WorkWithUs
close-button

Encounter ApS

Psykolog til vores afdeling i København

København

Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste 
omstændigheder for klinisk psykoterapi. Vi har indrettet os på en måde, så vi tilbyder de bedste elementer fra den privatpraktiserende psykologs hverdag kombineret med de kvaliteter, som en fast arbejdsplads tilbyder. Modellen tilbyder en god balance mellem frihed og stabilitet.

Opgaver og kvalifikationer:

Vi søger en dygtig og erfaren psykolog til vores kontor i København. Som psykolog hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt fællesskab og indbydende fysiske rammer. 

I psykologhuset Encounter arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi. Vi arbejder primært med anden bølge, men supplerer med metoder fra tredje bølge. Din primære 
arbejdsopgave som psykolog hos Encounter vil bestå i terapeutiske samtaler, men der også vil være mulighed for andre initiativer såsom afholdelse af workshops, foredrag, gruppeterapiforløb mm. 

Terapien er vores spidskompetence, og derfor er det vigtigt, at du som psykolog formår at skabe et trygt og professionelt grundlag for samtaler, der kan sætte en hurtig forandringsproces i gang.

Encounter tilbyder: 

- Fokus på den terapeutiske kerneopgave – og minimalt administrativt arbejde
- De bedste muligheder for at blive fagligt stærk i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
- Ugentlig supervision med erfarne psykologer inden for KAT
- Månedlig ekstern supervision med nogle af de mest anerkendte KAT-psykologer, såvel danske som internationale
- Kursus- og temadage
- En arbejdsplads med indbydende fysiske rammer
- Stærkt kollegialt fællesskab, med plads til individet
- Fleksibilitet ift. egen arbejdsgang og kalender
- Sociale arrangementer og et stærkt og varmt socialt fællesskab 

Vores psykologteam arbejder tæt sammen, hvilket gør os i stand til at løfte det faglige 
niveau gennem en række tiltag. Vi tilbyder intern supervision ugentligt samt ekstern 
supervision i samarbejde med nogle af landets mest anerkendte psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi.

Vi tilbyder vores medarbejdere at deltage i kurser, efteruddannelse og konferencer. Vi skaber et miljø, hvor intern sparring prioriteres højt – blandt andet i form af ugentlige interne behandlingskonferencer. Derfor er det vigtigt, at vores psykologer ønsker at gå engageret ind i et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til initiativ og medindflydelse.

Vi gør meget for at dyrke et godt socialt fællesskab med en varm tone og et inkluderende menneskesyn. Vi tror på, at hvis man skal udfolde sit potentiale, er det vigtigt, at der er plads til at være sig selv. Vi forsøger at støtte vores medarbejdere i deres faglige udvikling i stedet for at kigge dem over skulderen. Vi skal ikke måles og vejes hver eneste dag, og vi skal ikke løbe hurtigere, end vi kan. Hos Encounter er vi sammen om at løfte niveauet.

Du har også mulighed for at møde nogle af vores skønne medarbejdere og høre om Encounter som arbejdsplads ved at klikke her

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstiling med opstart hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgning, CV og eventuelle bilag bedes sendt til neela@encounter.dk mærket ”Psykolog København"

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.282
Få flere jobtilbud
Array

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske til Mave-/Tarm- og Leverafsnit

København

Ønsker du, at få erfaring med både akuttet og kroniske patienter i et trygt og lærerigt miljø og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel og udvikling?


Vi søger en engageret sygeplejerske til vores mave-/tarm- og leverafsnit, hvor vi har 20 sengepladser, heraf 3 intermediære senge til patienter med behov for tæt observation og behandling.

Hvem er vi

Vi er 27 sygeplejersker og 4 social og sundhedsassistenter, fælles for os er at vi rigtig gerne vil lære fra os – og lære af hinanden.

Hos os møder du et spændende og komplekst speciale med stor variation i patientforløb. Du vil møde den unge patient med en nyopdaget kronisk tarmsygdom, leverpatienten med komplikationer til deres skrumpelever og den palliative patient. Til afsnittet er der tilknyttet en levercirrose klinik og et daghospital, som bemandes af afdelingens sygeplejersker.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, faglig sparring og humor er en naturlig del af hverdagen. Du bliver en del af et team, der prioriterer både patienternes og medarbejdernes trivsel højt. Vores motto er ”man er aldrig alene på arbejde” og vi arbejder tæt sammen i hverdagen. Hver morgen danner vi makkerpar og herefter planlægges dagen i fællesskab.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at vælge om du vil arbejde hver 3. eller 4. weekend.
  • Et afsnit med fokus på faglig udvikling, kompetenceudvikling og trygge rammer.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har en åben dialog.
  • Et onboarding program der strækker sig over 6 måneder, hvor du bliver introduceret til specialet, og hvor de første 8 uger er uden for normering.
Vi søger dig, der

  • Er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde med mave-/tarm- og leverpatienter.
  • Trives i et miljø med komplekse patientforløb og tværfagligt samarbejde.
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø og har lyst til at udvikle dig fagligt.
  • Har lyst til at deltage i den faglige udvikling
  • Er optaget af at skabe en god og omsorgsfuld kontakt til vores patienter, som kan være sårbare
  • Er mødestabil


Praktisk

  • Stillingen er fuldtid eller deltid efter aftale.
  • Der vil være blandet vagter (dagvagt, aftenvagt og nattevagt)
  • Tiltrædelse: Efter aftale.
Vil du være med?
Du er velkommen til at komme forbi og opleve afdelingen og snakke med os. Du kan ringe og lave en aftale med oversygeplejerske Maria eller den ansvarshavende sygeplejerske på telefon 40263761. Eller du kan sende din ansøgning via link til ansøgningsportal senest 12.december.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Maria Frank på telefon 30914148.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret overgangspædagog til Tove Ditlevsens Skole

København

Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole, elevinddragelse og co-teaching? Brænder du for børnehaveklassebørn og overgangen fra børnehave til skole?

Så er du måske vores nye kollega.

Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt firsporet skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn og unge fra forskellige miljøer.    

Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.

Et enigt børne- og ungdomsudvalg i Københavns Kommune har i 2024 besluttet en ny retning, som på sigt skal styrke byens skoler og daginstitutioner, så alle børn får reel mulighed for at gå i skole dér, hvor de bor. Målet er at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her. Politikerne har afsat penge til bl.a. at ansætte overgangspædagoger på alle skoler, der skal støtte børnenes overgang fra dagtilbud til skole.

Vi søger derfor en overgangspædagog til en af Tove Ditlevsen Skoles fire børnehaveklasser. Som overgangspædagog er du en del af teamet omkring børnehaveklassen bestående af fire overgangspædagoger og fire børnehaveklasseledere. Som overgangspædagog er du med til at sikre, at overgangen mellem dagtilbud og skole bliver så tryg og god som mulig for alle børn og forældre. Din opgave bliver at skabe tryghed og genkendelighed i overgangen. En del af din tid vil være ude i de børnehaver, vi samarbejder med. Den resterende tid vil du være i en af børnehaveklasserne sammen med en børnehaveklasseleder.

Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk uddannelse og en god, solid erfaring med arbejdet med børn, og gerne erfaring fra både børnehave og skole
  • ser udeskole og en legende tilgang til læring som en styrke og naturlig del af skoledagen
  • lægger vægt på og evner at inddrage barnets perspektiv i din daglige praksis
  • er interesseret i at bidrage til at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle børn
  • er fagligt og pædagogisk velfunderet og god til klasseledelse og ser co-teaching som en naturlig del af, hvordan skoledagen tilrettelægges
  • kan planlægge, organisere og udføre dit arbejde fleksibelt og selvstændigt med kerneopgaven i fokus
  • bidrager til et forpligtende samarbejde med kollegerne om børns trivsel og udvikling
  • er indstillet på at arbejde i et tæt teamsamarbejde med de øvrige pædagoger og børnehaveklasseledere på skolen
  • kan benytte digitale platforme og portaler og varetage skriftlig dokumentation
  • er tydelig i din kommunikation både skriftligt og mundtligt
  • har et anerkende børnesyn (børn gør det godt, hvis de kan)
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv endelig ikke med at sende os en motiveret ansøgning.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Mere information 
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

For yderligere oplysninger kan du kontakte indskolingsleder Benedicte Oskarsson på 24 46 12 38.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 26. november.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

SMAG PÅ ”SPIS”. Speciallæge til Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg

København

Da mange ikke får erfaring med spiseforstyrrelser i uddannelsesforløbet, tilbydes en speciallægestilling med fokus på udredning og behandling af spiseforstyrrelse og på terapeutisk arbejde, både familieterapi og individuel terapi.
Ønsker du en stilling med fokus på behandling og terapi?


Vil du arbejde i et højt specialiseret team, hvor du får tid, støtte og oplæring til at fordybe dig i terapi – og gøre en reel forskel for børn, unge og familier?

Hos os får du mulighed for at kombinere psykiatri og terapi i et miljø med høj faglighed, god stemning, tæt kollegial sparring og tydelig og erfaren ledelse.

Specialambulatorium for spiseforstyrrelser B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 år bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm​. Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser. Der er tæt samarbejde mellem ambulatoriet og dagafsnit og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.

I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen. Der er fokus på at udvikle og udvide det lægelige samarbejde på tværs af Spisesøjlen så der skabes sammenhæng i patientforløbene.

Du vil blive tilknyttet ambulatoriet og referere til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Afhængig af dine tidligere erfaringer og kompetencer vil du blive grundigt oplært.

I ambulatoriet vil det daglige arbejde overvejende bestå af familieterapi efter metoden Familiebaseret Terapi (FBT), som tilbydes alle familier der starter i ambulatoriet. Du vil blive oplært i FBT, dels ved sidemandsoplæring, dels ved et 12 timer introkursus. Herudover vil du kunne varetage manualiserede og superviserede individuelle KAT forløb for angst og depression. Der er mulighed for oplæring i Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre og deltagelse i forældregruppe for ARFID-patienter.

Ambulatoriet har stort fokus på supervision både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Derudover har vi egen kursusvirksomhed hvor vi jævnligt har workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.

Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital. Der er desuden kvartalsvise møder for at sikre et godt samarbejde.

Som universitetshospital har vi forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du vil indgå i den løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
  • Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
  • Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
  • Grundig oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi) samt mulighed for at dygtiggøre sig i psykoterapeutisk behandling for komorbide tilstande (KAT, DAT, systemisk narrativ terapi).
  • Mulighed for at deltage i andre behandlingstiltag som f.eks. Emotionsfokuseret færdighedstræning til forældre.
  • Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt lægefaglig sparring og fællesskab.
  • Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning.
Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i pædiatri, psykiatri eller almen medicin.
  • Du er en læge, der er engageret og ønsker at gøre en forskel for de unge og deres familier.
  • Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet.
  • Du har gerne både erfaring med undervisning, supervision og kvalitetsudvikling.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer med opstart 1. marts 2026 eller efter aftale.

Alt efter dine kvalifikationer kan stillingen besættes som enten speciallæge- eller overlæge og du vil derfor blive ansat i henhold til overenskomst for enten underordnede læger eller overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.

Der er på nuværende tidspunkt etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på ulla.moslet@regionh.dk eller 38 64 10 75 eller 24483147.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket senest 04.12.2025. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler i uge 50.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ambitiøs og madglad kostfaglig eneansvarlig til Børnehuset GAIA og det særlige dagtilbud Solsikken

København

Vil du være med til at gøre en forskel og give vores dejlige børn den bedste start på livet med sunde og velsmagende måltider?
Vi søger en faglært køkkenmedarbejder med masser af visioner og engagement, som brænder for mad, kvalitet, økologi og børns ernæring.

Vi er en 0-6-års institution, der ligger på Amager med knap 100 børn fordelt på syv grupper og op til 16 børn med funktionsnedsættelser fra Solsikken. GAIA er en del af Amager Klynge F, som har yderligere fem andre institutioner, hvor der også er ansat køkkenpersonale. Solsikken er en del af Specialklyngen, som er bydækkende.

Vi har et dejligt stort, lækkert og moderne køkken, hvor du skal stå i spidsen for at lede og fordele opgaverne i samarbejde med en køkkenmedhjælper og p.t. også en 10-timers professionsbachelor i sundhed og ernæring med overbygning.

Vi søger dig, som gerne vil være med til at udvikle børnenes madmod og sikre en ernæringsmæssig sund og varieret kost, som laves fra bunden af årstidens økologiske råvarer. Du lægger vægt på at tilbyde børnene mad, der i smag, farve og konsistens er indbydende og giver gode spise- og smagsoplevelser.

Solsikkens børn har deres egen menuplan, der er sammensat sammen med køkkenet og ergoterapeut, idet de har specielle behov for ensartethed i smag og konsistenser.

Der er etableret et netværk for alle køkkenansvarlige i klyngen, som mødes nogle gange om året og giver hinanden faglig sparring. Derudover vil der være et netværk med Specialklyngen, som du kommer til at indgå i. Alle institutioner i Københavns Kommune skal arbejde med implementering af en mad- og måltidsstrategi. Specialklyngen deltager i øjeblikket i et skræddersyet forløb med fokus på mad og måltider med en gastronomisk rådgiver fra Meyers Madhus.

Dine primære opgaver vil være at

  • udarbejde madplaner: En til GAIA og en til Solsikken
  • skabe varierende og indbydende måltider, der er lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
  • holde dig opdateret indenfor gældende anbefalinger om mad til småbørn
  • bestille varer og udnytte den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
  • foretage løbende egenkontrol
  • samarbejde med kolleger og ledelse i huset
Lyder det som det rette sted og en stilling for dig?
Mange års erfaring er ikke nødvendigt – vi leder efter en fagligt dygtig og altid læringsparat ildsjæl.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse senest den 1. januar 2026, og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge (der er mulighed for ansættelse med timetal fra 33-37 timer ugentligt). Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge fra kl. 06.30, men du har mulighed for at have indflydelse på dine mødetider. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Bach Hermansen på 21 69 34 11, hvis du gerne vil besøge os og høre mere om jobbet. Du kan også læse mere på vores hjemmeside og om det særlige dagtilbud Solsikken her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og relevante bilag som bl.a. en menuplan for en uge for begge institutioner – gerne sammen med dine overvejelser.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgiver til Styrket Modtagelse i Din Sociale Indgang Børn Amager

København

Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og familier i deres første møde med forvaltningen? Så er det dig, vi mangler som børne- og ungerådgiver i Styrket Modtagelse.

Hvem er vi i Styrket Modtagelse?
Styrket Modtagelse er hjertet i Din Sociale Indgang Børn Amager, fordi alle førstegangshenvendelser fra borgere og samarbejdspartnere modtages her. Vi modtager ca. 5.000 underretninger og henvendelser årligt. Styrket Modtagelse varetager sagsbehandlingen i ca. halvdelen af nye underretninger, hvor der enten skal handles akut, eller hvor der er tale om en afgrænset bekymring for barnet eller den unge.

Vores kerneopgave er modtagelse af borgere, vurdering af underretninger og i forlængelse heraf afholdelse af børnesamtaler og møde med forældrene samt den efterfølgende retning for forløbet for børn, unge og familier. Vi har en ambition om at handle hurtigt og rettidigt og give udsatte børn, unge og deres familie målrettet råd, vejledning og støtte.

Vi har som afdeling fokus på, hvordan en sag kommer ind i organisationen, sagernes tyngde og på en styrkelse af koordinering med vores samarbejdspartnere på almenområdet og de tidlige forebyggende indsatser for familierne. Udviklingsmæssigt har vi i 2025 fokus på en omorganisering i Socialforvaltningen, der indebærer, at vi i enheden såvel som afdelingen har budt velkommen til nye kollegaer fra det tidligere Borgercenter Handicap.

Som rådgiver vil du indgå i et team med 10 børne- og ungerådgivere, som har fokus på tidlig og rettidig indsats i nye sager. Du vil blive en del af en tværfaglig afdeling, der udover rådgiverteamet, består af et administrativt team, et team, der varetager sagsbehandlingen i forhold til handicapkompenserende ydelser og enhedens daginstitutions- og skolesocialrådgivere samt to teamledere og en afdelingsleder.

Om opgaverne
Som rådgiver i Styrket Modtagelse er du den første, familien møder, efter vi har modtaget en underretning. De væsentligste opgaver for dig og dit team er

  • foretage 24 timers-vurdering af underretninger
  • afholde børnesamtaler med og uden samtykke fra forældrene
  • foretage partshøring af forældre i underretninger samt partshøringer i form af underretningsmøder, hvor underretter deltager
  • på baggrund af partshøring og inddragelse af barnet vurdere de næste skridt i sagen, hvilket betyder, at du skal træffe afgørelse om, hvorvidt sagen lukkes, der tilbydes indsats jf. barnets lov § 30, eller at der skal udarbejdes en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse jf. barnets lov § 19 og § 20 − afdækninger og børnefaglige undersøgelser udarbejdes som udgangspunkt af børne- og ungerådgivere i vores livsfasegrupper
  • holde opstartsmøder og følge op på de § 30-forløb, som du har iværksat
  • handle ved akutte henvendelser, der håndteres jf. barnets lov § 136
  • modtage personlige henvendelser og vejlede fremmødte borgere i nye sager
  • yde råd og vejledning til børn, unge, forældre og andre, der har med børn at gøre
Ca. hver 6. uge har du sammen med tre af dine kollegaer ansvaret for vagtopgaven, hvilket indebærer at handle på underretninger, hvor der er mistanke om, at barnet er udsat for overgreb, samt sager, hvor der kræves akut handling for at skabe sikkerhed for barnet. Fra 24 timers-vurdering, børnesamtale og partshøring frem til afgørelse om videre forløb.

Om dig
Din uddannelsesbaggrund er socialrådgiver eller socialformidler. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet og/eller har social- eller handicapfaglig viden. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med/kendskab til at arbejde med ICS og/eller SOS-metoden.

Derudover forventer vi, at du

  • kan se dig selv som facilitator for forandring for familierne, og har mod på at påtage dig myndighedsrollen, herunder afholdelse af motiverende samtaler med forældre
  • kan arbejde systematisk og struktureret, er stærk formidler – både mundtligt og skriftligt
  • er nysgerrig og kan tænke kreativt og utraditionelt omkring løsningerne, også selvom du ikke har langvarigt kendskab til barnet eller den unge og familien
  • har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med familierne og samtidig tør tænke kreativt i opgaveløsningen
  • kan stille krav og være insisterende i samarbejdet med familierne og koordinere tværfaglige indsatser i tæt dialog med familier og samarbejdspartnere
Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til tilbud i Københavns Kommune, fx Børne- og Ungdomsforvaltningen, og civilsamfundet og/eller erfaring med at tænke i løsninger i netværket. Dette for at kunne give borgerne de bedst mulige råd og vejledning og mindst indgribende indsats.

Vi ønsker, at du

  • trives med tæt teamsamarbejde samtidig med, at du formår at indgå i en afdeling samt en hel enhed – herunder, at du er en holdspiller, som er optaget af at hjælpe og byde ind i teamet og afdelingen, så vi sikrer, at alle kommer godt i mål
  • trives med en omskiftelig hverdag, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer og hvilke børn og familier, du skal have kontakt med
  • tager medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen, har mod på at byde ind med din faglighed og gode idéer og er optaget af, at vi sammen holder den faglige og metodiske udvikling i gang
Vi kan tilbyde
I Styrket Modtagelse bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi brænder for en hurtig, juridisk korrekt og socialfagligt velfunderet behandling af de bekymringer, som vi modtager om børn og unge i vores område.

Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi kommer hinanden ved, sparer med hinanden, hjælpes ad og lægger vægt på at gå sammen i makkerskaber, når sagerne kalder på det.

Du vil desuden få gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling. Der er fast supervision, og flere af vores kolleger deltager i efteruddannelsesforløb, kursusmoduler, certificeringer og ledertalentprogrammer.

Vi har på mange måder et unikt socialt sammenhold i enheden. Du vil få rig mulighed for en masse sjove og uformelle snakke med dine kolleger – hvad enten det er over frokosten i vores kantine, til et af vores faglige arrangementer eller til de fælles arrangementer, som vores nyopstartede personaleforening afholder.

Om Din Sociale Indgang Amager
Amager er en bydel i udvikling, hvor indbyggertallet på over 200.000 er stigende. I bydelen er der mange gode eksterne samarbejdspartnere og Din Sociale Indgang Amager – Børneområdet har udviklet et stærkt professionelt netværk i området, som er en uundværlig ressource for os. Vi er ca. 250 medarbejdere, som tværfagligt løser opgaver indenfor sagsbehandling, støtteindsatser og rådgivning til familier med udsatte børn og unge fra 0-23 år.

Udover Styrket Modtagelse består enheden af to andre myndighedsafdelinger, Børneliv og Ungeliv, der varetager det samlede sagsforløb fra afdækning eller børnefaglig undersøgelse til opstart af og opfølgning på støttende indsats jf. barnets lov § 32 samt et familiehus, der varetager støttende indsatser i form af familiebehandling og forløb med kontaktperson eller psykolog.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse snarest muligt eller den 1. januar 2026. Det er en fast stilling. Der kan derudover opstå mulighed for en tidsbegrænset ansættelse i teamet.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet udvidet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen og om Din Sociale Indgang Amager, kan du kontakte børne- og ungerådgiver Simone Broholm på 21 38 14 05 eller teamleder Nadia Bjerregaard på 21 24 87 58.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. eller 27. november 2025.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Er du sygeplejerske og vil du selv bestemme, hvor mange timer du arbejder?

København

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme søger sygeplejersker, der enten har erfaring indenfor for det neurologiske speciale eller som ønsker at lære et nyt spændende speciale at kende. Vi tilbyder fleksible vagter, godt kollegaskab og et højt fagligt niveau. Vores speciale er hjerne- og nervesygdomme. Vi er en højt specialiseret afdeling og har tre specialfunktioner: Trombolyse, akut neurologi og udredning, samt epilepsiovervågning. Vi dækker hele Danmark, Grønland og Færøerne.

Dine opgaver kommer både til at ligge indenfor den almene sygepleje og de højtspecialiserede funktioner på afdelingen. Hver af vores patientgrupper har særlige behov indenfor sygeplejen, som vi gerne oplærer dig i.

Din introduktion tager udgangspunkt i dig og dine kompetencer, så du får den relevante indsigt i specialet og de forskellige funktioner vi har. Sammen evaluerer vi løbende introduktionen.

Vi kan tilbyde:

  • Dedikerede kolleger, der brænder for at lære fra sig
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både undren, gode refleksioner og latter.
  • Sparring i hverdagen med afsnittets to kliniske sygeplejespecialister
  • Afvekslende patientforløb – både de hurtige og akutte, og de længerevarende udredningsforløb
  • Hvis du er nyuddannet, deltagelse i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”
  • Hvis du har neurologisk erfaring, bliver du tilbudt vores kursus for erfarne neurosygeplejersker
  • 6 ugers introduktionsprogram med en eller flere tilknyttede mentorer, udenfor normeringen
Vi forventer at du:

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Arbejder for patientforløb, hvor både patienter og pårørende bliver hørt og set
  • Har lyst til at være en del af og bidrage til det faglige fællesskab
  • Er aktivt involveret i de forskningsprojekter, der aktuelt gennemføres på afdelingen, og bidrage til udviklingen af evidensbaseret praksis.
Stillingen er med skiftende vagter, god mulighed for indflydelse på egen vagtplan (ønskeplan), arbejde hver 2. eller 3. weekend, alt efter ønske. Timeantal aftaler vi med dig.

Hvem er vi?

Dine nye kollegaer er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretær og serviceassistenter. Hvad angår alder og erfaring spænder vi bredt. Det giver en god dynamik i afsnittet og danner grundlag for gode sparringsmuligheder i et trygt læringsmiljø med høj faglighed.

Patienterne har oftest korte forløb på vores afsnit, hvorefter de udskrives eller overflyttes til stamsygehus, mens enkelte har længerevarende behandlings- og udredningsforløb. I vores Akut Neurologisk sengeafsnit plejer og behandler vi patienter med flere forskellige typer akutte neurologiske sygdomme.

Vi vil gerne fortælle dig mere om stillingen over en kop kaffe, derfor er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mohammad Chegini på 35454353 eller sende en mail på mohammad.chegini.01@regionh.dk

Du kan også læse mere om afdelingen i vores Årsberetning og følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.2026, eller efter aftale.

Ansøgningsfrist den 24.11. 2025.

Samtaler afholdes løbende.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Social- og Ældreministeriet

Dygtige og engagerede studenter søges til afdelingen for Socialpolitik

København

Dygtige og engagerede studenter søges til afdelingen for Socialpolitik

Har du lyst til at prøve kræfter med hverdagen i et departement, hvor du kan bidrage til det politiske arbejde på socialområdet for udsatte børn, unge og familier? Og er du dygtig, engageret og har mod på at lære? Så er du lige den, vi søger.

Om stillingen

Som student i afdelingen for Socialpolitik bliver du en del af en afdeling med en ambitiøs dagsorden, der arbejder for, at regeringens politik gør en endnu større forskel for dem, der har brug for det. Afdelingen består af 3 kontorer; Udsatte Børn, Udsatte Voksne samt Handicap.

Vi søger studenter til departementets Kontor for Udsatte Børn og Kontor for Handicap, hvor vi arbejder med politik og lovgivning i forhold til udsatte børn, unge og familier samt mennesker med handicap på det sociale område. I Kontor for Udsatte Børn drejer det sig blandt andet om den tidlige, forebyggende indsats, indsatser der støtter barnet og familien i hjemmet og anbringelser uden for hjemmet. I Kontor for Handicap drejer det sig om indsatser skal bl.a. tilgodese de behov, der følger med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og indsatser der forbedrer den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder.

Du kommer som student især til at arbejde med:

  • At besvare borgerhenvendelser
  • At bistå kontoret med research, informationssøgning mv.
  • At bidrage til udarbejdelsen af møde- og besøgsberedskaber til ministeren
  • At bidrage til kontorets daglige ministerbetjening, herunder også under forhandlingsforløb
  • At hjælpe til med at løse kontorets driftsopgaver og andre forefaldende opgaver.
Om dig

Du er ved at færdiggøre bachelordelen eller er i starten af kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx statskundskab, jura eller lignende.

Det vigtigt for os, at du:

  • Har et højt fagligt niveau fra en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx stud. scient. pol., stud. jur. eller lignende
  • Er en god formidler, både mundtligt og skriftligt
  • Har en skarp pen og forståelse for den politiske kontekst
  • Følger med i samfundsdebatten og har en faglig interesse for socialpolitik
  • Har lyst til at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces
  • Er god til at samarbejde og dele din viden med andre
  • Er selvstændig, initiativrig og tager tydeligt ansvar for at følge opgaver til dørs
  • Forventer at kunne varetage stillingen i minimum et år, helst længere.
Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte borgere i vores samfund samt på boligområdet. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets- og boligområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for kommunernes indsatser over for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption, forældremyndighed og boligområdet.

Løn og ansættelse

Du vil blive ansat som student på overenskomstvilkår efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer men eventuelt med mulighed for flere timer i perioder. Der kan være variation i arbejdstiden, ligesom fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder kan aftales. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Vi har brug for dig fra d. 15. januar 2026.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte souschef Astrid Hald på tlf. 40 57 57 30 eller på mail ath@sm.dk.

Søg

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation/karakterudskrift elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag den 21. november 2025 kl. 12.00.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dhaba Indian kitchen København ApS

Deltidstjenere søges – til travl, sjov og smagfuld restaurant

København

Tjener til Dhaba Kitchen København

– vær med til at give gæsterne en oplevelse af ægte gæstfrihed!

Er du serviceminded, smilende og elsker at skabe gode oplevelser for gæsterne?

Dhaba Kitchen i København søger en tjener, der vil være en del af vores energiske team – og hjælpe os med at bringe smagen og stemningen fra det moderne Indien til hjertet af byen.

Om Dhaba Kitchen

Dhaba Kitchen er et moderne indisk madunivers og en del af en voksende kæde med 10 lokationer, foodtrucks, ready-to-eat produkter og kokkebøger udgivet af tv-kok, Enayatullah Safi.

Vi kombinerer autentiske indiske smage med et levende socialt fællesskab og en stærk kultur omkring kvalitet, gæstfrihed og energi.

Restauranten i København er vores største – med plads til 150 siddende gæster – og her skaber vi hver dag en atmosfære, hvor både tempo, teamwork og gæsteoplevelse går hånd i hånd.

Dine opgaver

Give gæsterne en varm og personlig oplevelse fra ankomst til afsked

Tage imod bestillinger og servere mad og drikke

Sikre, at restauranten altid fremstår indbydende og klar til service

Samarbejde tæt med køkkenet og teamet på gulvet

Bidrage til et positivt, effektivt og sjovt arbejdsmiljø

Vi søger dig, der

Har erfaring fra restaurant eller café

Trives i et travlt miljø og bevarer overblikket, selv når der er fuldt hus

Er imødekommende, struktureret og god til at kommunikere med gæster

Kan arbejde aften og weekend efter vagtplan. Arbejdstiderne er varierende og typisk lagt mellem 17 - 00.00.

Taler dansk eller engelsk flydende

Vi tilbyder

En levende arbejdsplads i en stor og populær restaurant med højt tempo og god stemning

Et stærkt team, der hjælper hinanden og fejrer succeserne sammen

Mulighed for udvikling og oplæring i service, vin, bar og indisk gastronomi

Personalemad under vagter og medarbejderrabatter i hele Dhaba-familien

Arbejdssted: Dhaba Kitchen, København

Stillingen: Deltid

Start: Hurtigst muligt

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Din Sociale Indgang Børn Amager søger børne- og ungerådgiver til teamet for handicapkompenserende ydelser for børn

København

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier? Har du en relevant uddannelse eller erfaring med sagsbehandling fra et tidligere job? Er du engageret i god borgerservice, og kan du se dig selv i rollen som myndighedsudøver? Så er du måske den, vi søger.

Din Sociale Indgang Børn Amager og Styrket Modtagelse
Din Sociale Indgang Børn Amager (DSI Amager) har ansvaret for indsatsen for udsatte børn, unge og familier samt børn og unge med funktionsnedsættelse i København. DSI Amager består af tre myndighedsafdelinger: Styrket Modtagelse, Børneliv og Ungeliv samt Familiehus.

DSI Amager modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel. Familier med behov for støtte kan også selv henvende sig. DSI Amager modtager og behandler også ansøgninger om fx tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse.

Du bliver en del af Styrket Modtagelse. Vi er en tværfaglig afdeling, der arbejder med modtagelse, afgrænsede sagsforløb og brobyggende indsatser til almen og beskæftigelsesområdet såvel som resten af huset. Udover teamet, der arbejder med handicapkompenserende ydelser, består afdelingen af et administrativt team, et rådgiverteam, daginstitutionssocialrådgivere, skolesocialrådgivere m.m. samt to teamledere og én afdelingsleder.

Om stillingen
Du bliver en del af teamet for handicapkompenserende ydelser til børn, unge og deres familier (HKY). Teamet består lige nu af 10 børne- og ungerådgivere. Vi søger 1-2 nye kolleger, da en kollega har søgt nye udfordringer i et andet team i afdelingen, og vi evt. skal opnormere.

HKY-teamet behandler ansøgninger og foretager opfølgninger efter Barnets Lov §§ 86 og 87, som omhandler kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Vi behandler ligeledes klager og hjemvisninger fra Ankestyrelsen.

Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvis kerneopgave er at samarbejde med familierne samt vejlede om, hvilke muligheder, der er for støtte. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med familierne såvel som med relevante samarbejdspartnere. Arbejdet indebærer primært skriftlig sagsbehandling og telefonisk kontakt med familierne. Der vil dog også være personlige møder. Ligesom der vil være samarbejde i sager, hvor børne- og ungerådgiver fra en af vores livsfaser har iværksat indsats efter Barnets Lov.

Hver børne- og ungerådgiver har ansvar for egen sagsstamme, men vi arbejder også sammen og støtter hinanden. Derudover holder vi ugentlige faglige møder.

Vores målgruppe er børn og unge mellem 0-18 år med en længerevarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Hvem søger vi?
Vi søger en kollega med flair for effektiv sagsbehandling og lysten til at have borgeren i fokus.

Du kan være uddannet socialrådgiver/socialformidler, kommunom eller lignende. Erfaring med området vægtes, men du kan også være nyuddannet med et ønske om fordybning i et begrænset antal § i Barnets Lov. Det kan også være, at du er kontoruddannet og har relevant erfaring med sagsbehandling fra et tidligere job.

Vi forventer, at du

  • kender til eller evner at sætte dig ind i relevant lovgivning
  • har lysten til at have borgeren i fokus
  • kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
  • trives med sagsbehandling og systematik
  • kan formidle juridiske afgørelser i et forståeligt sprog på baggrund af et veloplyst grundlag
  • kan lide at samarbejde og har lyst til at dele viden med dine kolleger i hverdagen
  • arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og helhedsorienteret
  • bevarer overblikket i en travl hverdag
Vi tilbyder

  • grundig oplæring og løbende fokus på udvikling af kompetencer
  • gode muligheder for sammen med dit team at præge din tilgang til arbejdet
  • engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for at gøre en forskel for familier, der har brug for støtte
  • indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde
  • et spændende, afvekslende og udfordrende job
  • mulighed for hjemmearbejde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT, og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er fuldtidsstilling og til besættelse hurtigst muligt eller den 1. januar 2026. Det er en fast stilling. Der kan derudover opstå mulighed for en tidsbegrænset ansættelse i teamet.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi udvidet straffe- og børneattest og referencer.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte børne- og ungerådgiver Ulla Larsen på 21 26 85 37 eller teamleder Shahad Malik på 21 76 74 63.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. eller 27. november 2025.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer der brænder for faget håndværk og design til Langelinieskolen

København

I denne stilling skal du undervise håndværk og designhold (HDS) på 4. og 6. årgang. Der er også mulighed for at undervise 2.-5. årgang i historie, kristendom, idræt og/eller natur og teknik.

Langelinieskolen er en folkeskole fordelt på fire-fem spor og har i dagligdagen et tæt fagligt og didaktisk samarbejde med vores KKFO, vores afdeling for børn med høretab (SPK) samt vores elevhjem.

Hos os bliver du en del af en Østerbroskole i udvikling, en aktiv forældrekreds, og et værdigrundlag, der tager afsæt i, at Langelinieskolen skal være en skole for alle.

Engageret HDS-lærer til hold på 4. og 6. årgang
Vores HDS er tilrettelagt som forløb på 12-16 uger for hold på 14-18 elever fra samme årgang. Holdene skifter mellem forskellige HDS-lærere og -forløb på 3. og 4. årgang, hvor de på 5. og 6. årgang også vil møde madkundskab. Vi mangler en HDS-kollega, der kan undervise i træværkstedet og/eller billedkunstlokalet i Holsteinsgade. Vi har stort fokus på, at her skal være rart at være, og gør os umage for at skolen fremstår hyggelig. Vi kæmper, ligesom alle andre skoler, for at børnene passer på deres skole og er stolte og glade for at gå hos os.

Vi har et tæt samarbejde med forældre og ved, at vi med ærlighed, åbenhed og nysgerrighed begge veje, kan lykkes med at få børn og børnefællesskaber til at trives og udvikle sig. Hos os møder du dejlige børn, der boltrer sig i et skolemiljø i smukke og anderledes omgivelser – midt på Østerbro. Og så kommer du til at arbejde i et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsom og aktiv medarbejderstab i godt humør, og vi har flere udviklingsprojekter i gang mht. fx læsning, matematik, børn med særlige forudsætninger og behov, rummelighed og læringsmiljø.

Vores fælles fokus er på trivsel, faglighed og inklusion – Langelinieskolen er udover at være en folkeskole også en Rettighedsskole, der indgår i et samarbejde med UNICEF Danmark og landets øvrige Rettighedsskoler.

Skolen er organiseret på to matrikler – børnehaveklasse til 4. klasse på Kastelsvej og 5. til 9. klasse i Holsteinsgade. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen, med afsæt i årgangsteam. På Kastelsvej er også vores fritidsinstitution og vores specialklasserække, for børn med høretab.
Vi lægger vægt på, at du er læreruddannet med linjefag i HDS og gerne nogle af de andre fag, der kan komme i spil. Og vi lægger vægt på, at du har stærke faglige, sociale og pædagogiske kompetencer samt et ressourceorienteret børnesyn, såvel ift. undervisning som ift. at indgå i et tæt teamsamarbejde.

Der er flere muligheder ift. ansættelse

  1. HDS-stilling med otte lektioner mandag og torsdag.
  2. HDS-stilling og andre fag på alt fra 50-80 %.
  3. HDS-stilling og andre fag, samt mulighed for at vikartimer op til en beskæftigelsesgrad på 100 %.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos souschef Sanne Top på 30 34 39 45.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse af beskæftigelsens varighed og omfang, uddannelsesbevis og relevant dokumentation.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Samtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristen.



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Københavns Museum søger studentermedhjælper til kommunikationsafdeling

København

Studerer du kommunikation eller marketing? Er du god til Canva og Photoshop, og har du erfaring med at skabe content til SoMe?

Så er du måske vores nye studentermedhjælper til kommunikation og marketing på Københavns Museum.

Om os og stillingen
Københavns Museum er Københavns kollektive hukommelse. Vi vil være det åbenlyse valg for alle, der gerne vil vide mere om byen og dens historier, sammenhænge og kontraster. At bringe københavnerne tættere på deres kulturarv og skabe et tilhørsforhold til hovedstaden er en vigtig del af vores kommunikations- og marketingsarbejde. Vi stræber efter at være vedkommende og nytænkende i vores udviklingssprog, arrangementer og aktiviteter, og vi gør vores samlinger tilgængelige via bl.a. onlinemedier og SoMe.

Som studentermedhjælper hos os kommer du til at indgå i et lille team af dygtige kolleger, og du vil få lov at prøve kræfter med både hjemmeside, SoMe, presserelaterede opgaver og events.

Om dig
Vi er på udkig efter en studentermedhjælper, der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver. Det er vigtigt, at du har sans for detaljer, og vi forventer at du har erfaring med Canva og Photoshop samt erfaring med at skabe SoMe-content.

Du studerer kommunikation eller marketing, og du har minimum to år tilbage af dit studie. Du skal kunne dokumentere, at du er studieaktiv.

Det er en fordel men ikke et krav, at du interesserer dig for kulturhistorie. Det er uanset hvad vigtigt, at du kan se relevansen i at arbejde med kommunikation inden for dette formidlingsområde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er 10-15 timer ugentligt.

Ansættelse pr. 1. januar 2026 – gerne før hvis muligt.

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer ifm. ansættelsen.

Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen kan du skrive til kommunikationsansvarlig Camilla Kjær Pedersen på 40 19 74 85 eller ES70@kk.dk.

Søg stillingen senest søndag den 23. november 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Om Københavns Museum
Københavns Museum er en del af enheden Kunst og Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter endvidere Nikolaj Kunsthal, Københavns Stadsarkiv og Thorvaldsens Museum. Arbejdet planlægges og gennemføres i henhold til strategi- og indsatsområder i Kunst og Historie.

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
favourite-job-icon Gem

Psykolog til vores afdeling i København

Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste 
omstændigheder for klinisk psykoterapi. Vi har indrettet os på en måde, så vi tilbyder de bedste elementer fra den privatpraktiserende psykologs hverdag kombineret med de kvaliteter, som en fast arbejdsplads tilbyder. Modellen tilbyder en god balance mellem frihed og stabilitet.

Opgaver og kvalifikationer:

Vi søger en dygtig og erfaren psykolog til vores kontor i København. Som psykolog hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt fællesskab og indbydende fysiske rammer. 

I psykologhuset Encounter arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi. Vi arbejder primært med anden bølge, men supplerer med metoder fra tredje bølge. Din primære 
arbejdsopgave som psykolog hos Encounter vil bestå i terapeutiske samtaler, men der også vil være mulighed for andre initiativer såsom afholdelse af workshops, foredrag, gruppeterapiforløb mm. 

Terapien er vores spidskompetence, og derfor er det vigtigt, at du som psykolog formår at skabe et trygt og professionelt grundlag for samtaler, der kan sætte en hurtig forandringsproces i gang.

Encounter tilbyder: 

- Fokus på den terapeutiske kerneopgave – og minimalt administrativt arbejde
- De bedste muligheder for at blive fagligt stærk i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
- Ugentlig supervision med erfarne psykologer inden for KAT
- Månedlig ekstern supervision med nogle af de mest anerkendte KAT-psykologer, såvel danske som internationale
- Kursus- og temadage
- En arbejdsplads med indbydende fysiske rammer
- Stærkt kollegialt fællesskab, med plads til individet
- Fleksibilitet ift. egen arbejdsgang og kalender
- Sociale arrangementer og et stærkt og varmt socialt fællesskab 

Vores psykologteam arbejder tæt sammen, hvilket gør os i stand til at løfte det faglige 
niveau gennem en række tiltag. Vi tilbyder intern supervision ugentligt samt ekstern 
supervision i samarbejde med nogle af landets mest anerkendte psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi.

Vi tilbyder vores medarbejdere at deltage i kurser, efteruddannelse og konferencer. Vi skaber et miljø, hvor intern sparring prioriteres højt – blandt andet i form af ugentlige interne behandlingskonferencer. Derfor er det vigtigt, at vores psykologer ønsker at gå engageret ind i et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til initiativ og medindflydelse.

Vi gør meget for at dyrke et godt socialt fællesskab med en varm tone og et inkluderende menneskesyn. Vi tror på, at hvis man skal udfolde sit potentiale, er det vigtigt, at der er plads til at være sig selv. Vi forsøger at støtte vores medarbejdere i deres faglige udvikling i stedet for at kigge dem over skulderen. Vi skal ikke måles og vejes hver eneste dag, og vi skal ikke løbe hurtigere, end vi kan. Hos Encounter er vi sammen om at løfte niveauet.

Du har også mulighed for at møde nogle af vores skønne medarbejdere og høre om Encounter som arbejdsplads ved at klikke her

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstiling med opstart hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgning, CV og eventuelle bilag bedes sendt til neela@encounter.dk mærket ”Psykolog København"

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Encounter ApS

Sjæleboderne 1122

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 4 December 2025

Kontaktperson

Neela Maria Sris

neela@encounter.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling