WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

Fokus Folkeoplysning

KAFFeFAIR STU søger uddannelsesvejleder

Aalborg

Kan og vil du noget med de sejeste unge mennesker og hjælpe dem til at stå endnu stærkere i forhold til deres dannelse, uddannelse og beskæftigelse? Så søg jobbet som uddannelsesvejleder i KaffeFair.  

Vi er en socialøkonomisk virksomhed under FOKUS. Vi driver restaurant-, konference og kantinevirksomhed på tre adresser i Aalborg kommune, Nordjyllands største aftenskole, Yogahuset, Keramikken og en helt fantastisk STU med plads til 25 elever.    

Hos KaffeFair fokuserer vi på praktisk træning, hvor oplæring foregår i den daglige drift. Enten i vores café på Strandvejen, i et de andre køkkener eller i Aalborg Zoo, hvor vores elever har mulighed for at få et helt unikt forløb. På den måde skaber vi et realistisk billede af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på elevernes kompetencer og deres oplevelse af at lykkes. Det er vigtigt for os at udvikle inkluderende fællesskaber, hvor alle bidrager til at skabe plads og læringsrum til alle. 

Som uddannelsesvejleder i KaffeFair vil du få ansvaret en række elevers samlede forløb i STUén. Du vil som vejleder for en række unge blive ansvarlig for, at stilladset omkring deres uddannelse hos os står stærkt med fokus på læring, trivsel, dokumentation og progression. Altsammen funderet på et solidt relationsarbejde. Først og fremmest med eleverne, men i høj grad også i forhold til pårørende, kolleger, myndigheder, praktiksteder og andre vigtige samarbejdspartnere. Vi er denne gang på jagt efter en ny kollega, der har erfaring med de aspekter, der knytter sig til de formelle og skriftlige krav i relation til opgaven samt en kollega, der har mod på og lyst til også at hjælpe eleverne med at finde værdifulde eksterne praktikpladser.  

Dine kompetencer kan også blive sat i spil i vores beskæftigelsestilbud eksempelvis LAB forløb og §103. Vi er et lille hold og det er derfor helt afgørende, at du trives i et team, hvor hjælpsomhed, fleksibilitet og rummelighed er væsentlige ingredienser. Vi har en forventning om, at du også kan bidrage i forhold til vores aktiviteter (Perlerun, Ordkraft, STU spiser julefrokost sammen, Uddannelsesmesse m.v.), administration og branding (facebook opslag m.v.).  

Vi leder efter en kollega, som… 

  • motiveres stærkt ved arbejdet med at vejlede, støtte og guide unge med udfordringer mod uddannelse eller job 

  • har evnen til at lytte og give en hånd i ryggen, når den unge har brug for det  

  • ser ressourcer og kompetencer i den unge og hjælper med at omsætte dem til færdigheder  

  • kan arbejde struktureret og solidt med individuelle mål og forløbsplaner,  

  • kan sikre kvalitetsbåret dokumentation til brug for elevernes udvikling og videre færd,   

  • kan facilitere møder med den enkelte elev, pårørende, myndigheder og andre samarbejdspartnere 

  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring fra lignende stilling 

  • besidder stærke administrative kompetencer, it-kompetencer og evnen til at arbejde i et flerfagligt miljø, hvor alle bidrager til at opnå de stærke resultater 

  • besidder nysgerrighed, åbenhed og stor mentaliseringsevne 

  • sætter pris på en arbejdsdag, der indeholder gode grin, lethed og fokus på fællesskabet 

  • er troværdig og transparent i alle roller og arenaer 

KaffeFair er en attraktiv arbejdsplads med en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor der er gode udviklingsmuligheder. Vi lægger stor vægt på gode samarbejdsevner og lysten og evnen til vidensdeling og læring, selvom her til tider er travlt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og på baggrund af kvalifikationer. Tiltrædelse 2. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 og 51 

 
Ansøgning med CV sendes til 
STU- og beskæftigelseschef Gitte Landors på landors @kaffefair.dk senest den 5. december 2025 Kl. 9.00.  
For spørgsmål til stillingen kan du kontakte Gitte Landors på 40123666. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holmeagerskolen

Dansklærer til indskoling og mellemtrin

Greve

Dansk­lærer til Holmeagerskolen i Greve

Vil du være en del af et ambitiøst fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd?

Holmeagerskolen ligger centralt i Greve – tæt på station, strand og grønne områder – midt i et lokalsamfund, der bakker op om skolen. Vi er en skole med ca. 660 elever fra 0.–9. klasse og omkring 90 engagerede medarbejdere. Vores hverdag er præget af faglig stolthed, stærke fællesskaber, humor og ambitioner på elevernes vegne.

Stillingen

Vi søger en lærer med kompetencer i dansk – både i indskolingen og på mellemtrinnet.
Du bliver klasselærer og dansklærer i en 2. klasse og en 5. klasse, og kan også varetage de humanistiske fag i begge klasser.

Hos os får du mulighed for at arbejde i et tæt teamsamarbejde, hvor planlægning, idéudvikling og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer to voksne i klasserne så ofte som muligt – fordi vi ved, at det giver mere nærvær, bedre læring og større trivsel for både elever og lærere.



Vi leder efter dig, der:

  • Er læreruddannet – gerne med erfaring, eller med lyst til at udvikle dig i faget.
  • Er struktureret, robust og har blik for både det enkelte barn og fællesskabet.
  • Brænder for danskfaget og for at skabe læringsglæde og udvikling hos eleverne.
  • Er tydelig, anerkendende og relations stærk – du skaber trygge rammer, hvor eleverne trives og tør lære.
  • Sætter pris på et tæt og åbent forældresamarbejde, hvor dialog og tillid er nøgleord.
  • Trives i teamsamarbejdet og bidrager aktivt til fælles planlægning, sparring og udvikling.
  • Har et positivt sind og et glimt i øjet – du er med til at skabe en god stemning i både klassen og kollegiet.
  • Er nysgerrig på nye idéer og digitale redskaber – og deler gerne din viden med kollegerne.


Vi tilbyder:

  • En ambitiøs og velfungerende skole, hvor høj faglighed og trivsel går hånd i hånd.
  • Et stærkt teamsamarbejde med kolleger, der støtter og løfter hinanden.
  • Fokus på to voksne i klassen, så vi kan skabe mere ro, nærvær og læring.
  • En arbejdsplads med humor, energi og et solidt kollegialt fællesskab.
  • En skolekultur, hvor livsduelighed, fællesskab og nysgerrighed er centrale værdier.
  • Gode muligheder for indflydelse på skolens pædagogiske retning.
Praktisk

  • Ansættelse: 1. januar 2026– eller tidligere, hvis muligt.
  • Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
  • Der indhentes børneattest ved ansættelse.
  • Ansøgningsfrist: 24. november 2025 – vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Claus Dyremose på tlf. 23 11 83 67.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hillerød Dagbehandlingsskole HDS

Lærere til udskolingsteam

Hillerød

Engagerede lærere til vores udskolingsteam på Hillerød Dagbehandlingsskole
Er du en engageret lærer, som brænder for kreativ og spændende undervisning? Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Så er denne stilling måske noget for dig.

Bemærk: Stillingen genopslås, da vi ikke fandt den rette kandidat ved første opslag.

Vi søger både en lærer med en naturfaglig profil og en lærer med en humanistisk/sproglig profil.

Hvem er vi?
Hillerød Dagbehandlingsskole er for børn, unge og deres familier, som har særlig behov for støtte. Vi søger lærere til Store Dyrehave Skole, som er en del af Hillerød Dagbehandlingsskole.

Store Dyrehave Skole rummer i alt 22 elever - fordelt i henholdsvis en mellemtrinsgruppe, en udskolingsgruppe og en gruppe elever med forskellige typer af autisme. På Hillerød Dagbehandlingsskole har vi elever fra 1. – 10. klasse, og vi vægter et tæt skole-hjemsamarbejde med tæt opfølgning ift. undervisning og familiebehandling.

Det betyder, at du vil møde elever, der fx
  • er normaltbegavede med sociale, personlige og familiemæssige udfordringer
  • kan have udfordringer ift. krav, regler og normer samt voksnes autoritet
  • kan have udfordringer med at indgå i alderssvarende relationer

Udover at undervise, bliver du kontaktvoksen for 1-2 elever og indgår i et tæt samarbejde med dit team og vores interne psykolog, der bl.a. faciliterer behandlingskonferencer.

Der er teambaseret supervision med eksterne superviser ca. 1 gang om måneden.

Hvem er du?
Vi søger en lærer, der
  • er engageret omkring undervisning og gør en forskel for børn og unge med særlige behov
  • er god til klasseledelse
  • vil være med til at skabe et udviklende læringsmiljø med fokus på både trivsel og udvikling
  • har stærke relationsegenskaber og kender til spejling som metode for at fremme elevens selvforståelse og følelsesregulering
  • kan arbejde mentaliserende
  • har en solid faglig baggrund
  • har erfaring med differentiering og kan møde den enkeltes behov og læringsstil
  • har erfaring med at arbejde med elever, der har sociale, personlige og familiemæssige udfordringer
  • er god til at skabe relationer og har en anerkendende tilgang til både elever og forældre
  • er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
  • trives i et tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Derudover er det vigtigt for os at finde det helt rigtige match til vores udskolingsgruppe, som glæder sig rigtig meget til samarbejdet!

Fællesskab, faglighed og fleksibilitet
Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag, hvor der også er plads til humor samt
  • stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • et udvidet og godt forældresamarbejde
  • et udviklende og inspirerende teamsamarbejde
  • et læringsmiljø, hvor vi vægter den faglige og sociale læring lige
  • løbende supervision med ekstern psykolog
  • tæt opfølgning på sagerne med vores interne skolepsykolog.

Som ansat i Hillerød Kommune bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle arbejder ud fra en fælles tilgang om ”Fælles børn – fælles ansvar”. Det betyder også, at vi har mange ressourcer i ryggen i forhold til eksterne samarbejdspartnere, VISO-leverandør for Socialstyrelsen, udviklingsprojekter og meget andet.

Er du blevet nysgerrig, kan du læse mere Hillerød Dagbehandlingsskoles hjemmeside

Yderligere oplysninger
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og har du brug for at stille spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • skoleleder Frants Kuhlman Christensen - telefon 72 32 46 26
  • souschef Katrine Reinholt - telefon 72 32 46 21.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med DLF samt et tillæg. Stillingen er på fuld tid og med start snarest muligt.

Ansøgningen vedlægges eksamensbevis, CV og evt. udtalelser, og du ansøger ved at klikke på linket. Samtaler foretages løbende.

Arbejdssted
Hillerød Dagbehandlingsskole afd. Store Dyrehave Skole, Kulsviervej 20, 3400 Hillerød.

Vi tilstræber at have en ligelig fordeling af mænd og kvinder og en varieret aldersfordeling.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odsherred Kommune

Engageret lærer søges til Hørve Skole

Odsherred

Hørve Skole søger uddannet lærer til undervisning i dansk, engelsk og AKT på grundskoleniveau. Stillingen er på fuld tid.

Hørve Skole er en lille, hyggelig almenskole, som også har en indsats for børn med specifikke sproglige vanskeligheder, delvist integreret i vores almenklasser. Vi deler også matrikel med en lille heldagsskoleafd.

Skolen ligger midt i den smukke vestsjællandske natur. I Hørve er der tog og bus lige til døren. Vi har gode faciliteter i form af idrætshaller, gode udeområder og flotte faglokaler, og vi arbejder løbende på at skabe motiverende læringsmiljøer.

Hørve Skole er en del af Skolerne i Asnæs, Fårevejle og Hørve. Skolen er fra 0.-6. kl. med et elevgrundlag på ca. 90 elever. Her er et lille og trygt miljø, lave klassekvotienter og vi kender alle hinanden, børn som voksne.

Vi er stolte af vores daglige arbejde og samarbejde på tværs af hele skolen, og vi får i fællesskab tingene til at lykkes. Vi tror på åbenhed, tillid og fællesskaber. Vi sætter kollegial sparring højt, og arbejder ud fra grundtanken, at ”vores elever gør det godt, når de kan”.

Vi søger en lærer, der:

  • Er læreruddannet, helst med dansk og engelsk på linje
  • Gerne har en efteruddannelse i AKT
  • Er god til relationsdannelse og samarbejde
  • Er interesseret i tæt skole-/hjemsamarbejde
  • Er ambitiøs på børnenes vegne, både fagligt og socialt
  • Vil teamsamarbejde
  • Ser børnene som hele mennesker
  • Ser en lille skole som en stor mulighed.

Vi kan tilbyde:

  • En lille skole med et stort hjerte
  • Tæt samarbejde både med kolleger, ledelse og forældre
  • En trivsel hos vores børn, der ligger over landsgennemsnit
  • Faglig vejledning fra dygtige vejledere
  • Tilhørsforhold med Fårevejle og Asnæs Skoler – vi udvikler sammen
  • Værdigrundlag/mission/vision fra 2025
  • Nyt fælles børnesyn
  • At vi er parate til at tage godt imod dig.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Konstitueret afdelingsleder Troels Allerelli på. traol@odsherred.dk eller tlf. 20145991.

Eller skoleleder Berith Bonnesen på. beebo@odsherred.dk eller tlf.24600352

I Odsherred Kommune indhentes børneattest og straffeattest ifm. nyansættelser. Løn iht. gældende aftaler. I Odsherred Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist d.23/11.25.23 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler d. 26/11.25

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Uddannelses- og karrievejleder til vejledningsindsats inden for efter- og videreuddannelse

Odense

Vil du være med til at styrke livslang læring og kompetenceudvikling i både den private og offentlige sektor?

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en engageret og relations-stærk vejleder til en nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i bidrage til at udvikle og gennemføre vores vejledningsindsats inden for videregående voksen-, efter- og videreuddannelse (VVEU).

Om os

Hos UCL har vi en ambition om aktivt at bidrage til en balanceret og bæredygtig arbejdsmarkedsudvikling. Vi arbejder målrettet med livslang læring og tilbyder kompetenceudvikling til både offentlige og private virksomheder.

Et vigtigt fokusområde er at styrke vores vejledningsindsats, så endnu flere medarbejdere og virksomheder får glæde af de muligheder, VVEU-området rummer.

Om stillingen

Som vores nye konsulent bliver du en nøgleperson i arbejdet med at øge deltagelsen i VVEU.

Dine primære opgaver bliver vejledning af virksomheder og organisationer samt ansatte i disse i UCL’s geografiske område med fokus på at øge deltagelsen i VVEU.

Samarbejde med interne og eksterne interessenter – herunder uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder – for at skabe et fælles overblik over VVEU-muligheder og sikre sammenhæng i tilbuddene.

Udvikling af nye initiativer og partnerskaber, der styrker vores rolle som en aktiv og strategisk samarbejdspartner for erhvervsliv og offentlige organisationer.

Din profil

Vi søger en person, der både kan tænke strategisk og agere praktisk. Du motiveres af at skabe relationer, bygge bro mellem behov og løsninger – og få ting til at ske.

Du har:

  • Dokumenteret erfaring med opsøgende uddannelsesvejledning over for virksomheder samt offentlige og faglige organisationer – gerne fra en erhvervsrettet eller videregående uddannelsesinstitution.
  • Indgående kendskab til VVEU-området, herunder studieordninger, kompetencefonde og finansieringsmuligheder.
  • God forståelse for både store som små virksomheders og organisationers behov, og evnen til at koble VVEU til deres strategiske og faglige udviklingsmål.
  • En relevant uddannelse, suppleret med kompetencer inden for vejledning, salg og projektledelse.
  • Et stærkt netværk i erhvervsliv og offentlige organisationer – og evnen til at aktivere det i praksis.
  • Indgående viden om både det vertikale og horisontale uddannelsesbillede, brugen af kompetencefonde samt realkompetencevurdering.
  • Kompetence til at sammensætte uddannelsesforløb fra forskellige uddannelsesniveauer for at matche organisationers behov

Dine personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du trives med selvstændigt ansvar og kan navigere i et komplekst organisatorisk landskab.

Du er en relationel samarbejdspartner, der skaber tillid og engagement – både internt og eksternt.

Du har solid organisationsforståelse og kan begå dig på tværs af sektorer og kulturer samt tænker udviklende og nytænkende, men altid med respekt for eksisterende praksis og samarbejdsflader.

Vi tilbyder

En mulighed for at præge en vigtig indsats i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.

Et inspirerende og fagligt miljø med dedikerede kolleger, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Fleksibilitet, tillid og en arbejdsplads, der værdsætter initiativ og ansvar.

Ansættelse

Ansættelsen sker i henhold til ”Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten”. Skulle du have en anden baggrund, ansættes du i henhold til gældende overenskomst.

Du bliver ansat den 1. januar 2026 på 37 timer i gennemsnit pr. uge.

Dit primære arbejdssted vil være Seebladsgade 1, 5000 Odense C.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Kim Hass Rubin på mobil 2491 9175.

Du kan læse mere om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og vores uddannelser på www.ucl.dk.

Ansøgning

Finder du jobbet interessant, bedes du uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser senest den 24. november 2025.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd

Lærer til grundforløb 1 – med fokus på unge, udvikling og internationale forløb?

Tønder

Drømmer du om at være med til at forme fremtidens håndværkere?

Vi søger en lærer med stærke pædagogiske kompetencer til vores GF 1, udviklingsprojekter og internationale forløb.

Du brænder for at arbejde med unge direkte fra udskolingen, kan skabe trygge relationer og motiverer gennem nysgerrighed og fællesskab. Hos os får du mulighed for at inspirere eleverne i deres første møde med erhvervsuddannelserne – og samtidig tage del i spændende udviklingsprojekter og internationale samarbejder.

Dine arbejdsopgaver
Som lærer hos os vil du blandt andet:

  • Undervise på grundforløb 1 og i brobygningsforløb

  • Indgå i tæt samarbejde med afdelingens og skolens øvrige pædagogiske personale

  • Udvikle undervisningsforløb og materialer i samarbejde med kolleger

  • Deltage i fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde

  • Samarbejde med virksomheder og praktiksteder

  • Bidrage til et positivt, udviklende og inkluderende læringsmiljø

Hvorfor dig?
Vi leder efter dig, der:

  • Har en pædagogisk eller socialpædagogisk uddannelse – eller en tilsvarende baggrund

  • Har erfaring med at arbejde med unge og kan skabe relationer og fællesskaber

  • Er nysgerrig, åben og en stærk teamplayer

  • Har lyst til at undervise og støtte elever i både deres faglige og personlige udvikling

Vi tilbyder
Hos EUC Syd får du:

  • En spændende og meningsfuld hverdag sammen med engagerede kolleger og elever, der tør spørge

  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

  • Mulighed for at arbejde med internationale samarbejder og udviklingsprojekter

  • Fleksibilitet i arbejdsdagen og en kultur med fokus på trivsel og balance

  • Moderne faciliteter og værksteder fyldt med udstyr, du gerne må rode med

Vi tilbyder
Hos EUC Syd får du:

  • En spændende og meningsfuld hverdag sammen med engagerede kolleger og elever, der tør spørge

  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

  • Mulighed for at arbejde med internationale samarbejder og udviklingsprojekter

  • Fleksibilitet i arbejdsdagen og en kultur med fokus på trivsel og balance

  • Moderne faciliteter og værksteder fyldt med udstyr, du gerne må rode med

Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med forventet tiltrædelse snarest muligt, gerne senest den 1. januar 2026.

Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.

Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.

Arbejdssted: EUC Syd, Tønder – med mulighed for opgaver på andre afdelinger.

Ansøgning og kontakt
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?

Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer via https://www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/, og fortæl lidt om dig selv.

Vi afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Spørgsmål?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jan Wilhelmsen jwil@eucsyd.dk

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg, og udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter.

Vi arbejder ud fra værdierne mangfoldighed, innovation og bæredygtighed.

Læs mere på www.eucsyd.dk

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egedal Kommune

Brænder du for at lære små øjne at læse….

Egedal

Så har vi nogle dejlige børn og et stærkt team, som mangler dig! 😊

Vi har brug for endnu en dygtig og omsorgsfuld lærer med linjefag i dansk til vores 1. årgang her på afd. Søhøj.

I vores indskoling har vi rigtig mange to-voksen timer, og du vil blive en del af et professionelt læringsfællesskab bestående af lærere og pædagoger, der i fællesskab arbejder for, at eleverne trives og bliver så dygtige, som de kan. 

På Søhøj har vi en vision om at skabe en skole, der giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere – en skole, som vi er stolte af, og som vi ikke har lyst til at gå hjem fra. 

På vores skole er børnesynet ikke bare en sætning i en pædagogisk plan – det er fundamentet for alt, vi gør. Med udgangspunkt i sloganet "det handler om børn", søger vi en engageret og faglig stærk dansklærer til 1. årgang, som brænder for at skabe trygge, inspirerende og udviklende læringsmiljøer for børn i deres første skoleår.

Vi leder efter dig, der har dansk som linjefag og som ser teamsamarbejdet som en styrke. Du skal have lyst til at indgå i et tæt og professionelt samarbejde med kolleger, hvor vi sammen planlægger, evaluerer og udvikler undervisningen med elevernes trivsel og læring i centrum. Du bliver en del af et team, der prioriterer fællesskab, faglig sparring og en nysgerrig tilgang til undervisning og pædagogik.

Vi arbejder med udgangspunkt i low arousal og bl.a. med co-teaching som metode i samarbejdet omkring to-voksen-timerne, hvor lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde. Vi sætter fællesskabet højest og prioriterer at arbejde på tværs af hele afdelingen, fordi flere fællesskaber giver flere venskaber.

Vi er organiseret i selvstyrende teams, som i fællesskab løfter både undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningsopgaven. Hos os betyder det, at vi er ”Sammen om opgaven”.

Vi prioriterer den pædagogiske drøftelse og har gode muligheder for sparring med vores stærke vejlederkorps, som også faciliterer spændende og lærerige forløb i klasserne. 

Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøj med ca. 490 elever og Søhøj med ca. 530 elever. 

Arbejdsforhold: Vi har i Egedal Kommune en lokalaftale, der sikrer god tid til forberedelse. Tiden til den individuelle forberedelse placeres inden for normal arbejdstid, og lærerne kan henlægge denne tid til andre steder end på skolen. Der er fast mødedag tirsdage til kl. 16.00, og den øvrige arbejdstid kan være fleksibel.

Vil du vide mere, kan du kontakte:

📞 Afdelingsleder for indskolingen Maiken Duus Rasmussen på 72 59 85 18
📞 Afdelingsleder for mellemtrinnet Charlotte Carlsson på 72 59 87 07

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Ølstykke Skole på: https://oelstykke-skole.aula.dk/

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest den 25. november 2025. Vi afholder samtaler løbende. Stillingen er med fastansættelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter. 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nygård Skole

Engageret Ordblindelærer til Specialskolen - Nygård Skole

Helsingør

Vil du som ordblindelærer gøre en forskel for elever med særlige behov på Nygård Skole?

Vi søger en dedikeret ordblindelærer/vejleder til Nygård Skole, afdeling Blichersvej – en del af Helsingør Kommunes nye samlede specialskole.
Vil du være med til at skabe trygge, lærerige og udviklende skoledage for elever med særlige behov? Har du lyst til at bringe din faglighed inden for læsning, skrivning og LST i spil i et stærkt specialpædagogisk fællesskab?

Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
Vi søger en engageret ordblindelærer/vejleder, der:
  • Har erfaring med- eller interesse for specialpædagogik og ordblindevenlig undervisning.
  • Kan tilrettelægge og differentiere undervisningen, så elever med læse- og skrivevanskeligheder oplever succes.
  • Har solid viden om kompenserende it og kan støtte elever og kolleger i brugen heraf.
  • Kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i læringsrummet.
  • Arbejder anerkendende og respektfuldt i relationen til både elever og forældre.
  • Har lyst til tæt samarbejde med kolleger, pædagoger og eksterne aktører.
  • Kan supervisere og vejlede sine kolleger og være medpraktiker.
Hos os får du kolleger, der bakker dig op, deler idéer og løfter i flok. Vi tror på, at vi lykkes bedst sammen – og at det kræver både faglighed, nysgerrighed og humor i hverdagen.
Der er gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og gode muligheder for at være med til at udvikle vejlederfunktionen inden for læsning, skrivning og kompenserende it.

Hvem er vi?
Nygård Skole er en del af Helsingør Kommunes nye samlede specialskole, Skolen ved Rønnebær Allé. Her samles ekspertisen på sigt fra flere eksisterende tilbud under ét tag:
  • L-klasserne (dagbehandling)
  • D-klasserne (elever med ADHD)
  • Nygård Skole (elever med ASF)
  • Team V (elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder)
På Nygård Skole underviser vi elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Vi har et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.
Som ordblindelærer/vejleder vil du indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor du understøtter både elevernes læseudvikling og kollegers pædagogiske praksis.

Vi tilbyder
  • En hverdag med engagerede kolleger, hvor vi spiller hinanden stærke.
  • En arbejdsplads med ca. 100 skønne elever og 65 dedikerede medarbejdere.
  • Et fagligt miljø med mulighed for udvikling, sparring og efteruddannelse.
  • Fokus på både elevernes og medarbejdernes trivsel og udvikling.
  • En ledelse, der er tæt på og prioriterer dialog, faglig refleksion og arbejdsglæde.

Fordele ved at være lærer i Helsingør Kommune
Som lærer i Helsingør Kommune bliver du en del af et ambitiøst skolevæsen med fokus på faglighed, trivsel og samarbejde. Kommunen tilbyder:
  • En klar strategi for inklusion, specialpædagogik og ordblindeindsats.
  • Adgang til kommunale netværk, læsevejlederfora og faglige udviklingsforløb.
  • Fokus på arbejdsmiljø, balance og fleksibilitet.
  • Nyuddannede lærere imødekommes med reduceret undervisningstid i 1. og 2. arbejdsår.
  • En kommune med kort afstand mellem beslutning og handling – og stor tillid til medarbejdernes faglighed.

Det praktiske
  • Stillingen er på fuld tid (37 timer).
  • Tiltrædelse: snarest muligt – vi afholder samtaler og ansætter løbende.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Specialskoletillæg
  • Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.

Interesseret?
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte:
  • Specialskoleleder Mette Rovang Johannsen tlf. 25 31 10 50
  • Daglig pædagogisk leder Katie Hollesen tlf. 41 86 93 32

Send din ansøgning elektronisk og husk at vedhæfte relevante bilag.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Haldum-Hinnerup Skolen Udskoling

Haldum-Hinnerup Skolen søger dygtig matematiklærer til udskolingen

Favrskov

Vi søger en dygtig lærer til at varetage matematik, idræt og samfundsfag i vores udskoling. Det er vigtigt for os, at du har undervisningsfag i matematik og et af følgende fag: Idræt, samfundsfag eller kristendom. Hvis du har erfaring med at undervise i udskolingen vil det være en stor fordel. I skemaet er der primært matematik på 7. og 9. årgang samt samfundsfag og idræt i udskolingen.

Vi leder efter dig, som brænder for dine fag, for at undervise og skabe en god hverdag for vores ældste elever. Vi har brug for en lærer, der er energisk og iderig - og som har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab. Du skal have motivation for at arbejde med aldersgruppen og vi forventer, at du møder eleverne med åbenhed, anerkendelse og forståelse – også når det bliver udfordrende. Du skal ville se bagom adfærden og være god til være i dialog med eleverne.

Vi har generelt elever, som har lyst til at lære og indgå i positive fællesskaber. Skolen arbejder for at sikre deltagelsesmuligheder for alle elever og har et ønske om at være skole for alle distriktets børn. Det kræver et inkluderende mind-set og en lyst til at lave skole, som passer til børnene.
Vores forældregruppe er generelt opbakkende og ressourcestærk. Vi prioriterer det gode forældresamarbejde og den værdi, det skaber i skolens hverdag.

Skolen prioriterer elevernes trivsel og faglighed højt, hvilket afspejler sig i fine resultater både målt på faglighed og trivsel. Skolens medarbejdere motiveres af udvikling og arbejder løbende på at gøre en god skole bedre.
Vi ønsker at fastholde skolen som et godt sted at lære og være - både for børn og voksne. Vi er lige nu i proces med at formulere et fornyet værdisæt på skolen. Her er værdier som fællesskab, nysgerrighed og livsduelighed centrale elementer, ligesom faglighed, læring og trivsel.

Haldum-Hinnerup Skolen ligger i Hinnerup 18 km nord for Aarhus og distriktet er en blanding af by og opland. Hinnerup-området er et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier, og skolen har et stigende elevtal. Skolen er afdelingsopdelt og overvejende tre-sporet med ca. 700 elever fordelt på årgangene 0.- 9. årgang og tre specialklasser.
Personalegruppen består af cirka 75 engagerede lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer og ledere.

Vi tilbyder gode rammer for dit lærerliv med forberedelseslokaler til de enkelte teams, ledelse tæt på samt et stærkt og positivt kollegialt fællesskab. Vi har gode rammer for modtagelse af nyuddannede lærere med mentorordning og nedsat undervisningstimetal.

Hvis du vil vide mere om skolen er du velkommen til at ringe til udskolingsleder Rolf Houmøller 21 65 54 81 eller 89 64 55 06.
Samtaler afholdes onsdag 26. november 2025 om eftermiddagen. Der kan laves aftale om tidligere opstart.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børne og Unge Center Vejle Fjord

Lærer(e) til Solvejskolen – dagbehandlingsskole på Børne og Unge Center Vejle Fjord

Vejle

Vi søger 1-2 relationelt og fagligt stærke lærere, der brænder for arbejdet med udsatte og sårbare børn.

Om jobbet
Da en af vores afholdte medarbejder har fået tilbudt et job, der var svært at sige nej til, søger vi nye kræfter til vores team.

Du brænder for at arbejde professionelt med børn i udsatte positioner. Du skal være optaget af at få den enkelte elev til at trives, få lyst til at lære og til at indgå i et mentaliserende samspil med andre unge og voksne. Du skal være optaget af specialdidaktik og gerne have erfaring med at undervise børn, der har brug for at lære på en anden måde eller brænder for at komme til det.

Vi søger en robust og dygtig lærer, som har fokus på deltagelsesmuligheder, og som tør tro på eleverne, selv om de har deres at slås med.

Du er bevidst om vigtigheden og anerkendelsen af elevernes udfordringer, og formår at give dem det skub, som genskaber deres nysgerrighed på verden og lysten til at lære og blive klogere. Du er i stand til at arbejde motiverende, tryghedsskabende og relationelt fagligt kompetent.

Vi forventer, at du
  • Har linjefag i matematik (eller tilsvarende kompetencer)
  • Er optaget af særlige forløb for elever med matematikvanskeligheder
  • Kan undervise matematikfagligt i hele vores aldersgruppe (0.-10. Klasse)
  • Evt. er matematikvejleder
  • Kan undervise i andre af Folkeskolens fag, gerne musik
  • Helst er læreruddannet
  • Er nysgerrig på neuro-didaktik og specialdidaktik på mange måder
  • Brænder for og har erfaring med målgruppens udfordringer, og kan se dig selv indgå i tæt teamsamarbejde om det enkelte barn/unge
  • Har interesse/erfaring med skriftligt systematisk arbejde med mål, handleplaner og evaluering
  • Har personlig gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og kan trives i en omskiftelig hverdag
  • Gerne erfaring med/viden om at arbejde mentaliserende, med tilknytningsforstyrrelser og traumer
  • Har gode relationskompetencer og er ressourcefokuseret
  • Er kreativ og initiativrig i såvel aktiviteter med eleverne som i samarbejdet med kollegaer.
  • Er en god og loyal teamplayer
  • Har et stabilt fremmøde, hviler i dig selv, kender dig selv - og ved hvor betydningsfuldt det er for vores børn og unge, at de voksne er tydelige og til at stole på.

Vi tilbyder dig
  • Autentiske kollegaer med humor
  • En god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og stort fokus på psykologisk tryghed
  • En flad struktur, hvor vi laver skole SAMMEN
  • God støtte og vejledning fra kollegaer og ledere af skolen
  • Et godt fællesskab på tværs af hele BUCVF
  • En skole der insisterer på at udvikle, optimere og hele tiden være nysgerrige på os selv, vores tilgang til eleverne, vores praksis og vores faglighed
  • Et spændende og udfordrende job, hvor de små succeser tæller
  • Supervision

Om Solvejskolen
Solvejskolen er en intern skole, der er normeret til 42 elever med socio-emotionelle vanskeligheder og /eller særlige behov som følge af diagnoser inden for autismespektrumsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, ADHD mv. Eleverne bor enten hjemme, i familiepleje eller på en af institutionens seks døgnafdelinger.

Solvejskolens elever er fordelt i fire huse, der tilsammen dækker fuld fagrække fra 0.-10.kl.
Skoledagen er bygget op om en tydelig og visuel struktur i et pædagogisk miljø, der genskaber den enkelte elevs selvværd og udvikling inden for de faglige, følelsesmæssige, praktiske og sociale færdigheder. Der undervises med individuelt tilrettelagte forløb og mål i aldersintegrerede klasser.

Vi sætter en ære i at være en arbejdsplads, der har et meget højt fagligt niveau. Vi har behandlingskonferencer med vores interne psykologer og socialrådgivere på alle børn, skolehandleplaner med tydelige mål, systematiske overlap med døgnafdelingerne og en intern uddannelse for alle medarbejdere. Vi arbejder med SIKK-metoden og har tryghedsprofiler og risikovurderinger på alle børn. Vi øver os i at arbejde databaseret som en metode til at evaluere på, om vores undervisning lykkes.

Vi vægter et godt og sundt arbejdsmiljø højt, og tror på, at psykologisk tryghed opstår i en systemisk og systematisk tilgang til det professionelle arbejde. Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi står sammen - og hvor man må og tør være hele sig. Vi fejrer vores succeser og har mod til at lære af vores fejl. Vi har en varm og ærlig omgangstone, hvor vi tør stille krav både til os selv og til hinanden.

Vores arbejdertider er som udgangspunkt:
Mandag: 7:45 – 15:15
Tirsdag: 7:45 – 17:00 (15:15-17:00 møde)
Onsdag: 7:45 – 15:15
Torsdag: 7:45 – 16:30 (15:15-16:30 møde)
Fredag: 7:45 – 14:30

Børne og Unge Center Vejle Fjord
Vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted, hvilket betyder, at vi er anerkendende og relations fokuserede, samt arbejder med værdier og retningsgivende dialog.

Skolen er en del af en landsby, der arbejder tæt sammen med døgnafdelingerne om at give vores børn og unge en struktureret hverdag, hvor de voksne tager ansvar for at alle overgange og elementer, der har betydning for vores børn og unge, er på plads. Vores vision er at være ansvarlige, modige og faglige.

Vi er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune og tilknytning til KFUM Socialt Arbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med SL og principperne i Ny løn.

Vi har endvidere en medarbejder, der har søgt orlov i den første del af 2026. Derfor har vi også et vikariat, foruden den faste stilling. Angiv gerne i din ansøgning, hvad du er interesseret heri.

Kørekort er påkrævet. Tiltrædelse senest 1. januar 2026.

Flere oplysninger
Der vil være mulighed for at aflægge skolen et besøg tirsdag 18. november 2025 kl. 17:00. Tilmelding til skoleleder Stinne Caspersen på stica@vejle.dk (Overskrift på mail: Tilmelding til besøg). Her vil vi fortælle om organisationen, om skolen, om teamet og hvordan vi arbejder. Vi viser rundt og giver mulighed for at stille spørgsmål.

Du kan læse mere om os på www.bucvf.dk - her kan du også se skolelederens video om Solvejskolen.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning samt CV med dokumentation for uddannelse/erfaring senest søndag 23. november 2025. Vi vægter referencer fra tidligere jobs højt. Det er en forudsætning for at komme i betragtning, at du vedhæfter dit eksamensbevis.

Vi modtager flere og flere ansøgninger, der er genereret af AI. Vi foretrækker ansøgninger forfattet af mennesket, der skriver med sin egen stemme. Det er i vores ånd.

Samtaler forventes afholdt 26. november 2025 i tidsrummet kl. 13:00-18:00.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Lærer til FOKUS klasserne - Gl. Lindholm skole

Aalborg

Vil du være med til at gøre en forskel i Fokusklasserne på Gl. Lindholm Skole?

Stillingsopslag – Lærer med linjefag i dansk og idræt, samt specialpædagogisk viden

Gl. Lindholm Skole søger en engageret og fagligt stærk lærer til vores Fokusklasser med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Fokusklasserne er et specialpædagogisk tilbud for elever, der har brug for en struktureret og inkluderende skolehverdag med fokus på trivsel, udvikling og læring. 

Vi arbejder ud fra en anerkendende og mentaliserende tilgang, og har et tæt samarbejde i teamet omkring elevernes faglige og sociale progression.

Vi søger en lærer, der:

  • Har linjefag i dansk og idræt
  • Har specialpædagogisk viden og erfaring med undervisning af elever med særlige behov
  • Kan skabe tydelige rammer og relationer, der fremmer elevernes trivsel og læring
  • Arbejder inkluderende og anerkendende med fokus på elevens ressourcer
  • Er en teamplayer, der bidrager aktivt til det professionelle fællesskab

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld hverdag med engagerede kolleger og en stærk faglig kultur
  • Et skolemiljø præget af samarbejde, udvikling og høj faglighed
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er fuldtid og med start den 1. januar 2026. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

21. november 2025 kl 12.00

Vi forventer, at vi afholder samtaler den 24. november 2025.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Sandie Jellesen på 93520330 for yderligere oplysninger eller en uformel snak om stillingen.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling