WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

Center for Byråd og Borgerservice

Opkrævningsmedarbejder med sans for detajler

Greve

Opkrævningsmedarbejder med sans for detaljer - Borgerservice i Greve kommune

Vil du være med til at sikre korrekt opkrævning og samtidig yde professionel service til borgerne? Så er du måske vores nye kollega i Opkrævning & Ejendomsskat hos Borgerservice i Greve Kommune.

Om Borgerservice i Greve Kommune
Borgerservice er kommunens indgang for borgerne til en lang række ydelser og vejledning. Vi er 16 engagerede medarbejdere, der arbejder med alt fra folkeregister og pas til opkrævning og ejendomsskatter. Hos os er trivsel, samarbejde og høj faglighed i fokus, og vi tilbyder fleksible rammer med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Vi lægger vægt på at skabe en god oplevelse for borgerne – og en god arbejdsdag for hinanden.

Om jobbet

  • Du bliver en del af et lille, dedikeret team på tre medarbejdere, der arbejder med opkrævning af kommunale krav og ejendomsskatter, hvor du bliver den tredje medarbejder
  • Vi lægger vægt på samarbejde, kvalitet og god borgerbetjening
  • Stillingen indebærer primært skriftlig og telefonisk sagsbehandling
Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Opkrævning af kommunale krav
  • Besvare henvendelser vedrørende restancer, dødsboer og indgå betalingsaftaler
  • Dialog med Gældsstyrelsen omkring krav der ligger til inddrivelse
  • Håndtering og opfølgning på rykkerkørsler
  • Vedligeholde og opsætte kommunens debitorsystem (KMD OPUS)
  • Sagsbehandling af Ejendomsbidrag og årlig bidragskørsel
  • Besvare henvendelser i forbindelse med de endelige vurderingsændringer
  • Samarbejde med øvrige teams i Borgerservice og kommunen
  • Diverse økonomiske og administrative ad hoc-opgaver
Vi forventer at du har:

  • Erfaring med kommunal opkrævning og ejendomsskat/ejendomsbidrag
  • Erfaring med at varetage en myndighedsopgave – træffe beslutninger inden for gældende lovgivning og god til kommunikation
  • Erfaring med KMD OPUS og gerne erfaring med opsætning i systemet
  • Erfaring med borgerbetjening på opkrævningsområdet
  • En kontoruddannelse – kommunom en fordel
Det er en fordel, hvis du

  • Har flair for IT-systemer og er nysgerrig på digitale løsninger
  • Er god til at formidle komplekse regler på en enkel måde
Om dig

  • Du er serviceminded og yder en professionel borgerbetjening
  • Du trives med at arbejde i et team og sætter samarbejde højt
  • Du er selvstændig, systematisk i din tilgang til opgaverne og har gåpåmod
  • Du ser muligheder i de udfordringer, der opstår
Hvem er vi?

  • Opkrævning & Ejendomsskat er en del af Borgerservice, hvor vi samlet er 16 personer
  • I Borgerservice lægger vi stor vægt på trivsel og godt arbejdsmiljø og mulighed for arbejdsrelevante kurser, der gør os dygtigere til vores opgaver
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads med flextidsordning og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen
Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Der indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse 1. marts 2026.

Ansøgningsproces

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 5. januar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 og 4.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Borgerservicechef Tim Langenberg Henriksen på mobil 2342 8257 eller servicekoordinator Cæcilie Højgaard på telefon 4397 9027.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Strandskolen

Strandskolen i Karlslunde søger dansklærer til indskoling/mellemtrin

Greve

Er du uddannet lærer med undervisningskompetencer i dansk, engelsk og idræt i udskolingen - og er du til fællesskabende praksis, forpligtende teamsamarbejde og skoleudvikling, så er du måske lige netop den ambitiøse barselsvikar, vi søger efter.



Hvem er vi?

Strandskolen er en velfungerende folkeskole beliggende i Karlslunde syd for København. Vi er en tresporet skole med ca. 650 dygtige elever fra 0.-9.klasse, 65 engagerede medarbejdere samt en aktiv forældregruppe, der støtter op om og stiller krav til skolen.

Vores høje ambitionsniveau for både faglighed og engagement er en motiverende faktor i dagligdagen, som er præget af et professionelt arbejdsmiljø.
Gennem det professionelle samarbejde og viljen til at sætte barren højt har i fokus på at udvikle både faglighed og motivation med børnenes læring og trivsel i centrum.
Arbejdskulturen på skolen er kendetegnet ved, at lærerne arbejder i et forpligtende arbejdsfællesskab under fleksible arbejdsvilkår.

Samarbejdet mellem lærere/pædagoger og ledelse er kendetegnet ved praksisnær ledelse med fokus på faglig ledelse samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. Som ansat på Strandskolen arbejder vi med en fast forberedelsesfaktor på 0.5 for alle lærere og 0.55 for nyuddannede. Nyuddannede tilbydes ligeledes mentorordning.

Skolen er beliggende i et område med gode muligheder for fleksible læringsmiljøer, idet vi har Karlslunde Idrætscenter, stranden, mosen, Trylleskoven og S-tog lige om hjørnet.
Strandskolen står ved afslutningen af en gennemgribende renovering, hvor de fysiske rammer for undervisningen afspejler det syn på læring og trivsel, Strandskolen ønsker at være kendt for.


Vores fokus de kommende år:

  • Et skolemiljø, hvor samspillet mellem arkitektur, indretning og pædagogik/didaktik skaber optimale rammer for børnenes læring
  • Professionelle læringsfællesskaber (PLF), hvor lærernes forpligtende samarbejde bl.a. gennem co-teaching og refleksion over egen og andres undervisningspraksis gør alle dygtigere
  • Deltagelsesmuligheder for alle Strandskolens elever - bl.a med afsæt i Greve Kommunes Børne- og Unge syn.


Hvem er du?

Du er en relationsstærk og faglig dygtig udskolingslærer, der er motiveret for at være med til at skabe god og motiverende undervisning på højt niveau for vores elever.
Vi forventer, at du indgår i et tæt samarbejde med kolleger, vejledere og ledere, da vi er af den overbevisning, at det er gennem lærernes samarbejde og refleksion over praksis, vi skaber resultater både i forhold til trivsel og faglighed. Det er vigtigt for os, at du er uddannet lærer, er ressourceorienteret og brænder for lige netop for faglighed og børns trivsel.


Vi forventer, at du som lærer:

  • ser samarbejde og faglig sparring med andre lærere som en styrke - og ser fælles forberedelse med dine kollegaer som en nødvendighed
  • er ambitiøs, dygtig til dine fag og mestrer klasseledelse
  • er relationskompetent og ressourceorienteret
  • kan motivere børn og unges lyst til læring gennem varieret undervisning
  • er anerkendende i din tilgang til elever, kolleger og forældre
  • er villig til at søge nye veje, når noget ikke virker
Kan du se dig selv i ovennævnte, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Due Bense 51677501 eller faglig leder Peter Glahn 51677502

Ansøgningsfrist den 9. december 2025.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler 17. december 2025.









Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber.

Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holmeagerskolen

Dansklærer til indskoling og mellemtrin

Greve

Dansk­lærer til Holmeagerskolen i Greve

Vil du være en del af et ambitiøst fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd?

Holmeagerskolen ligger centralt i Greve – tæt på station, strand og grønne områder – midt i et lokalsamfund, der bakker op om skolen. Vi er en skole med ca. 660 elever fra 0.–9. klasse og omkring 90 engagerede medarbejdere. Vores hverdag er præget af faglig stolthed, stærke fællesskaber, humor og ambitioner på elevernes vegne.

Stillingen

Vi søger en lærer med kompetencer i dansk – både i indskolingen og på mellemtrinnet.
Du bliver klasselærer og dansklærer i en 2. klasse og en 5. klasse, og kan også varetage de humanistiske fag i begge klasser.

Hos os får du mulighed for at arbejde i et tæt teamsamarbejde, hvor planlægning, idéudvikling og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer to voksne i klasserne så ofte som muligt – fordi vi ved, at det giver mere nærvær, bedre læring og større trivsel for både elever og lærere.



Vi leder efter dig, der:

  • Er læreruddannet – gerne med erfaring, eller med lyst til at udvikle dig i faget.
  • Er struktureret, robust og har blik for både det enkelte barn og fællesskabet.
  • Brænder for danskfaget og for at skabe læringsglæde og udvikling hos eleverne.
  • Er tydelig, anerkendende og relations stærk – du skaber trygge rammer, hvor eleverne trives og tør lære.
  • Sætter pris på et tæt og åbent forældresamarbejde, hvor dialog og tillid er nøgleord.
  • Trives i teamsamarbejdet og bidrager aktivt til fælles planlægning, sparring og udvikling.
  • Har et positivt sind og et glimt i øjet – du er med til at skabe en god stemning i både klassen og kollegiet.
  • Er nysgerrig på nye idéer og digitale redskaber – og deler gerne din viden med kollegerne.


Vi tilbyder:

  • En ambitiøs og velfungerende skole, hvor høj faglighed og trivsel går hånd i hånd.
  • Et stærkt teamsamarbejde med kolleger, der støtter og løfter hinanden.
  • Fokus på to voksne i klassen, så vi kan skabe mere ro, nærvær og læring.
  • En arbejdsplads med humor, energi og et solidt kollegialt fællesskab.
  • En skolekultur, hvor livsduelighed, fællesskab og nysgerrighed er centrale værdier.
  • Gode muligheder for indflydelse på skolens pædagogiske retning.
Praktisk

  • Ansættelse: 1. januar 2026– eller tidligere, hvis muligt.
  • Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
  • Der indhentes børneattest ved ansættelse.
  • Ansøgningsfrist: 24. november 2025 – vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Claus Dyremose på tlf. 23 11 83 67.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling