WorkWithUs
close-button

Fredericia Kommune

Leder til Ejendomsafdelingen med reference til ejendomslederen

Fredericia

Vil du være med til at lede og udvikle en af Fredericia Kommunes vigtige driftsorganisationer?
Vi søger en leder, der sammen med ejendomslederen vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Ejendomsafdelingen. 
I bliver et lederteam på to med et fælles ansvar for at udvikle, prioritere og lede den samlede ejendomsdrift i Fredericia Kommune i tæt samarbejde med fagchefen for området.

Vi tilbyder engagerede lederkolleger, dygtige medarbejdere og en organisation, hvor samarbejde, udvikling og fælles løsninger er en naturlig del af hverdagen.

Ejendomsafdelingen er en del af fagområdet, Ejendomme, Drift og Service, under direktørområdet Teknik, Klima og Kultur og har ansvaret for kommunens byggeprojekter, vedligeholdelse og drift af en ejendomsportefølje på ca. 350.000 m². Vores vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige fysiske rammer, så kommunens mange forskellige institutioner kan fokusere på deres kerneopgave.

Siden januar 2025 er flere af kommunens bygninger blevet samlet under Ejendomsafdelingen, og de sidste forventes centraliseret i løbet af 2026 og 2027. Som led i denne udvikling sammenlægges Ejendomsafdelingen og Teknisk Service pr. 1. august 2026 i én samlet organisation med fælles ledelse.  

Den nye organisation består af ca. 61 medarbejdere og et lederteam på to. Lederen af Ejendomsafdelingen har det overordnede ansvar, mens du som leder i afdelingen får et stort medansvar for den samlede drift, den organisatoriske udvikling og den daglige ledelse.

Leder i Ejendomsafdelingen
Hos os bliver du en del af ledelsen i Ejendomsafdelingen.
Du får stor indflydelse på udviklingen af en ny samlet driftsorganisation og bliver en central medspiller i arbejdet med at skabe en moderne, effektiv og sammenhængende ejendomsdrift.

Din primære ledelsesopgave bliver Teknisk Service, men rollen rækker langt videre. Som leder forventes du at bidrage aktivt til den samlede ledelse af Ejendomsafdelingen og være med til at skabe sammenhæng på tværs af fagområdets driftsfunktioner. Du skal kunne tænke i helheder og se mulighederne i at sammentænke teknisk service, grøn pleje, rengøring, vedligeholdelse og øvrige driftsfunktioner, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt og leverer den bedst mulige service til kommunens institutioner.

Du bliver en central sparringspartner for lederen af Ejendomsafdelingen og forventes at kunne træde til på tværs af hele afdelingen. Derfor søger vi en leder, der kan løfte blikket fra eget ansvarsområde og bidrage til løsninger, der styrker den samlede ejendomsdrift.

Dine opgaver
Du får det daglige personaleansvar for Teknisk Service, som består af 36 medarbejdere organiseret i fem distrikter med hver sin distriktskoordinator. Samtidig bliver du en del af den samlede ledelse af Ejendomsafdelingen.

Dine væsentligste opgaver bliver blandt andet at:
  • indgå som en aktiv del af lederteamet og bidrage til udviklingen af den samlede Ejendomsafdeling
  • sikre en sammenhængende og helhedsorienteret drift på tværs af teknisk service, grøn pleje, rengøring og de øvrige driftsområder
  • udøve synlig, tillidsbaseret, inddragende og nærværende ledelse af medarbejderne i Teknisk Service
  • videreudvikle teamkoordinatorernes rolle
  • etablere stærke samarbejder med kommunens institutioner gennem klare samarbejdsaftaler og forventningsafstemning
  • understøtte implementeringen af Dalux FM og sikre en god forankring i organisationen
  • bidrage til effektivisering og udvikling af arbejdsgange på tværs af afdelingen
  • sikre tydelig og konstruktiv kommunikation mellem medarbejdere, ledelse, institutioner og samarbejdspartnere
  • deltage aktivt i arbejdsmiljøarbejde samt MED- og TRIO-samarbejde
  • medvirke til økonomiopfølgning og den daglige administrative drift.

Din profil
Vi søger en leder, som både kan skabe resultater i den daglige drift og bidrage til den strategiske udvikling af Ejendomsafdelingen, og fagområdet Ejendomme, Drift og Service som fagområde.

Vi lægger særligt vægt på, at du:
  • har erfaring med ledelse og motiveres af at udvikle både mennesker og organisation
  • tænker helhedsorienteret og ser værdien i at skabe sammenhæng på tværs af fagområder
  • har blik for, hvordan forskellige driftsdiscipliner kan understøtte hinanden og skabe bedre løsninger
  • kan arbejde strategisk og samtidig bevare fokus på den daglige drift
  • kommunikerer tydeligt og skaber tillidsfulde relationer
  • har erfaring med økonomistyring, planlægning og prioritering af ressourcer
  • har teknisk indsigt og erfaring fra ejendomsområdet
  • trives i en politisk styret organisation
  • er robust, beslutningsdygtig og evner at bevare overblikket i en kompleks hverdag.

Vil du vide mere
Kontakt Leder af Ejendomsafdelingen Anders Gahner Krogsgaard, 25568347.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet, når det er muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 19. august 2026 og 2. samtalerunde 26. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
9. august 2026.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
127
Få flere jobtilbud
Array

Fredericia Kommune

Dansklærer til Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden – med mulighed for læsevejlederfunktion

Fredericia

Vil du være med til at styrke elevernes læselyst, sprog og faglige udvikling på en af Fredericias største skoler?

Vi søger en engageret dansklærer til vores udskoling på afdeling Bygaden, som rummer 7.-9. klasse.

Har du en uddannelse som læsevejleder – eller har du interesse for læsevejledning og lyst til at udvikle dig i rollen – er det en stor fordel. Vi ser gerne, at vores kommende kollega på sigt får en central rolle i skolens arbejde med læsning og literacy, men det vigtigste er, at du er en dygtig og engageret dansklærer.

Hos os får du mulighed for at præge udviklingen af læseindsatsen på tværs af skolens tre afdelinger i tæt samarbejde med ledelse, kolleger og skolens øvrige vejledere.

Om stillingen
Du kan undervise i dansk og brænder for elevernes faglige, sproglige og personlige udvikling.

I stillingen indgår allerede undervisning i dansk, et lokalt valgfag og kontaktlærerfunktion. Derudover er vi åbne over for dine øvrige undervisningsfag, som sammensættes ud fra dine kompetencer og skolens behov.

Hvis du er uddannet læsevejleder eller har interesse for området, vil du få mulighed for også at indgå i skolens vejlederteam. Her kan du blandt andet være med til at:

  • udvikle og kvalificere skolens læseindsats på tværs af de tre afdelinger
  • understøtte arbejdet med literacy og læsning i alle fag
  • sparre med lærere og ledelse om læseindsatser, ordblindhed og deltagelsesmuligheder
  • bidrage til udviklingen af læselyst og læsekultur i samarbejde med kolleger og skolens bibliotek
  • deltage i kommunale netværk og samarbejde med øvrige vejledere, ungdomsuddannelser og eksterne samarbejdspartnere
  • være med til at sikre gode rammer for elever, der aflægger prøver på særlige vilkår.

Du bliver en del af vores udskolingsafdeling, hvor vi arbejder i selvstyrende og samarbejdende teams. Her er der fokus på høj faglighed, trivsel og fælles ansvar for elevernes læring – og hvor din faglighed og dine idéer får plads til at gøre en forskel i hverdagen.

Vi søger en lærer, der
  • er uddannet lærer med linjefag i dansk
  • brænder for at udvikle elevernes læse-, skrive- og sprogkompetencer
  • gerne er uddannet læsevejleder – eller har interesse i at udvikle sig inden for området
  • har stærke relationelle kompetencer og en grundlæggende tro på, at børn gør det bedste, de kan
  • ønsker at bidrage aktivt til skolens faglige udvikling
  • har mod på at tænke kreativt og finde nye veje, der styrker læring og trivsel
  • har høje forventninger til både elever, kolleger og sig selv
  • bidrager aktivt og positivt til fællesskabet og samarbejdet i teamet.

Om skolen
Erritsø Fællesskole er en velrenommeret distriktsskole med tre afdelinger og omkring 1.000 elever fra børnehaveklasse til 9. årgang.

Udskolingsafdelingen Bygaden rummer ca. 300 elever fordelt på 4-5 spor samt 30 engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, en kultur præget af åbenhed og humor, og vi samarbejder tæt på tværs af teams, vejledere og ledelse.

Vi tilbyder
  • en spændende stilling med dansk som det primære fag
  • mulighed for at få en central rolle i udviklingen af skolens læseindsats og udviklingen af danskfaget
  • en skole i udvikling med fokus på både faglighed og trivsel
  • stor indflydelse på din hverdag og dine arbejdsopgaver
  • en mentorordning, der sikrer en god opstart
  • sparring, der understøtter din faglige og personlige udvikling
  • et stærkt vejlederfællesskab og mulighed for deltagelse i kommunale netværk
  • en engageret ledelse i øjenhøjde og et stærkt kollegialt fællesskab
  • egen arbejdsplads og gode fysiske rammer.

Har du allerede en læsevejlederuddannelse, får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil fra første dag. Har du ikke, men er nysgerrig på området, ser vi også meget gerne din ansøgning.

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsskoleleder Jeanette Olsen, 2445 6192, jeanette.olsen@fredericia.dk eller afdelingsleder Bo Dyrbjerg, 2286 4944, bo.dyrbjerg@fredericia.dk. Send gerne en sms, så du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og opleve skolen – vi viser den frem med stolthed. 
Læs mere på vores hjemmeside: https://erritsoe.aula.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist
19. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

EUC Lillebælt

Kantinemedarbejder - ernæringsassistent / kok

Fredericia

Vi søger en kantinemedarbejder, der skal fungere som kantinevært for vores elever på skolehjemmet.

Din hovedopgave vil være at stå for tilberedning af aftensmad til beboere på skolehjemmet og medvirke til at skabe et godt miljø for dem. Derudover skal du hjælpe til med de øvrige opgaver i kantinen. Den faste arbejdstid er fra kl. 10:15 - 19:30 mandag til torsdag. Derudover vil der kunne forekomme ekstra vagter som følge af større arrangementer, afløsning ved ferie og lign.

Jobbet

Jobbet vil bl.a. indeholde følgende opgaver:

  • Tilberedning af primært varme retter

  • Varebestilling

  • Ekspedition ved skranke

  • Kvalitets- og egenkontrol i egen funktion

  • Planlægning af menu

  • Rengøring

  • Opvask

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har erfaring inden for branchen. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ernæringsassistent, kok eller lign. Derudover forventer vi, at du

  • er serviceminded og imødekommende

  • kan udvise ansvarsfølelse og engagement i arbejdets udførelse

  • er god til at bevare overblikket, og kan handle selvstændigt

  • er fleksibel, omstillingsparat og nyskabende

  • kan skabe et godt miljø for beboerne på skolehjemmet

Om os

Vi er et team på 9 personer i kantinen på EUC Lillebælt, som yder service i forhold til studerende, kursister, medarbejdere og eksterne kunder. Ud over de daglige elever og medarbejdere på skolen har vi et skolehjem, med plads til 152 beboere, som vi laver mad til på hverdage morgen, middag og aften.

Løn og ansættelsesforhold

Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med Kost- og ernæringsforbundet eller 3F alt afhængig af din uddannelse.

Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kantineleder Tove Lorentzen på tlf. 2916 7805 eller mail tol@eucl.dk.

Ansøgning

Ansøgningen skal foregå via skolens hjemmeside og være os i hænde senest den 13. august 2026.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Ungarbejder til Kirstinebjergskolen

Fredericia

Har du lyst til et fritidsjob? 
Er du mellem 13 og 17 år og klar på at tjene dine egne penge og lære noget nyt? Så læs med her! 😊

På Kirstinebjergskolen opretter vi lige nu fritidsjob på hver af vores afdelinger – og måske er ét af dem noget for dig!  Din arbejdstid vil være 4-8 timer om ugen, og du starter til midt august.

Hvilke fritidsjob kan du vælge:

Bogopsætter på afdelingens bibliotek

Arbejdsopgaver: Du hjælper med at sætte bøger på plads og holde orden.
Arbejdstid: Om eftermiddagen.
Afdeling: 

  • Havepladsvej  

”Springer” i SFO eller Klub

Arbejdsopgaver: Du hjælper med at rydde op, feje og måske spille et brætspil eller fodbold med en mindre gruppe børn. 
Arbejdstid: Om eftermiddagen.
Afdeling:

  • Bøgeskovvej
  • Høgevej

Kopi-mester

Arbejdsopgaver: Du kopierer og laminere udsmykning og undervisningsmateriale samt holder orden i personalets kopirum og evt. bibliotek, hjælper til med opvasken i køkkenet, går ud med skrald mm. 
Arbejdstid: Om eftermiddagen.
Afdeling:

  • Høgevej
  • Indre Ringvej

KompeTek-assistent 

Arbejdsopgaver: 
Bøgeskovvej og Indre Ringvej: Du hjælper til når vi har KompeTek I SFO, fx hjælper med idegenerering, designe, programmere teknologier. 

Havepladsvej: Du hjælper til i KompeTek-lokalet med at holde lokalet ryddeligt efter skoletid. Udskrifter på storformat, hold øje med 3D-print m.m.
Arbejdstid: Om eftermiddag. 
Afdeling:

  • Bøgeskovvej
  • Indre Ringvej
  • Høgevej
  • Havepladsvej
Vi forventer af dig, at du
  • Overholde dine aftaler
  • Møder til tiden
  • Taler ordentligt til andre
  • Kan lide at være sammen med børn.
Vi tilbyder dig 
  • En grundig introduktion, så du trygt kan løse dine opgaver og ved, hvad vi forventer af dig.
  • En fast kontaktperson, du altid kan spørge og få hjælp af.
  • Et trygt sted, hvor du aldrig er alene.
  • En mulighed for at lære og få erfaring.

Sådan søger du
Send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil have fritidsjobbet. skriver, hvilket fritidsjob du gerne vil have nævner, hvilken afdeling, du ønsker at arbejde på.

Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter de regler og lønninger, der gælder for fritidsjob i kommunen.

Fredericia Kommune indhenter en børneattest, hvis du i jobbet kommer til at være fast sammen med børn under 15 år og får direkte kontakt med dem.

Samtaler
Afholdes løbende 
Vi ringer til dig, hvis du bliver inviteret til samtale.

Ansøgningsfrist
4. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plant Supervision Denmark ApS

Køletekniker til Data Center

Fredericia

Plant Supervision søger på vegne af vores kunde en erfaren Køletekniker til fastansættelse i Fredericia med start September. Stillingen er målrettet dig, der har solid erfaring med køleteknik samt ønsker at arbejde med avancerede løsninger i mission-critical miljøer og datacentre.

Om stillingen

Som Køletekniker får du en central rolle i service, commissioning, fejlfinding og vedligeholdelse af avancerede systemer i et datacenter. Du bliver teknisk nøgleperson og får ansvar for at sikre stabil drift, høj kvalitet og hurtig problemløsning i komplekse installationer.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere, teknikere og eksterne samarbejdspartnere i et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og oppetid er afgørende.

Dine arbejdsopgaver

  • Commissioning og idriftsættelse af HVAC- og køleanlæg

  • Fejlfinding, diagnose og reparation af avancerede HVAC-systemer

  • Forebyggende og korrigerende vedligeholdelse

  • Samarbejde med projektledere og ledelse af teknikere

  • Anvendelse af moderne software, diagnostiske værktøjer og tekniske specifikationer

  • Support i mission-critical miljøer med fokus på at minimere nedetid

  • Teknisk sparring, coaching og træning af mindre erfarne teknikere

  • Sikre overholdelse af høje sikkerheds- og kvalitetsstandarder

  • Dokumentation og opfølgning på servicearbejde samt tekniske rapporter

  • Deltagelse i vagtordning og support uden for normal arbejdstid efter behov

Vi søger dig, som:

  • Har minimum 5 års erfaring inden for HVAC- eller køleteknik

  • Har stærk erfaring med service, vedligeholdelse og fejlfinding på større HVAC-anlæg

  • Gerne har erfaring fra datacenter eller andre mission-critical miljøer

  • Har gyldigt europæisk F-Gas certifikat, ellers betales kursus

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i pressede situationer

  • Er teknisk stærk og komfortabel med software, styringer og diagnostiske værktøjer

  • Behersker engelsk i skrift og tale

Der tilbydes

  • Fastansættelse i en international og teknologisk stærk organisation med 20.000 ansatte på verdensplan

  • Attraktiv lønpakke med pension og tillæg

  • Betalt overarbejde og vagtordning

  • Mulighed for faglig udvikling og videreuddannelse

  • Arbejde med avancerede HVAC-løsninger og ny teknologi

  • Karrieremuligheder i et voksende marked

  • Et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt teamwork

Send ansøgning til nmo@plant-supervision.com eller ring 3170 9862

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HANDICAPHJÆLPERE - VIKARER SØGES hurtigst muligt

Fredericia

1-2 handicaphjælpere - tilkaldevikarer (ved sygdom og ferie) i Fredericia

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Vikar som handicaphjælper i Fredericia -evt mulighed for fast stilling derefter

JOBBET:

Timerne er fordelt forskelligt fra måned til måned.

Nogle dage er korte 6-7 timer, andre er lange vagter op til 10 timer.

Dag-og aftenvagter -arbejdsplan sat efter familiens gøremål.

Der arbejdes også på helligdage og weekender.

Stillingen kræver ingen personlig pleje.

JEG HAR BRUG FOR HJÆLP TIL:

Du skal agere min hænder og hjælpe mig med b.la.:

Aflastning i hjemmet i form af praktiske opgaver.

Husholdning og hjælp med at holde struktur.

Ledsagelse evt. på weekend og ferieuger med mine børn og jeg.

JEG SØGER HJÆLPERE SOM ER:

  • Meget mødestabil
  • Kan arbejde både på dag/aften vagter og på helligdage samt kan arbejde på fastlagte weekender i arbejdsplanen
  • Kan arbejde struktureret og har overblik
  • Klar på lidt af hvert
  • Gerne kendskab til IT/lidt handyman - en fordel, men ikke et krav!
  • Psykisk/fysisk robust
  • Ikke ryger
  • Sund og rask med energi og humor
  • Har kendskab og lyst til at arbejde i hus med børn
  • Kunne tale og forstå dansk

VEDR. ANSØGNINGEN:

Opstartsdato: Hurtigst muligt efter vi har fundet rette personer.

Vedr. spørgsmål - kontakt telefonnr: 20960052 Bedst i (tidsrum 12-14).

Ansøgningsfrist:  1. august 2026 eller til rette vedkommende er fundet.

Ansøgning sendes til: jobpostkasse123@gmail.com

(Gerne med foto af ansøger )

Samtaler forventes  afholdt:   hele juli månede  til rette vedkommende er fundet

Bliver man ikke indkaldt til samtale - betragtes stillingen som afsat til anden side.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Læringsvejleder til udskolingen på Kirstinebjergskolen – Afdeling Havepladsvej

Fredericia

Har du blik for fællesskabende didaktik og positive læringsfælleskaber med faglige ambitioner, og ønsker du at være med til at udvikle undervisning, så flere unge lykkes – både fagligt, socialt og personligt?

Så er det måske dig, vi søger som læringsvejleder til vores udskolingsafdeling på Havepladsvej.

Vi leder efter en lærer, der brænder for at udvikle undervisningen i tæt samarbejde med dygtige kolleger og som ser vejledning som et centralt redskab til at udvikle undervisningen, skabe gode læringsmiljøer og faglige fællesskaber til gavn for alle elever i udskolingen.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er etableret på baggrund af en lokal politisk prioritering af at styrke og videreudvikle udskolingens undervisningspraksis. 

Rammer for stillingen
Som læringsvejleder bliver du en del af et stærkt professionelt fællesskab, hvor du sammen med ledelse, PLC og skolens lærere arbejder for at styrke elevernes læring, deltagelsesmuligheder og deres forudsætninger for at lykkes ved afgangsprøverne.

Stillingen giver dig en unik mulighed for både at undervise og vejlede. Det betyder, at du bevarer den tætte kontakt til eleverne samtidig med at du bidrager aktivt til udviklingen af undervisningen i hele udskolingen.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende overbevisning om, at alle unge ønsker at lykkes. Vores pædagogiske fundament er KRAP, hvor relationer, positive forventninger og professionelle læringsfællesskaber danner rammen om elevernes udvikling.

Din faglige profil
Vi søger en læringsvejleder, der:

  • er uddannet lærer med erfaring fra udskolingen
  • har erfaring med vejledning af kolleger og evt. har en diplomuddannelse, som læringsvejleder eller anden relevant efteruddannelse
  • har solid didaktisk viden og interesse for undervisningsudvikling, herunder fællesskabende didaktik og UDL
  • motiveres af en praksisfaglig tilgang til vejledning, så den omsættes i praksis i tæt samarbejde med kolleger og ledelse
  • arbejder systematisk og anvender data som afsæt for at styrke elevernes faglige progression og deltagelse.
  • skaber stærke relationer og tillidsfulde samarbejder med elever, kolleger, forældre og tværprofessionelle samarbejdspartnere
  • motiveres af at udvikle undervisning i praksis – sammen med andre.
Dine opgaver
Som læringsvejleder kommer du blandt andet til at:

  • vejlede og sparre med kolleger om didaktik, klasseledelse og fællesskabende læringsmiljøer
  • observere undervisning og gennemføre praksisnær vejledning
  • planlægge og gennemføre undervisning i dansk og/eller matematik sammen med kolleger
  • bidrage til analyse af elevers læring og progression
  • understøtte udviklingen af en refleksiv samarbejdskultur med fokus på fælles ansvar for alle elevers læring, trivsel og deltagelse.

Hvad kan du forvente af os
Som læringsvejleder får du en central rolle i udviklingen af udskolingen og mulighed for at præge skolens didaktiske retning. Du bliver en del af et tæt samarbejde med ledelsen, PLC-koordinator samt skolens faglige og pædagogiske vejledere.

Du indgår i et professionelt fællesskab med engagerede kolleger, hvor der er høje ambitioner og et stærkt fokus på fælles udvikling. Skolen er kendetegnet ved en kultur, hvor samarbejde, faglig udvikling og fælles ansvar for kerneopgaven er i centrum.

Om Kirstinebjergskolen
Kirstinebjergskolen er Fredericias største folkeskole med tre basisafdelinger fra 0.-6. klasse og en fælles udskolingsafdeling for 7.-9. klasse. Vi er én skole på fire matrikler, som med afsæt i KRAP har en fælles ambition om at skabe stærke læringsfællesskaber, hvor alle børn og unge oplever, at de kan lykkes.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Per Nielsen, 25105489 eller distriktsskoleleder Pernille Kragelund, 41262787. 
Begge er tilbage fra ferie 3. august 2026.
Du er dog velkommen til at sende en sms i ferieperioden. Du vil blive kontaktet, så snart det er muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
9. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicaphjælpere i Fredericia søges

Fredericia

1 STILLING 20-30 timer: Hurtigst muligt (Evt mulighed for færre eller flere timer)

1 STILLING ca. 14-20 timer

----------------------------------------------------------------------------------------------------

ARBEJDSTIDER:

Vagterne /timerne kan være fordelt forskelligt fra måned til måned. I gennemsnit får man sine aftalte timer.

De korte vagter kan være 5-6 timer, de fleste vagter er nok omkring 7-8-10 timer. Vurderes ud fra de enkelte ansættelser hvordan vi sætter stillingen op.

Dagvagter starter nogle gange tidlig andre dage sent. Alt efter hvad og hvor vi skal hen.

Alle vagter i de kommende måneder er planlagt efter, hvilken aktivitet familien skal den pågældende dag/måned.

Der arbejdes både dag og aften/weekend og helligdage.

Jeg har forskellige vagtplaner man kan se fra de tidligere måneder, hvis man er interesseret i at se eksempler på vagtplaner til samtalen.

ARBEJDSOPGAVER:

Du er ekstra hjælp i huset og skal agere mine hænder og hjælpe mig med bl.a. mange praktiske opgaver i og udenfor huset, oprydning og skabe orden, indkøb, rengøring, vasketøj, husholdning og hjælp med at holde struktur. Alt sammen for at aflaste mig i min hverdag.

Du skal kunne tage over hvis jeg bliver for træt i evt. projekter/situationer. Klar på lidt af hvert ...ledsage ved opgaver på et ærinde, ture hvor jeg f.eks. har brug for hjælp, når vi kommer frem.

Ærinder/indkøbsture, lettere madlavning, hjælp med at få ting op fra gulvet eller hjælpe med at overvinde udfordringer vi møder.

Der kan være løft af kasser fra loft, flytte på hjælpemidler eller hjælpe med bagage der skal med i vores bil f.eks. til træning, klargøre til udflugter og besøg der kræver ledsagelse eller hvis bilen skal pakkes til rejser mm.

Helst en hjælper med kørekort, da hjælper så kan assistere i nogle nødsituationer med kørsel, hvis jeg ikke kan.

JEG SØGER HJÆLPERE SOM ER:

  • Meget mødestabil
  • Psykisk/fysisk robust med energi og humor
  • Har evt. kendskab og lyst til at arbejde i hus med teenager
  • Fleksibel - da arbejdsplan lægges efter mit liv og min familiens gøremål og planer
  • Kan arbejde struktureret og har overblik
  • Ikke-ryger er et krav. (ingen undtagelser med andet røg)
  • Ikke bruge parfume og stærke deodoranter i tøj på arbejde - da jeg er kemikalie allergiker og det forværrer min hjerneskade at udsættes for det
  • Hjælper skal kunne tåle dyr (Jeg har kat. Måske en dag en hund, håber jeg.)
  • Evt. at have kendskab til IT og være lidt handyman – det er en fordel, men ikke et krav!
  • Kunne tale og forstå dansk
  • Kørekort: B

VEDR. ANSØGNING:

Opstartsdato: Hurtigst muligt til vi har fundet rette personer

Vedr. spørgsmål - kontakt telefonnr: 20960052 Bedst i (tidsrum 12-14)

Ansøgningsfrist:  1. august 2026 eller til rette vedkommende er fundet.

Ansøgning sendes til: jobpostkasse123@gmail.com

(Gerne med foto af ansøger)

Samtaler forventes afholdt: hele juli måned til rette vedkommende er fundet.

Bliver man ikke indkaldt til samtale - betragtes stillingen som afsat til anden side.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Studerende eller faglært med sundhedsfaglig baggrund til job som tilkaldevikar i plejen

Fredericia

Er du vores nye medspiller?
Er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse og søger arbejde ved siden af, eller har du job og søger en mulighed for at tjene lidt ekstra?

Er du nysgerrig og god til at danne relationer?
Er perspektivskifte en del af din naturlige tilgang til andre?
Har du humor og varme?

Så er det måske netop dig, vi står og mangler!

Vi søger studerende eller faglærte med sundhedsfaglig baggrund, der trives med fagligt ansvar og udvikling, har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdsopgaverne, og som med deres personlighed matcher det, vi har behov for. 

Om Ulleruphus Plejehjem og Madsbyhus Plejehjem
Ulleruphus Plejehjem er et selvejende plejehjem med 45 lejligheder. Vi har fortrinsret for døve, men der er ingen krav til at kunne tegnsprog.

Madsbyhus er et lille plejehjem med 14 plejeboliger for borgere med en demensdiagnose.

Der er et godt tværfagligt samarbejde mellem de 2 plejehjem med en bred vifte af medarbejderkompetencer, fra sundhedspersonale til pedel og administrativt personale. 

Begge plejehjem ligger i skønne omgivelser lige ned til Madsbyparken og tæt på banegården. 

Vi værdsætter hinandens forskellighed og muligheden for at se tingene fra forskellige perspektiver. 

Vi tilbyder

  • et job hvor du selv bestemmer din arbejdstid ud fra ledige vagter
  • et spændende job i en værdibaseret organisation
  • medlemskab af en personalegruppe, som arbejder målrettet med udvikling af faglighed og ansvarlighed
  • plads til at tænke kreativt
  • et tværfagligt samarbejde
  • relations arbejde
  • kollegial sparring
  • introduktionsforløb.
  • et arbejdsmiljø, der vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvor der er ”højt til loftet”
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • en dagligdag præget af humor og god omgangstone
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi forventer, at du

  • kan dansk – både mundtlig og skriftligt
  • er fysisk og psykisk robust
  • enten er studerende på en sundhedsfaglig uddannelse eller er faglært.
  • værdsætter relations arbejde
  • fleksibel i forhold til beboere og arbejdsopgaver
  • ønsker at arbejde ud fra Eden principperne
  • prioriterer et tæt makkerskab med kollegaer
  • er stabil i dit fremmøde
  • er interesseret i samarbejde med døve
  • har en positiv indgangsvinkel til det du møder på din vej
  • er ansvarsfuld
  • tør tænke kreativt og ikke ”som vi plejer”
  • værdsætter det tværfaglige arbejde
  • har flair for IT og gerne kendskab til KMD Nexus, FS3
  • har et roligt afbalanceret mindset.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Christine Rømer, 2256 6178 eller TR Cathe Poulsen Jensen, 4164 0319.
Du er meget velkommen til at komme forbi og se, hvor vi bor. Kontakt Cathe Poulsen Jensen for at aftale et besøg.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.  

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Vi tilbyder muligheden for selv at bestemme sin arbejdstid som tilkaldevikar.

Tiltrædelse: Snarest muligt. 

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde samtaler løbende - dog senest uge 40.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk 

Ansøgningsfrist 
21. september 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🏗️ FREDERICIA: KAN DU BYGGE MERE END EN UNDSKYLDNING?

Fredericia

🏗️ FREDERICIA: KAN DU BYGGE MERE END EN UNDSKYLDNING?

Vi søger en tømrer, der kan tage fat og som trives med en hverdag, hvor ikke to projekter er ens.

Arbejdet består primært af opgaver for erhvervskunder, hvor du kommer til at arbejde med både nybyggeri, renovering og mindre serviceopgaver.

Her får du mulighed for at være med på projekterne fra start til slut – og se resultatet af dit arbejde.

Dine opgaver bliver blandt andet:

🏢 Nybyggeri

🔨 Renoveringsopgaver

🚪 Udskiftning og montering af døre og vinduer

🛠️ Service- og vedligeholdelsesopgaver

📐 Diverse tømreropgaver for erhvervskunder

Vi forventer, at du:

✔ Er uddannet tømrer

✔ Har erfaring fra branchen

✔ Kan arbejde selvstændigt

✔ Har kørekort B

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

✔ Er mødestabil

Vi tilbyder:

💰 Løn efter kvalifikationer

📈 Fast arbejde

🤝 Gode kollegaer

🏗️ Varierende projekter

🔨 Frihed under ansvar

Hvis du er typen, der hellere vil bruge værktøj end undskyldninger, så vil vi gerne høre fra dig.

📩 Send dit CV til:
nicklas@entreprisegruppen.com

📞 Eller ring på:
49 90 21 38

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ReQT Consulting A/S

IT-supporter / Senior IT-supporter til Zantio IT I Fredericia

Fredericia

IT-supporter / Senior IT-supporter til Zantio IT I Fredericia

Rekrutteringsprocessen varetages af ReQT Consulting på vegne af Zantio IT

Forestil dig et IT-support job, hvor du ikke bare lukker tickets – men hvor du bliver den person, kunderne husker for at skabe ro, overblik og løsninger, når teknikken driller. Hos Zantio IT er support langt mere end drift og fejlfinding. Det handler om relationer, nærvær og om at gøre komplekse IT-udfordringer forståelige for kunderne.

Så hvis du motiveres af at kombinere teknisk forståelse med god service, trives i dialogen med mange forskellige mennesker og kan holde hovedet koldt, når tempoet er højt – så kan Zantio IT meget vel være din næste arbejdsplads.



Om Zantio IT og jobbet i IT-supportteamet

Zantio IT blev etableret i 2015 med en simpel vision: IT-support skal være personlig, ukompliceret og tæt på kunden. Du vil i jobbet møde en stærk kultur med fokus på god service, makkerskab og menneskelige relationer. Hos Zantio IT stræber man altid efter at give kunderne mere, end de forventer – og det samme gælder medarbejderne. Trivsel, udvikling og et godt arbejdsmiljø står højt på agendaen, mens ambitionen om at blive ”Danmarks bedste arbejdsplads” driver dem hver eneste dag.

Som IT-supporter / Senior IT-supporter er du hjertet i organisationen, og du vil have direkte indflydelse på kundernes oplevelse af Zantio IT. Du vil i tæt samarbejde med kollegerne i support- og konsulent teams´ne være ansvarlig for at yde teknisk support til Zantio IT’s kunder. Du vil håndtere daglige IT-relaterede henvendelser hvor du yder god kundeservice, løser problemer og bidrager til at opretholde en stabil drift og effektiv IT-infrastruktur på kundernes systemer.

Dine primære opgaver vil være…

  • Nærværende 1st- og 2nd-line support til Zantio IT´s kunder, når teknikken driller.
  • Incident- og request-håndtering via telefon og e-mail i henhold til SLA’er.
  • Fejlsøgning og udbedring af hardware-, software- og netværksfejl.
  • Installation og konfiguration af endpoints, software og standardudstyr.
  • Systemvedligehold og løbende opdatering af platforme og klienter.
  • Dokumentation af tickets og løsninger i Atera og Confluence.
  • Brugersupport, træning og teknisk vejledning i IT-miljøet.
Det er Zantio IT´s primære mål, at kunderne altid modtager god support og altid føler sig ”taget hånd om” fra start til slut, når de er i kontakt med Zantio IT, og her får du som supporter en nøglerolle i virksomheden.



Vi leder efter dig, som …

Har en stor passion for IT og gerne nogle års erfaring fra en lignende rolle med IT-support som omdrejningspunkt. Om din erfaring er fra ekstern- eller intern support, er ikke afgørende, det vigtigste er at dit generelle IT-fundament er i orden og med et godt kendskab til systemer som Microsoft 365, Intune, Exchange, VPN, MFA etc. Yderligere er du velkommunikerende og forstår at sætte dig ind i kundernes systemer og opsætninger. Du er vedholdende og engageret over for kunderne og samarbejder altid respektfuldt og med stor ordentlighed.

Du forstår branchen, og at dagene ikke altid går som planlagt. Du ved, at dagene kan ændre sig meget hurtigt, og hvis en kunde oplever udfordringer med deres IT-drift, så er du med din proaktive tilgang klar til at smide alt og koncentrere dig om at rette en kritisk hændelse, så kunden er kørende igen.

Yderligere:

  • Nyder du at rådgive kunder og have den tætte dialog og sparring
  • Har du en proaktiv tilgang og brænder for at give kunderne en god oplevelse
  • Er du struktureret og selvkørende og kan bevare roen i en til tider hektisk dagligdag
  • Elsker du at tage ansvar, og du brænder for den gode kundeoplevelse
  • Er du åben, en glad personlighed og har en positiv tilgang til tingene
  • Trives du med mange forskellige kundetyper og den eksterne support
  • Trives du i et energisk miljø med en flad struktur og med masser af udviklingspotentiale


Zantio IT tilbyder

Hos Zantio IT får du en arbejdsplads med en klar ambition om at være blandt Danmarks bedste – og derfor er trivsel, udvikling og et stærkt fællesskab altid i fokus. Du bliver en del af et engageret team på ca. 30 kolleger, der brænder for at levere god service og skabe gode oplevelser sammen.

Kontoret ligger i nye og opgraderede rammer tæt ved afkørsel 59 i Fredericia, så der er nem adgang uanset hvor du kommer fra. Her er der plads til både faglig og personlig udvikling, tæt sparring og et miljø, hvor man hjælper hinanden og har det sjovt undervejs. Du kan se frem til sociale aktiviteter, en god frokostordning og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.



Ansøgningsfrist:

Snarest muligt og gerne allerede i dag.

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.



Tiltrædelse:

Snarest muligt.



Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".

Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Ønsker du yderligere informationer vedrørende jobbet som konsulent, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844.





Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Leder til Ejendomsafdelingen med reference til ejendomslederen

Vil du være med til at lede og udvikle en af Fredericia Kommunes vigtige driftsorganisationer?
Vi søger en leder, der sammen med ejendomslederen vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Ejendomsafdelingen. 
I bliver et lederteam på to med et fælles ansvar for at udvikle, prioritere og lede den samlede ejendomsdrift i Fredericia Kommune i tæt samarbejde med fagchefen for området.

Vi tilbyder engagerede lederkolleger, dygtige medarbejdere og en organisation, hvor samarbejde, udvikling og fælles løsninger er en naturlig del af hverdagen.

Ejendomsafdelingen er en del af fagområdet, Ejendomme, Drift og Service, under direktørområdet Teknik, Klima og Kultur og har ansvaret for kommunens byggeprojekter, vedligeholdelse og drift af en ejendomsportefølje på ca. 350.000 m². Vores vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige fysiske rammer, så kommunens mange forskellige institutioner kan fokusere på deres kerneopgave.

Siden januar 2025 er flere af kommunens bygninger blevet samlet under Ejendomsafdelingen, og de sidste forventes centraliseret i løbet af 2026 og 2027. Som led i denne udvikling sammenlægges Ejendomsafdelingen og Teknisk Service pr. 1. august 2026 i én samlet organisation med fælles ledelse.  

Den nye organisation består af ca. 61 medarbejdere og et lederteam på to. Lederen af Ejendomsafdelingen har det overordnede ansvar, mens du som leder i afdelingen får et stort medansvar for den samlede drift, den organisatoriske udvikling og den daglige ledelse.

Leder i Ejendomsafdelingen
Hos os bliver du en del af ledelsen i Ejendomsafdelingen.
Du får stor indflydelse på udviklingen af en ny samlet driftsorganisation og bliver en central medspiller i arbejdet med at skabe en moderne, effektiv og sammenhængende ejendomsdrift.

Din primære ledelsesopgave bliver Teknisk Service, men rollen rækker langt videre. Som leder forventes du at bidrage aktivt til den samlede ledelse af Ejendomsafdelingen og være med til at skabe sammenhæng på tværs af fagområdets driftsfunktioner. Du skal kunne tænke i helheder og se mulighederne i at sammentænke teknisk service, grøn pleje, rengøring, vedligeholdelse og øvrige driftsfunktioner, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt og leverer den bedst mulige service til kommunens institutioner.

Du bliver en central sparringspartner for lederen af Ejendomsafdelingen og forventes at kunne træde til på tværs af hele afdelingen. Derfor søger vi en leder, der kan løfte blikket fra eget ansvarsområde og bidrage til løsninger, der styrker den samlede ejendomsdrift.

Dine opgaver
Du får det daglige personaleansvar for Teknisk Service, som består af 36 medarbejdere organiseret i fem distrikter med hver sin distriktskoordinator. Samtidig bliver du en del af den samlede ledelse af Ejendomsafdelingen.

Dine væsentligste opgaver bliver blandt andet at:
  • indgå som en aktiv del af lederteamet og bidrage til udviklingen af den samlede Ejendomsafdeling
  • sikre en sammenhængende og helhedsorienteret drift på tværs af teknisk service, grøn pleje, rengøring og de øvrige driftsområder
  • udøve synlig, tillidsbaseret, inddragende og nærværende ledelse af medarbejderne i Teknisk Service
  • videreudvikle teamkoordinatorernes rolle
  • etablere stærke samarbejder med kommunens institutioner gennem klare samarbejdsaftaler og forventningsafstemning
  • understøtte implementeringen af Dalux FM og sikre en god forankring i organisationen
  • bidrage til effektivisering og udvikling af arbejdsgange på tværs af afdelingen
  • sikre tydelig og konstruktiv kommunikation mellem medarbejdere, ledelse, institutioner og samarbejdspartnere
  • deltage aktivt i arbejdsmiljøarbejde samt MED- og TRIO-samarbejde
  • medvirke til økonomiopfølgning og den daglige administrative drift.

Din profil
Vi søger en leder, som både kan skabe resultater i den daglige drift og bidrage til den strategiske udvikling af Ejendomsafdelingen, og fagområdet Ejendomme, Drift og Service som fagområde.

Vi lægger særligt vægt på, at du:
  • har erfaring med ledelse og motiveres af at udvikle både mennesker og organisation
  • tænker helhedsorienteret og ser værdien i at skabe sammenhæng på tværs af fagområder
  • har blik for, hvordan forskellige driftsdiscipliner kan understøtte hinanden og skabe bedre løsninger
  • kan arbejde strategisk og samtidig bevare fokus på den daglige drift
  • kommunikerer tydeligt og skaber tillidsfulde relationer
  • har erfaring med økonomistyring, planlægning og prioritering af ressourcer
  • har teknisk indsigt og erfaring fra ejendomsområdet
  • trives i en politisk styret organisation
  • er robust, beslutningsdygtig og evner at bevare overblikket i en kompleks hverdag.

Vil du vide mere
Kontakt Leder af Ejendomsafdelingen Anders Gahner Krogsgaard, 25568347.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet, når det er muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 19. august 2026 og 2. samtalerunde 26. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
9. august 2026.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Fredericia Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 7 July 2026

Ansøgningsfrist: 9 August 2026

Kontaktperson

Joon Erbs

+45721068761

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling