WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.670

Halsnæs Kommune

Humlehaven søger Social- og sundhedsassistent til aftenvagt

Halsnæs

I Ølsted, tæt på stationen, hvor toget mellem Hillerød og Hundested standser, ligger det lille plejecenter Humlehaven. Her mangler vi en kollega som er social- og sundhedsassistent. Arbejdstiden vil i aftenvagt ligge på mandage og tirsdage samt weekend i lige uger. Der kan også være mulighed for, at arbejde om aftenen i weekenden i lige uge og øvrige dage i dagvagt.

Humlehaven er et lille velfungerende plejecenter med 28 beboere.
Her gør vi det muligt, at leve det gode liv med en tryg, omsorgsfuld og aktiv hverdag. 
Vi har engagerede frivillige som fx laver stolegymnastik, cykler en tur i den skønne natur eller synger en sang.

På Humlehaven er vi er en gruppe dedikerede, fagligt dygtige og omsorgsfulde medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og deres familier. 
Vi arbejder med personcentreret omsorg og øver os i at blive endnu bedre til det.
På Humlehaven løfter vi i flok og samarbejder tæt om at løse de opgaver der er i løbet af vagten.
Der er altid tid og rum for faglig sparring og mulighed for at deltage i fællesundervisning, beboerkonferencer og anden kompetenceudvikling.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på gensidig respekt og tillid med fokus på kerneopgaven.

Du er velkommen til, at høre mere om stillingen eller komme på besøg, ved at ringe til Leder af Humlehaven Plejecenter Hanne Edelsten Andersen på tlf. 30345862.

Ansøgningsfrist tirsdag den 4. august 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 5. og 6. august 2026.
 

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Jeg søger fast kvindelig hjælper til 6 vagter om måneden samt en vikar med mulighed for 1-2 vagter om måneden.

Halsnæs

Er du den hjælper der passer ind i mit liv? – Så kan det være at dette er noget for dig…

Jeg hedder Simone og er 36 år.

Jeg er stille og rolig, meget selvstændig og positiv. Jeg har en dejlig familie og et godt netværk. Jeg bor i Halsnæs Kommune i et dejligt rækkehus.

Lige nu venter jeg på at få en ny servicehund, derfor er det vigtigt, at du ikke er bange eller har allergi for hunde. Jeg er en stor hundenørd og elsker at bruge min tid med hunde

Jeg er også et stort hjemmemenneske, der godt kan lide at være hjemme og hygge mig.
Jeg går meget op i at vedligeholde min krop og går til fysioterapeut 3 gange om ugen. Den ene gang foregår i svømmehallen, og derfor er det vigtigt, at du skal kunne gå med mig i det dejlige varme vand.

Derudover går jeg til kor i Elsass Fonden, derfor er det vigtigt, at du har mod på at køre en stor bil, så vi kan komme rundt og lave de aktiviteter der giver mig livskvalitet.

Pga. mit handicap, som er CP, vil der være gode og dårlige dage. Jeg bliver nemt udtrættet, og derfor vil der også være dage, hvor jeg ikke har så meget energi. Jeg lider derudover af nervebetændelse og har tendens til angst. Det er vigtigt, at du har tålmodighed, er rolig og kan være afventende og lyttende. Jeg har også lidt udfordringer med min stemme, så du skal have mod på at lære min stemme at kende, da den er en stor del af mig.

Hvem er du?:

  • Du er en moden kvinde.

  • Du skal være tålmodig, rolig og lyttende.

  • Du skal have god situationsfornemmelse.

  • Du skal kunne hjælpe mig med personlig pleje.

  • Du skal være ikke-ryger. Dette gælder også E-Gigaretter.

  • Du skal kunne underholde dig selv.

  • Du skal have kørekort.

  • Du skal have egen bil, da det er svært at komme til mig med offentlig transport.

Stillingen som fast hjælper:

Du får 6 døgnvagter om månedenVagterne er 24 timer fra kl. 7:00 til 7:00. Du er selv med til at planlægge dine vagter sammen med de øvrige ansatte, på nær jul og nytår, hvor vagterne er fordelt via et rul, så alle hjælperne skiftes om vagterne.

Stillingen som vikar:

Mulighed for 1-2 vagter om måneden – med mulighed for flere vagter ved afløsning/ferie/sygdom. Du skal kunne arbejde alle ugens dage, også helligdage – (disse vagter bliver selvfølgelig fordelt til hele holdet) og du skal være fleksibel og træde til ved sygdom og ferie.

Lønvilkår: 162,34 kr. + tillæg.

Ansættelse: Hurtigst muligt – jeg ansætter løbende.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Simone

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til; Simonenala@gmail.com

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil
HER

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vil du stå i spidsen for en stærk sundhedsadministrativ funktion og være med til at forme fremtidens patientforløb i Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers ?

Randers

I Kirurgisk Fællesafdeling søger vi en Sundhedsadministrativ Leder, som motiveres af at skabe resultater gennem medarbejdere, tværfagligt samarbejde og udvikling. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af den sundhedsadministrative funktion i en tid, hvor digitalisering, Sundhedsreform og nye krav til patientforløb, stiller store krav til stærk ledelse og nytænkning.

Trives du i dette, er du måske vores nye Sundhedsadministrative Leder i Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers pr. 1. oktober 2026. 

Om stillingen

Som Sundhedsadministrativ Leder (SAL) bliver du en central nøgleperson med ansvar for både ledelse, drift og udvikling af SAK/sekretærfunktionen. Du får en synlig og nærværende rolle i hverdagen og deltager ved behov aktivt i driftsopgaverne. Samtidig får du en vigtig rolle i at sætte retning, skabe sammenhæng og udvikle den sundhedsadministrative funktion på tværs af afdelingens specialer. 

Du får ledelsesansvaret for en kompetent og engageret sekretærgruppe, hvor høj kvalitet, samarbejde og faglig stolthed er i fokus. Medarbejdergruppen er fysisk placeret på tværs af flere funktioner og specialer, hvilket stiller krav til synlig ledelse og evnen til at skabe fællesskab og følgeskab på tværs.

Du bliver en del af afdelingens tværfaglige ledelsesteam og arbejder tæt sammen med øvrige faggrupper om at sikre sammenhængende og effektive patientforløb. Du får dermed mulighed for både at præge den daglige drift og bidrage til afdelingens strategiske udvikling.

Dine primære opgaver

  • Lede, motivere og udvikle sekretærgruppen fra de forskellige specialer afdelingen dækker over
  • Sikre den daglige drift og optimal udnyttelse af ressourcer
  • Være en synlig, tilgængelig og tydelig leder i hverdagen
  • Sikre høj datakvalitet og korrekt registrering herunder overholdelse af vores Kræftpakker, Udrednings- og Behandlingsret, osv. 
  • Implementere nye tiltag og forandringsprocesser på tværs af faggrupper i tæt tværfagligt samarbejde
  • Arbejde målrettet med optimering af arbejdsgange
  • Understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalet
  • Holde dig fagligt opdateret og bidrage til udviklingen af området

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med stor mulighed for at præge udviklingen af sekretærområdet
  • En engageret og kompetent SAK/sekretærgruppe
  • En hverdag med ledelsesopgaver i tæt relation til driften
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på kvalitet og sammenhængende patientforløb
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og høj faglighed
  • Stor selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på afdelingens udvikling
  • Et stærkt, tværfagligt ledelsesfællesskab med fokus på sparring, udvikling og fælles løsninger
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen gennem nye arbejdsgange, digitale løsninger og tværfaglige samarbejder

Vi søger en Sundhedsadministrativ Leder, der

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring med ledelse eller koordinerende funktioner
  • Er nærværende, anerkendende og tydelig i sin ledelsesstil, samt formår at være synlig for en fysisk spredt medarbejdergruppe
  • Har stærke samarbejdsevner og formår at skabe gode relationer
  • Kan skabe følgeskab, arbejder struktureret og bevarer overblikket
  • Har solid forståelse for data, registrering og IT-systemer
  • Er udviklingsorienteret og trives i forandringer
  • Har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Har – eller ønsker at tage – en relevant lederuddannelse

Om os

Kirurgisk Fællesafdeling er en dynamisk afdeling med høj aktivitet og fokus på kvalitet i patientforløbene. 

Vi arbejder ud fra værdien "Faglighed i Fællesskab" og ser vores tværfaglige samarbejde som en af vores største styrker. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, involvering og et fælles fokus på patienternes behov.

Vi er en stor afdeling med mange faggrupper og områder, og selvom vi arbejder med forskellige specialer, ser vi os som én enhed, der arbejder sammen mod fælles mål. Vi har høje ambitioner og er ikke bange for at tage initiativ og ansvar, når noget skal ændres eller forbedres. 

Sekretærgruppen spiller en central rolle i både drift, kvalitetssikring og udvikling af effektive arbejdsgange, og som leder får du mulighed for at være med til at styrke og videreudvikle denne rolle i de kommende år.

Vores arbejde er præget af aktiv involvering i hospitalets Vision & Strategi og Sundhedsreformen, og vi er dedikerede til at finde nye løsninger til gavn for både patienter og pårørende.

Som leder på Regionshospitalet Randers bliver du en del af en organisation, der arbejder ud fra ledelsesgrundlaget “leder af en enhed – en del af en helhed”. Vi lægger vægt på nærvær, mening, prioritering og klar kommunikation i vores ledelse.

Du kan læse mere om hospitalets ledelsesgrundlag på vores hjemmeside.

Yderligere information

Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger:

Chefsygeplejerske Alice Rokkjær Linderoth 

Mail: alirok@rm.dk, Telefon: 78 42 12 02

Oversygeplejerske Birgitte Aborg

Mail: birabo@rm.dk Telefon: 78 42 13 21 

Ansøgningsfrist 

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026. Frist for ansøgning d. 13/8 kl. 12. 

Ansættelsessamtaler

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 17/8 og evt d. 25/8.  


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

Social- og sundhedsassistent til Dybvad og Østervrå hjemme- og sygepleje

Frederikshavn

Har du lyst til at varetage helhedsplejen hos Dybvad hjemmeplejes borgere, samt udføre de mange grundlæggende sygeplejeopgaver i tæt samarbejde med sygeplejerskerne? Og har du lyst til at tage det faglige ansvar og være sparringspartner for dine kolleger?

Den udekørende hjemmepleje dækker et større geografisk område omkring Dybvad, og har base på Dybvad Ældrecenter. Du kommer til at arbejde i et fast team i tæt samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, visitatorer samt elever og faste afløsere Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tanke, men henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale relationer.

Vi forventer:

  • at du kan varetage den personlige pleje og praktiske hjælp hos vores borgere, samt tage fagligt ansvar og være sparringspartner for dine kollegaer.
  • at du kan varetage sundhedslovsopgaver i tæt samarbejde med vores sygeplejersker
  • vi dokumenterer i Cura efter fællessprog 3 metoden, hvor vi forventer at du efter oplæring har kompetencer til at dokumentere dine observationer.  
  • vi er en gruppe medarbejdere, der vil det gode arbejdsmiljø og vi hjælper hinanden i hverdagen. 
  • vi sætter trivslen i højsædet og vægter en åben og direkte dialog. 
  • vi forventer at du vil udvise stor fleksibilitet. 
  • vi er en organisation i evig forandring, og vi vælger at se muligheder for personlig udvikling i dette frem for begrænsninger.
  • vi foretrækker at du har erfaring fra lignende stilling, men dette er dog ikke et krav. 
  • du vil blive tildelt en mentor og få et introduktionsforløb, der er tilpasset dine kvalifikationer. 
  • Er du nyuddannet vil vi tage hensyn til dette og give en grundig oplæring.
     

Om jobbet:

Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer i dagvagt . 
Du vil stor indflydelse på planlægningen af din arbejdstid. 
Der arbejdes hver 2. weekend. 
Du skal have kørekort til personbil.

Interesseret?
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte leder Johanne Olsen på telefon 2928 2558 på hverdage.

Ansættelsesproces:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og 35
Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fysio- eller ergoterapeut til team for tilpasning af manuelle kørestole i Hjælpemiddelcentret

København

Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune søger en fysio- eller ergoterapeut, som rigtig gerne vil arbejde med vurdering, valg og tilpasning af manuelle kørestole.

Det er et vikariat med en varighed på et år, som skal besættes snarest og senest pr 1. oktober 2026. Du skal vikariere for en kollega, der har orlov.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har interesse for kørestole, siddestillinger og forebyggelse af vævsskader – eller lyst til at udvikle kompetencer inden for området
  • Du arbejder effektivt, struktureret, selvstændigt og analytisk med sans for orden og dokumentation, og du kan prioritere dine opgaver hensigtsmæssigt
  • Du trives med den personlige kontakt til borgere og samarbejdspartnere
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsegenskaber
  • Du kan formidle viden klart, tydeligt og praksisnært og kan give din viden om hjælpemidler videre til dine samarbejdspartnere
Din baggrund

  • Du har en uddannelse som ergo- eller fysioterapeut
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med hjælpemidler og hjælpemiddelformidling generelt – meget gerne specialiseret erfaring med fx tilpasning af manuelle kørestole og tryksårsforebyggelse
Hvad skal du lave – og sammen med hvem?
Du vil blive en del af vores manuelle team, som arbejder med at understøtte kommunens sagsbehandlere/visitatorer i valg, tilpasning og implementering af manuelle kørestole til kommunens borgere. Vi modtager alle typer af sager – fra borgere med behov for en standardløsning til borgere med komplekse siddestillingsproblematikker, behov for individuel tilpasning og avancerede kørestolsløsninger.

Du vil stå for dataindsamling, fysisk undersøgelse og måltagning og vil med viden om siddestillinger og tryksårsforebyggelse finde den bedst egnede kørestolsløsningen, der matcher den enkelte borgers behov. Arbejdet er hands on, og du får det nødvendige værktøj til individuelle tilpasninger af kørestolen.

Alt efter din erfaring vil du få opgaver, som passer til det, du kan. Vi giver en grundig oplæring, og der er gode muligheder for sparring og supervision. Vi forventer, at du har interesse for området og gåpåmod i forhold til at lære.

Du kommer til at høre til Specialrådgivningen, som er en afdeling med 15 gode og fagligt stærke kolleger. Vi har et højt fagligt miljø, hvor der ”nørdes” med det fagligt specialiserede.

Der er højt til loftet, og du bliver en del af et meget fagligt miljø med en humoristisk omgangstone. Det skal også være sjovt at gå på arbejde.

Hvad får du hos os?
Hjælpemiddelcentret er en arbejdsplads i udvikling og bevægelse. Vi har fokus på arbejdsfællesskaber, både de nære i eget team og på tværs i huset, og du vil derfor få et selvstændigt arbejde med tværfagligt samarbejde med gode kolleger.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid
  • Gode personaleordninger (bl.a. frokostordning og massage)
Om Hjælpemiddelcentret
Vi er ca. 120 kolleger, som løser opgaver indenfor rådgivning, undervisning, sagsbehandling, indkøb, logistik og service på hjælpemiddelområdet på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune. Hjælpemiddelcentret er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Her er dygtige og engagerede kolleger i en uformel organisation med fokus på udvikling og medindflydelse.

Du kan læse mere om Hjælpemiddelcentret | Københavns Kommune

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder for Specialrådgivningen Rikke Pedersen på 20 43 38 28 eller hos tillidsrepræsentant og specialeterapeut i Manuelt Team Maiken Christensen på 20 27 83 21. Vi holder ferie på skift.

Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler den 20. og 21. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Lunden 2

Tilkaldevikarer til Blommelunden, Plejecenter Lunden, Rønne

Bornholm

Blommelunden søger tilkaldevikarer Har du lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker – og samtidig blive en del af et arbejdsfællesskab med masser af smil, omsorg og godt humør?

Vi søger engagerede timeafløsere, som kan træde til ved sygdom, ferie og/eller travlhed i både dag- og aftenvagter og hverdage, helligdage og weekender. Erfaring er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er ansvarsbevidst og møder vores beboere med varme og respekt.

Vi tilbyder:

  • God oplæring
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel – hver eneste dag
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp til bores beboer i Blommelunden
  • Dokumentation af relevante observation. Dette introduceres du selvfølgelig til, hvis du har behov for dette.
  • Samarbejde med det faste personale

Du er:

  • Uddannet inden for social- og sundhedsområdet eller ufaglært med eller uden relevant erfaring.
  • Mødestabil og fleksibel
  • Dansktalende og forstår dansk, da sikker kommunikation med beboerne er vigtig.

Lyder det som noget for dig? Så send Eva Bredahl Ranfelt, leder af Blommelunden, en besked, og vil du blive ringet op, så vi kan aftale et tidspunkt for en uforpligtende samtale – vi glæder os til at byde dig velkommen! 
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Stillingen har varierende ugentlige timetal. 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

19-08-2026

Samtaletidspunkt

Foregår løbende

Ansættelsesdato

01-09-2026

Kontaktperson

leder af Plejecenter Lunden 2
Eva Bredahl Ranfelt
56924621 / 21626480

Arbejdssted

Plejecenter Lunden 2
Paradisvej 83, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sygehjemmeplejen Nord

SSH søges til fast dagvagt i Sygehjemmeplejen Hjørring Nord

Hjørring

Vil du være en del af fremtidens ældrepleje?

Hos Sygehjemmeplejen Nord søger vi en engageret social- og sundhedshjælper til fast dagvagt. Vi søger dig, som brænder for at skabe livskvalitet sammen med borgerne, og som motiveres af at arbejde med høj faglighed, ansvar og stærke relationer.

I Hjørring Kommune arbejder vi med udgangspunkt i den nye ældrelovs værdier om selvbestemmelse, helhedspleje og tillid. Det betyder, at vi hver dag arbejder for at skabe sammenhængende forløb, hvor borgerens ønsker, ressourcer og livssituation er omdrejningspunktet.

Om stillingen

  • Fast dagvagt
  • 30-37 timer ugentligt
  • Weekendvagt hver 2. weekend
  • Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2026
Hvem er vi?
Sygehjemmeplejen Nord er en udekørende hjemmeplejegruppe med base på Ålborgvej 94C i Hjørring.

Vi arbejder i små, faste, tværfaglige teams bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, elever, studerende og ufaglærte medarbejdere. Sammen tager vi ansvar for hele borgerforløbet og skaber tryghed gennem kontinuitet, nærvær og samarbejde.

Hos os ser vi borgeren som et menneske med ressourcer, drømme og ønsker – ikke som en opgave. Vi arbejder rehabiliterende og støtter borgeren i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog mellem borger, pårørende, medarbejdere og lokalsamfund. Derfor vægter vi relationer og samarbejde højt.

Samtidig er vi stolte af vores kultur, hvor tillid, dialog og arbejdsglæde er fundamentet for et godt arbejdsmiljø.


Vi søger dig, som

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af et team
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Møder borgerne med respekt, nærvær og faglighed
  • Har fokus på rehabilitering og borgerens selvbestemmelse
  • Kan skabe gode relationer til borgere, pårørende og kollegaer
  • Kan bevare overblik og prioritere opgaver i en omskiftelig hverdag
  • Har kørekort
  • Har flair for IT – vi arbejder i CURA

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer, som løfter i flok
  • En arbejdsplads, hvor din faglighed og dine idéer bliver værdsat
  • Tværfagligt samarbejde med hjemmepleje, sygepleje, terapeuter og visitation
  • Ugentlige tværfaglige konferencer
  • Faste teammøder hver 14. dag
  • Gode muligheder for faglig udvikling og læring
  • Grundig introduktion og støtte i opstartsperioden
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor vi sammen former fremtidens ældrepleje

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Marianne Savkov Rasmussen på tlf.: 7233 5439

Ansøgningsfrist den 21/08-2026
Der afholdes løbende samtaler.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".


Vil du gøre en forskel – hver dag?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvad du kan bidrage med til vores fællesskab og til borgernes hverdag.


Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Sygeplejerske til Lysningen

Odense

Sygeplejerske til Lysningen – vær med til at gøre en afgørende forskel

Vil du bruge dine sygeplejefaglige kompetencer i et job, hvor du hver dag er med til at skabe tryghed, sammenhæng og livskvalitet for borgere i komplekse forløb?

På Lysningen møder vi mennesker i en sårbar overgang mellem hospital og hjem. Her spiller sygeplejersken en central rolle i at skabe overblik, koordinere indsatser og understøtte borgerens vej mod størst mulig selvstændighed.

Vi søger en engageret sygeplejerske til afdeling A, hvor du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på høj faglighed, samarbejde og udvikling.

Om Lysningen

Lysningen er Odense Kommunes tilbud om midlertidige pladser til borgere med komplekse sundheds- og rehabiliteringsbehov. Vores kerneopgave er at afklare fremtidige pleje- og støttebehov samt skabe de bedst mulige forudsætninger for borgerens videre forløb.

Hos os møder du borgere med mange forskellige problemstillinger og behov. Derfor arbejder vi tæt tværfagligt og med fokus på både sundhedsfaglig kvalitet, rehabilitering og menneskelig omsorg.

Du bliver ansat i:

Afdeling A

  • Borgere med neurologiske problemstillinger
  • Borgere med ortopædkirurgiske problemstillinger
  • Ældre borgere med funktionsnedsættelser og akut opstået sygdom
Vær med på en spændende rejse

Lysningen står foran en historisk og spændende udvikling. Pr. 1. januar 2027 overgår de midlertidige pladser i Odense Kommune til Region Syddanmark som en del af de kommende sundheds- og omsorgspladser.

Det betyder, at du ikke blot får et spændende job her og nu – du får også mulighed for at blive en del af en unik udviklingsproces. Efteråret 2026 bliver præget af nye samarbejder, nye perspektiver og spændende muligheder, når vi sammen forbereder overgangen til regionen.

Vi kender endnu ikke alle detaljer om organiseringen efter januar 2027. Til gengæld ved vi, at vi går en spændende fremtid i møde, og at vores medarbejdere får mulighed for at være med til at præge udviklingen undervejs.

Derfor søger vi en sygeplejerske, der trives i en organisation i bevægelse, og som har lyst til at være med på rejsen.

Dine opgaver

Som sygeplejerske på Lysningen bliver du en nøgleperson i borgernes forløb. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udføre, koordinere og evaluere sygeplejefaglige indsatser i komplekse borgerforløb.
  • Foretage kliniske observationer, vurderinger og triagering.
  • Skabe tryghed og kontinuitet for borgere og pårørende i en svær livssituation.
  • Planlægge og koordinere forløb i tæt samarbejde med kolleger, læger, terapeuter, hospital og øvrige samarbejdspartnere.
  • Administrere medicin og sikre korrekt dokumentation i Nexus.
  • Bidrage til faglig refleksion, læring og udvikling.
  • Medvirke til at udvikle kvaliteten i vores sygepleje og rehabiliterende indsats.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har stærke kliniske observations- og vurderingskompetencer.
  • Trives med komplekse borgerforløb og kan skabe struktur og overblik.
  • Kan bevare roen og træffe faglige beslutninger i en travl hverdag.
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt, nærvær og anerkendelse.
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
  • Har lyst til at udvikle både egen og fælles faglighed.
  • Har humor, nysgerrighed og lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab.
Erfaring fra medicinske eller kirurgiske afdelinger er en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge Lysningen

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, refleksion og kontinuerlig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Et struktureret introduktionsforløb med mentorordning og introduktionsdag.
  • Synlig og nærværende ledelse.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig udvikling, blandt andet gennem samarbejde med OUH.
  • En arbejdsplads med høje faglige ambitioner og fokus på læring.
  • Stor indflydelse på planlægning af ferie og helligdage.
  • Kollegaer, der deler erfaringer åbent og støtter hinanden i hverdagen.
  • Mulighed for at blive en del af en spændende udviklingsproces frem mod overgangen til Region Syddanmark.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
  • Ansættelsesform: Fast stilling
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt eller efter aftale
Vil du høre mere?

Kontakt assisterende rehabiliteringsleder Helene Malmkvist Himmelstrup på telefon 24677407

Du kan også læse mere om Lysningen på vores hjemmeside.

Vil du være en del af Lysningen?

Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i meningsfulde borgerforløb, hvor relationer, samarbejde og kompetent sygepleje gør en reel forskel – hver eneste dag.

Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor vi sammen skal skabe næste kapitel for Lysningen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

10. august 2026

Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Capio

Capio Privathospital, Aalborg søger Operationssygeplejerske

Aalborg

Vil være en del af vores velfungerende og fagligt engagerede team?
 

På Capio vægter vi arbejdsglæde og højt fagligt engagement. Det gør vi fordi, at arbejdsglæde og faglighed skaber de bedste betingelser for at VI kan bidrage til det gode patientforløb. Så har arbejdsglæde og høj faglighed værdi for dig, vil DU helt sikkert være et godt match her hos os.

Vi har fokus på

  • Kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer at værne om hinanden.
  • Teamsamarbejde
  • At udvikle sygeplejen og dygtiggøre os inden for de mange facetter af sygeplejen.
  • Åben dialog om hverdagens udfordringer og rum til at alle spørgsmål kan stilles. 
  • En afvekslende hverdag med mulighed for at udøve operationssygepleje til forskellige kirurgiske specialer.

Vi søger netop dig og din faglighed fordi du:

  • Er operationssygeplejerske med minimum 2 års erfaring. 
  • Vægter det gode arbejdsmiljø og vil tage aktiv del heri.
  • Besidder selvstændighed og er god til at prioritere dine opgaver samt evner at skabe overblik.
  • Vil tage din plads i teamet med gåpåmod og bidrage med et højt fagligt niveau.
  • Har en åben, nysgerrig og engageret tilgang til operationssygepleje.
  • Motiveret af en hverdag, der er fagligt inspirerende og afvekslende.
  • Brænder for at gøre en positiv forskel for patienter på Capio.

Vi kan både tilbyde:

  • Et spændende job med et godt tværfagligt samarbejde, altid med patienten i centrum.
  • Nære patientforløb, hvor du følger patienten, sikrer kontinuitet og deraf kvaliteten af sygeplejen i patientforløbet.
  • Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team med dygtige og fleksible kolleger.
  • At blive en del af et team, der vægter det kollegiale sammenhold højt gennem hyggelige arrangementer uden for arbejdstiden.
  • Stor indflydelse på dit daglige arbejde og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og bygge videre på den viden og erfaring, du allerede har.
  • Vi kan tilbyde ansættelse på 24-32 timer. Arbejdet er typisk lagt indenfor tidsrummet 7.30-16.00 (20.00) mandag til torsdag, samt enkelte fredage.

I Capio samarbejder vi på tværs af faggrupper for at skabe de bedste patientoplevelser. Vi kalder det ”sammen om patienten” hvilket betyder, at alle, der gæster os, behandles med omsorg og interesse. Vi tilbyder vores patienter behandling inden for mange forskellige kirurgiske specialer, herunder ortopædkirurgi, mave-tarm-kirurgi, urologi, kar-kirurgi og plastikkirurgi.

I Capio har vi gode personaleforhold, synlig og nærværende ledelse, sundhedsforsikring og gode lønforhold med DSR-overenskomst.

Ansættelse

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os din ansøgning hurtigst muligt. 

Ansøgningsfrist 20 august 2026

Ansættelse snarest eller efter aftale. 

Yderligere information

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sygeplejefaglig Leder Dorte Lybech på dol@capio.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kommune

Social- og sundhedsassistent søges til spændende aftenvagtsstilling

Ishøj

Er du B mennesker og drømmer om faglig udfordring, gode kollegaer, en forudsigelig vagtplan og et arbejdsliv hvor to dage sjældent er ens – så læs med her!

Omsorgscenteret Kærbo søger netop nu en aftenvagt til afdelingen bestående af fleksible pladser, hvor borgerne bor midlertidigt i kortere eller længere perioder som følge af enten akut eller kronisk sygdom. Borgernes problematikker spænder bredt, og vi behandler borgere med alt fra palliative til komplekse kirurgiske, neurologiske og medicinske forløb. I dagstiden samarbejder afdelingen tæt med forskellige terapeuter og andre tværfaglige samarbejdspartnere, og ud fra disse principper arbejdes der også resten af døgnet. Som aftenvagt på Kærbos fleksible omsorgspladser bruger og udvikler man i høj grad sin faglighed, da vi i afdelingen ser medicin og klinisk observation som et fælles ansvar og som et behov der ikke kun er til stede i dagvagten. De fleksible pladser er fordelt på 2 etager, med plads til 19 borgere. Man vil primært være tilknyttet én etage, men der er et godt samarbejde og en forventning om at man hjælpe hinanden på tværs.

Som aftenvagt hos os vil du blive en del af et stabilt hold bestående af social- og sundhedspersonale som alle arbejder 5:2. Du vil blive en del af det rul som arbejder fast mandag og tirsdag, samt weekender i ulige uger med en arbejdstid fra 15-23.

Vi søger en kollega som:

  • Er uddannet SSA.
  • Som har en åben tilgang til udfordringer og ukendte arbejdsopgaver.
  • Som er fleksibel og gerne giver en ekstra hånd når en kollega har behov for hjælp.
  • Som formår at skabe ro og overblik i hektiske vagter og komplekse forløb
  • Meget gerne har erfaring med dokumentation i Cura.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for kontinuerlig og vedvarende udvikling – både fagligt og personligt.
  • At blive del af en afdeling i udvikling, hvor der i høj grad er mulighed for både ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel i medarbejdergruppen.
  • Et individuelt introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og løbende opfølgninger med din nærmeste leder.

Som medarbejder på flexpladserne bliver du en del af en stor organisation bestående af to plejecentre med i alt 93 plejeboliger, de 19 fleksible pladser og 12 ældreboliger. Herudover har vi to daghjem og et aktivitetscenter som alle er samlet under én ledelse, hvilket giver mulighed for at skabe de bedste muligheder for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder mod at understøtte borgernes mulighed for at aktivt, sundt og meningsskabende liv, med udgangspunkt i værdier som værdighed, loyalitet, indlevelsesevne, ligeværdighed sund fornuft og gensidig respekt.


Stillingen ønskes besat snarest muligt og der afholdes løbende samtaler.


Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling