WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
13

Www.aalborg.dk

Nørholm Skole søger en dansk/udeskole/ idrætslærer

Aalborg

Nørholm Skole søger en dansk/udeskole/ idrætslærer 

Faglighed og fællesskab i kombination kendetegner Nørholm Skole. Vi er en skole med masser af traditioner, en spændende historie og en kreativ kultur. Skole og børnehave er skønt beliggende midt i naturen, tæt på Limfjorden - kun 15 minutter fra Aalborg.   

Skolen er en landsbyordning og fyldes hver morgen af omkring 100 forventningsfulde elever i skoledelen, der går fra børnehaveklasse - 6. klasse, og ca. 35 børn i børnehaven. Til skolen hører også Gårdskolen, som er Nørholm Skoles fokusklasse.  

Vi søger en ny kollega pr. 01.01.2026 til en fast stilling på fuld tid.     

I alt er vi 30 privilegerede medarbejdere, der hver dag skaber rammerne for det gode børneliv på Nørholm Skole og børnehave. Vi insisterer på at praktisere en tydelig og stærk lærerfaglighed, hvor vi har høje forventninger til både børnene og til hinanden.   

Vi er i gang i en udvikling, hvor vi med Aalborg Kommunes strategi Stærke Fællesskaber, som samlet personalegruppe arbejder med at udvikle vores pædagogiske og didaktiske praksis i retning af deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber for alle. Vi har især fokus på en legende tilgang og på at inddrage børnenes stemme i forhold til at arbejde med børnenes indre motivation. Derfor giver vi børnene mulighed for at fordybe sig i selvvalgte emner, som åbner op for den indre motivation og styrke et mere elevdrevet fokus i læringsprocessen.  

Vi er i en læringsproces for at skabe de bedste betingelser for alle børn. Vi mener, at det er værdifuldt at skabe rum for undersøgende, praktiske arbejdsformer og kreative læreprocesser, hvor børnene får fornemmelse af, at de har kapacitet til at fremstille og skabe noget i fællesskab - og ikke mindst lade dem opleve glæden ved det. Når børnene får tid til at fordybe sig og være kreative, sætter de ofte ting sammen på nye måder, der kan virke både overraskende og værdifulde på samme tid. På Nørholm Skole starter hver skoledag med fælles morgensamling, hvor vi synger og hvor børn i alle aldre har mulighed for at præsentere hvad de er optaget af for skolens andre børn. På Nørholm Skole er forældre også meget velkomne til at deltage i morgensamlingen.  

Vi har følgende ønsker til vores kommende kollega:  

  • At du som dansklærer og delt kontaktlærer på to årgange, har linjefag i dansk og meget gerne linjefag eller undervisningskompetence i et eller flere af følgende fag: Udeskole, Håndværk/design og drengeidræt og at du samtidig har fokus på den legende tilgang til læring.  
  • At du som forudsætning for din faglighed og professionalitet, er dygtig til at skabe positive, forpligtende relationer til både børn og voksne - både i små og store fællesskaber.   
  • At du insisterer på at indgå i faglige fællesskaber med dine kolleger og kan indgå i teamsamarbejde med flere faggrupper repræsenteret.  
  • At du har et ressourceorienteret børnesyn, som gør at du har blik for alle børns særlige styrker, kompetencer og behov.  

  
Vi kan tilbyde vores kommende kollega:

  • Et sundt arbejds- og undervisningsmiljø - baseret på stærke traditioner og gode værdier.  
  • En skole, hvor vi kontinuerligt arbejder målrettet og reflekteret med skoleudvikling, og hvor alle medarbejdere har mulighed for at præge kulturen og de aktuelle udviklingstiltag.  
  • En skole med et tæt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med fokus på den fælles kerneopgave - børnenes trivsel og udvikling.  
  • En skole med godt arbejdsmiljø - præget af dygtige medarbejdere, en uformel omgangstone, højt til loftet og humor.  
  • En engageret forældregruppe, der bidrager og støtter op omkring skolen, og for hvem skolen har en helt særlig betydning i lokalsamfundet.  

Du kan også se flere oplysninger om skolen på www.noerholmskole.dk eller kontakte skoleleder Merete Bachmann Skovbjerg 93520465 eller pædagogisk leder Mikael Drejer 24639625 for yderligere oplysninger eller for at aftale et besøg på skolen.  

Samtaler afholdes i uge 48
  
Ansøgningen skal være skolen i hænde 20.11.25 kl. 12.00.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skolen Fri ApS

Lærere søges løbende til online Skolen Fri

Aalborg

Lærere søges løbende til online Skolen Fri

Skolen Fri søger løbende gennem skoleåret søde og faglig dygtige timeansatte lærere.

Om Skolen Fri

Skolen Fri henvender sig især til børn som ikke trives i folkeskolen, hjemmeunderviste børn, børn i udlandet mfl. Vi ønsker at give disse børn chancen for et positivt skole- og klassefællesskab. De skal have en chance i livet for at få de bedste læringsmuligheder, så de kan udvikle deres personlige, sociale og især faglige kompetencer. Vi tilbyder et fast skema med få, korte lektioner og alle folkeskolens fag. Der er få børn i hver klasse. Kort sagt har vi en form for undervisning hvor børnene oplever tryghed og faglig udvikling. Skolen Fri er en online livestreamet skole, hvor børnene ikke skal transporteres/transportere sig og sidde i et bestemt lokale på en bestemt adresse, men undervises online via livestream. Lærerne underviser børnene over webkamera og en online platform.

Stillingen

Man bliver ansat som timelærer, derfor er der altid tale om deltidsstillinger, hvor man alt efter kvalifikationer, muligheder og skolens behov vil få tildelt hold og antal lektioner.  Antal timer og fag vil blive aftalt ud fra kvalifikationer og hvordan det bedst muligt kan sammensættes, men forvent omkring 5-15 ugentlige lektioner til start og op derefter kan der løbende suppleres/tilrettes.

Om dig

Vi søger dig, hvis du er et positivt menneske med faglighed og humor. Vi søger først og fremmest søger personer som ønsker netop denne form for arbejde, og så indretter vi skema efter ønsker og kvalifikationer. Desuden vil det være dejligt hvis du kan dække så mange fag som muligt. Erfaring med livestreamet undervisning vil også være en fordel, men ikke et krav. Du skal være uddannet lærer, og desuden er det et krav, at du har en god internetforbindelse. Du skal skrive hvorfor du ønsker at undervise hos netop os, og husk at vedhæfte eventuelle udtalelser, uddannelsesbevis, kursusbeviser m.m.

Vi tilbyder

Lønnen tager udgangspunkt i timelønnen for en uddannet lærer på friskoler.

Du skal ikke bruge tid eller penge på transport til arbejde, da det kan udføres hjemmefra, faktisk hvor som helst i verden, bare der er en god internetforbindelse. Gennemsnitlig tid brugt på transport til/fra arbejde i Danmark er 146 timer årligt, og gennemsnitlig transportlængde til/fra arbejde er 46 km. pr. dag.

Du arbejder hjemmefra, forbereder hjemme og får stor frihed i arbejdet. Vi har arbejdsskadeforsikring for alle medarbejdere.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

For yderligere oplysninger kan du besøge vores hjemmeside: www.skolenfri.dk

eller kontakte skoleleder Klaus Frederiksen på telefon: 30526393 / mail: job@skolenfri.dk

Vi ser meget frem til at høre fra dig, og du skal sende din ansøgning til:

job@skolenfri.dk 

Indrykket:23/10/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SOSU Nord

SOSU Nord i Aalborg søger sundhedsfaglig underviser - rotationsvikariat

Aalborg

SOSU Nord i Aalborg søger en rotationsvikar til en stilling på ca. 3-6 måneder, da nogle af vores faste undervisere skal på uddannelse. Dit jobcenter kan afklare, om du er berettiget til at søge stillingen.

Om jobbet
Vi søger dig, som brænder for at videreformidle din viden for vores elever og har lyst til at prøve undervisergerningen af.
Du skal have en sundhedsfaglig baggrund, som fx sygeplejerske eller ergo/fysioterapeut.
Opgaverne som underviser er mange og varierede.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
• undervisning – herunder didaktiske overvejelser omkring planlægning, udførelse og evaluering
• vejledning og facilitering af elevernes læringsproces
• samarbejde på tværs omkring eleverne og læring

Herudover skal du kunne varetage undervisning bredt på både social- og sundhedshjælperuddannelsen, på social- og sundhedsassistentuddannelsen og evt. vores Grundforløb 1+2.
Du skal være med til at kvalitetssikre undervisningen og uddannelsen generelt, så vi som skole kan give eleverne en praksisnær undervisning med nyeste teoretiske viden. 
Du bliver en del af en organisation i løbende udvikling, og hvor arbejdsugerne aldrig er ens. Du skal derfor have en anerkendende tilgang og en velvilje til at se forandringer som en del af din hverdag. 

Forventninger til dig
• du har forståelse for vores målgruppe og lægger vægt på en praksisnær og omsættelig undervisning
• det vægtes højt, at du kan se værdien i samarbejde og kan indgå i et fagfagligt og tværfagligt samarbejde med dine kolleger i et forpligtende professionelt læringsfællesskab, hvor samarbejdet om elevernes læring er i fokus
• du bidrager til et teamsamarbejde, hvor der løftes flok, og der er et stort fokus på fælles trivsel og et godt arbejdsmiljø 
• du har interesse for og erfaringer fra arbejde med velfærdsteknologi
• du har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen
• du trives med en varieret arbejdsmængde, kan navigere i forandringer og forstår at prioritere arbejdsopgaver i travle perioder
• du har kørekort B og er villig til at bruge egen bil i forbindelse med censorater og andre udviklingsdage på tværs af landet

Generelt om stillingen 
Der er tale om et rotationsvikariat på ml. 3-6 måneders med eventuelt 4 ugers virksomhedspraktik.  Stillingen kan være på mellem 30-37 timer ugentligt. 

Specifikke krav
Du skal kunne undervise på social- og sundhedshjælperuddannelsen, på social- og sundhedsassistentuddannelsen samt Grundforløb 1+2. 

For uddybning af fagenes mål henvises til uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger.

Du skal være godkendt til at indgå som jobrotationsvikar af dit lokale jobcenter. På jobcenteret kan du indhente en erklæring på, at du kan indgå som jobrotationsvikar og medsende din ansøgning. 
Såfremt du ikke medsender erklæringen, vil din ansøgning ikke komme i betragtning til jobbet.

Vi kan tilbyde
Vi tilbyder et afvekslende job i et levende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø, hvor teamsamarbejde er i højsædet og hvor vi samtidig giver os tid til at værne om hinanden og det arbejde vi udfører. Du bliver således en del af en hverdag og en kultur baseret på vores værdier om professionalisme anerkendelse og initiativ.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 376.000 - kr. 439.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.
Pensionsbidrag udgør 18,4%.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er fredag den 21. november 2025 og ansættelsessamtaler afholdes løbende. 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Lindhard på rich@sosunord.dk

Sådan søger du
Er du klar til at blive en del af vores team, så send din ansøgning til os nu. Vi ser frem til at høre fra dig. 

Send os din ansøgning, CV og bilag via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger. 
Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.

Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk.

Indrykket:22/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling