Gentofte Kommune
Gentofte
Drømmer du om at være med til at skabe trygge, nysgerrige og udviklende børnefællesskaber – og samtidig blive en del af et fagligt velfunderet og engageret team, hvor refleksion, dialog og samarbejde prioriteres højt – så glæder vi os til at høre fra dig.
I sidste ansøgningsrunde fik vi ansat flere dygtige pædagoger. Da vores unge mennesker er blevet optaget på uddannelser, har vi nu mulighed for at øge vores pædagogandel yderligere.
Vi søger dig, der har lyst til at tage aktiv del i udviklingen af en stærk pædagogisk praksis med fokus på børns trivsel, læring og dannelse.
Vi er et børnehus i bevægelse, hvor pædagogisk kvalitet er omdrejningspunktet, og hvor vi arbejder målrettet for at skabe de bedst mulige rammer for både børn og medarbejdere.
Om stillingerne
Solstrålen søger uddannede pædagoger pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter til vuggestue- og børnehavegruppe.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Ønsker du et andet timetal, eller har specifikke ønsker til dit skema, er vi åbne for dialog. Skriv eller ring herned, så taler vi om det.
Om Solstrålen
Solstrålen er en integreret, selvejende institution under paraplyorganisationen Børnevennerne, beliggende i Gentofte. Vi har 2 vuggestuegrupper med plads til ca. 12 børn på hver stue og 2 børnehavegrupper med plads til ca. 20 børn på hver stue.
Hver gruppe råder over to stuer en suite, og i begge ender af huset findes fælles legeområder. Midt i huset har vi et fællesrum, som dagligt bruges til rytmik og motorisk udfoldelse – og om fredagen samles vi her til fællessang, der skaber fællesskab og glæde på tværs af huset.
I vores store kælder findes bl.a. et kreativt værksted og udendørs har vi en lækker stor legeplads og vores elektriske ladcykler står klar til ture.
For personalet tilbyder vi gode fysiske rammer med et indbydende pauserum på førstesalen samt et møderum med mødebord og kontorplads til møder, pædagogisk planlægning og forberedelse. Vi har en massageordning, så man har mulighed for massage mod en lille egenbetaling.
Solstrålen er et hus med traditioner og en tydelig ambition om fortsat udvikling. Vi stræber efter en hverdag, hvor aktiviteter, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd – og hvor arbejdsglæde er en naturlig del af hverdagen.
Vores pædagogiske fokus
Vi arbejder målrettet med at:
Solstrålen ligger i et grønt villakvarter tæt på naturen, og vi bruger aktivt vores nærområde – herunder skov, sø og mose – som en del af vores pædagogiske praksis. Udelivet er et vigtigt læringsrum for os, og bl.a. vores store, varierede legeplads giver rige muligheder for leg, bevægelse og fordybelse.
Vi er desuden i gang med at nyindrette vores læringsmiljøer både inde og ude. Her får du gode muligheder for at sætte dit faglige præg på både indretning og pædagogisk anvendelse.
Kulturelle oplevelser og børns kreative udtryksformer er en naturlig del af hverdagen i Solstrålen. Vi arbejder bevidst med blandt andet kreativitet, litteratur og bibliotekstilbud som afsæt for sproglig udvikling, fællesskab og børns nysgerrighed.
Pædagogik og faglighed
I Solstrålen tager vi afsæt i det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer i den styrkede læreplan.
Faglig sparring, fælles refleksion og didaktiske overvejelser er en integreret del af vores hverdag. Vi prioriterer faglige møder og rum til refleksion, hvor vi sammen udvikler og kvalificerer vores praksis.
Vi søger dig, der:
Vi søger pædagoger, der har lyst til at bringe deres faglighed aktivt i spil og være med til at styrke og videreudvikle den pædagogiske praksis i Solstrålen.
Vi tilbyder:
I Solstrålen tror vi på, at høj pædagogisk kvalitet skabes i fællesskab. Derfor har vi brug for flere dygtige og engagerede pædagoger, der vil være med til at fastholde og videreudvikle et højt fagligt niveau – til gavn for både børn, forældre og medarbejdere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores skønne børnehus
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansøgning
Overvejer du, om stillingen kunne være noget for dig, så skriv eller ring herned.
Vi ser meget gerne, at du kommer på rundvisning, inden du sender din ansøgning. Kontakt institutionsleder Nettie Jakobsen på 51 44 24 25/njak@gentofte.dk for at aftale et besøg.
Ansøgningsfristen er senest 31. juli 2026 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Indrykket:12/06/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Gentofte Kommune
Gentofte
Pædagog/ pædagogisk assistent til børnehave med kompetence pladser, der betyder at almen og specialpædagogik går hånd i hånd.
Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og du fan af gode normeringer og flere uddannede på stuen?
Så er det hos os, at du skal søge job
Her er højt til loftet og mulighed for at præge og udvikle det pædagogiske miljø, i samarbejde med faglig kompetente kollegaer, samt en nærværende og professionel ledelse.
Vi skal bruge en ny pædagog eller en pædagogisk assistent i børnehaven, gerne på fuld tid, men lidt færre timer kan også gøre det. Stillingen er ledig i vores børnehave, hvor vi har tre børn indskrevet på kompetencepladser.
At være på en kompetenceplads, betyder at barnet er inkluderet på stuen, men med den støtte og guidning der er brug for, så barnet kan deltage i børnefællesskaberne på lige fod med øvrige børn. Med en kompetenceplads følger flere ressourcer og derfor er der flere voksne på stuen end normalt. På denne stue er der for uden dig, to pædagoger, en pædagogisk assistent, to pædagogmedhjælper, hvor den ene er i gang med sporskifte til pædagog.
Stillingen er ledig pr. 1.8.26, men vi venter gerne på den rette, ligesom vi også gerne ansætter før d. 1.8.
Vi tilbyder:
Så hvis du har lyst til at være en vigtig del af børnenes læringsrejse i vores institution, så ring og aftal et besøg og en snak - det er jo først efter du har mødt os, at du reelt ved, om vi kunne være din kommende arbejdsplads. Du er også velkommen til at sende en ansøgning.
Vi har nemlig brug for dig, som kan lide at arbejde struktureret og er mester i at samarbejde med dine kollegaer om det bedst mulige pædagogiske miljø med afsæt i den børnegruppe vi har.
Kontakt leder Camilla Brændemose på tlf. 39982933 eller cbr@gentofte.dk
Du kan også sende et par ord om dig selv, samt CV.
Vi vil muligvis gøre brug af en 2. samtale, hvis vi vurdere at behovet er der.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Børnehuset Ellegården er beliggende lige midt i mellem Vangede station og Dyssegård station.
Ansættelse og lønindplacering sker i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale.
Indrykket:10/06/2026
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
Gentofte Kommune
Gentofte
Sjældent udbudt stilling
Vi er på udkig efter endnu en pædagog til vores engagerede team. Vi har allerede 4 dygtige pædagoger og vil gerne have en til.
Vores vuggestueteam består af 9 medarbejdere, der arbejder sammen på tværs, som det passer bedst med børnegruppen. Vuggestuen er normeret til 26 børn, og vi har valgt at drive den som én stue. Børnene er delt op i mindre grupper i løbet af dagen. Det gælder bl.a. når vi har aldersopdelte aktiviteter, under vores daglige rutiner såsom morgensamling og frokost, og derudover på tværs af børnegruppen ud fra kompetencer eller interesse. For at sikre en god og tryg hverdag for alle børn, arbejder vi på stuen i ”teams”, så alle børn har 2 primærvoksne, der følger dem gennem hele deres tid i vuggestuen.
Der er fokus på, at det er små mennesker, som træder deres første skridt ud i en stor verden. Her skal de lære at være én blandt mange og samtidig udvikle sig som individ.
Hos os tilbyder vi ikke bare en arbejdsplads - vi tilbyder et fællesskab for både børn og medarbejdere, hvor vi tror på pædagogisk udvikling, deltagelse og sjov i hverdagen.
Vi tilbyder dig:
• Et hus med et højt pædagogisk og fagligt miljø og hvor 13 ud af 20 medarbejdere er pædagoger.
• Et hus, hvor bevægelse og begreber som ”pædagogisk bagdør” og ”deltagelsesmuligheder” fylder.
• Et hus der dagligt samarbejder og hjælper hinanden på tværs.
• En institution med god balance mellem traditioner og nytænkning.
• Et hus i konstant udvikling.
Uddrag af vores vision:
Villa Maj er stedet, hvor der er masser af hjerterum. Hvor medarbejderne føler en faglig og personlig stolthed. Hvor forældrene føler tryghed og glæde ved, at deres barn tilbringer sin dagligdag. Og hvor hvert barn føler sig enestående, selv om han eller hun er én blandt mange. Og når børnene senere i livet kører forbi Villa Maj, siger de: ”Dér var jeg glad for at være! ”
Vi forventer at:
• Du er fagligt velfunderet og med en lyst til sammen med os at kvalitetsudvikle vores institution endnu mere.
• Du er initiativrig og har mod på at lave prøvehandlinger sammen med os.
• Du er god til at samarbejde på tværs; både med børnehaven, i hele huset og med andre fagligheder. Vi hjælper hinanden og arbejder sammen som et stærkt team.
• Du synes god humor og latter er en naturlig del af hverdagen.
• Du har et godt overblik, en god indre struktur og kan bevare roen i alle situationer.
Du kommer til at arbejde i en stor hvid palævilla fra 1897 med en pragtfuld have og den mest fantastiske hængebøg. 95 vuggestue- og børnehavebørn boltrer sig på de mange kvadratmeter sammen med 20 medarbejdere i åbningstiden 7.00 – 17.30 alle ugens dage.
Hvis du har lyst til at blive en del af vores engagerede personalegruppe fra 1. juli 2026 eller deromkring, så kan du læse mere om os på vores hjemmeside: villamaj.aula.dk.
Du ansøger ved at gå ind på gentofte.dk og finde vores annonce under ledige stillinger – derfra er der et link til ansøgningsportalen.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ser frem til at få den helt rigtige pædagog til vuggestuen på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattester.
Villa Maj v/ Leder Lisa Molander
Vangedevej 168
2870 Dyssegård
Tlf. 39 98 49 42
Indrykket:09/06/2026
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
Gentofte Kommune
Gentofte
Børnehuset Delfinen er en kommunal integreret institution med 26 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn, samt dejligt engagerede medarbejdere fordelt på 4 stuer i vores skønne Hellerup-villa. Vi ligger tæt på grønne områder, skov og strand og med s toget, som nabo.
Vi søger barselsvikar hurtigst muligt og frem til 1.2.2027 25-37 timer ugentligt. Du skal være uddannet pædagog, for at komme i betragtning til stillingen.
Vi er altid i spændende udvikling af f.eks. læringsmiljøer med afsæt i deltagelsesmuligheder og med fokus på børneperspektivet.
Vi arbejder i små grupper, tager på skønne ture eller leger på vores store legeplads.
Vi arbejder i et anerkendende og lyttende miljø og vi har en værdibaseret leder, der giver mulighed for indflydelse.
Dig
Om du er nyuddannet eller har erfaring som pædagog er ikke altafgørende. Har du gejst og faglig drivkraft, samt finder du nærvær i relationerne vigtig, både i arbejdet med børn, kolleger og forældre, er vi det rette sted for dig.
Brænder du for at have fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring? Ønsker du et arbejde, hvor du har indflydelse og får indsigt, så er dette job måske dig?
Rikke og Henriette, mangler dig på HAJ stuen, sammen med 22 skønne unger.
Om Gentofte Kommune
Gentofte Kommune har et højt ambitionsniveau på børneområdet. Med udgangspunkt i kommunens vision for børneområdet – En tryg og legende start på livet, hvor pædagogisk omsorg og nærvær er kernen.
Det praktiske
Vi ser frem til din motiverede ansøgning, så hurtigt som muligt. Vi arbejder digitalt i Gentofte Kommune og modtager derfor udelukkende ansøgninger via den digitale ansøgningsformular.
Der er en generel politik ved alle ansættelser på børn- og ungeområdet, at der indhentes straffe- og børneattest.
Vi vil løbende indkalde til samtaler.
Aflønning fastsættes efter forhandling med relevant forhandlingsberettiget organisation.
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder i Børnehuset Delfinen, Helle Kielstrup på
tlf.: 21 56 27 72 hvis du har spørgsmål eller hvis du vil besøge os
Indrykket:04/06/2026
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
Gentofte Kommune
Gentofte
Pædagog søges til Skovshoved Vuggestue
Er du nysgerrig på børnefællesskaber, natur og fantastiske kollegaer, så er vi stedet for dig.
Vi søger en nysgerrig og procesorienteret pædagog, der elsker det gode kollegaskab, med et mindset der tager udgangspunkt i det gode børneliv.
Skovshoved Vuggestue er en varm og udviklingsorienteret institution, hvor vi sætter barnet i centrum. Vi arbejder ud fra værdierne omsorg, respekt og nærvær, og vi lægger stor vægt på at møde hvert enkelt barn med blik for dets unikke behov og perspektiver.
Hos os er vi i proces med at gøre op med den traditionelle “stue-kultur”. Det betyder, at vi arbejder på tværs af grupper for at sikre et bredt og nuanceret syn på barnet. Samtidig med, at vi værner om den trygge tilknytning – særligt i den første tid, hvor barnet er nyt i vuggestuelivet.
Vi er et hus der gør en dyd af vores faglighed. Vi er nysgerrige sammen, vi er sjove sammen og nyder at være kollegaer sammen.
Vi er en friluftscertificeret vuggestue, der huser 42 skønne børn og 5 høns (ikke pædagoger, men rigtige høns), så du skal ikke være bange for fugle.
Naturen er en stor del af vores hverdag. Vi har Minihaver til Minimaver, der er en sanselig tilgang fra jord til bord, med plantekasser og nærvær og det hvor hønsene også bor. Sammen med børnene dyrker vi afgrøder, som vi i samarbejde med vores køkken bruger i madlavningen. Det giver børnene en naturlig forståelse for mad, natur og fællesskab.
Søger du udvikling og et stærkt team af kollegaer, der besidder mange forskellige kompetencer, så skal du være mere end velkommen til at ringe og aftale besøg for at høre mere.
Er du der, hvor du tænker ”her søger jeg da med det samme”, så send en ansøgning og du vil få svar med det samme
Ring eller skriv til konstitueret leder Christina Bakke caa@gentofte.dk, mobil: 23 49 04 86 eller Leder Lene Guhle på 23 48 42 70 leg@gentofte.dk hvis du er interesseret i at se Skovshoved Vuggestue inden du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig
Indrykket:03/06/2026
Ansøgningsfrist: 29/07/2026
Gentofte Kommune
Gentofte
Pædagog søges til Skovshoved Vuggestue
Er du nysgerrig på børnefællesskaber, natur og fantastiske kollegaer, så er vi stedet for dig.
Vi søger en nysgerrig og procesorienteret pædagog, der elsker det gode kollegaskab, med et mindset der tager udgangspunkt i det gode børneliv.
Skovshoved Vuggestue er en varm og udviklingsorienteret institution, hvor vi sætter barnet i centrum. Vi arbejder ud fra værdierne omsorg, respekt og nærvær, og vi lægger stor vægt på at møde hvert enkelt barn med blik for dets unikke behov og perspektiver.
Hos os er vi i proces med at gøre op med den traditionelle “stue-kultur”. Det betyder, at vi arbejder på tværs af grupper for at sikre et bredt og nuanceret syn på barnet. Samtidig med, at vi værner om den trygge tilknytning – særligt i den første tid, hvor barnet er nyt i vuggestuelivet.
Vi er et hus der gør en dyd af vores faglighed. Vi er nysgerrige sammen, vi er sjove sammen og nyder at være kollegaer sammen.
Vi er en friluftscertificeret vuggestue, der huser 42 skønne børn og 5 høns (ikke pædagoger, men rigtige høns), så du skal ikke være bange for fugle.
Naturen er en stor del af vores hverdag. Vi har Minihaver til Minimaver, der er en sanselig tilgang fra jord til bord, med plantekasser og nærvær og det hvor hønsene også bor. Sammen med børnene dyrker vi afgrøder, som vi i samarbejde med vores køkken bruger i madlavningen. Det giver børnene en naturlig forståelse for mad, natur og fællesskab.
Søger du udvikling og et stærkt team af kollegaer, der besidder mange forskellige kompetencer, så skal du være mere end velkommen til at ringe og aftale besøg for at høre mere.
Er du der, hvor du tænker ”her søger jeg da med det samme”, så send en ansøgning og du vil få svar med det samme
Ring eller skriv til konstitueret leder Christina Bakke caa@gentofte.dk, mobil: 23 49 04 86 eller Leder Lene Guhle på 23 48 42 70 leg@gentofte.dk hvis du er interesseret i at se Skovshoved Vuggestue inden du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig
Indrykket:03/06/2026
Ansøgningsfrist: 29/07/2026