WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
19

Hjemmeplejen

Bliv SSA i dagvagt i Hjemmeplejen Land

Hillerød

Hvor faglighed, nærhed og natur går hånd i hånd

Vil du være en del af et stærkt fællesskab i skønne, landlige omgivelser?
Hjemmeplejen Land søger en dygtig og erfaren SSA til dagvagt – med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.


Her får du en hverdag tæt på borgerne, tæt på kollegerne – og tæt på naturen.

Hvorfor vælge os?
I Hjemmeplejen Land arbejder vi helhedsorienteret, tværfagligt og med høj faglig stolthed. Vi er en lille, men stærk satellit af Hillerød Kommunes hjemmepleje, og vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi:
  • har to faste teams, der løfter opgaverne sammen
  • arbejder målrettet med Ældreloven og styrker samarbejdet med sygeplejersker, terapeuter og sagsbehandlere
  • holder ugentlige tværfaglige rehabiliterende møder, hvor vi sammen finder de bedste løsninger
  • har fokus på selvbestemmelse, forebyggelse og meningsfulde forløb for borgerne.

Du bliver en del af en kultur præget af imødekommenhed, humor, åbenhed og gensidig respekt – og en hverdag i lokaler tæt på Skævinge station.

Det får du hos os
  • En arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger
  • Indflydelse på vagtplanen og stor fleksibilitet
  • Tydelig, nærværende ledelse
  • En grundig introduktion og oplæring
  • Et trygt arbejdsmiljø – både i praksis og i kulturen

Hvem er du?
Du er uddannet SSA, har kørekort og kan cykle.

Derudover er du en kollega, der
  • Arbejder helhedsorienteret og fagligt stærkt
  • Tænker rehabiliterende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at skabe tillidsfuld dialog med borgere og samarbejdspartnere
  • Er positiv, ansvarsbevidst og struktureret
  • Trives i et fællesskab og gerne byder ind
  • Har erfaring med elektronisk journalføring – vi bruger KMD Nexus

Løn og ansættelse
  • Efter gældende overenskomst
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke!

Ansøgningsfrist
21. august 2026 kl. 12.00.

For spørgsmål
Kontakt områdeleder Tine Hoffmann Bertelsen på telefon 72 32 62 30.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Hjemmeplejen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Områdeleder Tine Hoffmann Bertelsen
Tlf. 72 32 62 30

Læs mere om Hillerød Kommune
Flere ledige stillinger

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Erfaren operationssygeplejerske til ortopædkirurgi

Hillerød

Har du erfaring fra operationsstuen – gerne inden for ortopædkirurgi – og brænder du for høj faglighed og stærkt teamwork? Så kan det være dig, vi søger.

Om stillingen
Hos os arbejder vi med ét patientforløb ad gangen. Det giver dig mulighed for fordybelse og nærvær i dit arbejde på operationsstuen – uden unødige afbrydelser.

Du bliver en del af et velfungerende tværfagligt team bestående af både sygeplejersker og læger, hvor samarbejdet er tæt og præget af faglig respekt. Vi lægger stor vægt på kvalitet, kollegial opbakning og et godt arbejdsmiljø.

Vi har brug for dig, der:

  • er sygeplejerske med dansk autorisation
  • er erfaren operationssygeplejerske - gerne med erfaring inden for ortopædkirurgi
  • har lyst til at udvikle og styrke operationssygeplejen
  • er åben for udvikling og optimering af arbejdsgange
  • trives med både akutte og elektive patientforløb
Hos os får du:

  • et individuelt tilpasset onboardingprogram
  • mulighed for faglig og personlig udvikling - med kompetencekort for både nye og erfarne sygeplejersker
  • mulighed for efteruddannelse som operationssygeplejerske
  • et stærkt kollegialt fællesskab med bred erfaring og forskellige kompetencer
  • mulighed for at specialisere dig i dag tiden, samtidig med at du indgår i helheden i vagterne
  • et tæt tværfagligt samarbejde og løbende faglig sparring
  • en afdeling der har fokus på udvikling, projekter og forskning
  • et højt informations- og undervisningsniveau
  • synlig og nærværende ledelse
Om afsnittet
Operationsområdet er i dag opdelt på fire operationsgange: sammedagskirurgi, øre-næse-hals samt en døgnbemandet central operationsgang.

På den centrale operationsgang arbejder vi med både planlagte og akutte operationer inden for:

  • Ortopædkirurgi (herunder børnekirurgi, alloplastik, håndkirurgi og traumekirurgi)
  • Gastroenterologi
  • Gynækologi/obstetrik
  • Robotkirurgi inden for kirurgi og gynækologi
Fremtiden – Nyt Hospital Nordsjælland
Vi er midt i et spændende organisationsudviklingsprojekt frem mod Nyt Hospital Nordsjælland, hvor vores fire operationsgange samles til én fælles operationsgang for både elektive og akutte patienter.

Det betyder nye rammer, nye samarbejder og nye måder at arbejde på. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at bidrage aktivt til udvikling, afprøvning og implementering af nye løsninger.

Ansættelsesvilkår

  • Fast stilling på 37 timer eller efter aftale
  • Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026
  • Blandede vagter med weekendvagt ca. hver 4. weekend
  • Døgndækkende funktion alle ugens dage
Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne-Mette Jørgensen på tlf. 48 29 55 87.

Læs mere om afdelingen her

Du kan følge os på Instagram: operationsafdeling noh

Ansøgningsfrist: 16.08.26 Vi afholder samtaler den 19. og 20. august 2026

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket her på siden

Stillingen som sygeplejerske er omfattet af Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1. Startlønnen findes via linket her . For at se startlønnen for stillingen, skal du klikke på den relevante overenskomst og finde stillingen.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.



Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen

Social- og sundshjælper til aftenvagt

Hillerød

Trivsel, arbejdsmiljø og medbestemmelse er nogle af kodeordene i Hjemmeplejen Sø. Vi vægter et godt kollegaskab– et kollegaskab, der er præget af omsorg for hinanden og for borgeren. Hos os, er der plads til os alle!

Kontinuitet, Genkendelighed, Høj faglighed og ældreloven.
I Hjemmeplejen og Sygeplejen i Hillerød Kommune har vi tillid til din faglighed, og vi lytter til din vurdering af borgerens behov. Du er i førersædet, når du er ude hos borgeren, og I beslutter sammen, hvad der er godt at gøre i dag.

Vi prioriterer planlægning og justering af det daglige arbejde samtidig med individuel tilpasset kompetenceudvikling – alle skal være klædt på til den opgave, de skal løse og de skal have tiden til den.

Om os
I Hillerød Hjemmepleje område Sø er vi en områdeleder og en planlægger. Dag- og aftenvagt er samlet under samme tag.

Hos os prioriterer vi udvikling og godt arbejdsmiljø samtidig med, at vi arbejder rehabiliterende og med borgeren i centrum.
Vi arbejder med at forebygge indlæggelser, og vi gør vores yderste for at støtte op om borgerens livskvalitet, i samarbejde med borgere og vores kollegaer.

Om jobbet
Som SSA varetager du opgaver i forbindelse med serviceloven og sundhedsloven. Du får oplæring svarende til din erfaring og behov og vi har tæt sparring mellem planlægger/leder og medarbejdere.

Vores nye kollega
  • Du er uddannet SSA og du har lyst til at arbejde i aftenvagt, 5-2 rul på mandag/tirsdags holdet og weekend i lige uger.
  • Du kan anvende elektronisk dokumentation, vi sørger for oplæring i vores journalsystem.
  • Du bidrager til at bevare vores gode arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du er dygtig til at kommunikere og skabe gode relationer.
  • Du er positiv i opgaveløsningen og kan bevare overblikket i en hektisk hverdag.
  • Du kan planlægge, vejlede og bruge din faglighed i samarbejdet med borgeren.
  • Du arbejder helhedsorienteret med blik for borgerens egne ressourcer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026, eller efter aftale.

Stillingen er på 28 timer om ugen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Du kan søge oplysninger om Hjemmeplejen i Hillerød på Hillerød Kommunes hjemmeside (https://www.hillerod.dk/), har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Britt Dresler på telefon 72 32 62 70.

Ansøgningsfrist
Vi afholder løbende samtaler og ansøgningsfristen udløber fredag den 14. august 2026 kl. 12.00.

Søg stillingen via linket og medsend relevant dokumentation.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Agnethe Kristine Rovsing

Handicaphjælper deltid

Hillerød

Hjælper søges i Hillerød
Jobbeskrivelse
Jeg er en kvinde født 1982, som søger hjælper. Jeg er fast kørestolsbruger og har i den forbindelse hjælperordning. Dit job vil bestå i at hjælpe mig med personlig pleje samt ledsagelse i og uden for eget hjem. Erfaring er ikke nødvendig. Det er døgnvagter og jeg bor i Hillerød.
Stillingen er som udgangspunkt 3 døgn om måneden… men der kan opstå mere

Døgnene vil overvejende ligge på hverdage.
Dette er en del af jobbet :
- Jeg skal kunne bruge dig i akutte situationer, hvis der opstår sygdom blandt mine hjælper
- Du skal have kørekort. Jeg har kassebil – kørekort B og den skal du have mod på at køre
- Juledagene er en del af jobbet og du skal være indstillet på at tage min. 2 døgn i den periode

Samtaler afholdes i eftermiddags / aftentimer samt weekender.

Har arbejdet din interesse , så send en mail til : skrivtilenvase@gmail.com

Hilsen Kristine 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Frederikssund)

Sygeplejerske til Specialiseret Palliativt Afsnit

Hillerød

Palliativ Enhed A7/A8 søger sygeplejerske pr.1. oktober 2026 eller efter aftale

Om stillingen

Vi ønsker at ansætte en sygeplejerske med interesse for palliation og gerne med palliativ erfaring, der ønsker at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.

Den ledige stilling er på 37 timer ugentlig med ansættelse i det palliative sengeafsnit. Timetal efter ønske er en mulighed.

Stillingen er med skiftende vagter under hensyntagen til individuelle ønsker med weekendvagt i gennemsnit hver 3. weekend. Ønskes fast aften- eller nattevagt er det også en mulighed efter introduktionsforløb.

Vi forventer af dig, som ny kollega

  • At du er ambitiøs med din sygepleje og ønsker at bidrage til det gode patientforløb for den palliative patient.

  • At du har lyst til at dygtiggøre og udvikle dig indenfor det specialiserede palliative felt

  • At du er reflekterende, nysgerrig og engageret i din egen videreudvikling som sygeplejerske

  • At du er åben for gensidig sparring i forbindelse med de udfordringer og dilemmaer, vi som sygeplejersker hver dag møder i arbejdet med svært syge patienter og deres pårørende

Bliver du vores nye kollega, vil du få en individuelt tilrettelagt introduktion med personlig mentorordning i et halvt år.

Om afdelingen

Palliativ Enhed varetager pleje og behandling af patienter med livstruende sygdom og med specialiserede palliative behov i Nordsjælland.

Vi møder patienter og pårørende, hvor indsatsområderne er palliation af såvel fysisk som psykisk, social og eksistentiel karakter. Patientens behov kan være mangeartede afhængige af, om det er den ældre enlige patient eller en ung familie med mindreårige børn.

Afdelingen består af et sengeafsnit med 8 enestuer og en udefunktion bestående af 6 udkørende sygeplejersker og 1 fysioterapeut med ca. 120 patienter i eget hjem tilknyttet.

Der er god dynamik og udvikling på tværs af personalegrupperne, da patienternes pleje og behandling, afhængig af behov, både kan varetages i hjemmet, i samarbejde med primærsektor og under indlæggelse.

I sengeafsnittet arbejder vi i dagvagten i kliniske makkerpar, med fokus på sparring og refleksion.

Vi har en koordinerende funktion i afdelingen, hvor opgaven er, at være tovholder og koordinerende led mellem sengeafsnit, udefunktion samt henvisende instans. Funktionen varetages dagligt på hverdage, af sygeplejersker med flere års erfaring i afdelingen.

Vi holder tværfaglig konference 1 gang om ugen og tilbyder supervision ved psykolog.

Vi tilbyder kurser og deltager i relevante konferencer.

Vi har personalemøder 1 gang om måneden, hvor det hver 2. måned er tværfagligt med undervisningsemner.

Vi har ”Faglig fokus” 1 gang ugentlig med oplæg og vidensdeling

Afdelingen er placeret på Frederikssund Hospital og er organisatorisk en del af Onkologisk og Palliativ afdeling, Nordsjællands Hospital.

Hvem er vi

Vi er en afdeling med stærkt fagligt miljø og høj aktivitet i forhold til identificering af palliative symptomer og opfølgende behandlingstilbud. Den palliative indsats er helhedsorienteret, og aktivitets - og behandlingsniveau afstemmes efter hvor i sygdomsforløbet patienten aktuelt befinder sig.

Vi er et engageret personale og mange med flere års erfaring indenfor såvel palliation som andre kliniske specialer. Vi har fokus på vigtigheden af, at tværfagligt samarbejde kombineret med patient- og pårørende inddragelse, er vejen til at opnå bedst mulig livskvalitet.

Som sygeplejerske i Palliativ Enhed vil du indgå i et tæt og tværfagligt samarbejde mellem sekretær, læger, fysioterapeuter, psykolog, diætist og præst.

Her er mulighed for udvikling, både på det personlige og det faglige plan, i mødet med patienter i alle aldersgrupper og fra alle specialer. Dertil vil du møde mennesker i krise, sorg, angst og med tab af funktioner og ændrede livsvilkår.

Vi holder os løbende opdateret på at justere og styrke indsatsen ud fra gældende anbefalinger og vejledninger således, at Enheden kan fungere som et kompetencecenter for kliniske afdelinger og primærsektoren.

I slutningen af 2027 flytter vi til nye rammer på Nyt Hospital Nordsjælland, som du kan læse mere om her:

https://www.regionh.dk/nythospitalnordsjaelland/sider/default.aspx

Yderligere information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirsten Gudmundsen på tlf. 24 97 87 56 eller afd. nr. 48 29 53 55.

Du er også meget velkommen til at lave en aftale om at kigge forbi til en uformel snak.

Ansøgningsfrist er den 10. august kl.12.00

Vi forventer at afholde samtaler d. 14. august 2026



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Opvågningssygeplejerske

Hillerød

Bliv en del af udviklingen i opvågningsafsnittet, og få en unik mulighed for at arbejde med både korte, intense patientforløb og mere komplicerede patientforløb

I vores dynamiske og tværfaglige team, har vi fokus på tæt samarbejde for at sikre høj kvalitet og det bedst mulige patientforløb.

Hos os får du:

  • en alsidig hverdag med både komplekse og sammedagskirurgiske patientforløb
  • et afsnit hvor vores specialeansvarlige sygeplejersker medvirker til et højt fagligt niveau
  • onboardingprogram med mentorordning tilpasset dine kompetencer og behov
  • personlig og faglig kompetenceudvikling med kompetencekort og formaliseret efteruddannelse
  • mulighed for weekendvagt hver 4. weekend og medindflydelse på egen vagtplan
Vi har brug for dig, der:

  • har dansk autorisation som sygeplejerske
  • gerne har erfaring fra opvågning, sammedagskirurgi eller kirurgiske specialer
  • er faglig engageret, trives i en afdeling der er i hastig udvikling frem mod det nye hospital
  • evner at arbejde selvstændigt, tage initiativ og inspirere kolleger.
Vi er ca. 30 sygeplejersker i et velfungerende afsnit med fokus på kollegial omsorg/sparring og har en kultur der bevidst arbejder med samarbejde og trivsel.
Vi værdsætter sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Vi har daglig synlig ledelse med højt informationsniveau og åben dialog.

Bliv en del af et afsnit med mangeartede og varierede patientforløb
Opvågningsafsnittet har døgnåbent og modtager patienter i alle aldre fra samtlige af hospitalets specialer.
Afsnittet har en kapacitet på 21 senge fordelt på det centrale afsnit og et satellit-afsnit til øre- næse- og halspatienter. Begge afsnit modtager både akutte og elektive sammedags kirurgiske patienter samt indlagte patienter med mere komplicerede forløb.
Endvidere modtages patienter til anlæggelse af centrale venekatetre, epidurale katetre, bloodpatch, perifere nerveblokader og patienter til præoperativ optimering.
Afsnittes sygeplejersker varetager den postoperative epidurale smertebehandling på hele hospitalet.
Vi har et tæt samarbejde med det operative område og de kirurgiske specialer.
Vi deltager i kvalitets- og forskningsprojekter.
Afsnittet fungerer som praktiksted for sygeplejestuderende, ambulancebehandler elever samt kursister fra specialuddannelserne til intensiv- og anæstesisygeplejerske.

En spændende udvikling frem mod det nye hospital, som forventes færdigt i 2027
Vi er i gang med en omfattende udvikling, hvor vores fire opvågningsafsnit samles til ét stort fælles afsnit, som skal håndtere både sammedagskirurgiske, elektive og akutte patienter. Samtidig får det traditionelle opvågningsafsnit en udvidet funktion, hvor vi også varetager hele sammedagskirurgiske forløb – fra modtagelse til udskrivelse.
Denne udvikling er en del af forberedelserne til Nyt Hospital Nordsjælland (NHN), hvor det sammedagskirurgiske område udvides markant. Allerede nu er der etableret en fælles afsnitsledelse for opvågning og dagkirurgi, som med tiden fusioneres til ét samlet afsnit, der modtager al elektiv og akut kirurgi.
Forandringen medfører nye opgaver og samarbejdsformer, som styrker både fleksibilitet og faglighed. Vi har fokus på effektivt patientflow, høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed.

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen er baseret på 37 timer eller efter aftale.

Vi arbejder i skiftende vagter, og har forskellige mødetider.
Stillingen er til besættelse 01.10.26 eller efter aftale.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.

Ansøgningsfrist er den d. 17.08.26. Vi afholder samtaler den 19.08.26

Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om eller ønsker et uforpligtigende besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Höegh på telefon 4829 5865.

Læs mere om afsnittet her

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen som sygeplejerske er omfattet af Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1. Startlønnen findes her. For at se startlønnen for stillingen, skal du klikke på den relevante overenskomst og finde stillingen.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Er du sygeplejerske og klar til en arbejdsdag med høj faglighed og smilet på? Så se denne 7/7 nattevagtstilling på afsnit 2320 i Hillerød

Hillerød

Hos os handler det ikke kun om at være professionelle – det handler om at være nærværende og at skabe tryghed i et miljø, hvor både patienter og kollegaer kan føle sig godt tilpas. Vi er et team, der værdsætter forskelligheder og tror på, at god energi skaber gode resultater. Er du klar til at blive en del af noget specielt?

Din mission, hvis du vælger at blive vores kollega
Hos os handler det ikke kun om behandling – det handler om relationer! Din vigtigste opgave bliver at finde den bedste tilgang for hver enkelt patient og skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor vi sammen reducerer tvang og skaber de bedste forudsætninger for recovery.

Som sygeplejerske på afsnit 2320 får du en central rolle i at støtte vores patienter og vi tror på, at relationer er nøglen til godt samarbejde – og vi er klar til at lære af dig, og du er klar til at lære af os, i vores tværfaglige team.

Du vil blandt andet arbejde med at:

  • udføre sygeplejefaglige vurderinger, observationer og dokumentation
  • arbejde relations skabende og recoveryorienteret med fokus på patientinddragelse
  • håndtere medicinadministration, herunder sikker udlevering, registrering og opfølgning på medicinsk behandling
  • arbejde aktivt med metoder og tilgange, der understøtter nedbringelse af tvang i afsnittet
  • forebygge og håndtere konflikter og udadreagerende adfærd gennem deeskalerende tilgange
  • medvirke til at skabe et trygt og stabilt miljø i afsnittet
  • samarbejde om udskrivelsesplaner og sikre god overlevering til kommune/ambulant regi.
Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske, der måske allerede har arbejdet med psykiatrisk sygepleje, eller måske er du vildt nysgerrig og klar til at dykke ned i det spændende speciale.
  • Du skal ikke kunne løbe et maraton, men du skal kunne løbe når der er behov for det.
  • Du har humor, og du ved, at det at grine – også på arbejdspladsen – er en superkraft, der giver både patienterne, dine kollegaer og dig selv bedre forudsætninger for at trives.
  • Du kan være både faglig og nærværende, og du finder det let at skabe tillid – både hos patienter og kollegaer.
  • Du trives med en travl og dynamisk hverdag, og du er klar på at tage ansvar for både opgaverne og humøret på afsnittet.
Vi tilbyder dig:

  • Mentorordning og grundig opstart: Du bliver ikke kastet ud i det som en "nybegynder på dybt vand". Vi giver dig den nødvendige tid og støtte, så du føler dig godt rustet til at træde ind i rollen og blive en del af vores fantastiske team.
  • Faglig udvikling: Vi elsker at dele viden og sparre med hinanden! Hos os får du masser af muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt – fra relevante kurser til daglig sparring med dine kollegaer, der altid er klar til en god faglig dialog.
  • Et arbejdsfællesskab: Her er vi mere end kollegaer – vi er et team, der ser og støtter hinanden. Vi værdsætter alle personligheder og mener, at mangfoldighed i arbejdet er en styrke, der gør os stærkere som team.
  • Et sundt arbejdsmiljø: Vi er ikke kun seriøse om vores arbejde – vi er også seriøse om at have det godt. Vi prioriterer en sund trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor vi både kan udføre vores arbejde med høj faglighed og samtidig have det sjovt sammen.
Er du klar til at blive en del af vores fantastisk sjove og dygtige team?
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og fortæl os, hvad der driver dig i dit arbejde – og hvad du kan bidrage med i vores team.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi håber, at du er klar til at starte den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi søger en nattevagt som kan indgå i en 7/7-ordning og du vil blive ansat primært i nattevagter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Spørgsmål og ansøgning
Er du nysgerrig på stillingen eller har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte vores oversygeplejerske, Sussie Valentin, på tlf. 29 66 05 11 - hun er klar til at svare på alt fra vagttider til arbejdspladsens yndlingskaffe.

Eller endnu bedre, kom forbi efter aftale og få en rundvisning på afsnittet. Du finder os på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 21. august 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.


Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sophienborg Plejecenter

SSA i dagvagt til Sophienborg Plejehjem

Hillerød

Social- og sundhedsassistent til dagvagt til Sophienborg Plejehjem
– vær med til at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere
Vil du gøre en forskel hver dag? Og ønsker du at arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og omsorg går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger til dagvagt på Sophienborg Plejehjem.

Om os
Sophienborg Plejehjem er et moderne plejehjem beliggende i naturskønne omgivelser i Hillerød Vest. Vi er opdelt i mindre, overskuelige bofællesskaber med 7–9 boliger, hvor vi skaber trygge rammer og hjemlige omgivelser.

Hos os arbejder vi ud fra Leve-Bo-principperne, hvor det gode hverdagsliv er i centrum. Vi har fokus på det enkelte menneske og støtter beboerne i at leve et liv med størst mulig selvbestemmelse, tryghed og livskvalitet.

Vi arbejder bl.a. med:
  • personcentreret omsorg og socialpædagogiske metoder
  • rehabiliterende tilgang og tidlig opsporing
  • pædagogiske handleplaner som aktivt redskab
Vi er stolte af at være en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold.

Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt med opstart 1. september 2026 eller efter aftale.

Hos os får du mulighed for at:
  • skabe nærvær og livskvalitet i beboernes hverdag
  • tage ansvar og bruge dine faglige kompetencer
  • være en del af et team, hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • arbejde med inddragelse af både beboere og pårørende.

Vi lægger vægt på, at du
  • har et godt overblik – også i en travl hverdag
  • har høj faglighed og lyst til udvikling
  • er fleksibel, positiv og samarbejdsorienteret
  • arbejder selvstændigt – men også trives i et team
  • har flair for dokumentation
  • møder beboere og kollegaer med en anerkendende tilgang.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et plejehjem, hvor vi:
  • prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • støtter hinanden – både fagligt og menneskeligt
  • har fokus på udvikling og refleksion
  • sammen skaber de bedste rammer for beboernes liv.

Vi investerer i dig – særligt i rollen som SSA
Hos os er SSA’erne en vigtig del af vores faglige fællesskab, og vi prioriterer kompetenceudvikling højt og systematisk.

Du får blandt andet:
  • målrettet udvikling inden for SSA’ernes kerneopgaver
  • undervisning og faglig sparring om demens, socialpædagogik og tidlig opsporing
  • mulighed for deltagelse i kompetenceforløb
  • en hverdag, hvor din faglighed gør en reel forskel.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
  • områdeleder Annika Skovsgaard på telefon 72 32 69 82
  • administrationen på 72 32 69 00

Vi tilbyder også gerne et besøg efter aftale.

Ansøgningsfrist
den 7. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sophienborg Plejecenter

SSH i aftenvagt til Sophienborg Plejehjem

Hillerød

Vil du være med til at skabe tryghed, livsglæde og gode hverdage?
Social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt på Sophienborg Plejehjem

Forestil dig et arbejdsliv, hvor relationer betyder noget. Hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd. Hvor du hver dag er med til at skabe rammerne for et godt liv – hele livet.

Sophienborg Plejehjem søger vi en social- og sundhedshjælper til vores somatiske enhed i aftenvagt pr. 1.september 2026 – eller efter aftale.

Om Sophienborg Plejehjem
Sophienborg Plejehjem er et moderne plejehjem beliggende naturskønt i Hillerød Vest. Vi er organiseret i små huse/bofællesskaber med 7–9 boliger i hvert, hvilket giver ro, nærhed og overskuelighed – både for beboere og medarbejdere.

Vi arbejder ud fra Leve-Bo-principperne og har fokus på:
  • hjemlighed og det gode hverdagsliv
  • beboerens selvbestemmelse og livshistorie
  • personcentreret omsorg og socialpædagogiske metoder
  • rehabiliterende tilgang og tidlig opsporing.
Vi er stolte af at have ry for at være en god arbejdsplads – og det gør vi os fortsat umage for at leve op til.

Din rolle hos os
Hos os arbejder vi målrettet for, at den enkelte beboer kan leve livet – hele livet – med tryghed og velbefindende. Det betyder bl.a., at du:
  • inddrager beboerne aktivt i hverdagens aktiviteter
  • bidrager til trygge relationer og stabile rammer
  • samarbejder tæt med kolleger og pårørende
  • er nysgerrig på din egen praksis og relationer
  • arbejder med pædagogiske handleplaner og dokumentation.

Vi står sammen – også når opgaverne er komplekse, og hverdagen kræver ekstra omsorg.

Hvem er du?
Vi søger dig, som:
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har god situationsfornemmelse og et roligt overblik
  • arbejder fagligt, fleksibelt og med et positivt mindset
  • trives med både selvstændigt arbejde og teamwork
  • har flair for dokumentation
  • møder både beboere, pårørende og kolleger med en anerkendende tilgang.

Hvad tilbyder vi?
  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • grundig introduktion og løbende støtte
  • indflydelse på egen arbejdsdag
  • en hverdag med mening – og plads til både alvor og smil.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og mærke stemningen, er du meget velkommen til at kontakte:
  • områdeleder Annika Egholm Skovsgaard, telefon 72 32 69 82.
Besøg kan aftales efter forudgående aftale.

Ansøgningsfrist
7. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Engageret sygeplejerske søges til åbent psykiatrisk døgnafsnit 2421 i Hillerød

Hillerød

Er du sygeplejerske og motiveres du af at give unge voksne psykiatriske patienter et positivt indlæggelses- og udredningsforløb, så er det dig, vi søger!

Siger målgruppen af unge voksne, samarbejde og respektfuld dialog med imødekommende patienter og lavt konfliktniveau dig noget? Og vil du være med til at hjælpe vores patienter godt på vej videre efter de har fået en stillet en diagnose?

Så er det nu, du har mulighed for at søge vores eneste ledige stilling på åbent døgnafsnit 2421 i Hillerød.

Velkommen inden for hos os

På afsnit 2421 tilbyder vi udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum. Vores patienter kan være mellem 18 og 35 år, de fleste er dog typisk mellem 18 og 25 år. Det er ofte patienter med første eller få kontakter til psykiatrien, eller unge mennesker der går i ambulant forløb i OPUS. Andre af vores patienter har haft forløb i B&U regi tidligere. Vores patienter er som hovedregel frivilligt indlagt, med motivation for og ønske om indlæggelse.

Vi lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger individuelt og i grupper. Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme og vi har tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit.

Hvem skal du arbejde sammen med?

Vi er en sammensat personalegruppe med mange års erfaring fra det psykiatriske speciale. Vi har flere kollegaer med erfaring fra somatikken, den sociale virksomhed og børne- og ungdomspsykiatrien. Tværfagligt er vi repræsenteret ved ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og recoverymentor. Samlet dækker vores kompetencer et bredt område, hvilket vi i hverdagen nyder godt af.

Vores årlige udviklingsdag bliver brugt på fagligt input til inspiration i vores hverdag. Vi arbejder løbende og målrettet med forandringer, der højner kvaliteten af vores arbejde og er afstemt patienternes behov.

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver

Du skal varetage funktionen som kontaktperson for flere patienter og være med til at sikre, at patienten oplever en koordineret indsats samt tryghed, kvalitet og kontinuitet under indlæggelsen. Du skal have opmærksomhed på pårørendearbejde og inddragelse af pårørende gennem hele indlæggelsesforløbet efter patientens ønsker og behov. Som kontaktperson er relations arbejdet højt prioriteret, vi har i de sidste 7 år derfor arbejdet med Resonans, hvor patienterne selv vælger deres kontaktpersoner.

Du arbejder herudover med:

  • Observation af patientens psykiske og somatiske tilstand og løbende vurdering af virkning/bivirkning ved medicinsk behandling
  • Støttende daglige samtaler
  • Iværksætte og justere sygeplejefaglige interventioner, aktiviteter, KAT indsatser, miljøterapi og pædagogiske indsatser og dokumentation heraf
  • Opfølgning på sociale problemstillinger i samarbejde med afsnittets socialrådgiver, overlæge og øvrige relevante samarbejdspartnere
Herudover lægger vi vægt på, at du

  • Har erfaring med at facilitere undervisning i grupper, fx psykoedukation, SFT
  • Eller ønsker at udvikle kompetencer indenfor ovenstående
  • Har blik for og ønsker at understøtte patienternes egne ressourcer i forløbet
  • Hjælper patienterne med at få italesat håb, mål og drømme og støtte til at komme derhen
Hvorfor skal du søge job hos os?

Vi glæder os til at få dig med i teamet, hvor du bliver del af en fagligt engageret og erfaren personalegruppe. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde og der er tid til relationsarbejde. Du vil opleve, at vi har et godt arbejdsmiljø og at der er en god atmosfære.

Du får et job med udfordringer og muligheder, og vi sørger selvfølgelig for at klæde dig godt på til jobbet. Derfor tilpasser vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring, ligesom du får tilknyttet en mentor.

Derudover tilbyder vi alle vores medarbejdere faglig udvikling i form af:

  • Obligatoriske kurser for nyansat i psykiatrien, Godt på vej i psykiatrien, konflikthåndtering
  • Løbende tilbud om psykofysisk træning og anden undervisning for personale og patienter
  • Kurser, temadage og uddannelse som fx Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi
  • Ugentligt supervision i afsnittet og udviklingsdage for hele afsnittet
Løn og ansættelsesvilkår

Vi ønsker, at du starter den 1. september eller 1. oktober 2026

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/ugentligt. Weekendvagter hver 2.eller 3. weekend. Ønsker du andet timetal så ring og hør hvilke muligheder der er.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ulla Dremstrup på telefon 24 63 48 43 eller komme forbi vores afsnit til en uforpligtende snak og få svar på spørgsmål eller bare få en fornemmelse af, hvem vi er.

Har vi vakt din interesse?

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden senest den 17.august 2026.

Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler til og med uge 35.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at læse din ansøgning!









Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling