WorkWithUs
close-button

Økonomistyrelsen

Product Owner til statens nye AI-platform

København

Vil du være med til at forme statens fælles AI-platform og sikre, at generativ AI skaber reel værdi for mere end 60.000 medarbejdere på tværs af staten? Har du erfaring med produktledelse, stærk forretningsforståelse og lyst til at drive både produktudvikling, prioritering og AI-adoption i stor skala? Så er du måske vores nye Product Owner for StatGPT.

Om stillingen Som Product Owner for StatGPT får du en central rolle i videreudviklingen og forvaltningen af statens nye fælles AI-platform. Du bliver ansvarlig for at omsætte strategiske mål, brugerbehov, compliancekrav og teknologiske muligheder til en klar produktretning og konkrete leverancer, der skaber værdi for brugerne. Rollen er placeret i Økonomistyrelsens AI-enhed, hvor vi arbejder for at fremme ansvarlig, sikker og værdiskabende anvendelse af AI i Økonomistyrelsen og på tværs af staten.

StatGPT er en medarbejdervendt AI-assistent, som Økonomistyrelsen selv forvalter, og som bliver stillet til rådighed for 130 statslige institutioner og 60.000 medarbejdere d. 1. januar 2027. Platformen skal give sikker adgang til generativ AI, understøtte lokale og tværgående brugsscenarier og fungere som skaleringsplatform for nye AI-værktøjer, assistenter, vidensbaser og på sigt mere avancerede agentiske løsninger.

Du bliver bindeleddet mellem ledelse, brugere, statslige institutioner, udviklere, compliance-specialister og forretningsprofiler. Samtidig får du en drivende rolle i flere af initiativerne i AI-enheden, herunder arbejdet med AI-adoption, brugsscenarier, effektmåling, governance og udbredelse af gode erfaringer på tværs af staten. Vi søger derfor en erfaren profil, der både kan tage produktansvar og skabe fremdrift i et strategisk vigtigt AI-område med høj politisk og organisatorisk opmærksomhed.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Etablere, vedligeholde og kommunikere StatGPT’s roadmap til hele staten.
  • Vedligeholde governancen omkring etablering og udstilling af tværgående AI-brugsscenarier i StatGPT.
  • Drive AI-brugernetværk på tværs af staten og sikre at vi har et retvisende billede af brugernes behov og ønsker til AI-systemer og værktøjer.
  • Omsætte strategiske mål, brugerbehov og tekniske muligheder til klare krav, beslutningsoplæg og prioriterede udviklingsaktiviteter.
  • Koordinere og prioritere udviklingsinitiativer til StatGPT i tæt samarbejde med ledere og udviklere.
  • Følge op på anvendelse, brugerfeedback, gevinster og driftsbehov, så StatGPT løbende forbedres og skaber målbar værdi i praksis.
  • Kommunikere produktets retning, prioriteringer og værditilbud klart til både tekniske og ikke-tekniske målgrupper.
  • Drive og koordinere centrale initiativer i AI-enheden, fx AI-adoption, governance, brugsscenarier, implementeringsmateriale og effektmåling.
Du får mulighed for at forme et nyt fagområde i staten og arbejde tæt på de beslutninger, der sætter retningen for AI-indsatserne. Det er en rolle med stor selvstændighed, høj synlighed og betydelig indflydelse på, hvordan StatGPT kan understøtte systematisk og værdiskabende anvendelse af AI i staten.

Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og solid erfaring med produktledelse, digital udvikling eller forretningsudvikling. Du har stærk forretningsforståelse, kan skabe retning i komplekse problemstillinger og trives med at prioritere mellem mange vigtige hensyn. Du behøver ikke være teknisk specialist, men du skal kunne forstå teknologien godt nok til at stille de rigtige spørgsmål, udfordre løsningsforslag og skabe fælles retning mellem brugere, ledelse, compliance og udviklere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med produktansvar, produktledelse, agil udvikling, digital transformation eller tilsvarende roller, hvor du har omsat behov til konkrete leverancer.
  • Kan prioritere skarpt og skabe fremdrift, også når der er mange interessenter, uklare behov og tekniske eller regulatoriske bindinger.
  • Kommunikerer klart og sikkert til både ledere, fageksperter, brugere, udviklere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har blik for både brugeroplevelse, gevinstrealisering, sikkerhed, compliance og driftsmæssig bæredygtighed.
  • Er nysgerrig på AI og motiveres af at omsætte ny teknologi til praktiske løsninger, der bliver anvendt i virkeligheden.
  • Arbejder selvstændigt, relationelt og struktureret – og kan skabe følgeskab uden altid at have det formelle mandat.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den offentlige sektor, større it-projekter, AI-løsninger, platforme eller tværgående produktansvar – men det vigtigste er, at du kan skabe retning, fremdrift og værdi i et komplekst felt i hastig udvikling.

Om os I Økonomistyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, og som del af Finansministeriets koncern arbejder vi for en effektiv og sammenhængende stat. Vores kerneopgave er at tænke på tværs og levere fælles løsninger, der gør det nemmere for de statslige institutioner at fokusere på deres kerneopgaver.

Du bliver en del af AI-enheden, som er forankret i Kontor for Nye Løsninger og Sikkerhed, og som arbejder med både StatGPT, AI-adoption, governance, compliance, implementering og nye tværgående AI-initiativer. Kontoret samler tekniske, forretningsmæssige og sikkerhedsfaglige kompetencer, og vi arbejder tæt sammen om at udvikle løsninger, der både har stor teknisk kompleksitet og stor organisatorisk betydning.

Vi har en kultur præget af faglighed, ansvarlighed, sparring og åbenhed, hvor der er plads til både store ambitioner og hjælp til hinanden, når udfordringerne opstår. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte StatGPT projektleder Kristian Lund på telefon: 2179 9179 eller krilun@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august.

Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. oktober.

Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Klimadatastyrelsen

Vær med til at bygge Danmarks digitale funda-ment – bliv it-arkitekt eller teknisk projektleder i Klimadatastyrelsen

København

Vi er i gang med en ambitiøs transformation af vores digitale platform: Vi konsoliderer systemlandskabet, indfører modulær open source-arkitektur og bygger AI ind fra dag ét. Kursen er sat – nu søger vi de kollegaer, der kan tage de næste store skridt sammen med os. Måske som arkitekt. Måske som projektleder. Måske er du lidt af begge dele.

Klimadatastyrelsen leverer de data, der skal til for at skabe et klimarobust Danmark. Vores platforme bruges til forvaltning og udstilling af data for myndigheder, virksomheder og borgere – hver dag, hele døgnet. Open source er vores foretrukne tilgang, ikke som ideologi, men fordi det giver os transparens, fleksibilitet og kontrol over egne løsninger.

Din rolle

Du bliver en central figur i vores transformation og arbejder i krydsfeltet mellem strategi og leverance. Som it-arkitekt sætter du retningen for, hvordan vores platforme skal se ud om tre år – du dokumenterer ikke bare arkitektur, du former den og udfordrer eksisterende valg. Som teknisk projektleder driver du de migrerings- og konsolideringsprojekter, der gør målarkitekturen til virkelighed – du styrer fremdrift, risici og afhængigheder på tværs af interne teams og eksterne leverandører og har teknisk pondus til at udfordre både arkitekter og leverandører. Fælles for begge roller er, at du skal kunne balancere en driftskritisk hverdag med løbende forbedringer.

Dine opgaver

Afhængigt af din profil kommer du bl.a. til at:

  • Bidrage til at definere og realisere målarkitekturen for Klimadatastyrelsens digitale platform – og planlægge og drive de migrerings- og konsolideringsprojekter, der følger med, herunder udfasning og erstatning af systemer med open source-alternativer
  • Etablere arkitekturprincipper, der reducerer kompleksitet, undgår vendor lock-in og fremmer genanvendelse – og styre teknologigæld aktivt
  • Designe en sammenhængende, modulær platform på open source-teknologier som Kubernetes, PostgreSQL, GDAL og Dagster – med veldefinerede API-snitflader, microservices og event-drevne mønstre
  • Sikre at nye løsninger er designet til AI og machine learning fra starten – ikke som eftertanke – med data pipelines med sporbarhed, versionering og datakvalitet egnet til ML
  • Designe og levere løsninger med høj tilgængelighed og resiliens, der virker under pres og i krisesituationer – med offline-kapabilitet og degraded mode tænkt ind
  • Understøtte krav til informationssikkerhed og datasuverænitet, herunder hosting på egne eller statslige infrastrukturer frem for hos kommercielle hyperscalers, og muliggøre sikker datadeling med Forsvaret, politiet og andre beredskabsaktører
Hvem er du?

Du kan komme fra flere forskellige baggrunde – vi forestiller os, at du har:

  • Solid erfaring med enterprise- og løsningsarkitektur eller teknisk projektledelse af komplekse it-projekter – gerne fra en offentlig eller reguleret kontekst
  • Bred praktisk erfaring med open source-teknologier – og forståelse for at vælge, vurdere og forankre dem ansvarligt i en myndighedskontekst
  • Kendskab til cloud-native platforme, gerne på åbne infrastrukturer som OpenStack eller on-premise Kubernetes
  • Erfaring med eller stærk interesse for AI/ML-arkitektur og MLOps – og praktisk erfaring med sikkerhedsarkitektur og zero trust-principper
  • Evnen til at kommunikere klart om teknik – både til udviklere og til ledelse uden teknisk baggrund
Det er et plus, hvis du kender til geodata-teknologier (MapServer, GeoServer, PostGIS, QGIS, OGC-standarder), statens it-projektmodel, Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) eller TOGAF. Og det vægter positivt, hvis du er tidligere udvikler og har beholdt et halvt ben i udviklingen undervejs.

Bliv en del af et fællesskab med plads til videndeling og sjov

Du bliver en del af Center for IT, som har det samlede ansvar for drift, vedligehold og videreudvikling af løsningerne på Klimadatastyrelsens platforme. Driften er outsourcet til en ekstern platformsleverandør, og centerets rolle er derfor at sikre professionel styring, tydelige krav og tæt opfølgning på leverancerne. Dine kollegaer spænder fra jurister, ingeniører og geografer til datamatikere og dataloger. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har en uformel tone med plads til både faglig fordybelse og sparring – og du får en central rolle i arbejdet med en af Danmarks mest centrale datainfrastrukturer, gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible rammer med balance mellem arbejde og privatliv.

Løn og vilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 9. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Hanne Majken Andersen på 7254 5938 /e-mail hamaa@kds.dk eller kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på 7254 5749/ e-mail jestm@kds.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kiin Kiin Bao Bao

Kitchen assistant searched - Kiin Kiin Bao Bao

København

We are Kiin Kiin Bao Bao, an Asian tapas restaurant who cooks Asian food & fresh baos with fresh & high-quality ingredients to deliver good and tasty food for our customers/guests daily. We are looking for a kitchen assistant who can help cooking Asian food and Gao Baos and has some kitchen skills. You must be service-minded with good hygiene and positive attitude who can contribute a good team work to our team. 

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Specialarbejder til Teknisk Drift i Københavns Ejendomme

København

Frisk luft, grønne områder og en arbejdsdag, hvor du kan se forskellen. Det er hverdagen hos os – og fordi vi udvider vores team i Arealplejen, renhold og ad hoc, søger vi en ny kollega.

Hvis du trives med fysisk arbejde, samarbejde og en varieret hverdag, kan det være dig, vi leder efter i Københavns Ejendomme, Arealplejen.

Din hverdag
Du bliver en del af driften på en række adresser i København, hvor du er med til at sikre, at udearealer og ejendomme fremstår pæne, sikre og velfungerende.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Arealpleje og renhold af udendørs områder fx græsslåning, beskæring og hækklipning, ukrudtsbekæmpelse samt affaldsindsamling
  • Mindre praktiske opgaver i og omkring bygninger
  • Kontakt med eksterne håndværkere
  • Løbende ad hoc-opgaver
Hverdagen er varieret. Afhængigt af opgaverne arbejder du enten i makkerpar eller selvstændigt. Du har ansvar for dine egne opgaver, men er samtidig en del af et team, hvor I hjælper hinanden og sammen sikrer, at dagens opgaver kommer godt i mål.

Du får dermed en hverdag med både samarbejde og ansvar.

Dit team
Du bliver en del af et mindre team på seks kollegaer, hvor I hjælper hinanden og dækker ind ved fravær. Samtidig indgår du i et større fagligt fællesskab med ca. 65 kollegaer i Teknisk Drift.

Hvad vi leder efter

Du behøver ikke kunne det hele fra start, men det er en fordel, hvis du

  • har erfaring med arealpleje og praktisk arbejde
  • trives med udendørs fysisk arbejde
  • kan samarbejde og samtidig tage ansvar for opgaverne
  • har sans for service og møder borgere og samarbejdspartnere professionelt
  • har kørekort til kategori B – trailer er et plus
  • har grundlæggende IT-forståelse mht. mail, opgaver m.m.
  • kan tale og forstå dansk
Det vigtigste er din indstilling, at du er positiv, stabil og engageret, trives med samarbejde, er fleksibel i forhold til opgaverne og har fokus på at levere god service og høj kvalitet.

Om jobbet
Du bliver ansat i Center for Ejendomsservice, men har din daglige arbejdsdag ude hos kunder i København.

Om os
Center for Ejendomsservice er en del af Københavns Ejendomme, hvor vi hver dag arbejder for at sikre velfungerende bygninger og gode rammer for byens borgere.

Vi lægger vægt på

  • En god kundeoplevelse
  • Ordentlighed og samarbejde
  • Høj faglighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsessted: Borups Allé 177, 2400 København.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderliger oplysninger
Har du spørgsmål kan du kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 tirsdag til torsdag mellem kl. 10–12.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 30. juli 2026. Søg via linket.

Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.900 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,9 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være bæredygtigt, nemt og effektivt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GOTHERSGADE 35 ApS

garderobepersonale søges wardrobe staff wanted

København

gardrobepersonalele søges  til weekend nattetimer sjovt hyggeligt  , du skal gerne være fleksibel og kan arbejde ca. 6 -8 gange pr måed serviceminded og godt humør??  Er det dig så send os en frisk ansøgning info@ibizabeachbar.dk

Næste

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Klimadatastyrelsen

Vil du være en del af en styrelse, hvor data og digitalisering står højt på dagsordenen? Så er du måske vores nye jurist

København

Som jurist i Klimadatastyrelsen vil du bidrage til at sikre de juridiske rammer for en styrelse med grønne ambitioner og beskyttelse af kritiske data

Dine opgaver
I Jura-enheden leverer vi professionel rådgivning til Klimadatastyrelsens kontorer og ledelsen. Hos os vil du få en spændende hverdag med en bred berøringsflade. Dine opgaver vil dække styrelsens lovgivning – Lov om Stedbestemt Information, Lov om Ledningsejerregistret, Adresseloven og Lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union. Hertil kommer relevant national lovgivning og EU-regulering bl.a. vedr. data og naturligvis også statsret, forvaltnings- og offentlighedsret – også ift. Rigsfællesskabet.

Du vil komme til at rådgive og samarbejde med et bredt felt af styrelsens kontorer og fungere som ledelsens juridiske rådgiver i såvel konkrete problemstillinger som i forhold til ændring af lovgivning og implementering heraf. Du vil skulle bringe dine juridiske kompetencer i spil i forhold til udviklingen af styrelsens opgaveportefølje, herunder sikringen af, at styrelsens lovgrundlag og aftaler matcher vores fremadrettede strategi og ambitioner.

Du er tilknyttet et netværk af styrelsens øvrige juridiske medarbejdere, der bl.a. arbejder med databeskyttelse (GDPR) og udbud og indkøb, ligesom der er et øget samarbejde med juridiske kontor i departementet og ny koncernjurafunktion placeret i Energistyrelsen.



Din baggrund og erfaring
Du har en juridisk kandidateksamen og gerne erfaring fra lignende juridiske opgaver, som matcher dine kommende opgaver. Du kan genkende dig selv i følgende:

  • Solid juridisk faglighed og erfaring med at yde bred juridisk rådgivning, herunder erfaring med lovarbejde og aftaler
  • Trives med en alsidig juridisk opgaveportefølje, som kræver samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • Har gode skriftlige formidlingsevner og god til korte præsentationer
  • Kan koble og balancere den tilstrækkelige, men også nødvendige jura til styrelsens ressort og konkrete opgaver
  • Stærke analytiske færdigheder og en struktureret tilgang til problemløsning
  • God til at planlægge eget arbejde og arbejde selvstændigt
Du må gerne være nysgerrig på den jura, der omgiver udviklingen af styrelsens arbejde med teknologi, data og digital infrastruktur, men du behøver ikke have forudgående kendskab. Du skal blot have lyst til at lære og bringe din faglighed i spil.



Vi er dine nye kolleger og kommende arbejdsplads

I Jura-enheden er vi 2 jurister og enhedens teamleder. Jura-enheden er organisatorisk placeret i Center for It i tæt samspil med styrelsens GDPR-jurister.

Klimadatastyrelsen er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.



Løn og vilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Synes du, det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 9. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lærke Mark på tlf. 7254 5746 /e-mail lamar@kds.dk eller kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på tlf. 7254 5749 / e-mail jestm@kds.dk



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GOTHERSGADE 35 ApS

Bartender søges til Københavns flotteste bar

København

Bartenders  wanted.  Bartendere søges til Københavns flotteste hyggeligste bar. Er du en natteravn og kan give vores gæster 1 klasses service, mødestabil go serviceminded og kan arbejed ca. 6-8 gange pr måned primært i weekenden aften og nattetimer, så send os en motiveret ansøgning gerne med fotos/cv.    til info@ibizabeachbar.dk  Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Administrative assistant / student assistant for School of Painting and Pictorial Practices at the Royal Danish Academy of Fine Arts 7 hours a week (time-limited)

København

The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Visual Arts is looking for an administrative assistant to The School of Painting and Pictorial Practices with effect as soon as possible. The position is fixed-term and will expire on 30 June 2027.

The Royal Danish Academy of Fine Arts
The visual arts schools are a higher education institution under the Ministry of Culture. There are 164 students at the institution divided into Bachelor (BFA) and Master's level (MFA). The Academy is located at Charlottenborg Castle on Kongens Nytorv.

The tasks
The tasks will include:

  • Help prepare and publish semester plan and course descriptions for the students
  • Support external teachers to prepare and obtain course descriptions and bio’s
  • Receive and introduce visiting external teachers to the school
  • Technical setup and support for lectures, workshops and events
  • External communication in connection with public events
  • Keep in touch with the Academy's Operations Department and IT, eg. at events
  • Secretary at department meetings
  • Organize and follow up payments of honorarium, travel- and hotel reservations
  • Keep track of school’s budget
  • Make status statements on material consumption
You will be part of the Academy’s administration and refer to the Director of Administration, but will receive the tasks from the school's professor.

You will have to collaborate with the school's professors, associate professors, management and other administrative staff members at the institution as well as collaborate with students.

Your qualifications
It is important that you have administrative flair, and we would like you to have knowledge of the Academy. You are service-minded and capable of dealing with many tasks at the same time. You need to be working independently, systematically and structured in a hectic environment that requires flexibility and friendliness. Both Danish and English skills in writing and speaking are required.

Terms of employment
The position is time-limited with an average working time of 7 hours per week. The work is or-ganized in agreement with the school's professor, and the working hours may vary as there will be more tasks in some weeks than in other. The position will be filled either as a student assis-tant, if you are a student, or as an administrative employee. Employment takes place in accord-ance with an agreement between the Ministry of Finance and HK.

All qualified regardless of personal background are encouraged to apply for the position.

Application
Please send you application, CV and documentation for relevant education via the link no later than 1st August 2026. The application and the CV can be written in Danish or in English.

More information
If you have any questions, please contact Director of Administration Niki Gøtsche Andersen per mail: niki.gotsche.andersen@kunstakademiet.net .

You can read more about the Academy of Fine Arts' School of Visual Arts at www.kunstakademiet.dk/en




Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faglig koordinator til budget- og økonomistyring i Center for Drift og Økonomi i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen

København

Vil du spille en central rolle i at binde budget og controlling tættere sammen i Danmarks største beskæftigelsesforvaltning?
Vi søger en metodisk stærk faglig koordinator, der brænder for god og gennemsigtig økonomistyring, og som kan bidrage til høj kvalitet, vidensdeling og udvikling på tværs af vores budget- og controllerteams i Center for Drift og Økonomi.

Da du skal arbejde på tværs af teams, får du en bred berøringsflade med både chefer, kolleger og samarbejdspartnere i forvaltningen.

Dine opgaver og ansvarsområder
Du bliver det naturlige bindeled, der sikrer god vidensdeling mellem kolleger og teams, og du kommer til at stå i spidsen for en række tværgående opgaver og projekter.

Opgaverne omfatter blandt andet

  • faglig koordination – du koordinerer opgaverne på tværs af budgetteamet og controllerteamet, så vi sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen
  • projektledelse af nyt økonomisystem – du bliver forvaltningens interne projektleder og repræsentant i det netop opstartede arbejde med Københavns Kommunes kommende udbud og implementering af et nyt økonomisystem
  • udvikling af økonomistyringen – du driver fælles udviklingsopgaver og sørger for, at nye tiltag bliver fulgt helt til dørs og fungerer i hverdagen
Om dig
Vi leder efter en kollega med solid erfaring indenfor økonomistyring og gerne med projektledelse eller koordinerende opgaver på økonomiområdet. Du har godt styr på det faglige fundament og trives med at skabe retning og samarbejde gennem din faglige ballast. Det er en klar fordel, hvis du

  • har solid erfaring med SAP – du har arbejdet indgående med SAP-økonomisystemer, har en stærk systemforståelse og blik for sammenhængende til økonomistyringen i en stor organisation
  • kender beskæftigelsesområdet – du har gerne kendskab til de særlige mekanismer og styringsdynamikker, der kendetegner beskæftigelsesområdet
  • har erfaring med kommunal økonomi – du har kendskab til det kommunale årshjul, budgetlægning og arbejdet i en politisk styret organisation
Som person lægger vi vægt på, at du

  • er god til at samarbejde – du skaber naturligt tillid og gode relationer på tværs af teams og fagligheder
  • er struktureret, kvalitetsbevidst og detaljestærk – du bevarer det fulde overblik og det metodiske fokus, selv når du arbejder med store og komplekse datamængder, og du er detaljeorienteret og sætter en ære i at levere gennemarbejdede produkter
Vi tilbyder
Du bliver en del af et uformelt og fagligt stærkt miljø i Center for Drift og Økonomi. Vi tilbyder

  • en central rolle med stor indflydelse på forvaltningens styringsmekanismer
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med engagerede kolleger og ledelsen, hvor vi sparrer om opgaverne og sikrer det gode grundlag
  • fleksible rammer, hvor vi prioriterer det daglige samarbejde på kontoret, men også giver mulighed for fx en ugentlig hjemmearbejdsdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026, eller efter aftale. Arbejdsstedet ligger på Gammel Køge Landevej 43 i Valby.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte budgetchef Julie Alsing på 51 63 34 00 eller økonomi- og driftschef Niklas Brøndum på 21 33 93 46.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i starten af uge 33.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF) hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i BIF. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fysio- eller ergoterapeut til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

København

Er du fysio- eller ergoterapeut og brænder du for at arbejde med at skabe stærke sansemotoriske miljøer, hvor alle børn har mulighed for at deltage?
Motiveres du af – sammen med dagtilbud og skoler – at skabe læringsmiljøer, der understøtter alle børns udvikling og deltagelsesmuligheder?
Og motiveres du af at arbejde med leg, kropslighed og fysisk aktivitet i fællesskaber, hvor den voksne er deltagende og guidende i legene?

Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
Indsatsen styrker den forebyggende og foregribende indsats på almenområdet for børn med sansemotoriske udfordringer og for børn med behov for hjælp til kropslig og følelsesmæssig regulering. Arbejdet retter sig mod børn og deres professionelle voksne i dagtilbud og indskoling. Intentionen er at styrke de inkluderende læringsmiljøer med specialpædagogiske kompetencer i praksis. Det forventes, at du kan bidrage med konkret og praksisnær viden, inspiration og vejledning omkring sansemotoriske aktiviteter og lege.

Dine arbejdsopgaver

  • bidrage til, at det terapeutfaglige perspektiv på børns generelle udvikling og trivsel bliver en fast del ved drøftelser, konkrete indsatser og evalueringer af tiltag omkring børn i dagtilbud og i indskoling
  • understøtte, at børn mødes i læringsmiljøer, der understøtter deres motoriske og sensoriske behov
  • arbejde forebyggende og foregribende med krop, sanser og bevægelse på almenområdet i et tværfagligt samarbejde med bl.a. støtte- og kompetencepædagoger, psykologer, talehørekonsulenter, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker
  • indgå i opgaver på flere niveauer og iværksætte indsatser i samarbejde med større og mindre medarbejdergrupper i dagtilbud og indskoling med grupper af børn og med forældre
Arbejdsfællesskab
Du får to terapeutkolleger. Du bliver tilknyttet den tværfaglige supportfunktion i Valby, som består af forskellige faggrupper: Konsulenter, støtte- og kompetencepædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, talehørekonsulenter med flere. Et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på opgaven, er fagligt ambitiøse og gør os umage for at understøtte børn i udsatte positioner og de professionelle tæt på børnene. Det er naturligt i vores arbejdsfællesskab, at vi hjælper hinanden og tilbyder kollegial sparring.

Faglige kompetencer og motivation
Vi forventer, at du

  • er autoriseret fysio- eller ergoterapeut evt. suppleret med relevant uddannelse eller kurser – du kan også have erfaring fra PPR eller fra en lignende funktion
  • har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper og forældre
  • har viden om den pædagogiske kerneopgave i dagtilbud, KKFO og indskoling
  • kan bringe dit terapeutfaglige blik og kompetencer i spil, og kan oversætte til praksisrettet vejledning, konkret inspiration og sparring i dagtilbud, KKFO og indskoling samt i den tværfaglige support
  • kan formidle, hvordan en sansemotorisk og kropslig tilgang kan understøtte et inkluderende læringsmiljø, og kan bidrage til at bedre børns forudsætninger for deltagelse i aktiviteter, læring og fællesskaber generelt
  • har (muligvis) erfaring med at arbejde med NUSSA, Sunshine Circles, legesessioner inspireret af Theraplay eller har mod på at arbejde med den tilgang og metodik
  • har mod på og kompetencer til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre oplæg og/eller undervisningsforløb
  • har erfaring med dokumentation og andet skriftligt arbejde
  • har kendskab til relevante tests og undersøgelsesredskaber og kan omsætte denne viden ind i læringsmiljøerne
Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer om ugen med start hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingen, kan du kontakte fysioterapeut Sine Kloster på 24 47 39 95 efter den 1. august.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent: Vil du arbejde dag, aften eller nat på ét af vores 8 demensplejehjem i Københavns Kommune?

København

Vi søger nye kolleger, der vil bruge deres faglighed til at drage omsorg og yde sygepleje af høj kvalitet til mennesker med demens. Så er du social- og sundhedsassistent – søg nu eller ring på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere.

I Københavns Kommune er der otte demenscentre, som er plejehjem med boliger særligt indrettet til københavnere, der lever med demens, og som har brug for særlige rammer, så de kan leve trygge og meningsfulde liv.

Lige nu søger vi flere social- og sundhedsassistenter, der er nysgerrige på arbejdet med mennesker, som lever med demens, og som er rummelige og gode til at danne relationer.

Brug dine menneskelige kompetencer til at skabe tryghed og mening
På alle vores plejehjem bruger vi vores menneskelige såvel som faglige kompetencer til at skabe trygge og meningsfulde rammer om hverdagen for disse sårbare borgere, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.

For borgere, der lever med demens, er det særligt vigtigt, at du arbejder med en anerkendende og tålmodig tilgang, når du løser opgaver omkring beboeren. Det er derfor vigtigt, at du interesserer dig for det relationelle og pædagogiske arbejde med beboerne.

Når man lever med demens, findes opskriften på en god dag ofte i den enkeltes livshistorie og identitet. Ved at aktivere minder gennem musik, billeder og fortællinger kan du gøre de praktiske opgaver og den personlig pleje til en tryg og respektfuld oplevelse.

Konkret skal du hjælpe med at sikre, at

  • den enkelte borger oplever livskvalitet – bl.a. gennem et sundhedsfagligt fokus på borgerens almene tilstand
  • borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg
  • rammerne og omgivelserne støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
  • skabe sammenhæng mellem ydelse af plejen/omsorgen og dokumentationen
  • der sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggende tiltag med udgangspunkt i Københavns Kommunes ældre- og demenspolitik, kvalitetsstandarder og indsatskatalog for sygepleje
Som en del af det tværfaglige team indgår du i arbejdet omkring borgerne i alt fra aktiviteter og måltider til personlig pleje. Vi forventer, at du bidrager med dit monofaglige perspektiv på borgerne og stiller skarpt på deres sundhedsmæssige tilstand.

Få en hverdag med faglig nysgerrighed og forskellig faglighed
Du vil blive ansat på ét plejehjem, hvor du får din daglige gang og dit faste kollegateam bestående af blandt andet sundhedsfaglige medarbejdere, pædagoger og terapeuter. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, og vores fælles evne til at sætte vores kompetencer i spil omkring beboeren.

På de fleste af vores demensplejehjem bor mennesker, som enten lever med fysiske funktionsnedsættelser eller en demenssygdom – eller begge dele. Andre plejehjem er specialiserede i fx alkoholdemens.

Læs mere om det enkelte plejehjem ved at klikke på navnet:

  • Aalholmhjemmet ligger i Valby og er specialiseret i at arbejde med beboere med demens. Her er 32 toværelseslejligheder fordelt på to etager samt et daghjem med plads til otte borgere, der bor uden for Aalholmhjemmet.
  • Bonderupgård i Vanløse er et plejehjem med særlige afdelinger for ældre med demens. Ud af 58 boliger er 20 boliger til beboere med demens.
  • Bryggergården ved Carlsbergbyen på Vesterbro er specialiseret i demenssygdomme, som primært skyldes skader efter et stort alkoholforbrug. Her er 40 boliger med beboere i alderen 55 og 85 år.
  • Fælledgården ligger på Østerbro. Udover almindelige boliger er her 30 boliger på én demensafdeling og et aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demenssygdom.
  • Højdevang Sogns Plejehjem i Valby har 33 boliger til borgere med demens. Derudover ti vurderingspladser, to aflastningspladser og et aktivitetscenter for borgere med demens.
  • Kastanjehusene ligger i De Gamles By på Nørrebro og er under udvikling mod at blive et demensplejehjem. Lige nu er det hjem for 91 beboere, som bor i tre forskellige huse.
  • Lindehusene ligger også i De Gamles By på Nørrebro og har to plejeafdelinger i huse tæt på hinanden: I det ene hus bor 27 beboere, der alle primært er under 65 år, og i det andet bor 32 beboere på særligt skærmede demenspladser.
  • Pilehuset ligger i Brønshøj, og de fleste af de 124 beboere har en demenssygdom – særligt demenssygdomme, som sidder fortil i hjernen: Huntingtons sygdom, Alzheimers sygdom, vaskulær demens og Lewy Body-demens.
  • Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro har 37 boliger og er særligt målrettet beboere med alkoholrelateret demens.
Hvis du ønsker at arbejde 12 eller færre timer om ugen, tager vi også gerne imod din ansøgning. Det er også muligt at arbejde i hjemmeplejen eller på en af vores specialiserede centre.

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Vi modtager ansøgninger helt op til fristen. Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Der vil blive indhentet straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, har vi mulighed for at tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du høre mere?
Ring eller send en sms til Rekrutteringsfunktionens Hotline på 30 50 32 52 og fortæl os, hvor og hvordan du gerne vil arbejde. Der er muligheder i alle vagtlag – også på plejehjem, der ikke er specialiserede i demens – så ring til os og hør om mulighederne.

Du kan også nemt ansøge ved at udfylde et kort ansøgningsskema. Bare klik på 'Søg jobbet'. Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning. Nemt, ik’?

Vi vil gøre alt, vi kan for at imødekomme dine ønsker, og der altid en bus, metro eller S-tog lige om hjørnet, så det er nemt at komme på arbejde. Enkelte steder kan du også parkere gratis.

Søg via linket senest søndag den 23. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Product Owner til statens nye AI-platform

Vil du være med til at forme statens fælles AI-platform og sikre, at generativ AI skaber reel værdi for mere end 60.000 medarbejdere på tværs af staten? Har du erfaring med produktledelse, stærk forretningsforståelse og lyst til at drive både produktudvikling, prioritering og AI-adoption i stor skala? Så er du måske vores nye Product Owner for StatGPT.

Om stillingen Som Product Owner for StatGPT får du en central rolle i videreudviklingen og forvaltningen af statens nye fælles AI-platform. Du bliver ansvarlig for at omsætte strategiske mål, brugerbehov, compliancekrav og teknologiske muligheder til en klar produktretning og konkrete leverancer, der skaber værdi for brugerne. Rollen er placeret i Økonomistyrelsens AI-enhed, hvor vi arbejder for at fremme ansvarlig, sikker og værdiskabende anvendelse af AI i Økonomistyrelsen og på tværs af staten.

StatGPT er en medarbejdervendt AI-assistent, som Økonomistyrelsen selv forvalter, og som bliver stillet til rådighed for 130 statslige institutioner og 60.000 medarbejdere d. 1. januar 2027. Platformen skal give sikker adgang til generativ AI, understøtte lokale og tværgående brugsscenarier og fungere som skaleringsplatform for nye AI-værktøjer, assistenter, vidensbaser og på sigt mere avancerede agentiske løsninger.

Du bliver bindeleddet mellem ledelse, brugere, statslige institutioner, udviklere, compliance-specialister og forretningsprofiler. Samtidig får du en drivende rolle i flere af initiativerne i AI-enheden, herunder arbejdet med AI-adoption, brugsscenarier, effektmåling, governance og udbredelse af gode erfaringer på tværs af staten. Vi søger derfor en erfaren profil, der både kan tage produktansvar og skabe fremdrift i et strategisk vigtigt AI-område med høj politisk og organisatorisk opmærksomhed.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Etablere, vedligeholde og kommunikere StatGPT’s roadmap til hele staten.
  • Vedligeholde governancen omkring etablering og udstilling af tværgående AI-brugsscenarier i StatGPT.
  • Drive AI-brugernetværk på tværs af staten og sikre at vi har et retvisende billede af brugernes behov og ønsker til AI-systemer og værktøjer.
  • Omsætte strategiske mål, brugerbehov og tekniske muligheder til klare krav, beslutningsoplæg og prioriterede udviklingsaktiviteter.
  • Koordinere og prioritere udviklingsinitiativer til StatGPT i tæt samarbejde med ledere og udviklere.
  • Følge op på anvendelse, brugerfeedback, gevinster og driftsbehov, så StatGPT løbende forbedres og skaber målbar værdi i praksis.
  • Kommunikere produktets retning, prioriteringer og værditilbud klart til både tekniske og ikke-tekniske målgrupper.
  • Drive og koordinere centrale initiativer i AI-enheden, fx AI-adoption, governance, brugsscenarier, implementeringsmateriale og effektmåling.
Du får mulighed for at forme et nyt fagområde i staten og arbejde tæt på de beslutninger, der sætter retningen for AI-indsatserne. Det er en rolle med stor selvstændighed, høj synlighed og betydelig indflydelse på, hvordan StatGPT kan understøtte systematisk og værdiskabende anvendelse af AI i staten.

Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og solid erfaring med produktledelse, digital udvikling eller forretningsudvikling. Du har stærk forretningsforståelse, kan skabe retning i komplekse problemstillinger og trives med at prioritere mellem mange vigtige hensyn. Du behøver ikke være teknisk specialist, men du skal kunne forstå teknologien godt nok til at stille de rigtige spørgsmål, udfordre løsningsforslag og skabe fælles retning mellem brugere, ledelse, compliance og udviklere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med produktansvar, produktledelse, agil udvikling, digital transformation eller tilsvarende roller, hvor du har omsat behov til konkrete leverancer.
  • Kan prioritere skarpt og skabe fremdrift, også når der er mange interessenter, uklare behov og tekniske eller regulatoriske bindinger.
  • Kommunikerer klart og sikkert til både ledere, fageksperter, brugere, udviklere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har blik for både brugeroplevelse, gevinstrealisering, sikkerhed, compliance og driftsmæssig bæredygtighed.
  • Er nysgerrig på AI og motiveres af at omsætte ny teknologi til praktiske løsninger, der bliver anvendt i virkeligheden.
  • Arbejder selvstændigt, relationelt og struktureret – og kan skabe følgeskab uden altid at have det formelle mandat.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den offentlige sektor, større it-projekter, AI-løsninger, platforme eller tværgående produktansvar – men det vigtigste er, at du kan skabe retning, fremdrift og værdi i et komplekst felt i hastig udvikling.

Om os I Økonomistyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, og som del af Finansministeriets koncern arbejder vi for en effektiv og sammenhængende stat. Vores kerneopgave er at tænke på tværs og levere fælles løsninger, der gør det nemmere for de statslige institutioner at fokusere på deres kerneopgaver.

Du bliver en del af AI-enheden, som er forankret i Kontor for Nye Løsninger og Sikkerhed, og som arbejder med både StatGPT, AI-adoption, governance, compliance, implementering og nye tværgående AI-initiativer. Kontoret samler tekniske, forretningsmæssige og sikkerhedsfaglige kompetencer, og vi arbejder tæt sammen om at udvikle løsninger, der både har stor teknisk kompleksitet og stor organisatorisk betydning.

Vi har en kultur præget af faglighed, ansvarlighed, sparring og åbenhed, hvor der er plads til både store ambitioner og hjælp til hinanden, når udfordringerne opstår. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte StatGPT projektleder Kristian Lund på telefon: 2179 9179 eller krilun@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august.

Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. oktober.

Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Økonomistyrelsen

Landgreven 1301

Vigtige datoer

Indrykket: 14 July 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Kristian Lund

2179 9179 1

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling