WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
6

Afdeling for Policy og Relationer

To erfarne ledelseskonsulenter til understøttelse af DTU’s direktion og bestyrelse - Afd. for Policy og Relationer

Lyngby-Taarbæk

Har du solid erfaring med ledelsesbetjening, koordinering af beslutningsprocesser og udarbejdelse af klare beslutningsgrundlag? Kan du bidrage med kompetencer inden for IT, byggeri eller governance-relaterede områder? Trives du i en rolle tæt på den øverste ledelse, hvor struktur, overblik og præcision er afgørende?

Så er du måske en af de to erfarne ledelseskonsulenter, vi søger til DTU’s policykontor.

Erfarne ledelseskonsulenter med fokus på ledelses- og bestyrelsesbetjening
Vi søger to profiler, der skal arbejde tæt sammen om ledelses- og bestyrelsesbetjeningen og skabe overblik i komplekse sager:
  • én profil med solid erfaring i processtyring, koordinering og topledelsesbetjening, der kan påtage sig rollen som sekretær for bestyrelsen
  • én stærk profil der har erfaring inden for risikostyring og governance, samt med fordel også erfaring med byggeri og / eller IT-området

Profil 1: Bestyrelsesbetjening og ledelsesprocesser

Ansvarsområder:
  • Bestyrelsesbetjening: Planlægge og forberede bestyrelsesmøder, herunder koordinere materiale på tværs af organisationen, kvalitetssikre beslutningsoplæg samt følge op på beslutninger og bestillinger.
  • Understøttelse af bestyrelsesleder: Bidrage til håndtering af henvendelser, forberedelse af møder og arrangementer samt øvrige opgaver relateret til bestyrelsesleder Margrethe Vestagers virke.
  • Ledelsesprocesser og koordinering: Bidrage til tæt kobling mellem bestyrelse, direktion og organisation, herunder koordinere processer, så beslutninger implementeres rettidigt og med høj kvalitet.
  • Opfølgning og fremdrift: Skabe og vedligeholde et klart overblik over beslutninger, udeståender og fremdrift i bestyrelsessager samt sikre systematisk opfølgning.

Profil 2: Governance, risikostyring og komplekse sager

Ansvarsområder:
  • Governance og compliance: Understøtte direktionen og bestyrelsen ved at skabe overblik og struktur i komplekse sager med væsentlige governance-relaterede aspekter og særligt inden for IT og byggeområdet.
  • Risikovurdering og opfølgning: Sikre systematisk identifikation, vurdering og opfølgning på risici i centrale sager.
  • Fremdrift i prioriterede sager: Bidrage til at drive komplekse sager fremad ved at skabe struktur, overblik og tydelig retning i samarbejde med de administrative stabe.

For begge stillinger
Arbejdet sker i tæt samarbejde med kontorchefen, afdelingens direktør og direktionen og indebærer en central rolle i forberedelse, koordinering og opfølgning på ledelsesmæssige beslutninger.

Du bliver en del af et fagligt stærkt og dynamisk miljø i en internationalt anerkendt vidensinstitution med høj grad af indflydelse, fleksible rammer og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi forventer, at du:
  • Har 5-7 års solid erfaring med ledelsesbetjening, koordinering og udarbejdelse af beslutningsgrundlag på et højt niveau, f.eks. fra et ministerium eller en anden stor og kompleks organisation.
  • Er skriftligt stærk og kan formidle komplekse problemstillinger klart, præcist og beslutningsrelevant.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj kvalitet i opfølgning, koordinering og leverancer.
  • Har politisk og organisatorisk forståelse og kan agere professionelt i en rolle tæt på universitetets øverste ledelse.
  • Og / eller at du har erfaring med IT, byggeprocesser, risici og compliance samt med at understøtte god governance og koordinerede ledelsesprocesser tæt på topledelsen.
  • Trives med tværgående samarbejde og kan skabe fremdrift i komplekse sager med mange interessenter.

Om Policykontoret
Du bliver kollega til 9 dygtige og engagerede medarbejdere i DTU’s Policykontor, som er en del af Afdelingen for Policy og Relationer, der beskæftiger godt 24 medarbejdere. Kontorets primære ansvarsområder er betjening af DTU’s bestyrelse og direktion i forbindelse med interne og eksterne møder, konferencer m.v. Kontoret understøtter ledelsen med data og analyser til DTU’s ledelsesprocesser, strategirealisering samt med policy-notater om forsknings- og uddannelsespolitik og har desuden ansvaret for, at DTU har en god og konstruktiv dialog med politikere og ministerier.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer

Stillingerne er på 37 timer om ugen og du ansættes som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og anciennitet.

Forventet tiltrædelsesdato er 1. oktober 2026. Arbejdsstedet er DTU Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. august 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør for Afdeling for Policy & Relationer John Sarborg på 2367 3548 eller kontorchef for Policykontoret Camilla Mørk på 2246 9201.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lundtofte Skole

Gør skolen meningsfuld igen – Lærer til Next Step på Lundtofte Skole

Lyngby-Taarbæk

Vil du gøre en STOR forskel i et ungt menneskes liv? Vil du være med til at styrke børns muligheder? Trives du i en foranderlig hverdag – så har vi lige jobbet til dig i vores specialiserede tilbud Next Step på Lundtofte Skole!

Vi søger en ildsjæl, der vil være med til at løfte unge i længerevarende skolefravær

Vi søger en lærer i vores specialtilbud Next Step, som bl.a. kan undervise i dansk, som brænder for dannelse og uddannelse, som har et godt overblik, en stærk relationskompetent profil og en fantastisk evne til at undervisningsdifferentiere.

Next Step er for elever med udfordringer primært inden for skoleværing, og hertil kan eleverne have udfordringer med angst, tilknytningsforstyrrelser, selvværdsproblematikker og generelle belastningsreaktioner.

Next Step er et helhedstilbud med 8-10 elever fra 7.-9. klasse. Vi ønsker, at vores nye kollega har stor interesse for, faglig erfaring med eller en uddannelse i special pædagogik.
Vores mål bliver at genopbygge skoleglæde og trivsel hos eleverne, opbygge mestringsstrategier samt skabe en positiv overgang til fremtiden.

Vi kan tilbyde
  • et næsten nyt tilbud du selv kan være med til at præge
  • en traditionsrig skole
  • søde kolleger og samarbejdspartnere i en velfungerende organisation
  • hjerte og vilje
  • et lille og meningsfuldt miljø
  • en skole der har fokus på low arousal og som har en nysgerrig tilgang til eleverne

Vi søger en lærer, som
  • er specialiseret i at undervise elever med særlige behov
  • forstår at møde eleverne der, hvor de er
  • kan tilpasse og støtte eleverne i deres faglige udvikling
  • er optaget af samarbejde omkring planlægning og skabelse af de bedste læringsmiljøer
  • har et godt overblik, er tydelig, rummelig og anerkendende i klasserummet
  • har et godt humør, et positivt mindset, humor og varme
  • er engageret, struktureret, ambitiøs, nysgerrig og nytænkende
  • er professionel i forbindelse med undervisningen, forældresamarbejdet og det kollegiale samarbejde
  • kan arbejde i et uformelt miljø

Lundtofte Skole er en af Lyngby Taarbæk Kommunes ni folkeskoleskoler med 500 søde børn, 70 dygtige medarbejdere samt en aktiv Skolebestyrelse. Skolen ligger tæt på grønne omgivelser ved Dyrehaven og tæt på den nye letbane – nemt, grønt og tilgængeligt.

Vi tilbyder en arbejdsplads med hjerterum, rum til forskellighed og dejlige kolleger med stor vilje til samarbejde og videndeling, med fællesskabet som bærende værdi.

Stillingen er på fuld tid med 26 ugentlige undervisningslektioner.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Se også Lundtofte Skoles hjemmeside samt skolens facebookside.

Hvis du vil vide mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Slente Türck på telefon 51 41 69 97.

Stillingen søges besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
5. august 2026.
Vi afholder løbende samtaler.

Vi GLÆDER os til at modtage din ansøgning.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lundtofte Skole

Bliv vores nye hjertevarme børnehaveklasseleder på Lundtofte Skole

Lyngby-Taarbæk

Er du typen, der møder børn i øjenhøjde, skaber smil og trygge rammer – og samtidig brænder for læring og udvikling?

Så er det måske dig, vi leder efter...

Vi søger en engageret og nærværende børnehaveklasseleder til vores tre børnehaveklasser. Du bliver en del af et stærkt team med to børnehaveklasseledere og tre skolepædagoger, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børnenes første møde med skolelivet.
Som børnehaveklasseleder hos os arbejder du fleksibelt på tværs af klasser og grupper – med klassedannelse, holddeling og kreative værksteder. Du får mulighed for at bringe dine idéer i spil og være med til at udvikle indskolingen.

Vi leder efter dig, der
  • møder børnene, hvor de er – med nærvær og respekt
  • skaber deltagelsesmuligheder for alle børn
  • arbejder aktivt med at udvikle gode læringsmiljøer
  • er tydelig, anerkendende og rummelig i din klasseledelse
  • bidrager med godt humør, varme og humor i hverdagen
  • er fagligt ambitiøs og nysgerrig på at udvikle din praksis
  • skaber en tryg skolestart for både børn og forældre
  • trives i tæt samarbejde med kolleger og forældre

Hos os får du
  • et engageret og støttende team, der glæder sig til at tage imod dig
  • gode kolleger og stærke samarbejdsrelationer
  • en arbejdsplads med fokus på fællesskab, videndeling og udvikling
  • en fuldtidsstilling med gode muligheder for faglig udvikling

Om Lundtofte Skole
Vi er en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune med ca. 450 elever og 70 medarbejdere. Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på Dyrehaven og med gode transportmuligheder. Vi har en aktiv skolebestyrelse og et stærkt fokus på fællesskab og samarbejde.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
3. august 2026, og vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christa Elkjær Dvinge på telefon 23 80 54 37 eller skoleleder Birgitte Slente Türck på telefon 51 41 69 97.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i vores fællesskab!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trongårdsskolen

Er du klar til at indgå i et stabilt kredsløb på Trongårdsskolen?

Lyngby-Taarbæk

Er din faglighed i høj energitilstand, og har du mod på nye eksperimentelle opsætninger? Kunne du tænke dig at blive en del af lærerteamet på Trongårdsskolen – et sted med grønne omgivelser (næ-sten som et velafbalanceret økosystem) nord for København, tæt på Dyrehaven og med nem adgang via Helsingørmotorvejen (lav transportmodstand og gode parkeringsrandbetingelser)?

Vi søger en fagligt stærk og relationskompetent lærer til naturfag – med hovedvægt på fysik/kemi. Biologi og geografi kan indgå som sekundære variabler i ligningen, enten i kommende skoleår eller på sigt. Med en høj koncentration af fysik- og kemitimer får du optimale betingelser for at fordybe dig i faget uden nævneværdigt energitab – helt ned på det atomare niveau.

Du bliver en del af et naturfagligt miljø med kolleger, der fungerer som effektive katalysatorer for udvikling og samarbejde. Sammen arbejder I på at sætte retningen for naturfagene på Trongårdsskolen – et system, hvor vi aktivt forsøger at holde entropien lav og idéerne i konstant bevægelse. Vi samarbejder med Life Campus og er testskole.

Hos os møder vi eleverne med nysgerrighed og respekt – som et åbent eksperiment, hvor vi undersøger intentioner og perspektiver fremfor blot at måle på resultater. Eleverne skal opleve medbestemmelse (ingen lukkede systemer), føle tilhørsforhold og mærke progression i deres egen hastighed – uanset om deres udvikling er lineær, eksponentiel eller lidt kvantespring-præget.

Vi arbejder for et læringsmiljø, hvor:
  • trivsel er en stabil grundtilstand
  • læring er en dynamisk proces
  • og fællesskabet fungerer som en stærk binding, hvor både individuelle egenskaber og kollektivt ansvar er i ligevægt

Vi forestiller os, at du:
  • har en faglig profil i solid balance (gerne uden for mange ubalancerede reaktioner)
  • er engageret, positiv og nysgerrig – med en naturlig drivkraft
  • kan lede en klasse med samme præcision som et velkalibreret måleinstrument
  • arbejder anerkendende og inkluderende med fokus på relationer som bærende kraft
  • og løbende reflekterer over din praksis (vi er fans af kontinuerlig kalibrering)

Som ny i systemet vil du få tilknyttet en mentor (din personlige “buffer”) og en reduceret undervisningsbelastning, så du kan finde den rette frekvens i dit arbejde fra start.

Vi tilbyder:
  • engagerede elever og forældre (med højt potentiale for positiv feedback-loop)
  • dygtige kolleger, der fungerer som et stabilt og samarbejdende netværk
  • et udviklende læringsmiljø med plads til både forsøg og fejl (data er data!)
  • en skole i udvikling – stadig i bevægelse mod nye ligevægte
  • et stærkt fokus på fællesskaber, hvor alle bidrager til helheden

Ansættelsen er pr. 1. august 2026 eller hurtigst derefter. Ansøgningsfrist er lørdag den 1. august
Vi afholder samtaler løbende, og ansætter, når den rette dukker op.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte skoleleder Mette Schmidt Olsen 30505919 eller Viceskoleleder Anne Bay 24694149

Læs mere om os på skolens hjemmeside: www.trongaardsskolen.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kongevejens Skole

GENOPSLAG - Dansklærer til 1. klasse og supplerende holdundervisning

Lyngby-Taarbæk

Er du den engagerede og fagligt stærke dansklærer, Kongevejens Skole leder efter - gerne med læsevejlederbaggrund?

Vi søger en dygtig og velfunderet lærer med dansk som linjefag. Du brænder for danskfaget i indskolingen og har erfaring med supplerende holdundervisning. Du har samtidig lyst til at være klasselærer og motiveres af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
Stillingen er fordelt ligeligt mellem dansk i en 1. klasse og supplerende holdundervisning i indskolingen.

På Kongevejens Skole får du engagerede kollegaer, højt fagligt niveau, humor i hverdagen og en kultur, hvor både samarbejde og trivsel vægtes højt.

Derudover ønsker vi, at du:
  • Møder eleverne med humor og anerkendelse
  • Er teamspiller og er vant til at tage initiativer
  • Er imødekommende, omsorgsfuld og ærlig
  • Kan indgå i tæt samarbejde med skolens læsevejleder
  • Arbejder struktureret og med engagement
  • Er drevet af at se elevernes læringspotentialer
  • Har blik for vigtigheden af at inddrage forældre-og elevperspektivet
På Kongevejens Skole har vi fokus på:
  • At skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem et ressourceorienteret børnesyn
  • At hele skolen skal være et godt og trygt sted at være. Vi er en skole, der udviser tillid og respekt, hvilket er fundamentale elementer i vores tilgang til elever, forældre og i vores daglige samarbejde
  • At se forældrene som en ressource
Fakta om stillingen:
  • Fast stilling på fuldtid - fordelt ligeligt mellem dansk i en 1. klasse og supplerende holdundervisning i indskolingen
  • Godt arbejdsmiljø og en god arbejdstidsaftale uden fuld tilstedeværelse
  • Kommunal mentorordning

Din mentor vil støtte dig til at få den bedste opstart på Kongevejens Skole.
_________________________________________________________________________________________________________________________
Kongevejens Skole er en tresporet skole med SFO og Klub. Vi er omkring 675 elever og ca. 90 ansatte.
Vi tilbyder en god arbejdsplads med engagerede, humoristiske og omsorgsfulde kollegaer, en afslappet tone og et velfungerende samarbejde i skolens ledelsesteam, der består af skoleleder, viceskoleleder, pædagogisk afdelingsleder i indskolingen, pædagogisk afdelingsleder på mellemtrinnet, SFO- og klubleder samt kontorleder.
Når du søger stillingen, er det vigtigt, at du vedlægger dit CV – med tydelig angivelse af dine linjefag og øvrige kompetencer, eksamenspapirer- samt henvisning til referencer.

Du kan orientere dig yderligere om skolen på vores hjemmeside: www.kongevejensskole.dk

Samtaler holdes løbende.

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte
Susanne Carlsen
Skoleleder
Tlf.: 24901765

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DTU DeiC - B305

Konsulent indenfor kvanteadgang og infrastruktur til DeiC

Lyngby-Taarbæk

Finder du udviklingen inden for kvanteområdet spændende? Har du lyst til at være med til at understøtte opbygningen af kvanteinfrastruktur i Danmark i tæt samarbejde med et meget stærkt fagligt miljø fra universiteterne, samt indgå i nyskabende aktiviteter med aktører fra offentlig administration og industri?

Udviklingen inden for kvanteteknologi skaber disse år historisk nye muligheder for banebrydende forskning og kommercielle anvendelser. DeiC er, i tråd med den udvikling, udpeget til en central placering i regeringens nationale strategi for kvanteteknologi. Målet er, at Danmark fortsat skal have et af verdens førende kvanteforskningsmiljøer og effektivt kunne omsætte forskning til nye, anvendelige teknologier og industrimuligheder.

Til det formål søger vi en konsulent, enten som fuldmægtig eller specialkonsulent, der har erfaring med og lyst til at drive en bred vifte af processer og initiativer, der igangsættes. Dette særligt i relation til at følge udviklingen og bidrage til at opbygge en indsats, der styrker fleksibel adgang til nye og kommende kvantecomputere.

Stillingen er ikke betinget af, at du har særlig teknisk indsigt i kvanteteknologi. Det vigtigste er, at du trives i, og har evnerne til selvstændigt at indgå i og lede de nye, spændende, alsidige, praktiske og komplekse processer, der fremmer mulighederne for adgang og træning, og dermed bidrager til forskningens og teknologiens vækst og forankring i det danske samfund.

Som konsulent i DeiCs kvanteafdeling vil dit arbejde bl.a. bestå af:
  • At være projektleder for vores indsats vedrørende adgang til kvantecomputere. Det indbefatter konkret at drive udvikling, processer og projekter ifm. offentlig uddeling og indkøb af regnetid på kvantecomputere. Hertil inkluderer arbejdet dialog, rådgivning og samarbejde med tilhørende udbudsjurister og -konsulenter inden for strategisk indkøb samt med interessenter inden for forskning og industri.
  • At samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere om adgang til kvantecomputere og øvrige tilhørende aktiviteter.
  • At fungere som praktisk proceskonsulent og tovholder for nuværende og fremtidige aktiviteter i arbejdsgrupper nedsat i regi af DeiC i samarbejde med de danske universiteter. Det omhandler særligt indsatser vedrørende adgang til kvantecomputere og kompetenceopbygning inden for kvanteteknologi. Eksempler på konkrete leverancer kan f.eks. være gennemførsel af kald fra start til slut; herunder opdatering af materiale til ansøgningsmuligheder for tilskud og finansiering, koordinering af evalueringsproces, sagsbehandling af afgørelser samt planlægning af nationale og internationale begivenheder.
  • At have en fast sekretariats- og koordineringsfunktion for ovennævnte processer i arbejdsgrupperne. Herunder bl.a. udarbejdelse af oplæg, indkaldelser og referater til møderne samt opfølgning på aftale- og handlingspunkter mv.
  • At indgå i tværgående arbejde i DeiC, der styrker samarbejde og organisationsopbygning fagområderne imellem.

En nærmere beskrivelse af kvanteafdelingens indsats fremgår her: https://www.deic.dk/da/node/468

En nærmere beskrivelse af regeringens kvantestrategi fremgår her: https://ufm.dk/publikationer/2023/strategi-for-kvanteteknologi-del-1-forskning-og-innovation-i-verdensklasse

Vores forventninger til dig:
  • At du har en uddannelse på kandidatniveau.
  • At du har erfaring med, og lyst til, alsidigt projekt- og procesarbejde og projektledelse. Det er en fordel, om du har erfaring med IT-projektledelse og offentlige indkøbsprocesser.
  • At du er selvstændig i din opgaveløsning og følger processer og projekter til dørs – både de spændende og de mere trivielle.
  • At du formår at kombinere strategisk tænkning med operationel eksekvering.
  • At du trives med at lære og tilpasse dig ny viden og opgaver i takt med den udvikling, DeiC er i.
  • At du kan begå dig flydende på engelsk i både skrift og tale.
  • At du kan mestre samarbejde og koordinering med kolleger på tværs af landet samt landegrænser og institutioner, herunder, at du formår at varetage relationer og kommunikere konstruktivt med en bred vifte af fagligheder og personlighedstyper.
  • At du har interesse for, eller viden om, kvanteområdet.

Vi tilbyder
Kvanteområdet er et af de mest hypede i øjeblikket. Som konsulent på kvanteområdet i DeiC får du et unikt, spændende og udfordrende job med stort ansvar og mulighed for at tilrettelægge og forme din opgaveløsning.

Du vil indgå i et professionelt løsningsorienteret, tillidsbaseret og meget velfungerende mindre afdeling med højt til loftet og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt.

Arbejdssted er enten på DeiCs kontor i Lyngby, Aarhus eller Odense. Rejseaktivitet i ind- og udland er forventet i et vist omfang.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. august 2026.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Første og anden samtale forventes afholdt i ugerne 32, 33 og 34 på DTU i Lyngby eller online. Ansøgere, der går videre til anden samtale, kan forvente at skulle løse en case.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for kvanteområdet, Henrik Navntoft Sønderskov (Henrik.sonderskov@deic.dk | 3196 4931).

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Om DeiC
DeiC er et samarbejde mellem de otte danske universiteter om koordinering af digital forskningsinfrastruktur. Alle medarbejdere er ansat på DTU, som er værtsuniversitet. Vi er fysisk placeret på kontorer på henholdsvis DTU, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet og er vant til at arbejde sammen på tværs via digitale platforme.

DeiCs formål er at arbejde for at forskere ved danske universiteter skal have adgang til en digital forskningsinfrastruktur, der muliggør forskning og uddannelse på højt internationalt niveau. Vi dækker et spektrum af kompetencer fra teknisk infrastruktur og software over datamanagement til kommunikation og organisering af events. Vi deltager i internationale projekter, ofte i samarbejde med universiteterne, med disse forskellige kompetencer.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling