WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

Dalgas Skolen, Lille Skole for Voksne

UNDERVISER I SANG & KLAVER SØGES TIL DALGAS SKOLEN 6. LEKTIONER HVER MANDAG MED START DEN 5. JANUAR 2026

Aarhus

Stillingen som underviser på holdene, sang, Højskolesang & klaver er et vikariet i foråret 2026 hver mandag i tidsrummet kl. 9.15 – 11.45 og 12.15 – 14.45 – Dvs. 6 lektioner pr. uge, + forberedelse, hvilket vil sige at der er en ugentlig aflønning på 9.6 timer.

Dalgas Skolen er en skole for psykisk sårbare voksne, der tilbyder undervisning under folkeoplysningsloven til målgruppen på små hold af max 7. elever pr hold.

Dalgas Skolen tilbyder læring & meningsfulde fællesskaber for psykisk sårbare voksne og værner om et rummeligt og trygt miljø, med højskole lignende traditioner som omdrejningspunkt.

Se Dalgas Skolens hjemmeside for mere info.  http://www.dalgasskolen-aarhus.dk/

holdet er beskrevet som nedenfor.

Sang mandag kl. 09.15-10.00 og 12.15-13.00 (2. hold a 2 elever)

Vi laver en fælles opvarmning med fokus på støtte, klang og intonation. Herefter synger vi sammen, eller skiftes til at synge en sang. Der er også mulighed for at lære noder og sang fra blad. 

Højskolesang mandag kl. 10.05-11.45 (Ét hold af 7 elever)

Dette hold tager udgangspunkt i højskolesangbogen. Vi vil synge kendte sange og lære nye sange. Vi vil høre lidt om baggrunden for nogle af sangene og historien om højskolebevægelsen og de forskellige højskolesangbøger. Vi vil måske se et par YouTube klip m.m. med relation til sangene. Der bliver også mulighed for selv at vælge en sang.

Klaver mandag kl. 13.05- 13.50 og 13.55-14.40 (2. hold a 2 elever)

Klaver for både nybegyndere og øvede. Vi spiller i forskellige stilarter, klassisk, rytmisk, pop m.m. Vi spiller både efter noder og akkorder.

Der veksles mellem undervisning, og øve med høretelefoner på.

Dine kvalifikationer.

§  Du har relevante kompetencer inden for sang & klaver til at kunne undervise på flere niveauer, fra begynder til øvet.

§  Det er en fordel hvis du har undervisningserfaring

§  Du har selv gode sociale kompetencer og en god fornemmelse af hvordan man møder psykisk sårbare voksne på en god og respektfuld måde.

§  Du har lyst til at være en del af et fællesskab med andre kollegaer og involverer dig ud over undervisningen i nogle af de arrangementer der er på Dalgas Skolen.


Der er tale om et vikariet fra januar 2026 - juni 2026

Undervisningen på Dalgas Skolen er aflønnet efter undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning efter folkeoplysningsloven, aktuelt er timelønnen 202,80 kr.

Hvis du er interesseret i at søge stillingen eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jan Christensen på mail -  jan@dalgasskolen-aarhus.dk.

Der vil blive afholdt løbende samtaler med kvalificerede ansøgere, da stillingen ønsker besat hurtigst muligt.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dalgas Skolen, Lille Skole for Voksne

TYSK UNDERVISER SØGES TIL DALGAS SKOLEN 2. LEKTIONER HVER TIRSDAG MED START DEN 6. JANUAR 2026

Aarhus

Stillingen som underviser på Tysk holdet er i første omgang 2 lektioner pr. uge, men vi søger gerne en underviser der kan undervise i et sprog mere på sigt (Spansk, Fransk eller Italiensk)

Undervisningen er aktuelt hver tirsdag kl. 13.00 – 14.40 = 2 lektioner pr. uge, + forberedelse, hvilket vil sige at der er en ugentlig aflønning på 3.2 timer.

Dalgas Skolen er en skole for psykisk sårbare voksne, der tilbyder undervisning under folkeoplysningsloven til målgruppen på små hold af max 7. elever pr hold.

Dalgas Skolen tilbyder læring & meningsfulde fællesskaber for psykisk sårbare voksne og værner om et rummeligt og trygt miljø, med højskole lignende traditioner som omdrejningspunkt.

Se Dalgas Skolens hjemmeside for mere info.  http://www.dalgasskolen-aarhus.dk/

holdet er beskrevet som nedenfor.

Tysk tirsdag kl. 13.00-14.40

Dette hold er for dig, der allerede har lidt kendskab til det tyske sprog og gerne vil genopfriske og vedligeholde det.

Vi læser varierede tekster, avisartikler, noveller, ser filmklips. Vi taler om hverdagen, kultur og aktuelle emner i Tyskland og i de andre tysktalende lande.

Grammatikken repeterer og udbygger vi undervejs.

"Herzlich willkommen!"

2. lektioner pr. uge.

Dine kvalifikationer.

§  Du har relevante kompetencer inden for Tysk til at kunne undervise på flere niveauer, fra begynder til øvet.

§  Det er en fordel hvis du har undervisningserfaring, samt hvis du kan undervise i yderligere et sprog sådan at der på sigt kan oprettes et sprog hold mere evt. tirsdag formiddag.

§  Du har selv gode sociale kompetencer og en god fornemmelse af hvordan man møder psykisk sårbare voksne på en god og respektfuld måde.

§  Du har lyst til at være en del af et fællesskab med andre kollegaer og involverer dig ud over undervisningen i nogle af de arrangementer der er på Dalgas Skolen.


Der er tale om en faste fortløbende funktion på skolen, dog med halvårlig kontrakt. Skolen udbyder undervisning i 42 uger pr. år.

Undervisningen på Dalgas Skolen er aflønnet efter undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning efter folkeoplysningsloven, aktuelt er timelønnen 202,80 kr.

Hvis du er interesseret i at søge stillingen eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jan Christensen på mail -  jan@dalgasskolen-aarhus.dk.

Der vil blive afholdt løbende samtaler med kvalificerede ansøgere, da stillingen ønsker besat hurtigst muligt.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TECHCOLLEGE

Vil du være med til at uddanne fremtidens tandklinikassistenter?

Aalborg

Har du lyst til at dele din faglige viden og erfaring som tandklinikassistent eller anden tandfaglig baggrund, og interesserer du dig for de unges dannelse, uddannelse og fremtid? Og har du lyst til at indgå i et professionelt læringsfællesskab med et fagligt højt niveau?

Så kan stillingen som faglærer på tandklinikassistentuddannelsen på Techcollege være noget for dig.

Der er tale om en fast stilling med opstart snarest muligt og senest 1. januar 2026

Techcollege er en af landets største erhvervsskoler. Vores ambition er at give vores elever den bedst mulige uddannelse. På Techcollege udbyder vi både grundforløb, hovedforløb, specialefag og efteruddannelse inden for tandklinikassistentuddannelsen.

Bliv en del af Techcollege
På Techcollege bliver du en del af en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde, medledelse og udvikling er i højsædet. Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi værdsætter den unikke styrke, som hver kollega bidrager med. Vi har høje ambitioner for både vores medarbejdere, elever og kursister, og vi arbejder målrettet på at sikre faglig og personlig udvikling gennem stærke fællesskaber, som du skal have lyst til at være med til at skabe.

Vi tilbyder bl.a. personaleforening, sportsaktiviteter, kunstforening, adgang til fysioterapi og fleksible rammer i en uformel, ambitiøs og tillidsbaseret arbejdskultur. Derudover kan vi byde ind med:

  • En arbejdsplads, der tilstræber mest mulig indflydelse og autonomi i opgaveløsningen, så du kan være med til at skabe de bedste løsninger.
  • Et dedikeret team med et godt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone, godt humør og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • En arbejdsplads, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen – også for dig som underviser, og hvor du får både ansvar og frihed til at sikre fremdrift, kvalitet og trivsel i opgaveløsningen.
  • Pædagogisk onboarding program og en pædagogisk erhvervsdiplomuddannelse (DEP)
  • Du kan læse mere om Techcollege og uddannelsen her: 


Som faglærer på tandklinikassistentuddannelsen bliver dine vigtigste opgaver at: 

  • Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever/ kursister på tandklinikassistentuddannelsen.
  • Deltage i fælles forberedelse samt udvikle og beskrive undervisningsaktiviteter.
  • Deltage aktivt i møder, kurser og teamaktiviteter.
  • Bidrage til teamets udvikling mod et medledende team.


Jobprofil

  • Du har uddannelsen som tandklinikassistent eller anden relevant tandfaglig uddannelse og gerne nogle års erhvervserfaring.
  • Du kan anvende IT på rutineret niveau – herunder Office-pakken.
  • Du har lyst til og kan engagere dig i unge og voksnes læring – både fagligt og menneskeligt – og bidrage aktivt til deres udvikling.
  • Du kan navigere i et dynamisk undervisningsmiljø og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt.
  • Du kan anvende din solide faglige viden i undervisningen og løbende udvikle og vedligeholde din faglighed.
  • Du kan arbejde samarbejdsorienteret og bidrage konstruktivt til et kollegialt fællesskab, hvor forberedelse, udvikling og beslutninger sker i tæt samarbejde med andre.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring inden for et eller flere af disse områder: profylakse, anatomi, kirurgisk opdækning, endodonti, fast protetik eller tandrensning.
  • Grundfag på gymnasialt niveau.


Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 30-37 timer pr. uge, til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Arbejdsstedet er vores afdeling på Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg.

Ansættelse og løn sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Stillingen inkluderer en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag den 24. eller tirsdag den 25. november 2025 fra kl. 14.30.

De kandidater, der går videre i ansættelsesprocessen, vil blive indkaldt til en samtale 2, torsdag den 27. november 2025 fra kl. 13.30, hvor du skal løse og præsenterer en opgave.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. november 2025.

Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du får mulighed for at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter. Når du har uploaded din ansøgning modtager du en bekræftelsesmail.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Pia Susanne Jørgensen på telefon 25 26 64 60.

Bliv en vigtig del af Techcollege og vær med til at forme fremtidens tandklinikassistenter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Birkerød Skole søger to engagerede lærere til udskolingen

Rudersdal

Kom og vær en del af vores dygtige team

Vi søger to lærere, som tilsammen kan undervise i dansk, matematik, idræt og kristendom. Den ene profil skal desuden kunne varetage et valgfag, der tager udgangspunkt i madkundskab. Begge stillinger indeholder klasselærerfunktion, som deles med en kollega.

På sigt vil der blive mulighed for at varetage de praktisk-musiske valgfag og/eller teknologiforståelse.

Vores udskoling er opdelt i to spor, der hver omfatter to årgange.
Skemaet er i vid udtrækning parallellagt for årgangen, og fagteamet på årgangen laver årsplaner og forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisning sammen.

Vi tror på, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Vi ønsker, at alle børn skal lykkes i fællesskabet. Derfor er elevernes oplevelse af skolen og undervisningen et vigtigt element i vores arbejde. I PLF’erne, er vi således optaget af at udvikle vores egen praksis i forhold til, hvordan vi kan skrue på noget i undervisning og organisering til glæde for eleverne.

Din profil

  • Du er læreruddannet
  • Du har linjefag i ovenstående fag (eller har solid erfaring med at undervise i dem)
  • Du har gode relationskompetencer og fokus på elevernes trivsel og læring
  • Du er dygtig til din klasseledelse
  • Du trives med samarbejde og har lyst til at dele praksis og udvikle dig sammen med dine kolleger

Derfor skal du vælge Birkerød Skole:

  • Du kommer til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor engagement og faglighed er nøgleord. Vores teams arbejder som Professionelle læringsfællesskaber (PLF’er) med fokus på elevernes læring og trivsel.
  • Du vil blive ansat på en skole, der er præget af en høj grad af samarbejde samt åbenhed blandt kollegaerne. Vi hjælper hinanden og sørger for, at ingen står alene.
  • Vi har en digital profil, som gør, at vi hele tiden arbejder med, hvordan digital teknologi kan understøtte nysgerrighed, læring, motivation og samarbejde samt give variation i undervisningen.
  • Her er en rigtig god stemning og godt humør.
  • Vi har gode visuelle og fysiske faciliteter.
  • Vi har Mentorordning, som betyder, at uanset om du er erfaren lærer eller nyuddannet, så får du en varm velkomst og en god tryg start.
  • Skolen har ca. 750 elever og ligger i et smørhul i Rudersdal Kommune, tæt på S-tog/offentlig transport (under en halv time fra København)

Skolens indsatsområder næste år lægger sig op ad det kommunale fokus på deltagelsesmuligheder for alle, høj faglighed og progression samt trivsel. Vi er optagede af, at alle børn skal lykkes i de fællesskaber, de indgår i.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om os
Du kan læse mere om skolen på https://birkeroedskole.aula.dk

www.rudersdal.dk kan du få mere information om skolevæsenet og udvikling.

Ansøgning, samtale og kontakt


Samtaler: Vi holder samtaler i uge 48

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

NÆSTVED FRI SKOLE

Næstved Fri Skole søger en barselsvikar fra 1. januar til 30. juni 2026

Næstved

Næstved Fri Skole søger lige nu en underviser i et barselsvikariat til fortrinsvis mellemtrin og udskoling med tiltrædelse d. 01.01.2026. Skolen starter dog først 5. januar 2026.
Der vil efter barselsvikariatet være gode muligheder for fastansættelse på skolen.

Vi er en skole, der gennem demokrati giver børnene mulighed for at udvikle selvstændighed, tillid, respekt og ansvar. Vi lægger stor vægt på glæden ved læring, nysgerrighed, engagement og ikke mindst fællesskabet.

Vi søger derfor en underviser som…

  • Er empatisk, omsorgsfuld og rummelig.

  • Kan navigere i et dynamisk miljø.

  • Vil være en del af børnenes liv – også i spisepauserne.

  • Kan tage initiativ og er ansvarsbevidst.

  • Er ambitiøs på børnenes vegne, og brænder for at lave spændende undervisnings- og læringsforløb.

  • Er god til at skabe relationer til børn og voksne.

  • Kan og vil arbejde med afsæt i skolens værdigrundlag og menneskesyn.

  • Hviler i sig selv, er autentisk og reflekterer over egen praksis.

Vi forventer, at du kan varetage faget tysk i perioden. Vi ser dog lige så meget på, hvad du kan og vil byde ind med i forhold til øvrige fag. Din primære tilknytning vil være mellemtrinnet og de fag der knytter sig hertil, herunder eksempelvis dansk, historie, samfundsfag og naturfag. Ligeledes en masse andre spændende fag, fx musik, drama, håndværk og design (især sløjd), samt meget mere, som vi udvikler sammen - og sammen med børnene.  

Hvis du ser dig selv i ovenstående, kan vi tilbyde:

Mulighed for at præge din egen hverdag.
Høj grad af frihed til hvordan du vil undervise.

Kollegaer og ledelse der støtter dig og dine idéer.

Dejlige børn og naturskønne omgivelser. 

Vi er en lille velfungerende skole i Rislev uden for Næstved, med en positiv ånd og et stærkt fællesskab, hvor der altid er højt til loftet. Vi har eksisteret i over 25 år og har 123 børn fordelt fra 0.-9. klasse. Skolen har pt. 12 ansatte med tilknytning til børnene.

Vi glæder os til at høre fra dig og se, hvad du kan og vil byde ind med til netop vores skole i denne periode - og måske videre frem.

Ansøgningsfrist d. 24. november 2025 kl. 12.00

Samtaler vil finde sted i uge 49 og 50

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning og CV sendes på mail på skoleleder@naestvedfriskole.com

Læs mere om skolen på www.naestved-fri-skole.dk.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Kim von Bülow på 29620252.

Næstved Fri Skole
Havrebjergvej 3, Rislev
4700 Næstved


Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Tølløse Skole søger udskolingslærere med blik for både faglighed og fællesskab

Holbæk

Lige nu søger vi to udskolingslærere til vores skønne skole. Derudover kigger vi også efter en barselsvikar. Det vigtigste er dit menneskesyn, der er ressourcefokuseret, anerkendende, omfavnende, og at du er god til fællesskaber for unge og voksne.

Fagprofilen er humanistisk
Du må meget gerne have en fagpakke, der byder på dansk, kulturfag og kristendom. Er du sproglærer eller måske musiklærer bliver vi også ekstra nysgerrige. Det kan også være, at du byder på noget helt tredje, som vi ikke vidste var uundværdligt – så hører vi også gerne fra dig!
Det er lige så vigtigt, at du kan se dig selv i et aktivt udskolingsmiljø, hvor der er trygt og rart for både børn og voksne.

Et team, flere teams, alle teams’ne 
Vi er virkelig et VI med stort V, og derfor sætter du kollegialt samarbejde med dit team i centrum. Lige nu arbejder vi eksempelvis med holddeling på 8.-9. årgang for at dele faglighed, viden og have sparring tæt på. Vi vil trivsel på alle niveauer, og vi bruger gerne tid og kræfter på at arbejde med, at vi alle har en god skole. Vi er midt i udviklingen af vores samarbejder, hvor vi arbejder med faglige fællesskaber og teamsamarbejde, og for dig betyder det, at du får ansvar – og du har tillid fra din ledelse. 

Dette og meget andet vil vi rigtig gerne invitere dig ind i, f.eks.

  • Mentorordning for nye- og nyansatte lærere, med lidt ekstra tid til at finde ud af, hvor tingene er.
  • Engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En skøn elevflok og deres skønne forældre
  • Et godt arbejdsmiljø med masser af humor og vilje til kollegialt samvær
  • Et lederteam, der sammen med dig og de øvrige medarbejdere, arbejder for at vi har en fælles god arbejdsplads og et godt arbejdsliv – og hele tiden er i dialog om det. 

Lidt om Tølløse Skole

Vi er en folkeskole i Holbæk kommune beliggende centralt i Tølløse. Vi har omkring 520 elever i 0.-9. klasse og vores kontaktklasser. Tølløse Skole samler elever fra de omkringliggende skoler i udskolingen i et attraktivt ungdomsmiljø. Vores rammer er pæne og dejlige, hvis vi selv skal sige det.

Læs mere her: Tølløse Skole

Hvad så nu?
Kan du se dig selv som en del af dette, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi holder samtaler løbende og ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025.

Kan du starte den 1. december, så er vi glade, men ellers den 1. januar 2026. Det snakker vi om. 

Har du lyst til at få en rundvisning eller en snak med en af dine nye kollegaer eller ledelsen, så kan du kontakte:

Pædagogisk leder Mette Reichenbach: 7236 8833, metr@holb.dk

Pædagogisk leder Rasmus Nederskov 7236 1907, rasne@holb.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Kildebjergskolen i Mørkøv søger dygtig dansklærer – måske studerende, med god kontakt til vores største elever – har du også musik, kulturfag eller idræt i kroppen?

Holbæk

”Vi har et godt fællesskab på skolen – både mellem elever og voksne. Vi tænker kreativt og der er altid opbakning til at prøve noget nyt. Vi har travlt, men en sjov og lille "practical joke" hinanden imellem når vi altid” – Lene, lærer og koordinator i Overhuset

Bliv en del af en skole, hvor medinddragelse og stærke fællesskaber blomstrer
På Kildebjergskolen tænker vi ikke kun i god undervisning, men også i at skabe inkluderende fællesskaber og læringsoplevelser, der inspirerer og udfordrer vores børn og unge.

Vi tror på menneskers potentiale og arbejder hver dag på at inspirere til at udforske, lære og udvikle sig selv. Vi arbejder med tryghed og inklusion for alle, og tilstræber at gøre Kildebjergskolen til et dannelses – og uddannelsesmiljø hvor trivsel, læring og venskaber går hånd i hånd, og hvor alle har en plads i fællesskabet. Hvor elever og medarbejdere har reel indflydelse på vores fælles skole – vi laver nemlig skole for og med de elever vi har. 

Arbejder du ud fra samme værdier og kan du se dig selv blomstre på en udviklingsorienteret landsbyskole, der vil være mere end en uddannelsesinstitution?

Dansk, dansk og mere dansk! – måske du også kan undervise vores børn med særlige behov? Vi kigger også efter dig, der er lærerstuderende eller vil arbejde på deltid

Vi søger en dygtig dansklærer, der brænder for faget og formår at skabe levende, motiverende undervisning – både for vores største elever i almenklasserne, for vores børn med særlige behov samt for vores tosprogede børn, der har brug for ekstra støtte for at lykkes. Hvis du oveni har idræt i Overhuset eller musik i kroppen på 0. – 6.årgang, har vi også gode muligheder her – kulturfag kan også være med i dit mulige skema.

Vi forestiller os at du er en aktiv, medrivende og nysgerrig underviser, der er særlig god til at connecte med vores unge mennesker, og som møder ind med et smil på læben og en glæde ved at undervise i folkeskolen. Hos os går faglighed og relationer hånd i hånd, og vi tror på, at alle børn kan lære og trives, når de bliver mødt med nysgerrighed, tålmodighed og tydelige rammer.

Overordnet set er vi nysgerrige på hvem du er og hvad du kan bidrage med i både klasserum og personalerum. 

Det siger Anne og Jakob, lærere på Kildebjergskolen

  • ”At være lærer i både X-klassen og Overhuset er en god måde at bygge bro for både elever og personale. Eleverne møder et kendt ansigt og dermed er de trygge ved overgangen fra X-klasse til almenklasse. Det gør også, at der er en helt naturlig sparring omkring det faglige stof blandt kollegaerne. Eleverne får hurtigere mod på at deltage i vores fælles temadage sammen med klassekammeraterne i almenklassen.  – Anne, lærer i X-klassen
  • ”En skoledag hvor alle er glade og har det godt nede i maven – det er sådan vi alle har lyst til at gå i skole og på arbejde” – Jakob, lærer i Overhuset  

Velkommen til Kildebjergskolen 
I den vestlige del af Holbæk Kommune finder du Kildebjergskolen i Mørkøv. Højt beliggende med udsigt til mark og skov, finder du vores skole – en udviklingsorienteret landsbyskole med et spirende børne/ungeliv i både skole, X-klasse, SFO og Kildebjergklubben godt støttet op af stærke lokale kræfter. Vi har etableret Landsbyordningen Kildefryd i et tæt pædagogisk samarbejde med Frydendal Naturbørnehus, og har fælles ansættelser mellem skole og børnehus.

På skolen bliver du mødt af et aktivt, dygtigt og sjovt kollegafællesskab med en stor lyst til at arbejde med skoleudvikling og med stor lyst til at være i sociale fællesskaber – både i og uden for arbejdstid. Du møder også knap 400 børn og unge fra 0. – 9. klasse, der er nysgerrige på deres omgivelser og som oplever, at sætte gode aftryk på vores fælles skole. 

Vi værner om et fælles børnesyn, fællesskab og faglighed, og har med gode resultater implementeret flere nye tiltag – bl.a. kortere skoledage, senere mødetider på 6. – 9.årgang, venskabsklasser, det nye valgfag ’Juniortræner’, Fleksibel skolestart i børnehaveklassen samt temadage som fast del af skemaet.

Vi vægter børnenes stemmer højt – det samme gør sig gældende for vores medarbejdere. Vi tror nemlig på, at medinddragelse i den skole vi hver dag møder ind til, fremmer lyst og motivation og skaber et stærkt ejerskab.

Skal vi lave skole sammen?
Kom og mød den skole du kan blive en del af – vi byder på kaffe og rundvisning. Kontakt pædagogisk leder i Underhuset, Kenneth Hansen på tlf. 72 36 73 66 eller pædagogisk leder i Overhuset, Mette-Marie Lomholt på tlf. 72 36 17 22 efter uge 42 og aftal nærmere.

På skolens facebookside eller Instagram kan du lære os bedre at kende. Her deler og inspirerer vi med små og store historier fra livet på skolen. På vores hjemmeside kan du gå på opdagelse og kan bl.a. opleve en videofortælling – bestyrelsens årsberetning – fra et fantastisk tilbagelagt skoleår her på Kildebjergskolen.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Ansøgningsfrist
Søndag 23. november 2025.

Samtaler 
Tirsdag 25. november fra kl. 14.30.

Opstart
1. januar 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Malling skole søger en lærer til vores mellemtrin til fagene matematik, håndværk & design og to-lærertimer – stillingen er en barselsstilling.

Aarhus

Om jobbet:


Du bliver dansk- og klasselærer på en 5. årgang, hvor der er et tæt samarbejde mellem lærerne i årgangsteamet. Skemaet indeholder matematik og håndværk & design.

Du bliver en del af mellemtrinnet, hvor der ligeledes er et tæt samarbejde om eleverne. 

Derudover har du erfaringer med trivselsindsatser og inkluderende læringsfællesskaber, skal du endelig fortælle om det også.

Vi forventer, du er læreruddannet og har linjefag i matematik og håndværk & design.

Stillingen er en barselsstilling fra den 5.1.26 til den 15.3.2026

Din profil:
Du har en klar holdning til hvad god klasseledelse, faglighed og inklusion er, samt et godt fundament for at udføre det i praksis. Du har derfor også erfaring med elever med faglige og sociale udfordringer, og du ved, at det tætte forældresamarbejde er en forudsætning for at lykkes som lærer. Du er optaget af relationen til eleverne og du tror på, at eleverne som udgangspunkt altid gør det bedste de kan, inden for de rammer, de har. 

Derfor skal du vælge os:

Vi har gennem de seneste år arbejdet fokuseret på at udvikle vores samarbejde om co-teaching med fokus på stationsundervisning. Når elevernes læringsmiljø prioriteres gennem forskellige undervisningstilgange og medinddragelse, så oplever vi, at elevernes sociale og faglige trivsel øges. Vi prioriterer derfor samarbejdet om to-voksen timer højt.

Malling skoles værdier er fællesskab, faglighed og dannelse, som vi hver dag gør vores allerbedste for at arbejde ud fra, og på Malling Skole har fællesskabet et mål: Vi vil stå sammen om at ruste vores børn bedst muligt til den fremtid, der møder dem, når deres tid i folkeskolen er slut.
Vi har en opfattelse af, at vi kun lykkes, når vi står sammen om udfordringerne og hjælper hinanden på vej mod målet. Det fællesskab skal du have lyst til at være en del af og bidrage til.

Malling Skole er beliggende i den sydlige del af Aarhus, tæt på strand og skov.

Vi er 630 elever og 50 engagerede ansatte fordelt på lærere, pædagoger og ledelse. Skolen har et hygge- og trivselsudvalg (HOT), som er meget aktivt og med til at skabe et ekstraordinært godt kollegaskab blandt medarbejderne. 

Vi har en engageret forældregruppe, som er aktive omkring skolen og bakker op omkring skolens initiativer.

Hvis du vil se skolen og måske prøve pendlerruten af inden du sender en ansøgning, så tøv ikke med at kontakte os for at aftale et besøg.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Gitte Hjortshøj på 21203611 eller skoleleder Gitte Nielsen på 41855398.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 
 25.11.25 og der vil blive afholdt samtaler onsdag den 03.12.25 fra kl. 13.00.


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ullerødskolen Autismecenter Fredensborg

Lærer til legende matematik på Ullerødskolen

Fredensborg

Vi søger en engageret matematiklærer til indskolingen på specialskole for elever med autisme og normal begavelse.
På Ullerødskolen er vi vant til at arbejde på tværs af faggrupper, og vi har stor erfaring med at integrere undervisning og fritid til en sammenhængende skoledag for eleverne.

Vi er en personalegruppe med høj anciennitet, der har udviklet et samarbejde med humor, energi og et højt fagligt engagement. Vi stræber efter personalet skal være veluddannet både inden for deres egne fagområder, inden for autismeområdet og kende deres personlige virkemåder og værktøjer.
Du behøver ikke at have erfaring indenfor autismeområdet – der vil være mulighed for oplæring.

Vi tilbyder;
  • læringsparate elever
  • fagligt engagerede kollegaer
  • et skolemiljø med udvikling og positiv ånd
  • et teambaseret og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • et spændende lærerjob
Vi søger en lærer;
  • som har en legende tilgang til undervisningen
  • som kan lide at arbejde tværfagligt
  • som har samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed, positivt livssyn og humor
  • – og som finder det spændende at arbejde i en kultur med selvstyrende team, hvor ansvar, fleksibilitet og tillid fungerer som bærende elementer.

Hør mere om stillingen hos skoleleder Marianne Washuus: mwas@fredensborg.dk.
Læs mere om skolen på www.ullerodskolen.dk
Samtaler afholdes løbende.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Teamleder til Familiehuset og Ungekonsulenterne

Sorø

Sorø kommune søger en engageret og udviklingsorienteret teamleder til at lede vores Familiehus og Ungekonsulenterne.
Du bliver teamleder for et nyt fællesskab, hvor Familiehuset og Ungekonsulenterne samles under et tag. Her skal du være med til at sikre at indsatser iværksættes hurtigt og er tilpasset børnene og familiernes behov. Medarbejdere har stor faglighed og stærke traditioner, og de har brug for en teamleder, der kan skabe ro, fælles mål og samarbejde på tværs. Du skal vise retning, når tingene er i bevægelse, og skabe tillid, når forandringen stadig er ny.
Teamlederen skal sammen med lederen af området og de faglige koordinatorer i Familierådgivningen drifte og udvikle nye indsatser.
Indsatserne er Sorø kommunes tilbud til børn og unge i alderen 0 – 23 år. Familiehuset og ungekonsulenter består af 18 medarbejdere, som er kontaktpersoner, familieterapeuter og psykolog. Familiehuset tilbyder rådgivning, familiebehandling, kontaktpersonsforløb og målrettet forløb til børn, unge og familier, der i en periode har brug for støtte.
Vi tilbyder terapeutiske forløb, familiebehandlingsforløb, praktisk pædagogisk støtte og kontaktperson for unge ect.
Vores kerneopgave er at samarbejde om at styrke børn, unge og familiers trivsel og udviklingsmuligheder ved at fremme deres handlekraft og mulighed for at skabe forandring i eget liv. Med afsæt i selvagens, grundlæggende tillidsfulde og mentaliserende relationer samt en åben og nysgerrig praksis, understøtter vi deres evne til at mestre hverdagen og forme en meningsfuld fremtid.
Vi står teoretisk på et mentaliserende grundlag, hvor kontekst, kontakt og tilknytning er nøgleord.
🔹 Om stillingen
Som teamleder får du ansvar for den daglige drift, faglig ledelse og udvikling af enheden, der arbejder med forebyggende og behandlende indsatser for børn, unge og deres familier. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam og refererer til lederen af Familierådgivningen.
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor en central rolle i at forme retningen for det samlede tilbud. Du skal skabe en fælles kultur og sammenhængskraft mellem Familiehuset og Ungekonsulentteamet, hvor faglig kvalitet, refleksion og fælles retning er i centrum.
Du får ansvar for at omsætte strategiske mål til praksis – og for at sikre, at indsatserne er virkningsfulde og koordinerede med myndighedsområdet. Det betyder, at du både skal have blik for drift og udvikling, men også for det menneskelige og relationelle i ledelsesopgaven.

🔹 Dine opgaver
  • Faglig og personalemæssig ledelse af medarbejdere i Familiehuset og Ungekonsulentteamet
  • Sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af målgrupper
  • Understøtte implementering af Barnets Lov og børnesynet
  • Bidrage til udvikling af metoder, dokumentation og kvalitetssikring
  • Samarbejde tæt med rådgivere, koordinatorer og eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte et godt arbejdsmiljø præget af inddragelse, dialog, medindflydelse og trivsel.

🔹 Vi søger dig, der
  • Har en relevant pædagogisk, socialfaglig eller psykologisk uddannelse – gerne med en efteruddannelse indenfor familiebehandling
  • Har stærke kompetencer inden for relationsledelse og faglig sparring
  • Er tydelig, nærværende og god til at skabe retning og trivsel
  • Har erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge samt deres familier
  • Kan navigere i en kompleks hverdag med mange samarbejdsflader
  • Trives i tværprofessionelt samarbejde og bidrager aktivt med dine perspektiver
  • Er en klar og empatisk formidler – både skriftligt og mundtligt

🔹 Vi tilbyder
  • Et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger og ledelse
  • Fokus på udvikling, kvalitet og tværfagligt samarbejde
  • Muligheder for kompetenceudvikling og sparring
  • Supervision og løbende faglig sparring
  • Fleksibel arbejdstid

Hvor ”bor” Familiehuset?
Familiehuset har til huse i en selvstændig ejendom og er placeret 300 m fra Sorø Rådhus tæt på byens midte. Der er gode bus/- og togforbindelser. Kommer du med tog, tager det under 1 timer fra København H og ca. 40 min. fra Odense.

Ansøgningsfrist
11. december 2025

Det forventes at samtaler afholdes den 16. december 2025.

Stillingen ønskes besat 1. februar 2026, eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Er du blevet nysgerrig, er du mere end velkommen til at kontakte myndighedsleder Sanne Thaaning på mail sthaa@soroe.dk eller mobil: 29130260, faglig koordinator Basak Kilic på mail banki@soroe.dk eller på mobil 21489628.



 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Østervangsskolen

Relationsstærk matematiklærer til specialklasserne på Østervangsskolen

Randers

Så er der en stilling åben som udskolingslærer i specialklasserne – måske er det dig, vi mangler?

Hos os tager vi udgangspunkt i den enkelte elev og gør os umage for at skabe en hverdag med struktur, tryghed og overblik. Vi er et team, der tør stille spørgsmål, deler erfaringer, sparrer fagligt – og ikke mindst griner sammen undervejs. Har du lyst til at være med?

Østervangsskolen i Randers er et alment skoletilbud fra 0. til 6. klasse samt en specialafdeling fra 0. til 10. klasse. I alt vil du møde 75 engagerede kollegaer og ikke mindst 350 fantastiske, dejlige børn og unge.

Specialafdelingen på Østervangsskolen i Randers er et tilbud til børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser af enten fysisk eller kognitiv karakter. I hverdagen betyder det et udvidet behov for struktur og hensyn til individuelle behov i et trivsels- og læringsperspektiv.
Afdelingen er normeret til 10 klasser med i alt 80 børn. Vi sammensætter børnene i klasserne ud fra klassetrin, funktionsniveau og specifikke udfordringer. I hverdagen arbejder vi ud fra en forudsætning om, at børnene skal blive livsduelige og have ligestillede muligheder i den tid, de er elever på skolen/afdelingen.

Det betyder også, at vi arbejder med en målsætning om afgangsprøver for de elever, og i de fag, hvor det er en mulighed.
På ØST tror vi på og arbejder i forhold til ”Helhjertet Læring i Fællesskab”
Du kan læse mere på Østervangsskolens hjemmeside.

Derudover vil du blive en aktiv medspiller i at fremme de øvrige værdier på skolen, herunder et fokus på at inddrage eleverne i deres egen læring gennem PBL (ProjektBaseret Læring).

Som lærer i Østervangsskolens specialafdeling forventer vi, at du:
  • deltager ligeværdigt i teamsamarbejde og løfter den samlede opgave i flok
  • har øje for at se det bedste i eleven og er villig til at gå det ekstra skridt for eleven
  • er fleksibel og villig til at justere din didaktiske og pædagogiske praksis, når der er behov for det have en plan B, når plan A fejler
  • har troen på, at et tæt forældresamarbejde er vigtigt for elevens trivsel og læring
  • kan reflektere over egen og andres pædagogiske praksis og indgår i sparring omkring dette
  • i samarbejde med teamet afprøver relevante pædagogiske tilgange for at sikre trivsel og udvikling
  • kan forholde dig roligt i konfliktsituationer og ser bag om adfærd for at være nysgerrig på årsag
  • har gode kommunikations- og relationskompetencer, der gør dig i stand til at indgå i samarbejde med elever, forældre, kollegaer og ledelse

Derfor skal du vælge os
  • Du får mulighed for at gøre en reel forskel for børn og unge med særlige behov
  • Vi arbejder målrettet med relationspædagogik, struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold
  • Vi prioriterer faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • Du får indflydelse på planlægning og pædagogiske tiltag, i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
  • Vi tilbyder et rummeligt arbejdsmiljø med humor, hjerte og ambitioner om høj faglighed
  • Skolen har fokus på trivsel – både for elever og ansatte
  • Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for elevernes læring og livsduelighed

Specialafdelingen arbejder i dette skoleår med flere spændende opgaver. Der etableres et nyt sammenhængende fritidstilbud for eleverne i afdelingen.

Vi arbejder i fællesskab for at skabe det fundament, specialafdelingen skal stå på i fremtiden. Dette med udgangspunkt i den pædagogiske praksis i og udenfor klasserummet. Et projekt, alle medarbejdere kommer til at deltage i, med forventning om, at alle bidrager til den fælles fremtid.
Alle uanset fagkombinationer opfordres til, at søge da det ikke udelukkende handler om fagene, men i stor grad også, at vi har den rette kemi sammen når det handler om samarbejde og børnesyn.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen eller besøge os kan du kontakte
afdelingsleder Allan Kirkegaard (mail allan.kirkegaard1@randers.dk / telefon 21 44 01 17) eller skoleleder Peter Nellemann (mail peter.nellemann@randers.dk / telefon 89 15 44 40) for nærmere oplysninger.

Ansøgningsfrist
Søndag den 23. november 2025
Husk at vedlægge CV, afgangsbevis fra seminariet og evt. anden relevant uddannelse.

Ansættelsessamtaler
Tirsdag den 25. november 2025 fra kl. 14.30
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse senest 1. januar 2026
Løn ifølge overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling