WorkWithUs
close-button

JobTeam Metal Glostrup

karosseritekniker til storvogn søges til værksted nær Ishøj - Førende på løn og arbejdsvenlig teknik

Ishøj

Virkelig god løn og arbejdsvilkår i en global førende organisation, hvor du har optimale muligheder for personlig udvikling, skift mellem geografiske lokationer mm. Lastbilerne bygger på markeds mest robuste og praktiske løsninger, hvor alt er let at komme til. Ingen nødløsninger – du løser opgaver uden at kæmpe med konstruktionen. Mindre friktion og irritation – større faglig tilfredshed 

Om dig

Du er karosseritekniker – måske allerede erfaren på vans, måske fra personbiler eller lastvogne.

Det vigtigste er, at du:

  • Har styr på opretning og reparation af karrosseriskader
  • Har lyst til at udvikle dig – også inden teknologi
  • Tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde

Erfaring med storvogn er en fordel – men ikke et krav.

Du skal bare have viljen og niveauet.


Din hverdag

Du arbejder på et moderne værksted, hvor tingene fungerer.

  • Opretning og reparation af karrosseriskader på lastbiler
  • Opgaverne spænder fra standard til mere specialiserede løsninger
  • Du arbejder både selvstændigt og sammen med kolleger
  • Fokus er på kvalitet, tempo og at få bilen ordentligt ud ad døren


Kort sagt:

Du får lov til at lave dit arbejde ordentligt – med det rigtige udstyr og uden bøvl.

Det får du

  • Førende lønvilkår
  • Førende muligheder for udvikling og karriere i en organisation, hvor du kan flytte rundt.
  • Moderne værksted med udstyr i topklasse
  • Gode arbejdsforhold – Team der hjælper hinanden – og hvor tingene fungerer i praksis


Praktisk information

Ansættelse: Fast, fuldtid – opstart hurtigst muligt (samtaler afholdes løbende)

Virksomheden er i København Omegn syd for København.

📩 Send CV til Glostrup-M@jobteam.dk (mærk “Pladesmedlastbil”)

📞 Eller ring på 21541034

Stillingen er ikke et vikariat, men en direkte fastansættelse hos virksomheden


❓ Hvorfor er jobbet anonymt?

Vi rekrutterer som ekstern partner og holder derfor virksomheden anonym i første fase.

Det betyder:

  • Du er anonym, indtil du selv siger ja
  • Du får fuld information ved gensidig interesse

En tryg og fortrolig proces 

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
42
Få flere jobtilbud
Array

ISHØJ KIRKE OG MENIGHEDSLOKALE

Kirketjener til Ishøj Kirker – 37 timer pr. uge

Ishøj

Er du en af Danmarks bedste kirketjenere eller lyst til at blive det?

Ishøj Kirker søger en engageret, serviceminded og ansvarsbevidst kirketjener til en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Hos os bliver du en del af en levende arbejdsplads, hvor ingen dage er ens. Som kirketjener er du med til at skabe de gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer. Du er ofte den første, vores kirkegængere, pårørende og besøgende møder, og derfor spiller du en vigtig rolle i at skabe en imødekommende og tryg atmosfære.

Du bliver en del af et engageret team af kirketjenere med arbejdssted i både Vejleå Kirke og Ishøj Kirke. Dit ansvar og primære arbejdsplads vil være i Ishøj Kirke, Ishøj Landsby. Vi lægger dog stor vægt på samarbejdet mellem vores kirker/vores kirketjenere og du vil derfor få en grundig oplæring i begge i begge kirker. Således at du bliver en del af ”holdet” i begge vores kirker.
Hos os er tillid, samarbejde, hjælpsomhed og ordentlighed meget vigtigt og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem respekt, humor og en fælles indsats. Du vil i din dagligdag refere til kirkens Daglig Leder/Administration.

Ishøj Sogn er et stort og aktivt sogn med ca. 24.700 indbyggere, hvoraf omkring 9.000 er medlemmer af Folkekirken. Vi har to kirker, fem præster og en bred gruppe af engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder sammen om at skabe en kirke med plads til alle. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer i et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker.

Hvem er du?
Du trives med at skabe gode rammer for andre og sætter en ære i, at både kirken og dens omgivelser altid fremstår indbydende og du nyder lige at sætte det ekstra præg sammen med præsten og dine kollegaer. Du møder mennesker med nærvær, respekt og overskud – uanset om det er ved en festlig dåb, en stemningsfuld koncert eller en af livets svære afskeder.

Du kan arbejde selvstændigt men ved også, at de bedste resultater skabes gennem et godt samarbejde. Derfor forventer vi også at du i din dagligdag både fagligt og socialt vil fremstå udadvendt og inkluderende, både overfor menigheden som ofte benytter vores kirker/kirkegård samt dine kollegaer.

Du tager ansvar, har sans for orden, kvalitet og bevarer overblikket, også når dagene byder på mange forskellige opgaver. I rollen er der også plads til kreativitet ifm. at bruge naturen/blomster omkring os. Samtidig er du fleksibel og indstillet på, at arbejdet i kirken også omfatter aften-, weekend- og helligdagsarbejde. Dertil skal du også trives med at meget af din dag også går med at holde kirken og dens bygninger rene og præsentable.

Dine arbejdsopgaver - du vil i Ishøj Kirke blandt andet få ansvar for:
  • Praktisk kirketjeneste ved gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser og begravelser.
  • Klargøring af kirker og lokaler til gudstjenester, kirkelige handlinger, møder, koncerter og øvrige arrangementer incl. opstilling af borde, stole og andet. Samt indkøb, lettere praktiske opgaver og reparationer.
  • Rengøring, lettere vedligeholdelse og sikring af at kirker og lokaler altid fremstår pæne, indbydende og velholdte.
  • Servicering af præster, medarbejdere, frivillige og kirkens mange brugere.
  • Gensidig afløsning og tæt samarbejde med de øvrige kirketjenere som sammen planlægger opgaverne for de næste ca. 3 mdr. ad gangen.

Vores forventning er:
  • Du kan have erfaring fra en lignende stilling – gerne fra kirke eller en anden servicefunktion men det er ikke et krav.
  • Du er yderst serviceminded og har lyst til at arbejde med mennesker, både ifm. menigheden og dine kollegaer.
  • Du har en god fysisk form, da nogle opgaver kan kræve lidt fysik.
  • Du bidrager positivt og har stor interesse i at være med til at præge og udvikle vores kirke. En kirke hvor præsten med inddrager dig og derfor også forventer at du bidrager til vores fællesskab og det at skabe en god hverdag sammen.
  • Du skal forvente weekend arbejde i 3 uf af 4 weekender.

Vi kan tilbyde dig:
  • Et meningsfuldt arbejde med stor variation, kreativitet og medinddragelse.
  • En arbejdsplads præget af respekt, tillid og godt kollegaskab og ikke mindst en yderst aktiv og deltagende fast menighed.
  • Engagerede kollegaer med forskellige fagligheder fordelt på to kirker.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En hverdag, hvor du er med til at skabe gode oplevelser for kirkens mange brugere.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.
Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. OBS: DER KAN IKKE SKE TJENESTEMANDSANSÆTTELSE VED VIKAR - ELLER MIDLERTIDIG ANSÆTTELSE. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).

Der er (ikke - i gråt felt) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.391,- kr. (nutidskroner) pr. år.

Menighedsrådets interval kr. 322.597,- kr. 406234,- aftales ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Ishøj Kirker forbeholder sig retten til at indhente en Børneattest.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Din ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10.08.2026
Vi forventer at afholde 1. samtale:
20.08.26. – i tidsrummet mellem kl. 16.00-21.00 eller 24.08.26. – i tidsrummet 09.00-14.00

Send din ansøgning og relevante bilag senest 10.08.2026 til Ishøj Sogn
Menighedsrådet ved Daglig Leder/Admin: Lizette Cramon via "Ansøg-knappen" .

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lizette Cramon på tel: 5358 4119

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Landlyst Vænge

Kalder alle supersælgere! Circle K Landlystvænge søger deres nye sælger på 15-20 timer

Ishøj

Kære fremtidige kollega.

Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig?  

At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob. Os der arbejder her er vilde med det, og spørger du en af vores uundværlige sælgere om hvorfor, vil de bl.a. nævne: Selvstændighed, fleksibilitet og ansvar.  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:  

  • Har en sælger gemt I sig, motiveres af salg og kan levere en service lidt ud over det sædvanlige  

  • Kan bevare overblikket og humøret, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft. Også selvom der er lang kø  

  • Har en interesse for at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til, at lave de lækreste sandwich og de bedste burgere.  

  • Forstår vigtigheden af, at vores kunder får den bedste oplevelse når de besøger os. Dette indebærer også at butikken, kundetoilet og forplads er ren og pæn.   

  • Du forstår betydningen af, at arbejde i et team, hvor alle er afhængige af- og stoler på, at hver løfter sit. Og til tider er villig til at give lidt ekstra.  

Hvad kan I tilbyde mig?  

Vi er en dynamisk, handlingsorienteret organisation, hvor vi arbejder sammen som ét team. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt og engagerer os ikke i politik eller bureaukrati. Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. 

Det er altafgørende at du har lysten og motivationen til at lære nye ting, udvikle dig og bidrage til vores ”one-team” kultur. Hvis du har ambitionen om at bygge en karriere, får du unikke muligheder i Circle K, så længe du har den motivation der skal til.    

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med yderst attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du bl.a. få medarbejderrabat på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i vores butikker. 

Derudover tilbyder vi:  

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring  

  • Fordelagtige lønninger og forskudttidstillæg 

  • Og ikke mindst, Danmarks bedste kollegaer  
     

Så hvis du vil have et job, hvor du kan være med til at give vores kunder den bedste oplevelse, udvikle dig og blive en del af et fantastisk team på Circle K i Landlystvænge, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager Emilie Lund Windeberg på tlf. nr.: +45 43 73 41 71

Antal timer: 

Ca. 15-20 timer ugentligt .

Vagtfordeling:
Fordelt på hverdage og weekender i en fast vagtplan. Timerne vil ligge i morgen, eftermiddag og aftentimerne.

Arbejdstiden giver mulighed for, at stillingen kan varetages som enten almindeligt sælgerjob eller studiejob. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er fyldt 18 år. 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: 

Løbende 

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.  

Vi glæder os til at høre fra dig.

På vej i den rigtige retning - vil du være med?  

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. 


Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Landlyst Vænge

Kalder alle Natteravne! Circle K Landlystvænge søger nattesælger på 20-25 timer

Ishøj

Kære fremtidige kollega 
  

Lad os sige det som det er. At arbejde som nattesælger hos os er ikke for alle. Men vi tror det er noget for dig! 
  

Os som arbejder her er vilde med det, og hvis du spørger en af vores uundværlige nattesælgere, hvorfor de elsker at arbejde ved Circle K, kan det ofte koges ned til 3 ord: Frihed, fleksibilitet og selvstændighed. 
  

For at trives i netop denne stilling skal du nemlig først og fremmest forstå hvad det vil sige at arbejde med frihed under ansvar. Da du primært står alene i butikken når du er på arbejde, har du ansvaret for at det hele spiller i løbet af natten, så vores kunder oplever service i verdensklasse, får serveret lækker mad og får den bedste oplevelse i butikken. Din rolle og dit arbejde som nattesælger vil være altafgørende for at butikken kan køre optimalt resten af dagen. 
  

Og vi er ikke et sekund i tvivl om, at det er en rolle du kan påtage dig! 
  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:  

  • Er en rigtig natteravn, der bare arbejder bedst når vi andre ikke gør. Erfaring med tidligere nattearbejde er derfor et plus! 

  • Kan lide at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til at ligge en dyd i at smøre de lækreste sandwich og lave den bedste burger. 

  • Kan holde hovedet koldt, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft 

  • Har en smule rengøringsvanvid, eller blot forstår at vores kunder får den bedste oplevelse med et rent toilet og en ren butik 

  • Motiveres af at yde fantastisk kundeservice og ved hvad der skal til for at vores kunder får det bedst mulige pit-stop når de er på farten om natten 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Hos Circle K er der plads til alle! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på, og vi arbejder altid samme som One team! 
 

Det er altafgørende at du har lysten og motivationen til at lære nye ting, udvikle dig og bidrage til vores ”one-team” kultur. Hvis du har ambitionen om at bygge en karriere, får du unikke muligheder i Circle K, så længe du har den motivation der skal til. 
 

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du blandt andet få gode medarbejderrabbatter på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i
alle vores butikker.

Derudover tilbyder vi: 

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring! 

  • Fordelagtige lønninger og nattillæg  

  • Og ikke mindst, Danmark bedste kolleger! 

Så hvis du vil have et job, hvor du har fri om dagen men ejer natten, så send os din ansøgning med det samme, og så lover vi dig, at du bliver en del af et fantastisk team på Circle K Landlystvænge

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til, at kontakte Store Manager Emilie Lund Windberg på tlf.: 43 73 41 71


Antal timer:  

20-25 timer ugentligt i en fast vagtplan med primær nattevagter. Aftenvagter kan forekomme. Arbejdstiden er placeret på tidspunkter, der gør stillingen uegnet som studiejob. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er fyldt 18 år. 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse:  
Løbende 

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. Det vigtigste for os er, hvordan du er som menneske.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ZACHO-LIND A/S

Specialarbejder til vandafdeling

Ishøj

Hos Zacho-Lind A/S er vi på jagt efter en dygtig kollega til vores vandafdeling. En kollega, der ved, at godt gravearbejde ikke handler om at grave hurtigt - Men om at grave rigtigt.

Hvis du trives med frihed under ansvar, varierende arbejdsdage og kollegaer, der både kan deres fag, arbejder efter høje standarder og samtidig godt kan lide en humoristisk tone, så er det måske dig som vil passe godt ind hos os.

Hvad indebærer dine opgaver?

Din hverdag kommer blandt andet til at bestå af:

  • Udgravning, spunsning og tilfyldning ved vandledninger
  • Gravearbejde i områder fyldt med kabler og ledninger, hvor præcision er alfa og omega
  • Selvstændige opgaver, hvor du får ansvar og tillid til at løse dem ordentligt
Zacho-Linds vandafdeling varetager mange forskellige typer opgaver over hele Sjælland så din arbejdslokation kan skifte i perioder.

Hvorfor arbejde hos Zacho-Lind?

Du vil træde ind i en dynamisk og travl organisation, hvor du bliver mødt af høje forventninger i kombination med stort engagement og arbejdsglæde. Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt, men godt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og kvalitet.

Du vil få et netværk af mange fagligt dygtige kollegaer - flere med samme kompetencer og erfaringer. Det betyder også at du altid har et fagligt stærkt bagland som støtte fra start til slut.

Vi tilbyder:

  • En fagligt stærk organisation med engagerede kolleger
  • Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø
  • Ordentligt værktøj og moderne udstyr
  • Sikkerhedskurser og fokus på, at alle kommer sikkert hjem
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer
Vi prioriterer trivsel og udvikling højt og sørger naturligvis for at sætte rammer som imødekommer dette.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med minigraver
  • Du har kørekort B
  • Du kan læse kabletegninger og trafikplaner
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Det er et ekstra plus hvis du også

  • Har erfaring med anlæg
  • Har erfaring med jordraket
  • Kender til arbejde med vandledninger
  • Har kurset ”Vejen som arbejdsplads”
Men vigtigst af alt så er du omhyggelig, mødestabil og tager stolthed af i dit håndværk.

Har du en god makker?

Perfekt!

Hvis du har en kollega, du arbejder godt sammen med, og i har de rette kompetencer, så få gerne din makker til at søge samtidig.

Kan du se dig selv hos os?

Så tryk på knappen Søg stillingen, og send os en motiveret ansøgning samt dit CV. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Formand, Nick Grøntved, på tlf.: 40 30 39 91.

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat, så skynd dig at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Zacho-Lind A/S er et danskejet entreprenørfirma med ca. 160 medarbejdere, der udfører en bred vifte af opgaver rundt omkring på Sjælland og hovedstadsområdet inden for bl.a. anlæg, beton og forsyning.

Læs mere om os på www.zacho-lind.dk.



Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vestegnens Bazar Ishøj ApS

Vi søger en erfaren bager, der kan lave tyrkiske simit, börek og andre tyrkiske bagværk.

Ishøj

Vi søger en erfaren bager, der kan lave tyrkiske simit, börek og andre tyrkiske bagværk.

  • Fremstilling af tyrkiske simit, börek og andre tyrkiske bagværk.

  • Tilberedning af dej og fyld efter traditionelle opskrifter.

  • Bagning og klargøring af produkter til salg.

  • Sikring af høj kvalitet og god hygiejne i produktionen.

  • Rengøring og vedligeholdelse af arbejdsområdet.

  • Samarbejde med kolleger om den daglige produktion.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kirker v/Ishøj sogns Menighedsråd

Kirketjener til Ishøj Kirker – 37 timer pr. uge

Ishøj

Kirketjener til Ishøj Kirker – 37 timer pr. uge

Er du en af Danmarks bedste kirketjenere eller lyst til at blive det ?

Ishøj Kirker søger en engageret, serviceminded og ansvarsbevidst kirketjener til en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Hos os bliver du en del af en levende arbejdsplads, hvor ingen dage er ens. Som kirketjener er du med til at skabe de gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer. Du er ofte den første, vores kirkegængere, pårørende og besøgende møder, og derfor spiller du en vigtig rolle i at skabe en imødekommende og tryg atmosfære.

Du bliver en del af et engageret team af kirketjenere med arbejdssted i både Vejleå Kirke og Ishøj Kirke. Dit ansvar og primære arbejdsplads vil være i Ishøj Kirke, Ishøj Landsby. Vi lægger dog stor vægt på samarbejdet mellem vores kirker/vores kirketjenere og du vil derfor få en grundig oplæring i begge i begge kirker. Således at du bliver en del af ”holdet” i begge vores kirker.
Hos os er tillid, samarbejde, hjælpsomhed og ordentlighed meget vigtigt og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem respekt, humor og en fælles indsats. Du vil i din dagligdag referer til kirkens Daglig Leder/Administration.

Ishøj Sogn er et stort og aktivt sogn med ca. 24.700 indbyggere, hvoraf omkring 9.000 er medlemmer af Folkekirken. Vi har to kirker, fem præster og en bred gruppe af engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder sammen om at skabe en kirke med plads til alle. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer i et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker.

Hvem er du?

Du trives med at skabe gode rammer for andre og sætter en ære i, at både kirken og dens omgivelser altid fremstår indbydende og du nyder lige at sætte det ekstra præg sammen med præsten og dine kollegaer. Du møder mennesker med nærvær, respekt og overskud – uanset om det er ved en festlig dåb, en stemningsfuld koncert eller en af livets svære afskeder.

Du kan arbejde selvstændig men ved også, at de bedste resultater skabes gennem et godt samarbejde. Derfor forventer vi også at du i din dagligdag både fagligt og socialt vil fremstå udadvendt og inkluderende, både overfor menigheden som ofte benytter vores kirker/kirkegård samt dine kollegaer.

Du tager ansvar, har sans for orden, kvalitet og bevarer overblikket, også når dagene byder på mange forskellige opgaver. I rollen er der også plads til kreativitet ifm. at bruge naturen/blomster omkring os. Samtidig er du fleksibel og indstillet på, at arbejdet i kirken også omfatter aften-, weekend- og helligdagsarbejde. Dertil skal du også trives med at meget af din dag også går med at holde kirken og dens bygninger rene og præsentable.

 Dine arbejdsopgaver - du vil i Ishøj Kirke blandt andet få ansvar for:

  • Praktisk kirketjeneste ved gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser og begravelser.

  • Klargøring af kirker og lokaler til gudstjenester, kirkelige handlinger, møder, koncerter og øvrige arrangementer incl. opstilling af borde, stole og andet. Samt indkøb, lettere praktiske opgaver og reparationer.

  • Rengøring, lettere vedligeholdelse og sikring af at kirker og lokaler altid fremstår pæne, indbydende og velholdte.

  • Servicering af præster, medarbejdere, frivillige og kirkens mange brugere.

  • Gensidig afløsning og tæt samarbejde med de øvrige kirketjenere som sammen planlægger opgaverne for de næste ca. 3 mdr. ad gangen.

Vores forventning er:

  • Du kan have erfaring fra en lignende stilling – gerne fra kirke eller en anden servicefunktion men det er ikke et krav.

  • Du er yderst serviceminded og har lyst til at arbejde med mennesker, både ifm. menigheden og dine kollegaer.

  • Du har en god fysisk form, da nogle opgaver kan kræve lidt fysik.

  • Du bidrager positivt og har stor interesse i at være med til at præge og udvikle vores kirke. En kirke hvor præsten med inddrager dig og derfor også forventer at du bidrager til vores fællesskab og det at skabe en god hverdag sammen.

  • Du skal forvente weekend arbejde i 3 uf af 4 weekender.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meningsfuldt arbejde med stor variation, kreativitet og medinddragelse.

  • En arbejdsplads præget af respekt, tillid og godt kollegaskab og ikke mindst en yderst aktiv og deltagende fast menighed.

  • Engagerede kollegaer med forskellige fagligheder fordelt på to kirker.

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

  • En hverdag, hvor du er med til at skabe gode oplevelser for kirkens mange brugere.
      

 Ansættelsesvilkår:

 
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes   
  Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller
  graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for
  kirketjenere.
  Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24

  Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse  
  med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
  OBS: DER KAN IKKE SKE TJENESTEMANDSANSÆTTELSE VED VIKAR - ELLER MIDLERTIDIG ANSÆTTELSE.
  Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter
  ansættelsens start.

  Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).

  Der er (ikke - i gråt felt) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr.  
  (nutidskroner). OK tillæg på 1.391,- kr. (nutidskroner) pr. år.

 Menighedsrådets forslag til lønniveau er       kr. ved ansættelse på       timer (nutidskroner). Aftale om   
 indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

 Ishøj Kirker forbeholder sig retten til at indhente en Børneattest.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Din ansøgning:
Ansøgningsfrist:
10.08.2026
Vi forventer at afholde 1. samtale:
20.08.26. – i tidsrummet mellem kl. 16.00-21.00 eller 24.08.26. – i tidsrummet 09.00-14.00
Send din ansøgning og relevante bilag senest 10.08.2026 til Ishøj Sogn
Menighedsrådet ved Daglig Leder/Admin: Lizette Cramon, mail  7151LIC@KM.DK.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lizette Cramon på tel:53584119


Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kommune

Leder af idrætsområdet til Ishøj Kommune

Ishøj

Leder af idrætsområdet til Ishøj Kommune

Vil du stå i spidsen for et idrætsområde med store ambitioner, stærke fællesskaber og markante udviklingsmuligheder?

I Ishøj Kommune søger vi en ny leder af idrætsområdet, som kan sætte retning for både udvikling og drift af kommunens idræts- og fritidsfaciliteter. Vi har et aktivt foreningsliv, engagerede medarbejdere og en organisation i udvikling, store anlægsinvesteringer på vej og et stærkt politisk fokus på idræt, fællesskaber og aktive liv.

Som leder får du en central rolle i arbejdet med at bringe fritids- og idrætsfaciliteterne mere i spil i Ishøj borgernes hverdag og skabe rammerne for at endnu flere borgere bliver del af de fællesskaber, der skabes gennem idræt og fritidsliv.

Et område med betydning

Du bliver leder for et samlet idrætsområde, der omfatter blandt andet Ishøj Idræts- og Fritidscenter, Ishøj Svømmehal og Vandkulturbåd, Bredekærgård, Thorslunde-Ishøj Idrætsanlæg samt øvrige fritidsfaciliteter. Faciliteter som hver dag bruges og har stor betydning for foreninger, aftenskoler, skoler, dagtilbud, svømmegæster og selvorganiserede brugere og som vi gerne vil have at endnu flere Ishøj borgere får glæde af. Du skal være med til at lede en omstilling med større fokus på at skabe aktivitet for Ishøj borgerne i faciliteterne.

Dine vigtigste opgaver

Du skal:

  • sætte retning for udvikling og drift af idrætsområdet
  • samle og videreudvikle organisationen på tværs af faciliteter og fagligheder
  • sikre en veldrevet hverdag med fokus på service, værtskab og borgeroplevelser
  • styrke samarbejdet med foreninger, frivillige og lokalsamfund
  • skabe øgede aktiviteter i faciliteterne og få flere borgergrupper med
  • udvikle idrætsfaciliteterne og idrætsområdets rolle som lokalt aktivitets- og samlingspunkt
  • lede og styre økonomi og administrative processer i en politisk styret organisation
  • bidrage aktivt til tværgående ledelsesopgaver i Center for Kultur og Fritid og på tværs af kommunen og som aktiv medspiller i arbejdet med kommunens velfærdsdagsordener.

En af dine første større opgaver bliver at lede arbejdet med en samlet udviklingsplan for idrætsområdet og din organisation, der skal sætte retning for de kommende års arbejde. Rammerne er sat af bl.a. Byrådets Vision, Helhedsplanen for idrætsområdet, Kulturpolitikken og Strategien for stærke fællesskaber.

Vi søger en leder, der

Du har erfaring med ledelse og gerne fra idræts-, fritids- eller foreningsområdet. Du arbejder strategisk, men trives også tæt på driften, hvor idéer skal omsættes til konkrete indsatser og resultater.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har relevant ledererfaring og en relevant videregående uddannelse
  • kan skabe følgeskab og sætte en tydelig retning
  • har blik for både udvikling, drift og økonomistyring
  • er synlig, relationel og tillidsvækkende i din ledelsesstil
  • kan samarbejde med medarbejdere, frivillige og foreninger og begå dig i en lokalpolitisk kontekst
  • brænder for idrættens og fritidslivets betydning for stærke fællesskaber og aktive liv.

Derfor skal du vælge Ishøj

Ishøj er en kommune, hvor der er kort fra idé til handling og hvor idrætsområdet er en høj politisk prioritet. Vi er ambitiøse på borgernes vegne, og vi tror på, at løsninger skabes i fællesskab. Her får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af et område og en organisation, der har stor betydning for lokalsamfundet og for tusindvis af borgere hver uge.

Du bliver en del af en organisation med engagerede ledere og medarbejdere, stærke samarbejdsrelationer og gode muligheder for at udvikle både idrætsområdet, organisatio-nen og dig selv som leder.

Du refererer til centerchefen for Kultur og Fritid og bliver en del af kulturledergruppen sammen med kommunens øvrige kultur- og fritidsledere. Du får personaleansvar for to ledere og medarbejderne i den fælles administration. Der er samlet ca. 36 medarbejdere svarende til ialt 29,3 årsværk på tværs af alle faciliteterne.

Ansættelse

Lønnen udgør 645.000-730.000 kr. årligt afhængigt af erfaring og kvalifikationer samt pension på 21 %. Ansættelse sker efter chefkonsulentaftalen.

Ansættelsesforløb og tiltrædelse

Til stillingen har vi udarbejdet en uddybende job- og personprofil. Den kan læses her: Jobogpersonprofil.pdf

Vi afholder to samtalerunder. Første samtale afvikles mandag den 14. september og an-den samtale forventes afholdt mandag den 21. september. Der vil være en case som del af 2. samtalen samt en personprofil test. Tiltrædelse pr. 1. november 2026.

Læs mere om Ishøj Kommune på www.ishoj.dk og om kultur- og fritidslivet på www.detskeriishoj.dk

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte os i nedenstående perioder.

  • Fra 30. juli og frem kan du kontakte centerchef Marie Bukh Dreier på tlf. 4057 7085.
  • Fra 27. juli og frem kan du kontakte Mads Leidersdorff Trefeldt, Leder Ishøj svømmehal og Souschef på tlf. 4357 7172.
  • Fra 13.-24. juli og igen fra 10. august og frem kan du kontakte Peter Bredahl, Leder af Ishøj Idræts og Fritidscenter og Bredekærgård på tlf. 2337 5546.

Vi glæder os til at høre fra dig

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kommune

Kompetente pædagoger søges til Børnehuset Bøgely i Ishøj

Ishøj

Genopslag.

Flere pædagoger søges til Børnehuset Bøgely i Ishøj, pr. 1. 9 2026, eller efter aftale.

Børnehuset Bøgely i Ishøj søger pædagoger til både børnehave- og vuggestueafdeling.

Så hvis du er uddannet pædagog og leder efter et job i dagtilbud hvor du har mulighed for:

  • At nørde pædagogfagligt med ligesindede for at skabe det allerbedste børnemiljø
  • At skabe gode pædagogiske løsninger i fællesskab
  • At være en påskønnet del af et fantastisk refleksionsfællesskab
  • At være en betydningsfuld voksen for vores børn
  • At medvirke til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for vores børn
  • At være en del af et godt kollegafællesskab

Så skal du kontakte os og kigge forbi for at høre nærmere om mulighederne for en pædagogstilling, hvor netop din faglighed kan være med til at præge vores konstante udvikling i et højkvalitetsdagtilbud.

Børnehuset Bøgely i Ishøj modtager dagligt omkring 150 glade og veloplagte børn i alderen 0 – 6 år.

I Ishøj kommune arbejder vi pædagogfagligt for at sikre alle børns deltagelsesmuligheder i stærke fællesskaber og med at skabe mulighed for udvikling, der sikrer at alle børn opnår deres fulde potentiale.

I børnehuset Bøgely tager vi denne faglige opgave meget alvorligt og derfor søger vi holdspillende kollegaer der ønsker at arbejde ud fra et stærkt fagligt fundament – som er under løbende udvikling - og hvor samarbejdet, evnen til relationsdannelse og fælles refleksioner spiller en afgørende rolle for den pædagogiske kvalitet.

Som ny kollega vil du ikke stå alene. Du bliver en del af vores onboardingprogram hvor du får en pædagogisk mentor i det første lange forløb. Du skal derfor både kunne lade dig vejlede ift. vores igangværende pædagogiske praksis og samtidig formå at give velreflekterede bidrag til samme.

Vi tilbyder desuden deltagelse i kompetenceudviklende kurser og kurser i ICDP.

Vi vægter det gode samarbejde højt og samarbejder i såvel formelle som uformelle læringsfællesskaber ud fra en erkendelse af at god pædagogisk praksis skabes i fællesskab og vi har derfor organiseret os på en måde så vi sikrer god tid til faglig sparring og fælles refleksioner.

Du vil derfor blive en del af et fagligt fællesskab der bl.a. arbejder med kollegial sparring i reflekterende team, interne pædagogiske boostforløb v/ pædagogfaglig leder, sprogpædagog og ressourcepædagog og formelle kollegiale vejledningsforløb, for bare at nævne nogle af de greb vi aktivt benytter os af i vores kontinuerlige vej mod høj kvalitet.

Som pædagog i Bøgely vil du desuden få ansvar for kvalificeret vejledning af det uuddannede personale.

Vores aktuelle pædagogiske fokus er tilrettelagt ud fra refleksioner over den samlede børnegruppes aktuelle behov for udvikling og tager derfor overordnet afsæt i arbejdet med børnenes sansemotoriske, sociale og følelsesmæssige udvikling – hvilket er en stor del af vores pædagogiske profil.

Det er ud fra denne erkendelse vi planlægger det konkrete pædagogiske arbejde, hvilket foregår i det pædagogiske fællesskab, med de uddannede pædagoger som fanebærere.

Vores pædagogiske læringsmiljøer er i høj grad båret af refleksion over behovet for pædagogisk indsats og egen påvirkning af den stemning der bæres ind i læringsmiljøet.

I Bøgely vil du møde familier fra mange forskellige sociale lag – herunder en relativt høj grad af udsathed og børn i udsatte positioner.

Vi har stor erfaring i at arbejde med dette område, og ved det kræver evnen til at omsætte teori til konkret praksis for at lykkes godt.

Vi samarbejder praksisnært med vores tværfaglige kollegaer og har en fast ergoterapeut i personalegruppen, ligesom vores psykolog arbejder sampraktiserende, med kvalificeret sparring som formål.

Vores pædagoger skal i både skrift og tale kunne redegøre for forskellige pædagogiske problemstillinger på et højt fagligt og refleksivt niveau. Er du nyuddannet skal du have evner og lyst til at lære dette.

I Bøgely arbejder vi konstant med det gode arbejdsmiljø, båret af muligheden for at løse vores opgave godt.

Vi planlægger og organiserer os via demokratiske processer i vores MED udvalg støttet op af en velfungerende og engageret forældrebestyrelse.

Hvis ovenstående skulle have vakt din nysgerrighed, byder vi dig meget velkommen til et besøg hos os.

Foruden motiveret ansøgning ønsker vi også at modtage eventuelle udtalelser fra dine tidligere arbejdsgivere, ligesom vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser før en endelig ansættelse.

I Ishøj kommune får alle uddannede pædagoger et særligt lokalt tillæg for at arbejde med Ishøj kommunes kvalitetsparametre, ligesom relevant forberedelsestid er indlagt i arbejdsdagen.

Vi glæder os til at se dig.



Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

UXV Technologies ApS

Marketing Coordinator

Ishøj

Marketing Coordinator – Join our growing team (18-Month Maternity Cover

Are you passionate about marketing, digital communication, and technology? Do you enjoy creating engaging content, analyzing campaign performance, and working with innovative products?

If so, you could be the Marketing Coordinator we are looking for.

Join UXV Technologies – A Growing High-Tech Company

UXV Technologies develops advanced solutions for the defense and unmanned systems industry. As we continue to grow, we are looking for a Marketing Coordinator who can strengthen our marketing efforts and help communicate our innovative solutions to customers and partners worldwide.

This role is ideal for someone with some marketing experience who is eager to develop further in a highly technical environment. While previous experience is valuable, your curiosity, willingness to learn, and interest in understanding our products are equally important.

Your key responsibilities:

  • Plan, create, and publish engaging content across LinkedIn, newsletters, and other digital channels.

  • Coordinate and support marketing campaigns, product launches, exhibitions, and events.

  • Maintain and optimize website content to ensure it remains relevant and up to date.

  • Support SEO initiatives and contribute to improving our online visibility.

  • Monitor website and campaign performance using Google Analytics and other digital marketing tools.

  • Prepare reports and insights to help improve marketing performance and customer engagement.

  • Develop and coordinate marketing materials, product sheets, presentations, and other communication assets.

  • Work closely with Sales, Product Management, and Engineering to understand our products and translate technical information into compelling marketing content.

  • Help strengthen and maintain the UXV Technologies brand across all communication channels.

  • Support various marketing and communication activities as the department continues to grow.

Who are you?

We are looking for someone who is motivated, structured, and excited to work in a technology-driven company.

We imagine that you:

  • Have some experience within marketing, communication, or digital marketing.

  • Have a strong interest in technology and are curious about learning complex technical products.

  • Enjoy creating content and communicating clearly in both Danish and English.

  • Have experience with Google Analytics and a good understanding of digital marketing performance metrics.

  • Are familiar with SEO principles and digital marketing tools.

  • Have experience with LinkedIn, newsletters, CMS platforms, Canva, Adobe Creative Suite, or similar marketing tools.

  • Are organized and able to manage multiple projects simultaneously.

  • Take initiative, work independently, and enjoy collaborating across departments.

  • Are eager to continue developing your marketing skills while gaining in-depth knowledge of our products and industry.

What we offer:

  • An exciting position in a fast-growing high-tech company.

  • The opportunity to work with innovative products within the defense and unmanned systems industry.

  • A varied role with responsibility and ownership from day one.

  • Close collaboration with experienced colleagues across Sales, Engineering, Production, and Management.

  • Opportunities for both personal and professional development.

  • A dynamic, informal, and ambitious working environment where your ideas are valued.

This position is initially offered as an 18-month maternity cover. As UXV Technologies continues to grow, there may be opportunities for continued employment beyond the fixed-term period, depending on business needs and organizational development.

Are you our new Marketing Coordinator?

If you would like to become part of UXV Technologies and help communicate innovative technology to customers around the world, we would love to hear from you.

Please submit your CV and application via the form below. We conduct interviews on an ongoing basis and encourage you to apply as soon as possible.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kommune

Social- og sundhedsassistent søges til spændende aftenvagtsstilling

Ishøj

Er du B mennesker og drømmer om faglig udfordring, gode kollegaer, en forudsigelig vagtplan og et arbejdsliv hvor to dage sjældent er ens – så læs med her!

Omsorgscenteret Kærbo søger netop nu en aftenvagt til afdelingen bestående af fleksible pladser, hvor borgerne bor midlertidigt i kortere eller længere perioder som følge af enten akut eller kronisk sygdom. Borgernes problematikker spænder bredt, og vi behandler borgere med alt fra palliative til komplekse kirurgiske, neurologiske og medicinske forløb. I dagstiden samarbejder afdelingen tæt med forskellige terapeuter og andre tværfaglige samarbejdspartnere, og ud fra disse principper arbejdes der også resten af døgnet. Som aftenvagt på Kærbos fleksible omsorgspladser bruger og udvikler man i høj grad sin faglighed, da vi i afdelingen ser medicin og klinisk observation som et fælles ansvar og som et behov der ikke kun er til stede i dagvagten. De fleksible pladser er fordelt på 2 etager, med plads til 19 borgere. Man vil primært være tilknyttet én etage, men der er et godt samarbejde og en forventning om at man hjælpe hinanden på tværs.

Som aftenvagt hos os vil du blive en del af et stabilt hold bestående af social- og sundhedspersonale som alle arbejder 5:2. Du vil blive en del af det rul som arbejder fast mandag og tirsdag, samt weekender i ulige uger med en arbejdstid fra 15-23.

Vi søger en kollega som:

  • Er uddannet SSA.
  • Som har en åben tilgang til udfordringer og ukendte arbejdsopgaver.
  • Som er fleksibel og gerne giver en ekstra hånd når en kollega har behov for hjælp.
  • Som formår at skabe ro og overblik i hektiske vagter og komplekse forløb
  • Meget gerne har erfaring med dokumentation i Cura.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for kontinuerlig og vedvarende udvikling – både fagligt og personligt.
  • At blive del af en afdeling i udvikling, hvor der i høj grad er mulighed for både ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel i medarbejdergruppen.
  • Et individuelt introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og løbende opfølgninger med din nærmeste leder.

Som medarbejder på flexpladserne bliver du en del af en stor organisation bestående af to plejecentre med i alt 93 plejeboliger, de 19 fleksible pladser og 12 ældreboliger. Herudover har vi to daghjem og et aktivitetscenter som alle er samlet under én ledelse, hvilket giver mulighed for at skabe de bedste muligheder for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder mod at understøtte borgernes mulighed for at aktivt, sundt og meningsskabende liv, med udgangspunkt i værdier som værdighed, loyalitet, indlevelsesevne, ligeværdighed sund fornuft og gensidig respekt.


Stillingen ønskes besat snarest muligt og der afholdes løbende samtaler.


Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

karosseritekniker til storvogn søges til værksted nær Ishøj - Førende på løn og arbejdsvenlig teknik

Virkelig god løn og arbejdsvilkår i en global førende organisation, hvor du har optimale muligheder for personlig udvikling, skift mellem geografiske lokationer mm. Lastbilerne bygger på markeds mest robuste og praktiske løsninger, hvor alt er let at komme til. Ingen nødløsninger – du løser opgaver uden at kæmpe med konstruktionen. Mindre friktion og irritation – større faglig tilfredshed 

Om dig

Du er karosseritekniker – måske allerede erfaren på vans, måske fra personbiler eller lastvogne.

Det vigtigste er, at du:

  • Har styr på opretning og reparation af karrosseriskader
  • Har lyst til at udvikle dig – også inden teknologi
  • Tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde

Erfaring med storvogn er en fordel – men ikke et krav.

Du skal bare have viljen og niveauet.


Din hverdag

Du arbejder på et moderne værksted, hvor tingene fungerer.

  • Opretning og reparation af karrosseriskader på lastbiler
  • Opgaverne spænder fra standard til mere specialiserede løsninger
  • Du arbejder både selvstændigt og sammen med kolleger
  • Fokus er på kvalitet, tempo og at få bilen ordentligt ud ad døren


Kort sagt:

Du får lov til at lave dit arbejde ordentligt – med det rigtige udstyr og uden bøvl.

Det får du

  • Førende lønvilkår
  • Førende muligheder for udvikling og karriere i en organisation, hvor du kan flytte rundt.
  • Moderne værksted med udstyr i topklasse
  • Gode arbejdsforhold – Team der hjælper hinanden – og hvor tingene fungerer i praksis


Praktisk information

Ansættelse: Fast, fuldtid – opstart hurtigst muligt (samtaler afholdes løbende)

Virksomheden er i København Omegn syd for København.

📩 Send CV til Glostrup-M@jobteam.dk (mærk “Pladesmedlastbil”)

📞 Eller ring på 21541034

Stillingen er ikke et vikariat, men en direkte fastansættelse hos virksomheden


❓ Hvorfor er jobbet anonymt?

Vi rekrutterer som ekstern partner og holder derfor virksomheden anonym i første fase.

Det betyder:

  • Du er anonym, indtil du selv siger ja
  • Du får fuld information ved gensidig interesse

En tryg og fortrolig proces 

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

JobTeam Metal Glostrup

2635

Vigtige datoer

Indrykket: 15 July 2026

Ansøgningsfrist: 5 August 2026

Kontaktperson

1

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling