WorkWithUs
close-button

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Jurister til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

”Som jurist i UIM beskæftiger jeg mig med et vidt spænd af spændende sager på udlændingeområdet. Allerede som relativt ny landede der hurtigt både lovgivning og store indenrigs- og udenrigspolitiske sager på mit bord. Det har givet mig nogle store oplevelser og en kæmpe faglig og personlig udvikling gennem det store ansvar og sparringen med dygtige kolleger. Departementet bakker desuden op om et godt socialt miljø, som understøtter, at det er en arbejdsplads, hvor man har lyst til at gå på arbejde, og hvor man føler, at man kan gøre en forskel.”

Sådan fortæller jurist Jakob Olufsen om sine arbejdsopgaver og sin dagligdag som fuldmægtig i Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM). Vil du også varetage centrale samfundsopgaver inden for et område med stor bevågenhed? Og ønsker du at arbejde med komplicerede juridiske og faglige problemstillinger i tæt samarbejde med dygtige kollegaer? Så har vi en spændende mulighed for dig!

Velkommen til UIM
Vi beskæftiger os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet? Og hvem må få statsborgerskab?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her.

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere i departementet, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.

Her kan du komme til at arbejde
Kontoret Udsendelse har ansvaret for at understøtte regeringens målsætninger på udsendelsesområdet, herunder bl.a. at flere udlændinge uden lovligt ophold rejser ud af Danmark. Kontoret beskæftiger sig bl.a. med reglerne om vilkår for udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og afviste asylansøgere og reglerne om frihedsberøvelse af udlændinge uden lovligt ophold, ligesom kontoret beskæftiger sig med reglerne om frivillig tilbagevenden til sit hjemland efter repatrieringsordningen. Indsatsen på de respektive områder sker i tæt samspil med Hjemrejsestyrelsen. Kontoret samarbejder herudover med hjemlandene både ved dialog og konkrete indsatser i tredjelande, herunder i samarbejde med øvrige EU-lande og Udenrigsministeriet.

Kontoret Familiesammenføring har ansvaret for forskelligartede og spændende opgaver, herunder udlændingelovens regler om familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse samt reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge. Kontoret håndterer desuden retssager anlagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i tæt samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har betydning for flere af kontorets opgaver, ligesom forskellige andre, til tider også mere komplekse, juridiske problemstillinger, præger kontorets arbejde. Det kan være i forbindelse med lovarbejde, men også i relation til andre opgaver, typisk relateret til ministerbetjening. Endelig er enheden for Nordatlantiske Anliggender placeret i kontoret. Enheden arbejder med en række opgaver ift. Færøerne og Grønland, herunder bl.a. arbejdet med udarbejdelse af en ny udlændingelov for Færøerne, opdatering af udlændingeloven for Grønland og udarbejdelse af en ny udlændingebekendtgørelse for Grønland samt opdatering af udlændingebekendtgørelsen for Færøerne. Derudover har enheden ansvar for koordination af ministeriets opgaver vedr. Færøerne og Grønland.

Kontoret Asyl og Visum har ansvaret for en bred portefølje af opgaver på asylområdet, Schengenområdet og visumområdet. På asylområdet varetager Asyl og Visum reglerne relateret til international beskyttelse, herunder Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt udlændingelovens regler om asyl, kvoteflygtninge, menneskehandel samt håndtering af massetilstrømning. Kontoret beskæftiger sig også med asylsagsproceduren, reglerne om fordeling af asylansøgere i EU og asylansøgeres indkvarteringsvilkår i Danmark. På Schengen- og visumområderne har Asyl og Visum ansvaret for udlændingelovens og EU-rettens regler om blandt andet grænsekontrol og visum, herunder disse reglers samspil med den grænsekontrolfri rejseordning i Rigsfællesskabet og reglerne herom i grønlandsk og færøsk ret.

Kontoret International Arbejdskraft og EU-ophold har ansvaret for bl.a. at understøtte regeringens politik på området for international arbejdskraft og internationale studerende fra tredjelande. Kontoret beskæftiger sig bl.a. med udlændingelovens forskellige erhvervsordninger, som udenlandske arbejdstagere kan søge om opholds- og arbejdstilladelse efter, samt studieopholdsordningerne. Udformning af lovgivning og ministerbetjening på området er derfor en af vores helt centrale opgaver. Herudover har kontoret ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen. Kontoret håndterer i den forbindelse bl.a. retssager anlagt ved EU-Domstolen i tæt samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet og sikrer den løbende implementering af EU-domme i dansk ret.

Kontoret Indfødsret har ansvaret for reglerne om opnåelse af dansk statsborgerskab, der har direkte ophæng i grundloven, ligesom kontoret har ansvaret for reglerne om bevarelse og frakendelse af dansk statsborgerskab. Kontoret varetager en lang række opgaver knyttet til betjening af ministeren, herunder særligt besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, lovforberedende arbejde og udarbejdelse af juridiske notater. Kontoret har et tæt samarbejde med Kammeradvokaten om retssager anlagt mod ministeriet, og kontoret samarbejder med anklagemyndigheden i sager om frakendelse af dansk statsborgerskab. I kontoret er endvidere sekretariatet for Ekspertgruppen for screening af statsborgerskabsansøgere forankret. Herudover behandles i kontoret en lang række konkrete sager om dansk statsborgerskab, i hvilken forbindelse repræsentanter fra kontoret deltager i møder i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Din rolle
Som jurist hos os får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får mulighed for at få erfaring med bl.a. lovforberedende arbejde, ministerbetjening, internationalt samarbejde og politikudvikling inden for samfundsaktuelle områder med stor bevågenhed.

Du kan komme til at:

  • bidrage til juridiske analyser og vurderinger, herunder fortolkning af lovgivning, konventioner og andet retligt grundlag,
  • deltage i lovforberedende processer og understøtte udvikling og tilpasning af regelgrundlag,
  • understøtte ministerbetjeningen gennem udarbejdelse af notater, oplæg og skriftlige bidrag til politiske processer og pressehenvendelser,
  • samarbejde på tværs af departementet samt med vores styrelser og andre myndigheder,
  • håndtere varierede opgaver, der kræver både juridisk metode, struktur og politisk forståelse.
Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har bestået eller forventes at bestå juridisk kandidateksamen,
  • arbejder analytisk og struktureret og kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist både mundtligt og skriftligt,
  • trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines,
  • kan samarbejde konstruktivt med kollegaer med forskellige faglige baggrunde,
  • er fleksibel og serviceminded og har lyst til at samarbejde bredt med mange interne og eksterne samarbejdspartnere,
  • og bidrager aktivt til et fagligt og socialt fællesskab.
Vi er interesserede i både nyuddannede og erfarne jurister.

Vi tilbyder dig
Når du starter hos os, sørger vi for et oplæringsforløb, hvor du bl.a. får tilknyttet en mentor og får løbende sparring i din opgaveløsning.

Vi vil gerne have medarbejdere, som er kompetente og har en stærk faglig ballast. Derfor er vi optaget af, at du udvikler dig fagligt og personligt gennem vores forskellige kurser, nye arbejdsopgaver og med mulighed for, at du på sigt kan rokere til andre stillinger på UIM’s område.

Vi værner om balancen mellem arbejde og privatliv. Der er derfor mulighed for fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen og for at aftale hjemmearbejde på ad hoc basis efter et onboardingforløb.

Er du nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingerne konkret i de respektive kontorer, er du velkommen til at kontakte følgende:

Kontoret Udsendelse: kontorchef Christina Fløystrup på tlf. 20 55 09 98.

Kontoret Familiesammenføring: kst. kontorchef Ninna Kirstine Engelbrecht på tlf. 61 98 33 14 eller enhedschef Caroline Elmberg på tlf. 61 98 36 41.

Kontoret International Arbejdskraft og EU-ophold: kontorchef Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.

Kontoret Asyl og Visum: kontorchef Øzlem Gencay Akar på tlf. 20 98 69 73.

Kontoret Indfødsret: kontorchef Brit Gotthard Jensen på tlf. 61 98 36 08.

Kom og bliv en del af UIM
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du meget gerne tilkendegive, hvis der er et eller flere kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler primo uge 34.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Fuldmægtig til økonomikontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

Synes du spændingsfeltet mellem politik og økonomi er interessant? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor nye problemstillinger ofte lander på dit bord? Har du lyst til ministerbetjening, og har du flair for tal og en skarp pen? Så er du måske vores nye kollega i Koncernøkonomi i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.



Om Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder overordnet med tre politikområder: 1) Hvem må indrejse og opholde sig i landet? 2) Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? 3) Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet? Arbejdet foregår i ministeriets departement samt i de tre styrelser Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet.



Om Koncernøkonomi

I Koncernøkonomi i departementet varetager vi det overordnede budget- og bevillingsansvar for ministerområdet. Det indebærer ansvar for ministerområdets generelle bevillingssager, herunder finanslovsprocesser, økonomiudvalgssager, aktstykker, udgiftsopfølgninger og budgetanalyser mv.



Koncernøkonomi har samtidig det departementale ansvar i forhold til driften af asylcenter- og indkvarteringsområdet og den overordnede styring og fremdrift i forhold til implementering af en række EU-retsakter. Derudover er Koncernøkonomi regnskabsførende for hele departementets virksomhed og varetager en række opgaver relateret til tilsyn samt mål- og resultatstyring.



Koncernøkonomi består af ca. 15 dygtige kollegaer, heraf én kontorchef og to souschefer. Vi lægger vægt på at være et samlet hold, der hjælper hinanden og sætter en høj faglig standard samtidig med, at vi også har det sjovt sammen.



Din rolle og arbejdsopgaver

Som fuldmægtig i Koncernøkonomi får du en central rolle i departementets økonomistyring og ministerbetjening. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, politik og styring, hvor du bidrager til at skabe det økonomiske grundlag for politiske beslutninger på et centralt politikområde.

Hverdagen er præget af skiftende dagsordener, korte deadlines og tæt samarbejde med departementets fagkontorer, ministeriets styrelser og centrale aktører på tværs af staten. Du bliver kontaktpunkt for budget- og bevillingssager vedrørende Udlændingestyrelsen og får en central rolle i ministeriets finanslovsproces samt i kontorets analysearbejde.



Konkret vil du bl.a.:



  • udarbejde beslutningsoplæg til udlændinge- og integrationsministeren og regeringen
  • være kontaktpunkt i Koncernøkonomi for Udlændingestyrelsen og håndtere budget- og bevillingssager fra styrelsen, herunder bidrage til udarbejdelsen af analyser på Udlændingestyrelsens område
  • bidrage til det generelle budget- og bevillingsarbejde i kontoret, herunder finanslovsprocessen, løbende udgiftsopfølgninger, budgetanalyser mv.
  • bidrage til realiseringen af det statslige arbejdsprogram på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, hvor Koncernøkonomi arbejder for at sikre en effektiv ressourceanvendelse på tværs af ministeriets koncern.
Stillingen giver dig derfor mulighed for at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og opbygge erfaring med økonomistyring, ministerbetjening og finanslovsarbejde i et departement.



Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol. eller cand.polit., og er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring fra en lignende stilling.



Derudover forestiller vi os, at du:



  • har flair for tal og logiske sammenhænge
  • har erfaring med eller interesse for budget- og bevillingsarbejde, herunder finanslovsprocessen
  • er kommunikativt stærk – såvel skriftligt som mundtligt
  • har gode samarbejdsevner
  • trives i en meget omskiftelig hverdag og er god til at bevare overblikket
  • har politisk tæft og interesse for samspillet mellem politik og økonomi


Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Koncernøkonomi Andreas Dinesen på andi@uim.dk eller 61983410 eller specialkonsulent Rune Boye Christensen på rbch@uim.dk eller 61983371.



Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.



Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Stillingen ønskes som udgangspunkt besat per 1. oktober 2026.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.



Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.



Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.



Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Forsvarsministeriet, Departementet

Assisterende militærrådgiver ved den danske FN-mission i New York

København

Assisterende militærrådgiver ved den danske FN-mission i New York

Har du indsigt i militærfaglige forhold og kendskab til FN’s fredsbevarende operationer, erfaring med militære og politiske processer på strategisk niveau og har du mod på en travl og omskiftelig hverdag i et internationalt miljø, hvor netværk og faglige kontakter er afgørende, så bør du søge stillingen som assisterende militærrådgiver ved den danske FN-mission i New York.

Om os

FN-missionen i New York varetager danske udenrigspolitiske interesser i FN, herunder inden for sikkerhedspolitik, menneskerettigheder og udviklingsspørgsmål. Missionen ledes af den danske FN-ambassadør og dennes stedfortræder.

Der er lige nu ca. 50 medarbejdere – en blanding af fastansatte akademikere udsendt af Udenrigsministeriet og lokalt ansatte akademiske medarbejdere samt praktikanter. Antallet reduceres dog ifm. Danmarks udtræden af Sikkerhedsrådet med udgangen af 2026. Den assisterende militærrådgiver udsendes af Forsvarsministeriet, men administreres af Udenrigsministeriet. Den nærmeste chef er militærrådgiveren.

Du kan finde flere oplysninger om den danske FN-mission her.

Om stillingen

Forsvarsministeriet har en grundlæggende interesse i at have et godt kendskab til udviklingen og aktuelle drøftelser på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område ved FN-hovedkvarteret i New York. Danmark har også en interesse i at støtte arbejdet med forbedring og udvikling af FN’s fredsbevarende operationer og sikre bedst mulig effekt og ressourceanvendelse.

Som assisterende militærrådgiver skal du bistå militærrådgiveren med at yde militærfaglig rådgivning om emner, der drøftes i FN og FN’s arbejde, herunder de fredsbevarende indsatser, bl.a. til FN-missionens ledelse og hjemlige myndigheder. Derudover vil en stor del af dit arbejde bestå af at bidrage til udmøntningen af Forsvarsministeriets FN-pulje under Freds- og Stabiliseringsfonden. Gennem FN-puljen støtter Danmark FN’s arbejde med forbedring og udvikling af FN’s fredsoperationer.

Andre opgaver kan være dansk støtte til FN’s indsatser (f.eks. træning, kursusvirksomhed, transportstøtte, mm.,), nordisk samarbejde og samarbejde i NATO- og EU-kredsene og med FN-medlemsstater m.fl., rotation af udsendt dansk personel til FN’s fredsoperationer, håndtering af veteransager, sekundering af dansk militært personel til FN og deltagelse i politiske forhandlinger i FN.

Du vil som en del af stillingen skulle repræsentere Danmark repræsentant ved både sociale, repræsentative og faglige aktiviteter.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse.

Du er analytisk skarp, har stærke skriftlige og mundtlige formidlings- og forhandlingsevner på både dansk og engelsk samt gode samarbejdsevner. Du kan arbejde selvstændigt, har en god sans for koordination og samarbejde, og kan skabe overblik og se sammenhæng på tværs af sagerne. Stillingen kræver, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye sager og skabe kontakt til samarbejdspartnere og interessenter.

Du arbejder desuden med en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet og kan prioritere og bevare overblikket i komplekse situationer. Du har godt kendskab til både aktuelle danske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske prioriteter og til international politik og samarbejdet i FN. Du har endvidere flair for håndtering af sager med såvel politiske som militærfaglige hensyn.

Derudover har du gode diplomatiske evner, kulturel forståelse og udpræget talent for at skabe netværk.

Det er en fordel hvis du har solid, relevant erhvervserfaring fra tjeneste i enten Forsvarsministeriets departement eller i Forsvarskommandoen.

Ansættelsesvilkår

Med en civil uddannelsesbaggrund, vil du blive ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.

Du udstationeres under Udenrigsministeriets specialattachéordning og vil være underlagt Udenrigsministeriets instruktionsbeføjelser og oppebære et skattefrit udetillæg.

Du udstationeres i 3 år med mulighed for 1 års forlængelse.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET, og du skal opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Såfremt at du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du kan evt. blive bedt om at lave et skriftligt produkt som led i processen, og du kan tillige også blive bedt om at tage en sprogtest i engelsk ved Forsvarsakademiet.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Der vil ske akkreditering inden tiltrædelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte militærrådgiveren på den danske FN-mission i New York, oberst Lene Lillelund (leslil@um.dk).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Personelkommandoen, HR-konsulent Rikke Frandsen tlf. 3266 5736.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2026, og samtaler forventes at blive afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2027.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation (i PDF-format).

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed udviklinger opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Rigshospitalet

Oversygeplejerske til aferesen i celleterapienheden i afdelingen for klinisk immunologi på Rigshospitalet

København

Brænder du for faglig udvikling, højt specialiseret sygepleje og ledelse af et mindre team af dygtige og selvstændige sygeplejersker? Motiveres du af at arbejde i et felt i hastig udvikling, hvor kvalitet, forskning og godt tværfagligt samarbejde er i centrum?

Så er det måske dig, vi søger som oversygeplejerske i aferesen i celleterapienheden afsnittet pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

En nyoprettet stilling i et område i vækst

ATMP-området (Advanced Therapy Medicinal Products) er i rivende udvikling og aferesen, står derfor overfor en organisatorisk udvidelse.

Derfor opretter vi en ny stilling som oversygeplejerske, der skal være med til at forme og udvikle området i tæt samarbejde med specialets sygeplejersker og læger.

Om aferesen

Vi er i dag et team på fem erfarne og højt specialiserede sygeplejersker med mange års erfaring inden for området og i vid udstrækning har været selvledende. Den 1. september og 1. oktober starter i alt to nye sygeplejersker i teamet som en del af udvidelsen af området.

Arbejdet i aferesen omfatter blandt andet:

  • Høst af stamceller og t-celler til transplantation
  • Erytrocytudskiftninger
  • Høst af både patienter og donorer - børn såvel som voksne
  • Forundersøgelser af raske stamcelledonorer
  • Undervisning i patientundervisning i grupper som individuelt
  • Administrative opgaver knyttet til behandlingerne
Forløbene kan være både korte og længerevarende og kræver tæt samarbejde mellem flere faggrupper.

Om stillingen

Som oversygeplejerske får du ansvar for både drift, udvikling og personaleledelse i aferesen.

Du vil blive grundigt oplært i specialet og forventes samtidig at deltage aktivt i den kliniske drift.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Deltage i den kliniske drift som beskrevet ovenfor
  • Ansvarlig for daglig drift
  • Ansvarlig for apparatur samt monitorering af lokaleforhold
  • Ansvarlig for opdatering og vedligehold af SOPs relateret til den daglige drift
  • Deltagelse i afsnittets procedurer
  • Koordinering af arbejdsopgaver i sygeplejerskegruppen
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Facilitering og udvikling af arbejdsgange
  • Afholdelse af MUS-samtaler for 7 medarbejdere
  • Afholdelse af interne møder
  • Forberedelse til og deltagelse i inspektioner og audit
  • Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
Vi søger en oversygeplejerske, der:

  • Har bred klinisk erfaring
  • Har erfaring med sundhedsplatformen og IT
  • Har et godt overblik og kan prioritere i en travl hverdag
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Er imødekommende, engageret og servicemindet
  • Bidrager aktivt til kvalitetsarbejde og udvikling
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Kan begå sig på engelsk
  • Vægter godt arbejdsmiljø højt
  • Har ledererfaring/uddannelse min. diplomniveau
Vi tilbyder:

  • En hverdag med varierede arbejdsopgaver og engagerede kollegaer
  • Et højt specialiseret område i udvikling
  • Et team af erfarne og dygtige sygeplejersker
  • Grundig oplæring i specialet
  • Oplæring i anlæggelse af ultralydsvejledt PVK
Som udgangspunkt er der fri i weekender og på helligdage. Der kan forekomme ekstra arbejde på hverdage og fremadrettet skal der forventes en senvagt om ugen.

Organisatorisk forankring

Aferesen er organisatorisk forankret under donortapningen i Afdeling for Klinisk Immunologi. Din nærmeste leder bliver oversygeplejerske Karina Elm Rasmussen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ledere i sundhedskartellets område i regionen.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere er du altid velkommen til at kontakte os:

Spørgsmål om aferesen

Tlf. nr. 3545 1403.

Spørgsmål om stillingen

Oversygeplejerske Karina Elm Rasmussen

Tlf. nr. 3545 0909

Mail: Karina.elm.rasmussen.01@regionh.dk.

Ansøgningsfrist er mandag den 14. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket i opslaget.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

Se job

Rigsrevisionen

Økonomikonsulent til Rigsrevisionens økonomienhed

København

Motiveres du af at arbejde med hele værdikæden inden for statslig økonomistyring – fra klassiske regnskabs- og budgetopgaver til udvikling af styringsgrundlag, governance og datadrevet ledelsesinformation? Vil du i samarbejde med gode kolleger være med til at sikre, at vores økonomistyring, regnskab og indkøbsprocesser drives sikkert, effektivt og med høj kvalitet? Og trives du i samarbejdet med andre fagligheder og kan bidrage aktivt til et miljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler løsninger i fællesskab?

I Rigsrevisionens kontor for økonomi og it søger vi en økonomikonsulent, der har erfaring med statslig økonomistyring og kendskab til statens fælles digitale løsninger. Du bliver en del af økonomienheden, hvor du får en central rolle i arbejdet med budgetlægning, regnskab og økonomiopfølgning. Derudover vil du skulle bidrage til udviklingen af vores styringsværktøjer og ledelsesinformation og deltage i implementeringen af nye digitale løsninger.

Økonomienheden er et lille team, der selv håndterer Rigsrevisionens løn- og regnskabsopgaver. Vi hjælper hinanden med at løse opgaverne og med at få gode idéer til, hvordan det kan gøres smartere. Sammen med kontorets chef tilrettelægger vi med afsæt i din erfaring og faglige nysgerrighed vores opgaver.

Du vil i det daglige få en bred kontaktflade på tværs af Rigsrevisionen. Det er derfor vigtigt, at du trives i tværgående samarbejder, har mod på at lære nyt og motiveres af at dele din viden.

Om Rigsrevisionen

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og udbygger løbende dine kompetencer. Du kommer bl.a. til at indgå i vores interne kompetenceudviklingsforløb, der giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionens opgaver og til de værktøjer, vi løser dem med.

Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer.

Ved ansættelse skal du sikkerhedsgodkendes, kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse og fremvise en straffeattest.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorte Jensen på tlf. 33 92 86 40. Du kan også læse mere om Rigsrevisionens arbejde, og hvordan det er at arbejde i Rigsrevisionen, på www.rigsrevisionen.dk.

Send din ansøgning, så vi har den senest tirsdag den 11. august 2026. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 83 76.

Vi afholder jobsamtaler den 17. august 2026 og anvender referencer.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Matematiklærer til udskolingen på Skolen i Sydhavnen

København

Vil du være med til at styrke matematikundervisningen i udskolingen?

Skolen i Sydhavnen søger en engageret og fagligt stærk matematiklærer til en fuldtidsstilling i udskolingen. Stillingen er en del af den nye ordning i Københavns Kommune med to faglærere i alle matematik- og dansktimer på 8. og 9. årgang. Ordningen skal styrke elevernes læring gennem øget faglig sparring, tættere samarbejde og mere varieret undervisning.

Stillingen består primært af undervisning i matematik på 8. og 9. årgang samt historie på 7. årgang.

Vi søger en uddannet lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i matematik, som brænder for at gøre en forskel for unge mennesker og har lyst til at indgå i et tæt professionelt samarbejde med skolens øvrige matematiklærere.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet lærer med undervisningskompetence i matematik
  • Har lyst til også at undervise i historie på 7. årgang
  • Brænder for at udvikle elevernes matematiske forståelse og nysgerrighed
  • Har lyst til at indgå i et tæt fagligt samarbejde med en kollega i undervisningen på 8. og 9. årgang
  • Ser samarbejde og fælles forberedelse som en styrke og en naturlig del af lærergerningen
  • Har blik for inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever oplever deltagelsesmuligheder og faglig progression
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at bidrage aktivt til skolens fortsatte udvikling
Vi tilbyder

  • En skole med høje ambitioner på elevernes vegne
  • Mulighed for at være en del af den nye ordning med to faglærere i matematik- og danskundervisningen på 8. og 9. årgang
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde, sparring og fælles opgaveløsning
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer kvalitet i undervisningen og medarbejdernes arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansættelse pr. 1. september 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Kia Berlin på 24 24 32 81.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 18. august 2026
Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

Se job

Den fælles Steril central

IT-specialist til Den Fælles Sterilcentral

København

Er du klar til at blive en del af et stærkt motiveret og innovativt specialistteam? Er du god til samarbejde og koordinering i eget - men også på tværs af teams? Så er det helt sikkert dig, vi leder efter. Vi søger en dygtig systemspecialist, der kan være med til at sikre en robust drift og velkørende IT-afdeling i rivende udvikling.

Om stillingen

I Den Fælles Sterilcentral – verdens mest avanceret Sterilcentral - har vi nogle af de nyeste maskiner indenfor industriel sterilbehandling, samt it-løsninger inden for industrirobotter, AGV’er (Automated Guided Vehicle), transportsystemer og automatiske lagre, som du vil komme til at arbejde med og få specialviden om.

Dit primære ansvar vil være at sikre stabil drift af sterilcentralens systemer i samarbejde med dine dygtige, faglige og engagerede kolleger i Teknik, IT og Processupport.

Du vil også i samarbejde med dit team få opgaver med at udarbejde dokumentation for arbejdsprocesser samt videreudvikling af egenudviklede supportværktøjer.

Vi forestiller os, at du har:

  • Uddannelse som datamatiker, datatekniker, IT-supporter eller tilsvarende
  • Anden relevant erfaring fra enten arbejde eller uddannelse, der giver kvalifikationer på samme niveau som nedenstående
  • Analytisk tilgang og forståelse for komplekse systemer og deres sammenhænge
  • Fundamental IT-viden
  • Teknisk nysgerrighed
  • Gerne erfaringer med komplekst IT-miljø fx
    • Support af kompleks software, automation, softwareudvikling eller lignende
    • Aveva (tidligere Wonderware) MES systemplatform
    • SCADA og HMI-udvikling
    • T-DOC eller andre sporbarhedssystemer
    • PLC-programmering og maskinstyring via PLC
    • Forståelse for databaser, netværk og fx avancerede printerløsninger
    • Databaseudtræk / -databaserapporteringer
    • Kommunikation mellem systemer
Hvis du er nyuddannet, er det absolut ingen hindring – du skal blot have masser af gå-på-mod og lyst til at være kollega i en organisation med masser af spændende udfordringer.

Personligt forventer vi, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt - tage ansvar samt skabe systematik og struktur i arbejdet
  • Er stærk i kommunikation og en aktiv teamplayer
  • Er fleksibel og kan bidrage positivt i et tværfagligt samarbejde
  • Har erfaring med opdatering og vedligehold af dokumentation
Om os

I Teknik, IT og Processupport er vi en bred faggruppe af bl.a. maskinmestre, teknikere, systemspecialister, processupportere, laboranter m.m., som sikrer en stabil drift af Den Fælles Sterilcentrals vaskemaskiner, autoklaver og automatiske anlæg. Vi håndterer med vores specialviden og kompetencer de nyeste maskiner inden for sterilbehandling samt de nyeste it-løsninger inden for industrirobotter, AGV’er, transportsystemer og automatiske lagre.

Vi er en del af Den Fælles Sterilcentral, der er en nyetableret virksomhed i Region Hovedstaden fra 1. januar 2025 og fortsat er under opbygning. Ifm. med etableringen samledes de to regionale sterilcentraler fra Rigshospitalet og Herlev Hospital organisatorisk med en direktør i spidsen.

De øvrige hospitalers lokale sterilcentraler skal løbende implementeres frem til 2028 i den nye virksomhed, som derefter får det samlede ansvar for hele Region Hovedstadens genbehandling og understøttelse af ca. 1.000 daglige operationer.

I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden. Du vil hos os opleve et entusiastisk og udviklende arbejdsmiljø med en kultur båret af kvalitet, produktionsstabilitet, lønsomhed, fællesskab og bæredygtighed.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling på i gennemsnit 37 timer om ugen med skiftende vagter. Arbejdstiden ligger mellem kl. 07:00 og 23:00 med rådighedsvagt derudover.

Tjenestested kan være på både Herlev Hospital og Rigshospitalet Blegdamsvej, hvor Den Fælles Sterilcentral har matrikler.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst og stilling:

  • Administrations- og IT-personale m.fl. - overenskomst 32.01.1
    • Professionsbachelor på administrations-/IT-området
    • Specialist (trin 33 efter lokal aftale)
eller

  • Håndværkere herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - overenskomst 32.23.1
    • Håndværker (trin 33 efter lokalaftale) (IT-support, datatekniker, m.m.)
Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16. august 2026. Der afholdes løbende samtaler i uge 34 og 35.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller spørgsmål til stillingen – er du velkommen til at kontakte:

Fagspecialist, Anders Egeberg Klausen, mobil nr. 4033 5713 – mail: anders.egeberg.klausen@regionh.dk (tilbage fra ferie den 3. august).

IT-chef, Rune Keller. mobil 71180639 – mail: rune.reinholt.keller@regionh.dk (tilbage fra ferie den 10. august).

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Trafikselskabet Movia

Teamleder til Billetkontrollen - skab resultater gennem mennesker og udvikling

København

Brænder du for ledelse, drift og udvikling - og har du lyst til at stå i spidsen for en vigtig funktion med stor synlighed i den kollektive trafik?

Hos Movia søger vi en engageret og handlekraftig Teamleder til Billetkontrollen, som kan sikre høj kvalitet og skabe tydelig retning for både medarbejdere og ledere. Du får samtidig en central rolle i arbejdet med den fortsatte digitalisering, effektivisering og udvikling af området.

Billetkontrollen spiller en vigtig rolle i at sikre tryghed, fairness og korrekt billettering for de mange passagerer, der hver dag benytter den kollektive trafik på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Som teamleder har du ansvaret for at sikre stabil drift, høj målopfyldelse og en professionel service i mødet med kunderne. Rollen kræver, at du kan balancere den daglige drift med et langsigtet fokus på udvikling, effektivisering og automatisering.

Dine opgaver
Du får blandt andet ansvar for at:
  • Lede og udvikle holdledere og billetkontrolfunktionen samt sikre en sikker, struktureret og effektiv drift.
  • Sætte tydelig retning for adfærd, kundemødet, følge op på KPI'er og resultater samt sikre høj kvalitet i den daglige opgaveløsning.
  • Drive digitalisering og automatisering og bidrage til optimering og forretningsudvikling på området.
  • Skabe stærke samarbejder med interne og eksterne interessenter, herunder operatører, politi, kommuner, regioner, HR, IT og økonomi og bidrage til den fortsatte udvikling af organisationen.

Du trives derfor med en alsidig hverdag, hvor du både skal være en synlig leder tæt på driften og samtidig tænke strategisk om fremtidens billetkontrol.

Om Billetkontrollen
Billetkontrollen er organisatorisk placeret i området Busdrift under Kunder og Kommunikation.

Områdets vigtigste mål er at sikre en sikker og struktureret gennemførelse af billetkontrollen, høj KPI-overholdelse og en professionel tilgang i mødet med passagererne. Vi arbejder i en kompleks drift, hvor samarbejde, ansvarlighed og ordentlighed er afgørende.

Du bliver en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og arbejder sammen om at skabe værdi for kunder, medarbejdere og Movia. Som leder får du derfor både opbakning, sparring og handlefrihed. Det forventes, at du tager ansvar for dit område, udvikler dine medarbejdere og bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af billetkontrollen, men du vil samtidig blive mødt med tillid og en oprigtig interesse for både dine resultater og din trivsel.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med personaleledelse i en driftsorganisation med mange medarbejdere og skiftende arbejdstider.
  • Har arbejdet med KPI-styring, opfølgning, governance samt digitalisering og optimering af arbejdsgange.
  • Kan navigere i en kompleks hverdag med mange interessenter og samarbejde konstruktivt med faglige organisationer.
  • Er en tydelig, konsekvent og troværdig leder, der formår at skabe stærke relationer.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og motiveres af at udvikle både mennesker og forretning.

Det er en fordel, hvis du har branchekendskab og erfaring med forretningsudvikling, men det er ikke et krav.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Hultén Degel på tlf.: +45 31 21 98 54.

Ansøgningsfrist er den 23. august.

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført i uge 37 og 38.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2026 eller tidligere.

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Movia anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Du kommer til at referere til Driftschef Bus, Mads Hultén Degel.

Mads' ledelsesstil er kendetegnet ved høj tillid, stor rummelighed og et stærkt fokus på, at medarbejderne både trives og har de bedste forudsætninger for at lykkes.

"Jeg tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig udvikling, sparring og forskellige perspektiver. Jeg sætter tydelige hjørneflag og forventninger til, hvor vi skal hen som team, men inden for de rammer skal der være frihed til at tage ansvar, tænke nyt og finde de løsninger, der giver mest værdi. Jeg tror ikke på detailstyring - jeg tror på tillid, nærværende ledelse og på at skabe de bedste muligheder for, at medarbejdere kan performe og lykkes." – Mads Hultén Degel.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Klimadatastyrelsen

Generalist til beskyttelse af nedgravet infrastruktur

København

Vi søger en dygtig generalist med stærke skriftlige evner, interesse for juridiske opgaver og lyst til sikre et stabilt forsyningsnet. Hos os får du mulighed for at kaste dig ud i vigtige opgaver, være en del af et stærkt team og få indflydelse fra start.

Du vil spille en afgørende rolle i at forvalte Ledningsejerregistret, der fungerer i krydsfeltet mellem de, som ejer infrastruktur i undergrunden. og de som ønsker at grave i undergrunden. Vores mission er, at når der graves i undergrunden, så sker det på en måde, så der ikke opstår graveskader på det, der allerede er etableret. Det gør vi ca. 800.000 gange om året via en digital løsning.

Du vil få en rolle i at løfte Klimadatastyrelsens myndighedsopgave med at forvalte Ledningsejerregistret herunder udarbejdelse af notater til brug for beslutninger internt i kontoret, udarbejdelse af beslutningsoplæg til styrelsens direktion, indgå i faglige afklaringer i sekretariatet, behandle aktindsigtssager og supportere LER’s anvendere ifm. deres brug af systemet.

Din baggrund og erfaring Du har formentlig erfaring fra et andet generalistjob, og gerne fra den offentlige forvaltning. Du kan dog også have erfaring fra branchen eller være nyuddannet. Viden om geodata eller it-løsninger vil være en fordel, men er ikke et krav. Vigtigt er det, at du arbejder selvstændigt og kan sætte dig ind i nyt stof. Du har en bachelor eller kandidatuddannelse, og den viden du eventuelt mangler, skal vi nok give dig.

  • Du har en skarp pen og kan kommunikere kompliceret stof forståeligt både skriftligt og mundtligt
  • Du har interesse for at sætte dig ind i fagområdet omkring LER og for at arbejde med den digitale understøttelse af samfundet
  • Du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og deler gerne ud af din viden
  • Du sætter dig gerne ind i kompliceret stof og juridiske afklaringer.
Du er struktureret, procesorienteret og god til at samarbejde både internt og udadtil. Du er god til at afklare, og til at skære ind til benet af de budskaber, du møder.

Som holdspiller sætter du pris på det gode samarbejde, der gør det muligt for os at levere de bedste løsninger, og du giver dig tid til sparring.

Vi ser gerne, at du er en positiv person, der engagerer sig i opgaverne og tager medansvar for kontorets samlede virke og trivsel.

Din kommende arbejdsplads Kontoret for forvaltningsløsninger har ansvaret for grunddataregistrene Danmarks Adresseregister og Danmarks Administrative Geografiske inddeling, samt ansvaret for Ledningsejerregistret, og der er fokus på at forløse synergier mellem de fire løsninger samt implementere ensartet tilgang til drift, kontrakt- og leverandørstyring.

Kontoret er ét af 10 kontorer i styrelsen og har 14 medarbejdere med forskellige baggrunde og fagligheder. Vi værdsætter et rart arbejdsmiljø med plads til humor, videndeling og kollegialt fællesskab.

Klimadatastyrelsen er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.

Løn og vilkår Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Synes du, det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.



Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 10. september 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39.



Tiltrædelse er den 1. november 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Karen Skjelbo tlf. 21 18 82 96



Ud over arbejdsområderne i FLS, er KDS den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs.

KDS er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion fremmes og understøttes af data.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Psykolog søges til Psykiatrisk Center Københavns intensivt døgnafsnit B2, på Bispebjerg Hospital

København

Vi søger en psykolog, der vil være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på et intensivt døgnafsnit. Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og har du lyst til at bringe din psykologfaglighed i spil i en tværfaglig hverdag? Så er det lige dig, vi står og mangler.


En styrket indsats
For at styrke behandlingstilbuddet til patienterne på vores intensive (lukkede) sengeafsnit har vi gennem de seneste år øget den psykologfaglige tilstedeværelse. Psykologerne er blevet en væsentlig ressource på afsnittene og bidrager til udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.


De intensive døgnafsnit
De intensive døgnafsnit varetager behandling af patienter med svære psykiske lidelser, som i en periode har behov for en intensiv psykiatrisk behandlingsindsats. Det kan blandt andet være patienter med akutte psykotiske tilstande, alvorlige affektive tilstande, suicidalitet eller selvskade samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning.

Behandlingen tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelse af psykisk sygdom og tilrettelægges tværfagligt med medicinske, miljøterapeutiske og psykologiske behandlingsmetoder.

De intensive døgnafsnit er beliggende på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital.


Hvad går rollen ud på?
Du skal være en synlig og tilgængelig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen med det formål, at styrke det psykologfaglige aspekt af behandlingen. Det sker ved at være til stede og tilbyde samtaler med patienter og deres pårørende samt bidrage med faglig sparring til det tværfaglige team i afsnittet.

Du indgår som en del af det tværfaglige behandlingsteam og bidrager med din psykologfaglige viden til at kvalificere behandlingsindsatsen i dagligdagen.

Vi er i gang med kompetenceudvikling af medarbejderne i vores døgnafsnit inden for kognitiv miljøterapi. Som psykolog vil du spille en væsentlig rolle i implementeringen og fastholdelsen af de nye kompetencer.


Blandt arbejdsopgaverne kan nævnes:

  • Individuelle psykologsamtaler med patienter i afsnittet
  • Afholdelse af eftersamtaler efter tvangsforanstaltninger
  • Medvirken til analyse af konfliktsituationer mhp. deeskalering og forebyggelse af tvang
  • Samtaler med pårørende
  • Bidrage til understøttelse af implementering af kognitiv miljøterapi
  • Supervision af tværfagligt personale, psykologiske tests, psykologiske debriefinger og andre opgaver på tværs af Psykiatrisk Center København efter behov

Ønskede kvalifikationer:

  • Cand.psych.aut. og i gang med praksis uddannelse
  • Psykiatrisk erfaring eller interesse
  • Erfaring eller interesse i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  • Erfaring med psykoterapi og gerne med supervision
  • Lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde

Hvad kan vi tilbyde?

  • Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der bl.a. omfatter kurser i kognitiv miljøterapi, præsentation af konflikthåndteringsmodellen ”Safewards” og undervisning om den recovery-orienterede tilgang til arbejdet i psykiatrien.
  • Du får struktureret faglig sparring og supervision af dit behandlingsarbejde.
  • Du får tæt kollegial kontakt med psykologerne på vores andre intensive døgnafsnit og deltager i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter for psykologgruppen på Psykiatrisk Center København.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden placeres inden for normal kontortid på hverdage.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.


Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Neringa Aasdal på 2371 0348 eller på mail Neringa.aasdal@regionh.dk


Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse sendes online via linket her på siden, senest d. 27. august.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 3. september.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Jurister til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

”Som jurist i UIM beskæftiger jeg mig med et vidt spænd af spændende sager på udlændingeområdet. Allerede som relativt ny landede der hurtigt både lovgivning og store indenrigs- og udenrigspolitiske sager på mit bord. Det har givet mig nogle store oplevelser og en kæmpe faglig og personlig udvikling gennem det store ansvar og sparringen med dygtige kolleger. Departementet bakker desuden op om et godt socialt miljø, som understøtter, at det er en arbejdsplads, hvor man har lyst til at gå på arbejde, og hvor man føler, at man kan gøre en forskel.”

Sådan fortæller jurist Jakob Olufsen om sine arbejdsopgaver og sin dagligdag som fuldmægtig i Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM). Vil du også varetage centrale samfundsopgaver inden for et område med stor bevågenhed? Og ønsker du at arbejde med komplicerede juridiske og faglige problemstillinger i tæt samarbejde med dygtige kollegaer? Så har vi en spændende mulighed for dig!

Velkommen til UIM
Vi beskæftiger os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet? Og hvem må få statsborgerskab?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her.

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere i departementet, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.

Her kan du komme til at arbejde
Kontoret Udsendelse har ansvaret for at understøtte regeringens målsætninger på udsendelsesområdet, herunder bl.a. at flere udlændinge uden lovligt ophold rejser ud af Danmark. Kontoret beskæftiger sig bl.a. med reglerne om vilkår for udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og afviste asylansøgere og reglerne om frihedsberøvelse af udlændinge uden lovligt ophold, ligesom kontoret beskæftiger sig med reglerne om frivillig tilbagevenden til sit hjemland efter repatrieringsordningen. Indsatsen på de respektive områder sker i tæt samspil med Hjemrejsestyrelsen. Kontoret samarbejder herudover med hjemlandene både ved dialog og konkrete indsatser i tredjelande, herunder i samarbejde med øvrige EU-lande og Udenrigsministeriet.

Kontoret Familiesammenføring har ansvaret for forskelligartede og spændende opgaver, herunder udlændingelovens regler om familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse samt reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge. Kontoret håndterer desuden retssager anlagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i tæt samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har betydning for flere af kontorets opgaver, ligesom forskellige andre, til tider også mere komplekse, juridiske problemstillinger, præger kontorets arbejde. Det kan være i forbindelse med lovarbejde, men også i relation til andre opgaver, typisk relateret til ministerbetjening. Endelig er enheden for Nordatlantiske Anliggender placeret i kontoret. Enheden arbejder med en række opgaver ift. Færøerne og Grønland, herunder bl.a. arbejdet med udarbejdelse af en ny udlændingelov for Færøerne, opdatering af udlændingeloven for Grønland og udarbejdelse af en ny udlændingebekendtgørelse for Grønland samt opdatering af udlændingebekendtgørelsen for Færøerne. Derudover har enheden ansvar for koordination af ministeriets opgaver vedr. Færøerne og Grønland.

Kontoret Asyl og Visum har ansvaret for en bred portefølje af opgaver på asylområdet, Schengenområdet og visumområdet. På asylområdet varetager Asyl og Visum reglerne relateret til international beskyttelse, herunder Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt udlændingelovens regler om asyl, kvoteflygtninge, menneskehandel samt håndtering af massetilstrømning. Kontoret beskæftiger sig også med asylsagsproceduren, reglerne om fordeling af asylansøgere i EU og asylansøgeres indkvarteringsvilkår i Danmark. På Schengen- og visumområderne har Asyl og Visum ansvaret for udlændingelovens og EU-rettens regler om blandt andet grænsekontrol og visum, herunder disse reglers samspil med den grænsekontrolfri rejseordning i Rigsfællesskabet og reglerne herom i grønlandsk og færøsk ret.

Kontoret International Arbejdskraft og EU-ophold har ansvaret for bl.a. at understøtte regeringens politik på området for international arbejdskraft og internationale studerende fra tredjelande. Kontoret beskæftiger sig bl.a. med udlændingelovens forskellige erhvervsordninger, som udenlandske arbejdstagere kan søge om opholds- og arbejdstilladelse efter, samt studieopholdsordningerne. Udformning af lovgivning og ministerbetjening på området er derfor en af vores helt centrale opgaver. Herudover har kontoret ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen. Kontoret håndterer i den forbindelse bl.a. retssager anlagt ved EU-Domstolen i tæt samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet og sikrer den løbende implementering af EU-domme i dansk ret.

Kontoret Indfødsret har ansvaret for reglerne om opnåelse af dansk statsborgerskab, der har direkte ophæng i grundloven, ligesom kontoret har ansvaret for reglerne om bevarelse og frakendelse af dansk statsborgerskab. Kontoret varetager en lang række opgaver knyttet til betjening af ministeren, herunder særligt besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, lovforberedende arbejde og udarbejdelse af juridiske notater. Kontoret har et tæt samarbejde med Kammeradvokaten om retssager anlagt mod ministeriet, og kontoret samarbejder med anklagemyndigheden i sager om frakendelse af dansk statsborgerskab. I kontoret er endvidere sekretariatet for Ekspertgruppen for screening af statsborgerskabsansøgere forankret. Herudover behandles i kontoret en lang række konkrete sager om dansk statsborgerskab, i hvilken forbindelse repræsentanter fra kontoret deltager i møder i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Din rolle
Som jurist hos os får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får mulighed for at få erfaring med bl.a. lovforberedende arbejde, ministerbetjening, internationalt samarbejde og politikudvikling inden for samfundsaktuelle områder med stor bevågenhed.

Du kan komme til at:

  • bidrage til juridiske analyser og vurderinger, herunder fortolkning af lovgivning, konventioner og andet retligt grundlag,
  • deltage i lovforberedende processer og understøtte udvikling og tilpasning af regelgrundlag,
  • understøtte ministerbetjeningen gennem udarbejdelse af notater, oplæg og skriftlige bidrag til politiske processer og pressehenvendelser,
  • samarbejde på tværs af departementet samt med vores styrelser og andre myndigheder,
  • håndtere varierede opgaver, der kræver både juridisk metode, struktur og politisk forståelse.
Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har bestået eller forventes at bestå juridisk kandidateksamen,
  • arbejder analytisk og struktureret og kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist både mundtligt og skriftligt,
  • trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines,
  • kan samarbejde konstruktivt med kollegaer med forskellige faglige baggrunde,
  • er fleksibel og serviceminded og har lyst til at samarbejde bredt med mange interne og eksterne samarbejdspartnere,
  • og bidrager aktivt til et fagligt og socialt fællesskab.
Vi er interesserede i både nyuddannede og erfarne jurister.

Vi tilbyder dig
Når du starter hos os, sørger vi for et oplæringsforløb, hvor du bl.a. får tilknyttet en mentor og får løbende sparring i din opgaveløsning.

Vi vil gerne have medarbejdere, som er kompetente og har en stærk faglig ballast. Derfor er vi optaget af, at du udvikler dig fagligt og personligt gennem vores forskellige kurser, nye arbejdsopgaver og med mulighed for, at du på sigt kan rokere til andre stillinger på UIM’s område.

Vi værner om balancen mellem arbejde og privatliv. Der er derfor mulighed for fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen og for at aftale hjemmearbejde på ad hoc basis efter et onboardingforløb.

Er du nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingerne konkret i de respektive kontorer, er du velkommen til at kontakte følgende:

Kontoret Udsendelse: kontorchef Christina Fløystrup på tlf. 20 55 09 98.

Kontoret Familiesammenføring: kst. kontorchef Ninna Kirstine Engelbrecht på tlf. 61 98 33 14 eller enhedschef Caroline Elmberg på tlf. 61 98 36 41.

Kontoret International Arbejdskraft og EU-ophold: kontorchef Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.

Kontoret Asyl og Visum: kontorchef Øzlem Gencay Akar på tlf. 20 98 69 73.

Kontoret Indfødsret: kontorchef Brit Gotthard Jensen på tlf. 61 98 36 08.

Kom og bliv en del af UIM
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du meget gerne tilkendegive, hvis der er et eller flere kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler primo uge 34.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Slotholmsgade, 1216 København

Vigtige datoer

Indrykket: 28 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Christina Fløystrup

clfl@uim.dk

Telefonnr.: 20550998

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling