Ansgarkirkens Menighedsråd
Høje-Taastrup
Kirketjener til aktiv kirke i Hedehusene, med mulighed for at lave PR
En stilling som kirketjener er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 20 timer pr. uge ved Hedehusene Kirke.
Åbenhed, glæde og diakoni er 3 kernebegreber for Hedehusene Kirke. Vi er en dynamisk arbejdsplads med 10 ansatte og 3 præster, som alle medvirker aktivt til kirkens vigtigste opgave – nemlig at forkynde kristendommen.
Vi er en aktiv kirke med en lang række af forskellige typer gudstjenester, arrangementer, koncerter, foredrag, babysalmesang, kor, sorggruppe med mere. Vi har desuden et rigt menighedsliv, og til tider kan der være travlt, men det opvejes af et godt arbejdsmiljø, hvor man løfter i flok.
Blandt de ansatte er der konsensus om, at man samarbejder og hjælper hinanden - også på tværs af faggrupper.
Kirketjeneropgaven varetages af to ansatte. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være placeret alle ugens dage med fast fridag om mandagen, og der vil være kirketjeneste ved halvdelen af gudstjenester om søndagen samt helligdage. Man må forvente at skulle dække ind ved kollegaens ferie og kurser.
Som kirketjener er man ofte det første ansigt, som menigheden møder, og man skal derfor kunne møde enhver, der kommer, med venlighed og omsorg. Samtidig er store dele af kirketjenerens opgave af en lavpraktisk karakter, hvilket man også skal kunne finde sig til rette i.
Kirketjenerens opgaver er:
- At forberede og deltage i gudstjeneste og kirkelige handlinger (klargøring og oprydning/rengøring af kirken, medvirken under nadveruddeling, håndtere kiste og katafalk, klargøre kirkekaffe)
- At have kontakten til rengøring.
- At klargøre samt rydde op efter diverse aktiviteter og arrangementer.
- At forberede servering ved møder, undervisning og aktiviteter samt assistance ved arrangementer
- At holde opsyn med kirkens tekniske installationer og tilkalde håndværkere om nødvendigt.
- At foretage indkøb.
Vi forventer, at du:
- Har en interesse og forståelse for kirkens arbejde.
- Både kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med primært den anden kirketjener.
- Er praktisk anlagt og med hænderne skruet godt på.
- Er tryg ved at skulle arbejde med mennesker i sårbare situationer.
- Er sød og imødekommende overfor menigheden, de frivillige og menighedsrådet.
- Er omstillingsparat og dygtig til at håndtere uforudsete ting.
- Er bruger IT og har kendskab til kalendersystem.
- Har god forståelse for IT og AV-udstyr
- Er fortrolig med kirkelige aktiviteter, gudstjenester og kirkelige handlinger
- Arbejder selvstændigt og struktureret og kan tage ansvar for egne arbejdsopgaver.
- Har overblik, kan planlægge og er robust.
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og en teamspiller.
- Har forståelse for, at der forekommer aftenarbejde.
PR
Vi kan tilbyde dig ekstra 5 timer til at udarbejde PR for kirken.
PR-opgaver består af:
- At har ansvaret for kirkens sociale medier, lave opslag og svare på henvendelser mv.
- At sættet plakater op i byen. Design og tryk af plakater, er i tæt samarbejde med en kollega.
- At have ansvar for kirkens hjemmeside, billeder, tekster, nyheder mv.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med at lave PR arbejde
- Er fortrolig med brugen af sociale medier.
- Kan skrive og formulere dig på korrekt dansk.
Der vil være oplæring fra tidligere PR medarbejder. Skriv TYDLIGT i ansøgning om du er interesseret i de 5 timers PR, samt hvilke kvalifikationer du har for dette.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Jævnfør cirkulære om organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver. Cirkulæret: Cirkulære om organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver (retsinformation.dk).
Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner). Hertil kommer et OK tillæg på 1.270,87 kr. (nutidskroner) pr. år.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (37).
Aftale om indplacering i lønniveauet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Hvis den ansatte i stillingen ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal denne gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen. Der er prøvetid på 3 måneder, og der indhentes børneattest og reference.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 13. august 2026 på mail: 9083fortrolig@sogn.dk og ansættelsessamtaler afholdes i uge 33 og 34.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Tine Hvidberg Pedersen Tlf. 51748298 eller på mail tihp@km.dk
Hedehusene Kirke
Hovedgaden 369
2640 Hedehusene
Indrykket:28/07/2026
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Refmosegård Børnehus søger en pædagogmedhjælper og en barselsvikar
I Refmosegård børnehus kan du finde
I Refmosegård børnehus er vores mission at skabe det bedste børnehaveliv
Vi er i Refmosegård børnehus optaget af nærværende pædagogik tæt på børnenes leg. Vi værdsætter det tematiske arbejde, hvor vi sammen med børnene er undersøgende og nysgerrige på de forskellige temaer over lang tid. Vi vender og drejer det vi bliver optaget af og elsker at fordybe os.
Meget af vores pædagogiske hverdag foregår udendørs, hvor vi gerne bruger vores omkringliggende områder til at blive klogere på naturen. Vi ser det som en naturlighed at vi bruger uderummet som læringsrum. Derfor er det vigtigt at du kan se dig selv, være aktivt deltagende i vores nysgerrighed på naturen sammen med børnene og har lyst til at lave naturpædagogik hele året.
Vi er en ren børnehave, som har fornøjelsen af 100 børnehavebørn. Vi har to super hyggelige huse og ligger midt i dejlige Fløng. Vores mindste hus ligger på Magnoliavej og er normeret til 40 børnehavebørn. Det største hus ligger på Møllevej og er normeret til 60 børn. På trods af den fysiske opdeling ser vi os som én personalegruppe der sammen skaber pædagogik af høj kvalitet og udvikler vores to huse i fælles retning.
Vi er en stabil personalegruppe med en god fordeling af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere som er organiseret i stuer med 20 børn og 3 voksne.
Stillingen er på en velfungerende stue i vores mindste hus med en rigtig god grundstruktur og du vil i samarbejde med pædagoger og andre medhjælpere have ansvaret for at sikre det høje niveau og kontinuerligt udvikle pædagogikken så den passer til børnegruppen.
Kompetencer vi vil elske du kan spejle dig i
Vi er meget optaget af barnets sproglige udvikling, og prioriterer uddannelsen af personalet. Derfor kan du forvente at blive sendt på uddannelse i sprogarbejdet indenfor dit første år.
Vi mener at barnets leg har en kæmpe værdi, og at den voksnes rolle i denne er lige så værdifuld. Vi er optaget af triangulering og vores position som voksne ind i børnenes legerelationer. Det er en forventning du vil støtte op om dette og kan se værdien af pædagoger der leger med i børnenes leg.
Legen er for os et redskab hvor vi sammen med børnene kan udforske følelser og sociale spilleregler, og herigennem understøtte deres følelsesmæssige og sociale udvikling.
I Høje Taastrup arbejdes der aktivt med inklusion i dagtilbuddene. Og ikke alle børn passer nødvendigvis ind i de eksisterende rammer. Derfor kræver arbejdet hos os at du er villig til at kigge på egen pædagogisk praksis og i samarbejde med dine teamkollegaer tilrettelægge en hverdag der er udviklende for alle, uanset udgangspunktet.
Refmosegård børnehus er en del af Selvejerområdet Diamanten, som består af 5 andre institutioner spredt udover kommunen.
Yderligere oplysninger
Jobbet er en pædagogmedhjælperstilling 37 timer om ugen. Tiltrædelse er fra d. 1.9.26 eller snarest derefter.
Der udbydes også et barselsvikariat, som forventeligt løber frem til sommeren 2027
Ansøgningsfristen er torsdag d. 14.8.2026
Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Interesseret? Så spørg endelig
Du har sikkert mange spørgsmål til jobbet, miljøet med mere og dem vi vil meget gerne svare på. Du kan ringe til pædagogisk leder Anders på 23 83 49 52.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Refmosegård børnehus
Indrykket:28/07/2026
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Brænder du for det nærværende omsorgsarbejde med børn? Har du en positiv og anerkendende tilgang og vil du være en del af en dejlig arbejdsplads,
- så er det måske lige dig vi søger.
Daginstitutionen Grønhøj søger en pædagog i vores børnehave. Stillingen er til besættelse 1/9-2026 eller 1/10-2026.
Daginstitutionen Grønhøj er en lille daginstitution med ca. 56 børn fordelt på 3 grupper beliggende Mølleholmen 1 i Taastrup
Vi er en del af selvejerområdet Diamanten, der består af i alt 6 dagtilbud med fælles bestyrelse og netværk på tværs af institutionerne.
Vores pædagogiske tilgang
I Grønhøj tager vi afsæt i den nære relation, den trygge tilknytning og det anerkendende samspil mellem børnene og de voksne, og vi er altid optaget i barnets perspektiv.
Vi har et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og rykker sammen omkring det enkelte barns trivsel og udvikling.
Vi synes, at daginstitutionslivet er fantastisk
Vi synes det er sjovt at gå på arbejde og vi tager vores pædagogiske praksis alvorligt og er bevidste om, at relationen mellem barnet og den voksne altid er vores ansvar.
Vi har høje ambitioner på børnenes vegne og møder dem med positive forventninger.
Vi ønsker os en kollega
der brænder for det pædagogiske arbejde med de mindste og kan kende sig selv i vores pædagogiske tilgang. Vi håber du kan tage medansvar for hverdagens struktur og være medskaber af et godt læringsmiljø for alle børn og forstår at sætte pædagogiske mål og retning for hverdagens aktiviteter og rutiner.
Vi har brug for, at du er god til at formulere dig at du kan arbejde struktureret og vil tage aktivt del i vores pædagogiske drøftelser og planlægning, ligesom du har et roligt overblik.
Er du interesseret, - så kontakt os endelig
Du er velkommen til at besøge os efter aftale. Du kan kontakte institutionen på tel. 43 35 33 70 eller til leder Anne Nielsen på tel. 21202429.
Ansøgningsfrist er d. 12.8.26. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler
.
Indrykket:27/07/2026
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Er du pædagog med hjertet på rette sted, og har du et stærkt fagligt kompas samt lyst til at gøre en forskel for de yngste børn? Tror du på, at omsorg, relationer og organisering er fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos os er de 1000 første dage noget særligtI vores vuggestue arbejder vi ud fra viden om, hvor afgørende de første leveår er for barnets udvikling. Vi tror på, at høj kvalitet i hverdagen skabes gennem nærværende voksne, stærke relationer og tydelige læringsmiljøer.
Vi arbejder med NEST-inspirerede principper, hvor organisering, forudsigelighed og deltagelsesmuligheder skaber gode betingelser for alle børn. Vi er godt i gang med at dygtiggøre os på Nest og har allerede nu planlagt en pædagogisk dag kun med fokus på at nørde Nest.
Men allervigtigst er, at omsorg ikke er noget, vi gør ved siden af det pædagogiske arbejde – det er selve fundamentet.
En arbejdsplads med faglighed, humor og udviklingVi ved, at god pædagogik skabes i fællesskab. Derfor investerer vi i både faglig udvikling og stærke arbejdsfællesskaber.
Hos os får du:
Vi tror på, at medarbejdere udvikler sig bedst, når de både udfordres og understøttes. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe en kultur, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger dig, somVores vuggestue er en del af Læringshuset i Nærheden, et moderne og nybygget hus, hvor dagtilbud, skole, SFO og klub er samlet under ét tag. Her er fællesskabet omkring børn og unges udvikling tænkt ind fra starten, og de fysiske rammer understøtter vores ambition om at skabe stærke lærings- og udviklingsmiljøer.
Som pædagog i vuggestuen bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs af professioner og aldersgrupper. Det giver unikke muligheder for sparring, videndeling og udvikling af praksis, samtidig med at vi skaber trygge overgange gennem barnets opvækst.
Læringshuset er bygget med fremtiden for øje. De lyse og inspirerende rammer giver plads til både fordybelse, leg, bevægelse og fællesskab, og vi arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor børn, familier og medarbejdere oplever sig som en del af noget større.
At blive ansat I Læringshuset er et job, hvor du bliver en del af en ambitiøs organisation med blik for fremtiden. Her får du mulighed for at præge udviklingen af pædagogisk praksis og være med til at skabe et stærkt lærings- og omsorgsmiljø for børnene i Høje-Taastrup Kommune.
Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børns første 1000 dage og samtidig udvikle fremtidens dagtilbud? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men andet kan aftales.
Kontakt pædagogisk leder Rikke Tidselholdt Nielsen på 20435188, hvis du gerne vil høre mere eller booke tid til at komme forbi og se vores hus.
Grundet ferie I uge 31-32-33 kan du også kontakte pædagogisk leder af børnehaven Annitta Bennekow på tlf 29251051 så viser hun også gerne rundt
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Stillingen ønskes besat 1 oktober.
Der holdes ansættelsessamtaler torsdag og fredag i uge 35.
Indrykket:27/07/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Er et hus i udvikling, inspirerende læringsmiljøer, gode fællesskaber, glade børn og dygtige kollegaer, noget der tiltaler dig, så send gerne en ansøgning.
Vi søgere flere medarbejdere, både pædagoger, PAU og barselsvikar.
Du får en vigtig rolle i huset, hvor du skal være med til at give børnene et godt fundament til deres videre færd i livet. Det gør vi sammen ved at skabe et trygt lærende miljø med store udfoldelsesmuligheder, hvor det enkelte barn bliver mødt af nærværende, engagerede og imødekommende voksne. Vores arbejde er foranderligt og fleksibelt, da vi skaber den struktur i hverdagen, som skal til for at alle børn bliver en del af fællesskabet.
Hos os får du:
Du bliver en del af en personalegruppe, der tænker faglighed ind i hverdagens aktiviteter, der griber hinandens bolde og dyrker den gode kommunikation. Som ny pædagog/PAU/barselsvikar hos os, bliver du en vigtig del af opbygningen af et nyt pædagogisk fundament, hvor du sammen med dine kollegaer, skal skabe trygge rammer, gode rutiner og et stærkt pædagogisk miljø for alle børn. Samtidig bliver du en del af en personalegruppe hvor arbejdsmiljøet har stort fokus. Derudover ligger vi stor vægt på et godt forældresamarbejde.
Læringshuset er et hus der rummer skole, SFO, klub og dagtilbud. Vores dagtilbud er en integreret institution. Som består af 4 snart 5 børnehavegrupper og 5 vuggestuegrupper.
Børnehaven har det næste halve år, lokation på Havtornevej 3. Dette er ca. 5 min. gang fra Læringshuset. Havtornen er en helt nybygget institution, hvor vi låner lokaler. Dette sker grundet etablering af den 5 børnehavegruppe i Læringshuset. Så snart byggeriet er færdigt flytter vi tilbage. I mellem tiden skal du være med til at få stabiliseret vores pædagogiske fundament og skabt en kultur hvor det gode børnesyn bliver altoverskyggende; så dette fundament er det bærende når vi rykker tilbage til Læringshuset.
Derudover ser vi gerne, at du:
Du får synlig og nærværende ledelse med en åben dør, der støtter og bakker op om de projekter og aktiviteter, der bliver igangsat i dagligdagen. Personalet bliver løbende opdateret, inddraget og lyttet til.
Praktiske informationer
Stillingerne er på 37 timer om ugen og ønskes besat d. 1. september 2026. Eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er den 16. august 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 34.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Ring endelig til pædagogisk leder Annitta Bennekow på 29 25 10 51 og lav en aftale om besøg eller hør mere om jobbet.
Mens du venter, kan du læse mere om voreshttps://www.htk.dk/Dagtilbud-og-skole/Dagtilbud/Paedagogik-laering-og-udvikling/Paedagogmedhjaelper pædagogik i Høje-Taastrup Kommune på vores hjemmeside. Du kan også se en video om introduktionsforløbet for nye pædagoger her.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Indrykket:27/07/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Vil du være en del af et hus, hvor leg, kultur og fællesskab er en naturlig del af hverdagen?
I Børne- og Kulturhusets dagtilbud søger vi en pædagog eller PAU, der har lyst til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og være med til at forme et inspirerende læringsmiljø, hvor børn kan trives, udvikle sig og opleve magiske øjeblikke i børnehøjde.
Et hus med særlige muligheder
I Børne- og Kulturhuset er dagtilbud skole og kulturskoler samarbejdspartnere og samlet under samme tag. Her er musik, drama, kunst og kreative processer ikke noget, vi gør en gang imellem – det er en del af hverdagen.
Vi samarbejder blandt andet med Danmarks Underholdningsorkester samt musik-, billed- og dramaskolen. Det giver børn og voksne unikke muligheder for at skabe, udforske og lære sammen.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab med Nest som fælles fundament. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og at det er vores ansvar som professionelle at skabe rammer, hvor alle børn kan lykkes.
Vi prioriterer faglig sparring, tæt kollegastøtte og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og lykkes sammen.
Du får:
Vi søger dig, der
Måske elsker du at synge, bygge, fortælle historier, skabe kreative projekter eller undersøge verden sammen med børn. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel og være en aktiv medskaber af vores fællesskab.
Praktisk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en sms til Rikkelykke Søndergaard på 40 47 98 12 (fra mandag den 3. august 2026) eller Marina Geralis på 20 25 67 66 (fra mandag den 10. august 2026), så ringer vi tilbage.
Ansøgningsfrist lørdag den 15. august 2026.
Samtaler holdes løbende i uge 33 og starten af uge 34.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:24/07/2026
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
35 nullerbasser leder efter pædagogen, der har fantasi, et varmt hjerte, smil i øjnene og i stemmen når hun/han sammen med dem sætter rammen for en tryg og udviklende hverdag i vuggestuen.
Der er plads til grin og gråd, anstrengelser og begejstring når nye mål nås. Vi klapper i hænderne og glædes over hverdagens små sejre og vidundere. Vi deler det med forældrene – for det er deres guldklumper det handler om.
Er du pædagog og har lyst til et fantastisk arbejdsfællesskab, hvor vi sætter en ære i det gode samarbejde og har øje for hinandens styrker og kompetencer, så skal du komme forbi og mærke stemningen og den positive energi, der er i vores skønne lille vuggestue i Fløng.
Hos os brænder vi for:
Det håber vi også at DU brænder for. Børn og kollegaer vil elske hvis du brænder for enten musik, natur, idræt eller noget andet, - noget som du har lyst til at bringe med dig til vores vuggestue og tør sætte i spil.
Hos os bliver du en del af:
Fakta:
Har du lyst til at blive en del af vores dejlige arbejdsplads & børnenes udviklings-arena? Det håber vi, og vi glæder os til at læse DIN spændende ansøgning. Du er meget velkommen til at få en uforpligtende rundvisning og mærke energien og stemningen i huset, inden du sender din ansøgning.
Det praktiske:
Stillingen er fra 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Vores åbningstid er man-torsdag kl. 6.30-17, fredag 6.30-16.30. Det forventes, at du kan arbejde i hele åbningstiden.
Vi er en del af det selvejende område Diamanten, som består af 6 daginstitutioner i Høje Tåstrup kommune.
Du kan læse meget mere om os på vuggestuenrefmosegaard.htk.dk
Kontakt pædagogisk leder Susanne Alveen Schmidt på 24 26 83 98 for en rundvisning eller hvis du har nogle spørgsmål.
Vedr. Løn:
Der er en overenskomstmæssig startløn grundløn 26 + 14.682 kr. årligt (31.03.00).
Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 33.758,- kr. pr. mdr. plus pension.
Ansøgningsfrist 19. august. 2026. Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Indrykket:21/07/2026
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Kom og bliv en del af et ambitiøst og velfungerende fremskudt team med erfarne og engagerede børne- og ungerådgivere, hvor det mest forebyggende, nærværende og tillidsskabende arbejde sker, derude hvor skoler, dagtilbud, børn og familier færdes i hverdagen.
Din hverdag i et stærkt fremskudt team
Som fremskudt børne- og ungerådgiver bliver du en del af et specialiseret team på i alt syv socialrådgiveruddannede kolleger, som dækker alle de kommunale skoler og dagtilbud i kommunen. Stillingen er oprettet i forbindelse med en politisk opnormering, og du får derfor mulighed for at præge udviklingen – særligt i vores indsats i dagtilbuddene, hvor vores målsætning er at arbejde så forebyggende som muligt med fokus på helt tidlige og værdifulde tværfaglige indsatser på almenområdet.
Teamet du bliver en del af
Teamet er forankret i Familieafdelingen under Familie- og Dagtilbudscenteret (FDC) og arbejder tæt sammen med både myndighedsrådgivere og øvrige fagpersoner på tværs af kommunen. I teamet vægter vi faglighed højt og sætter pris på hinandens forskellige kompetencer, som vi oplever styrker kvaliteten i vores opgaveløsning.
Familieafdelingen er, udover teamet af fremskudte rådgivere, inddelt i to hoveddistrikter samt Specialrådgivningen og et Anbringelsesteam. Hertil kommer et samlet modtagelsesteam, der er under opbygning, som samles under samme ledelse med de fremskudte. Overstående giver et billede af, hvor tværfagligt en fremskudt rådgiver skal arbejde i hverdagen både helt derude, hvor livet leves og samtidig i en politisk organisation og rammer i en familieafdeling.
Vi anvender DUBU og arbejder med ICS samt elementer fra Signs of Safety (SOS).
Vi kan bl.a. tilbyde dig:
En central rolle i en kommune, der investerer i tidlig indsats og forebyggelse
Et fagligt stærkt team, hvor vi spiller hinanden gode og deler viden
Mulighed for at præge og udvikle indsatsen i dagtilbud – et område i vækst
Grundig introduktion og mentorordning tilpasset din erfaring
Ekstern supervision og løbende faglig sparring, både i teamet og med ledelsen
Fleksibilitet i planlægningen af din arbejdsdag og varierede arbejdssteder – med base på kommunens nyere rådhus
En hverdag med plads til faglig fordybelse og særligt faglig udvikling i en kreativ og fællesskabssøgende hverdag
Hvem er du – og hvad bliver vigtigt i rollen?
Rollen kræver, at du kan stå sikkert i din egen faglighed og arbejde selvstændigt i en kompleks og omskiftelig hverdag. Samtidig har du blik for det tværfaglige samarbejde og formår at skabe konstruktive forbindelser mellem forskellige faglige perspektiver og praksisser.
Vi lægger vægt på, at du arbejder reflekteret, nysgerrigt og relationelt ud fra et helhedssyn – og at du kan bevare overblik og retning i samarbejder, hvor mange aktører og hensyn er i spil. Du er fagligt undersøgende, tør bringe din viden i spil og bidrager aktivt til fælles læring og udvikling.
Du vil i det daglige have din base på skoler og i dagtilbud, hvor dine opgaver bl.a. vil være at:
Være sparringspartner for pædagoger og lærere i opsporing og håndtering af mistrivsel
Facilitere og deltage i tværfaglige møder, LØFT-forløb og netværksmøder
Støtte i processen omkring underretninger og udtalelser
Afholde forebyggende samtaler jf. Barnets Lov §28 og §29 og yde rådgivning jf. Barnets Lov § 30
Være bindeled mellem almenområdet og Familieafdelingen – og arbejde med dialog og brobygning
Kvalificere underretninger eller NVM
Det er vigtigt, at du:
Arbejder struktureret og kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt
Kan skabe tillidsfulde relationer og bringe din faglighed konstruktivt i spil i samarbejdet med skoler og dagtilbud
Trives i en selvstændig funktion, hvor du samtidig indgår aktivt i stærke faglige og tværfaglige fællesskaber
Har erfaring med tværfagligt samarbejde og kan navigere med blik for både almen- og specialområdets forskellige perspektiver og rammer
Arbejder analytisk og reflekteret med opsporing, tidlig indsats og omsætning af Barnets Lov i praksis
Er stærk i din mødelederfunktion
Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med:
Facilitering af netværksmøder og anvendelse af LØFT og/eller Signs of Safety
Forebyggende samtaler med børn, unge og forældre jf. §30 i Barnets Lov
At understøtte skoler og dagtilbud i arbejdet med underretninger og udtalelser
Praktiske oplysninger
Vi søger to faste forebyggende rådgivere samt et vikariat på 6 måneder. Ansættelse pr. 1. oktober 2026.
Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer. Efter socialrådgivernes overenskomst udgør den overenskomstmæssige startløn på løntrin 35 - 36.020,25 kr. pr. måned og med et årligt miljø tillæg på 14.400 kr.
Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 6. august 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 13. august 2026
Vil du vide mere om jobbet og høre, hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du meget velkommen til at kontakte leder af Fremskudt Tanja Mikkelsen på 24675622 eller på Tanjaymi@htk.dk eller fremskudt børne- og ungerådgiver Mette Bidstrup på 21684071 eller MettePed@htk.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Indrykket:13/07/2026
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Forestil dig en morgen i vuggestuen, hvor små fødder finder vej ind ad døren, hvor nysgerrige blikke møder trygge voksne, og hvor dagens første kram, grin og små opdagelser allerede er i gang.
I Åen er hverdagen fyldt med øjeblikke, der måske ser små ud udefra, men som betyder alt for barnet: en hånd at holde i, en snegl på stien, et nyt ord eller et blik, der bliver forstået. Her skaber vi rammerne for de yngste børns første fællesskaber – med nærvær, ro, faglighed og lysten til at følge børnenes spor.
Måske er det netop her, du får lyst til at sætte dit pædagogiske aftryk.
Om Åen
Åen er en hyggelig og velfungerende institution beliggende i naturskønne, landlige omgivelser i Sengeløse. Vi er opdelt i to huse med henholdsvis vuggestue og børnehave, hvilket giver både ro, overskuelighed og gode muligheder for tæt samarbejde på tværs.
Vores pædagogiske tilgang
I vuggestuen arbejder vi med småbørnsgrupper, hvor vi har fokus på det enkelte barn og dets udviklingsspor. Vi møder børnene med nærvær og en anerkendende tilgang, hvor vi er fleksible og justerer os efter deres behov og initiativer. Vi arbejder bevidst med at "se barnets spor" og skabe meningsfulde sammenhænge i hverdagen, så børnene oplever tryghed, deltagelse og udvikling.
Vores nærmiljø er en vigtig del af den pædagogiske praksis. Vi bruger naturen aktivt og tager ofte på små ture, hvor børnene får sanselige oplevelser. Fund fra naturen tager vi med hjem og bruger i kreative processer, hvor børnenes nysgerrighed og fantasi får plads. Vi har samtidig et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, som vi ser som vigtige allierede i børnenes trivsel og udvikling. Derfor prioriterer vi dialog og en fælles forståelse af barnets hverdag.
Det får du hos os
Hos Åen bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et engageret team, der hjælper hinanden og løfter i flok. Vi prioriterer sparring og refleksion i hverdagen, fordi vi tror på, at vi udvikler os bedst sammen.
Du får kolleger, der er nysgerrige på den pædagogiske praksis og gerne deler viden og erfaringer. Samtidig får du plads til at bringe dine egne idéer og styrker i spil og være med til at udvikle hverdagen for børnene.
Hvem søger vi?
Vi leder efter en pædagog, der har lyst til at være en del af et trygt og fagligt fællesskab omkring de yngste børn. Dig, der kan se barnet bag adfærden, følge dets spor og være med til at skabe en hverdag, der giver mening for barnet.
Vi forestiller os, at du:
Du behøver ikke have mange års erfaring. Vi byder også meget gerne nyuddannede velkommen, hvis du har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os.
Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ring til Anja Stender, som er leder i Åen på 24618246 og kom ned og se vores dejlige omgivelser og mød vores helt i hverdagen.
Praktiske oplysninger
Stillingen er fra 1. september 2026 eller hurtigst muligt, og på 37 timer.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 6.30 – 17.30, foruden et månedligt personalemøde eller forældresammenkomst.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Der indhentes straffe- samt børneattest.
Ansøgningsfrist: torsdag den 20. august 2026 og der vil være samtaler onsdag den 26. august 2026.
Vi glæder os til at møde dig.
Med venlig hilsen
Anja Stender
Indrykket:10/07/2026
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup
Vi er nysgerrige på hinandens idéer, udvikler vores pædagogik sammen og skaber trygge fællesskaber for børnene.
Vi søger en ny kollega til vuggestuen. Vi leder efter dig, der er nysgerrig på børn, på pædagogik og på samarbejdet med dine kolleger – og som samtidig har lyst til at bringe dine egne erfaringer, idéer og interesser i spil.
Hos os tror vi ikke, at de bedste løsninger altid er dem, vi allerede kender. Derfor er vi også nysgerrige på, hvad du kan bidrage med. Måske har du en særlig interesse, en erfaring fra et andet dagtilbud eller en ny måde at tænke pædagogik på. Det vil vi gerne høre om.
Hos os bliver du en del af et godt arbejdsfællesskab
Vi arbejder tæt sammen om børnenes trivsel og udvikling. Vi planlægger dagen i fællesskab, følger op på det, vi ser hos børnene, og justerer vores praksis, når der er behov.
Vi tror på, at ingen står alene med opgaven. Ledelse og medarbejdere er medspillere, og alle faggrupper bidrager med vigtig viden. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og lykkes sammen.
Et stort hus med små fællesskaber
Æblehaven er et dagtilbud med ca. 150 børn fordelt på 10 stuer. Selvom vi er et stort hus, arbejder vi i mindre teams, hvor nærhed og samarbejde er i centrum.
Vi har både vuggestue og børnehave under samme tag og samarbejder på tværs, når det giver mening for børnene og den pædagogiske opgave.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder med inspiration fra NEST-principperne og lægger vægt på:
Vi arbejder desuden med Sprogtrappen og samspilsprofiler i Hjernen & Hjertet. Har du ikke erfaring med metoderne, sørger vi naturligvis for, at du bliver godt introduceret.
Om dig
Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har lyst til at være en aktiv del af et fagligt fællesskab.
Vi håber, at du:
Har du erfaring med eller interesse for det specialpædagogiske område, er det en fordel – men ikke et krav.
En god start
Når du starter hos os, bliver du taget godt imod. Du får en grundig introduktion, en fast kollega til sparring og en ledelse, der følger dig tæt i den første tid.
Gode rammer for pædagogik
Vi har lyse lokaler, store udearealer, motorikrum og fordybelsesrum, som giver gode muligheder for leg, bevægelse, læring og nærvær.
Kom og oplev Æblehaven
Den bedste måde at lære os at kende på er ved at besøge os. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg, inden du søger. Vi viser gerne huset frem og fortæller om vores hverdag.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse 1. oktober 2026.
Ansøgningsfrist fredag 7. august 2026.
Samtaler foregår løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.
Har du spørgsmål eller ønsker at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Matilde Nørholm Jørgensen på 51816403.
I uge 29, 30 og 31 kan du ringe til huset på 43353210, vælge Vuggestuen, Sommerfugle eller Kerner, og tale med Janice eller Victoria.
Indrykket:10/07/2026
Ansøgningsfrist: 07/08/2026