WorkWithUs
close-button

FINANSTILSYNET

Jurist med interesse for regulering af pengeinstitutter

København

Vil du arbejde med et område, der har betydning for hele samfundet? Pengeinstitutterne har en central rolle i samfundet, og du kan være med til at implementere og fortolke reguleringen på området. Du bliver samtidig en del af et kontor med et godt sammenhold og kollegaer som hjælper hinanden til at gøre en forskel.

Jobbet
En kollega i vores juridiske team har valgt at prøve kræfter med andre spændende opgaver i huset. Derfor er der nu mulighed for, at du kan blive en del af teamet.

Du bliver en del af et team på fire, som udarbejder og fortolker lovgivning på pengeinstitutområdet. Vi understøtter kollegaer i kontoret og resten af Finanstilsynet samt vejleder og træffer afgørelser overfor pengeinstitutterne.

Teamet har en bred vifte af opgaver i relation til pengeinstitutter, filialer af udenlandske institutter og grænseoverskridende virksomhed. Teamet har bl.a. ansvaret for reglerne om tilladelse som pengeinstitut, ulovlig pengeinstitutvirksomhed, fusioner samt genopretning og krisehåndtering af pengeinstitutter.

Du vil være med til løbende at opdatere lovgivningen på pengeinstitutområdet, så du har mulighed for at få et indgående kendskab til de særlige regler, der er for pengeinstitutter samt unik indsigt i den finansielle sektor generelt.

Der vil være mulighed for at deltage i internationale arbejdsgrupper, hvilket kan medføre enkelte rejsedage i løbet af året.

Vi arbejder i kontoret med komplekse og interessante juridiske og økonomiske problemstillinger, som har stor samfundsmæssig betydning. Hverdagen er præget af godt humør og samarbejde om at løse de vigtige opgaver, vi har. Vi forventer, at du vil bidrage til den gode og uformelle stemning i kontoret.

Om dig
Du skal være cand.jur. eller cand.merc.jur. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling og lovgivningsarbejde fra en anden offentlig myndighed eller erfaring fra den finansielle sektor.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med både udarbejdelse af lovgivning og sagsbehandling
  • kan sætte dig ind i komplekse områder, finde og løse de relevante problemstillinger
  • evner at omsætte dine juridiske vurderinger til et let forståeligt sprog
  • kan arbejde selvstændigt og gerne påtager dig et ansvar
  • har en åben og positiv tilgang til opgaverne og ikke er bange for at stille spørgsmål
  • vil være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi tilbyder et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du går på arbejde. Du vil få kompetente kolleger i et miljø, hvor vi vægter den gode stemning i kontoret højt, herunder ved sociale tiltag i kontoret såvel som i huset. Som nyansat vil du blive taget godt i mod og dine kolleger står klar til at sparre med dig om dine nye opgaver.

Vi har en kantine, og vi prioriterer at spise frokost sammen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som byder på fredagsbarer, fester, bordfodboldturneringer m.v. Du kan også blive en del af Finanstilsynets strikke-, vin-, fodbold-, badminton- og/eller løbeklub.

Som medarbejder i Finanstilsynet får du desuden adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, massageordning og renseriordning.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ri Kaarup på tlf. 41 93 35 66 / rk@ftnet.dk. eller vicekontorchef Marianne Bagger Hallas på tlf. 61 82 88 08 / mabh@ftnet.dk.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest 16. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 35 og 36. I den forbindelse vil der blive anvendt test.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
14
Få flere jobtilbud
Array

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

HR Partner til Koncern HR i Udlændinge- og Integrationsministeriet

København

Vil du være med til at skabe rammerne for god ledelse og trivsel i vores største styrelse, der arbejder med, hvem der har ret til ophold og besøg i Danmark? Har du erfaring med at implementere HR-tiltag og processer? Og er du dygtig til at opbygge relationer, dele viden og finde løsninger i samarbejde med chefer og kollegaer? Så har vi en spændende stilling som HR- Partner hos os i Udlændinge og Integrationsministeriets Koncern HR.

Dine arbejdsopgaver
I rollen som HR-Partner er du en del af et hold af HR-Partnere, der på tværs af UIM understøtter koncernens ledere. Du vil blive en central sparringspartner for ledelsen i Udlændingestyrelsen og for kollegerne i koncern HR.

Du vil få ansvaret for at understøtte direktionen og cheferne i deres ledelsesarbejde, samt i HR-processer som fx arbejdspladsvurdering (APV), medarbejderudviklingssamtaler og lønforhandlinger. Du skal implementere og drive koncernfælles tiltag og -politikker i tæt samarbejde med dine kollegaer i Koncern HR og styrelsens ledelsessekretariat.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Implementere HR-initiativer som fx ledelsesgrundlag, opfølgning på ledelsesevalueringer og APV, samt nye trivsels- og udviklingssamtaler for chefer.
  • Understøtte cheferne i Udlændingestyrelsen med medarbejderudviklingssamtaler og den årlige lønforhandlingsproces.
  • Drive samarbejds- og arbejdsmiljøudvalgsmøder – fra dagsordensudarbejdelse til mødeafholdelse og referatskrivning.
  • Onboarde nye chefer i forhold til HR-understøttelse og sikre, at de har de nødvendige værktøjer til deres ledelsesarbejde.
  • Indledende samarbejde og rådgivning om fx performanceproblemer, samarbejdsvanskeligheder og trivsel (de konkrete juridiske sager håndteres af vores HR Jura).
I starten vil en del af din tid gå med at lære Udlændingestyrelsen, direktionen og cheferne at kende, så du kan opbygge stærke relationer og få indsigt i deres behov for ledelsesstøtte. Derudover vil vi selvfølgelig også sikre, at du fra starten får et godt kendskab til dine kollegaer i Koncern HR, vores kerneopgaver og de projekter og initiativer, der er vigtige for dig at have et godt kendskab til.

Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren HR-profil med en relevant akademisk uddannelse i bagagen. Du har solid erfaring med processtyring og kendskab til at implementere og drive HR-tiltag.

Derudover forestiller vi os, at du:


  • er relationsskabende og trives med at kommunikere med mennesker på alle niveauer i organisationen.
  • er nysgerrig på at forstå organisationens dynamikker og ledernes behov for støtte.
  • har gode samarbejdsevner, da du vil arbejde tæt sammen med både ledelsen og dine HR-kollegaer.
  • har erfaring med at kommunikere og formidle HR-processer både skriftligt og mundtligt til både ledelse og medarbejdere.
  • er serviceminded og løsningsorienteret og kan håndtere HR-relaterede opgaver professionelt og effektivt.
Erfaring med, eller kendskab til offentlig HR-administration og HR-systemer vil være en fordel.

Vi tilbyder dig
Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et dynamisk og kompetent miljø. Du bliver en del af et stærkt HR-team, hvor samarbejde på tværs af enheder er en naturlig del af hverdagen. I samarbejdet med Udlændingestyrelsen vil du møde en stor gruppe af ledere på forskellige niveauer, der alle er optaget af at bedrive god ledelse.

Vi tilbyder:

  • Et tæt samarbejde med andre HR-Partnere og kollegaer i Koncern HR.
  • Mulighed for faglig udvikling, bl.a. gennem kurser og udfordrende opgaver.
  • Et respektfuldt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter forskelligheder og arbejder tæt sammen.
Din nye arbejdsplads
Som HR-Partner bliver du en del af Organisation og Udvikling (OU), som er én enhed ud af fire i Koncern HR i Udlændinge- og Integrationsministeriet. I OU arbejder vi med alt fra HR-data og medarbejderudvikling, til ledelse og organisationsudvikling. Du vil være tilknyttet Udlændingestyrelsen, som har hovedkontor i Næstved samt afdelinger i København og Allerød.

Du vil tilbringe tid både på Udlændingestyrelsens kontorer og i departementet. Du skal være parat til at møde ind i Udlændingestyrelsen et par dage om ugen, mens resten af arbejdstiden foregår i departementet.

Læs mere om Udlændingestyrelsen her.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du i uge 31 kontakte HR Chef Grith Nørgaard på 61 98 34 46 eller e-mail grng@uim.dk. I uge 32 kan du kontakte enhedschef Anne Louise Dichmann-Hansen på tlf. 61983437 eller e-mail aldh@uim.dk.

Kan du se dig selv i HR-Partnerrollen?
Vi håber selvfølgelig på at høre fra dig, der tænker, at det her, det er bare er drømmejobbet – også selv om du måske er lidt usikker på, om du kan opfylde alle kompetencekravene.

Send os din ansøgning, CV og relevante bilag senest torsdag den 6. august 2026.

Vi afholder samtaler i uge 33. Der kan være mulighed for en evt. 2. samtale, som ligeledes vil blive afholdt i uge 33.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

Stillingen er forbundet med hyppig tilstedeværelse i Udlændingestyrelsens lokationer i Allerød og Næstved.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lægemiddelstyrelsen

Senior Specialist i AI-regulering – vær med til at forme fremtidens regler for medicinsk udstyr i EU

København

Har du erfaring med reguleringen af kunstig intelligens (AI) – særligt samspillet mellem medicinsk udstyr og AI-forordningen – og motiveres du af at arbejde med komplekse regulatoriske rammer? Brænder du for at få reel indflydelse på, hvordan fremtidens regler skal udformes i både Danmark og EU? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor reguleringen af AI i medicinsk udstyr tager form på europæisk plan. Lægemiddelstyrelsen spiller sammen med andre europæiske myndigheder en central rolle i at fastlægge kravene og sikre en ensartet implementering på tværs af EU. Derfor søger vi en erfaren special- eller chefkonsulent med dyb indsigt i AI-forordningen og regulatoriske processer. Du trives i spændingsfeltet mellem teknologi, jura og sundhed og ønsker aktivt at præge udviklingen af fremtidens regulatoriske rammer. Hos os får du en unik mulighed for at sætte dit præg på, hvordan AI anvendes sikkert og ansvarligt i medicinsk udstyr – til gavn for patienter og samfund i hele Europa.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Varetage rollen som faglig tovholder og koordinator for enhedens arbejde med regulering af AI i medicinsk udstyr

  • Drive og sikre en sammenhængende implementering af gældende og kommende regulatoriske krav inden for AI i medicinsk udstyr, herunder AI-forordningen samt MDR og IVDR

  • Koordinere på tværs af lovgivningsområder, så krav til AI i medicinsk udstyr spiller sammen med øvrig relevant EU-lovgivning, herunder f.eks. EHDS og NIS2

  • Sikre ensartethed og kvalitet i reguleringsarbejdet samt bidrage til at omsætte komplekse regler til praksis – i tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter

  • Repræsentere Lægemiddelstyrelsen i europæiske og internationale samarbejder, herunder bidrage aktivt til arbejdsgrupper og udvikling af fælles retningslinjer og praksis i EU

  • Håndtere og koordinere besvarelser af forespørgsler, høringer og bestillinger vedrørende AI og software i medicinsk udstyr

  • Yde faglig og strategisk rådgivning samt bidrage til politiske og juridiske afklaringer i tæt samspil med Sundheds- og Kirkeministeriets departement

  • Bidrage til tydelig og målrettet formidling af regulatoriske krav til sundhedspersoner, fabrikanter og øvrige interessenter

  • Planlægge og facilitere møder, workshops og oplæg, der understøtter videndeling og implementering både internt i styrelsen og eksternt

Det forventes at du arbejder selvstændigt og fungerer fagligt ledende på området. Du får en central rolle med ansvar for at skabe fremdrift, sætte retning og sikre høj faglig kvalitet i et område med stor bevågenhed, mange interessenter og betydelig betydning for fremtidens regulering af AI i sundhedsvæsenet.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af sektionen Eksternt Samarbejde og Koordinering i Enhed for Medicinsk Udstyr, som spiller en central rolle i at sikre fremdrift og sammenhæng i komplekse opgaver på tværs af aktører, myndigheder og EU. Vi arbejder med koordinering, projektledelse og interessenthåndtering – fra samarbejde med styrelser, regioner og brancheorganisationer til deltagelse i europæiske og internationale samarbejder. Samtidig har vi ansvar for designering og overvågning af bemyndigede organer samt en række centrale driftsopgaver, herunder sekretariatsbetjening af Nævnet for Sundhedsapps og Udvalget for Medicinsk Udstyr, og vi har en tæt og løbende betjening af Sundheds- og Kirkeministeriets departement.

Som ny medarbejder bliver du hurtigt en del af opgaveløsningen og får ansvar for egne sager i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder. Du får en grundig introduktion til området og vores arbejdsprocesser, og vi prioriterer faglig sparring og videndeling, så du får et godt fundament fra start.

Hverdagen er varieret og præget af skiftende opgaver og løbende prioritering. Samtidig har vi et åbent, tillidsfuldt og uformelt arbejdsmiljø med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og lægger vægt på, at der også er plads til dialog og uformel sparring i en til tider travl hverdag.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Uddannelse:
Du har en relevant akademisk uddannelse fx som ingeniør, cand.IT, sundhedsinformatiker eller tilsvarende.

Erfaring:

  • Solid erfaring med regulatoriske processer kombineret med indgående kendskab til AI-forordningen herunder forståelse for dens krav og anvendelse i praksis; praktisk erfaring er en fordel

  • Kendskab til reguleringen af medicinsk udstyr, herunder MDR og IVDR, er en fordel

  • Erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem fagligheder og med opgaver, der spænder fra det operationelle til det strategiske niveau

  • Vant til at koordinere på tværs af interessenter og navigere i komplekse samarbejdsflader

  • Gerne strategisk tæft og forståelse for samspillet mellem faglige, juridiske og politiske dagsordener

  • Kommer fra en stilling i life science sektoren f.eks. inden for medicinsk udstyr, biotek eller lægemidler

  • Vant til at udarbejde skriftlige bidrag som notater, sagsfremstillinger m.v.

Personlige kvalifikationer:

  • Tænker strategisk og kan skabe overblik

  • Arbejder selvstændigt og holder fremdrift i opgaver

  • Er god til at samarbejde og sparre med andre

  • Formidler klart og gør komplekse emner lette at forstå

  • Trives i et socialt arbejdsmiljø og bidrager aktivt til godt kollegaskab

Du vil indgå i et europæisk og internationalt samarbejde, hvor der må forventes en del rejseaktivitet, og hvor det derfor er en forudsætning, at du er flydende i engelsk – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • En central rolle i komplekse og samfundsvigtige politiske dagsordener

  • Mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesser nationalt og i EU

  • Rammer der understøtter fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde, en aktiv medarbejderforening, motionsrum og meget andet

  • Et stærkt fagligt miljø med gode kolleger og en uformel kultur


Om Enhed for Medicinsk Udstyr
Lægemiddelstyrelsens Enhed for Medicinsk Udstyr har myndighedsansvaret for at overvåge sikkerheden af medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra det først afprøves i sundhedsvæsenet og til det tages af markedet. I enheden behandler vi bl.a. hændelsesindberetninger, giver tilladelse til kliniske afprøvninger, fører tilsyn med bemyndigede organer, udfører inspektioner af virksomheder og foretager markedsovervågning af medicinsk udstyr.

Medicinsk udstyr er reguleret af to EU-forordninger (MDR og IVDR), der finder direkte anvendelse i Danmark - begge lovgivninger er lige nu under revision i EU. Vi er med til at udarbejde europæiske retningslinjer på området og arbejder for at være drivende i EU på temaer som kunstig intelligens i medicinsk udstyr, klima og miljø samt skabe samspil med horisontale EU-lovgivninger på området. Vi er omkring 50 medarbejdere, herunder 6 studerende, som har fokus på høj faglighed, samarbejde og trivsel.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Stine Jønson på 93518732.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 34 og 35.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarskommandoen

International engagementskoordinator til International Policysektion 1 i Forsvarsstaben

København

Forsvarskommandoens Internationale Policysektion 1 søger en ambitiøs militærstrategisk profil til at videreudvikle vores indsigt i og engagement med omverdenen.

Hvis du har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem politiske og militære hensyn, og du kan bevare overblikket og levere klare og velformulerede oplæg til Forsvarets ledelse, så er du måske vores nye kollega!

Om os

International Policysektion 1 (IP1) er én af fire sektioner i International Policy og Ukraineafdelingen (IPU) under Forsvarsstabens Udviklings- og Planlægningsstab (UP), som er geografisk fordelt mellem Karup og København. Sektionen består af 13 medarbejdere og rummer både civile og militære.

Sektionen arbejder med en bred portefølje af opgaver inden for det militærstrategiske NATO-samarbejde, udvikling af policy samt opgaver relateret til NATOs forsvarsplanlægning. Herudover bidrager sektionen til udvikling af Forsvarschefens internationale engagement og strategidokumenter relateret til internationale samarbejdspartnere. Sektionen understøtter dagligt Forsvarets øverste ledelse og har en løbende dialog med Forsvarsministeriets departement.

Dagligdagen er udviklende og præget af international kompleksitet, variation og et bredt opgavespænd. Opgaverne kræver ofte samarbejde på tværs af fagområder og Forsvarskommandoen. Der findes sjældent entydige løsninger på problemstillingerne, og der er således stor frihed i opgaveløsningen. Et stærkt samarbejde – både ind- og udadtil – er derfor afgørende for sektionens opgaveløsning.

Sektionens opgaveportefølje fordrer omstillingsparathed og fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider. Opgaveløsningen giver mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde, idet effektiv opgaveløsning, overholdelse af terminer og et højt professionelt niveau selvfølgelig er en forudsætning.

Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab, et godt arbejdsmiljø og en kultur, hvor vi naturligt hjælper hinanden og arbejder som et team. Gode kollegaer vil således støtte og hjælpe dig i gang på et funktionsområde, der kan være nyt for dig. Omgangstonen er åben, ærlig og uformel.

Om stillingen

Som international engagementskoordinator bliver din primære opgave at understøtte udviklingen og tilpasningen af Forsvarets internationale engagement til den aktuelle militærstrategiske kontekst. Der er tale om en kerneopgave for sektionen, som er kendetegnet ved at være både omfattende og kompleks.

Du vil indgå i et dynamisk og strategisk arbejdsmiljø, hvor du arbejder tæt sammen med øvrige dele af Forsvarsstaben, Forsvarsministeriet, de danske repræsentationer i såvel NATO hovedkvarterer som ved øvrige operative og strategiske hovedkvarterer.

Du vil få ansvaret for at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og følge op på internationale aktiviteter og samarbejder på operativt og strategisk niveau.

Du vil skulle drive udviklingen af processer og produkter der understøtter Forsvarets Internationale engagement.

Du vil skulle understøtte gennemførelsen af nationale og internationale møder, besøg og engagementer samt udarbejde strategiske positionspapirer, håndakter, briefinger og andre skriftlige produkter til brug for Forsvarsstabens chefer.

En vigtig del af arbejdet vil desuden være at understøtte Forsvarets ledelses deltagelse i internationale fora og sikre sammenhæng på tværs af aktiviteter relateret til bl.a. NATO, EU og NORDEFCO.

Stillingen indebærer samtidig løbende analyse af udviklingen inden for sikkerheds- og forsvarspolitik mhp. at understøtte Forsvarets strategiske udvikling. I den forbindelse vil du skulle bidrage til udviklingen af strategiske policy produkter og samarbejdsinitiativer. Hertil vil du skulle deltage i seminarer og konferencer nationalt og internationalt inden for dine sagsområder, der ofte vil vedrøre militærstrategiske udviklingstendenser.

Du vil arbejde i krydsfeltet mellem det militærstrategiske og det politiske niveau og opnå betydelig erfaring og indsigt i internationale og sikkerhedspolitiske forhold.

Om dig

Du er akademiker med solid indsigt i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvikling samt gåpåmod til at gennemføre forandringer i en stor organisation. Du har formentligt en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.

Din erfaring fra Forsvaret, centraladministrationen og/eller internationalt samarbejde samt evt. med strategisk kommunikation fra en tidligere stilling er en fordel, men ikke en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.

Du har analytisk overhøjde, tænker helhedsorienteret og har en god forståelse for den sikkerhedspolitiske ramme, som Forsvaret arbejder i. Det er centralt, at du er i stand til at bringe dette i anvendelse, når du løser problemstillinger gennem inddragelse af andre.

Du kan kommunikere ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk, og du formidler vanskelige problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde på tværs af emner og målgrupper op, ned og til siden inden for Forsvarets samlede organisation.

Du er dygtig til at balancere forskellige positioner og hensyn. Du er desuden i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger i spændet mellem politiske hensyn og militær faglighed.

Du har en vindende personlighed med en naturlig evne til at skabe nye relationer og opbygge solide netværk på tværs af værn, grad og nationaliteter.

Du har også en grad af personlig fleksibilitet, da uforudsete opgaver lejlighedsvist skal løses med kort varsel på skæve tidspunkter.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup eller København.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIGT under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat i Forsvaret pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til udsendelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for International Policysektion 1, oberstløjtnant Thomas Nyholm Jørgensen på telefon +45 3089 3818.

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent, Mia Nordbeck Carlsson ved Personelkommandoen på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 32-33 med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lægemiddelstyrelsen

Konsulent til tværgående og komplekse sager på området for medicinsk udstyr

København

Har du solid erfaring fra centraladministrationen – og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem politik, strategi og kompleks regulering? Så er det måske dig, vi leder efter til en nøgleposition i Lægemiddelstyrelsens enhed for Medicinsk Udstyr.

Vi står midt i en række højt prioriterede nationale og europæiske dagsordener, hvor tempoet er højt og opgaverne komplekse. Derfor søger vi en erfaren special- eller chefkonsulent, der kan tage et strategisk ansvar, sikre sikker regulatorisk og politisk håndtering og bidrage til at løfte nogle af de mest centrale opgaver på området.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Håndtering af tværgående sager i relation til regulering af medicinsk udstyr og implementeringen af sundhedsreformen, herunder koordinering med centrale aktører

  • Strategisk og national koordinering i forbindelse med implementering af ny lovgivning på området for medicinsk udstyr, herunder dialog med nationale aktører, brancheforeninger og sundhedsinstitutioner

  • Koordinere implementering af ny EU-lovgivning, som for eksempel European Health Data Space (EHDS) og Biotech Act, med fokus på juridiske, politiske og ressourcemæssige konsekvenser

  • Rådgivning og afklaring af juridiske og politiske spørgsmål i tæt samarbejde med Sundheds- og Kirkeministeriets departement

Du vil få et selvstændigt ansvar for at drive sagerne frem, navigere i et komplekst interessentlandskab og sikre robuste regulatoriske og politiske løsninger.

Din hverdag hos os

Du bliver en del af sektionen Eksternt Samarbejde og Koordinering i Enhed for Medicinsk Udstyr, som spiller en central rolle i at sikre fremdrift og sammenhæng i komplekse opgaver på tværs af aktører, myndigheder og EU. Vi arbejder med koordinering, projektledelse og interessenthåndtering – fra samarbejde med styrelser, regioner og brancheorganisationer til deltagelse i europæiske og internationale samarbejder. Samtidig har vi ansvar for designering og overvågning af bemyndigede organer samt en række centrale driftsopgaver, herunder sekretariatsbetjening af Nævnet for Sundhedsapps og Udvalget for Medicinsk Udstyr, og vi har en tæt og løbende betjening af Sundheds- og Kirkeministeriets departement.

Som ny medarbejder bliver du hurtigt en del af opgaveløsningen og får ansvar for egne sager i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder. Du får en grundig introduktion til området og vores arbejdsprocesser, og vi prioriterer faglig sparring og videndeling, så du får et godt fundament fra start.

Hverdagen er varieret og præget af skiftende opgaver og løbende prioritering. Samtidig har vi et åbent, tillidsfuldt og uformelt arbejdsmiljø med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og lægger vægt på, at der også er plads til dialog og uformel sparring i en til tider travl hverdag.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Uddannelse:

  • Cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse

Erfaring:

  • Grundet sagernes kompleksitet søges en kandidat med solid erfaring fra centraladministrationen, fx departement, styrelse eller Danske Regioner

  • Erfaring med politiske processer og håndtering af politisk følsomme sager

  • Erfaring med tværgående koordinering og interessenthåndtering


Personlige kvalifikationer:

  • Stærk politisk forståelse og sikker dømmekraft

  • Strategisk tænkende og god til at skabe overblik

  • Selvstændig og robust i komplekse processer

  • Dygtig til at skabe samarbejde og fremdrift

  • Klar og præcis i både mundtlig og skriftlig formidling

Vi tilbyder:

  • En central rolle i komplekse og samfundsvigtige politiske dagsordener

  • Mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesser nationalt og i EU

  • Rammer der understøtter fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde, en aktiv medarbejderforening, motionsrum og meget andet

  • Et stærkt fagligt miljø med gode kolleger og en uformel kultur


Om Enhed for Medicinsk Udstyr

Lægemiddelstyrelsens Enhed for Medicinsk Udstyr har myndighedsansvaret for at overvåge sikkerheden af medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra det først afprøves i sundhedsvæsenet og til det tages af markedet. I enheden behandler vi bl.a. hændelsesindberetninger, giver tilladelse til kliniske afprøvninger, fører tilsyn med bemyndigede organer, udfører inspektioner af virksomheder og foretager markedsovervågning af medicinsk udstyr.

Medicinsk udstyr er reguleret af to EU-forordninger (MDR og IVDR), der finder direkte anvendelse i Danmark - begge lovgivninger er lige nu under revision i EU. Vi er med til at udarbejde europæiske retningslinjer på området og arbejder for at være drivende i EU på temaer som kunstig intelligens i medicinsk udstyr, klima og miljø samt skabe samspil med horisontale EU-lovgivninger på området. Vi er omkring 50 medarbejdere, herunder 6 studerende, som har fokus på høj faglighed, samarbejde og trivsel.


Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten eller anden gældende overenskomst, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Stine Jønson på 93518732.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 33 og 34.

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Jurist med interesse for regulering af pengeinstitutter

Vil du arbejde med et område, der har betydning for hele samfundet? Pengeinstitutterne har en central rolle i samfundet, og du kan være med til at implementere og fortolke reguleringen på området. Du bliver samtidig en del af et kontor med et godt sammenhold og kollegaer som hjælper hinanden til at gøre en forskel.

Jobbet
En kollega i vores juridiske team har valgt at prøve kræfter med andre spændende opgaver i huset. Derfor er der nu mulighed for, at du kan blive en del af teamet.

Du bliver en del af et team på fire, som udarbejder og fortolker lovgivning på pengeinstitutområdet. Vi understøtter kollegaer i kontoret og resten af Finanstilsynet samt vejleder og træffer afgørelser overfor pengeinstitutterne.

Teamet har en bred vifte af opgaver i relation til pengeinstitutter, filialer af udenlandske institutter og grænseoverskridende virksomhed. Teamet har bl.a. ansvaret for reglerne om tilladelse som pengeinstitut, ulovlig pengeinstitutvirksomhed, fusioner samt genopretning og krisehåndtering af pengeinstitutter.

Du vil være med til løbende at opdatere lovgivningen på pengeinstitutområdet, så du har mulighed for at få et indgående kendskab til de særlige regler, der er for pengeinstitutter samt unik indsigt i den finansielle sektor generelt.

Der vil være mulighed for at deltage i internationale arbejdsgrupper, hvilket kan medføre enkelte rejsedage i løbet af året.

Vi arbejder i kontoret med komplekse og interessante juridiske og økonomiske problemstillinger, som har stor samfundsmæssig betydning. Hverdagen er præget af godt humør og samarbejde om at løse de vigtige opgaver, vi har. Vi forventer, at du vil bidrage til den gode og uformelle stemning i kontoret.

Om dig
Du skal være cand.jur. eller cand.merc.jur. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling og lovgivningsarbejde fra en anden offentlig myndighed eller erfaring fra den finansielle sektor.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med både udarbejdelse af lovgivning og sagsbehandling
  • kan sætte dig ind i komplekse områder, finde og løse de relevante problemstillinger
  • evner at omsætte dine juridiske vurderinger til et let forståeligt sprog
  • kan arbejde selvstændigt og gerne påtager dig et ansvar
  • har en åben og positiv tilgang til opgaverne og ikke er bange for at stille spørgsmål
  • vil være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi tilbyder et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du går på arbejde. Du vil få kompetente kolleger i et miljø, hvor vi vægter den gode stemning i kontoret højt, herunder ved sociale tiltag i kontoret såvel som i huset. Som nyansat vil du blive taget godt i mod og dine kolleger står klar til at sparre med dig om dine nye opgaver.

Vi har en kantine, og vi prioriterer at spise frokost sammen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som byder på fredagsbarer, fester, bordfodboldturneringer m.v. Du kan også blive en del af Finanstilsynets strikke-, vin-, fodbold-, badminton- og/eller løbeklub.

Som medarbejder i Finanstilsynet får du desuden adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, massageordning og renseriordning.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ri Kaarup på tlf. 41 93 35 66 / rk@ftnet.dk. eller vicekontorchef Marianne Bagger Hallas på tlf. 61 82 88 08 / mabh@ftnet.dk.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest 16. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 35 og 36. I den forbindelse vil der blive anvendt test.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

FINANSTILSYNET

Århusgade 110 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 7 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Iben Schulin

913370801

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling