WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

Psykiatrisk Center Amager

Erfaren ledelseskonsulent til Psykiatrisk Center Amager

København

Har du lyst til og interesse for at arbejde med at gøre vores Psykiatriske center endnu bedre i et tæt samarbejde med ledelsen af centeret?

Vi søger en erfaren ledelseskonsulent, som kan understøtte centerledelsen, afsnitslederne og løbende drive en række projekter.

I denne stilling vil du både være i tæt dialog med centrets øverste ledelse og komme tæt på den kliniske drift i dagligdagen. Du vil være en nøglespiller i centrets udvikling.

Vi har brug for en AC-konsulent, som kan løse mange forskellige typer af opgaver lige fra understøttelse af centerledelsen, til selvstændig projektledelse af forskellige projekter, der spænder over kostudvalg til projektstyring af større byggeprojekter.

Psykiatrisk Center Amager

På PCA har vi 9 døgnafsnit, 8 ambulante afsnit og ca. 650 medarbejder. Fordelt på 3 matrikler på Amager og Vesterbro. Dine opgaver vil primært være på Digevej 110 på Amager.

Du indgår i en administrativ afdeling bestående af ca. 15 medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Administrationen varetager opgaver inden for sekretariatsbetjening, økonomi, vagtplanlægning, indkøb og HR. Du refererer til administrationschefen.

Dine kompetencer og kvalifikationer

Vi søger en konsulent, der har stærke projektleder kompetencer, og meget gerne indgående kendskab til psykiatrien.

Du får en vigtig rolle ift. at understøtte centerledelsen på centret, og rådgive og sparre med ledere og kollegaer på tværs i organisationen, herunder f.eks. at analysere og udarbejde beslutningsgrundlag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i administrationen og samtidig med, at du også vil få ansvar for egne opgaver, som vil være både drifts- og udviklingsopgaver.

Dine opgaver

I denne stilling er du en central medarbejder i centeret, derfor vil dine opgaver løbende kunne ændre sig alt efter hvilke nye opgaver som opstår. Din opgave portefølje vil blandt andet bestå af:

  • Sekretariatsbetjening af centerledelsen, herunder at udarbejde mødemateriale, tage referater og følge op på beslutninger fra møderne. I denne rolle er det vigtigt, at du kan udfordre centerledelsen på løsninger og processer
  • Projektleder på bygnings- og driftsopgaver, ofte i et samarbejde med Center for Ejendomme
  • Understøtte implementering af nye initiativer på centeret
  • Understøtte forskningsområdet
  • Sekretariatsbetjening af kursusudvalg
  • Sekretariatsbetjening af kostudvalg
Vores forventninger til dig

Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig, proaktiv og opsøgende. Det falder dig naturligt at følge opgaverne til dørs, i tæt dialog med dine samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med sygehusvæsnet
  • er i stand til at være meget selvstændig i din opgaveløsning
  • er fleksibel, imødekommende og god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • har erfaring med Excel og Powerpoint
  • er tydelig og vedholden og signalerer samtidig åbenhed, lydhørhed og vilje til dialog
  • Har stærke analytiske evner og kan lide at løse komplekse opgaver
  • Har god forståelse for organisatoriske processer
  • Er struktureret, detaljeorienteret og her en høj grad af ansvarsfølelse
  • Har gennemslagskraft, er handlingsorienteret og samtidig vedholdende og tålmodig
  • Er god til at formilde både skriftligt og mundtligt
Derfor skal du være vores nye ledelseskonsulent

  • Du har her chancen for at gøre en kæmpe forskel på et travlt akutpsykiatrisk center, hvor ingen dage er ens.
  • Du får både et stort ansvar og store frihedsgrader i dit arbejde, og du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre faggrupper, samt ledere på centeret.
  • Du bliver en del af et center i rivende udvikling og med store ambitioner i forhold til faglig kvalitet, forskning og samarbejde med civilsamfundet.
Vi er en afdeling med en uformel omgangstone, højt tempo og med fleksible vilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i gennemsnit og er til besættelse pr. 1. februar 2026

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. .

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Rasmus Bremer på tlf. 20 53 03 06,

Ansøgningsfristen er den 4. december 2025.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og de sidste bliver afholdt senest den 8. december, så hold øje med din indbakke.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kløverskolerne Karise Skole

Karise Skole - en del af 5-Kløverskolerne søger lærere

Faxe

Karise Skole søger to matematiklærere – til vores indskoling og mellemtrin. Derudover er vi også interesserede i kompetencer inden for engelsk, svømning og IT.

Vi kan tilbyde:

En skole beliggende midt i skøn natur omgivet af store grønne områder. Vi har 230 elever og 30 dedikerede medarbejdere, fordelt på både skole og SFO. Karise Skole ligger i Faxe kommune Karise Skole er en del af 5-Kløverskolerne, som i alt består af 5 matrikler med ca. 1000 børn.

Derudover tilbyder vi:

  • Engageret og kompetente kolleger der prioriterer et tæt sammenhold og ser forskellighed som en styrke.
  • En skolekultur, hvor didaktik, relationsdannelse og klasserumsledelse er hjørnesten i vores fælles pædagogiske tilgang.
  • En udviklingsorienteret skole, der giver mulighed for spændende pædagogik – inde såvel som ude.
  • En motiveret elevgruppe i et undervisningsmiljø præget af tryghed, trivsel og lyst til at lære.
  • En forældregruppe, der bakker op om skolen
  • En velrenommeret skole med en god læringskultur
  • At du bliver en del af et ambitiøst skolevæsen i Faxe Kommune, der stiller store faglige krav og samtidig åbner muligheder for udvikling.
  • Mentorordning til alle nyansatte og lavt undervisningstimetal til nyuddannede (max 23 ugentlige lektioner)
Du:

  • Brænder for at undervise i indskolingen og mellemtrinnet og ønsker at være klasselærer.
  • Lægger vægt på samarbejdet med skolens øvrige lærere.
  • Er i besiddelse af en naturlig autoritet, faglig kreativitet og nysgerrighed.
  • Er stærk indenfor klasserumsledelse, relations arbejde og har øje for inklusion.
  • Er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde i selvstyrende teams.
  • Er engageret, ambitiøs og gerne eksperimenterende i arbejdet med undervisning, læring og trivsel.
  • Er imødekommende og anerkendende i tilgangen til elever og forældre.
  • Er rummelig og omsorgsfuld, med jordforbindelsen i orden.
Om stillingen

Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1.februar 2026. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, kan du kontakte Viceskoleleder Nikolai Schou på tlf. 24 45 43 74 eller mail: nscho@faxekommune.dk eller skoleleder Brian Venneberg på tlf. 41 19 20 32 mail: venne@faxekommune.dk.

Ansøgning:

Skal vi være din nye arbejdsplads, så skal vi have din ansøgning senest søndag d.7. december 2025. Sammen med din ansøgning skal du også sende os dit uddannelsesbevis, CV og kopi af relevante bilag. Ansøgningsprocessen er elektronisk. Vi har samtaler onsdag d.10. december 2025 fra kl.16.00. Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DOF Lumsås Aftenskole

Underviser i madlavning vegetarisk kost

Odsherred

Vi søger en underviser ca. 3 timer om ugen. Du skal undervise i vegetarisk madlavning på Højby Skole.

Vi forventer at du er mødestabil og har lyst og en god energi som skaber glæde og lyst til at deltagerne kommer igen.

Løn efter gældende regler

Vores lille aftenskole er under udvikling og derfor har vi taget dette tiltag,

Skulle dette have vagt din interesse så kontakt os.

Tina Mechernsee

Lumsås Aftenskole

tlf: 30330288

info@doflumsaasaftenskole.dk

https://www.doflumsaasaftenskole.dk/

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børn og Unge

Lærer til modtageklasserne

Skanderborg

Vi søger en lærer til ukraineopgaven i modtageklasserne, som pt. er geografisk placeret på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg Kommune. Stillingen er på 37 timer om ugen, den er opgaverelateret og dermed midlertidig. Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. marts 2026.

Om stillingen
Som lærer i denne stilling skal du undervise i dansk og/eller i matematik samt et eller flere fag fra folkeskolens fagrække. Al undervisning skal have et særligt fokus på sproglig udvikling.

I modtageklasserne arbejder vi som i hele skolefællesskabet i Skanderborg Kommune med Skanderborg Kommunes Børne- og Ungepolitik som udgangspunkt for vores tilgang til trivsel og læring.

I tæt samarbejde med dine kolleger forventes du at bidrage konstruktivt til forældresamarbejdet, tage gårdvagter, dække interne vikartimer og følge de yngste elever til Mallinggård SFO. Du bliver en del af et team, hvor undervisningen tilrettelægges tværfagligt, temabaseret og co-teachinginspireret.

I modtageklasserne går der i øjeblikket elever i alderen 6-14 år med forskellig nationalitet og skolebaggrund. Derfor er det afgørende, at du evner høj grad af undervisningsdifferentiering og kan se de enkelte elevers ressourcer.

Da elever løbende optages og udsluses til almene danske klasser, skal du trives i en omskiftelig hverdag og være klar til at håndtere løbende ændringer i elevgruppen.

Bemærk, at modtageklassernes placering ikke er fast, hvilket betyder, at din arbejdsplads kan blive flyttet til en anden lokation i kommunen.

Vi tilbyder bl.a. følgende
  • et alsidigt job med en yderst meningsfuld hverdag
  • et job, hvor du bidrager til, at elever kan komme bedst muligt videre
  • et tæt samarbejde i et team med engagerede kolleger
  • et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor medbestemmelse vægtes højt
  • et job, hvor du får kendskab til mange forskellige samarbejdspartnere og forældregrupper

Dine kompetencer og personlige egenskaber
Vi forventer, at du
  • er læreruddannet
  • har erfaring med eller lyst til at undervise i dansk og/eller i matematik samt et eller flere fag i folkeskolens fagrække – og med sproglig udvikling som særligt fokus
  • værdsætter samarbejde og aktivt bidrager til både undervisning og øvrige lærerrelaterede opgaver
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • kan påtage dig vikartimer ved behov
  • bidrager engageret og positivt
  • er indstillet på at hjælpe med elevernes opstart i SFO
  • har erfaring med eller motivation for at arbejde med mangfoldige og sårbare børn og familier

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse senest den 1. marts 2026.
Stillingen er opgaverelateret, hvilket betyder, at den er midlertidig.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomster på området.

Hvis du vil vide mere
Du kan få mere information om stillingen ved at henvende dig til Signe Kragelund Thomsen, telefon 27 24 08 04 eller mail: Signe.Kragelund@skanderborg.dk

Frist
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag senest den 3. januar 2026 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 21. januar 2026.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Det dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ølandhus Private Specialskole

Lærer søges til Ølandhus Behandlings- og specialskole

Jammerbugt

Vil du være lærer og skabe meningsfuld læring for elever med særlige behov?

Så er Ølandhus Behandlings- og Specialskole stedet for dig. Hos os er ingen dage ens – og det er netop det, der gør arbejdet spændende! Her møder du børn og unge med særlige behov, som har brug for faglig udfordring, trygge rammer og voksne, der ser dem og deres potentiale. Som lærer hos os bliver du en del af et varmt og tværfagligt team, hvor faglighed, kreativitet og godt humør går hånd i hånd.
 

Undervis med hjerte, hænder og hoved

Vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel, uanset om du er nyuddannet, erfaren eller midt imellem. Du motiveres af at tilpasse undervisningen, så hver enkelt elev kan opleve mestring og succes.

Vores elever er børn og unge med særlige behov, bl.a. inden for indlæring, koncentration, selvværd, kognitive og sociale evner samt følelsesmæssig regulering. Vi har plads til 21 elever fra 0.–10. klasse og samarbejder med en lokal folkeskole om bl.a. afgangsprøver i 9. og 10. klasse.

Som lærer hos os:

  • Er du læreruddannet – enten med linjefag i dansk og/eller engelsk (fysik er en bonus)

  • Har du nysgerrighed på elevernes behov og interesse for specialbørns udfordringer

  • Kan du bruge metoden KRAP, eller er villig til at lære den, til at støtte elevernes sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling

  • Skaber du struktur, tryghed og forudsigelighed i elevernes hverdag

  • Har du både hjerte og faglighed med i din undervisning

  • Møder du elever og pårørende med anerkendelse, empati og respekt

  • Er du en holdspiller med tålmodighed, robusthed og et positivt mindset

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra specialområdet og erfaring med/kendskab til Folkeskoleloven

  • Har erfaring med prøveafholdelse, da der vil være mulighed for at blive prøveansvarlig

Læring, trivsel og fællesskab i praksis

På Ølandhus Behandlings- og Specialskole ser vi på hvert barn som unikt og tager udgangspunkt i deres egne ressourcer og potentialer. Her skal eleverne opleve at lykkes, både fagligt og socialt. Vi kombinerer musiske, praktiske og bevægelsesbaserede aktiviteter med klassiske skolefag, så læring bliver levende og sanselig.

Eksempler på vores kreative initiativer:

  • ”Hit med sangen”: Dansk, engelsk og musik smelter sammen i sang og tekstforståelse

  • Udeskole: Fag som biologi, matematik og natur/teknologi kombineres i endagsture ud af huset

  • Ansvarsområder til eleverne, så de mærker, at de er nødvendige for fællesskabet

Hos os er struktur, tydelighed og kreativitet ikke modsætninger – de er forudsætninger. Vi tilrettelægger undervisningen med klare rammer, visuelt understøttede aktiviteter og varierede læringsformer, så hver elev får de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Dit nye team

Du bliver en del af et team på 8 fagligt stærke profiler, der supplerer og hjælper hinanden med at skabe individuelt tilpassede forløb til hver enkelt elev. Teamet tæller uddannede folkeskolelærere, specialpædagoger, musikterapeut samt en bager som toppen af kransekagen. 

Tværfaglighed er et omdrejningspunkt for Ølandhus’ arbejde, og alle er derfor åbne for nye input og muligheder. Dagligdagen er kendetegnet ved stort engagement, fællesskab og interesse i hinandens ve og vel både som fagpersoner og mennesker. Hver dag er præget af godt humør og masser af grin. Skolen er ganske enkelt et rart sted at være og arbejde. Du kan også læse mere her.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Vi vil gøre dig opmærksom på at vi, i et eventuelt ansættelsesforløb, indhenter både straffe- og børneattest, som er en forudsætning for at stillingen kan besættes.

Yderligere oplysninger

Vi holder løbende samtaler, så hvis jobbet har fanget din interesse, skynd dig at ansøge allerede i dag. Du søger jobbet ved at besvare vores screeningsspørgsmål og vedhæfte dit CV.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Thomas Hoe Larsen på thl@olandhus.dk eller områdechef, Andreas Nørskou Overgaard på 81 77 85 07 . 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Engelsk-, dansk- og kulturfagslærer til Dybkærskolen

Silkeborg

- snarest muligt til tidsbegrænset stilling

Brænder du for at udvikle din undervisning i tæt samarbejde med kolleger? Er du optaget af at skabe en spændende og meningsfuld dag for alle elever - så er det måske dig vi står og mangler.

Om jobbet:
På grund af længerevarende fravær er vi på udkig efter en dygtig lærer, der snarest muligt og frem til sommerferien kan undervise udskolingens elever i engelsk, dansk og kulturfag. Konkret skal du kunne se dig selv gå ind i et skema, der ved vikariatets begyndelse primært vil indeholde engelsk og co-teaching i dansk, og som i februar også vil indeholde undervisning i dansk og kulturfag. Andre fag og funktioner kan også blive aktuelle – vi glæder os til at høre om, hvilke kompetencer du kommer med.

Vi ønsker, at du:

  • Enten har erfaring med, eller har lyst til at arbejde med udvikling og implementering af projektbaseret læring
  • Ser det tætte samarbejde i teams og afdeling som en forudsætning for at kunne lykkes i den daglige praksis
  • Er et engageret og nysgerrigt menneske med empati og et stort hjerte for alle børns kreativitet, læring og trivsel
  • Har faglig, pædagogisk og didaktisk forstand og har mod på at være nysgerrig og undrende sammen med eleverne
  • Har fokus på elevernes potentialer, og ser det som din vigtigste opgave at hjælpe dem med at bruge disse - og at du er klar til at gå de ekstra skridt for dem
  • Ser vigtigheden i et tæt samarbejde med skolens forældre
  • Har gode samarbejdsevner, styr på din klasserumsledelse, samt lyst til at medvirke til at udvikle kreative løsninger på en skole i udvikling

Vi tilbyder:

  • En skole, hvor værdierne Faglighed, Fællesskab, Nysgerrighed og Glæde er i centrum og danner grundlaget for vores pædagogisk grundlag, hvor vi tror på, at alle børn kan og vil
  • En skole, hvor vi gør os umage for at give alle børn både deltagelses- og bidragsmuligheder – og derfor tør gå nye veje
  • En skole, hvor det pædagogiske personale arbejder tæt sammen i teams om elevernes læring og trivsel
  • Et spændende og levende miljø med en masse skønne elever og forældre, som bakker op om skolen
  • En inkluderende arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar, og hvor målet er, at ingen skal stå alene med opgaven

Stillingen er på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Om os:
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med ca. 680 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse.

Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.

Vi er for snart 2 år siden flyttet ind på vores helt nybyggede skole, hvor projektbaseret læring udgør vores pædagogiske og didaktiske ståsted. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv ind i den rejse, vi er startet på, hvor et tæt kollegialt samarbejde og masser af tværfaglige idéer blomstrer og bliver til virkelighed.

Vi er cirka 80 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole, hvor man arbejder tæt sammen i årgangsteam.

Læs mere om os på: dybkaerskolen.aula.dk

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte udskolingsleder Janne Højrup Nielsen på tlf. 2179 5123 eller skoleleder Mette Krogslund på tlf. 2461 5295.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Udbudskonsulent - Vil du være med til at skabe fremtidens indkøb i Region Østdanmark?

Roskilde

Koncern Indkøb i Region Sjælland søger en engageret og struktureret udbudskonsulent. Vi står over for en spændende udvikling, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden danner Region Østdanmark. Det giver nye muligheder for at udvikle vores processer, samarbejder og arbejdsgange – og du kan være med til at skabe det nye Øst.

Om os

Du bliver en del af Koncern Indkøb, som varetager indkøb, udbud og kontraktstyring for hele Region Sjælland. Vi arbejder med udbud af produkter, der anvendes tæt på patientbehandlingen – alt fra sterile engangsartikler til mere specialiserede forbrugsvarer og Patient- og borgerrettede ydelser.

Vi samarbejder tæt med de øvrige regioner om fælles udbud og udvikling af nye løsninger, og du vil derfor få en bred kontaktflade og indsigt i tværregionalt samarbejde.

Vi er et fagligt stærkt og dynamisk team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør er i fokus. Vi har en hverdag med mange interessenter og høj kompleksitet – og vi hjælper hinanden med at finde løsninger, der skaber værdi for både patienter, personale og regionen.

Dine opgaver

Som udbudskonsulent bliver du ansvarlig for at gennemføre og kvalitetssikre udbud i tæt samarbejde med kollegaer, fagpersoner og juridiske rådgivere.

Dine primære opgaver vil være at:
• planlægge, gennemføre og afslutte udbud efter Udbudsloven
• udarbejde udbudsmateriale.
• samarbejde med kliniske eksperter og omsætte behov til konkrete udbud
• sikre, at kontrakterne skaber værdi og understøtter vores bæredygtige indkøbsstrategi
• deltage i udviklingen af processer og værktøjer frem mod Region Østdanmark

Om dig

Vi forestiller os, at du:
• har erfaring med offentlige udbud eller lyst til at opbygge den
• kan bevare overblikket i komplekse processer og trives med ansvar
• arbejder struktureret og har sans for detaljer og kvalitet
• er nysgerrig, samarbejdende og trives i en dynamisk hverdag
• formulerer dig klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt

En relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx cand.merc.jur., cand.scient.pol., professionsbachelor eller lignende) er en fordel – men din tilgang, struktur og evne til at navigere i udbudsprocesser vægter højt.

Vi tilbyder

· en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med stor faglig bredde

· et stærkt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kollegaer

· mulighed for at præge udviklingen af Region Østdanmark

· hjemmearbejdsdag hver fredag og fleksible arbejdsvilkår

· sociale arrangementer

· tæt samarbejde med kollegaer i de øvrige regioner om fælles udbud og udviklingsprojekter

· fokus på trivsel, læring og balance mellem faglighed og fleksibilitet

Vil du være med?

Send din ansøgning og CV via Region Sjællands jobportal senest 1. december 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Nadia Ryding
Chef – Kontrakter & Bæredygtighed / Kliniske Forbrugsvarer
Mail: nary@regionsjaelland.dk
Telefon: +45 23 11 97 06

Region Sjælland – Vi gør en forskel sammen.
Vi er på vej mod Region Østdanmark – og vi glæder os til at skabe det sammen med dig.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

INTERNATIONAL COMMUNICATION A/S

Freelance japanskunderviser til Kolding

Kolding

Japanskunderviser til Kolding

Freelanceunderviser søges til eneundervisning i japansk
Er du passioneret for japansk sprog og kultur, og har du erfaring med at undervise voksne? Vi søger en engageret og kompetent underviser til eneundervisning i japansk på begynder niveau.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med undervisning af voksne

  • Er dygtig til at formidle sproget på en engagerende og effektiv måde

  • Har en god forståelse for japansk kultur og kan relatere det til undervisningen

  • Er tålmodig, positiv og god til at skabe tillid og motivation

  • Er fleksibel, smilende og møder dine kursister i øjenhøjde.

Vi tilbyder:

  • En fleksibel og selvstændig arbejdsdag, hvor du selv kan planlægge din tid.

  • Muligheden for at blive en del af et anerkendt sprogkursusfirma, der prioriterer kvalitet og engagement højt.

Er du vores nye underviser?
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til jobcv@intcom.dk
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os.

Om os:
International Communication A/S er en landsdækkende sprogkursusvirksomhed, der tilbyder sprogundervisning på højt niveau til både private og erhvervslivet. Vi er stolte af at kunne tilbyde skræddersyede kurser, der understøtter vores kunders udvikling og mål.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Specialkompetence Holstebro

Dygtig lærer til afd. Ellebæk - Specialkompetence Holstebro

Holstebro

Interesserer du dig for specialpædagogik, herunder særligt autismeområdet, og brænder du for arbejdet med elever, der går i 4.-7. klasse?
Så har vi en skole, hvor samarbejde, nysgerrighed og den anerkendende tilgang til eleverne er i højsædet. Motivation og mening for vores elever er ofte båret af særlige interesseområder og faglige styrker, her spiller personalets helt særlige tilgang en central rolle.
Vi søger en lærer med høj faglighed samt specialpædagogisk interesse og/eller erfaring.

Der er tale om en stilling på 37 timer med opstart den 1. februar 2026.

Hverdagen på Ellebæk
Hverdagen for elever på afd. Ellebæk er tilrettelagt med fagligt indhold i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Det vil sige fagdelte lektioner i kombination med arbejde med personlige og sociale kompetencer og færdigheder – livsduelighed.
Fælles for eleverne er, at de har vanskeligheder inden for autismespektret og et kognitivt niveau inden for normalområdet. Dagligdagen er derfor præget af en autismespecifik specialpædagogisk tilgang til eleverne og fællesskaberne, hvor nysgerrighed og sparring danner udgangspunkt for den daglige praksis.

Vi forventer, at du
  • trives med at arbejde med nogle af de mest sårbare elever i Holstebro kommune
  • har et godt humør og ønsker at deltage og bidrage til et godt kollegafællesskab
  • er et psykisk robust og afbalanceret menneske, der besidder et stærkt blik for samarbejde
  • påtager dig ansvaret for, at relationen lykkes – såvel voksen-barn som barn-barn relationen
  • tager ansvar for, at elevens dag bliver tilrettelagt så struktureret, forudsigeligt og overskueligt, at elevens muligheder for at deltage optimeres
  • er i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene
  • er i stand til at agere i et miljø, hvor hverdagen for den voksne kan være uforudsigelig og omskiftelig
  • ønsker at samarbejde tværfagligt såvel internt med skolens øvrige faggrupper herunder pædagoger, vejledere og terapeuter som eksternt, hvor blandt andre Familiesektionen, Videnscentret samt UU er vores gode samarbejdspartnere.

Om Specialkompetence Holstebro
Vi er organiseret i afdelingerne Ellebæk, Vingehøj, Nørreland og Storå. Hver afdeling med sit speciale. Samlet laver vi skole for ca. 276 børn med vidtgående støttebehov. Kollegialt er vi godt og vel 150 medarbejdere – heraf ca. 42 på Ellebæk.
Vores afdelinger er organiseret i trin og hver afdeling har eget SFO tilbud til eleverne. Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams med en høj grad af fælles opgaveløsning med stor indflydelse på rammer og indhold.
Du kan også læse om os på adressen www.specialkompetence.holstebro.dk

Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt fast, der vil også være mulighed for vikariat.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 11. december 2025 kl. 08.00.
Der vil være ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
kan du få ved at henvende dig til viceskoleleder Rasmus O. Andersen på telefon 96 11 53 80 eller pædagogisk leder Tina Tønnesen på telefon 96 11 53 83.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Uddannelsesvejleder med fokus på sårbare unge og erhvervsliv

Odense

Vil du gøre en forskel for unge fra grundskolen og op til det 25. år, og har du et særligt fokus på sårbare unge og nyankomne, der taler lidt eller intet dansk? Trives du i en varieret hverdag, hvor du både vejleder i klasselokalet, støtter sårbare unge og samarbejder med virksomheder om erhvervspraktik og juniormesterlære? Har du solide vejledningskompetencer og erfaring med både grundskolevejledning og unge med manglende trivsel?

Så er det måske dig, vi søger som ny kollega i UU Odense.

Om jobbet
I denne vejlederstilling får du en vigtig rolle i det tværgående samarbejde med grundskoler, FGU, virksomheder, integrationsområdet og social- og beskæftigelsesindsatser. Vi er fælles om de unge – kun gennem samarbejde kan vi lykkes med at tegne en realistisk og motiverende vej mod uddannelse og job. Stillingen omfatter både grundskolevejledning og ungevejledning. Du skal kunne strukturere din egen arbejdstid på flere arbejdspladser, navigere selvstændigt i samarbejdet og tage ansvar for de unge, du vejleder. Samtidig forventer vi, at du engagerer dig i det faglige fællesskab og bidrager aktivt til udviklingen af vores vejlederpraksis. Du skal ikke kunne alt, men have erfaring med noget og en vilje til at lære det sidste.

Du vil bl.a. arbejde med:
  • Vejledning i 7.-9. klasse på en større folkeskole og en privatskole
  • Vejledningsaktiviteter i Erhvervstanken og samarbejde med virksomheder.
  • Vejledning på et visiteret skoletilbud for unge fra 7.-10. klasse med udfordringer med trivsel og skoleparathed.
  • Vejledning af nyankomne unge med begrænset danskkundskab
  • Tværgående ungevejledning op til det 25. år
Du bliver en central aktør i at koordinere indsatser for unge i udsatte positioner i tæt samarbejde med andre fagpersoner.

Som UU-vejleder spiller du en vigtig rolle i samarbejdet med forældre og de unges netværk. Forældresamarbejdet er ofte afgørende for at skabe tryghed og fælles retning – især når det handler om unge i udsatte positioner eller med en anden sproglig og kulturel baggrund.

I Erhvervstanken arbejder vejlederne med at give unge indsigt i de mange muligheder med en erhvervsuddannelse. Her kombineres digitale og analoge oplevelser, hvor elever gennem interaktive missioner får viden om over 100 erhvervsuddannelser. Formålet er at styrke interessen for erhvervsuddannelser og vise de mange veje til job og karriere.

Det kommende år skal Erhvervstanken flytte og det giver anledning til at undersøge nye udviklingsmuligheder. Du har lyst til at bidrage til videreudviklingen af Erhvervs Tanken og blive en vigtig del af udviklingen og afholdelsen af aktiviteter i Erhvervstanken – både i samarbejde med skoler og virksomheder.

Vi tilbyder
I UU Odense tror vi på, at alle unge har potentiale og ret til en meningsfuld fremtid. Vi arbejder ressourcefokuseret, anerkendende og i tæt samarbejde med både unge, forældre og samarbejdspartnere.

Vi er 17 vejledere med forskellige baggrunde og kompetencer – samlet af en stærk faglig kultur og en fælles forståelse for vejledningens betydning. Hos os er sparring, faglig udvikling og arbejdsglæde nøgleord i hverdagen. UU Odense er en del af Uddannelsesområde 1 i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Vi har stærke samarbejdsrelationer til grundskolerne og til Børne- og Ungeforvaltningen, og vi følger de unge op til det 25. år. Vores team er kendetegnet ved høj tilgængelighed, fleksibilitet og bred faglighed – med vejlederuddannelsen som fælles fundament.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes og bæres i fællesskab. Derfor investerer vi i relationer, refleksion og fælles udvikling af vores vejlederfaglighed.

Om dig
Du har en relevant erhvervsfaglig eller professionsbacheloruddannelse samt erfaring med vejledning i en kommune eller fra en uddannelsesinstitution.

Faglige kompetencer:
  • Du har (eller er i gang med) vejlederuddannelsen
  • Du har erfaring med vejledning i grundskolen og med unge i sårbare positioner
  • Du har særlig interesse for at støtte nyankomne unge med en anden sproglig og kulturel baggrund
  • Du arbejder relations- og ressourceorienteret og mestrer tværfagligt samarbejde
  • Du kan bevare overblikket og håndtere mange opgaver og samarbejdsrelationer samtidig
Personlige kompetencer:
  • Du møder de unge med anerkendelse og respekt
  • Du tager ansvar, er proaktiv og vedholdende i samarbejdet og opgaveløsningen
  • Du er positiv, imødekommende og en god kollega
Send din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, der gør en forskel for unge i Odense!

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte afdelingsleder Line Brinch Jepsen på lbjep@odense.dk eller tlf. 23 81 61 13 for yderligere information om stillingen.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 2. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 5. december 2025 og mandag den 8. december 2025. Vi gør opmærksom på, at der i rekrutteringsforløbet kan indgå løsning af case og indhentning af referencer.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

INTERNATIONAL COMMUNICATION A/S

Freelance franskunderviser til Middelfart

Middelfart

Franskunderviser til Middelfart

Freelanceunderviser søges til eneundervisning i fransk
Er du passioneret omkring det franske sprog og kultur, og har du erfaring med at undervise voksne.
Vi søger en engageret og kompetent freelanceunderviser til eneundervisning i fransk, 2 timer om ugen mandag formiddage.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med undervisning af voksne

  • Er dygtig til at formidle sproget på en engagerende og effektiv måde

  • Har en god forståelse for fransk kultur og kan relatere det til undervisningen

  • Er tålmodig, positiv og god til at skabe tillid og motivation

  • Er fleksibel, smilende og møder dine kursister i øjenhøjde.

Vi tilbyder:

  • En fleksibel og selvstændig arbejdsdag, hvor du selv kan planlægge din tid.

  • Muligheden for at blive en del af et anerkendt sprogkursusfirma, der prioriterer kvalitet og engagement højt.

Er du vores nye underviser?
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til jobcv@intcom.dk
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os.

Om os:
International Communication A/S er en landsdækkende sprogkursusvirksomhed, der tilbyder sprogundervisning på højt niveau til både private og erhvervslivet. Vi er stolte af at kunne tilbyde skræddersyede kurser, der understøtter vores kunders udvikling og mål.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling