WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

Børne og Unge Center Vejle Fjord

Lærer(e) til Solvejskolen – dagbehandlingsskole på Børne og Unge Center Vejle Fjord

Vejle

Vi søger 1-2 relationelt og fagligt stærke lærere, der brænder for arbejdet med udsatte og sårbare børn.

Om jobbet
Da en af vores afholdte medarbejder har fået tilbudt et job, der var svært at sige nej til, søger vi nye kræfter til vores team.

Du brænder for at arbejde professionelt med børn i udsatte positioner. Du skal være optaget af at få den enkelte elev til at trives, få lyst til at lære og til at indgå i et mentaliserende samspil med andre unge og voksne. Du skal være optaget af specialdidaktik og gerne have erfaring med at undervise børn, der har brug for at lære på en anden måde eller brænder for at komme til det.

Vi søger en robust og dygtig lærer, som har fokus på deltagelsesmuligheder, og som tør tro på eleverne, selv om de har deres at slås med.

Du er bevidst om vigtigheden og anerkendelsen af elevernes udfordringer, og formår at give dem det skub, som genskaber deres nysgerrighed på verden og lysten til at lære og blive klogere. Du er i stand til at arbejde motiverende, tryghedsskabende og relationelt fagligt kompetent.

Vi forventer, at du
  • Har linjefag i matematik (eller tilsvarende kompetencer)
  • Er optaget af særlige forløb for elever med matematikvanskeligheder
  • Kan undervise matematikfagligt i hele vores aldersgruppe (0.-10. Klasse)
  • Evt. er matematikvejleder
  • Kan undervise i andre af Folkeskolens fag, gerne musik
  • Helst er læreruddannet
  • Er nysgerrig på neuro-didaktik og specialdidaktik på mange måder
  • Brænder for og har erfaring med målgruppens udfordringer, og kan se dig selv indgå i tæt teamsamarbejde om det enkelte barn/unge
  • Har interesse/erfaring med skriftligt systematisk arbejde med mål, handleplaner og evaluering
  • Har personlig gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og kan trives i en omskiftelig hverdag
  • Gerne erfaring med/viden om at arbejde mentaliserende, med tilknytningsforstyrrelser og traumer
  • Har gode relationskompetencer og er ressourcefokuseret
  • Er kreativ og initiativrig i såvel aktiviteter med eleverne som i samarbejdet med kollegaer.
  • Er en god og loyal teamplayer
  • Har et stabilt fremmøde, hviler i dig selv, kender dig selv - og ved hvor betydningsfuldt det er for vores børn og unge, at de voksne er tydelige og til at stole på.

Vi tilbyder dig
  • Autentiske kollegaer med humor
  • En god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og stort fokus på psykologisk tryghed
  • En flad struktur, hvor vi laver skole SAMMEN
  • God støtte og vejledning fra kollegaer og ledere af skolen
  • Et godt fællesskab på tværs af hele BUCVF
  • En skole der insisterer på at udvikle, optimere og hele tiden være nysgerrige på os selv, vores tilgang til eleverne, vores praksis og vores faglighed
  • Et spændende og udfordrende job, hvor de små succeser tæller
  • Supervision

Om Solvejskolen
Solvejskolen er en intern skole, der er normeret til 42 elever med socio-emotionelle vanskeligheder og /eller særlige behov som følge af diagnoser inden for autismespektrumsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, ADHD mv. Eleverne bor enten hjemme, i familiepleje eller på en af institutionens seks døgnafdelinger.

Solvejskolens elever er fordelt i fire huse, der tilsammen dækker fuld fagrække fra 0.-10.kl.
Skoledagen er bygget op om en tydelig og visuel struktur i et pædagogisk miljø, der genskaber den enkelte elevs selvværd og udvikling inden for de faglige, følelsesmæssige, praktiske og sociale færdigheder. Der undervises med individuelt tilrettelagte forløb og mål i aldersintegrerede klasser.

Vi sætter en ære i at være en arbejdsplads, der har et meget højt fagligt niveau. Vi har behandlingskonferencer med vores interne psykologer og socialrådgivere på alle børn, skolehandleplaner med tydelige mål, systematiske overlap med døgnafdelingerne og en intern uddannelse for alle medarbejdere. Vi arbejder med SIKK-metoden og har tryghedsprofiler og risikovurderinger på alle børn. Vi øver os i at arbejde databaseret som en metode til at evaluere på, om vores undervisning lykkes.

Vi vægter et godt og sundt arbejdsmiljø højt, og tror på, at psykologisk tryghed opstår i en systemisk og systematisk tilgang til det professionelle arbejde. Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi står sammen - og hvor man må og tør være hele sig. Vi fejrer vores succeser og har mod til at lære af vores fejl. Vi har en varm og ærlig omgangstone, hvor vi tør stille krav både til os selv og til hinanden.

Vores arbejdertider er som udgangspunkt:
Mandag: 7:45 – 15:15
Tirsdag: 7:45 – 17:00 (15:15-17:00 møde)
Onsdag: 7:45 – 15:15
Torsdag: 7:45 – 16:30 (15:15-16:30 møde)
Fredag: 7:45 – 14:30

Børne og Unge Center Vejle Fjord
Vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted, hvilket betyder, at vi er anerkendende og relations fokuserede, samt arbejder med værdier og retningsgivende dialog.

Skolen er en del af en landsby, der arbejder tæt sammen med døgnafdelingerne om at give vores børn og unge en struktureret hverdag, hvor de voksne tager ansvar for at alle overgange og elementer, der har betydning for vores børn og unge, er på plads. Vores vision er at være ansvarlige, modige og faglige.

Vi er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune og tilknytning til KFUM Socialt Arbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med SL og principperne i Ny løn.

Vi har endvidere en medarbejder, der har søgt orlov i den første del af 2026. Derfor har vi også et vikariat, foruden den faste stilling. Angiv gerne i din ansøgning, hvad du er interesseret heri.

Kørekort er påkrævet. Tiltrædelse senest 1. januar 2026.

Flere oplysninger
Der vil være mulighed for at aflægge skolen et besøg tirsdag 18. november 2025 kl. 17:00. Tilmelding til skoleleder Stinne Caspersen på stica@vejle.dk (Overskrift på mail: Tilmelding til besøg). Her vil vi fortælle om organisationen, om skolen, om teamet og hvordan vi arbejder. Vi viser rundt og giver mulighed for at stille spørgsmål.

Du kan læse mere om os på www.bucvf.dk - her kan du også se skolelederens video om Solvejskolen.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning samt CV med dokumentation for uddannelse/erfaring senest søndag 23. november 2025. Vi vægter referencer fra tidligere jobs højt. Det er en forudsætning for at komme i betragtning, at du vedhæfter dit eksamensbevis.

Vi modtager flere og flere ansøgninger, der er genereret af AI. Vi foretrækker ansøgninger forfattet af mennesket, der skriver med sin egen stemme. Det er i vores ånd.

Samtaler forventes afholdt 26. november 2025 i tidsrummet kl. 13:00-18:00.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VIDAR SKOLEN

Barselsvikar til 2. klasse på Vidar Skolen

Gentofte

Vidar Skolen tilbyder en stilling som klasselærer i 2. klasse i et barselsvikariat fra 1. januar 2026.  

Vidar Skolen er Danmarks ældste steinerskole med klassetrin fra børnehaveklasse til 12. klasse (2. HF) og dertil vuggestue og børnehave. Vi er en 12 års helhedsskole, der hviler på steinerpædagogiske læringsprincipper, hvor boglige, musisk-kunstneriske og håndværksmæssige fag fletter sig sammen og skaber en alsidig og inspirerende skoledag. 
 
Vi følger opmærksomt med i tidens strømninger for at hjælpe den enkelte elev til at kunne orientere og bevæge sig i samfundets fællesskaber. Vores ønske er i samarbejde med elever og forældre at bidrage til at skabe frie, selvstændige mennesker, der efter afsluttet skolegang vil kunne tage fat på livet med glæde, selvstændighed og virkelyst. 
 

Stillingen 

I en ansættelse vægter vi følgende:  

- pædagogisk grunduddannelse gerne fra lærerseminariet og/eller Sofiaseminariet  

- undervisningserfaring 

- kendskab til steinerskolens pædagogik 

- åben og tydelig kommunikation i forhold til elever, forældre og kolleger 

- relationskompetence som en aktiv del af lærergerningen 

- nærværende og opmærksom klasseledelse  

- interesse for det antroposofiske menneskesyn og værdigrundlag   

Praktisk information 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.  

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Merethe Siim Magnussen på merethe@vidarskolen.dk 
 

Ansøgningen bedes sendt snarest muligt til kontor@vidarskolen.dk.  

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Koordinator til HDU - Frederiksberg Ungdomsskole

Frederiksberg

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Frederiksberg Ungdomsskole søger en engageret og struktureret koordinator til vores HDU-tilbud for nytilkomne unge med anden sproglig baggrund.

Om HDU

Frederiksberg Kommune etablerede pr. 1. august 2023 et heltidstilbud med danskuddannelse under Ungdomsskolen – HDU (heldags dansk uddannelse) – målrettet unge mellem 16 og 18 år. Formålet er at sikre, at nytilkomne unge opnår tilstrækkelige danskkompetencer til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse.

Din rolle som koordinator

Du bliver omdrejningspunktet for den daglige drift af HDU-tilbuddet. Det betyder, at du:

  • Koordinerer undervisningen i samarbejde med lærerne og sikrer struktur og kvalitet i forløbene.
  • Motiverer og fastholder de unge i læring og udvikling gennem tæt kontakt og opfølgning.
  • Planlægger brobygningsforløb i samarbejde med ungdomsskoleleder, kommunens DSA-konsulent og UU-vejleder.
  • Samarbejder med eksterne aktører som Center for Integration, bosteder for uledsagede unge, Frederiksberg Familieafdeling og sprogskolen SPEAK.
  • Vejleder kolleger
  • Varetager administrative opgaver, herunder handle- og uddannelsesplaner, mødeindkaldelser og dokumentation.
  • Varetager indskrivningsmøder af nye elever.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et meningsfuldt tilbud, der gør en forskel for unge nytilkomne.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid.
  • Et fagligt inspirerende miljø i ungdomsskolens lokaler på Sønderjyllands Allé, Frederiksberg.

Timetal og undervisning

Stillingen kan besættes på 30 eller 37 timer pr. uge:

  • 30 timer: Ren koordinatorrolle uden undervisning.
  • 37 timer: Koordinatorrolle kombineret med undervisning i dansk som andetsprog eller andre fag som matematik, kulturfag eller idræt.
  • Arbejdstiden følger samme principper som på ordinær folkeskole, så du arbejder i skoleuger og har ferie eller afspadsering i de uger hvor eleverne har fri. 

Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring med koordinering og administrative opgaver i undervisnings- eller integrationsområdet.
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som lærer.
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer til både unge og fagpersoner.
  • Har kendskab til dansk som andetsprog og integration af nytilkomne unge (undervisningserfaring er en fordel ved 37 timer).
  • Har erfaring med kommunale procedurer og håndtering af børne- og ungesager.
  • Er struktureret, systematisk og kan bevare overblikket i en kompleks hverdag.

Det er vigtigt, at du har både fagligt og personligt engagement. Du møder de unge med en anerkendende tilgang og ser den enkeltes perspektiv og potentiale.

Om arbejdsstedet

Heltidstilbuddet er placeret på Frederiksberg Ungdomsskole / Tre Falke Skolen, Sønderjyllands Allé 4 og 7, Frederiksberg. Her indgår de unge i et ungemiljø sammen med elever fra 7.–10. klasse.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 30 eller 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger

Kontakt ungdomsskoleleder Michael Vorkmivo01@frederiksberg.dk eller telefon 28 98 10 81.

Ansøgningsfrist: mandag 24. november kl. 16.00
Ansættelsessamtaler: onsdag 26. november mellem 12.00-16.00
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Albertslund Kommune

Jobkonsulent til nyt partnerskabsprojekt mellem Albertslund Kommune, Carelink og Den Sociale Kapitalfond.

Albertslund

Vil du være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats?

Albertslund Kommune søger en engageret og udviklingsorienteret jobkonsulent til et nyt og spændende 3-årigt partnerskabsprojekt mellem Albertslund Kommune, Carelink og Den Sociale Kapitalfond.

Projektet – Partnerskab om fremtidens beskæftigelsesindsats – skal udvikle og afprøve nye måder at hjælpe borgere videre i arbejde og uddannelse på. Vi skal skabe en indsats, hvor frihed, tillid og samarbejde går hånd i hånd med resultater, der bringer flere borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Om projektet

Partnerskabet er en del af Albertslund Kommunes implementering af den kommende beskæftigelsesreform, som markerer et paradigmeskifte i måden, vi arbejder på.
Formålet er at udvikle og drive en sammenhængende indsats for borgere, der har potentiale til at komme i ordinært job eller uddannelse, men som har brug for en mere intensiv og helhedsorienteret støtte.

Du bliver en central del af et fælles team på tværs af kommunen og Carelink, hvor vi sammen afprøver nye samarbejdsformer, bruger frihedsgraderne i reformen og sætter borgerens vej mod beskæftigelse i centrum.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Arbejde tæt sammen med kollegaer fra Carelink og kommunen om borgerforløb.
  • Afdække borgernes kompetencer, ressourcer og udviklingsbehov – og støtte dem mod job eller uddannelse.
  • Indgå i dialog med virksomheder om konkrete job- og praktikmuligheder.
  • Støtte borgerne, også efter de er kommet i job eller uddannelse.
  • Bidrage til en sammenhængende indsats på tværs af kommunale afdelinger og samarbejdspartnere.
  • Arbejde resultatorienteret med afgang til beskæftigelse og uddannelse, andel i lønnede timer og borger-/virksomhedstilfredshed.
  • Bidrage til udvikling og dokumentation af metoder i projektet.

Om dig

Vi søger en kollega, der både trives med borger- og virksomhedskontakt og med at tænke udvikling og samarbejde på tværs. Du:

  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet – fx som job- eller virksomhedskonsulent.
  • Er god til at kommunikere og skabe relationer til både borgere og virksomheder.
  • Har blik for borgerens ressourcer og evner at motivere til forandring.
  • Arbejder systematisk og trives med at dokumentere og følge op på resultater.
  • Er samarbejdsorienteret og trives i et tværfagligt miljø med fælles mål.
  • Har lyst til at være med til at udvikle nye metoder i tæt partnerskab med Carelink.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et projektteam i Borger, Arbejdsmarked & Erhverv i Albertslund Kommune – et område præget af samarbejde, engagement og ambitioner om at skabe en effektiv og meningsfuld indsats til gavn for borgerne. Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens beskæftigelsesindsats – i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og privat aktør.

Løn- og ansættelsesvilkår og frister

Stillingen er på 37 timer pr. uge og en fast ansættelse

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger fås hos administrationschef Fatima Achiban, tlf. 27116495.

Ansøgningsfrist er d. 21/11-2025

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dygtig matematik-/idræts-/geografilærer og co-teacher til Christianshavns Skole

København

Christinahavns Skole er i vækst, og resten af dette skoleår har vi brug for en dygtig og både faglig- og relationsstærk lærer til vores fase 2 (6.-9. årgang).

I resten af dette skoleår vil den primære opgave bestå i at lave matematikfaglige indsatser som co-teacher på forskellige årgange på 6.-9. klasse og være i bestemte klasser, hvor der er elever, som har brug for en ekstra hånd ind både i det faglige og sociale fællesskab. Til foråret vil du indgå i vores arbejdsfordeling på lige fod med dine nye kolleger og skal være klar på at sætte dine andre faglige kompetencer i spil, som vi gerne ser er i idræt og geografi. Vi tænker, du skal være matematiklærer og klasselærer på en årgang i fase 2. Måske har du andre talenter og evner, som gør, at du har lyst til at undervise i musik, har DSA-viden eller viden om specialpædagogik, som du gerne sætter i spil til gavn for både kolleger og elever.

Vi søger dig, der kan se dig selv i følgende

  • kan lide at være sammen med børn og unge og er bevidst om at relationer og faglig udvikling går hånd i hånd
  • vil skabe deltagelsesmuligheder og arbejde med inkluderende læringsmiljøer
  • er didaktisk velfunderet og kan skabe varierende undervisning, hvor co-teaching og bevægelse er naturlige elementer
  • er en teamplayer, hvor det at arbejde i læringsfællesskaber er en selvfølge, og hvor humor og dedikation er godt at have med sig
Vi tilbyder

  • et job med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • en dynamisk arbejdsplads med god stemning, godt samarbejde og fælles ansvar
  • et samarbejdende lærerkollegium med plads til sparring og udvikling
  • en udviklingsorienteret og kompetent personalegruppe
  • børn og forældre, som bakker op om skolen
  • en stabil ledelse tæt på medarbejderne
  • en skolebestyrelse, der bakker op og engagerer sig i skolens udvikling
  • en skole med stor opbakning i lokalmiljøet
På Christianshavns Skole er vi i gang med at arbejde både med København Kommunes nye mangfoldighedsdagsorden og det nye kvalitetsprogram, som for nyligt blev vedtaget i Folketinget. Derfor er det centralt, at du vil være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, er klar på at bruge specialpædagogiske didaktikker og greb dagligt i din undervisning. Co-teaching arbejder vi med på alle årgange og du skal være klar på at anvende co-teaching i praksis både med lærere, pædagoger og eventuel støttelærer. Det er også vigtigt, at du kan bringe din faglighed og didaktik i spil på nye måder og er villig til at give eleverne medbestemmelse i undervisningen.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er børnenes faglige og sociale trivsel. Vi fokuserer på, at alle tiltag og initiativer reelt skaber værdi for børnene. Vi arbejder ud fra et positivt og anerkendende menneskesyn, som giver deltagelses- og handlemuligheder for alle børn og voksne. En central brik på skolen er vores ressourcecenter. Her arbejder lærere, pædagoger tæt sammen også med PPR-psykologer om indsatser i klasser i tæt samarbejde med klasseteams.

Vi er certificeret Unicef Rettighedsskole. Vores skoleråd er engageret i arbejdet med vores rettighedsuger og det arbejde der ligger i at være rettighedsskole. Vi øver os på, at elevernes stemmer kommer til at fylde mere på skolen.

Vi organiserer vores arbejde i årgangsteam, hvor lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger samarbejder om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dag og progression i skoleforløbet.

Christianshavns Skole er helhedsrenoveret og udbygget med rummelige basislokaler og opdaterede faglokaler.

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026, eller hvad vi kan aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Mere information
Vi beder interesserede ansøgere om at kontakte souschef/afdelingsleder fase 2, Gitte Tonn på 61 16 47 03 for yderligere oplysninger om stillingen.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, dokumentation for relevant uddannelse og angivelse af referencer fra tidligere og eventuelt nuværende beskæftigelse.

Søg via linket senest mandag den 15. december 2025
Vi forventer at holde samtaler samtaler løbende frem til og med onsdag den 17. december.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Mellemtrinslærer til Sofiendalskolen

Aalborg

Sofiendalskolen søger en dygtig og ambitiøs lærer til vores mellemtrin. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, da en af vores dygtige kolleger har fået en ny stilling.

Vi søger en lærer, der har linjefag i dansk og kristendom, og som med fordel også kan undervise i flere af fagene på mellemtrinnet f.eks. engelsk.
Du vil blive tilknyttet vores 4. årgang og et engageret, erfarent team.

Vi søger dig, der:

  • Har et solidt pædagogisk fundament og er en tydelig klasseleder – uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • Har høje faglige ambitioner på elevernes vegne og formår at motivere og engagere dem
  • Skaber trygge og positive relationer til både elever, kolleger og forældre
  • Arbejder struktureret og kan omsætte struktur til meningsfuld klasseledelse og didaktik
  • Brænder for dine fag og fokuserer på elevernes læring og trivsel
  • Bidrager til et humoristisk, åbent og samarbejdende arbejdsmiljø


Vi tilbyder:

  • Et stærkt professionelt læringsfællesskab bestående af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen om trivsel, fællesskab og læring
  • En skole med høje forventninger og en anerkendende tilgang til både børn og voksne
  • Et bæredygtigt arbejdsmiljø med fokus på tydelighed, ligeværd, ordenssans og en positiv indstilling
  • En skole i udvikling, hvor der er plads til initiativ, idéer og eksperimenterende undervisningsformer

Om Sofiendalskolen

Sofiendalskolen ligger i Aalborg SV, centralt placeret mellem Hobrovej, Hasseris og City Syd.
Vi har ca. 700 elever og over 100 ansatte, der hver dag arbejder for at skabe en skole, hvor alle trives og udvikler sig. Skolen i gang med en omfattende til- og ombygning som forventes færdiggjort i 2027-28 og som giver os helt nye rammer for læring og trivsel. 

Læs gerne vores kernefortælling på www.sofiendalskolen.dk.


Vil du være en del af vores fællesskab?

Hvis du brænder for at gøre en forskel for eleverne på mellemtrinnet og ønsker at blive en del af et engageret og ambitiøst team, så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 25. november 2025

Ansættelsessamtale: Mandag d. 1. december 2025


For yderligere oplysninger kontakt:

  • Afdelingsleder Lykkemai Frigg Kristiansen på tlf. 93 52 05 49
  • Skoleleder René Arnold Knudsen på tlf. 93 52 05 40


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Kontrolmedarbejder til Ydelsescentret, Aalborg Kommune

Aalborg

Vil du være med til at sikre, at borgerne får præcis den ydelse, de er berettiget til – hverken mere eller mindre?

I Ydelsescentret i Aalborg Kommune søger vi en ny kollega til vores kontrolindsats. Vi leder efter dig, der har blik for detaljen, mod til at stille de svære spørgsmål – og som samtidig har hjertet med i mødet med borgeren.

Du bliver en vigtig del af arbejdet med vores kerneopgave i Ydelsescentret: at sikre rette penge til rette tid. Det betyder, at du er med til at sikre, at offentlige midler bruges korrekt – og at borgerne får den støtte, de har ret til, på et oplyst og retfærdigt grundlag.

Vi står lige nu og mangler en kollega, der har lyst til at være med til at retænke kontrolindsatsen i Aalborg Kommune – med fokus på at skabe endnu mere mening i de indsatser, vi arbejder med og understøtte en sikker drift på området.

Om Ydelsescentret og det vi kan tilbyde

I huset arbejder vi med alt fra kontanthjælp og integrationsydelse til pension, kontrolindsatsen og indskudslån samt meget mere. Vi er over 100 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som dagligt løser mange forskelligartet opgaver.

Hos os er mennesket i midten. Det gælder både i kontakten med borgerne og i samarbejdet med hinanden og andre. Vi tror på, at faglighed og fællesskab går hånd i hånd – og vi arbejder hver dag for at gøre en reel forskel for borgerne i Aalborg Kommune. Derfor har vi i Ydelsescentret udviklet tre dyder, der gennemsyrer alt, hvad vi gør og er vores kulturelle fundament:

  • Vi støtter mennesker – med respekt, faglighed og vilje til at gå den ekstra mil.
  • Vi vokser som mennesker – med ærlighed, nysgerrighed og fælles læring.
  • Vi løfter hinanden som mennesker – med fælles ansvar og stærkt fællesskab.

Du vil blive en ud af et team med tæt sparring og ægte samarbejde – og respekt for hinandens forskelligheder. Derudover vil du opleve, vi er en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab på tværs af alle afdelinger i huset. Uanset hvor du befinder dig i huset, vil du opleve godt humør og en uformel tone – hvor alle er indstillet på, det også skal være sjovt at gå på arbejde. Vores seneste trivselsmålinger og meningsfuldhedsundersøgelser viser desuden, medarbejderne oplever Ydelsescentret som et hus med høj psykologisk tryghed, fleksibilitet og mulighed for udvikling.

Om selve jobbet og de opgaver du kommer til at støde på

Du bliver en del af et lille dedikeret Kontrolteam med to dygtige og erfarne kollegaer, der arbejder tæt sammen i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor vi tager tingene i opløbet, siger tingene højt, og støtter os til dyderne, når hverdagen kræver det.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Undersøgelse og behandling af kontrolsager, hvidvasksager og andre sager, der undersøges i tæt samarbejde med f.eks. SKAT og politi. 
  • Udekørende kontroller – f.eks. sygedagpenge til selvstændige, hvor du rådgiver og vejleder den sygemeldte.
  • Dialog med borgere – både telefonisk, skriftligt og ved personlige møder.
  • Samarbejde og kollegial sparring med kollegaer på tværs af Aalborg Kommune og med eksterne aktører som SKAT, politi og kontrolenheder i andre kommuner.
  • Udarbejdelse af kontrolrapporter, afgørelser og politianmeldelser.
  • Gennemgang af bankoplysninger og andre relevante dokumenter, der kan understøtte sagen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund – fx som HK’er, socialformidler, socialrådgiver eller lignende, der kan omsættes i stillingen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra kontrolområdet eller har anden erfaring med myndighedsarbejde og regnskabsforståelse.

Derudover ser vi gerne, at du kan vinge flere af følgende punkter af:

  • Har kendskab til sagsbehandling og kan omsætte lovgivning så som LAS, LAB, SDP, retssikkerhedsloven og forvaltningsloven i sagsarbejdet. Dem du ikke kender til, kan du lære.
  • Har erfaring med at læse og forstå regnskaber – og spotte det, der ligger bag ved.
  • Har stærke kommunikative evner og bruger disse konstruktivt i dialogen med borger.
  • Har flair for at arbejde med tal og kendskab til Excel.
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaver – og samtidig række ud, når du har brug for sparring.
  • Trives med både mødeledelse og de administrative opgaver, der følger med.
  • Har kørekort – da udekørende kontrol, er en fast del af jobbet.

Ovenstående er ikke en fyldestgørende liste, og du kan indeholde så meget mere, som vi gerne vil høre om – og hvordan du mener, det passer ind i stillingen – men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde et sted, hvor vi løfter i flok, lærer af hinanden, og vokser som mennesker – sammen.

Lidt praktiske informationer

Stillingen ønskes besat fra 01.02.2026, men vi venter gerne på den rette. Der er ansøgningsfrist den 28. november og der afholdes samtaler den 5. december 2025.

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at vide mere om Ydelsescentret og de indsatser, vi arbejder med, er du velkommen til at connecte med teamet på LinkedIn eller kontakte afdelingsleder Christina Ebert på tlf. 9931 3734.


Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nygård Skole

Engageret Lærer til Specialskolen - Nygård Skole

Helsingør

Vil du som lærer gøre en forskel for elever med særlige behov på Nygård skole?

Vi søger dedikerede lærere til indskolingen på Nygård Skole, afdeling Blichersvej – en del af Helsingør Kommunes nye samlede specialskole.
Vil du være med til at skabe trygge, lærerige og udviklende skoledage for elever med særlige behov? Har du lyst til at bringe din faglighed i spil i et stærkt specialpædagogisk fællesskab?
Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
Vi søger en engageret lærer til indskolingen, der:
  • Har erfaring med- eller interesse for specialpædagogik.
  • Kan differentiere undervisningen og tilpasse materialer, så alle elever oplever succes.
  • Skaber glæde og motivation omkring læring.
  • Kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i undervisningen.
  • Arbejder anerkendende og respektfuldt i relationen til både elever og forældre.
  • Har lyst til tæt samarbejde med kolleger, pædagoger og eksterne aktører.
Hos os får du kolleger, der bakker dig op, deler idéer og løfter i flok. Vi tror på, at vi lykkes bedst sammen – og at det kræver både faglighed, nysgerrighed og humor i hverdagen.
Der er gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse, og på sigt kan der blive mulighed for at varetage en vejlederfunktion.

Hvem er vi?
Nygård Skole er en del af Helsingør Kommunes nye samlede specialskole, Skolen ved Rønnebær Allé. Her samles ekspertisen på sigt fra flere eksisterende tilbud under ét tag:
  • L-klasserne (dagbehandling)
  • D-klasserne (elever med ADHD)
  • Nygård Skole (elever med ASF)
  • Team V (elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder)
På Nygård Skole underviser vi elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Vi har et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.

Vi tilbyder
  • En hverdag med engagerede kolleger, hvor vi spiller hinanden stærke.
  • En arbejdsplads med ca. 100 skønne elever og 65 dedikerede medarbejdere.
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for udvikling, sparring og efteruddannelse.
  • Fokus på både elevernes og medarbejdernes trivsel og udvikling.
  • En ledelse, der er tæt på og prioriterer dialog, faglig refleksion og arbejdsglæde.

Fordele ved at være lærer i Helsingør Kommune
Som lærer i Helsingør Kommune bliver du en del af et ambitiøst skolevæsen med fokus på faglighed, trivsel og samarbejde. Kommunen tilbyder:
  • En klar strategi for inklusion og specialpædagogik.
  • Adgang til kommunale netværk og faglige udviklingsforløb.
  • Fokus på arbejdsmiljø, balance og fleksibilitet.
  • Nyuddannet lærer imødekommes med reduceret undervisningstid i 1. og 2. arbejdsår efter uddannelse.
  • En kommune med kort afstand mellem beslutning og handling – og stor tillid til medarbejdernes faglighed.

Det praktiske
  • Stillingen er på fuld tid (37 timer).
  • Tiltrædelse: snarest muligt – vi afholder samtaler og ansætter løbende.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Specialskoletillæg.
  • Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.

Interesseret?
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte:
  • Specialskoleleder Mette Rovang Johannsen, tlf. 25 31 10 50
  • Daglig pædagogisk leder Katie Hollesen, tlf. 41 86 93 32
Send din ansøgning elektronisk og husk at vedhæfte relevante bilag.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Koordinator til Virksomhedsservice på beskæftigelsesområdet

Furesø

Koordinator til Virksomhedsservice på beskæftigelsesområdet

Brænder du for at koordinere virksomhedssamarbejdet og hjælpe ledige i job? Så er du måske vores nye koordinator til beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune. 

Som koordinator har du blandt andet ansvar for at facilitere og udvikle samarbejdet med Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) og opbygge et virksomhedsnetværk og udvikle en garantimodel, som tager et socialt ansvar og hjælper borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job, småjob og lønnede timer. 

Dine opgaver

I Furesø Kommune tager vi vores opgave som rekrutteringspartner seriøst, og vi arbejder målrettet på at sikre, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Som koordinator er dine primære opgaver, at:

  • Være med til at udvikle en virksomhedsstrategi, da alle medarbejdere skal opsøge virksomheder og hjælpe borgere i arbejde. 
  • At opbygge et virksomhedsnetværk, som vil tage et socialt ansvar og indgå i en garantimodel
  • Sikre at ledige kommer i spil til kurser og jobs inden for HRS-indsatsen og sikre, at vores samarbejdspartnere oplever at få kvalificeret arbejdskraft. Du har ansvar for at screene borgerne, før de bliver tilknyttet et opkvalificerende kursus eller jobopslag fra HRS. 
  • Gøre vores klubtilbud for jobparate mere jobrettede
  • Være administrator af systemet VITAS, der er et system, hvor virksomhederne bl.a. kan ansøge om at få en borger i løntilskud eller praktik. Være med til at understøtte en bedre data disciplin i fagsystemet Fasit, som vi overgik til i maj måned
  • Indgå i forskellige netværk herunder Furesø Erhvervsforening og FC Netværk
  • Agere sparringspartner for jobformidlerindsatsen, som netop er overgået til en mere virksomhedsvendt rolle og funktion. 

Derudover vil du varetage opgaver, der generelt understøtter den gode virksomhedsservice i Furesø Kommune, ved at skabe jobåbninger i virksomhederne i og omkring Furesø Kommune og matche ledige med jobåbningerne.

Det bliver du en del af

Som arbejdende koordinator bliver du en del af Jobsøgningsindsatsen, hvor Virksomhedsservice er forankret, dvs. ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet og som ikke har problemer udover ledighed. Virksomhedsservice består af 2,5 virksomhedskonsulenter, da de øvrige kolleger er jobformidlere enten 1-1 tilbud eller jobklub, alle skal lave virksomhedsvendt arbejde og den forandring skal Virksomhedsservice understøtte. Myndighed og indsats varetages af samme person. Derfor er Virksomhedsservice tværgående og organiseringen og understøtter også jobhjælpsindsatsen med sparring og det er til dem målgruppe garantimodellen primært skal udvikles til med en kobling til Ungeløftet.

Hvem er du

Din faglige baggrund er ikke så vigtig, men det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet og dets aktører. Det vigtigste er, at du har interesse for området og trives med en udadvendt hverdag med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere og kolleger. Du har mod på at komme rundt i organisationen, hos virksomheder osv. og arbejder struktureret, fordi vi skal udvikle en masse spændende elementer på beskæftigelsesområdet vi er afhængige af at lykkes med

  • Du drives af at nå resultaterne

Du motiveres af at skabe gode resultater og kan se sammenhængen mellem det du gør og beskæftigelsesområdets samlede resultater. Du ved, at dit arbejde og dit samarbejde med andre er centralt for at nå resultaterne. 

  • Du samarbejder på tværs

I din hverdag vil skulle samarbejde med mange samarbejdspartnere, som er afgørende for, at du kan nå dine resultater. Uden et godt samarbejde med dem, kommer du ikke til at lykkes. Det gælder både kolleger på beskæftigelsesområdet i Furesø, virksomheder i og uden for kommunen, HRS og kolleger på beskæftigelsesområdet. 

  • Du har administrativ flair og forståelse for praksis

Du arbejder systematisk og struktureret. Du ved at, hvis du tilgår opgaven på en smart måde, der har sans for både overblikket og detaljen, så kommer du længst. Du kan arbejde analytisk, men det falder dig også let for at gå konkret til værks og ringe rundt til en liste af ledige eller virksomheder, når der er brug for det. 

  • Du er professionel og serviceminded

Du skal kunne vedligeholde dine kontakter og skabe nye for at lykkes. Du ved, at du kun kan gøre det, hvis du altid overholder dine aftaler og sammen med samarbejdspartnere finder løsninger og muligheder, selvom de ikke lå lige for ved første øjekast.

Hvem er vi

På beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune er vi optaget af, hvordan vi hele tiden kan levere den bedste service til gavn for både borgere og virksomheder. Vi har netop omlagt vores indsats og træder ind i en spændende udviklings- og implementeringsperiode, hvor vi sammen skal blive endnu mere virksomhedsvendte.

Der er højt til loftet og vi har mange gode drøftelser, men når vi har valgt en strategi, så holder vi fast gennem tæt opfølgning og dialog om, hvad det betyder i den konkrete sag. Beskæftigelsesområdet er lokaliseret på to adresser, og da din opgave er tværgående, vil du derfor have skiftende arbejdssteder.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende HK-overenskomst. Du vil blive ansat som virksomhedskonsulent med et koordinatortillæg. 

Om ansættelsesforholdet

Hvis du gerne vil høre mere om den faste stilling med start hurtigst muligt, er du velkommen til at kontakte konst. Afdelingsleder Anne Birgitte Stubkjær på telefon 29 667 667

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrister den 21. november 2025 kl. 12. Vi afholder samtaler d. 24. november 2025

I Furesø Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Holte Skole søger dansklærer til indskolingen - er det dig?

Rudersdal

Engageret dansklærer til 2. årgang søges!

Er du en passioneret og relationsstærk lærer med lyst til at gøre en forskel for børn i indskolingen?
Så er du måske vores nye dansklærer på Holte Skole!

Om stillingen

Vi søger en dedikeret dansklærer til to klasser på 2. årgang.
Du bliver en del af et engageret team på en attraktiv, afdelingsopdelt skole, hvor samarbejde, relationsarbejde og forældrekontakt er helt centrale værdier.

Den ene klasse er en Co-teaching-klasse med 20 elever – heraf fem børn indenfor autismespektret.
I klassen arbejdes ud fra autismepædagogiske metoder såsom visuel struktur, forudsigelighed, tæt guidning og støtte til sociale relationer. Klassen har, udover en klassepædagog, en specialpædagog tilknyttet hele dagen.

Dine opgaver og undervisningsfag

  • Primært dansk i begge 2. klasser
  • Enkeltlektioner i natur/teknologi og engelsk
  • Deltagelse i årgangens fælles Projekt- og Problembaseret Læring (PBL)
  • Tæt samarbejde med kolleger, hvor teamånd, sparring og parallelundervisning er i fokus

Vi leder efter dig, der

  • Skaber stærke relationer til både elever og forældre
  • Er tydelig i din klasserumsledelse og har pædagogisk overblik
  • Holder af at samarbejde i team og dele viden
  • Har erfaring med – eller lyst til – at arbejde i indskolingen
  • Har et positivt sind, energi og lyst til at være en del af et udviklende læringsmiljø

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende arbejdsplads med engagerede kolleger
  • Mulighed for at præge undervisningen på 2. årgang
  • Et tæt fagligt fællesskab med dygtige kolleger, herunder ugentlig skemalagt fælles forberedelse med årgangens øvrige dansklærere
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En skolekultur, hvor trivsel, nysgerrighed og læring går hånd i hånd

Om Holte Skole

Holte Skole har ca. 900 glade elever og 130 dygtige medarbejdere fordelt på to nærliggende matrikler:

  • Rønnebærvej: 0.–5. klasse
  • Grünersvej: 6.–9. klasse

Vi er en skole i udvikling – med stærke fællesskaber, engagerede forældre og en ledelse, der støtter og inspirerer.
Hos os bliver du en del af en kultur med professionelle læringsfællesskaber, høj faglighed og sociale kollegiale arrangementer gennem året.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Fuldtidsstilling
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Der indhentes børneattest og reference efter aftale

Ansøgning

  • Vi afholder løbende samtaler

Vil du være med til at skabe trygge, lærende og nysgerrige fællesskaber for børnene på Holte Skole?
Så send din ansøgning i dag – vi glæder os til at møde dig!

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Socialrådgiverforening

Forhandlingskonsulent til lederområdet i Dansk Socialrådgiverforening

Aarhus

Forhandlingskonsulent til lederområdet, Dansk Socialrådgiverforening

Brænder du for at yde professionel rådgivning til ledere om løn, ansættelse og arbejdsforhold? Og samtidig sikre dem de bedste vilkår? Har du til og med erfaring på lederområdet og lyst til at løse ansættelsesretslige udfordringer med faglig styrke og godt humør?

Kan du arbejde selvstændigt og løse meget fra din base i Aarhus? Har du lyst til at sætte din faglighed i spil og være med på vores rejse mod en mere specialiseret og ensartet tilgang til lederområdet?

Hvem søger vi?

Vi søger en engageret lederkonsulent med juridiske kompetencer og stærke forhandlings-kompetencer inden for løn, ansættelse og ledervilkår. Du skal være en stærk formidler i skrift og tale, så du kan give en målrettet og kompetent rådgivning til vores ledermedlemmer.

Du har en videregående uddannelse og gerne erfaring med selvstændigt at finde svar og afgørelser i bl.a. lovgivningen, som du formår at anvende og formidle klart i konkrete sager.

Du skal trives med at arbejde selvstændigt og være på en mindre arbejdsplads, hvor vi ikke nødvendigvis ser hinanden hver dag. Meget løses fra vores base, din er i Aarhus, men der vil også lejlighedsvist være møder og fysiske forhandlinger på tværs af landet – dette kræver kørekort og bil.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til overenskomster og forhandlinger på det offentlige område.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

Du vil i det daglige arbejde indgå i et tæt samarbejde med foreningens lokalt forankrede forhandlingskonsulenter, ligesom der er et tæt samarbejde med centralt ansatte jurister. Du vil primært beskæftige dig med løn, ansættelse og personsager på lederområdet.

Arbejdsopgaverne består særligt i:

  • Rådgivning og sparring med foreningens ledermedlemmer
  • Sagsbehandling og forhandling af individuelle sager herunder opsigelser
  • Udarbejde og indfri en ambitiøs plan for området
  • Sikre at lederområdet er veldrevet på tværs af landet

Hvad tilbyder vi?

Vi lægger vægt på trygge og stabile rammer omkring vores arbejde med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, så dit arbejde kan tilrettelægges, så det passer med dit privatliv.

Du har stor indflydelse på dit daglige arbejde ligesom du får rig mulighed for at udvikle og specialisere dig fagligt og personligt igennem kompetenceudvikling, samarbejde og din opgaveløsning.

Løn- og ansættelsesvilkår er attraktive og fastsat i vores interne overenskomst med DJØF. Ved fuldtid vil din ugentlige arbejdstid være på 36 timer inkl. frokostpause.

Hvem er vi?

Dansk Socialrådgiverforening er en ambitiøs fagforening i en rivende udvikling. Vi har samlet vores administration i en fælles enhed ud fra et ønske om at sikre et stærkt værditilbud inden for medlemsservice og rådgivning fra den første medlemskontakt til lokal forhandling og til mere komplekse forhandlingsopgaver.

Du bliver en del af en afdeling, hvor åbenhed, vidensdeling, samarbejde, engagement og gensidig respekt er vigtige værdier. Arbejdsmiljøet er uformelt og der er kort fra tanke til handling. Du vil fra start komme til at arbejde meget selvstændigt og få egne ansvarsområder – selvfølgelig altid med mulighed for sparring.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 7. december 2025 kl. 23.59. Ansættelsessamtalerne afholdes mandag den 15. december fra kl. 9.30. Evt. anden samtale torsdag den 18. december 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lederkonsulent Tina Damgård på 2037 1801 eller chef for Rådgivning & Forhandling, Rikke Rødekilde på 4043 2321.

Om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening er en professionsfagforening med over 19.000 medlemmer. Vi er foreningen for alle socialrådgivere: Medarbejdere, ledere, selvstændige, socialrådgivere med en akademisk videreuddannelse og studerende. Vi arbejder med socialrådgivernes løn- og arbejdsvilkår og med at udvikle socialrådgiverfaget og påvirke socialpolitikken.

Læs mere

www.socialrådgiverne.dk

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling