WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

SANKT ANSGARS SKOLE

Indskolingsdansklærer søges til skole i hjertet af Nørrebro

København

Vi drømmer om at ansætte en lærer, der elsker at være klasselærer i indskolingen, og som har et hjerte, der banker for danskfaget.

Vi er en skole med udsyn, nærhed og stærke traditioner. Vi arbejder hver dag for at skabe en lille, tryg landsbyskole midt på den pulserende Nørrebrogade. Vi vægter en tryg hverdag og har mange traditioner, som vi værner om. Derudover elsker vi at udtrykke os kreativt gennem drama, kunst og musik.

I mere end 100 år har vi leveret god og tidssvarende undervisning med høj faglighed til børn på Nørrebro – alt sammen på et kristent katolsk grundlag. Vi har omkring 300 elever fordelt i to klasser på hvert trin fra 0.–9. klasse samt ca. 40 ansatte.

Vi søger en lærer:

·       der brænder for dansk i indskolingen

·       der er tydelig og arbejder bevidst med klasseledelse

·       der har et stort hjerte og kan rumme mange forskellige børn og deres historier

·       der ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde

·       der har lyst til at engagere sig i fællesskabet

Vi tilbyder:

·       en skole, hvor der ikke er langt fra idé til virkelighed – og hvor du kan sætte dit præg

·       en nærværende og tilgængelig ledelse

·       et mentorforløb

·       tid til det enkelte barn gennem en lav klassekvotient

·       en engageret forældregruppe, der bakker op om skolen

·       en hverdag præget af frihed og fleksibilitet – og ikke fuld tilstedeværelse

·       en 100% stilling (eller mindre efter ønske) med flere mulige fagkombinationer

·       ansættelse med start i begyndelsen af 2026

Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi afholder løbende samtaler.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rødby Skole

Rødby Skole søger en lærer på fuld tid

Lolland

Har du lyst til at arbejde på en skole med en god atmosfære? Og vil du gerne være en del af en arbejdsplads, hvor gensidig respekt og trivsel er overskriften for det gode samarbejde? Så er den her stilling måske noget for dig!

Rødby Skole søger en lærer på fuld tid

Hvis du meget gerne vil have en stilling på Rødby Skole, er her et par tips til, hvordan du kommer forrest i ansøgerfeltet, hvis du kan ? flere af nedenstående punkter af:
  • Du brænder for engelsk og matematik på trin 2 (6.-9. årg.)
  • Du er dygtig og nysgerrig på dine fag samt din profession
  • Du skaber gode læringsmiljøer med elevinddragelse og deltagelsesdidaktik i fokus
  • Du har gode relationskompetencer og en tydelig klasserumsledelse
Rødby Skole har 307 elever fordelt fra 0.-9. årgang, 54 medarbejdere samt tre ledere. Rødby Skole kombinerer udsyn og visioner med lokal forankring og engagement. Vores mål er at skabe en skole, hvor alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. For at det skal lykkes, har vi fokus på stærke læringsfællesskaber, en åben skole og god trivsel for både elever og ansatte.

På Rødby Skole står du ikke alene! Fra 0.-3. årgang er der som udgangspunkt to undervisere tilknyttet alle klasser i alle fag. Derudover er der flere steder prioriteret ekstra ressourcer i klasserne. Til at understøtte elevernes trivsel, er der sat ressourcer af til mellemformer. Vi arbejder med fordybelsesdage, og vi har en organisering, der tager udgangspunkt i trin 1 (0.-5. årg.) og trin 2 (6.-9.årg.).

Opkvalificering af kompetencer og teamsamarbejde er en naturlig del af arbejdslivet hos os.

Mere end en arbejdsplads

Som medarbejder på Rødby Skole bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor muligheden for at være med- og meningsskabende på udviklende initiativer er stor. Du bliver en del af vores tætte samarbejde på tværs af personalets faglige baggrunde, og du vil hurtigt mærke til vores gode arbejdsmiljø, fleksibilitet og attraktive udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på at se skolens fritids- og undervisningsdel i en sammenhæng og dermed skabe en god hverdag for alle børn og unge – dette understøttet af skolens Elevråd. Vi har desuden fokus på et godt og vedholdende samarbejde med vores forældregruppe.

Du bliver en del af en arbejdsplads med høj professionel kapital dvs.:
  • En arbejdsplads med høj grad af medinddragelse
  • En arbejdsplads i udvikling og med spændende udfordringer
  • Et velorganiseret trivselsarbejde i tæt samarbejde mellem skole og hjem
  • En social arbejdsplads med prioriteret teamtid, personaleforening og kollegial sparring

Vi forventer, at du som ansøger:
  • Er uddannet lærer og fagligt velfunderet
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og en aktiv aktør i et forpligtende teamsamarbejde
  • Er opsøgende og idérig samt åben for nye tiltag
  • Har viden om og mod på en inkluderende pædagogik
  • Kan prioritere og navigere i en travl hverdag med uforudsigelige og spændende udfordringer
  • Er lyttende og anerkendende i din kommunikation og tilgang til elever, forældre, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere
Få mere information om stillingen og/eller aftal tid til besøg på skolen ved at kontakte skoleleder Ole Frederiksen på tlf. 22 53 10 35.

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.

Gode muligheder i Lolland Kommune

Vi giver nyuddannede lærere to ekstra løntrin, de første fire år, og derudover tilbyder vi alle lærere fleksibel arbejdstid, hvor der som udgangspunkt er tilstedeværelse til undervisning, tilsyn og team- og personalemøder, mens placering af den individuelle forberedelse er op til den enkelte medarbejder.

Vi ønsker at hjælpe nyuddannede lærere med at komme godt fra start og støtter derfor med et eksternt mentorforløb, som kobler teori og praksis. Mentorforløbet indeholder tre workshops, fem coachingtimer med mentor, samt mulighed for netværk med andre nyuddannede lærere.

Ansøgningsproces

Vi ansætter løbende, så lyder ovenstående som noget for dig – SØG HURTIGST MULIGT!

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobcenter

Jobkonsulent til udsatte borgere i Hillerød Kommune

Hillerød

Vil du være med til at gøre en reel forskel for mennesker, der har brug for støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet? Brænder du for at motivere og skabe progression for borgere, så de får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab? Og trives du med både administrative og borgernære opgaver? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger to engagerede Jobkonsulenter, der både kan varetage myndighedsopgaver og agere som beskæftigelsesmentor for borgere, der har behov for en håndholdt indsats. Netop din indsats bliver afgørende for, at borgere får konkrete muligheder og håb om en fremtid med job eller uddannelse, og du skal derfor understøtte progression i deres forløb.

Hvorfor vælge os?
Som led i den kommende beskæftigelsesreform, er vi i Hillerød, gået i gang med at udvikle myndighedsrollen og dermed skabe den faglige frisættelse vi er stillet i udsigt – og den udviklingsrejse vil vi gerne have dig med på! Vi søger derfor to Jobkonsulenter til vores team, der arbejder med aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb.

I Hillerød Kommune sætter vi borgeren i centrum. Vi lægger dermed vægt på, at vores beskæftigelsesindsats er meningsfuld og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Netop derfor ser vi frem til den faglige frisættelse, som beskæftigelsesreformen bringer med sig – og vi arbejder allerede nu aktivt for at omsætte den til praksis. Eksempelvis har vi som noget helt nyt valgt at samle fagligheden for borgere længere fra arbejdsmarkedet i vores sektion, og vi har derfor overtaget opgaven for borgere i længerevarende jobafklaringsforløb. Derudover er vi i gang med at udvikle vores faglige fundament ved hjælp af faglig refleksiv praksis, og netop dette bliver du en vigtig del af!

Som Jobkonsulent bliver din primære opgave at støtte, vejlede og hjælpe udsatte borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb, så de får mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. Du skal desuden varetage en forforløbsindsats – og arbejder derfor tæt sammen med IPS- og virksomhedskonsulenter, hvis indsats derefter har fokus på, at borgeren opnår ordinært job og lønnede timer – eller alternativt får adgang til andre virksomhedsrettede tilbud. Din indsats skaber konkrete muligheder og giver håb til mennesker, der har brug for en hånd til at komme videre. Derfor er din evne til at opbygge tillidsfulde relationer helt afgørende for din succes i rollen.

Mere om vores sektion og dine opgaver hos os
Stillingen som Jobkonsulent er knyttet til sektionen ”Job og Ressourcer”, hvor vi har ansvar for myndighedsområderne; aktivitetsparate borgere over 30 år på kontanthjælp, borgere i ressourceforløb, længerevarende sager i jobafklaringsforløb samt hele integrationsindsatsen. Derudover har vi også ansvar for de borgere på førtidspension, som ønsker en beskæftigelsesindsats samt en forebyggende social boligindsats. Fællesnævneren i vores sektion er, at borgerne, som oftest, har behov for en tværfaglig og koordineret indsats for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi er i alt 18 medarbejdere i sektionen, og opgaverne spænder bredt, hvilket giver et dynamisk team, hvor vi kan udnytte hinandens fagligheder og perspektiver.

Vi arbejder ud fra et fokus om at samarbejde på tværs. Det gør vi, da vi tror på at samarbejdet er væsentligt for, at vi kan lykkes med at få vores borgere ud på arbejdsmarkedet. Samtidig står vi på et solidt metodegrundlag, hvor vi arbejder ud fra den løsningsfokuserede metode (LØFT), traumebevidst praksis samt recoveryorienteret rehabilitering. Alle med afsæt i troen på borgeren og fokus på borgernes ressourcer og kompetencer.

Vi er optagede af, at du både kan samarbejde med kollegaer fra egen sektion, samt kollegaer fra andre sektioner i kommunen, da borgerne ofte indgår i tværfaglige indsatser og dermed har brug for en helhedsorienteret indsats.

Et udpluk af opgaver i stillingen som Jobkonsulent for vores udsatte borgere er;

  • Ansvar for egen sagsstamme og screening af borgernes behov.

  • At understøtte relevante borgeres udvikling i rollen som beskæftigelsesmentor.

  • At støtte borgeren i at identificere ressourcer, færdigheder og job-/uddannelsesønsker.

  • At yde råd og vejledning med fokus på progression mod arbejdsmarkedet.

  • At samarbejde med IPS- og virksomhedskonsulenter for at skabe konkrete jobmuligheder.

  • At sikre kontinuitet og dokumentation i fagsystemet.

  • At samle og dokumentere relevante sager til førtidspension og fleksjob.


Det lægger vi vægt på hos dig
Vi søger kollegaer, som både har lyst til, og som trives i at arbejde med udsatte borgere – og som trives i rollen som både myndighed og beskæftigelsesmentor.

Vi forventer, at du;

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og gerne med erfaring fra beskæftigelsesområdet.

  • ønsker at deltage i, og bidrage til vores faglige refleksive sparring med dine kollegaer.

  • er god til det relationelle arbejde, herunder at skabe gode og konstruktive forløb med borgere.

  • trives med både administrative og borgernære opgaver.

  • bidrager til et godt arbejdsmiljø, og kan lide at samarbejde på tværs.

  • er ansvarsbevidst og engageret – både i relation til borgere og over for dine kolleger.

  • kan matche borgere, ud fra deres ønsker og kompetencer, til relevante indsatser.

  • arbejder struktureret og er god til at skabe overblik.

  • har erfaring med anvendelsen af fagsystemer, herunder gerne Schultz Fasit, og andre relevante IT-værktøjer.

  • er god til at kommunikere - både skriftligt og mundtligt.


Det kan du forvente hos os
Hos os er det ikke kun arbejdet der tæller, men også kollegaerne bag. Vi har et rigtig godt kollegaskab i sektionen, hvor vi prioriterer trivsel, samvær og god humor højt. Vi er opmærksomme på hinanden og udviser hjælpsomhed, når der er behov for det.

Hvis du bliver ansat hos os, sørger vi for;

  • at tage imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.

  • struktureret sparring med leder, faglig koordinator og kollegaer.

  • mulighed for en høj grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af arbejdet.


Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved åbne kontorlandskaber med mulighed for hjemmearbejde og for at trække i stillerum ved behov. Det er nemt at komme hertil både på cykel eller offentlig transport. Kommer du i bil, har vi gratis parkering ved rådhuset. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine og et veludstyret træningslokale.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen forhandles med den relevante faglige organisation. Stillingerne er på 37 timer om ugen, med tiltrædelse efter aftale eller senest 1. februar 2026.

Du søger en af stillingerne online, og ansøgningsfristen er mandag d. 15. december 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 18. december 2025 på Hillerød Rådhus.

Har du nogle spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Jakob Bergh Andersen på telefon 72 32 31 49.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hummeltofteskolen

Matematik- og naturfagslærer til udskolingen på Hummeltofteskolen

Lyngby-Taarbæk

Vi er en meget velfungerende skole, der er ambitiøse omkring elevernes faglighed og trivsel. Skolen ligger i grønne omgivelser, som vi udnytter i rigt mål i dagligdagen.

Vi kan tilbyde dig:
  • Et stærkt fagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø
  • Et funktionelt teamsamarbejde
  • Et understøttende og godt arbejdsmiljø
  • En god lokalaftale, der sikrer tid til forberedelse

Vi søger en matematik- og naturfagslærer til udskolingen.

Kan du undervise et eller flere af følgende fag: engelsk, fransk, musik, madkundskab, historie eller kristendom vil det være godt. Det er dog ikke et krav.
Skolen er opdelt i to afdelinger, en afdeling fra 1.-6. klasse og en afdeling fra 7.-9. klasse. Skolen arbejder teambaseret, så langt de fleste undervisningsopgaver vil være tilknyttet en årgang.

Hummeltofteskolen er en tre- og firesporet skole med SFO og Klub. Vi er ca. 820 elever, 70 lærere og 30 pædagoger. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med engagerede, humoristiske og omsorgsfulde kollegaer, en afslappet tone og et velfungerende samarbejde med skolens ledelsesteam og kontorteam.
Du kan læse meget mere om os på skolens hjemmeside

Stillingen er på fuldtid og ønskes besat pr februar 2026 eller hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål, kan du ringe til skolen på telefon 45 28 42 00 og tale med viceskoleleder Peter Bjerregaard eller skoleleder Dorte Wilms.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Erhvervsservice

Virksomhedskonsulent med fokus på rekrutteringsopgaver

Skanderborg

til afdelingen Erhvervsservice i Skanderborg Kommune

Tidsbegrænset stilling på fuld tid med tiltrædelse den 1. februar 2026.

Vi samarbejder med virksomheder om rekruttering af nye medarbejdere. Opgaverne i denne stilling vedrører derfor primært dialog med virksomheder omkring ledige stillinger og formidling af ledige borgere til disse stillinger. I arbejdet skal du kunne skabe nye samarbejdsrelationer, pleje relationerne fra vores eksisterende virksomhedsnetværk, og føre en resultatorienteret dialog med kandidater om relevante jobmuligheder.

Vi søger derfor en konsulent, der har forretningsforståelse og gode samarbejdsevner, så både virksomheder og ledige borgere får en god service, når virksomhederne rekrutterer nye medarbejdere. Vores rekrutteringsopgaver spænder over mange forskellige fagligheder og jobfunktioner, der derfor også matches med et mangfoldigt kandidatfelt, således at ledige hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi søger en konsulent, der har
  • Fokus på at skabe det gode match i et tæt samarbejde med din kollega i rekrutteringsenheden.
  • En smidig og fleksibel tilgang til at servicere virksomheder.
  • Ønske om at være i et job med fokus på resultater og kvalitet, og hvor vi tager et fælles ansvar for at være en relevant sparringspartner for virksomhederne i rekrutteringssammenhæng.
  • Erfaring med rekrutteringsarbejde fra tidligere ansættelser, herunder afdækning af kompetencer og matchning til relevante jobåbninger.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner i forhold til kollegaer på tværs af flere afdelinger og de borgere, der er involveret i rekrutteringsprocesserne.
  • Evnerne til at varetage hurtige responstider og trives i en dagligdag, hvor korte deadlines er en fast integreret del af opgaverne.
  • Stor interesse i arbejdsmarkedets udvikling og de jobmuligheder, som udviklingen giver, og eventuelt kendskab til det lokale arbejdsmarked.

Arbejdsstedet er Skanderborg Fælled og du vil herfra servicere virksomheder og borgere, primært via telefon og mail. Enkelte virksomhedsbesøg kan forekomme.

Om os
Vi er en afdeling på 6 medarbejdere, hvoraf I er to konsulenter på rekrutteringsopgaven. Vi har et tæt samarbejde med mange lokale virksomheder om rekruttering, virksomhedspraktikker og opkvalificering. Vi har et markant erhvervsfokus, som vores resultater skal afspejle. Vi vægter et tæt kollegialt samarbejde, så vi alle bidrager til vores fælles mål, og et godt arbejdsmiljø.

Løn, arbejdstid og arbejdssted
Der er tale om en tidsbegrænset stilling pr. 1. februar 2026 på fuld tid frem til udgangen af oktober 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK eller DS.

Ansøgningen sendes via linket 'Søg stillingen'.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er onsdag den 10. december 2025, kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 51.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder, Lars Schrøder, på telefon 21 16 67 61.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I International School of Hellerup

MYP Danish Language Acquisition Teacher

København

We are looking to employ a qualified and experienced IB MYP Danish Language Acquisition Teacher to join our Middle School’s Language Acquisition team.  This is a part-time, 70% permanent position.

Key Responsibilities:

  • Teach intermediate and advanced-level Danish Language Acquisition to students in the IB Middle Years Programme.

  • Prepare Advanced students for the Danish FP9 exam

  • Develop and collaborate on curriculum planning with the Danish team.

  • Deliver lessons aligned with MYP objectives and practices.

  • Differentiating instruction and assessments to meet the diverse needs of students.

  • Plan and deliver engaging, reflective lessons that motivate and stimulate student learning.

  • Provide additional Danish language support as needed.

  • Participate in MYP curriculum planning and professional development.

  • Collaborate with interdisciplinary teams to ensure cohesive learning experiences.

Desired Qualifications and Skills:

  • Fluency in both Danish and English, with strong speaking and writing abilities in both languages.

  • Experience with the administration and organisation of the Danish FP9 exam is highly desirable

  • Experience with the International Baccalaureate (IB) programme is preferable

  • Proven experience as a Head of Department is preferable

  • Proven experience in Language Acquisition teaching.

  • Ability to adapt teaching strategies to suit a multicultural and multilingual environment.

  • Excellent interpersonal and communication skills, with the ability to work collaboratively in a team.

  • Highly organized and reliable, with strong attention to detail.

  • A passion for teaching and fostering a positive learning environment.

To Apply:

Please email your CV and cover letter in English to the attention of the Middle School Principal, Monica Coburn, at jobs@ish.dk.  Early applications are encouraged, and interviews will begin as qualified candidates are identified.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

EUC Nordvest

North Sea College søger underviser med erfaring fra fiskeriet – og kærlighed til fiskeriet

Lemvig

Vi søger en engageret underviser, der har lyst til at uddanne til fiskeriet og et arbejdsliv til havs. Du skal brænde for at give din viden videre til næste generation af erhvervsfiskere og søfarende.

Undervisning til søs – i mere end én forstand

North Sea College er eneste udbyder af erhvervsfiskeruddannelsen i Danmark. Herudover udbyder vi en række maritime og maritimt relaterede arbejdsmarkedsuddannelser. Med base i Thyborøn – midt i et levende havnemiljø – klæder vi både unge og voksne på til livet på havet. Vi er således det naturlige uddannelsessted for alle, der drømmer om en fremtid med havet som arbejdsplads.

Som underviser kommer du til at spille en central rolle i undervisningen på både den ordinære erhvervsfiskeruddannelse og på relaterede AMU-kurser. Du får også mulighed for at sætte dit præg på undervisningsmateriale og kursusudvikling.

Din daglige arbejdsplads vil være North Sea College, men vi afvikler også kurser ude af huset.

Som underviser på Teknisk Gymnasium Thisted bliver du en del af et stærkt fællesskab på et mindre teknisk gymnasium, hvor alle elever og undervisere kender hinanden, og hvor elevtrivslen er helt i top. HTX er et aktivt tilvalg blandt unge, og vi har derfor motiverede elever med stor lyst til at lære.

Om dig

Om dig
Vi forestiller os, at du opfylder mange af nedenstående ønsker:

  • Du har solid erfaring med erhvervsfiskeri

  • Du har min. fiskeskipperuddannelse af 3. grad og opdaterede søfartspapirer

  • Du brænder for dit fag og har lyst til at dele din erfaring med både unge elever og voksne .

  • Du er struktureret, selvkørende og har gode digitale kompetencer.

  • Du har evt. erfaringer fra andre maritime erhverv.

  • Du har lyst til at udvikle dig som underviser og præge den nye generation af fiskere med positiv nysgerrighed, professionalisme og gå-på-mod.

Har du ikke allerede en pædagogisk diplomuddannelse (PD), skal du være opmærksom på, at den på sigt skal gennemføres som en del af ansættelsen.

Om os

North Sea College har rødder tilbage til 1. januar 1995, hvor Danmarks Fiskeriskole blev grundlagt i Thyborøn. Siden har vi udviklet os til et maritimt kraftcenter, der udover erhvervsfiskeruddannelsen udbyder fiskehandleruddannelsen, erhvervsdykkeruddannelsen og en lang række arbejdsmarkedsuddannelser med fokus på havet som arbejdsplads. Vi servicerer ca. 60 elever og 800 kursister på årsbasis.

Vi er en del af EUC Nordvest, som er udbyder af en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD/EUX), tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.300 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på 37 timer pr. uge
Ansættelsesdato: 1. januar 2026

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: den 14. december 2025

Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os via vores hjemmeside: Søg stillingen her

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Schyum på tlf. 40936014.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Engagerede logopæder til vikariater i PPR Ballerup

Ballerup

Tæt på praksis og fokus på stærke fællesskaber.

Vil du være med til at styrke børn og unges kommunikation og sprog tæt på praksis - og samtidig bidrage til stærke mangfoldige fællesskaber, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig?

I PPR Ballerup søger vi to engagerede logopæder til barselsvikariater på hver 37 timer med start den 1. februar 2026.

PPR tæt på praksis
I Ballerup Kommune arbejder vi ambitiøst med at understøtte børn, unge og familier – altid i et tæt og forpligtende samarbejde med dagtilbud, skoler og klubber. Vi tror på, at stærke børnefællesskaber skabes, når fagligheder mødes, og når indsatsen sker tæt på praksis.

Som logopæd bliver du en del af et PPR med høje faglige ambitioner og en kultur præget af nysgerrighed, sparring og faglig refleksion. Din viden, dit blik for kommunikation, og din evne til at samarbejde er afgørende for, at vi sammen lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle.

Vi arbejder målrettet med at udvikle et “PPR tæt på praksis”, og vi har yderligere indgået et 10-årigt samarbejde med Børns Vilkår. Sammen med Furesø og Frederiksborg kommune arbejder vi sammen for at knække koden til den stigende mistrivsel blandt børn og unge – med særligt fokus på bekymrende skolefravær og inddragelse af barnet

Dine opgaver og faglige rolle
Som logopæd får du en varieret hverdag, hvor du både arbejder tæt på børnene og rådgiver de fagprofessionelle omkring dem. Du vejleder pædagoger, lærere, ledelser og forældre om tale, sprog og kommunikation. Ligesom du med specialpædagogiske tilgange bidrager til fælles løsninger. Som logopæd vil du ligeledes bidrage med test og vurderinger samt den nødvendige intervention, der understøtter børn og unges sproglige og kommunikative udvikling, kompetencer og social deltagelsesmulighed. 

Sammen med dine tværfaglige kolleger deltager du i prøvehandlinger samt indsatser og oplæg i dagtilbud og skoler. I PPR-Ballerup lægger vi stor vægt på det tværprofessionelle samarbejde med de øvrige faggrupper, der udover logopæder består af, psykologer, pædagogiske vejledere og fysioterapeuter/ergoterapeuter. Vi oplever, at vi får et godt og bredt perspektiv, når vi forener vores forskellige fagligheder – særligt ved de mere komplekse problemstillinger.

Vi har en stærk logopædfaggruppe, hvor der arbejdes tæt sammen, og hvor vi er gode til at trække på hinandens erfaring, viden og kompetencer. Vi sparrer med hinanden, når behovet bliver synligt, og vi har fokus på, at vi kan noget forskelligt, og at alle kan både bidrage og lære af hinanden. 

Du bliver en vigtig del af vores arbejde med BAL – Ballerups Analyse af Læringsmiljøer, en systemisk metode til at facilitere indsatser for børn og unge i udsatte positioner. Her får du mulighed for at kombinere din logopædiske faglighed med et helhedsorienteret og udviklingsfokuseret blik på læringsmiljøer.

Din faglighed og tilgang
Du har en PD i logopædi, en bachelor eller cand.mag. i audiologopædi, eller en speciallæreruddannelse med relevante kompetencer. Du har gerne erfaring fra PPR eller tilsvarende, og gerne supplerende viden inden for vejledning, systemisk tænkning, specialpædagogisk eller pædagogisk psykologi.

Som person trives du i tværfaglige sammenhænge, og er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs. Du tager initiativ, deler din viden og bidrager aktivt til fælles refleksion. Du kan bevare overblikket i komplekse processer og er samtidig nysgerrig og kreativ i din tilgang til opgaverne.

Vi tilbyder
Hos os får du et meningsfuldt job med mulighed for både faglig fordybelse og praksisnær udvikling. Vi sørger for en grundig introduktion og en mentorordning, så du kommer godt ind i opgaverne og ind i fællesskabet.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi vægter trivsel, sparring og udvikling højt. Vi prioriterer supervision, videndeling og kompetenceudvikling – og vi sætter pris på både faglig seriøsitet og humor i hverdagen.

Om PPR Ballerup
PPR er en del af Center for Børne- og Ungerådgivning (C-BUR), som også rummer Familiehuset, Sundhedsplejen og flere rådgivningsenheder. Vi holder til på rådhuset i et åbent kontormiljø samt ude på skolerne og i vores dagtilbud. Vi arbejder i tværfaglige distriktsteams, der betjener flere børnehuse og skoler. Derudover bidrager vi på tværs af distrikterne, når behovet for specifik faglighed opstår.

Vi har en mangeårig tradition for tæt og ligeværdigt samarbejde mellem faggrupperne og en lærende, nysgerrig kultur, hvor vi hele tiden udvikler os sammen.

Vil du vide mere 
Er du velkommen til at kontakte PPR-leder Lise Engstrøm på tlf. 44 77 17 84.
Spørgsmål om løn og ansættelse kan rettes til tillidsrepræsentant Sanne Vilstrup på tlf. 25 22 80 69 eller 29 83 12 11.

Læs mere om vores børne- og ungepolitik på ballerup.dk
og om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2026.

1. samtalerunde: fredag d. 12. december i tidsrummet: 08.30-14.30.

Der er tale om to barselsvikariater på hver 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2026 – og gerne tidligere. 

Ansøgningsfrist: 8. december 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I FGU Sønderjylland

EGU-vejleder til FGU Sønderjylland

Sønderborg

FGU Sønderjylland søger en EGU-vejleder til vores skole i Sønderborg

Vil du være EGU-vejleder på Den Forberedende Grunduddannelse? Kan du lide at arbejde med unge mennesker, der har behov for vejledning i forhold til uddannelse og job, samt vejledning i forbindelse med andre af livets forhold? Har du erfaring med vejledning, erhvervsliv og uddannelsessystemet. Så er det måske dig, vi søger som vores nye EGU-vejleder.

FGU – Forberedende Grunduddannelse er for unge mellem 16 og 25 år.

For alle medarbejdere på FGU er kerneopgaven at arbejde for, at eleverne efterfølgende starter i anden uddannelse eller job.

På FGU arbejder eleverne med viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at opnå ufaglært beskæftigelse. FGU er uddannelsen for unge, som har brug for et samlet uddannelsestilbud for at komme videre.

EGU er en erhvervsrettet uddannelse, der er målrettet unge, som lærer bedst gennem praksis. Uddannelsen kombineres med ⅔ praktik i virksomheder og 1/3 skoleforløb.

Om jobbet

Til FGU-skolen i Sønderborg søger vi en EGU-vejleder med lyst til at arbejde med netop denne målgruppe. Det er vigtigt, at du har en ægte interesse i at støtte de unge mennesker hele vejen igennem FGU/EGU til uddannelse og job.

Din hovedopgave bliver at vejlede EGU-elever både fagligt og personligt. Sammen med eleven og den deltagende virksomhed planlægger du et sammenhængende praktik- og skoleforløb, der understøtter elevens udvikling og uddannelsesmål. Derudover får du ansvar for at opsøge nye virksomheder, opbygge og vedligeholde samarbejdsnetværk samt styrke kendskabet til EGU – både blandt potentielle elever og kommende samarbejdspartnere.

Vi tilbyder en åben og imødekommende arbejdsplads, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt, og hvor den enkelte medarbejder forventes at sætte sit præg på vejledningen i FGU Sønderjylland og lokalt på egen skole. Du vil indgå i et vejlederteam og vil ligeledes indgå i fagligt fora med vejlederkolleger fra de 3 andre skoler i FGU Sønderjylland.

Om dig

Du stortrives i et miljø af unge mennesker, der har brug for en anden vej til uddannelse og job. Du er idérig ift. at skabe anderledes og differentieret vejledning til skolens elever, og er aktiv i det tværfaglige samarbejde med såvel faglærere som almenlærere. Du er indstillet på, at vejledning foregår dagen igennem og i mange forskellige sammenhænge.

Det er af stor betydning, at du kan etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer med eksterne samarbejdspartnere, herunder Sønderborg Kommune, UU-vejledere, mentorer og sagsbehandlere i kommunens ungeafdeling, samarbejdspartnere i kommunalt eller privat regi og/eller på de relevante uddannelsesinstitutioner samt det lokale erhvervsliv. Dine kommunikations- og samarbejdsevner og din lyst og evner i dette arbejde, vægtes højt.

Du har en relevant uddannelse – der kan være andet end vejlederuddannelsen – og erfaring med målgruppen. Du navigerer ubesværet i IT og har et stærkt overblik.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til lokalområdes virksomheder og ungdomsuddannelser.

Du møder eleverne med forventninger, tillid og tålmodighed. Igennem dit kendskab til mennesker ved du, hvornår du kan stille krav. Du anerkender, at selv mindre udfordringer kan virke forstyrrende for eleverne og deres læring, og går aktivt ind i at støtte den enkelte i at rydde evt. forhindringer af vejen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning iht. fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC – fællesoverenskomst) samt Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den 1.2.2026

Ansøgningsfrist er onsdag den 10. december 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 51 - 2025

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annette From på mobil 2423 2558 eller mail: anfr@fgusyd.dk eller Direktør Johnny Svenné Olsen på mobil 50895280 joso@fgusyd.dk

FGU Sønderjylland er beliggende med institution og skole i Sønderborg Kommune og med skoler i Haderslev, Åbenrå og Tønder Kommuner.

Læs mere om FGU Sønderjylland på fgu-sonderjylland.dk.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Ledelseskonsulent til Skolecenter

Ringsted

Har du erfaringer som leder og konsulent? Har du lyst til at arbejde strategisk med kommunal skoleudvikling? Har du erfaring, viden og interesse indenfor udvikling af deltagelsesmuligheder på både almenområdet og det specialiserede skoleområde? Så er det sandsynligvis dig, vi er på udkig efter!

Om jobbet
Vores kommende ledelseskonsulent kommer helt ind i maskinrummet på den strategiske udvikling og drift af skoleområdet i Ringsted Kommune. Skoleområdet består af 8 almene folkeskoler hvor 2 af dem har et specialpædagogisk tilbud, 2 specialskoler, ungdomsskole, samt en konsulentenhed. Folkeskolerne er delt i føde- og udskolingsskoler. Der er 5 fødeskoler, 2 skoler fra 0.-9. klasse, og en udskolingsskole fra 7.-9. klasse samt et 10. klassecenter.

Du skal gennem din erfaring være med til at præge og understøtte et meget kompetent og motiveret skolelederhold, så Ringsted Kommunes skolepolitiske mål opnås, herunder være med til at lede og understøtte målrettede forandringsprocesser på skoleniveau.

Din ene hovedopgave bliver at være ledelseskonsulent på udvalgte skoler og i udvalgte skoleklynger, som samarbejder tæt om den røde tråd i elevernes skolegang. Du vil i dette skulle arbejde tæt sammen med skolelederne og skolechefen, og får et stort ansvar for at understøtte, guide og facilitere strategiske udviklingsprocesser på skole- og klyngeniveau. 

Din anden hovedopgave bliver at understøtte og nytænke tilgange til udvikling af deltagelsesmuligheder på almenskoler og det specialiserede skoleområde i tæt samarbejde med skolelederne og lederen af det specialiserede skoleområde. Almenskolerne og det specialiserede skoleområde er både udfordret og under forandring, hvorfor det er en prioriteret opgave at fremtidssikre og videreudvikle området. 

Du skal være med til at betjene det politiske niveau, som prioriterer skoleområdet og et åbent og tillidsfuldt samarbejde med skolebestyrelser, skoleledelser og faglige organisationer meget højt. Sammen med de øvrige konsulenter får du hovedansvar for løbende at udarbejde politiske sager og faglige oplæg til strategisk udvikling af skoleområdet. Du skal udarbejde og formidle analyser af data, erfaringer og faglig viden, som kan informere den politiske debat og dialogen på tværs af skoleområdet.

Du vil derudover indgå i øvrige drifts- og udviklingsopgaver sammen med kollegerne i Skolecentrets konsulentenhed.

Hvad skal du kunne
Du kender en politisk styret organisation indefra og trives med de konstant skiftende opgavetyper og opdragsgivere. Din organisatoriske indsigt og erfaring som konsulent gør, at både centrale og decentrale ledelsesniveauer oplever sig godt understøttet og inspireret både i udviklings- og driftsopgaver, eksempelvis gennem

  • konkret support til skoleledelser og Skolecenter fx vedr. effektive administrative procedurer, organisering af deltagelsesmuligheder for alle elever i almenskolen, rammer for tværfagligt samarbejde m.m.,
  • kvalificerede analyser af udviklingstendenser på tværs af skoleområdet som kan omsætte i strategiske indsatser,
  • præcise politiske sagsfremstillinger som formidler og kobler politiske, faglige og administrative perspektiver.

Du har selv som leder i folkeskolen været med til at skabe kvalitet og elevresultater gennem en strategisk skoleudvikling. Din praksiserfaring som leder og din ledelsesfaglige viden gør, at du gennem sparring og support kan understøtte skoleledelserne, så de bliver endnu dygtigere til at:

  • Sætte retning, mål og eksekvere planer for skolens strategiske udvikling i lyset af de politiske mål.
  • Styrke en faglig og distribueret ledelse som fremmer en løbende forbedring af undervisningens kvalitet ud fra data, refleksioner og ny viden.
  • Udvikle deres personlige lederskab, så de bliver rollemodeller for motivation, åbenhed og kreativitet i samarbejdsrelationerne på skolen.

Du har faglig indsigt i både den almene og specialiserede del af skoleområdet. Du er analytisk og struktureret og kan håndtere stramme deadlines. Dit overblik gør, at du er god til at forbinde og oversætte mellem politiske, faglige og administrative perspektiver. Du inddrager viden på måder, så det giver mening både på lokalt og kommunalt niveau.

Du har relevant efteruddannelse på diplom- eller masterniveau.

Hvad kan vi tilbyde
Du får et meningsfuldt job, som gør en forskel for dannelse og uddannelse af alle børn og unge i Ringsted. Du kommer helt ind i maskinrummet på udvikling og drift af folkeskolerne i Ringsted Kommune, hvor den politiske retning omsættes til konkrete forbedringer for eleverne.

Du indgår i Skolecentrets konsulentenhed, som består af 5 konsulenter, en viceskolechef/leder af det specialiserede skoleområde og en skole- og kulturchef. Konsulentenheden har en nøgleposition i den strategiske udvikling og drift af folkeskolerne i Ringsted. Vi arbejder tæt på kerneopgaven gennem understøttelse af skolernes arbejde med at skabe reelle forbedringer i praksis. Vi bidrager som projektledere til at kvalificere fælleskommunale rammer og tiltag på tværs af skoleområdet. Vi bidrager med faglig inspiration og viden i politiske og strategiske beslutningsprocesser på hele børne- og ungeområdet.

Du får stor medindflydelse og medansvar i videreudviklingen af konsulentenheden. Vi arbejder målrettet på at skabe et professionelt arbejds- og læringsfællesskab med fokus på fælles ansvar, faglig mangfoldighed, fælles tilgange til konsulenthåndværket samt gensidig åbenhed, læring samt et godt socialt arbejdsliv. 

Ansøgningsfrist: 10.  december 2025.
Første runde ansættelsessamtaler foregår 16. december fra kl. 14.00-17.00. Anden samtalerunde foregår 19. december kl. 8.00-11.00. Du bedes reservere de nævnte tidsrum for samtale, da de ligger fast.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås hos Skole- og kulturchef Kristina Helmark, tlf. 20 35 62 15 (send gerne sms forud for tlf. samtale) eller viceskolechef Christian From Eriksen, tlf. 20 14 61 40.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem samt vedhæfte relevante bilag.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Fagkonsulent til Familiecenteret – Varde Kommune

Varde

I Varde Kommune tror vi på, at alle børn og unge gør deres bedste, og vi arbejder for at skabe de bedste muligheder for trivsel, læring og chancelighed. Vores børnesyn bygger på forståelse, tillid og respekt for barnets stemme og rettigheder. Vi prioriterer tidlig indsats og samarbejde med familier, netværk og lokalmiljø for at sikre, at alle børn og unge får opfyldt deres ønsker og drømme.

Vil du være med til at styrke den faglige kvalitet og udvikling i Familiecenteret?
Vi søger en engageret og erfaren fagkonsulent, der brænder for at skabe sammenhæng, faglig sparring og udvikling i arbejdet med børn, unge og familier.

Som fagkonsulent i Familiecenter Varde bliver du en central aktør i arbejdet med at sikre høj faglig kvalitet i indsatserne for børn, unge og familier. Du understøtter medarbejderne gennem faglig sparring, metodeudvikling og sikrer, at praksis er baseret på evidens og kommunens fælles faglige referenceramme.

Om stillingen

Som fagkonsulent bliver du en central del af Familiecenterets faglige styring og udvikling. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Individuel sparring med medarbejdere for at sikre kvalitet og faglig udvikling Bidrage til udvikling og implementering af metoder, hjælperedskaber og standarder, der styrker kvaliteten i arbejdet med udsatte børn og familier.
  • Facilitering af sparringsmøder og faglig styring af udviklingsforløb.
  • Sikre den faglige kvalitet i statusudtalelser og koordinering af intern undervisning.
  • koordinering og tæt opfølgning på risikosager, herunder sparring, hvorfor det kan være nødvendigt i nogle risikosager, at man selv er en del af indsatsen for at sikre den faglige kvalitet.
  • Udviklingsarbejde  Bidrage til udvikling og implementering af metoder, hjælperedskaber og standarder, der styrker kvaliteten i arbejdet med udsatte børn og familier med afsæt i ledelsens tilsyn og fokusområder.
  • Barnets lov – Arbejde målrettet med implementering af Barnets Lov, herunder fokus på tidlig forebyggelse, netværksinddragelse og dokumentation, så lovens intentioner omsættes til praksis.

Vi forventer, at du

  • Har en socialpædagogisk uddannelse eller lign. 
  • Har solid faglig viden og erfaring inden for familieområdet.
  • Har stærke kompetencer i formidling, struktur og dokumentation.
  • Evne til at skabe sammenhæng mellem lovgivning, faglighed og praksis.
  • Har gode samarbejdsevner og kan facilitere faglige drøftelser.
  • Er udviklingsorienteret og kan omsætte strategiske mål til praksis.
  • Har viden og erfaring med at inddrage relevante aktører omkring familien, heriblandt familiens netværk.
  • Er stærk i koordinering og kan skabe struktur i komplekse forløb.

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor indflydelse på faglig kvalitet.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling herunder supervision
  • En ledelse der er tæt på i hverdagen
  • En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og humor 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men er fleksibel. Der kan forekomme aftenarbejde i forbindelse med særlige risikosager. 

Forventet opstart den 01. feb. 2026

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse forudsætter indhentelse af straffe- og børneattest. 

Ansøgningsfrist senest den 04. dec.

Samtaler forventes afholdt den 11. dec.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte lederne i Familiecenteret Peter Josephsen, tlf. 24598276 eller Pernille Langkjær, tlf. 79947547

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling