WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Ørestad Skole søger teknisk servicemedarbejder

København

Vi søger en teknisk servicemedarbejder.

Ørestad Skole er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og lærings aktiviteter er væsentlige værdier. Over 1.000 elever og medarbejdere har deres dagligdag på skolen.

Skolen er bygget i otte etager fordelt på 14.500 kvm., med et komplekst teknisk anlæg, bl.a. til styring af energi og tyveri/brandsikring. Desuden har skolen et stort udeareal med bl.a. naturlegeplads. Vi har Madhus med produktionskøkken.

Vi deler lokaler med KKFO og fritidsklub i bygningen. Derudover deler vi bygningen med folkebibliotek og skoletandpleje. Ud over hovedskolen har vi den daglige service af en afdeling i Mediebyen ved Fields hvor vores 8.-9. klasser holder til. Samt faglokaler i Hub'en overfor skolen.

Vi tilbyder en varieret hverdag, som rummer mange forskellige typer opgaver.

Positivt arbejdsmiljø er meget vigtigt for os. I en travl hverdag har vi fokus på samarbejde, samt at være lydhøre overfor nye ideer.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med at udføre lettere renoverings- og vedligeholdelsesopgaver fx hjemme hos sig selv
  • Er serviceminded, og kan lide at arbejde selvstændigt.
  • løser alle opgaver, spændende som mindre spændende, med et smil.
  • Er imødekommende og har en anerkendende tilgang til andre mennesker – store som små
  • har kørekort B
Om dig
Du ser positivt på dine omgivelser og er indstillet på en hverdag, der er præget af omskiftelighed, men som rummer både mere, men også mindre spændende opgaver.

Du vil indgå i et teknisk service team, hvis primære opgave er at gøre hverdagen lettere for bygningens brugere.

Arbejdsopgaverne som teknisk ejendoms medarbejder vil bl.a. bestå af

  • Tilsyn med skolens bygninger ude og inde
  • Serviceopgaver i forbindelse med skolens drift fx affaldshåndtering, lettere rengøring m.m.
  • Reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Klargøring af de fysiske rammer i forbindelse med arrangementer, prøveafvikling, lokaleskift m.v.
  • Servicering af skolens ansatte og brugere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen, og ønskes besat senest pr. 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du henvende dig til teknisk ejendomsleder Kenneth H. Bjerre på 24 93 14 66.

Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner mm. Og er du nysgerrig på, hvad der er gang i på skolen? Se mere om Ørestad Skole eller kig på vores facebookprofil.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Samtaler afholdes torsdag den 13. august 2026 fra kl.13.00.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Nationalmuseet

To studentermedhjælpere søges til Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion

København

I Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion er der to konservatorer, der arbejder med henholdsvis kalkmalerier og det historiske inventar ude i alle landets kirker. Vi søger derfor to studentermedhjælpere, der skal hjælpe os med at forberede det konserveringsfaglige arbejde.

Arbejdsområder

Arbejdet, der foregår på Nationalmuseet, København, består primært i at forberede kladder til besigtigelsesrapporter ved at undersøge data og arkivmateriale i bl.a. Antikvarisk Topografisk Arkiv, gennemgå bogværket Danmarks Kirker og databasen Kirkeudsmykninger i Danske Kirker. Derudover kan det blive aktuelt at skrive udkast til notater vedrørende indvendig kalkning, skimmelsanering og bekæmpelse af borebilleangreb, samt takkeskrivelser for modtagelse af afsluttende konserveringsrapporter. Du vil blive oplært af vores nuværende studentermedhjælper, og arbejde tæt sammen med de to konservatorer, der har ansvar for kalkmalerier og det historiske inventar.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse som konservator eller tilsvarende og gerne på første del af studiet. Du skal have interesse for det konserveringsfaglige arbejde indenfor væg- og kalkmalerier samt maleri på træ og lærred. Vi forventer, at du har ordenssans, og er i stand til at arbejde selvstændigt. Derudover er det en fordel, hvis du har interesse for kirkernes antikvariske værdier, kirkehistorie og bevaring af kirkebygninger.

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper. Arbejdstiden er gennemsnitlig 8 timer ugentligt, men den kan varieres og tilpasses løbende i henhold til undervisningsskema og eksaminer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Stillingerne ønskes besat pr. 14. september 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ansøgning

Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.
Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest fredag den 7. august 2026.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Kirkekonsulent/konservator Mia Østerlund Sterregård på mail: msg@natmus.dk eller telefon 4120 6081 frem til og med uge 31, og konservator Anna Katrine Hansen på mail akh@natmus.dk eller tlf. 41206574 i uge 32.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til KKFO’en på Vesterbro Ny Skole

København

Har du hjerte for fritidspædagogikken, stærke relationskompetencer og en anerkendende tilgang til både børn og forældresamarbejde?

Så er du måske vores nye kollega på KKFO’en.

Et stort hus med mange muligheder
Hos os på KKFO’en får du en hverdag i et stort hus med mange rum og værksteder og dermed masser af muligheder for at udfolde dine idéer inden for både kreativitet, leg og bevægelse.

Vi tilbyder aktiviteter på tværs af både aldre og matrikler, så du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i et bredt samarbejde.

Vi er samtidig fagligt stolte af vores fritidspædagogiske projektarbejde. På tværs af værksteder planlægger og gennemfører vi større projekter, hvor børnene oplever, at deres idéer og interesser kan få betydning uden for KKFO'ens rammer. Vi samarbejder gerne med lokalsamfundet, fordi vi tror på, at børn udvikler sig, når de oplever, at de kan bidrage til de fællesskaber, de er en del af.

Som pædagogisk medarbejder bliver du tilknyttet en årgang, hvor du får ansvaret for samarbejdet mellem skole og KKFO sammen med et årgangsteam. Du deltager desuden i samtænkning og teammøder på skolen.

Om os
Børnebyen Vesterbro består af to matrikler, Uno og Bryggergården, der arbejder tæt sammen. På hver matrikel er der ca. 200 børn, og i alt består KKFO’en af ca. 35 medarbejdere og 410 børn.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab præget af høj trivsel, faglighed og samarbejde.

Samtidig er vi en del af et spændende femårigt samarbejde med Louise Klinge, hvor vi med afsæt i hendes forskning arbejder for at skabe en skole- og fritidspædagogik, der i endnu højere grad tager udgangspunkt i børns og de voksnes behov.

Som en del af vores team bliver du aktiv i dette udviklingsarbejde og får mulighed for både at tilegne dig ny viden og bidrage til at forme vores fælles drøm for Vesterbro Ny Skole.

Børnene forventer, at du er

  • en sjov voksen, der fortæller gode og sjove historier
  • en, der vil lege med os udenfor
  • en, der kan finde på sjove lege
Børneinddragelse er en vigtig del af vores kultur i KKFO’en.
Vi lytter til børnenes perspektiver og giver dem indflydelse på deres hverdag og som noget nyt inddrager vi dem også i ansættelsesprocessen.
Derfor vil nogle af vores børn deltage i en del af samtalen, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål til dig som kandidat.
Vi gør det, fordi deres stemme og nysgerrighed er en naturlig og værdifuld del af vores fællesskab.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra det pædagogiske område
  • kan igangsætte lege, aktiviteter og projekter på KKFO’en
  • tænker samarbejde som en naturlig del af hverdagen
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • ser forældre som en vigtig ressource i samarbejdet
  • er initiativrig, selvstændig og kan drive projekter
  • trives i en levende og til tider travl hverdag
  • ser værdien i samarbejdet mellem skole og KKFO
  • vægter refleksion i din praksis
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale mellem Københavns Kommune og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger).

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser

Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Theresia Boersma på 51 22 28 09.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi holder samtaler fredag den 14. august.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til højkvalitetsdagtilbud i vuggestuen – vil du være en del af flokken på Nokken?

København

Du behøver ikke at være søstærk, men til gengæld søger vi en fagligt stærk pædagog til vores unikke fællesskab i Nokken.

Vores institution har lagt til kaj på Københavns bedste havneplads. Her elsker vi at vinke til havnebussen fra legepladsen. I baghaven lige om hjørnet springer dådyrene rundt ude på Amager Fælled, som også rummer uanede små oaser og store naturoplevelser. Vi har plads til brede armbevægelser her i Nokken, og hvad enten du er et fyrtårn eller en fragtbåd, er det afgørende at du er stabil, nærværende og engageret.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med frihed under ansvar, faglig udvikling også på tværs af stuerne, og med masser af plads til nytænkning og idéudvikling. Vi har fået en god evalueringskultur, så vores fundament hele tiden styrkes i kraft af, at vi bliver klarere på kerneopgaven omkring børnene. Og det lønner sig, for vi har byens gladeste børn, der jubler hver dag de skal i Nokken for at lege og lære. De skal måske ud at høste deres kartofler i haven til bålmaden, eller på værkstedet for at save og snitte. Også forældrene jubler over vores daglige dokumentation og kvitterer med et særdeles positivt engagement og en enorm opbakning til vores fælles kurs. Og nu mangler vi dig til fortsat at udvikle rammerne for vores gode børneliv, sætte vind i sejlene og sætte dit præg på det, vi værner om, og i daglig tale kalder for 'Nokkens DNA'.

Vi er to børnehaveteams med i alt fire stuer, og et vuggestueteam med tre stuer.

Se mere om, hvem vi er her.

Ansættelsesvilkår
Alle medarbejdere er tilknyttet sundhedsordning hos Falck Healthcare, der giver mulighed for gratis behandling hos fysioterapeut, massør, zoneterapi og kiropraktor. Din arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 07-17.00, mandag-torsdag, og fredag kl. 07-16.00. Du skal på beregne mødevirksomhed uden for dette tidsrum. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med tilknytning i vuggestuen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Skovgaard Andersen på 40 31 26 73/Iz0y@kk.dk (0=et nultal), hvis du vil vide mere om Nokken. Bemærk, at Rikke holder ferie i ugerne 29, 30 og 31). Du kan også tjekke vores hjemmeside ud.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis
Vi venter spændt på at høre fra dig.

Søg via linket senet fredag den 31. juli 2026

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dygtig studentermedhjælper til enheden Vejviden

København

Vejviden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en engageret studentermedhjælper til en fleksibel stilling på 7,5-15 timer om ugen.

Som studentermedhjælper i Vejviden bliver du en del af en fagligt stærk enhed, hvor du kommer til at arbejde med både myndighedsopgaver og en bred vifte af administrative og udviklingsorienterede opgaver.

Du vil indgå i et team bestående af 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Teamet er travlt, velfungerende og præget af et uformelt samarbejdsmiljø. Vi lægger vægt på videndeling, grundig oplæring og faglig udvikling, så du hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til selvstændigt at kunne løse dine opgaver.

Din hovedopgave bliver at bidrage til myndighedsbehandlingen i forbindelse med kommunens tilsyn med de offentlige veje og private fællesveje. Derudover vil du indgå aktivt i teamets øvrige opgaveløsning.

Stillingen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil blandt andet have løbende dialog med enhedens tilsynsførende, som registrerer manglerne på byens veje.

Dine hovedopgaver bliver at

  • bidrage til sagsbehandling i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje, herunder henvendelser til og dialog med grundejere
  • behandle skriftlige borgerhenvendelser og henvendelser fra andre interessenter
  • sikre en effektiv håndtering af teamets fællespostkasse
  • bidrage til enhedens øvrige opgaveløsning, fx digitale eller udviklingsorienterede opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for administrative processer, myndighedsopgaver og skriftlig kommunikation.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift
  • er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab
Det er en fordel, hvis du har interesse for eller kendskab til vejområdet, offentlig forvaltning eller kommunale myndighedsopgaver. Erfaring med QGIS, GIS-værktøjer eller andre digitale platforme vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Om os
Enheden Vejviden er en del af Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv. Overenskomsten er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK.

Vi tilbyder en fleksibel 7,5-15 timers arbejdsuge, der tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv.

Forventet ansættelsesstart er september 2026 eller snarest muligt.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lisbet Steensen på 21 35 56 43 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.

Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her: Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kok/ernæringsassistent/økonoma til Fritidscenter Christianshavn - Indre By

København

Brænder du for at skabe måltider, der både nærer, begejstrer og samler mennesker? Har du kærlighed til gode råvarer, sund madlavning og et køkken, hvor kvalitet og omtanke går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores køkken på Klub Indre By (GAM).

Hos os er måltidet mere end bare mad – det er en vigtig del af fællesskabet. Vi tror på, at sund og velsmagende mad lavet fra bunden giver energi til både krop og læring. Derfor arbejder vi med friske, sæsonbaserede råvarer, høj faglighed og et køkken præget af nærvær, kreativitet og ansvarlighed.

Om stillingen
Vi søger en kollega, der vil være med til at

  • tilberede sund, varieret og indbydende mad til vores medlemmer
  • arbejde med friske råvarer og mad lavet fra bunden
  • bidrage til en grøn og bæredygtig køkkenkultur
  • indgå i et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og godt humør er i fokus
  • involvere kolleger og medlemmer i køkkenets dagligdag og skabe nysgerrighed omkring madlavning
Vi har dagligt imellem 200-300 spisende medlemmer.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant køkkenfaglig uddannelse
  • har passion for sundhed, smag og kvalitet
  • har lyst til at arbejde med børn og unge og bidrage til deres madglæde og madmod
  • arbejder struktureret, tager ansvar og behersker både varm, kold og bagning
  • trives i et køkken med højt tempo og mange bolde i luften – og er indforstået med, at dagene ikke er ens
  • har økonomisk overblik og kan navigere i digitale systemer
Vi tilbyder

  • et køkken med fokus på gode råvarer og bæredygtighed
  • et dynamisk fritidscenter med mulighed for kurser og udvikling
  • et arbejdsmiljø præget af fællesskab, respekt og arbejdsglæde
  • mulighed for at sætte dit præg på både menu og madkultur
  • en hverdag, hvor din faglighed og relation til medlemmerne gør en forskel
På klubben laver vi mad med hjertet – og vi bruger køkkenet som en aktiv del af de unges dannelse. Vi tror på, at gode måltider og fælles oplevelser omkring mad styrker både trivsel og fællesskab.

Derfor skal du vælge os
Hos Fritidscenter Christianshavn og Indre By bliver du en del af et sted med

  • fokus på trivsel, anerkendelse og inddragelse
  • høj faglighed, stærkt kollegialt sammenhold og god energi
  • et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab og tror på, at relationer gør forskellen
  • mulighed for at præge hverdagen og skabe aktiviteter, der betyder noget for børn og unge
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 10.30-17.30. Der må forventes enkelte arbejdsdage i weekender samt aftener i forbindelse med klubbens og fritidscentrets større arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om os? Læs mere om Fritidscenter Indre By & Christianshavn.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lise Løvborg på 29 13 98 71.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.

Søg via linket senest lørdag den 1. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 32.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bygningsstyrelsen

Udviklingsorienteret projektleder til Bygningsstyrelsen

København

Har du erfaring med projektledelse, og trives du med at skabe fremdrift i komplekse projekter med mange interessenter? Så er du måske vores nye projektleder!



Velkommen indenfor i Bygningsstyrelsen

Vi forventer ikke, at du kender til Bygningsstyrelsen på forhånd, men vi kan kort fortælle, at vi er en ejendomsvirksomhed samt bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvaret for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneopgaver.

Som vores nye kollega vil du blive en del af vores Center for Facility Management. Vi har bl.a. ansvaret for den fællesstatslige løsning, Statens Facility Management, hvor der samlet set indkøbes serviceydelser til statslige arbejdspladser for 0,8 mia. kr. årligt. I stillingen bliver du projektleder i et team med ansvar for tværgående projekter.

Du vil indgå i Team Centerstyring, hvor Jesper bliver din teamleder. Foruden Jesper, består teamet af 18 dedikerede og dygtige kollegaer, som hver dag understøtter ledelsen og de øvrige teams i centeret, der arbejder med kontraktstyring, facility management og ejendomsdrift og -vedligehold. Det gør vi bl.a. gennem økonomistyring, tværgående udviklings- og styringsprocesser, understøtning af vores ledere og gennemførelse af større projekter.

Vi søger nu en projektleder, der kan tage styringen på projekter – både udviklingsopgaver af varierende omfang og, for den rette, også med mulighed for at prøve kræfter vores største og mest komplekse strategiske projekter.



Din nye hverdag

Som vores nye projektleder vil du være ansvarlig for at planlægge, drive og gennemføre udviklingsprojekter, der understøtter vores organisation og forretning. Du kommer til at få en central rolle i at sikre fremdrift, koordinering og eksekvering af både simple og mere komplekse og forskelligartede initiativer med mange interessenter – både internt i Bygningsstyrelsen og sammen med vores eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne er alsidige og opstår som regel på baggrund af et behov for nytænkning af en opgave eller et behov for at levere udviklingskapacitet i organisationen med projekter, der har betydning for statslige arbejdspladser i hele landet. Du får et bredt samarbejdsnetværk og mulighed for at arbejde med både strategiske og operationelle problemstillinger. Samtidig bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med stor fleksibilitet, høj grad af selvstændighed og gode muligheder for faglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte at:

  • Lede og gennemføre udviklings- og forandringsprojekter med strategisk betydning
  • Udarbejde og implementere projektplaner samt sikre fremdrift og koordinere leverancer fra projektdeltagere
  • Drive tværgående organisationsprojekter og sikre en effektiv projektstyring
  • Være ansvarlig for interessenthåndtering og sikre samarbejde på tværs af fagområder
  • Udarbejde indstillinger, businesscases, beslutningsoplæg og afrapportering til ledelsen
  • Formidle analyseresultater, så de kan understøtte politiske og forretningsmæssige beslutninger
I dagligdagen vil du opleve en stor grad af fleksibilitet i både tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, og dit arbejde vil foregå i et meget samarbejdspræget miljø.



Hvem er du?

Vi søger en projektleder, der trives med at skabe struktur i komplekse opgaver. Du har erfaring med projektledelse, gerne fra en offentlig organisation eller en virksomhed med mange interessenter. Har du erfaring og interesse for med konkrete udviklingsprojekter og projekt organisering er det en fordel. Kendskab til udbudsproces i forbindelse med offentlige indkøb vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Det afgørende for stillingen er dog, at du har nogle års relevant erfaring med at planlægge, drive og gennemføre projekter, udarbejde beslutningsoplæg og koordinere leverancer på tværs af organisationer. Samtidig er du analytisk stærk, kommunikerer klart og formår at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger.

Du er nysgerrig på nye fagområder og trives i samarbejdet med både ledere, specialister og eksterne samarbejdspartnere og tager naturligt ansvar for at få projekter sikkert i mål.



Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin eller som special- eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 pct.

Kontakt tillidsrepræsentant, Morten Bækholm Bjerring, på tlf. 41 70 12 27 eller rekrutteringspartner, Emilie Stagsted Bentsen, på tlf. 41 70 12 84, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Bygningsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.



Ansøgning, kontakt og videre proces

Vi ved, at det tager både tid og energi at sende en ansøgning, så hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Bygningsstyrelsen som arbejdsplads, er du mere end velkommen til at kontakte:

  • Fra den 3. juli til den 20. juli: Specialkonsulent Tina Jarsbo på tlf. 41 70 11 82
  • Fra den 27. juli til og med den 4. august: Teamleder Jesper Jørgensen på tlf. 41 70 11 90
Er du allerede nu klar til at søge stillingen, så send os din ansøgning og CV senest tirsdag den 4. august. Du søger stillingen via linket her på siden.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 og 33. Vi håber at kunne byde dig velkommen indenfor den 1. oktober 2026.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hovedstadens Beredskab

Brandtekniker til Hovedstadens Beredskab

København

Har du lyst til at bruge dine tekniske kompetencer inden for byggeri i beredskabets regi?

Hovedstadsområdet er i konstant udvikling med nye byområder, industri og anlæg. Når byen udvikler sig, skal brandsikkerheden også følge med. Derfor arbejder Hovedstadens Beredskab tæt sammen med vores otte ejerkommuner for at sikre en høj brandsikkerhed på tværs af dækningsområdet. 

I vores brandtekniske team arbejder vi hver dag med højt specialiseret rådgivning, og understøtter både det forebyggende og operative arbejde i beredskabet i form af planlægning og analyse. Derfor søger vi nu en brandtekniker, som vil blive en vigtig del af dette arbejde inden for sagsbehandling af byggeri, industri og planlov samt indsatsforberedende projekter så som skadestedsundersøgelse og analyse.


Dine arbejdsopgaver

Som brandtekniker vil du være beredskabets faglige spydspids på byggeri, industri og/eller planlovsområdet i hovedstadsområdet.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Rådgivning og sagsbehandling af egne sager om brandsikkerhed i by, byggeri og lokalplaner i samarbejde med vores otte ejerkommuner - herunder også midlertidige udendørs- og indendørsarrangementer.
  • Håndtering af brandfarlig industri og fyrværkeri gennem myndighedsbehandling, brandsyn og brandteknisk vejledning.
  • Deltagelse i projekter, der udvikler og styrker beredskabets viden om nye tendenser f.eks. bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet. 
  • At være brandteknisk faglig sparringspart ved opsamling af viden fra ulykkessteder, netværk og sagsbehandling til brug for vejledning og forbedring af vores operative og forebyggende arbejde og brandsikkerheden generelt.

Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring inden for vores arbejdsområde.

For relevante kandidater tilbyder vi et videreuddannelsesprogram, der kvalificerer dig til en operativ funktion i Hovedstadens Beredskab.


Din baggrund og dig som person

Vi forventer, at du er uddannet bygningskonstruktør, diplom-, brand- eller civilingeniør f.eks. med speciale i bygningsdesign, byggeri, konstruktion og/eller brandsikkerhed. Såvel nyuddannede som kandidater med erfaring kan komme i betragtning.

Derudover forestiller vi os, at du er: 

  • Analytisk stærk og går til opgaver og mennesker med en nysgerrig og proaktiv tilgang.
  • Struktureret og løsningsorienteret både på egen hånd, og når du indgår i teamarbejde. 
  • God til at forstå og kommunikere fagligt stof i de samarbejder, du indgår i.
  • Rolig og kan bevare overblikket og nå de fastsatte mål og tidsrammer – selv når der er pres på.

Vi tilbyder

Hos os får du et spændende job på en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på fremtidens byggeri.

Du får en alsidig arbejdsdag med varierende opgaver og kontakt til mange mennesker både i og uden for beredskabet.

Vi løser opgaverne sammen og tror på, at forskellige erfaringer, baggrunde og kompetencer styrker både samarbejdet og kvaliteten i vores arbejde.

Du bliver en del af en social afdeling med høj arbejdsglæde, faglige ambitioner og frihed under ansvar. Der er fleksible arbejdstider og arbejdssteder, så du kan finde en sund balance mellem arbejde og fritid.

Vi stræber efter at være en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave: at passe på hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået med KL og principperne i Ny Løn. 

Stillingen er fuldtid.

Stillingen er underlagt særlige vilkår, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse, som skal kunne opretholdes under hele din ansættelse hos os.


Ansøgning

Lyder stillingen og Hovedstadens Beredskab som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning og CV senest den 17. august 2026.  

Vi forventer at afholde samtaler i uge 37 og 38.

Vil du vide mere om den brandtekniske del af stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henriette Elmer på tlf. 26 88 29 21.


Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns VUC

Økonomichef til KVUC

København

Vil du stå i spidsen for økonomistyringen på to ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner? Vil du have et job, hvor du kan kombinere økonomi- og ledelsesfaglige udfordringer? En god økonomi er forudsætningen for, at vi kan give vores kursister og elever uddannelser, der vil forandre deres liv. Vi søger en fagligt stærk økonomichef med interesse for uddannelse til KVUC i hjertet af København.

Om jobbet
Du bliver leder for KVUC’s økonomiafdeling bestående af syv personer. Afdelingen varetager økonomifunktionen på KVUC og VUC Lyngby med en samlet omsætning på ca. 330 mio. kr. samt løn- og personaleadministration for i alt fire VUC’er. KVUC har for 5. år i træk et revisionsprotokollat uden kritiske bemærkninger.

Du vil stå for økonomistyringen af en kompleks økonomi med mange uddannelsestilbud og indtægtskilder. Den største indtægtskilde er takstfinansieret undervisning med et dusin forskellige takstområder, og en tiendedel af omsætningen er indtægtsdækket virksomhed. Afdelingen løser i samarbejde med undervisningsplanlæggerne den vanskelige opgave at prognosticere indtægterne og styre omkostningerne i en forretning, hvor kursisterne optages for et halvt år ad gangen. Det er en kompleks optimeringsopgave, som kræver omhu, struktur og gode samarbejdsevner.

Økonomiafdelingens opgaver omfatter budget og prognose, bogføring, regnskab og controlling, aktivitetsindberetning, løn- og personaleadministration, journalisering, analyse og rapportering. Afdelingen støtter de budgetansvarlige i at styre økonomien, tilvejebringer og strukturerer data, fører dialog med interne økonomiske aktører og eksterne kunder, leverandører og samarbejdspartnere, planlægger og udfører de mange opgaver i afdelingens årshjul og sikrer compliance.

Dine medarbejdere søger en leder, der planlægger arbejdet, så det fordeles bedst muligt over året, og skaber resultater gennem samarbejde og klar kommunikation. De forventer en empatisk, tillidsbaseret og lydhør ledelsesstil.

Som økonomichef bliver du en del af ledergruppen og en tæt sparringspartner for direktionen. Vi arbejder tæt sammen og har et uformelt, tillidsfuldt ledelsesmiljø med mulighed for reel indflydelse og plads til både faglig sparring, humor samt åben og ærlig dialog.

Du får en nøglefunktion på skolen, gode kolleger, en bred samarbejdsflade og opgaver med masser af mening. Med reference til ressourcechefen og i samarbejde med dine medarbejdere i afdelingen bliver dine primære opgaver at:

  • Sikre en flerårig og sammenhængende økonomistyring, budgetlægning og rapportering som fundament for KVUC’s uddannelsesopgaver. Udvikle ledelsesinformation og beslutningsgrundlag til direktion og bestyrelse. Deltage aktivt i KVUC’s strategiske udvikling – herunder i bestyrelsesmøder.
  • Lede og udvikle driften af økonomiafdelingens opgaver. Stå for sikker drift med korrekte og rettidige økonomiprocesser. Udarbejde årsregnskaber og sikre en god løbende dialog med revision, bank og myndigheder.
  • Udarbejde budgetter og prognoser og vejlede og støtte de budgetansvarlige i deres budgettering og budgetopfølgning. Udarbejde for- og efterkalkulationer for indtægtsdækket virksomhed (IDV).
  • Koordinere afdelingens professionelle og proaktive samarbejde med de mange aktører og interessenter på økonomiområdet. Løse udvalgte tværgående ledelsesopgaver som del af ledergruppen.
  • Optimere økonomiprocesserne ved styrket systemunderstøttelse og automatisering. Strukturere arbejdet og sikre resiliens med milepælsplaner, procedurebeskrivelser og opfølgning.
  • Videreudvikle og følge op på indkøbs- og kontraktstyring, likviditets- og risikostyring, dokumentation og compliance.
Ungdoms- og voksenuddannelsessektoren står overfor en stor reform, som implementeres i 2030. KVUC forventer at være en stærk uddannelsesinstitution i København efter reformen med nye uddannelsestilbud, der bygger på vores nuværende høje uddannelseskvalitet. Du bliver involveret i at skabe KVUC’s beslutningsgrundlag vedrørende uddannelsesreformen og implementere reformens bestemmelser.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer opnået på anden vis. Herudover forventer vi af dig, at:

  • Du har ledererfaring, eventuelt som erfaren projektleder. Du har gode formidlingsevner og forstår at kommunikere budskaber klart, skriftligt og mundtligt. Du har udpræget sans for samarbejde og kan samarbejde med mange forskellige mennesker og skabe fremdrift.
  • Du har dokumenterede kompetencer inden for økonomi, løn- og personaleadministration samt en systematisk og samvittighedsfuld arbejdsstil. Du har indgående kendskab til best practice for regnskabspraksis og offentlige regnskabsregler. Du er stærk i brugen af ERP-systemer, fakturahåndteringssystemer, ledelsesinformationssystemer, digitale blanketflowsystemer og Excel. Vi bruger Navision Stat, Aqoola, LDV, Power BI og SDBF.
  • Du er analytisk skarp, arbejder struktureret, har et godt overblik og samtidig styr på detaljerne. Du har forretningsforståelse og formår at koble strategi og økonomi. Du kan læse, tolke og implementere bekendtgørelser, overenskomster og andre regler.
  • Du kan vejlede og støtte dine medarbejdere og samarbejdspartnere, og du har lyst til at udvikle og forbedre metoder, kommunikation og processer i et tværgående samarbejde.
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar. Du inddrager kolleger og ledere, når det er relevant. Du tager del i driften og giver en hånd med, hvor der er brug for det.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til VUC-studieadministration, herunder bekendtgørelser, systemunderstøttelse, årshjulet, de administrative processer på en skole og det studieadministrative system LUDUS.

Om KVUC
På KVUC leverer vi uddannelser, der er livsforandrende for den enkelte og værdiskabende for samfundet. KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og mere end 6.800 kursister (2.400 årskursister). Vi tilbyder fleksible og kompetencegivende uddannelser til unge og voksne på 9.-10. klasses og gymnasialt niveau. Vores uddannelser udbydes både som holdundervisning og som individuel online-undervisning. KVUC er en selvejende uddannelsesinstitution under staten og den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet.

KVUC sikrer adgang til uddannelse og beskæftigelse til unge og voksne, der af mange forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og for hvem det at gennemføre en uddannelse kan være en stor personlig udfordring.

To år efter afsluttet HF-uddannelse fra et VUC er 9 ud af 10 i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse, særligt til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det på trods af at HF-kursisterne på VUC i højere grad har ufaglærte forældre og lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen end en gennemsnitlig ungdomsårgang, og over halvdelen er tidligere faldet fra en anden ungdomsuddannelse. Almen voksenuddannelse (AVU) er med til at forbedre almene studiekompetencer for kursister, som har en svag uddannelsesbaggrund og svag arbejdsmarkedstilknytning.

Når uddannelsesreformen er implementeret i 2030, forventer vi, at KVUC er en af de største institutioner for gymnasiale enkeltfag i Danmark.

KVUC ligger midt i København og er præget af storbyen, dens liv og befolkning. Du kan læse mere om KVUC på vores hjemmeside www.kvuc.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til chefaftalen på Børne- og Undervisningsministeriets område. Tiltrædelse 1. november 2026. Arbejdsstedet er Vognmagergade 8 i København K.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcechef Anne Nordentoft på telefon 3010 4646 eller associeret partner i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006. Grundet ferie træffes Iben bedst fra 7. august.

Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante dokumenter senest onsdag den 19. august 2026 via dette link "Ansøg"

Vi forventer at afholde 1. runde samtaler den 2. og 3. september og 2. runde samtaler den 14. september. I forbindelse med 2. samtalen vil du blive bedt om at udføre en opgave.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT-Universitetet i København

Leder til pre- og post-award på IT-Universitetet i København

København

Vil du være med til at sætte retningen for IT-Universitetets pre- og post-awardfunktion? Vi søger en personaleleder, der vil bidrage til at videreudvikle forskningsstøtten på IT-Universitetet.

Om stillingen
IT-Universitetet har de seneste år oplevet markant vækst i forskningsaktiviteter og ekstern finansiering, som vi forventer fortsætter de kommende år. Som et specialiseret universitet med fokus på digitalisering og teknologi arbejder vi tæt på nogle af samfundets vigtigste udfordringer. Vi tilbyder et miljø med mulighed for at bidrage til udviklingen af universitetets forskning og forskningsunderstøttelse.

IT-Universitetets velfungerende pre- og post-awardfunktion bliver pr. september 2026 en del af en samlet forskningsstøtteenhed. Forskningsstøtteenhedens ansvarsområder omfatter udover pre- og postaward også ledelsesinformation, research data management, rejsevejledning og godkendelser, administration af vores CRIS-system, forskningsstrategiske initiativer og støtte til Prodekanen for forskning.

Prodekanen for forskning er overordnet ansvarlig for den strategiske udvikling af forskningen på IT-Universitetet, mens Økonomichefen er overordnet ansvarlig for den daglige ledelse af forskningsstøtteenheden. Du refererer personalemæssigt til Økonomichefen, og du vil i flere sammenhænge referer fagligt til Prodekanen for forskning.

Dine kerneopgaver
Du bliver ansvarlig for:

  • Faglig ledelse af pre-award og post-award med ca. 280 ansøgninger pr. år og 120 igangværende projekter
  • Personaleledelse af 11 pre- og postawardere
  • Koordinere og tilrettelægge udviklingsaktiviteter sammen med andre ledere i forskningsstøtteenheden
  • Øge kendskabet til nye attraktive virkemidler i samarbejde med andre ledere i forskningsstøtteenheden
  • Repræsentere IT-Universitetet i netværk om forskning og forskningsadministration
I hverdagen bliver du leder for 11 erfarne pre- og postawardere, der er vant til at arbejde selvstændigt. Vi forventer af dig, at du formår at balancere faglig ledelse og personaleledelse, så medarbejderne er motiverede og engagerende, også når opgaverne til tider er mange og arbejdstimerne er knappe.

Derudover forventer vi, at du sideløbende med dine ledelsesopgaver bruger op til 50% af din arbejdstid på ansøgninger eller igangværende projekter i pre- og postaward.

Din profil
Du har interesse for forskning og motiveres af at understøtte forskere med at nå deres forskningsmål – og dermed skabe ny viden og samfundsmæssig værdi.

Det er vigtigt for os, at du har erfaring med ekstern forskningsfinansiering og administration af bevillinger fra offentlige og private fonde eller EU. Det betyder at du enten har erfaring fra forskningsadministrationen på en lignende arbejdsplads eller har en videnskabelig baggrund med et ønske om en karriere indenfor forskningsstøtte på IT-Universitetet.

Det er vigtigt for os, at du motiveres af at have et arbejde, der i høj grad handler om mennesker og om at skabe relationer til forskere og forskermiljøer, som efterspørger hjælp fra første ansøgning til sidste afrapportering på en ekstern bevilling. Du motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde og sparring på højt fagligt niveau. Du formår at skabe tillid blandt både forskere, medarbejdere og ledelse og trives i et miljø, hvor mange perspektiver og interesser skal bringes sammen. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket, når arbejdsmængden til tider er stor.

Derudover bliver du personaleleder midt en organisationsændring i IT-Universitetets administration. I forlængelse af oprettelsen af den nye forskningsstøtteenhed vil vi gentænke vores opgaveløsning. Vi forventer at mange opgaver forbundet med projektansættelser og projektøkonomi på sigt vil blive varetaget af HR- og økonomifunktionen. Det betyder, at pre- og postawardere i endnu højere grad vil kunne fokusere på samarbejdet med bevillingsgivere, rådgivning om forskningsfinansiering samt og bidrage til koordination og -ledelse af større projekter. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til forandringsledelse, og har lyst til i perioder at arbejde tæt sammen med andre administrative ledere om tilpasning af processer.

Afdelingen
Vi tilbyder en fuldtidsstilling som leder for vores velfungerende pre- og post-awardfunktion i et internationalt miljø og med gode muligheder for efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling.

Din nye leder, Økonomichef Jannik Møller Søndergård, fortæller:

Jeg er en ærlig og ligefrem personaleleder. Jeg er ikke perfekt og forventer heller ikke andre er det. Jeg vægter gensidig åbenhed og tillid højt, og jeg regner med, at vi sammen finder vi de bedste løsninger for IT-Universitetet. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i hverdagen, mens vi hele tiden øver os på at forbedre vores præstation som afdeling, team og kollega. For mig er det ikke vigtigt, hvad du kan, når du starter. Det vigtigste for mig er, at du altid har interesse i at lære mere og interesse i at lære fra dig.

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2026.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte økonomichef Jannik Møller Søndergård på tlf. 6166292, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2026 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt i uge 34 og uge 35. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.

Da ITU arbejder med forskning i kritisk teknologi, som er underlagt særlige regler for sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive udført open source-baggrundstjek på kvalificerede kandidater til stillingen.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Kunstakademiets Billedkunstskoler søger en professionel billedkunstner til et lektorat i billedkunst med særligt fokus på installationskunst og stedsspecifikke praksisser til Billedkunstskolernes 3-årige bacheloruddannelse

København

Vi forventer, at du har en selvstændig billedkunstnerisk praksis på højt niveau og arbejder professionelt med installations kunst og stedsspecifikke praksisser i form af f.eks. bygningsintegreret kunst, udsmykningskunst, kunst i det offentlige rum eller andre billedkunstneriske praksisser der konstituerer sig i det arkitektoniske rum.

Kunstakademiets Billedkunstskoler fik i januar 2025 ny strategi for de kommende 5 år. Strategien sætter den kunstneriske praksis i centrum for uddannelsen. Vi forventer derfor, at du lyst til at undervise og hjælpe de studerende med at udvikle deres egen bæredygtige billedkunstneriske praksis indenfor området såvel som samtidens andre billedkunstneriske praksisser, sådan at de studerende efter endt uddannelse kan realisere deres visioner i en billedkunstnerisk produktion på højeste niveau gennem et helt arbejdsliv.

Stillingen er en undervisningsstilling som tillige indeholder KUV (kunstnerisk udviklingsvirksomhed). Vi forventer derfor, at du ud over praktisk erfaring fra dit kunstneriske virke også har artikuleret viden om områdets historiske udvikling og samtidens billedkunstneriske udtryksformer.

Vi lægger herudover vægt på, at du har lyst til at undervise, arbejde med uddannelse og pædagogik med udgangspunkt i området på højeste niveau. Som lektor på Billedkunstskolernes 3-årige bacheloruddannelse er du med til at videreudvikle og styrke området fagligt og pædagogisk gennem din undervisning og selvstændige billedkunstneriske praksis.

Som lektor refererer du til bacheloruddannelsens studieleder og indgår i bacheloruddannelsens fakultet. Ud over din egen undervisning, vejledning og KUV-arbejde deltager du i arbejdet med planlægningen af bacheloruddannelsens semesterplaner. Vi forventer også, at du har lyst til og deltager i akademiets kollegiale organer og forskellige råd og nævn og herigennem bidrager til akademiets samlede udvikling. Som en del af stillingen forventes du at deltage i studierejser og planlægning af bacheloruddannelsens udstillingsaktiviteter.

Bacheloruddannelsen er en ikke mediespecifik 3-årig uddannelse normeret til 66 studerende, og derfor er det en forudsætning, at du også har viden om samtidskunstens mangfoldige fagområde og har lyst til at undervise og vejlede de studerende på deres mange forskellige ståsteder.

Arbejdsopgaver

  • Undervisning og vejledning af uddannelsens studerende
  • Deltagelse i planlægning af semesterplaner og undervisning
  • Deltagelse i blandt andet afdelingsforsamlinger, planlægningsmøder, udvalgsarbejde og kollegiale råd og nævn
  • Bedømmelse og evalueringsopgaver
  • Forskning i form af kunstneriske udviklingsvirksomhed (KUV)
Faglige kvalifikationer

Det forventes, at ansøger har:

  • En billedkunstnerisk uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende
  • Dokumenteret professionel billedkunstnerisk praksis på højeste niveau
  • Dokumenteret undervisningserfaring fra videregående kunstneriske uddannelser eller tilsvarende
  • Artikuleret viden om undervisning, pædagogik og egen rolle i undervisningssammenhæng
  • Indgående viden om dansk og international samtidskunst og teorier med betydning for samtidskunsten med et særligt fokus på installationskunst, stedsspecifikke praksisser og bygningsintegreret kunst og tilstødende områder
  • Gode samarbejdsevner
Ansøgeren skal tale, skrive og forstå dansk eller et andet nordisk sprog, samt tale og skrive engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse fra 1. oktober 2026 og besættes for en periode af 6 år, med mulighed for 3 års forlængelse. Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 18,5 timer.

Ansættelse som lektor sker efter overenskomsten mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Oplysninger om startløn og løninterval m.v. vil blive givet under rekrutteringsprocessen.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte jeuno.j.kim@kunstakademiet.net

Du kan læse mere om Kunstakademiets Billedkunstskoler på kunstakademiet.dk

Ansøgning

Skriftlig ansøgning skal være Kunstakademiets Billedkunstskoler i hænde senest 17. august 2026.

  • Ansøgningen sendes via nedenstående link og stiles til rektor Lars Bent Petersen.
  • Den skriftlige ansøgning må ikke overstige 3 normalside.
  • Herudover vedlægges dokumentation for gennemført uddannelse, CV og portfolio separat.
Ansøgningen skal skrives på dansk, norsk eller svensk og indeholde:

  • Redegørelse for ansøgers undervisningserfaring og pædagogiske kvalifikationer
  • Ansøgers idéer og overvejelser om undervisning inden for området
  • En redegørelse for ansøgerens kunstneriske praksis og metodetilgang til kunstnerisk arbejde
  • Udfyldt CV-summary (kan downloades her CV-Summary) Skemaet skal udfyldes og uploades med ansøgningsskemaet

Ansættelsesprocedure
Behandling af ansøgninger sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Processen forventes at tage ca. 2 måneder og ansættelse vil ske snarest muligt herefter.
Kunstakademiet ønsker at afspejle det omgivende samfunds mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.






Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Ørestad Skole søger teknisk servicemedarbejder

Vi søger en teknisk servicemedarbejder.

Ørestad Skole er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og lærings aktiviteter er væsentlige værdier. Over 1.000 elever og medarbejdere har deres dagligdag på skolen.

Skolen er bygget i otte etager fordelt på 14.500 kvm., med et komplekst teknisk anlæg, bl.a. til styring af energi og tyveri/brandsikring. Desuden har skolen et stort udeareal med bl.a. naturlegeplads. Vi har Madhus med produktionskøkken.

Vi deler lokaler med KKFO og fritidsklub i bygningen. Derudover deler vi bygningen med folkebibliotek og skoletandpleje. Ud over hovedskolen har vi den daglige service af en afdeling i Mediebyen ved Fields hvor vores 8.-9. klasser holder til. Samt faglokaler i Hub'en overfor skolen.

Vi tilbyder en varieret hverdag, som rummer mange forskellige typer opgaver.

Positivt arbejdsmiljø er meget vigtigt for os. I en travl hverdag har vi fokus på samarbejde, samt at være lydhøre overfor nye ideer.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med at udføre lettere renoverings- og vedligeholdelsesopgaver fx hjemme hos sig selv
  • Er serviceminded, og kan lide at arbejde selvstændigt.
  • løser alle opgaver, spændende som mindre spændende, med et smil.
  • Er imødekommende og har en anerkendende tilgang til andre mennesker – store som små
  • har kørekort B
Om dig
Du ser positivt på dine omgivelser og er indstillet på en hverdag, der er præget af omskiftelighed, men som rummer både mere, men også mindre spændende opgaver.

Du vil indgå i et teknisk service team, hvis primære opgave er at gøre hverdagen lettere for bygningens brugere.

Arbejdsopgaverne som teknisk ejendoms medarbejder vil bl.a. bestå af

  • Tilsyn med skolens bygninger ude og inde
  • Serviceopgaver i forbindelse med skolens drift fx affaldshåndtering, lettere rengøring m.m.
  • Reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Klargøring af de fysiske rammer i forbindelse med arrangementer, prøveafvikling, lokaleskift m.v.
  • Servicering af skolens ansatte og brugere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen, og ønskes besat senest pr. 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du henvende dig til teknisk ejendomsleder Kenneth H. Bjerre på 24 93 14 66.

Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner mm. Og er du nysgerrig på, hvad der er gang i på skolen? Se mere om Ørestad Skole eller kig på vores facebookprofil.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Samtaler afholdes torsdag den 13. august 2026 fra kl.13.00.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 3 July 2026

Ansøgningsfrist: 5 August 2026

Kontaktperson

Kenneth Bjerre

24 93 14 661

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling