WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
236

Frederiksberg Kommune

Pædagogmedhjælper søges til børnehave i Fryden

Frederiksberg

Der ligger en kæmpe vandpyt midt på stien.

Et barn stopper op.

Et andet hopper lige igennem.

Et tredje finder en pind og undersøger, hvor dyb den er.

Hvad gør du?

I Spirergruppen ved vi, at svaret ikke altid er: “Pas på.”

For naturen er vores læringsrum. Her er der plads til nysgerrighed, bevægelse, fantasi og undersøgelser. Her lærer børnene om verden, om hinanden og om sig selv.

Vi er ude – hver dag, hele året. Regn, blæst, frost eller solskin. Ikke fordi vi skal være det, men fordi vi oplever, at naturen giver børnene noget helt særligt. Den inviterer til leg, fordybelse, samarbejde, mod og masser af oplevelser, som ikke kan planlægges på forhånd.

Derfor leder vi efter en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være en betydningsfuld voksen i de ældste børnehavebørns hverdag.

Hos os er en pædagogmedhjælper ikke “ekstra hænder”. Du er den, der går forrest på stien, sætter ord på det, børnene opdager, hjælper dem med at løse konflikter, giver plads til deres idéer og skaber tryghed, når de udfordrer sig selv. Du er med til at skabe et fællesskab, hvor børn tør være nysgerrige, prøve sig frem og opleve, at de kan mere, end de selv troede.

Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at det er de voksnes ansvar at møde dem med nysgerrighed, nærvær og tydelighed. Vi arbejder med børnenes deltagelsesmuligheder, følger deres spor og ser naturen som et læringsrum, hvor leg, relationer og udvikling går hånd i hånd.

Vi leder efter dig, som…
  • har lyst til at være ude – hver dag og i al slags vejr.
  • trives med en aktiv hverdag, hvor kroppen er lige så meget i brug som hovedet.
  • tager ansvar og bidrager aktivt til både børnenes hverdag og det kollegiale fællesskab.
  • kan skabe trygge rammer, samtidig med at du giver børnene mod til at prøve nyt.
  • er nysgerrig på børnenes idéer og har lyst til at følge deres spor.
  • møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse, nærvær og godt humør.
  • har lyst til at udvikle dig og være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og bliver dygtigere sammen.
Hvem er vi?

Fryden er en integreret daginstitution med 77 børn i alderen 0-6 år fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Spirergruppen består af husets ældste børnehavebørn, som er på tur hver dag og bruger naturen som deres primære læringsrum.

Vi er ni pædagoger, ni pædagogmedhjælpere og en pædagogstuderende. Hos os er faglighed og arbejdsglæde tæt forbundet, og ledelsen er en aktiv del af hverdagen.

Vi tror på, at stærke børnefællesskaber starter med stærke voksenfællesskaber. Derfor prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og har et tæt kollegialt samarbejde. Samtidig er der plads til faglig sparring, grin i hverdagen og sociale arrangementer på tværs af huset.

Praktisk

Stillingen er på 37 timer med opstart slut august/start september.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder Kristina Schmidt på 28 98 06 28.

Måske går du uden om vandpytten. Måske hopper du i den. Det vigtigste er, at du har lyst til at være nysgerrig sammen med børnene.

Hvis det lyder som dig, glæder vi os til at høre fra dig.

De bedste hilsner

Alle os i Fryden


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

Se job

Frederiksberg Kommune

Pædagogmedhjælper søges til Frydens vuggestue

Frederiksberg

Der ligger en ske på legepladsen.

For et barn er det måske ikke en ske.

Den kan være en gravko.
En trommestik.
En tryllestav.
Eller begyndelsen på en leg, som ingen endnu ved, hvor den ender.

I Fryden ved vi, at netop de øjeblikke er betydningsfulde. Det er her, børn udforsker verden, udvikler relationer og oplever, at deres idéer bliver taget alvorligt.

Men en god dag i vuggestuen består af meget mere end leg.

Den består også af nærvær i garderoben, en rolig hånd ved frokostbordet, tryghed ved putningen, omsorg når noget er svært og voksne, der igen og igen møder børnene med varme, nysgerrighed og troen på, at alle børn gør det bedste, de kan.

Derfor leder vi efter en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være en betydningsfuld voksen i de yngste børns hverdag.

Hos os er en pædagogmedhjælper ikke “ekstra hænder”. Du er den, der møder barnet om morgenen, hjælper et barn ind i legen, synger den samme sang for tiende gang, skaber ro omkring måltidet, trøster, når noget er svært, og glæder dig over de små skridt, der gør en stor forskel. Du er med til at skabe den tryghed og de fællesskaber, som giver børn mod på at udforske verden.

Vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle vores legefaglige praksis. Det betyder, at vi ikke blot giver plads til leg – vi deltager i den, understøtter den og bruger den aktivt til at skabe stærke børnefællesskaber.

Vi leder efter dig, som…
  • har lyst til at være tæt på de yngste børn og ved, at tryghed skabes i hverdagens mange små øjeblikke.
  • har lyst til både at lege med hele kroppen, synge, læse, trøste, putte og være en aktiv del af dagens rutiner.
  • tager ansvar, ser hvad der skal gøres og bidrager til, at hverdagen fungerer.
  • møder børn, forældre og kollegaer med nærvær, nysgerrighed og anerkendelse.
  • har blik for både det enkelte barn og fællesskabet.
  • har lyst til at udvikle dig og indgå i et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og bliver dygtigere sammen.
Hvem er vi?

Fryden er en integreret daginstitution med 77 børn i alderen 0-6 år fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi holder til i en hyggelig villa på Frederiksberg tæt på Frederiksberg Have, Søndermarken og Zoo.

Vi er ni pædagoger, ni pædagogmedhjælpere og en pædagogstuderende. Hos os er faglighed og arbejdsglæde tæt forbundet, og ledelsen er en aktiv del af hverdagen.

Vi tror på, at stærke børnefællesskaber starter med stærke voksenfællesskaber. Derfor prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og har et tæt kollegialt samarbejde. Samtidig er der plads til faglig sparring, grin i hverdagen og sociale arrangementer på tværs af huset.

Praktisk
  • Stillingen er på 37 timer med opstart slut august / start september.
  • Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder Kristina Schmidt på 28 98 06 28.

Måske er skeen stadig bare en ske. Måske er den en gravko. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ved siden af barnet og finde ud af det sammen.

Hvis det lyder som dig, glæder vi os til at høre fra dig.

De bedste hilsner

Alle os i Fryden


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Brøndby Kommune

Medhjælper til børnehuset Silergård 1-9-2026

Brøndby

Medhjælper søges til Børnehuset Silergård – tiltrædelse 1. september 2026

Da vores dejlige børnehus skal modtage flere søde vuggestuebørn, søger vi en fast medhjælper. Stillingen er tilknyttet vuggestuen og bliver del af et team med fire andre medarbejdere. Du bliver flyver mellem to vuggestuestuer.

Om os

  • Vi er Børnehuset Silergård i Brøndby Strand, beliggende i et roligt villakvarter.

  • Vi har fem stuer: tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.

  • Vi har byens sødeste børn og en engageret, alsidig medarbejdergruppe, der glæder sig til at byde nye kolleger velkommen.

  • Vi arbejder målrettet med at skabe nye og bedre læringsmiljøer for børnene.

  • Vi styrker hver dag børnenes læring, trivsel og dannelse.

Om stillingen

  • Stillingsbetegnelse: Medhjælper (vuggestue)

  • Funktion: Flyver mellem to vuggestuegrupper

  • Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest derefter

Din profil

  • Du brænder for at skabe en god, tryg hverdag sammen med børnene.

  • Du er rolig, nærværende og anerkendende i samspillet med børn.

  • Du tager initiativ – både til praktiske opgaver og til leg, aktiviteter og pædagogiske forløb.

  • Du kan kommunikere respektfuldt og tydeligt med både børn, forældre og kolleger.

  • Du er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.

Vi tilbyder

  • En hverdag med en masse skønne børn.

  • En sød, imødekommende og hjælpsom personalegruppe.

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer.

  • Gode muligheder for at lære, udvikle sig og blive fagligt klædt på.

Sådan søger du

  • Send din ansøgning og dit CV via opslaget her.

  • Ansøgningsfrist: 7. august 2026.

  • Ansættelsessamtaler: uge 33.

  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Carina Buchholtz på 23 41 23 64.


 

Løn og ansættelsesvilkår: FOA

Du bliver ansat efter overenskomsten for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter mellem KL og FOA, hvor din løn fastsættes efter overenskomstens grundlønstrin samt grundlønstillæg og derudover – hvis relevant i forhold til stillingen og din erfaring og kompetencer – funktionsløn og kvalifikationsløn.
 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Indrykket:19/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Pædagogiske medarbejdere til KKFO'en på Sluseholmen Skole

København

Brænder du for fritidspædagogik, stærke relationer og for at skabe et fritidsliv, hvor børn trives, udvikler sig og har lyst til at være?
Så er du måske en af dem, vi leder efter.

Sluseholmen Skole og KKFO er en ung skole med store ambitioner. Skolen åbnede for syv år siden og vokser år for år. I dag har vi klassetrin til og med 7. klasse, og vi bygger fortsat skolen op indtil vi når cirka 850 elever fordelt på tre spor.

Hos os tager al pædagogik udgangspunkt i børnene. Vi tror på, at et godt fritidstilbud er meget mere end pasning – det er et sted, hvor børn får mulighed for at udforske interesser, indgå i fællesskaber, udvikle sig og opleve glæden ved en meningsfuld hverdag efter skoletid.

Fritidspædagogikken er vores omdrejningspunkt
I KKFO'en arbejder vi målrettet med at skabe et fritidsliv, hvor børnene har medbestemmelse, oplever nærværende voksne og får mulighed for at fordybe sig i aktiviteter, lege og fællesskaber. Vi tror på, at de stærkeste lærings- og udviklingsrum opstår gennem gode relationer. Derfor kommer relationsarbejdet altid først. Når børn føler sig set, hørt og anerkendt, tør de udfordre sig selv, indgå i nye fællesskaber og udvikle sig.

Vi tilbyder hver dag en bred vifte af værksteder, bevægelsesaktiviteter, kreative forløb og leg, og vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle vores fritidspædagogik endnu mere.

Vi søger kolleger, der

  • brænder for fritidspædagogik og børns deltagelse i stærke fællesskaber
  • har lyst til at tage initiativ og sætte egne idéer i spil
  • ser muligheder frem for begrænsninger og har mod på at udvikle nye aktiviteter
  • kan skabe trygge relationer til børn, forældre og kolleger
  • trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • har lyst til at være en del af et engageret personale, der hjælper hinanden og løfter i fællesskab
  • evt. er uddannet pædagog
Vi sætter stor pris på medarbejdere, der kommer med særlige interesser eller kompetencer – måske indenfor musik, idræt, udeliv, kreative værksteder, drama, natur eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge dine styrker til at skabe inspirerende fritidsfællesskaber for børnene.

Hos os får du
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi giver plads til idéer, eksperimenter og pædagogisk udvikling, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Du får mulighed for at sætte dit præg på en KKFO i udvikling, hvor fritidspædagogikken prioriteres højt, og hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for omkring 280 børn.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er fasansættelser på på 25 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Du får primær arbejdstid i tidsrummet kl. 12-17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Stefan Strøm Oskarsson på 24 97 21 67/D63B@kk.dk. Du kan også læse mere om os på Sluseholmen Skole og KKFO her.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 33 og 34.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Københavns Kommune

To pædagogmedhjælpere til Vanløse Børnegård – kom og leg med os

København

Har du lyst til at være med til at udvikle børns nysgerrighed på leg og læring, så er det lige dig, vi meget gerne vil have en ansøgning fra.
Vi søger to pædagogmedhjælpere – den ene stilling er i vores børnehave den anden stilling er i vores vuggestue.

Om Vanløse Børnegård
Vanløse Børnegård er en integreret 0-6-års institution med 100 børn fordelt på tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi har til huse i et dejligt stort toetagers hus, har gode legepladser og en indendørs sal. I vores baghave ligger Damhusengen og Damhussøen, som vi bruger året rundt.

Vanløse Børnegård er kendetegnet ved at være et dagtilbud af høj kvalitet, der arbejder efter samme mål, i en legende tilgang til læring. Sammen lægger vi grundstenene til et børneliv, hvor børn trives, dannes og udvikler sig i et tæt samarbejde med børnenes forældre.

Se mere i denne video om at være ansat i Vanløse Børnegård.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder struktureret med vores pædagogik og målrettet med den nye styrkede læreplan, vores ugeplan og læringsmål tager sit afsæt i læreplanstemaerne
  • et arbejdsmiljø, hvor vi gør meget ud af, at her skal være godt at være, hvor personalets trivsel har høj prioritet
  • et aktivt arbejdsliv, hvor udeliv, vandpytter, bål og opdagelse af kriblekrabledyr er højt prioriteret
  • et stærkt teamsamarbejde med stuemøder, afdelings- og personalemøder, som giver os de bedste forudsætninger for planlægning og skabe gode læringsmiljøer af høj pædagogisk kvalitet i børnehøjde
  • en arbejdsplads med mulighed for mentorordning samt udvikling og sparring i samarbejde med kolleger
  • at vi er aktivt deltagende og nærværende med både børn, forældre og kolleger
  • vi besidder empati og omsorg samt formår at skabe sammenhæng og mening gennem hele dagen
  • vi griner og skaber stemninger, som giver anledning til leg og læring
Vores mål er høj kvalitet i vores børnehus, så alle børn har et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på leg, trivsel, dannelse og læring.

Ansættelsesvilkår
De to pædagogmedhjælperstillinger er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 15. august 2026 eller før. Vanløse Børnegård har åbningstid kl. 06-17.00. Du skal kunne indgå i mødeskema i dette tidsrum, men vi er mange om at dække åbningstiden. Vores hus er i det skønneste område af Vanløse på Tyborøn Alle 57, tæt på det grønne og væk fra de store veje. Vi har fri parkering af bil og cykel. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

For yderligere information
Det vil ikke være muligt at komme på rundvisning, vi henviser til vores hjemmeside, hvor læreplan og pædagogisk tilsyn kan læses. Lonnie Christensen kan kontaktes på 23 63 88 76, mandag til fredag kl. 12-14.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Odense Kommune

Relationsstærk og samarbejdsorienteret pædagogmedhjælper til Yngste Børnemiljø på Tingkærskolen

Odense

Vi leder efter dig, der er nærværende, anerkendende og empatisk i din pædagogiske tilgang og har blik for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi har fra august 2026 en ledig stilling i vores Yngste Børnemiljø.

Vi kan tilbyde en fast stilling som pædagogmedhjælper på 37 timer om ugen. Du vil blive tilknyttet 0.-2. Årgang og løse opgaver i forbindelse med pædagogisk understøttelse af børn med brug for voksenstøtte.

Afhængigt af hvem du er, og hvilke kompetencer du kommer med, tilbyder du i løbet af ugen forskellige aktiviteter i skole- og SFO-tiden.

Arbejdstiden vil være placeret i tidsrummet kl. 6.30 - 16.45.

Om Tingkærskolen
Vi er en tosporet folkeskole, der er opdelt i 3 afdelinger, 0.-2., 3.-6. og 7.-9. årgang. Yngste Børnemiljø er placeret i Fraugde og Ældste Børnemiljø 3.-6. årgang samt Ungemiljøet 7.-9- årgang er placeret på afdeling Birkum.

Tingkærskolen udgøres af to matrikler, men vi har en fælles retning for skolen, som er kendetegnet ved et stærkt sammenhold, professionelle læringsfællesskaber og stærke læringsmiljøer. Tingkærskolen har 365 elever, 24 lærere og 8 pædagoger/pædagogmedhjælpere.

På Tingkærskolen er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi vil ikke alene have, at de klarer sig godt i fagene, men også se, at de har troen på sig selv, og at de finder plads og bidrager i fællesskabet. Vi har spændende læringsmiljøer, hvor der er en god atmosfære og et godt kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et Yngste Børnemiljø:

  • hvor det er rart at komme både som elev, forældre, personale og gæst
  • der oplever sig som en samlet helhed, og hvor der er fokus på anerkendelse blandt børn, personale og ledelse
  • hvor vi arbejder på at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn
  • hvor teamsamarbejdet mellem pædagoger, medhjælpere og lærere vægtes højt, og hvor der er blik for ressourcer og muligheder
  • hvor pædagoger og medhjælpere udbyder understøttende aktiviteter, og hvor der altid er planlagte aktiviteter I SFO'en - hvor kvalitet og nærvær i tiden med børnene prioriteres
  • hvor medarbejderne systematisk involverer familierne som medskabere af læring, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever
Om dig
Du:

  • Trives i arbejdet i skolens yngste klasser
  • Tænker kreativt om undervisning, leg og læring med inddragelse af børnene i både praktiske opgaver og i planlægning af aktiviteter
  • Igangsætter udviklende aktiviteter, der fanger eller udspringer af børnenes interesser
  • Ser udviklingen i børnene, frem for at fastholde dem i det, de ikke kan
  • Har engagement og overblik
  • Skaber positive relationer og sætter grænser og mål
  • Ønsker at arbejde med Low Arousal og være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn.
Vi forventer, at du:

  • er robust og stærk i det relationelle
  • er indstillet på at arbejde med børn i udsatte positioner
  • er tydelig, positiv og anerkendende i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • indgår i et tæt og modigt professionelt samarbejde med dine kolleger om den pædagogiske praksis
  • har en god energi og involverer dig i de faglige fællesskaber
Du kan læse mere om skolens værdier m.m. på Tingkærskolens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Lønniveau omkring kr. 25.827 + evt. pension. Lønniveauet er ikke et løntilbud.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information. Henvendelse kan ske til souschef Malene Hedemand på tlf. 53 63 38 26 eller skoleleder Viv Ter-Borch på tlf. 23 62 72 15.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. august 2026. Samtaler afholdes snarest derefter.



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Odense Kommune

Relationsstærk og samarbejdsorienteret pædagogmedhjælper til Yngste Børnemiljø på Tingkærskolen

Odense

Vi leder efter dig, der er nærværende, anerkendende og empatisk i din pædagogiske tilgang og har blik for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi har fra august 2026 en ledig stilling i vores Yngste Børnemiljø.

Vi kan tilbyde en fast stilling som pædagogmedhjælper på 37 timer om ugen. Du vil blive tilknyttet 0.-2. Årgang og løse opgaver i forbindelse med pædagogisk understøttelse af børn med brug for voksenstøtte.

Afhængigt af hvem du er, og hvilke kompetencer du kommer med, tilbyder du i løbet af ugen forskellige aktiviteter i skole- og SFO-tiden.

Arbejdstiden vil være placeret i tidsrummet kl. 6.30 - 16.45.

Om Tingkærskolen
Vi er en tosporet folkeskole, der er opdelt i 3 afdelinger, 0.-2., 3.-6. og 7.-9. årgang. Yngste Børnemiljø er placeret i Fraugde og Ældste Børnemiljø 3.-6. årgang samt Ungemiljøet 7.-9- årgang er placeret på afdeling Birkum.

Tingkærskolen udgøres af to matrikler, men vi har en fælles retning for skolen, som er kendetegnet ved et stærkt sammenhold, professionelle læringsfællesskaber og stærke læringsmiljøer. Tingkærskolen har 365 elever, 24 lærere og 8 pædagoger/pædagogmedhjælpere.

På Tingkærskolen er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi vil ikke alene have, at de klarer sig godt i fagene, men også se, at de har troen på sig selv, og at de finder plads og bidrager i fællesskabet. Vi har spændende læringsmiljøer, hvor der er en god atmosfære og et godt kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et Yngste Børnemiljø:

  • hvor det er rart at komme både som elev, forældre, personale og gæst
  • der oplever sig som en samlet helhed, og hvor der er fokus på anerkendelse blandt børn, personale og ledelse
  • hvor vi arbejder på at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn
  • hvor teamsamarbejdet mellem pædagoger, medhjælpere og lærere vægtes højt, og hvor der er blik for ressourcer og muligheder
  • hvor pædagoger og medhjælpere udbyder understøttende aktiviteter, og hvor der altid er planlagte aktiviteter I SFO'en - hvor kvalitet og nærvær i tiden med børnene prioriteres
  • hvor medarbejderne systematisk involverer familierne som medskabere af læring, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever
Om dig
Du:

  • Trives i arbejdet i skolens yngste klasser
  • Tænker kreativt om undervisning, leg og læring med inddragelse af børnene i både praktiske opgaver og i planlægning af aktiviteter
  • Igangsætter udviklende aktiviteter, der fanger eller udspringer af børnenes interesser
  • Ser udviklingen i børnene, frem for at fastholde dem i det, de ikke kan
  • Har engagement og overblik
  • Skaber positive relationer og sætter grænser og mål
  • Ønsker at arbejde med Low Arousal og være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn.
Vi forventer, at du:

  • er robust og stærk i det relationelle
  • er indstillet på at arbejde med børn i udsatte positioner
  • er tydelig, positiv og anerkendende i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • indgår i et tæt og modigt professionelt samarbejde med dine kolleger om den pædagogiske praksis
  • har en god energi og involverer dig i de faglige fællesskaber
Du kan læse mere om skolens værdier m.m. på Tingkærskolens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Lønniveau omkring kr. 25.827 + evt. pension. Lønniveauet er ikke et løntilbud.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information. Henvendelse kan ske til souschef Malene Hedemand på tlf. 53 63 38 26 eller skoleleder Viv Ter-Borch på tlf. 23 62 72 15.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. august 2026. Samtaler afholdes snarest derefter.



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Rudersdal Kommune

pædagogisk vikar til Bofællesskab i Center for Handicap Bo og Beskæftigelse

Rudersdal

Om jobbet

Bofællesskabet Biskop Svanes vej søger en pædagogisk timelønnet vikar i botilbud for borgere med kognitive udfordringer. Vi kan ikke garantere faste timer. Du er timelønnet.

Du er afløser ved de faste medarbejderes fravær.

Din profil

Vi ser gerne du erfaringer inden for området. Det er en stor fordel fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst og mod på at arbejde med borgere som har kognitive udfordringer, ligesom du skal kunne varetage personlig pleje hos borgere. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, sætte grænser , træffe beslutninger og være fleksibel overfor alle arbejdsopgaver. Du skal kunne dokumentere på pædagogiske delmål. Du kan være studerende, efterlønner eller du kan arbejde inden for det /pædagogiske/sundhedsfaglige felt. Vi skal nok lære dig op i arbejdsopgaverne. Du tilbydes medicinkursus.

Derfor skal du vælge os

Du vil som udgangspunkt ikke skulle være alene på job, der vil oftest være en kollega til stede. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 07.30-20.00 alle ugens dage. Vagterne er typisk fx fra 0730-13.00 eller 14.00-20.00. I weekend og helligdage dog ofte 11 timers vagter.De kan dog deles.


Om os

Botilbuddet Biskop Svanes vej 63 er et tilbud for 13 skønne borgere i alderen 30+ alle med kognitive udfordringer, primært udviklingshæmning. Borgerne bor i egen lejlighed og har behov for pædagogisk og sundhedsfaglig støtte for at mestre en hverdag. Alle borgere spiser sammen i fællesstuen, ligesom alle hjælper med ganske almindelige dagligdags opgaver. Alt hvad borgere kan mestre selv, støttes og udvikles de i. Vi prioriterer at borgerne har en dagligdag hvor glæde, motion og velvære er i højsædet. Vi går ture eller cykler i nærområdet.. Vi har bil til rådighed.

Botilbuddet er beliggende i Rude skov og er organiseret under Center for Handicap Bo og beskæftigelse

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

på grund af ferieafvikling henvender vi os midt i august


Samtaler: Der afholdes løbende samtaler.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

Se job

Odense Kommune

Pædagogmedhjælper og vikarer til Nørrebjergskolen

Odense

Har du lyst til at gøre en forskel for børn med særlige behov? Er du empatisk, nærværende, fleksibel og klar til at indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab? Vil du være en del af en engageret og udviklingsorienteret specialskole? Så har vi jobbet til dig.

Om jobbet
Nørrebjergskolen søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentlig med tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en fast stilling samt evt. andre vikariater på skolen og tilkaldevikar-positioner.

Om os
Nørrebjergskolen er en kommunal specialskole for elever med særlige behov. Vi tilbyder specialundervisning til børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 6 - 17 år. Elevtallet er næste skoleår på ca. 150 elever. Der er ansat lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere. Skoledagen er i tidsrummet kl. 8.30-15.00, og der er pasning på skolen i tidsrummet kl. 7.00-16.00 på skole- og skolefridage.

Der er stor spredning i elevernes funktionsniveau, der generelt ligger på førskoleniveau. Nogle af eleverne har desuden fysiske handicaps og en del har multiple funktionsnedsættelser. Dette stiller store krav til empati, omstillingsevne og nærvær, ligesom der naturligt indgår pleje- og omsorgsarbejde såsom bleskift. Praktiske opgaver i klassen er desuden en integreret del af pædagogmedhjælpernes opgaver.

Nørrebjergskolen er en heldagsskole hvilket betyder, at lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen. Desuden er der pasningstilbud morgen, eftermiddag og i skoleferier.

Om dig
Vi ønsker at ansætte pædagogmedhjælpere, der:

  • Har interesse for at arbejde med børn med særlige behov
  • Kan organisere, strukturere og guide eleverne, så de trives og lærer mest muligt
  • Er åben og fleksibel, har smil på læben og godt humør
  • Har vilje og evne til at skabe et godt samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige personale
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper Har lyst til at arbejde med elever, der kræver nærvær, pleje og omsorg
Vi tilbyder

  • Et specialfagligt miljø, hvor elevens læring og trivsel er i centrum for skolens medarbejdere
  • En engageret medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, fysio-/ergoterapeuter og psykolog og sygeplejerske m.fl.
  • En dejlig skole med nogle fantastiske rammer
  • Job på en dynamisk, udviklingsorienteret skole, hvor ansvar og medindflydelse er nøgleord
  • Et job med spændende faglige, pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
  • Nogle dejlige børn og engagerede kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. Stillingen aflønnes afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 23.875 til 26.900 kr. og for tilkaldevikarer en timeløn på 172,17 kr. Pension ydes i henhold til overenskomsten.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås på Nørrebjergskolens hjemmeside eller ved henvendelse til afdelingsleder Trine Nordborg-Damgaard på tlf. 63 75 18 00, norrebjergskolen@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 5. august 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 33-34 2026 på Nørrebjergskolen, Nørrebjergvej 7, 5220 Odense SØ.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Vil du skabe små magiske fællesskaber for børn på Nørrebro? Bliv pædagogmedhjælper i Cismofytten (barselsvikariat)

København

Brænder du for at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for børn i vuggestuealderen? Trives du i et fagligt stærkt fællesskab med fokus på samarbejde, refleksion og nysgerrighed? Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper i et barselsvikariat i Cismofytten.

Barnet i centrum
I Cismofytten tager vi altid udgangspunkt i børnenes behov. Vi organiserer os derfor dynamisk og prioriterer tid til faglig refleksion, sparring og feedback.

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue, som har lyst til at blive en del af et udviklende børne- og voksenmiljø.

Du bliver tilknyttet en vuggestuegruppe og får en vigtig rolle i hverdagen sammen med gruppens pædagoger. Sammen skaber I tryghed, nærvær og gode rammer for børnenes leg, læring og udvikling.

Dine arbejdsopgaver
Som pædagogmedhjælper i Cismofytten skal du blandt andet

  • understøtte den pædagogiske hverdag gennem leg, aktiviteter og nærvær med børnene
  • bidrage til at skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer
  • deltage aktivt i hverdagens rutiner som måltider, garderobesituationer og overgange
  • samarbejde tæt med pædagoger og øvrige kolleger om børnenes trivsel og udvikling
  • deltage i team- og personalemøder samt bidrage med observationer og perspektiver fra hverdagen
  • være fleksibel og hjælpe til, hvor der er behov i huset
Hvem er du?
Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • er en tydelig, ansvarlig og nærværende voksen i børnenes hverdag
  • trives med at samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • er nysgerrig på børns udvikling og motiveret for at lære og udvikle sig
  • har lyst til at skabe legende, udforskende og udviklende læringsmiljøer
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med udsatte børn og familier i en mangfoldig institution
  • møder børn, forældre og kolleger med respekt, engagement og omsorg
Hvem er vi?
Cismofytten er en integreret 0-6 års institution beliggende ved Nørrebros Runddel. Her bliver du en del af en varm, engageret og omsorgsfuld personalegruppe med både erfarne og nye kolleger.

Vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament med fokus på

  • tryghedscirklen og den professionelle relation mellem barn og voksen
  • rutinepædagogik og tydelige dagsstrukturer, der skaber ro, forudsigelighed og fordybelse
  • et stærkt arbejdsfællesskab præget af høj faglighed, samarbejde og en aktiv feedbackkultur
  • små fællesskaber, hvor nærvær og relationer understøtter børns trivsel, læring og udvikling
På vores skemalagte teammøder har vi fokus på sparring, refleksion og fælles udvikling af den pædagogiske praksis.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026. Vikariatet forventes at løbe frem til den 31. august 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Cismofytten er en del af Klynge Nørrebro Nord E, som er en røgfri klynge.

Ydeligere oplysninger
Vi holder lukket i uge 29, 30 og 31 og kan derfor ikke træffes hurtigt, men henviser i stedet til vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om Cismofytten.

Hvis der skulle være noget, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sara Trantel Glad på 24 75 85 57.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026
Vi afholder samtaler den 6. og 7. august 2026.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Pages

Valgt stilling