WorkWithUs
close-button

Esbjerg Kommune

Klinisk psykolog

Esbjerg

Klinisk psykolog til Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) – Esbjerg Kommune

Vil du gøre en reel forskel for traumatiserede børn, unge og deres familier – og samtidig være en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab?

Psykologisk Center Esbjerg søger en klinisk psykolog til vores team i Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid eller et lavere timetal efter aftale.

Hos os får du mulighed for at arbejde dybdegående terapeutisk med børn og unge, der har oplevet omsorgssvigt og traumer, samtidig med at du indgår i et erfarent team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode muligheder for faglig udvikling.

Psykologisk Center Esbjerg er en kommunal arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, trivsel, udvikling og meningsfulde indsatser for børn, unge og familier.

Vi er et team på 10 psykologer, som vægter faglig sparring, supervision, refleksion og samarbejde højt. Samtidig prioriterer vi en uformel omgangstone, gensidig hjælpsomhed og humor i hverdagen.

Hos os får du stor grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af dit arbejde inden for de faglige og organisatoriske rammer, samtidig med at du har kolleger tæt på, når du har brug for sparring. Arbejdet udføres i tidsrummet 8-16 dog med mulighed for 1 dag til kl. 17.00.

Vi arbejder eklektisk og anvender et bredt udvalg af metoder, inden for særligt den psykodynamiske grundforståelse, men også med inddragelse af andre tilgange. Det kan blandt andet være Legeterapi, Theraplay, EMDR, KAT og MBT.

PCBU er et visiteret tilbud gennem Familierådgivningen.

Vi arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år, som ofte har været udsat for omsorgssvigt, komplekse traumer eller andre belastende livsomstændigheder. Vores mål er at skabe udvikling, trivsel og øget livskvalitet gennem specialiserede og vedvarende indsatser.

Arbejdet kræver både høj faglighed, relationskompetence og evnen til at samarbejde med mange forskellige aktører omkring barnet.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Længerevarende terapeutiske behandlingsforløb med børn og unge
  • Opbygning af trygge relationer til børn, unge og familier
  • Vejledning og supervision af forældre, plejeforældre og professionelle omkring barnet
  • Tværfagligt samarbejde med Familierådgivningen, skoler, dagtilbud, plejefamilier og opholdssteder
  • Psykologiske undersøgelser og faglige vurderinger efter kompetencer og erfaring
  • Udarbejdelse af statusbeskrivelser, udtalelser og øvrig skriftlig dokumentation

Hos Psykologisk Center Esbjerg får du:

✅ Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for udsatte børn og unge

✅ Mulighed for at følge børn og familier over tid og skabe varig udvikling

✅ Et stærkt psykologfagligt miljø med engagerede og erfarne kolleger

✅ Regelmæssig supervision og kollegial sparring

✅ Muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse

✅ Stor faglig selvstændighed og indflydelse på egne opgaver

✅ En arbejdsplads præget af tillid, humor og engagement

Vi søger en psykolog, som

  • Er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) eller på vej mod at blive det.
  • Har erfaring med eller interesse for terapeutisk arbejde med børn, unge og familier
  • Har interesse for traumer, tilknytning og udviklingspsykologi
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til børn, unge og deres netværk
  • Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt fagligt fællesskab
  • Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde
  • Er nysgerrig, robust og reflekterende i sin faglige praksis

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening.

Der ydes tillæg for praksisuddannelse samt relevante kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Ansættelsessamtaler: 20. august 2026

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning".

Du er meget velkommen til at kontakte os:

Psykolog Solveig Dalsgaard

Telefon: 30 51 77 38

Psykolog Stephan Bech Pedersen

Telefon: 23 84 87 14

Psykolog og tillidsrepræsentant Anne Sofie Bruun Høj

Telefon: 21 43 53 71

Leder Tina Gregersen

Telefon: 23 34 24 38


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge uanset køn, alder, handicap, religion eller etnisk baggrund.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest. Hvis du går videre efter ansættelsessamtalen, indhentes referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver efter forudgående orientering.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
182
Få flere jobtilbud
Array

Esbjerg Have & Skovmaskiner ApS

Esbjerg Have & Skovmaskiner søger vi en engageret butikssælger

Esbjerg

Hos Esbjerg Have & Skovmaskiner søger vi en engageret butikssælger, der har lyst til at blive en vigtig del af vores team.

Esbjerg Have & Skovmaskiner er kædevirksomhed til Varde Have & Skovmaskiner. Samlet er vi 16 medarbejdere – 14 i Varde og 2 i Esbjerg – og vi arbejder hver dag for at give vores kunder en professionel og personlig service.

I Esbjerg bliver du en del af et mindre team, hvor du får stor indflydelse på hverdagen. Derfor søger vi en person, der kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og trives med mange forskellige arbejdsopgaver. Det er forventningen at du skal være med til at udvikle afdelingen til at vækste.

Dine arbejdsopgaver

·         Salg og rådgivning til både private og professionelle kunder

·         Kundebetjening i butik, telefon og mail

·         Samling og klargøring af havemaskiner

·         Fakturering og ordrebehandling

·         Prisstyring og vedligeholdelse af varer

·         Administrative opgaver

·         Opfyldning, varepræsentation og butiksoprydning

·         Samarbejde med værksted og lager

·         Diverse ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du

·         Er serviceminded og sætter kunden i centrum

·         Er smilende, imødekommende og positiv

·         Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver

·         Har ordenssans og arbejder struktureret

·         Har gode IT-kundskaber og lærer nye systemer hurtigt

·         Trives med en travl hverdag og mange forskellige opgaver

·         Er fleksibel og hjælper til, hvor der er behov

·         Har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt

·         Erfaring fra detailhandel, maskinbranchen eller teknisk salg er en fordel

Vi tilbyder

·         En spændende og alsidig fuldtidsstilling

·         Et selvstændigt job med stor frihed under ansvar

·         Grundig oplæring og løbende sparring

·         Gode kollegaer og et stærkt sammenhold

·         Sundhedsordning

·         Personalegoder

·         Løn og pension efter kvalifikationer

Om Esbjerg Have & Skovmaskiner

Vi forhandler og servicerer kvalitetsmaskiner til både private, erhverv og offentlige kunder. Vores sortiment omfatter blandt andet robotplæneklippere, plæneklippere, havetraktorer, redskabsbærere, skov- og havemaskiner samt professionelt udstyr.

Vi tror på ærlig rådgivning, høj faglighed og en service, der gør en forskel. Derfor vender vores kunder tilbage – år efter år.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til:

Michael Nygaard / Thomas Holm
E-mail: mn@vhsmaskiner.dk
Telefon: 75 21 09 40

Vi afholder samtaler efter d. 27. Juli og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 15. august 2026

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

Se job

ENTREPRENØRSELSKABET ALLAN THESTRUP SCHMIDT ApS

Alsidig entreprenørmedarbejder søges til veletableret virksomhed i Ribe

Esbjerg

Vi har travlt og søger alsiddig entreprenørmedarbejder til
Entreprenørselskabet Allan Thestrup Schmidt aps

Arbejdsområder vil være alsidige, med hovedvægt på arbejdsopgaver
som:
Jord - kloak - beton - belægning - fjernvarme m.m.
Opgaver er fortrinsvis lokalt orienteret.

Kvalifikationer:
Kørekort, evt. rørlægger eller lignende erfaring.

Interesse og yderligere information kontakt:

Helge Thestrup Schmidt tlf. 4011 6430
Eller mail: ats@ats-ribe.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/10/2026

Se job

Circle K Gjesing

Kalder alle supersælgere! Circle K Gjesing søger en sælger på 10 timer

Esbjerg

Kære fremtidige kollega.

Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig?  

At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob. Os der arbejder her er vilde med det, og spørger du en af vores uundværlige sælgere om hvorfor, vil de bla nævne: Selvstændighed, fleksibilitet og ansvar.  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:  

  • Har en sælger gemt I sig, motiveres af salg og kan levere en service lidt ud over det sædvanlige  

  • Kan bevare overblikket og humøret, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft. Også selvom der er lang kø  

  • Har en interesse for at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til, at lave de lækreste sandwich og de bedste burgere.  

  • Forstår vigtigheden af, at vores kunder får den bedste oplevelse når de besøger os. Dette indebærer også at butikken, kundetoilet og forplads er ren og pæn.   

  • Du forstår betydningen af, at arbejde i et team, hvor alle er afhængige af- og stoler på, at hver løfter sit. Og til tider er villig til at give lidt ekstra.  

Hvad kan I tilbyde mig?  

  

Vi er en dynamisk, handlingsorienteret organisation, hvor vi arbejder sammen som ét team. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt og engagerer os ikke i politik eller bureaukrati. Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. 

Det er altafgørende at du har lysten og motivationen til at lære nye ting, udvikle dig og bidrage til vores ”one-team” kultur. Hvis du har ambitionen om at bygge en karriere, får du unikke muligheder i Circle K, så længe du har den motivation der skal til.    

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med yderst attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du bla få medarbejderrabat på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i vores butikker. Derudover tilbyder vi:  

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring  

  • Fordelagtige lønninger og forskudttidstillæg 

  • Og ikke mindst, Danmarks bedste kollegaer  
     

Så hvis du vil have et job, hvor du kan være med til at give vores kunder den bedste oplevelse, udvikle dig og blive en del af et fantastisk team på Circle K i Gjesing, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Store Manager Lene Bech Hansen på tlf nr. 75 45 78 10.

Antal timer: 

10 timer ugentligt med mulighed for flere i perioder. Fast vagtplan med blandet vagter fra kl. 06-14, kl. 07-15, kl. 10-16 eller kl. 16-22. Arbejdstiden er placeret på tidspunkter, der gør stillingen uegnet som studiejob. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er fyldt 18 år. 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: 

Løbende

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.  

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Circle K er der plads til alle, og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc.


Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

Se job

Bowl'n'Fun Esbjerg

Kok / Cater / ufaglært kok med erfaring søges til The Grill i Bowl'n'Fun Esbjerg

Esbjerg

BOWL'N'FUN OG RESTAURANT THE GRILL ESBJERG SØGER NETOP NU EN KOK/CATER/UFAGLÆRT KOK MED ERFARING

Vi søger en engageret, kvalitetsbevidst kok, cater eller ufaglært, der samtidig kan arbejde i et højt tempo. Har du erfaring inden for køkkenbranchen, og vil du være med til at lave mad til de mange gæster, der dagligt besøger Bowl'n'Fun & The Grill?

Vi er en familierestaurant der stræber efter at levere de bedste buffeter, hvor alle aldersgrupper bliver præsenteret for både livretter, men også nye og spændende tilberedninger. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.

Om jobbet:

Vi søger kok / cater / ufaglært kok med erfaring der er klar på nogle gode og spændende arbejdstimer i køkkenet. Du møder ind omkring middagstid og starter forberedelsen af alle retter til buffeten. Forretterne anrettes som små portionsanretninger der gør det lækkert og visuelt flot på buffeten. Hen på eftermiddagen møder køkkenmedhjælper/buffist ind og hjælper med det sidste, samt få opsat en fantastisk buffet. I løbet af aftenen er det kokkens og buffistens vigtigste opgaver at opretholde den flotte buffet samt lave et ”show” ved den store indendørs grill, hvor alt kød grilles og herefter skæres for overfor gæsten.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job, hvor vi garanterer at dagene ikke er ens.
  • Et arbejde med stort kollegialt fællesskab
  • Fantastiske personalegoder, der giver dig mulighed for at give dig selv og familien gode oplevelser i alle vores centre i Danmark.
  • Gode arbejdstider – som kok i køkkenet er dine arbejdsdage som regel med fyraften mellem kl. 20-22-tiden

Et stærkt kollegialt fællesskab

Vi arbejder hver dag med at lave gode gæsteoplevelser lige fra køkkenet til forlystelser, bar og restaurant. Vi er ét stort team der elsker at hjælpe hinanden for netop at levere de bedste gæsteoplevelser.

Om dig:

  • Du har erfaring som kok, cater, køkkenmedhjælper eller lignende
  • Du har en passion for god madlavning, og trives i et køkken hvor der til tider kan være fart over feltet, men hvor vi samtidig hjælper hinanden for at opnå et fælles mål.
  • Du er serviceminded og kan lide at have gæstekontakt
  • Du trives med skiftende arbejdstider og weekendarbejde
  • Du søger et arbejde hvor stemningen er god og humøret er højt
  • Du trives med at arbejde efter koncept

Køkkenuddannelse er ikke et krav, men selvfølgelig en fordel. Vi kan godt lide at arbejde med medarbejdere der har en passion for det de laver.

Lidt praktiske informationer

  • Der er mulighed for både fuldtid og deltid.
  • Opstart efter aftale. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede idag.
  • Løn efter kvalifikationer - med weekendtillæg.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Overtandlæge med stærk personlig og faglig profil søges til Esbjerg Kommune (Genopslag)

Esbjerg

Drømmer du om et spændende, afvekslende og udviklende lederjob, hvor du kommer til at stå i spidsen for en kompetent ledergruppe og en Tandpleje, som står stærkt på kerneydelsen?

Så har du nu muligheden for at blive vores nye overtandlæge.

Vi søger en faglig dygtig person, der kan lede organisationen, så den fortsat kan være præget af stolthed over den faglighed, vi står på, og vores parathed til nytænkning og udvikling.

Vi søger også en personlighed, der aktivt engagerer sig i at skabe et attraktivt og sundt arbejdsmiljø, så Esbjerg Kommunes Tandpleje også i fremtiden, er en arbejdsplads som kan udvikle og tiltrække alle faggrupper i Tandplejen.

Hos os får du en organisation af engagerede medarbejdere og tæt sparring og dialog om løsningen af vores fælles opgaver i Tandplejen.

Du vil kunne sætte retning for følgende konkrete, spændende og udviklende opgaver, som er i gang i øjeblikket og som fortsat vil være organisationens fokus, fremadrettet:

  • Levering af tandpleje til vores målgruppe med høj grad af kvalitet og professionalisme
  • Esbjerg Kommune er i et samarbejde med en ekstern samarbejdspartner i gang med at kigge på den nuværende organisering af Tandplejen, med hensigt på at skabe den mest bæredygtige Tandpleje

Esbjerg kommune er som mange andre kommuner udfordret af rekrutteringsproblematikker og vi arbejder løbende med nye ideer og tiltag for at løse udfordringerne

Om dig:

Du er autoriseret tandlæge med ret til selvstændigt virke og har en årrække af praksiserfaring med dig. Du har muligvis suppleret din faglige uddannelse med ledelsesmæssig efteruddannelse.

Herudover vægter vi, at du:

  • har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation
  • har erfaring med ledelse og/eller har lyst til ledelse
  • kan yde tandplejefaglig sparring
  • kan arbejde tværfagligt
  • kommunikerer tydeligt, anerkendende og inddragende. Både internt og i relation til Tandplejens øvrige samarbejdspartnere

Om Esbjerg Kommunes Tandpleje og stillingens ansvarsområde:

Esbjerg Kommunes Tandpleje er landets 6. største og betjener godt 26.000 børn og unge, ca. 750 omsorgspatienter.

Til at løse denne opgave er der i Tandplejen ca. 80 ansatte, som har deres virke på de 5 behandlingsklinikker, som er fordelt på hele Kommunen.

Som overtandlæge, vil du få det overordnede ansvar for den samlede Tandpleje, både fagligt, personalemæssigt og økonomisk.

Til at understøtte dig i dine opgaver, har Tandplejen et stærkt ledelsesteam bestående af de 5 klinikledere og et fagligt stærk administrativt team.

Derudover vil der være et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med Områdelederen af Børn & Sundhed, hvorunder Tandplejen er organiseret, omkringde økonomiske og organisatoriske forhold.

Ansættelsesvilkår:

Vi ønsker at du kan starte den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Børn & Pædagogik Mette Lindkær meli@esbjerg.dk tlf. 51 82 10 65 eller områdeleder for Børn & Sundhed Hans Jessen hajes@esbjerg.dk tlf. 23 83 09 51.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencerfra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
4. august 2026

Første samtale forventes afholdt den 11. august 2026
Anden samtale forventes afholdt den 18. august 2026

Vi benytter persontest for de ansøgere, som går videre til 2. runde.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommunale Tandpleje søger en tandplejer på fuldtid til tandklinikken Spangsbjerg den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter

Esbjerg

Du skal være en person med stort engagement og som brænder for at gøre en forskel.

Vi kan tilbyde dig et spændende job på en arbejdsplads med fokus på forebyggelse og høj kvalitet.

Du får et godt kollegialt netværk med plads til sparring på tværs, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Tandplejen i Esbjerg Kommune har cirka 75 ansatte fordelt på fem klinikker, der er bemandet af dygtige og engagerede medarbejdere i teams af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Tre klinikker er placeret i Esbjerg, mens en klinik ligger i henholdsvis Ribe og Bramming.

I Tandplejen har vi cirka 26.000 patienter, og vores vigtigste fokus er forebyggelse og høj kvalitet i behandlingen af såvel børn og unge samt ældre i omsorgstandplejen. Tandreguleringen i Esbjerg Kommune er udliciteret.

Tandplejen arbejder med journalsystemet Solteq Tand samt det digitale røntgensystem VisiQuick.

Du kan læse om vores tandpleje på www.esbjergkommune.dk/tandpleje.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret overtandlæge Tina Rathcke på tlf. 23 48 47 39 eller Janne Nielsen på tlf. 23 48 75 90 eller tinra@esbjerg.dk / janie@esbjerg.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
Torsdag den 20. august 2026

Samtaler:
Forventes afholdt onsdag den 26. august 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

Se job

VIKING Life-Saving Equipment A/S

SAP Specialister til VIKING HQ (SD & Service)

Esbjerg

JOIN VIKING - and become a lifesaver

Hos VIKING arbejder vi med et klart formål: at beskytte og redde menneskeliv. Som verdensledende leverandør af sikkerhedsudstyr til den maritime industri er vores løsninger med til at skabe tryghed på alt fra containerskibe til offshore-platforme.

Vi styrker nu vores SAP-team og søger to SAP Specialister med fokus på enten:

  • SAP SD (Sales & Distribution)
  • SAP Service

Vil du med ombord?

Som SAP Specialist bliver du en central del af vores IT-setup og arbejder tæt sammen med både forretning, IT og eksterne partnere globalt.

Du får en hands-on rolle, hvor du både arbejder med support, udvikling, implementering og optimering af SAP-løsninger – med fokus på best practice og SAP Clean Core-principper.

Dine primære opgaver

Du vil bl.a.:

  • Indsamle og forstå forretningskrav i tæt dialog med stakeholders
  • Designe og dokumentere løsningsdesigns samt udarbejde funktionelle specifikationer til udviklerne
  • Konfigurere og optimere SAP-løsninger med fokus på standardfunktionalitet
  • Drive testforløb (inkl. UAT), deployment og go-live
  • Gennemføre brugertræning og sikre god hypercare support
  • Bidrage til 2nd level support og arbejde med fejlfinding og performanceoptimering
  • Deltage i Scrum møder og projekter

Specialiseringer:

SAP SD Specialist

Du arbejder med vores order-to-cash processer og får ansvar for:

  • Konfiguration af SD-modulet (pricing, ordretyper, levering, fakturering mv.)
  • Integration til øvrige moduler (MM, FI, WM, CS)

Vi forestiller os, at du har:

  • Flere års erfaring med SAP SD (gerne S/4HANA)
  • Har god forståelse for order-to-cash processer

SAP Service Specialist

Du arbejder med serviceprocesser og optimering af service flows i SAP.

  • Konfiguration af CS-modulet og på sigt implementering af S/4HANA Service
  • Integration til øvrige moduler (MM, FI, WM, SD)

Vi forestiller os, at du har:

  • Flere års erfaring med SAP CS eller Service (gerne S/4HANA)
  • Har god forståelse for serviceprocesser

Din profil

Uanset specialisering ser vi gerne, at du:

  • Har praktisk erfaring med SAP (SD eller Service)
  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret
  • Har forståelse for SAP best practices og konfiguration
  • Erfaring med Fiori er en fordel
  • Kommunikerer godt med både forretning og teknik
  • Trives i en international organisation
  • Behersker engelsk (skrift og tale)

Det tilbyder vi

Hos VIKING får du:

  • En central rolle i en global virksomhed med et stærkt formål
  • Mulighed for at arbejde med moderne SAP S/4HANA løsninger
  • Et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde mellem IT og forretning
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder
  • En kultur præget af samarbejde, engagement og humor

Praktisk information

Arbejdssted: Esbjerg

Rejseaktivitet: Ca. 5–10 dage årligt

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i et inspirerende miljø, der byder på moderne teknologi og samspil med kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

VIKING er en global arbejdsplads, hvor hovedparten af aktiviteterne retter sig mod udlandet. Vi har en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og kan tilbyde unikke karrieremuligheder i en international organisation.

Derudover har vi:

  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og ”work-life balance”
  • En god sundhedsforsikring
  • Rabatordning til lokale butikker
  • En aktiv personaleforening
  • God kantine og eget fitnesscenter

Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, og det aftales på individuel basis ud fra rammerne i stillingen samt gældende politik.

Har du lyst til at blive en del af VIKING?

Alle ansøgninger modtages online via ”Send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Vi forventer at kalde til samtaler på stillingen i løbet af august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, People & Organization Tina Koldig på mobil +45 2388 7500 hverdage mellem kl. 13:00-16:00.

Læs mere på www.viking-life.com

JOIN VIKING – YOUR CAREER IS SAFE WITH US


Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

Se job

We Do Sales ApS

Sommerjob med masser af frihed - Esbjerg og omegn

Esbjerg

We Do Sales søger nye medarbejdere til Esbjerg

Bor du i eller omkring Esbjerg og omegn?
Så har du nu muligheden for at blive en del af et ungt og ambitiøst team hos We Do Sales.

Vi oplever stor vækst og søger nye medarbejdere til vores kontor i Kolding, hvor du får mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt i et stærkt socialt miljø.

Hvad skal du lave?

Du bliver en del af vores direct-sales marketing team, hvor vi:

  • Møder kunder ansigt til ansigt, og repræsenterer vores klienter indenfor strøm/el

  • Repræsenterer stærke produkter og brands

  • Arbejder med salg, kommunikation og kundeoplevelser

  • Skaber resultater gennem energi og godt teamwork

Du får:

  • Daglig træning og coaching

  • Salgsuddannelse og personlig udvikling

  • Erfaring fra en virksomhed med højt tempo og store ambitioner

  • Et team med unge og motiverede kollegaer

Hvem er du?

  • Du er udadvendt og kan lide at arbejde med mennesker

  • Du har lyst til at lære og udvikle dig

  • Du trives i et socialt og energisk miljø

  • Erfaring er ikke et krav – vi sørger for oplæring

Det vigtigste er din indstilling og motivation.

Hvad tilbyder vi?

  • Fast løn + provision + bonus

  • Ungt og dynamisk arbejdsmiljø

  • Sociale arrangementer og fællesskab

  • Gode udviklingsmuligheder

  • Mulighed for både fuldtid og deltid

Klar til at blive en del af teamet?

Hvis du vil arbejde et sted med gode kollegaer, høj energi og mulighed for at udvikle dig, så send din ansøgning til os.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Grafisk designer til Kommunikation i Esbjerg Kommune, barselsvikariat

Esbjerg

Vil du være med til at tegne stregerne for Esbjerg Kommune og sætte dit visuelle præg på alt fra webindhold og print til events og kampagner i en stor og levende kommune? Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar for den ene af vores to grafiske designere. Opstart er den 1. oktober 2026 eller eventuelt før, hvis det er muligt, og vikariatet løber til omkring sensommeren 2027.

Om stillingen

Esbjerg Kommune søger en kreativ og digitalt stærk grafisk designer til et barselsvikariat på 37 timer om ugen. Du bliver en vigtig del af kommunikationsafdelingen, hvor du skal være med til at forme og udvikle det visuelle udtryk, der binder hele kommunen sammen.

Du kommer til at dele kontor og arbejde tæt sammen med en erfaren grafisk designer og får i hverdagen selskab af et dygtigt og engageret hold af bl.a. kommunikations-, web- og eventkolleger. Vi har desuden en fast tilknyttet fotograf og samarbejder med mange forskellige fagligheder på tværs af hele kommunen. Derfor er det vigtigt, at du har let ved at omgås og kommunikere positivt med andre mennesker og kan sætte dig ind i deres udgangspunkt for de opgaver, som du løser sammen med dem.

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag vil byde på mange forskellige grafiske opgaver, og du skal kunne jonglere imellem dem, sådan som det passer bedst med deadlines og dialog med dine samarbejdspartnere. Du kan f.eks. se frem til opgaver af den her slags:

  • Udvikling og opsætning af visuelle materialer til både digitale platforme og print – f.eks. brochurer, plakater, logoer, annoncer og bannere.
  • Grafisk design og billedbehandling til websider og sociale medier.
  • Understøttelse af visuelle identiteter til kommunens mange arrangementer og projekter.
  • Bidrage til konceptudvikling og kreative processer – også gerne med kunstig intelligens som værktøj.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse som grafisk designer eller tilsvarende.
  • Har erfaring med at arbejde i Adobe-pakken: InDesign, Photoshop og Illustrator.
  • Har en stærk digital forståelse og arbejder målrettet med design til web og sociale medier.
  • Er nysgerrig på ny teknologi og har lyst til at udforske kunstig intelligens i det kreative arbejde.
  • Trives med at arbejde på flere projekter ad gangen og kan bevare overblikket, også når der er fart på.
  • Har flair for visuel kommunikation og en grundlæggende forståelse for sprog – både dansk og engelsk.
  • Er fleksibel og møder andre mennesker i øjenhøjde.

Hvem er vi i Kommunikation?

I Kommunikation servicerer vi hele kommunen, der tæller Danmarks femtestørste by, Esbjerg, Danmarks ældste by, Ribe, stationsbyen Bramming og en lang række levende lokalsamfund. Organisatorisk er Kommunikation placeret under kommunaldirektøren sammen med borgmesterkontoret, og vi løser opgaver på tværs af kommunens fem direktørområder.

Kommunikationschefen er foruden Kommunikation også chef for kommunens Tilflytterservice og Eventsekretariat, og de tre områder arbejder tæt sammen. I Kommunikation får du ni kolleger, som fordeler sig på forskellige fagligheder inden for kommunikation, web og grafisk arbejde.

Vi sætter den faglige barre højt og lægger vægt på at følge med udviklingen, så vi altid kan levere en indsats af høj kvalitet. Vi er servicemindede, fleksible og klar til at give den en ekstra skalle i de perioder, hvor der er brug for det, men oplever også fleksibilitet den anden vej.

Hver dag møder vi hinanden med godt humør, og en ambitiøs og positiv stemning præger afdelingen, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt og hyggeligt sammen. Alt det håber vi, at du vil bidrage til i hverdagen.

Det praktiske

  • Ansøgningsfrist: Fredag den 31. juli 2026.
  • Samtaler: Første samtale tirsdag den 18. august 2026, eventuel anden samtale tirsdag den 25. august 2026.
  • Opstart: 1. oktober 2026.
  • Varighed: Aftales nærmere, men ca. til sensommeren 2027.
  • Arbejdssted: Esbjerg Rådhus, med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Sammen med din ansøgning må du gerne vedhæfte eksempler på dit grafiske arbejde. Til en evt. samtale vil vi også meget gerne se din portfolio.

Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
31. juli 2026

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Thomas Reil på tlf. 21 37 92 84 eller mail thar@esbjerg.dk.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Nettoline Esbjerg

Køkkenkonsulent Trainee - Nettoline Esbjerg

Esbjerg

NETTOLINE ESBJERG
SØGER KØKKENKONSULENT TRAINEE
HAR DU INTERESSE FOR INDRETNING & SALG?Drømmer du om en karriere i køkkenbranchen? 

-så vil vi gerne give dig mulighed for at udvikle dig ind i konsulentrollen.

Med vores trainee- og talentprogram får du et job og samtidig en uddannelse, som vil være udviklende for din karriere og gøre dig klar til rollen som konsulent. Du lærer alle disciplinerne, der gør dig i stand til at indgå i butikkens drift, og du får fyldt ekstra i rygsækken til en karriere, der rækker ud over traineeforløbet.

Arbejds- og fokusområder i hverdagen og uddannelsen

Du kommer til at arbejde med salg og professionel rådgivning. Det handler om indretningsløsninger til køkken, bad og garderobe med udgangspunkt i kundens behov, funktionalitet og budget. Til at understøtte din udvikling deltager du aktivt i det modulbaserede uddannelsesforløb, som kobler teori og læring til praksis i butikken. Varigheden på uddannelsen og ansættelsen er 20 måneder, hvor det centrale er;

  • Kunderejsen fra første kontakt til aflevering af færdigt projekt
  • Personligt salg og kunderådgivning med tegning og tilbudsgivning
  • Samarbejde og videndeling i butikken

Du dygtiggøres indenfor produktviden, indretning, værdikæde, personligt salg, købmandskab, projekthåndtering, kommunikation, selvledelse, samarbejde og teameffektivitet. 

Hvem er du?

Vi leder efter dig, som:

  • Har interesse for indretning, design og æstetik
  • Er nysgerrig, lærevillig og brænder for at skabe gode kundeoplevelser
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at udvikle dine evner i et inspirerende og støttende miljø

Erhvervserfaring er en fordel og måske er det med salg, fra butik, byggeri, indretning eller kundeservice, men det er ikke et krav. 

Vi tilbyder

Et spændende job med udvikling og ansvar i en hverdag med engagerede kolleger. 

Og da Nettoline er en del af TCM Group A/S, så vil der efter din traineeuddannelse være åbnet en dør til at forfølge en karriere i koncernen.

Praktisk info

Dit arbejdssted bliver hos Nettoline Esbjerg, Stenhuggervej 2, 6710 Esbjerg. Du skal have kørekort og kunne tiltræde senest 1/10.

Vi imødeser din ansøgning og dit CV og vil løbende evaluere de indkomne ansøgninger og indkalde til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte indehaver Per Nielsen +45 5151 6472.

Spørgsmål om uddannelsen kan rettes til L&D specialist Mads Harder hos TCM Group +45 2121 0469

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce
favourite-job-icon Gem

Klinisk psykolog

Klinisk psykolog til Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) – Esbjerg Kommune

Vil du gøre en reel forskel for traumatiserede børn, unge og deres familier – og samtidig være en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab?

Psykologisk Center Esbjerg søger en klinisk psykolog til vores team i Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid eller et lavere timetal efter aftale.

Hos os får du mulighed for at arbejde dybdegående terapeutisk med børn og unge, der har oplevet omsorgssvigt og traumer, samtidig med at du indgår i et erfarent team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode muligheder for faglig udvikling.

Psykologisk Center Esbjerg er en kommunal arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, trivsel, udvikling og meningsfulde indsatser for børn, unge og familier.

Vi er et team på 10 psykologer, som vægter faglig sparring, supervision, refleksion og samarbejde højt. Samtidig prioriterer vi en uformel omgangstone, gensidig hjælpsomhed og humor i hverdagen.

Hos os får du stor grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af dit arbejde inden for de faglige og organisatoriske rammer, samtidig med at du har kolleger tæt på, når du har brug for sparring. Arbejdet udføres i tidsrummet 8-16 dog med mulighed for 1 dag til kl. 17.00.

Vi arbejder eklektisk og anvender et bredt udvalg af metoder, inden for særligt den psykodynamiske grundforståelse, men også med inddragelse af andre tilgange. Det kan blandt andet være Legeterapi, Theraplay, EMDR, KAT og MBT.

PCBU er et visiteret tilbud gennem Familierådgivningen.

Vi arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år, som ofte har været udsat for omsorgssvigt, komplekse traumer eller andre belastende livsomstændigheder. Vores mål er at skabe udvikling, trivsel og øget livskvalitet gennem specialiserede og vedvarende indsatser.

Arbejdet kræver både høj faglighed, relationskompetence og evnen til at samarbejde med mange forskellige aktører omkring barnet.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Længerevarende terapeutiske behandlingsforløb med børn og unge
  • Opbygning af trygge relationer til børn, unge og familier
  • Vejledning og supervision af forældre, plejeforældre og professionelle omkring barnet
  • Tværfagligt samarbejde med Familierådgivningen, skoler, dagtilbud, plejefamilier og opholdssteder
  • Psykologiske undersøgelser og faglige vurderinger efter kompetencer og erfaring
  • Udarbejdelse af statusbeskrivelser, udtalelser og øvrig skriftlig dokumentation

Hos Psykologisk Center Esbjerg får du:

✅ Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for udsatte børn og unge

✅ Mulighed for at følge børn og familier over tid og skabe varig udvikling

✅ Et stærkt psykologfagligt miljø med engagerede og erfarne kolleger

✅ Regelmæssig supervision og kollegial sparring

✅ Muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse

✅ Stor faglig selvstændighed og indflydelse på egne opgaver

✅ En arbejdsplads præget af tillid, humor og engagement

Vi søger en psykolog, som

  • Er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) eller på vej mod at blive det.
  • Har erfaring med eller interesse for terapeutisk arbejde med børn, unge og familier
  • Har interesse for traumer, tilknytning og udviklingspsykologi
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til børn, unge og deres netværk
  • Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt fagligt fællesskab
  • Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde
  • Er nysgerrig, robust og reflekterende i sin faglige praksis

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening.

Der ydes tillæg for praksisuddannelse samt relevante kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Ansættelsessamtaler: 20. august 2026

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning".

Du er meget velkommen til at kontakte os:

Psykolog Solveig Dalsgaard

Telefon: 30 51 77 38

Psykolog Stephan Bech Pedersen

Telefon: 23 84 87 14

Psykolog og tillidsrepræsentant Anne Sofie Bruun Høj

Telefon: 21 43 53 71

Leder Tina Gregersen

Telefon: 23 34 24 38


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge uanset køn, alder, handicap, religion eller etnisk baggrund.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest. Hvis du går videre efter ansættelsessamtalen, indhentes referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver efter forudgående orientering.

Om virksomheden

Esbjerg Kommune

Høgevej, 6705 Esbjerg Ø

Vigtige datoer

Indrykket: 8 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Kontaktperson

Tina Gregersen

tg@esbjerg.dk

Telefonnr.: 23342438

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling