WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.742

Topp Rengøring v/Thomas Topp Christensen

Erfaren frisør søges – fuldtidsstilling med fleksibilitet og medbestemmelse

Slagelse

Er du en erfaren frisør, der trives med at arbejde selvstændigt og sætter pris på et godt arbejdsmiljø? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en dygtig frisør til ca. 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden planlægges i fællesskab, så det passer både dig og salonen.

Hos os får du:

🎭☕️ Et trygt, hyggeligt og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i at du og kunderne trives.
💇‍♀️ Frihed og ansvar – du arbejder selvstændigt og har indflydelse på din hverdag.
💰 God løn efter kvalifikationer.
🗣️ Medbestemmelse i salonen – vi værdsætter dine idéer og erfaringer.
🌿 Allergivenlige produkter – vi prioriterer både din og kundernes sundhed.

Vi leder efter dig, der har erfaring fra frisørfaget, er serviceminded og elsker at skabe gode kundeoplevelser.

📍 Arbejdssted: Bredegade 43 st. tv, 4200 Slagelse
📅 Ansættelse: Snarest muligt

Send din ansøgning på email kontakt@topprengoring.dk og skriv Frisør i emnefeltet.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Har du interesse for psykiatri - så kan det være dig vi mangler.

Viborg

Stillingen er til dig som er fx sygeplejerske, pædagog, social og sundheds assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut. 

Stillingen på P0 er ikke en vakant stilling, men en del af en strategisk beslutning om at robustgøre sengeafsnittet, da vi i den kommende fremtid står over for en omorganisering. 

På P0 ændrer det på målgruppen og dermed specialet, dog skal alle stamafsnit i løbet af 2026 begynde at modtage patienter direkte i eget afsnit. 

Vi står også over for en integration med somatisk hospital, der skal være med til at sikre bedre behandling af de psykiatriske patienter med komorbiditeter til deres psykiske sygdom. Der bliver derfor rig mulighed for at arbejde på tværs af sundhedsvæsnet og man kan få lov at udfolde mange elementer af sygeplejen. 

Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser? Så er du måske vores nye kollega til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P0 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega – gerne med psykiatrisk erfaring, men dette er ikke et krav.  

Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat hurtigst muligt - pr. 01.01.2026 eller snarest herefter.  

Hvem er vi? 

På P0 er vi specialiseret i observation, udredning og behandling primært af skizofreni og akutte psykoser. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og op. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og alternative løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både med korte patientforløb, hvor relationen skal etableres hurtigt, men også længere forløb. Hos os vil du møde patienter fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger.  

P0 har desuden subspeciale i patienter med selvskadende adfærd og fokuspatienter. Som en del af introen bliver man klædt på til denne opgave og det prioriteres at alle medarbejdere kommer afsted på basisuddannelse i selvskade. Vi har desuden et stort fokus på tvang og nedbringelse heraf, blandt andet ved hjælp af hands-off tilgang til selvskade. Dette vil vi gerne fortælle mere om ved en eventuel samtale.

Hvem er du? 

Vi ønsker, at du kan bevare overblikket i akutte situationer. Du kan arbejde målrettet og struktureret. Har flair for kreativitet og nytænkning. Du er nysgerrig på andre mennesker og andre fagligheder. Du er fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afdelingens udvikling og arbejdsmiljø.  

Gode kollegaer gør forskellen  

Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse - både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi byder nye kollegaer med anden end psykiatrisk erfaring, velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi tværfagligt løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os, er du aldrig alene med en svær beslutning. 

Vi klæder dig på til jobbet  
Vi har et introforløb, hvor du bliver sat grundigt ind i arbejdet på afsnittet ved hjælp af et fastlagt introprogram. Der vil være fire ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første fire uger vil du være udenfor den daglige normering, så vi har tid til at klæde dig ordentligt på til arbejdsopgaverne. Der vil blive afviklet obligatoriske kurser i kommunikativ deeskalering, skånsom magt, EPJ dokumentationskursus og introduktionskursus til organisationen. Vi prioriterer i afsnittet muligheden for personlig kompetenceudvikling.  

Mulighed for videre uddannelse   

Generelt har vi meget fokus på opkvalificering og udvikling af vores medarbejdere og går ofte i dialog herom, blandt andet ved de årlige 

MU-Samtaler.

Patientinddragelse  
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og bibringe håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet. 

Fleksibel vagtplan 
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte medarbejder. Aktuelt arbejder vi hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. 

Du vil til ansættelsessamtalen blive bedt om at ønske minimum to vagtlag og her have mulighed for at ønske enten hver anden weekend eller hver tredje weekend. Ved hjælp af MIN PLAN har du mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan, således at arbejds- og familieliv er i balance for dig.  

Hverdagen på P0 skrevet af medarbejdere  

På en typisk dag i vores afsnit vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder med psykoedukation og SafeWards i et trygt miljø. 

Du vil stå for medicinadministration samt støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde med patienten. 

Om løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.  

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. 

Vil du vide mere 

Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Charlotte Rudbeck på tlf. 4023 6845 eller mail chovan@rm.dk  

Der vil også være mulighed for at aftale et besøg, hvis du ønsker en mere uformel snak. 

Din ansøgning 

Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 12.12.25. Ansøgninger vil blive vurderet løbende. 

Ansættelsessamtaler vil forgå d. 17.12.25. 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Topp Rengøring v/Thomas Topp Christensen

Erfaren frisør søges – deltidsstilling med fleksibilitet og medbestemmelse

Slagelse

Er du en erfaren frisør, der trives med at arbejde selvstændigt og sætter pris på et godt arbejdsmiljø? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en dygtig frisør til ca. 15 timer om ugen, hvor arbejdstiden planlægges i fællesskab, så det passer både dig og salonen.

Hos os får du:
💇‍♀️ Frihed og ansvar – du arbejder selvstændigt og har indflydelse på din hverdag.
💰 God løn efter kvalifikationer.
🗣️ Medbestemmelse i salonen – vi værdsætter dine idéer og erfaringer.
🌿 Allergivenlige produkter – vi prioriterer både din og kundernes sundhed.

Vi leder efter dig, der har erfaring fra frisørfaget, er serviceminded og elsker at skabe gode kundeoplevelser.

📍 Arbejdssted: Bredegade 43 st. tv, 4200 Slagelse
📅 Ansættelse: Snarest muligt

Send din ansøgning på email kontakt@topprengoring.dk og skriv Frisør i emnefeltet.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lægerne Bernstorffsvej

Konsultationssygeplejerske / jordemoder

Gentofte

Konsultationssygeplejerske / Jordemoder til Lægerne Bernstorffsvej 80 i Hellerup

Da to af vores medarbejdere ønsker at gå ned i tid, søger vi to erfarne konsultationssygeplejersker / jordemødre med tiltrædelse pr. 1.3./1.4. 2026, eller efter nærmere aftale.

Arbejdstiden er 20 timer pr. uge, fordelt på 3 dage, og med mulighed for, på sigt, at øge timeantal.

Lægepraksis er en dynamisk, attraktiv og travl arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø…

Vi prioriterer god trivsel, humor og holdånd, ligesom et højt fagligt niveau og sparring sikrer, at klinikken er et godt sted at arbejde, og et godt sted at være patient.

Du vil indgå i et team af 1 praktiserende læge, 1 lægevikar, 2 sygeplejersker og 1 jordemoder.

Vores gode og tætte samarbejde gør, at ønsker om ferie og fridage prioriteres.

Arbejdet omfatter en bred vifte af opgaver, bl. a. kronikerkontroller inkl. blodprøvetagning, EKG, og lungefunktion, forløb med gravide, smear, og andre gynækologiske problemstillinger, p-pille kontrol, sårbehandling, suturfjernelse, vaccinationer, udvalgte akutte patienter, behandling af recepter, e-mails og telefonpasning.

Du vil løbende blive oplært og superviseret inkl. relevante kurser.

Vores forventninger til dig:

-          Du har en god og relevant baggrund – helst med praksiserfaring

-          Du har et højt serviceniveau og er imødekommende og kan holde hovedet koldt, på trods af et ofte højt arbejdstempo

-          Du har gode samarbejdsevner

-          Du skaber arbejdsglæde blandt dine kolleger

-          Du har et positivt livssyn, er fleksibel, selvstændig og stabil

Løn efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning, gerne med anbefalinger fra tidligere arbejdspladser, til info@2900laege.dk senest den 15.12.2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tandlægeselskabet Als Tandpleje I/S

klinikassistent/ receptionist med erfaring fra tandklinik

Sønderborg

Vi søger en klinikassistent, der har interesse i receptionsarbejde. Stillingen er nyoprettet og i starten er arbejdsopgaverne både i receptionen sammen med vores nuværende receptionist, men også ved stolen. På sigt vil du primært skulle varetage arbejdet i receptionen. Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse snarest muligt. Du skal have lyst til at engagere dig i teamet og udvikle dig fagligt.

Hvem er vi: Als Tandpleje er ejet af Tandlæge Lilian Steen Nicolaisen (uddannet i Aarhus 2004) og Tandplejer Laila Jessen (uddannet i Aarhus 1997). Klinikken er beliggende i Augustenborg, tæt på Sønderborg. Vi fokuserer på at give vores patienter den bedst mulige behandling, og vi lægger stor vægt på at skabe et godt og trygt miljø for både medarbejdere og patienter. Vores team består af 2 tandlæger, 2 tandplejere og 5 dygtige klinikassistenter. Det ligger os på hjertet at vi alle trives på klinikken og arbejdsglæde vægtes højt.

Vi tilbyder:

• Betalt frokost og attraktive arbejdstider.

• Mulighed for at gøre brug af dine kompetencer.

• En arbejdsplads med dejlige kollegaer og fokus på personalepleje.

• Moderne klinikrum og dentalsuite journalsystem.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/02/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tandlægeselskabet Als Tandpleje I/S

Stilling som barselsvikar

Sønderborg

Vi søger en klinikassistent, som primært skal assistere ved stolen hos tandlæger og tandplejere. Alle klinikassistenter rokerer mellem behandlerne. Stillingen er på 31 timer med 1 ugentlig fridag. Tiltrædelse senest d. 1. april 2026.

Hvem er vi: Als Tandpleje er ejet af Tandlæge Lilian Steen Nicolaisen (uddannet i Aarhus 2004) og Tandplejer Laila Jessen (uddannet i Aarhus 1997). Klinikken er beliggende i Augustenborg, tæt på Sønderborg. Vi fokuserer på at give vores patienter den bedst mulige behandling, og vi lægger stor vægt på at skabe et godt og trygt miljø for både medarbejdere og patienter. Vores team består af 2 tandlæger, 2 tandplejere og 5 dygtige klinikassistenter. Det ligger os på hjertet at vi alle trives på klinikken og arbejdsglæde vægtes højt.

Vi tilbyder:

• Betalt frokost og attraktive arbejdstider.

• Mulighed for at gøre brug af dine kompetencer.

• En arbejdsplads med dejlige kollegaer og fokus på personalepleje.

• Moderne klinikrum og dentalsuite journalsystem.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Plejehjemmet Blomsterdalen

Odense

Brænder du for komplekse borgerforløb, og er du i stand til at skabe tryghed og bidrage til en meningsfuld hverdag for vores beboere? Vil du være en del af et dynamisk arbejdssted, der arbejder ud fra den rehabiliterende tænkning, hvor vi i alle opgaver tænker den enkelte beboer ind, så beboerens eget liv bevares bedst muligt? Er du god til at tænke andre faggrupper og pårørende ind i det daglige arbejde? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.

Plejehjemmet Blomsterdalen søger stærk social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt, der trives i den selvstændige rolle og finder glæden og motivation ved at skabe den bedste hverdag for vores beboere.

Det ugentlige timetal i aftenvagt er 28 timer, med weekendvagt hver 2. weekend. Der er mulighed for flere timer som aftales individuelt i forhold til, hvad der passer bedst ind i dit liv. 

Om os og jobbet
Vi er et plejehjem i Odense Kommune med 108 beboere, fordelt på 12 enheder. Beboerne, der tilknyttes plejehjemmet, er i forløb Vedvarende Sygdomsudvikling, hvilket er et bredt område, hvor mange diagnoser kan komme under.

Medarbejdergruppen består af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, elever og husassistenter. Vi arbejder efter den rehabiliterende tilgang til den enkelte beboer, og vægter beboernes livskvalitet samt medbestemmelse højt. Vi har tilknyttet sygeplejersker til alle enheder, og samtidig er der en huslæge tilknyttet, som er i huset 2 gange ugentligt.

Om dig
Du skal kunne rumme forskelligheder, have empati samt respekt for de beslutninger, der træffes. Du skal kunne rumme at være ansat i en politisk styret organisation.

Du er god til at kommunikere med beboer, kolleger, ledelse samt øvrige samarbejdspartnere. Du ser muligheder frem for begrænsninger og er glad i samværet på arbejdspladsen. Du er en stabil kollega, der bidrager til det positive samarbejde. Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, samt have mod og lyst til udvikling, hvor du har fokus på sygeplejeprocessen og det enkelte menneske.

Vi tilbyder
  • God introduktion
  • Mono- og tværfaglige møder med mulighed for sparring og kompetenceudvikling
  • En flok dejlige kollegaer
  • En familievenlig arbejdsplads
  • Stor indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver, med afsæt i faglige vurderinger, set ud fra borgerkompleksiteten
Kan du se dig selv som en del af vores fantastiske hus med rummelighed, humor og fokus på faglig udvikling, så skynd dig at sende os en ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Kristine S. Rasmussen på 21 83 65 36 eller plejehjemsleder Heidi Kielstrup på 30 71 32 77.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 4. december 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 9. december 2025.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Social- og sundhedsassistent eller hjælper

Glostrup

Vil du være vores nye kollega i Dagcenteret i Hvissinge? 

Vores kollega gennem mange år går på pension, så derfor søger vi ny kollega til vores Dagcenter. Arbejdstiden er 30-37 timer i dagvagt. 

I dagcenteret kommer der dagligt 30-40 ældre borgere fra Glostrup, som er visiteret til at deltage i dagens aktiviteter 1-5 hverdage. Borgerne ankommer med bus kl. Ca. 9 og hentes igen kl. 14:30 og kl. 14 om fredagen. I tidsrummet får de kaffe/te og brød samt eftermiddags kaffe/te med kage. Frokosten køber de i vores Cafe. 

Du vil blive en del af et stærkt fællesskab med dedikerede og stolte kollegaer samt få: 

  • Personligt introduktionsprogram med højde for dine behov, hvor du følges med erfarne kollegaer 
  • Samarbejde med andre faggrupper bla. Centersygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, beskæftigelsesvejleder og pædagoger. 
  • Nærværende ledelse 
  • Faglig sparring med demenskonsulent og leder 
  • Et godt socialt arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet og initiativ vægtes højt 
  • En arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder og kompetencer  
  • En åben kultur med højt til loftet og kort til indflydelse og medbestemmelse 

Vi leder efter en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, som har lyst til at være med til at fortsætte en positive udvikling og som: 

  • Brænder for at arbejde med ældre medborgere 
  • Kan arbejde ud fra en personcentreret omsorg og med en rehabiliterende tilgang med borgerens behov og selvbestemmelse i fokus 
  • Besidder en god situationsfornemmelse for, hvad de enkelte borgerne, pårørende eller kollega har behov for 
  • Har overblik og handlekraft, samt ideer til aktiviteter 
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til både borgerne, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere 
  • Klar med at bidrage til at borgerne for en aktiv dag, hvor de oplever at være en del af fællesskabet 
  • Gerne har kendskab til CURA (ellers tilbydes oplæring) 

Ansøgningsfrist: 15.12.2025. 

Der holdes samtaler løbende. 

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes:  

Afdelingsleder Helle Schwartz på 20569046 eller helle.schwartz@glostrup.dk  

 Dine løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten. 

 Vi indhenter straffeattest inden ansættelsen. 

Ældrecenter Hvissinge har 3 plejeafdelinger med i alt 69 beboere. På ældrecentret er der et dagcenter med 35 gæster, et demensdagcenter med ca. 9 daglige gæster samt eget produktions køkken med madservice til kommunens hjemmeboende ældre. Glostrup kommune arbejder med begrebet ”Mestring og Udfoldelse”, som skal sikre, at vi skaber mest mulig værdi for borgerne.  

Vi er et hus, hvor traditionerne finder plads i nytænkningen, og vi lægger vægt på gode oplevelser for alle i huset. Vi har både dagcenter, afdelinger for beboere med demens, sen-hjerneskade, psykisk sygdom, neurologiske sygdomme samt ældre der har brug for døgnplads på ældrecenteret. 

Vi arbejder efter principper fra Demensrejseholdet fra Sundhedsstyrelsen på demensafdelingerne.  

Vi har opmærksomhed på kompetenceudvikling – både gennem uddannelse, faglig sparring og uddelegering. 

Vi er et hus der samarbejder på tværs af afdelinger, og huset fremstår som en samlet enhed på trods af forskellige fagspecialer. 

Læs mere om Glostrup Kommune på: www.glostrup.dk 

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Blomsterdalen

Odense

Brænder du for komplekse borgerforløb, og er du i stand til at skabe tryghed og bidrage til en meningsfuld hverdag for vores beboere? Vil du være en del af et dynamisk arbejdssted, der arbejder ud fra den rehabiliterende tænkning, hvor vi i alle opgaver tænker den enkelte beboer ind, så beboerens eget liv bevares bedst muligt? Er du god til at tænke andre faggrupper og pårørende ind i det daglige arbejde? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.

Plejehjemmet Blomsterdalen søger social- og sundhedsassistent til fast dagvagt, der trives i den selvstændige rolle og finder glæden og motivation ved at skabe den bedste hverdag for vores beboere.

Det ugentlige timetal i dagvagt er 35-37 timer, med weekendvagt hver 2. weekend eller hver 3. weekend. Både timetal og weekend aftales individuelt, i forhold til hvad der passer bedst ind i dit liv.

Om os og jobbet
Vi er et plejehjem i Odense Kommune med 108 beboere. Beboerne, der tilknyttes plejehjemmet er i forløb Vedvarende Sygdomsudvikling, hvilket er et bredt område, hvor mange diagnoser kan komme under. 

Medarbejdergruppen består af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, elever og husassistenter. Vi arbejder efter den rehabiliterende tilgang til den enkelte beboer, og vægter beboernes livskvalitet samt medbestemmelse højt. Vi har tilknyttet sygeplejersker til alle enheder og samtidig er der en huslæge tilknyttet, som er i huset 2 gange ugentligt.

Om dig
Du skal kunne rumme forskelligheder, have empati samt respekt for de beslutninger, der træffes. Du skal kunne rumme at være ansat i en politisk styret organisation.

Du er god til at kommunikere med beboer, kolleger, ledelse samt øvrige samarbejdspartnere. Du ser muligheder frem for begrænsninger og er glad i samværet på arbejdspladsen. Du er en stabil kollega, der bidrager til det positive samarbejde. Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, samt have mod og lyst til udvikling, hvor du har fokus på sygeplejeprocessen og det enkelte menneske.

Vi tilbyder
  • Godt introduktionsprogram
  • Mono- og tværfaglige møder med mulighed for sparring og kompetenceudvikling
  • En flok dejlige kollegaer
  • En familievenlig arbejdsplads
  • Stor indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver, med afsæt i faglige vurderinger, set ud fra borgerkompleksiteten
Kan du se dig selv som en del af vores fantastiske hus med rummelighed, humor og fokus på faglig udvikling, så skynd dig at sende os en ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Kristine Rasmussen på 21 83 65 36, krsr@odense.dk eller plejehjemsleder Heidi Kielstrup på 30 71 32 77, hchri@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 5. december 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. december 2025.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

OK-Fonden Gurli Vibeke

Uddannet Social- og sundhedsassistent til dagvagt

Odense

Trives du i samspil med mennesker med demens og et engageret team - hvor nytænkning, udvikling og faglighed vægtes højt?

Så er DU måske den Social- og sundhedsassistent vi søger til dagvagt i OK-Fonden Gurli-Vibeke, hvor en af vores social- og sundhedsassistenter har søgt ind på en videregående uddannelse.

OK-Fonden Odense er certificeret som det 3. specialplejehjem i DK

 i Marte Meo.

I OK-fonden Odense arbejder vi for, at mennesker med demens kan trives på bedst mulig vis, trods afvikling af færdigheder og tab. Vi arbejder efter visionen om at LIVET SKAL LEVES – HELE LIVET, og som medarbejder er Du en væsentlig faktor for, at alle parter trives i en meningsfuld hverdag.

Du bliver en del af vores fantastiske dagvagtsteam, hvor der er plads til at være dig!

Som medarbejder får du stort rum til at udøve din faglighed med indflydelse på egen hverdag samt mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Der er ikke langt fra ide til handling, og vi arbejder med et fladt hierarki, hvor alle byder ind og tager ansvar.

Med vores egen koordinerende sygeplejerske, demenskoordinator og Marte Meo terapeut på enheden, er der altid dygtige kollegaer at sparre med i komplekse problemstillinger.

Vi har struktureret året med temadage både på faglige emner og på vores trivsel, og som nyansat får du tilrettelagt et individuelt onboardingforløb, hvor vi sikrer os, at du er klædt godt på til at arbejde med mennesker med demens.

Du vil i dit arbejde skulle bruge dit kliniske blik for at kunne identificere, planlægge og udføre plejen omkring vores beboere.

Vi arbejder målrettet og struktureret med Personcentreret omsorg og Marte Meo som metode, og du vil hos os modtage undervisning og supervision i både Marte Meo og sanseintegration.

Samarbejdet med pårørende er ofte afgørende for at bringe mennesker med demens i trivsel, og vi har et struktureret program for pårørendesamarbejdet, ligesom vi tilbyder supervision og undervisning til vores pårørende.

I OK-fonden Odense er arbejdsmiljøet og kulturen præget af åbenhed, engagement, humor og gensidig respekt. Det kommer ikke af sig selv, så derfor har vi hele tiden fokus på trivsel, værdierne, kulturen og hinanden som mennesker. 

Vi arbejder tværfagligt, og du vil derfor få kolleger med forskellige faglige kvalifikationer. Vi har gang i meget, men aldrig mere end vi magter. Vi har en tæt dialog mellem medarbejdere og ledelse, så vi hele tiden kan bevare et fælles fokus på at gøre det bedste for vores beboere.

Personalegoder:

  • Sundhedsforsikring
  • Rabat på medlemskab af fitnesscenter
  • Personlig- og faglig udvikling (fx Marte Meo grunduddannelse, palliation mm)
  • Funktionsløn/demenstillæg
  • Vi arbejder aktivt på at fastholde et godt arbejdsmiljø hvor vi alle trives (temadage)

Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning eller ring for en aftale om at komme på besøg, så du kan mærke stemningen.

Ønsker du at høre lidt mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Pia Kristensen på 23 45 85 42/ pkr@ok-fonden.dk

Chef Gurli-Vibeke og Dyruphus; Anne Mulberg Dahl på 42 77 69 71/ anda@ok-fonden.dk

Jobprofil kan rekvireres ved henvendelse til os

Læs mere om OK-Fonden Gurli-Vibeke på vores hjemmeside www.ok-fonden.dk

  • Stillingen i dagvagt er på 32 t/uge med arbejde hver 2 weekend – timetal kan forhandles.
  • Ansøgningsfrist: 8. december 2025 kl. 12.00
  • Ansættelsessamtaler: Vi indkalder løbende til samtaler
  • Ansættelse: 1. februar 2026

Vi glæder os til at møde dig! 

De bedste hilsner

Alle os i OK-Fonden Odense.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odsherred Kommune

CURA-fagkonsulent - sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse søges til Kvalitetsenheden

Odsherred

Brænder du for at undervise og formidle viden? Har du solid erfaring med FSIII samt formidling og undervisning i et omsorgssystem – og lyst til at gøre en forskel på tværs af hjemme- og sygeplejen samt plejecentre? Så er det måske dig, vi søger!

Om stillingen

Du bliver ansat i Kvalitetsenheden i Center for Omsorg og Sundhed – en enhed sammensat af bred faglighed og ekspertise. Vi er, foruden dig, fem udviklingssygeplejersker, en fagkonsulent for CURA og en leder af kvalitetsenheden. Sammen arbejder vi med forskellige primære områder, men har en fælles ambition om at gøre en positiv forskel for borgere, pårørende og medarbejdere.
Du bliver en del af en fagligt dygtig organisation og et team, som konstant har fokus på at understøtte og udvikle den tværfaglige organisation – herunder forbedring af den faglige kvalitet. Som CURA-fagkonsulent er du med til at sætte retningen for arbejdet med udvikling og implementering af arbejdsgange og dokumentationspraksis i hele kommunen. Du får en vigtig rolle i at integrere ny viden og sikre en ensartet og kvalificeret anvendelse omsorgssystemet i hele Organisation for Omsorg og Sundhed.

Dine opgaver vil bl.a. være:

Som CURA-fagkonsulent vil du få en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere er godt rustet til at anvende omsorgssystemet i deres daglige arbejde. Du vil stå for undervisning og oplæring af medarbejdere i vores omsorgssystem CURA, hvilket indebærer at planlægge og gennemføre uddannelser og workshops. Derudover vil du være ansvarlig for faglig sparring og support i brugen af CURA, hvor du vil hjælpe medarbejdere med at løse konkrete udfordringer og spørgsmål.
En anden vigtig opgave vil være udvikling og implementering af arbejdsgange og dokumentationspraksis. Du vil arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i hjemme- og sygeplejen samt på plejecentre for at sikre, at vores arbejdsgange er effektive og understøtter en høj kvalitet i dokumentationen.

Hvem er du?

Vi søger en person med en sundhedsfaglig uddannelse, gerne suppleret med relevant efter- og videreuddannelse. Du har erfaring fra det sundhedsfaglige arbejde, gerne fra primærsektoren, og du har indgående kendskab til et eller flere omsorgssystemer samt erfaring med undervisning og implementering. Kendskab til CURA er en fordel, men ikke en forudsætning.
Du brænder for at formidle viden og skabe læring, og du er i stand til at gøre det på en inspirerende og engagerende måde. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du har gode samarbejdsevner, som gør dig i stand til at arbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.

Vi tilbyder dig:

Vi tilbyder en attraktiv og ambitiøs arbejdsplads i en nyopstartet enhed i rivende udvikling. Du vil blive en del af et team af dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed, som alle brænder for at gøre en forskel. Du kommer til at få et tæt samarbejde med vores anden CURA-fagkonsulent.
Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen, så du kan få en god balance mellem arbejde og privatliv.

Ansættelsesområdet er Kvalitetsenheden og dit primære arbejdssted er i Højby, men det daglige arbejde vil også foregå på organisationens forskellige lokationer.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. februar 2026. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist: d. 10. december 2025

Samtaler afholdes: d. 15. december 2025.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kvalitetsleder Lene Brinck Hald på mobil tlf. 30505125 eller via mail lebrh@odsherred.dk Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os og få en kop kaffe.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling