LIFTRA ApS
Aalborg
Brænder du for at arbejde med højteknologisk udstyr og lyst til at udvikle mennesker gennem undervisning?
Vil du kombinere teknisk viden med træning af kunder og kolleger i en global virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling? Så kan du måske være vores nye Academy Trainer.
Hos Liftra udvikler vi avanceret løfte- og installationsudstyr til vindmølleindustrien. Vores løsninger anvendes globalt til installation og vedligeholdelse af vindmøller, hvor mekanik, hydraulik, sikkerhed og teknisk innovation er afgørende.
Med hovedkontor i Aalborg og lokationer flere steder i verden, er vi over 700 ansatte.
Om jobbet
Du bliver en del af Liftra Academy, hvor vi træner både kunder og medarbejdere i sikker og korrekt brug af Liftras tekniske udstyr.
Din vigtigste kvalifikation er ikke at være produktekspert fra dag ét. Det bliver du gennem grundig oplæring. Det vigtigste er, at du har en solid teknisk forståelse og lyst til at formidle viden på en praktisk, tydelig og engagerende måde.
Liftra Academy er en del af Sales & Services organisationen. Teamet består i dag af tre personer, og derudover trækker vi på 7-9 tekniske personer fra organisationen, til at hjælpe med undervisningen.
Vores nuværende Academy Trainer søger en kollega, der kan være med til at planlægge, udvikle og gennemføre træning for kunder og medarbejdere. Sammen får I ansvaret for at skabe relevante og engagerende læringsforløb, hvor Liftras høje standarder for sikkerhed og kvalitet bliver omsat til praksis.
Opgaverne vil primært foregå i Danmark, men der kan forekomme rejseaktivitet internationalt.
Dine primære opgaver:
Undervise og facilitere i brugen af teknisk løfte- og installationsudstyr
Udvikle og optimere undervisningsforløb og -materiale til både eksisterende og nye produkter
Bidrage til leveringen af en effektiv og vellykket træning gennem struktureret forberedelse og grundig opfølgning – herunder indsamling af feedback og dokumentation af leveret undervisning
Implementere og arbejde med nye læringsteknologier – blandede læringsformer
På sigt at bidrage til oplæring og udvikling af nye trænere
Om dig
Du har en teknisk baggrund inden for fx mekanik, el-teknik, hydraulik, løfteudstyr eller lignende. Erfaring fra vindindustrien er en fordel, men ikke et krav.
Du har flair for formidling og trives med at formidle viden, så dine kursister forstår både teori og praksis. Ikke nødvendigvis med mange års undervisningserfaring, men du har erfaring med sidemandsoplæring, kundetræning eller teknisk formidling, er det relevant.
Du kommunikerer sikkert og professionelt på både dansk og engelsk, da undervisningen afholdes for deltagere med forskellige nationaliteter.
Vi ser gerne, at du:
Er tålmodig og kan formidle viden klart og engagerende
Er en teamplayer, der bidrager aktivt til samarbejde og fælles mål
Kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde på tværs af funktioner og regioner
Er nysgerrig og villig til at lære nye undervisningsmetoder og teknologier
Du er tryg ved at arbejde i højden og din fysik ikke begrænser dig (GWO krav)
Hvad får du med
Hos Liftra får du en rolle, hvor du kombinerer teknik, mennesker og læring.
Bliv en del af Liftra – en innovativ, global virksomhed med et stærkt socialt fællesskab, hvor vi værdsætter mangfoldighed, åben dialog og samarbejde.
Vores fire kerneværdier driver os fremad:
Innovation – vi skubber grænser
Samarbejde – vi styrker hinanden
Ansvarlighed – vi tager ejerskab
Respekt – vi omfavner mangfoldighed
Disse værdier danner grundlaget for vores kultur som One Liftra.
Hos os får du faglig udvikling og bliver en del af et internationalt arbejdsmiljø med højt engagement.
Kontakt
Har stillingen fanget din interesse, så upload et CV og en motiveret ansøgning på dansk eller engelsk via linket inden den 31.07.2026.
Vi afholder samtaler i uge 34 og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Services, Michael Loft.
Liftra opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnicitet.
Indrykket:10/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Autismecenter Nord-Bo, STU, Lindholm Brygge
Aalborg
Stillingsomfang: 37 timer/uge.
Ansættelsesdato: 1. oktober 2026 - evt. før hvis muligt.
Om stillingen
Vi søger en pædagogisk medarbejder til stu-afdelingen, som brænder for at arbejde med unge med autismespektrumforstyrrelser og/eller ADHD – ofte med yderligere belastninger som angst, depression eller sociale udfordringer – som har behov for højt specialiserede, individuelt tilrettelagte og strukturerede indsatser og ønsker at indgå i en fagligt stærk og udviklingsorienteret organisation.
Pædagogisk tilgang
På Autismecenter Nord-Bo arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til den enkelte elev. Vores praksis er funderet i strukturerede og visualiserende pædagogiske metoder, der skaber forudsigelighed og tryghed. Vi har fokus på relationsarbejde, elevinddragelse og udvikling af selvstændighed og livsmestring.
En central del af vores tilgang er Low Arousal, hvor vi arbejder forebyggende med konfliktnedtrapning gennem ro, tydelighed og tilpasning af krav, så eleverne oplever tryghed, respekt og udviklingsmuligheder.
Dine opgaver
Vejledning af 6-7 elever, herunder udarbejdelse af mål, handleplaner og løbende dokumentation.
Undervisning i matematik op til 7. klasse – gerne med erfaring inden for ordblindeundervisning.
Undervisning på tværs af øvrige fagområder (se evt. infoark på Autismecenter Nord-Bos hjemmeside).
Deltagelse i møder, supervision samt tæt tværfagligt samarbejde med kolleger.
Planlægning og gennemførelse af temadage for eleverne.
Vi forventer, at du:
• Arbejder ud fra Low Arousal-principper.
• Har interesse for specialpædagogiske metoder som tager afsæt i neuropædagogik og-psykologi.
• Arbejder struktureret og selvstændigt.
• Kan indgå i tværfagligt samarbejde.
Praktisk information
Erfaring indenfor autismeområdet er at foretrække, men er ikke et krav.
Løn angives ud fra lokal overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information og indhold i stillingen.
Henvendelse rettes til:
Tilbudsleder Anni Jespersen på mail: aij@nordbo.dk eller på tlf. 20700172.
Samtaler afholdes: onsdag d. 26. august fra kl. 12.30 på Lindholm Brygge 2-4, 9400 Nørresundby.
Ansøgningen stiles til tilbudsleder Anni Jespersen og indsendes via elektronisk ansøgningsformular på hjemmeside.
Ansøgningsfrist: onsdag den 19. august kl. 12.00.
Har du ikke hørt fra os inden d. 26. august 2026, er stillingen besat til anden side.
Indrykket:10/07/2026
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
Aalborg Handelsskole
Aalborg
Kan du skabe tillidsfulde relationer, navigere i en kompleks uddannelsesverden og hjælpe mennesker med at finde den rette vej? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en engageret studievejleder, der vil være med til at vejlede og støtte elever på vores merkantile erhvervsuddannelser – EUD, EUX, EUS5 og Ny mesterlære.
På erhvervsuddannelsesområdet arbejder vi målrettet for, at flere unge og voksne ser de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Som studievejleder er du med til at sikre, at uddannelsesvalget træffes på et oplyst grundlag, så den enkelte elev finder den vej, der giver størst mulighed for trivsel, læring og succes. Du bliver en vigtig del af elevernes uddannelsesrejse og er med til at skabe de bedste rammer for, at de gennemfører deres uddannelse og når deres mål.
Dine opgaver
Som studievejleder møder du elever med mange forskellige baggrunde og hjælper dem med at finde den rette vej – både før de starter, mens de er i gang med deres uddannelse og i overgangen til næste skridt.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet:
Vejledning
Du vejleder nuværende og kommende elever om uddannelsesmuligheder, meritvurdering, optagelse, fagvalg og gældende regler. Du hjælper eleverne med at finde den uddannelse, der passer bedst til deres ønsker og forudsætninger, og rådgiver om SPS-støtte. Vejledningen omfatter både elever med fysisk fremmøde og elever på skolens onlineuddannelser, herunder også hf-enkeltfag og suppleringskurserne SOF og GSK.
Individuelle samtaler
Du gennemfører vejlednings- og afklaringssamtaler med fokus på trivsel, motivation og gennemførelse. Her er din opgave at skabe trygge rammer for dialog, støtte eleverne i deres udvikling og hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, der kan opstå undervejs i uddannelsesforløbet.
Sagsbehandling og opfølgning
En vigtig del af jobbet er at følge elevernes progression og sikre den rette opfølgning. Du arbejder med sagsbehandling, følger med i trivsel og fravær samt iværksætter relevante indsatser, når der er behov for det. Samtidig omsætter du regler, bekendtgørelser og retningslinjer til konkrete løsninger i hverdagen.
Udadvendte aktiviteter
Du er med til at repræsentere skolen ved blandt andet uddannelsesmesser, brobygningsforløb og andre aktiviteter, hvor potentielle elever møder uddannelsen. Her er du med til at skabe synlighed om skolens tilbud og formidle mulighederne inden for EUD og EUX til kommende elever og samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Du motiveres af at hjælpe mennesker videre og trives i krydsfeltet mellem relationer, vejledning og administration.
Vi forestiller os, at du:
Din arbejdsplads
Du får arbejdsplads på Strandvejen og bliver en del af en organisation, hvor vejledningen spiller en vigtig rolle i elevernes uddannelsesforløb og på tværs af EUD- og EUX-aktiviteter. Du samarbejder tæt med ledelse, undervisere, lærepladskonsulenter, SPS-vejledere og øvrige samarbejdspartnere om at skabe de bedste betingelser for elevernes trivsel og gennemførelse.
Du bliver en del af et mindre vejledningsteam med to kolleger, hvor samarbejde, faglig sparring og fleksibilitet er afgørende for at lykkes. Samtidig kommer du til at arbejde i en uddannelsesverden i konstant udvikling, hvor nye reformer, regler og behov kalder på faglig nysgerrighed og evnen til at tænke på tværs af organisationen.
Som studievejleder refererer du til rektor for EUD/EUX, men du vil samtidig have en bred samarbejdsflade og understøtte flere ledere på skolen.
Ansættelse
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende relevant overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rektor Jørn Dahl på telefon 2710 5929 for at høre mere om stillingen.
Interesseret?
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag senest 15. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.
OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere mv. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.
Indrykket:08/07/2026
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
HK/Nordjylland
Aalborg
HK Handel Nordjylland søger en organiseringskonsulent, der kan skabe relationer, flytte mennesker og gøre en forskel.
Er du typen, der ser muligheder, hvor andre ser udfordringer? Trives du med at skabe nye relationer, engagere mennesker og bygge stærke fællesskaber? Og motiveres du af at sætte ambitiøse mål – og nå dem?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye organiseringskonsulent i HK Handel Nordjylland.
Hvem er vi
I HK Handel Nordjylland arbejder vi hver dag for, at medarbejdere i handelsbranchen har de bedste muligheder for et trygt, udviklende og meningsfuldt arbejdsliv. Vi tror på styrken i fællesskabet, og vi arbejder målrettet for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, stærke overenskomster og et aktivt medlemsdemokrati.
HK Handel er en del af HK Nordjylland sammen med HK Privat, HK Kommunal og HK Stat. Samlet repræsenterer HK Nordjylland omkring 16.000 betalende erhvervsaktive medlemmer og beskæftiger cirka 70 medarbejdere med hovedkontor i Aalborg.
I HK Handel Nordjylland organiserer vi knap 3.400 betalende erhvervsaktive medlemmer inden for detailhandel, e-handel, kontor, lager og engrosområdet. Medlemmerne arbejder på både små og store arbejdspladser i hele Nordjylland, og fælles for dem er ønsket om et stærkt fagligt fællesskab og en fagforening, der gør en reel forskel i hverdagen.
Du bliver en del af et engageret hold på ni medarbejdere bestående af faglige konsulenter, organiseringskonsulenter og administrative medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe værdi for medlemmerne og styrke HK Handels position på de nordjyske arbejdspladser.
Vi har en klar ambition: Vi vil være den mest nærværende, organiserende og indflydelsesrige fagforening for handelsbranchen i Nordjylland.
Handelsbranchen er i konstant udvikling. Derfor skal vi også hele tiden udvikle vores måde at skabe fællesskaber, organisere medlemmer og være til stede på arbejdspladserne.
Det er her, du kommer ind i billedet.
Et job med mening – og mennesker i centrum
Som organiseringskonsulent bliver du en af de vigtigste drivkræfter i den ambition.
Du skal være med til at skabe engagement blandt nuværende og kommende medlemmer, styrke det faglige fællesskab på arbejdspladserne og bidrage til, at flere virksomheder vælger samarbejde og overenskomst.
Det er ikke et skrivebordsjob.
Det er et job for dig, der vil ud blandt mennesker. På arbejdspladserne. I butikkerne. På lagrene. I virksomhederne. Der hvor arbejdslivet leves hver dag.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
• opsøge og organisere nye medlemmer gennem dialog, kampagner og faglige aktiviteter
• skabe stærke relationer til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og virksomheder
• præsentere fordelene ved medlemskab af HK og værdien af overenskomster
• få valgt flere tillidsrepræsentanter og understøtte deres organiserende arbejde
• planlægge og gennemføre organiserende aktiviteter, medlemsmøder og events
• arbejde databaseret med at identificere potentialer og følge op på indsatser
• bidrage til tværgående kampagner og aktiviteter i HK Nordjylland
• sikre, at medlemmerne oplever størst mulig værdi af deres medlemskab
Hvem er du
Du er først og fremmest en person, der kan skabe kontakt.
Du er nysgerrig på mennesker, god til at lytte og trives med at tage initiativ. Du motiveres af at skabe resultater, men ved samtidig, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
Organisering eller fagligt arbejde
Salg eller opsøgende rådgivning
Relationsskabelse og netværksarbejde
Projektstyring og opfølgning på mål og aktiviteter
Det vigtigste er ikke din titel.
Det vigtigste er dog, at du:
· er udadvendt og relationsskabende
· arbejder struktureret og kan følge en plan til dørs
· har gennemslagskraft og kan motivere andre
· kan arbejde med mål, data og opfølgning
· er idérig og ser muligheder frem for begrænsninger
· har lyst til at være med til at udvikle HK Handel i Nordjylland
Vi tilbyder
• Et meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel hver dag
• Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
• En uformel kultur med humor, energi og korte beslutningsveje
• Faglig og personlig kompetenceudvikling
• Fleksibel arbejdstid med mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag
• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, herunder arbejdsgiverbetalt pension og fritvalgsordning
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på HK Nordjyllands hovedkontor i Aalborg. En stor del af arbejdet foregår dog ude på arbejdspladser i hele Nordjylland, og det er derfor en forudsætning, at du har gyldigt kørekort og mulighed for at anvende egen bil i arbejdet.
Ansættelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Formand For HK Handel Nordjylland Jon Harild på telefon 2678 8783 eller fagchef Jesper Kløvborg Laustsen på telefon 5219 6826.
Er du klar til at gøre en forskel
Vi leder ikke bare efter en medarbejder.
Vi leder efter en engageret organiseringskonsulent, der vil være med til at udvikle fremtidens faglige fællesskab i handelsbranchen og sikre, at endnu flere oplever styrken ved at stå sammen.
Hvis det lyder som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Søg stillingen via HK’ hjemmeside HK.DK/job.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Professionshøjskolen UCN
Aalborg
Vil du være med til at styrke et praksisnært og fagligt stærkt miljø inden for cybersikkerhed?
Vi søger en adjunkt/lektor, der kan bidrage til at udvikle og konsolidere vores fagmiljø inden for cybersikkerhed. Stillingen er forankret i et praksisnært uddannelsesmiljø, hvor høj faglighed, anvendelsesorientering og tæt kobling til erhvervslivet er centrale omdrejningspunkter.
I efteråret 2026 starter vi første semester på en bachelor uddannelse i cybersikkerhed, der har tre centrale fagområder, cybersikkerhedsgovernance, netværkssikkerhed og software- og datasikkerhed.
Du vil få en central rolle i at være med til at opbygge og udvikle uddannelsen, så den retter sig mod det nordjyske erhvervslivs behov. Du skal i hverdagen bidrage med at kvalificere studerende til at arbejde professionelt med IT-sikkerhed i organisationer, hvor både tekniske og styringsmæssige perspektiver er afgørende. Som en del af stillingen vil du skulle beskæftige dig med evidensbaserede udviklingsaktiviteter inden for dit fagområde. Udviklingsaktiviteterne kan ligge i spændet fra udvikling til forskning på internationalt niveau.
Hovedfagområder og faglig profil
Governance inden for cyber- og informationssikkerhed:
Ansøgere med erfaring inden for netværkssikkerhed vil blive foretrukket, men er ikke en betingelse.
Om stillingen
Medarbejderen ansættes i afdelingen IT-uddannelserne og vil have primær tilknytning til Cybersikkerhedsuddannelsen. Afhængigt af den faglige profil vil der kunne indgå undervisning på tværs af afdelingens øvrige uddannelser.
Stillingen omfatter undervisning, vejledning samt udvikling af uddannelser og fagområder inden for cybersikkerhed.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter er en fordel, og ansøgere med forskeruddannelse vil have mulighed for at bidrage til opbygning af et forsknings- og vidensmiljø.
Om os
Vi har 6 uddannelser i porteføljen, alle inden for IT-området. IT-Uddannelserne er kendetegnet ved et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet i undervisningen og praksisnær anvendelse af viden. Vi arbejder systematisk med at udvikle og opdatere vores uddannelser i takt med den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som underviser er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med tiltrædelse den 1. oktober 2026 .
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Du vil som underviser på IT-uddannelserne blive ansat som adjunkt. Stillingen som adjunkt er en uddannelsesstilling, der er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler.
Som adjunkt skal du varetage opgaver indenfor undervisning, forskning og udvikling; opgaver som du introduceres til, når du deltager i UCN’s veletablerede adjunktforløb. Adjunktforløbet er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN.
Foruden kurser og deltagelse i faglige ophold tilbydes der med adjunktforløbet kompetenceudvikling samt et stort netværk med andre adjunkter og forskere på tværs af UCN’s uddannelser og forskningsområder.
Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.
Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN. Læs mere om lektorbedømmelsen.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning senest søndag den 16. august 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 24.august 2026.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder på IT-uddannelserne Jens Christian Hansen Kløve på telefon 72691580 eller mail jck@ucn.dk.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.
Indrykket:01/07/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne)
Aalborg
Timelærere søges til FVU, OBU og Sprogundervisning i Nordjylland
Vil du gøre en forskel for voksne kursister – og samtidig have stor fleksibilitet i dit arbejdsliv?
AOF Region Nordjylland søger engagerede timelærere til vores timelærerkorps. Vi søger bredt og hører gerne fra dig, uanset om du er selvstændig, studerende, lærer, pensionist, freelancer eller blot søger et fleksibelt job med varierende timetal, der kan tilpasses din hverdag.
Vi søger undervisere til et eller flere af følgende områder:
Kan du undervise inden for et eller flere af disse fagområder, og kunne du tænke dig at blive en del af vores timelærerkorps som timelønnet underviser, så hører vi gerne fra dig.
Om jobbet
Undervisningen foregår på AOF’s lokationer i Nørresundby, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn samt hos virksomheder, der tilbyder kompetenceudvikling til deres medarbejdere. Du bliver tilknyttet vores afdeling i Tinghusgade i Nørresundby, men kan have bopæl hvor som helst i Nordjylland, da undervisningen kan foregå på forskellige lokationer i regionen.
Du skal være indstillet på at undervise både hos AOF og ude på virksomheder som vi indgår aftaler med.
Vores målgruppe er primært kortuddannede, faglærte, voksne i og uden for arbejdsmarkedet, som ønsker at styrke deres kompetencer.
Vi tilbyder primært undervisning i dagtimerne, men der kan også forekomme undervisning om aftenen. Stillingen er på timelønnet basis
Undervisningen foregår efter gældende lovgivning om Forberedende Voksenundervisning under Børne- og Undervisningsministeriet.
Vi tilbyder
Vores ønsker
· Det er en fordel, hvis du har en FVU- eller OBU-uddannelse, er lærer eller lærerstuderende, eller har relevant akademisk baggrund eller erfaring med voksenundervisning.
· Har kendskab til målgruppen og kan samarbejde professionelt med både kursister og virksomheder
· Er engageret, fleksibel og motiveres af at skabe resultater sammen med kursisterne
· Anvender digitale værktøjer og relevante hjælpemidler i undervisningen
· Har erfaring med voksne kursister med forskellige faglige forudsætninger
· Kan skabe et trygt og motiverende læringsmiljø
· Kan selv sørge for transport til undervisningsstederne (egen bil er en fordel)
Er det noget for dig? Så send gerne din ansøgning og CV til dah@aof-rn.dk.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter snarest muligt eller efter aftale.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Drifts- og uddannelseschef
Dorthe Amalie Howard-Larsen
Mail: dah@aof-rn.dk
Mobil: 6644 3288
Indrykket:01/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Techcollege, Øster Uttrup Vej
Aalborg
Har du lyst til at give din erfaring videre og gøre en forskel for unge mennesker? Og kunne du se dig selv i et stærkt team, hvor vi hver dag arbejder for at give vores elever de bedste faglige og personlige forudsætninger?
Techcollege er i vækst, og vi søger en eller flere engagerede elektrikere og installatører til undervisning på vores grundforløb.
Hos os handler det om mere end bare teknik. Sammen skaber vi en hverdag, hvor faglig stolthed, personlig udvikling og samfundets behov går hånd i hånd.
Er du klar til at gøre en forskel for eleverne og deltage i et unikt fagligt fællesskab? Så er det dig, vi søger!
Din rolle som underviser
Du bliver en del af et dedikeret grundforløbsteam, hvor der er fokus på faglig og pædagogisk sparring. Du står ikke alene, og vi hjælper hinanden med at blive bedre.
Vi sørger for en grundig onboarding, hvor du starter med at følge undervisningen og lære hverdagen at kende, før du selv får ansvar for hold. Har du lysten, klæder vi dig på – både fagligt og pædagogisk.
Vores undervisning er praksisnær og tager udgangspunkt i virkeligheden og det, virksomhederne efterspørger. Du er med til at gøre en konkret forskel for elevernes fremtid.
Vi møder eleverne i øjenhøjde og arbejder hands-on med læring gennem samarbejde og relationer. Her handler det både om faglighed og om personlig udvikling.
Hos os får du mulighed for at:
styrke elevernes faglige og personlige kompetencer
motivere dem til at tænke selvstændigt og føre idéer ud i livet
arbejde tæt sammen med kolleger og erhvervsliv.
Som underviser hos Techcollege vil du være med til at skabe læringsrum, hvor nysgerrighed, eksperimenter og refleksion danner grundlaget for læring.
Kort sagt: Et job med mening – hvor du er med til at forme fremtidens faglærte.
Vi lægger vægt på, at du:
brænder for elektrikerfaget og for at dele din viden med andre
gerne vil støtte elevernes faglige og personlige udvikling
er god til at skabe relationer og samarbejde med både elever og kolleger.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
er uddannet elektriker, installatør eller har tilsvarende erfaring inden for elektrikerfaget
har praktisk og teoretisk viden, du gerne vil bringe i spil
er nysgerrig på undervisning og klar på at lære nyt.
Du behøver ikke have undervisningserfaring – det vigtigste er, at du har lysten.
Vi tilbyder
et job med mening, hvor du er med til at gøre en forskel for elevernes fremtid
et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
gode muligheder for både personlig og faglig udvikling gennem kurser, efteruddannelse og netværk
en fleksibel arbejdsdag, hvor der er plads til balance mellem arbejde og fritid
mulighed for at sætte dit eget præg på rollen og din hverdag.
Hos Techcollege tror vi på læring med vilje. Vores uddannelser tager udgangspunkt i det, samfundet og arbejdsmarkedet har brug for – og som underviser er du med til at gøre den vision levende i hverdagen.
Vi møder eleverne i øjenhøjde og støtter deres udvikling gennem praksisnær undervisning, samarbejde, gode relationer og digitale løsninger. Her handler det ikke kun om at lære et fag – men også om at vokse som menneske. Som underviser er du med til at sikre, at eleverne ikke bare bliver dygtige, men også finder retning.
På Techcollege arbejder vi blandt andet med at:
skabe sammenhæng i elevernes uddannelse, hvor faglighed, personlige kompetencer og refleksion hænger naturligt sammen
give eleverne mod på at tænke nyt, prøve ting af og føre idéer ud i livet
opbygge stærke samarbejder på tværs af fag, skoler og erhvervsliv, så eleverne bliver godt rustet til arbejdsmarkedet.
Se mere om stillingen her
Vil du vide mere om Techcollege og elektrikeruddannelsen, så klik ind på vores hjemmeside:
https://techcollege.dk/uddannelser/elektriker/
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en eller flere faste fuldtidsstillinger på 37 timer / uge.
Arbejdsstedet er Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Cirkulære om aftaler om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og Undervisningsministeriets bekendtgørelse 2007-02-01 nr. 101 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. Til stillingen er knyttet en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007.
Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen. Uddannelsen betales af skolen og tilbydes som et led i din ansættelse.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Svensgaard på telefon 2526 6364.
Ansøgning
Stillingen skal søges via vores rekrutteringssystem, og du søger stillingen ved at klikke på linket nederst på denne side. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail.
Ansøgningsfristen er mandag d. 10. august 2026.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 eller 34.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:01/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
Vi søger en lærer som brænder for danskfaget i indskolingen. En som vil indgå på en skole med tætte kollegiale relationer og som er skarp i det relationelle arbejde med eleverne. En som forstår vigtigheden af teamsamarbejdet og det at løfte i flok.
Stillingen er berammet til 29,6 timer og med skemafri fredag, dog med mulighed for at gøre stillingen til en fuldtids stilling.
Du skal kunne varetage følgende opgaver i indskolingen (1.- 2. klasse):
Vi kunne også godt tænke os, at du har mod på at undervise i:
Har du lyst til at blive en del af en engageret lærergruppe og et forpligtende fællesskab, så har vi jobbet, der passer til dig.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
Bislev Landsbyordning, som er den del af Nibe Skole, er placeret cirka 25 km vest for Aalborg i rolige omgivelser med skønne udearealer. Bislev Skole danner sammen med Bislev børnehave, vuggestue og DUS en helhed, som teknisk hedder en landsbyordning – i skoledelen er der omkring 60 elever fordelt fra 0.-6. årgang. Vi vil gerne have en skole, hvor glade børn lærer både fagligt og socialt, og hvor eleverne kan mærke at lærerne brænder for at formidle sine fag og danne elever til videre færden.
Du kan læse mere om skolen på https://nibeskole.aula.dk/
Yderligere oplysninger:
Interesserede er meget velkomne til at kontakte afdelingsleder Emil Adelborg på telefonnummer 21862194.
Arbejdsstedets adresse:
Halkærvej 42, 9240 Nibe
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest. Desuden indhentes der reference fra tidligere arbejdsgiver.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Indrykket:30/06/2026
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
Er du læreruddannet, og vil du være med til at realisere Sønderholm Skoles motto: “i virkeligheden lærer du mere”. Vil du være med til at udvikle folkeskolen på Sønderholm Skole? Vil du indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde? Brænder du for klasserumsledelse? Er du vild med projektarbejdsformen? Er du stærk i trivsels- og inklusionsarbejde? Har du gode relationelle kompetencer? Så er det måske dig, vi søger.
Vi har brug for en lærer, som kan undervise primært på vores mellemtrin (4. til 6. klasse). Du skal kunne varetage undervisningen i: Dansk, Madkundskab og Idræt og også gerne i et eller flere af disse fag: Musik, Natur/Teknologi, og Engelsk, Vi glæder os til at høre, hvilke faglige kompetencer, du kan byde ind med.
På Sønderholm Skole bliver du en del af et dynamisk og udviklingsorienteret personale, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet. Vi står sammen om løsningen af kerneopgaven, og vi er som skole kendt for at trivsel og faglighed går hånd i hånd - både for børn og voksne. Lad dit lærerliv blomstre hos os.
På Sønderholm Skole er der ikke langt fra tanke til handling. Skolens motto: “i virkeligheden lærer du mere” sætter retning for vores pædagogiske arbejde og giver os plads til at eksperimentere og opfinde nyt. I de sidste par år har vi fx været med i et projekt styret af Kata Fonden om udviklingen af projektarbejdsformen på skolen. Læs mere på pblskoler.dk
Sønderholm Skole er en 1-sporet skole fra 0. til 9. klasse. Vi har ca 200 elever som kommer fra lokalområdet. Vi har en aktiv forældregruppe, som bakker op om skolens aktiviteter. Sønderholm er en populær by i vækst med nye udstykninger på vej. I 2017 blev Sønderholm valgt som årets landsby i Aalborg Kommune.
Du kan læse mere om Sønderholm Skole på vores hjemmeside: www.soenderholmskole.dk eller på vores Facebookside: www.facebook.com/soenderholmskole
For stillingen gælder: Ansættelse i fast stilling på fuld tid med start 1/10 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Rune Træholt på tlf 22157522 eller email: rune@aalborg.dk
Ansøgningsfrist søndag den 12/8
Ansættelsessamtaler afholdes ved 2 samtalerunder. Første samtale forventes at blive afholdt tirsdag den 18/8. Anden samtale torsdag den 20/8.
Børneattest
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. eksamensbevis og CV.
Indrykket:30/06/2026
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
Vi søger en fysik/ kemi og matematiklærer til en fast stilling på fuld tid til vores udskoling. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet og talentfuld, så lægger vi først og fremmest vægt på, at du er engageret, faglig stærk samt en kreativ og ambitiøs formidler af dine fag. Endvidere er det vigtigt, du kan møde en spændende, kompliceret og vigtig arbejdsdag med overskud og godt humør, ligesom alle vores andre medarbejdere gør det.
Du skal indgå i vores udskoling, hvor der er en stærk faglig og social sammenhængskraft mellem dygtige, robuste og optimistiske kolleger. Du vil blive en del af vores 9. årgangsteam, men vil også skulle indgå i stærke faglige fællesskaber med de øvrige naturfags- og matematiklærere.
Derfor vil dine opgaver ud over at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med høj faglighed og fokus på differentiering bestå af:
Vi søger derfor en lærer, der
Vi tilbyder
Om Sofiendalskolen
Sofiendalskolen ligger i Aalborg SV og har ca. 700 elever og mere end 100 ansatte. Vi er en stor byskole i udvikling med høje ambitioner for både faglighed, fællesskaber og trivsel. Skolen er midt i en større udvidelse og ombygning, som forventes færdig i 2027-28 - og du vil skulle være med til at tage en gennemrenoveret udskoling i brug.
Har du brug for at vide mere?
Kontakt souschef og afdelingsleder Torsten Due Christensen på tlf. 31 99 00 62 eller alternativt skoleleder René Arnold Knudsen på tlf.: 93 52 05 40.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 20. august 2026 kl. 14.00
Samtaler: 27. august 2026
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Indrykket:30/06/2026
Ansøgningsfrist: 20/08/2026