætter en ære i at holde en høj standard for orden på lokaler, udstyr og service
  • Er god til at prioritere og selvstændigt planlægge opgaver og arbejdstid for at komme godt i mål til tiden – men også klar på at gribe uforudsete bolde i farten
  • Har relevante kompetencer/erfaring indenfor lyd-, lys- og sceneteknik – evt. også afvikling
  • Kendskab til og erfaring med opstilling og kabling af musikgear, dvs. instrumenter, forstærkere, lys- og lydanlæg, m.m.
  • Kan udføre mindre vedligeholdelses- og reparationsopgaver
  • Har grundlæggende erfaring med IT
  • Har kendskab til musik- og kulturbranchen og er vant til at samarbejde med kulturmennesker

Som person er du udadvendt og trives med at være i en positiv, tæt og proaktiv dialog med dine kolleger og er klar til at hjælpe med stort og småt i hverdagen. Du holder hovedet koldt og smilet bredt også i travle og tilspidsede perioder. Du er god til at skabe tætte samarbejdsrelationer med alle, og du kommunikerer anerkendende, positivt og klart. 

Dine vigtigste opgaver:  

Overordnet har du ansvar for, at vores lokaler er funktionelle og undervisningsklar og for at understøtte den praktiske gennemførelse af vores arrangementer og projekter. Opgaverne er bl.a.: 

  • Løbende lokaletilsyn, klargøring og omstilling mellem forskellige aktiviteter
  • Bortkørsel af affald, dagligt vedligehold af kaffeautomat og øvrigt forefaldende arbejde
  • Vedligehold og registrering af lyd-, lys-, og sceneudstyr
  • Organisering af depot og instrumentbeholdning og ajourføring af grej- og inventarlister
  • Reparation af udstyr/inventar/instrumenter i samarbejde med undervisere
  • Pakning og transport af instrumenter mm.
  • Opstilling/nedtagning af udstyr og instrumenter til koncerter
  • Koordinering (evt. afvikling) af lyd/lys ved interne arrangementer/projekter
  • Kontakt til vagt/alarmsystem og tilsyn med låsesystem og alarm
  • Kontakt og koordinering med rengøringsfirma
  • Samarbejde med kommunens ejendomscenter og koordinering med håndværkere mm.
  • Samarbejde, koordinering og opgaveløsning med andre kulturinstitutioner 

Vi tilbyder et spændende og varieret job på tværs af to levende institutioner med selvstændige ansvarsområder tæt samarbejde med 25 kolleger. 

Ringsted er en levende kulturby i bevægelse, og vi samarbejder i stor stil med Ringsteds øvrige kulturinstitutioner og ungdoms- og folkeskoler om at skabe et levende kulturliv for byens borgere. 

Du kan finde mere information om Ringsted Musik- og Kulturskole og Ringsted Kulturhus på musikogkulturskolen.dk samt ringstedkulturhus.dk 

Om stillingen og ansøgning: 

  • Stillingen er en fastansættelse på 30/37 med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid. 
  • Ansættelse den 1. september 2026 eller den 1. oktober 2026 efter aftale. 
  • Ansøgningsfrist torsdag den 6. august 2026. 1. samtalerunde onsdag den 12. august 2026 og 2. samtalerunde onsdag den 19. august 2026.
  • Med stillingen følger i mindre omfang rådighedsforpligtelse i form af telefonisk tilkald. 
  • Løn forhandles efter overenskomst for teknisk service (FOA) startende på grundtrin 18. 

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Studentermedhjælper til sekretariatet i Ældre-, Social- og Sundhedscenter

Ringsted

Kunne du tænke dig et studierelevant job i et fagligt stærkt sekretariat, der samtidigt har i et godt og uformelt arbejdsmiljø?

Social- og Sundhedscenter i Ringsted Kommune søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med og prøve forskellige konsulent- og udviklingsopgaver af i vores sekretariat.

Om arbejdspladsen

I Social- og Sundhedscenter arbejder vi med ældre-, social- og sundhedsområdet. Sekretariatet understøtter ledelsen og driften med bl.a. politisk betjening, analyser, projekter og udviklingsopgaver.

Vi lægger vægt på samarbejde, kvalitet og nysgerrighed – og du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab.

Centret består udover sekretariatet af en myndighedsenhed, flere tilbud som bl.a. forebyggelse og genoptræning, botilbud, sociale- og psykiatri tilbud, misbrugsbehandling, plejecentre og hjemmehjælp. Alt dette kan du læse mere om her.  

Vores tidligere studentermedhjælpere siger:
“Jeg har været rigtig glad for at arbejde i sekretariatet som studentermedhjælper. Det er en imødekommende arbejdsplads med stærkt fællesskab, hvor man hurtigt føler sig velkommen. Der er plads til nye idéer, og man får både ansvar og mulighed for at udvikle sig – samtidig med at der er fokus på trivsel og det sociale.” Sabrina Stud.Cand.mag i Socialpsykologi og Læring på RUC

”SSC er en arbejdsplads med et virkelig godt arbejdsmiljø og stor diversitet i opgaverne, som bevæger sig ud i mange spændende fagområder, samt hjørner af centeret. Der er altid et smil fra kollegaerne og en hjælpende hånd, til både stor og små opgaver. Her kan man få lov til at benytte sine kompetencer, tilegne sig ny viden, samt hoppe med på spændende projekter og planlægge arbejdet ud fra studie og fritidsaktiviteter. Her kan man gøre brug af den viden, man får på studiet, samt skrive nye erfaringer på sit CV.” – Rikke, Stud.Cand.Soc i virksomhedsstudier og arbejdslivsstudier på RUC.

Om jobbet

Som studentermedhjælper bliver du en del af sekretariatet og får et godt indblik i, hvordan konsulentarbejde fungerer i en kommune.

Dine opgaver kan fx være:

  • Opdatering og vedligeholdelse af vores hjemmeside
  • Bidrage til udviklings- og implementeringsopgaver
  • Formidling af rapporter, projekter, og politikker
  • Bidrage til analyser og diverse undersøgelser
  • Planlægning af møder og temadage
  • Bidrage til udarbejdelse af spørgeskemaer og gennemførsel af interviews i samarbejde med konsulent
  • Skrive referater fra møder 
  • Ad hoc-opgaver

Opgaverne kan tilpasses dine kompetencer og udvikle sig over tid. Du får grundig introduktion og løbende sparring fra engagerede kolleger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse (fx samfundsvidenskabelig, kommunikativ eller administrativ)
  • Er nysgerrig og har gå-på-mod
  • Kan holde styr på flere opgaver ad gangen og har godt humør
  • Arbejder struktureret og har gode analytiske evner
  • Har stærke skriftlige kompetencer
  • Kan arbejde selvstændigt og med forskellige samarbejdspartnere

Det tilbyder vi

  • Et fleksibelt studiejob på ca. 15 timer om ugen
  • Et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø
  • Relevante opgaver der styrker din profil og giver relevant erfaring
  • Fleksibilitet i forhold til eksamensperioder


Praktisk info

Ansøgningsfrist: 6. august 2026
Start: 1. september 2026
Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst 

Skulle du have spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Pia Kjær-Sørensen på tlf.: 2118 3840 (træffes efter d. 16. juli i tidsrummet kl. 9-11) eller pr. mail.: pkso@ringsted.dk

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RD Regnskab

🔧 Elta Solar søger tømrer/montagemandskab til montering af solceller ☀️

Ringsted

Vil du være en del af den grønne omstilling og arbejde med fremtidens energiløsninger?
Elta Solar søger dygtige og engagerede medarbejdere til montage af solceller.

Om jobbet

  • Montering af solcelleanlæg på tage og facader

  • Arbejde i teams med fokus på kvalitet og sikkerhed

  • Samarbejde med vores elektrikere og øvrige montører

  • Mulighed for både faste projekter og varierende arbejdsopgaver

Hvem søger vi?

  • Du er uddannet tømrer eller har erfaring med tagarbejde/montage

  • Alternativt er du ufaglært, men med hænderne skruet rigtigt på og lyst til at lære

  • Du er mødestabil, arbejder struktureret og kan samarbejde i et team

  • Kørekort B er en fordel

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en virksomhed i vækst

  • Grundig oplæring i solcellemontage

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone

  • Løn efter kvalifikationer

  • Mulighed for at blive en del af en branche med stor fremtid

👉 Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at søge!

Elta Solar – en del af den grønne fremtid 🌱

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Flexjobber - til ledsagelse af skøn dreng på 11 år - Ringsted til Slagelse - Barselsvikariat.

Ringsted

Barselsvikariat på 3 timer pr. Uge - dog arbejder man hver anden torsdag og fredag fra kl. 14.00-17.00 ( man har før fri) ulige uger 6 timer. 

Jobbet handler om man møder på skolen i Ringsted og ledsager en dreng på 11 år til hans bosted i Slagelse - man overvåger drengen for små epileptiske anfald - i den bus der kører ham til bostedet. 

Efter han er afleveret - venter der en taxa der kører ansatte retur - det tager ca. 1,5 timer alt i alt , man aflønnes for 3 timer. 

Drengen er den skønneste glade dreng - der kan klare sig selv- og taler i EN stavelser. 

Det er med kort oplæring da hans behandlinger er supernem- selvopstart bliver den 13/8 kl.14.00 - ansættelsen ca. 12 til 15 mdr. 
Du er stabil og fleksibel - du har kollega der ledsager drengen onsdag og torsdag i lige uger   -

Der kan være behov for i hjælper hinanden med evt. byt omkring ferie eller sygdom. 

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Claus Bo Brandt på mail claus.andersen@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 74 24 60

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pølsebrødet ApS

Foodtruck medarbejder til større Foodtruck virksomhed

Ringsted

Halløj derude 😁

Sæson 2026 er i gang, og vi mangler skinkekutter-kaptajner til en en af vores 15 Foodtrucks

(hvis nogen skulle være i tvivl, betyder skinkekutter pølsevogn/Foodtruck 😎🌭).

Vi søger ikke én bestemt type, men alt fra dig, der har sabbatår og gerne vil tjene mønt til drømmerejsen,

til dig der mangler et job, hvor hver dag faktisk er lidt en fest 🥳

Det kan også være dig, der mangler lidt ekstra at lave én eller to dage om ugen.

Måske er du flexjobber. Kort sagt: Alle er velkomne, så længe du bidrager med godt humør og gåpåmod 💪😁

Vi har en større flåde af foodtrucks, så der er rig mulighed for at komme ud på de danske landeveje til nogle fede events 🚚🎉

“Pølsevogn” er et vidt begreb her faktisk,

da vi serverer alt fra pølser til pandekager, kebab og flæskestegssandwich – kort sagt alle mulige former for streetfood 🌭🥞🥙

En kaffevogn og en fadøls-brandbil triller vi også ud med ☕🍺

du vil blive en del af et ungt tema med masser af gang i og vi holder naturligvis fredagsbar så tit det er muligt

og naturligvis et par fede firmafester ;)

Er du bange for at sommerformen forsvinder når du står i en foodtruck

så er der 500 meter fra firmaet et Træningscenter hvor vi betaler adgangen så det er gratis at træne :)

Du:

• har kørekort 🚚

• er naturligvis mødestabil

• kan finde ud af at tage ansvar

Arbejdstid aftales.

Kunne det være noget for dig?

Så smid en mail på job@polsebrodet.dk

Vi mangler dig 🫵🔥

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Auto Logik A/S

Chaufføransøgning Sjælland og øerne

Ringsted

Chauffør til teamet øst for Storebælt 


Vi har i alt 170 dygtige chauffører, der hver dag leverer hundredevis af fabriksnye og brugte biler ud til vores kunder i hele landet. Drømmer du om at være en del af et dynamisk team, hvor hverdagen aldrig er ens, så har vi den perfekte mulighed for dig.


Om stillingen
Du er ansvarlig for at transportere biler ud til vores kunder i hele landet, og du planlægger selv dine ruter og læs på optimal vis ud fra de tildelte ture. Du er vores ansigt udadtil, og du sikrer, at vores kunder altid får en god oplevelse, når du kommer på besøg. De fleste i vores øst-team kører ud fra Ringsted og kommer hjem hver dag, men nogen ligger også ude i løbet af ugen, eller kører ud fra andre mindre lokationer. Anfør det gerne i bemærkningsfeltet, hvis du har særlige ønsker. 


Om dig

Det er ikke et krav, at du har erfaring med autotransport - vi hjælper med en grundig oplæring. Vi foretrækker dog, at du har min. 2-3 års erfaring med distributionskørsel med stor lastbil, da det er krævende og udfordrende i sig selv at lære at læsse en autotransporter. Du har C/E-kørekort, førerkort og EU-bevis. Du kan kommunikere på dansk, og du udstyret med et smil på læben. Det er vigtigt, at du er robust og udholdende, og at du kan bevare roen i pressede situationer. Hvis du samtidig er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at yde en fantastisk service, så er det helt perfekt!


Vi tilbyder

Du får en masse hjælpsomme kolleger, hvoraf mange har høj anciennitet i firmaet. Der er en høj grad af frihed, en varieret arbejdsdag og masser af udfordringer. Hvis du ovenikøbet er typen, der er lidt tosset med biler, så er vi den helt rigtige arbejdsplads:) Vi værdsætter desuden mangfoldighed og fællesskab på kryds og tværs, og vi mødes jævnligt til festlige lejligheder. 


Vi tilbyder god løn med pension, særlig opsparing samt et tillæg, der ligger ud over den overenskomstmæssige løn (3F/ATL overenskomsten). Vi udstyrer dig med en flot arbejdstøjspakke og betaler en sundhedsforsikring efter 3 måneders ansættelse.


Du er også meget velkommen til af kontakte vores afdelingschef for chauffører, Kenneth Kendra på 81402344 eller kdk@autologik.dk


Hvis du er interesseret i at komme med på Danmarks stærkeste team inden for autotransport, så send dit CV via linket her i opslaget. Ønsker du at medsende en kort ansøgning, er du naturligvis også velkommen til det.


Vi glæder os til at høre fra dig :)

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges

ODIN ENGINEERING A/S

Slagelse

Hos ODIN Engineering søger vi en dygtig industritekniker/CNC-operatør, der trives med komplekse opgaver, høj præcision og produktion i små serier.

Du kommer til at arbejde med programmering, opstilling og CNC-bearbejdning på moderne bearbejdningscentre, hvor forståelse for emnets funktion og kompromisløs kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Det, du producerer, monteres ofte i vores helt unikke maskinkonstruktioner her på site eller ude i verden.

favourite-job-icon Gem

🪚 RINGSTED: ARBEJDENDE FORMAND SØGES – NOGLE ER GODE TØMRERE. ANDRE FÅR HELE SJAKKET TIL AT SPILLE.

🪚 RINGSTED: ARBEJDENDE FORMAND SØGES – NOGLE ER GODE TØMRERE. ANDRE FÅR HELE SJAKKET TIL AT SPILLE.

At være formand handler ikke om at råbe højest.

Det handler om at skabe overblik, tage ansvar og vise vejen.

Vi søger en arbejdende formand med erfaring fra tømrerfaget til spændende opgaver på Sjælland og i Storkøbenhavn.

🔨 Dine arbejdsopgaver

🔨 Arbejdende formand på tømreropgaver

👷 Koordinering af sjakket

📋 Sikre, at opgaverne følger planen

🤝 Samarbejde med kollegaer og kunder

✅ Bidrage til høj kvalitet i det færdige arbejde

👊 Vi tror, du...

✔ Har erfaring som tømrer

✔ Har naturlige lederevner

✔ Tager ansvar for både opgaver og kollegaer

✔ Er løsningsorienteret

✔ Har kørekort B

🚀 Vi tilbyder

🚐 Firmabil

📱 Firmatelefon

💰 Løn efter kvalifikationer

📈 Fast arbejde

💪 Frihed, ansvar og en varieret arbejdsdag

Hvis du er klar til at tage næste skridt og stå i spidsen for et sjak, så vil vi gerne høre fra dig.

📩 Send dit CV til:
nicklas@entreprisegruppen.com

📞 Eller ring på:
49 90 21 38

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Entreprise-Gruppen ApS

Gammel Strandvej 2990

Vigtige datoer

Indrykket: 17 July 2026

Ansøgningsfrist: 11 September 2026

Kontaktperson

Nicklas Mikkelsen

nicklas@entreprisegruppen.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling