WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
36

Gentofte Kommune

Pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper til Børnehuset – et lille hus med et stærkt fællesskab

Gentofte

Flere af vores dygtige kollegaer starter på studie til september. Vi søger derfor nye kollegaer til vores dejlige børnehus. Vi hører gerne fra dig, hvis du er uddannet pædagog eller hvis du har erfaring som medhjælper.

I Børnehuset vægter vi den gode hverdag, og vi gør os umage for at skabe de bedst mulige rammer for børnene, hvor leg, omsorg og fordybelse er omdrejningspunktet.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, og et stærkt fællesskab på tværs af grupperne. Vi interesserer os for hinanden kollegaerne imellem og der er i høj grad plads til smil og humor.

Vi ønsker os derfor en kollega, der

  • Er engageret, nærværende og inkluderende i samspillet med børnene
  • Har overblik og kan strukturere og koordinere dagen
  • Er tydelig, initiativrig og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Har humor, let til smil og lyst til at indgå i vores fællesskab


Børnehuset Hartmannsvej er en selvejende institution, beliggende i hjertet af Charlottenlund tæt på skov, vand og Charlottenlund station.

Vi har et tæt samarbejde med Gentofte Kommune, men vi ejer selv vores dejlige villa, og bestyrelsen består udelukkende af nuværende forældre.

Vi er et mindre børnehus, normeret til 20 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Børnene er fordelt i 4 grupper og vi er pt 2 pædagoger og 1 medhjælper i hver gruppe.


Kan du se dig selv i stillingen som vores nye kollega?

Så send enten en kort videopræsentation af dig selv og din motivation, eller en kort skriftlig ansøgning. Angiv her, hvor mange timer du ønsker og om du ønsker at være i vuggestue eller i børnehave. Husk også at uploade dit cv. Det hele gøres via ansøgningsformularen.

Vi holder samtaler i starten af august, og vi glæder os til at høre fra dig.


Løn og attester

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester inden ansættelse.

Er du nysgerrig på, hvad vi mere kan tilbyde, er du velkommen til at ringe eller komme på besøg i Børnehuset.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Pædagog søges til Solsikken i Hellerup

Gentofte

Er du nysgerrig? Så kom forbi til et uforpligtende. Vi viser gerne Solsikken frem, fortæller om hverdagen og giver dig mulighed for at hilse på både børn og kolleger. Måske er det her, du finder dit næste arbejdsliv.

Pædagog søges til Solsikken i Hellerup – et hus med nærvær og muligheder.

Er du nysgerrig? Så kom forbi til en uforpligtende kop kaffe og en snak. Vi viser gerne Solsikken frem, fortæller om hverdagen og giver dig mulighed for at hilse på både børn og kolleger. Måske er det her, du finder dit næste arbejdsliv.

Er du uddannet pædagog, og har du lyst til at blive en del af et engageret hus, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd? Så vil vi meget gerne møde dig.

I Solsikken tror vi på, at de bedste løsninger skabes sammen. Vi er en personalegruppe, hvor vi bruger hinandens forskellige kompetencer aktivt, støtter hinanden i hverdagen og værdsætter en åben og transparent kommunikation. Her er der plads til, at dine idéer, interesser og drømme bliver en del af hverdagen – og du får reel indflydelse på dit arbejde. vores pædagoger har en times forberedelsestid om ugen der er skemalagt.

Vi arbejder med nærværende pædagogik, hvor relationer og børnenes perspektiver er omdrejningspunktet. KIDS er et af vores pædagogiske redskaber, som understøtter vores faglige refleksion og udvikling.

Vi har en fantastisk forældregruppe der støtter op om Solsikken

Hos os er der også gode muligheder for oplevelser uden for huset. Vi har et tæt samarbejde med Experimentarium og fri adgang til EX, som vores børnehave benytter fast én dag om ugen. Derudover deler vi et aktivitetshus ved Hellerup Havn med en af vores søsterinstitutioner, hvilket giver endnu flere muligheder for leg, læring og fællesskab.

Solsikken ligger kun 7-8 minutters gang fra Hellerup Station, så det er nemt at komme til og fra.

De bedste hilsner fra

Os i Solsikken

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Pædagogisk faglig leder for GFO og Klub på Gentofte Skole

Gentofte

Vil du være med til at skabe et fritidsliv, hvor børn trives, føler sig betydningsfulde og bliver en del af stærke fællesskaber?

På Gentofte Skole tror vi på, at de bedste fritidstilbud skabes af engagerede voksne, der er nysgerrige på børn, tør tænke nyt og kan omsætte gode idéer til praksis. Derfor søger vi en pædagogisk faglig leder for GFO og klub, som vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et attraktivt fritidstilbud for omkring 525 børn.

Derfor skal du søge
  • I tæt samarbejde med afdelingslederen for GFO og klub, får du en central rolle i at udvikle den fritidspædagogiske praksis og sætte retning for et område med høj faglighed, stærke relationer og store ambitioner på børnenes vegne.
  • Du får indflydelse på strategien og bliver en del af et engageret lederteam, med mulighed for at præge både hverdagen og den langsigtede udvikling af vores GFO og klub.
Dine vigtigste opgaver er at
  • udvikle og styrke den fritidspædagogiske praksis.
  • understøtte medarbejdernes faglige udvikling og refleksion.
  • skabe sammenhæng mellem skole og fritid med respekt for begge fagligheder.
  • drive udviklingsprojekter og sikre fremdrift.
  • bidrage til den daglige ledelse og de administrative opgaver.
Vi forestiller os, at du
  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med udvikling af pædagogiske tiltag
  • brænder for fritidspædagogik og børnefællesskaber
  • er en tydelig, nærværende og involverende mellemleder
  • motiveres af at udvikle medarbejdere og skabe høj pædagogisk kvalitet
  • arbejder struktureret og følger indsatser til dørs
  • er kompetent til at anvende digitale løsninger og har erfaring med at koordinere og planlægge, som en naturlig del af den pædagogiske og administrative ledelse
  • kommunikerer åbent og tillidsfuldt
  • møder børn og voksne med energi, humor og et positivt menneskesyn.
Vi tilbyder
  • en mellemlederstilling uden personaleansvar, men med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på dagligdagen i skolens fritidstilbud
  • et engageret og kompetent medarbejderteam
  • et stærkt lederfællesskab med høj grad af sparring og samarbejde
  • et attraktivt fritidstilbud i gode fysiske rammer
  • en skole i udvikling med høje ambitioner for børn og medarbejdere.
Om Gentofte Skole

Gentofte Skole er en velfungerende skole med ca. 700 elever og omkring 80 lærere og pædagoger. GFO'en er en integreret del af skolens hverdag med ca. 300 børn fra 0.-3. klasse, Vores klub spiller en vigtig rolle i børnenes fortsatte fællesskaber, trivsel og udvikling.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 3. august 2026

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte GFO- og fritidsleder Camilla Holm Frederiksen på telefon 20 14 56 84.

Vi glæder os til at høre, hvordan du vil være med til at skabe de bedste rammer for børns fritidsliv på Gentofte Skole.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Erfaren pædagogmedhjælper til indskoling og GFO på Tranegårdskolen

Gentofte

Er du vild med børn, og har du lyst til at være en del af en velfungerende skole med stærke fritidstilbud? Trives du i samarbejdet mellem skole og fritid, og har du erfaring med børn i indskolingsalderen? Så er det måske dig, vi søger.

Tranegårdskolen søger en erfaren pædagogmedhjælper for det kommende skoleår.

Stillingen er på mellem 30 og 37 timer ugentligt efter aftale. Du bliver ansat i GFO', men vil have en central rolle som skolepædagogmedhjælper i skoletiden. Om eftermiddagen indgår du som en del af det pædagogiske arbejde i GFO'.

Som en vigtig voksen omkring børnene er du med til at skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv og bidrager til børnenes trivsel, udvikling og læring gennem hele dagen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • indgå i et tæt samarbejde med klassens lærere og pædagoger
  • understøtte elevernes trivsel, deltagelse og læring i undervisningen
  • være en aktiv og nærværende voksen i klassen
  • bidrage til gode børnefællesskaber og et trygt læringsmiljø
  • planlægge og gennemføre aktiviteter i GFO sammen med kolleger
  • understøtte børnenes sociale, personlige og kreative udvikling i fritidsdelen

Om Tranegårdskolen

Tranegårdskolen har ca. 470 elever og 60 ansatte. Vi har engagerede forældre, nysgerrige børn og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Vores fælles værdier er ordentlighed, fællesskab, faglighed og engagement, og disse præger hverdagen – både i skole og fritid.

Vi søger en medarbejder, der:

  • har erfaring med arbejde med børn, gerne i skole eller fritidstilbud
  • har lyst til at være en betydningsfuld voksen i skolen
  • kan skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger
  • arbejder anerkendende og inkluderende
  • trives i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger
  • er stabil, ansvarlig og engageret
  • møder børn og kolleger med humor, energi og arbejdsglæde

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for ansættelse indhentes udvidet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Fritidsleder Mathias Damm Boisen

Tlf. 20 49 97 62

Læs mere om Tranegårdskolen på: https://tranegaard.aula.dk

Ansøgningsfrist og samtaler:

Ansøgningsfrist: 07.08.2026

Samtaler holdes derefter.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Nyuddannet socialrådgiver? Få en god start i myndighedsarbejdet som børne- og ungerådgiver

Gentofte

Vil du have en tryg, lærerig og fagligt stærk start på din karriere som socialrådgiver?

I Modtagelsen i Gentofte Kommunes Børn og Familie søger vi en nyuddannet socialrådgiver, som er nysgerrig, engageret og klar til at udvikle sig i rollen som børne- og ungerådgiver.

Hos os bliver du en del af et erfarent hold, hvor du får tæt sparring, en fast mentor og et grundigt introforløb. Vi tror på, at den bedste læring sker, når man får ansvar i et tempo, hvor man kan følge med og modtage sparring.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen (afhængig af dine ønsker) og varer 1 år. Forløbet er særligt tilrettelagt, så du får tid og støtte til at opbygge erfaring og faglig sikkerhed i myndighedsarbejdet.

Hvem er vi?

Modtagelsen er borgernes første møde med Børn og Familie. Det er her, vi sammen med børn, unge og deres familier lægger grundstenen til den rette hjælp og støtte.

Vi er et team bestående af 11 rådgivere, to familievejledere, en studentermedhjælper og en afdelingsleder. Vi spænder aldersmæssigt bredt, har forskellige erfaringer med os og lægger stor vægt på at hjælpe hinanden, dele viden og skabe et trygt arbejdsmiljø med plads til udvikling.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en aktiv del af Modtagelsen og får gradvist ansvar for egne opgaver med støtte fra erfarne kolleger.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Samtaler med børn, unge og deres forældre.
  • Vurdering af underretninger og håndtering af akutte henvendelser.
  • Afklaring af behov for støtte og hjælp efter barnets lov.
  • Vurdering af behov for afdækning og afgørelse om børnefaglig undersøgelse.
  • Tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere.
  • Dokumentation, journalisering og faglige vurderinger.
  • Deltagelse i møder, opfølgninger og faglige drøftelser.

Du får et grundigt introduktionsforløb, hvor du følger erfarne kolleger tæt og får mulighed for at stille alle de spørgsmål, der opstår undervejs.

Vagtfunktion

Som en del af arbejdet indgår du i Modtagelsens vagtfunktion cirka to gange om ugen sammen med en erfaren kollega. Her modtager I nye henvendelser og vurderer, om der er behov for hurtig handling.

Vagten giver et spændende indblik i myndighedsarbejdet og mulighed for at udvikle dine faglige vurderinger i praksis.

Når du har vagt, skal du være fysisk til stede på rådhuset i åbningstiden:

  • Mandag-onsdag: kl. 8.00-15.30
  • Torsdag: kl. 8.00-17.00
  • Fredag: kl. 8.00-13.30

Vi håber, at du

  • Er nyuddannet eller snart færdiguddannet socialrådgiver.
  • Har lyst til at lære myndighedsarbejdet grundigt at kende.
  • Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling.
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket.
  • Møder børn, unge, familier og samarbejdspartnere med respekt og åbenhed.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor ikke to dage er ens.

Vi tilbyder

  • Et trygt og udviklende læringsmiljø.
  • En fast mentor og tæt faglig sparring.
  • Høj faglighed og engagerede kolleger.
  • Ekstern supervision og nærværende ledelse.
  • En stærk kollegial kultur med plads til både faglighed og humor.
  • Et job, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for børn, unge og familier.


Praktisk information

  • Stillingen er på 32-37 timer om ugen med flekstid.
  • Der er mulighed for hjemmearbejde cirka én dag om ugen.
  • Tiltrædelse: 1. september 2026.
  • Ansøgningsfrist: 31.juli 2026
  • Samtaler afholdes den 14. august 2026.
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Gentofte Rådhus i Charlottenlund med gode parkeringsmuligheder og offentlig transport tæt på og en lækker kantine.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Malberg på 51 68 82 49.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis via vores rekrutteringssystem.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Ordrup Skole søger en pædagogmedhjælper

Gentofte

I GFO’en er vores vigtigste opgave at sikre, at alle børn trives i deres relationer og oplever sig som en del af fællesskabet. Som medhjælper bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde med både pædagoger og lærere, hvor I sammen skaber trygge overgange mellem skole og fritid og gode rammer for børnene om eftermiddagen.

Dine opgaver vil være alsidige og spænde fra praktiske gøremål, som indkøb til planlægning og afvikling af aktiviteter med børn. Har du lyst til at skabe meningsfulde oplevelser sammen md børnene og styrke deres fællesskab, så glæder vi os til at høre fra dig.

Som pædagogmedhjælper har du dine primære opgaver i børnenes fritid. Det vil sige, at arbejdstiderne hovedsaglig er mellem 12 og 17. Dog vil du også indimellem have timer om formiddagen.

Vi er en folkeskole med ca. 630 elever. Heraf går ca. 250 elever i 0.-3. klasse og GFO, som er navnet på vores skolefritidsordning.

Skole og GFO er tæt integreret, med et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Det praktiske

Hvis du synes ovenstående lyder spændende og kan se dig selv i det – gerne som et sabbatår - vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Stillingen er fastansættelse på 27 timer. Arbejdstiden kommer til at ligge i fritid og den ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter aftale før.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med relevante faglige og forhandlingsberettigede organisation.

  • Ansøgningsfristen er hurtigts muligt
  • Ansættelsesudvalget indkalder løbende til samtaler

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest. I Gentofte Kommune arbejder vi digitalt, derfor modtages ansøgninger udelukkende via ansøgningsformularen.

Se mere på www.ordrupskole.aula.dk eller www.gentofte.dk

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Værkstedshuset s/i

Pædagog eller lign. til køkkenværksted

Gentofte

Værkstedshuset søger en kulinarisk pædagog eller lign. til vores køkkenværksted 37 timer ugtl.

Brænder du for at tilberede lækker mad og samtidig skabe en meningsfuld arbejdsdag for borgere med nedsat funktionsevne? Så er det måske dig vi leder efter.

Værkstedshuset er arbejdsplads for 30 borgere med nedsat funktionsevne og 7 personaler.

Vi har 5 mindre værksteder og mangler lige nu en ansvarlig til vores køkkenværksted.

Køkkenværkstedet beskæftiger lige nu 3 borgere der sammen med dig skal tilberede dagens frokost til ca. 25 personer og løse andre opgaver forbundet til køkkendriften.

Vi elsker at blive forkælet med velsmagende og sund og mad. Menuen består oftest af en lun ret og lækker salat eller f.eks. en sandwich.

Din opgave bliver i samarbejde med borgerne, at tilrettelægge og strukturere de daglige opgaver. Så borgerne kan løse deres arbejdsopgaver og indgå i arbejdsfællesskabet så selvstændigt som muligt.

Som kontaktperson får du ansvaret for det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte borger, herunder dokumentation og lign.

 Vi lægger vægt på, at du

  • -          er pædagog med flair for sund og alsidig madlavning eller f.eks. er uddannet kok med erfaring for det pædagogiske arbejde.

  • -          har et anerkendende og ressourceorienteret syn på dine medmennesker.

  • -          har et solidt fagligt fundament du kan bringe i spil, både i samarbejde med borgerne, i det kollegiale og med eksterne samarbejdspartnere.

  • -          har overblik og selvstændigt kan tilrettelægge dit arbejde med respekt for de fælles rammer.

  • -          bidrager med initiativ, kreativitet og blik for muligheder.

  • -          kan arbejde struktureret omkring borgerens pædagogiske mål og formidle dette og anden dokumentation skriftligt.

Vi tilbyder

-          en arbejdsplads med fokus på høj faglighed både praktisk og pædagogisk.

-          oplæring i de metoder og teknikker vi anvender i det daglige arbejde  blandt andet KRAP

-          et tæt kollegialt samarbejde med sparring og vidensdeling  både omkring metoder, borgere og produkter.

-          en afvekslende hverdag med gode muligheder for udvikling og høj grad af indflydelse.

-           ¨medlemskab¨ til en organisation, hvor vi alle bidrager til, at vi sammen lykkes og trives i det daglige arbejde.

 Løn og ansættelsesvilkår.

Stillingen er på 37 timer evt. færre med start 1. oktober 2026.

Arbejdstiden er mandag og fredag 8.30-15, tirsdag og torsdag 8.30-16.00. Onsdag til 17.30. Der kan flexes i nogle tidsrum ligesom der kan forekomme ændrede arbejdstider ved arrangementer og lign.

Løn og ansættelse iht. gældende overenskomst med SL.

 Hvis du vil vide mere:

Du er velkommen til at kontakte leder Lene Egekær på 29134248 ml. 10-13 hvis du har spørgsmål til ovenstående eller tjek hjemmeside vaerkstedshuset.dk og sociale medier.

 Ansøgning vedhæftet eksamensbevis samt CV sendes til leef@gentofte.dk  senest d. fredag d. 14 august 2026 kl. 12.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Socialrådgiver til barselsvikariat i Gentofte kommunes Specialteam

Gentofte

Er du klar på et vikariat fyldt med samarbejde på tværs, stærk faglighed og kollegaer med god energi?


Vores Specialteam mangler lige nu 1 barselsvikar. Vikariatet er på 37 timer om ugen, og vi glæder os til at få dig med ombord fra 1. september 2026 – i første omgang ca. 1 år frem.


Din hverdag vil byde på:

Samtaler med børn, unge og deres forældre

• Tværfagligt samarbejde med kolleger, der arbejder tæt på børnene

• Vurdere målgruppe og behov

• Behandle ansøgninger og skrive afgørelser om bla Tabt arbejdsfortjeneste,

Kompensationsberettigede ydelser og aflastning / afløsning.

• Udarbejde barnets plan og børnefaglige undersøgelser samt afdækninger.

• Iværksætte og følge op på foranstaltninger

• Dokumentere inddragelse og forberede overgange til voksenområdet

• Arbejde i makkerskab og deltage i netværksmøder


Du har løbende i Specialteamet en telefonvagt, på skift med dine kollegaer i teamet i dagtimerne. Der vil også være deltagelse i distriktsmøder og afdelingsmøder.


Hvem er du?

Vi håber, du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har lyst til at være en del af et team med høj faglighed og godt humør
  • Kan arbejde selvstændigt, men også finde kreative løsninger
  • Arbejder systematisk med fokus på relationer og ressourcer
  • Er empatisk, løsningsfokuseret og reflekterende
  • Møder familier og samarbejdspartnere med respekt, åbenhed og nysgerrighed
  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens

Hvem er vi?

Vi er et team på 14 rådgivere, en specialterapeutiskkonsulent, en studentermedhjælper, en socialfaglig konsulent og en afdelingsleder – med en stærk diversitet i alder og erfaring. Nogle har været her et par år og andre har været i afdelingen i flere år. Vi hjælper hinanden, bruger hinandens styrker og lægger vægt på et trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kroniske lidelser. For unge med støtteforløb arbejder vi op til 22 år. Vi arbejder efter bla. Barnets lov, Serviceloven og Forvaltningslovens paragraffer.

Vi arbejder distriktsorienteret og ud fra metoden Tættere på familien, som prioriterer mere tid til dialog med familien, og kontakt til den enkelte familie via løbende dialog. Vi arbejder desuden med afsæt i ”styrket borgerkontakt” og AMBIT – og præmissen om at der er flere perspektiver end vores. Vi prioriterer høj kvalitet i sagsbehandlingen og stærke samarbejdsrelationer med familierne.

Teamet understøttes af en administrativ stab og har adgang til juridisk sparring. Vi deler viden og erfaringer gennem daglige drøftelser, 2 ugentlige sagsdrøftemøder, samt erfagrupper.

Vi tilbyder:

Høj faglighed og sparring i hverdagen

• God ekstern supervision og en nærværende ledelse

• Du bliver tilknyttet en mentor i teamet og får introduktionsprogram.

• Et godt grin over frokosten og en stærk kollegial kultur

• Løbende faglig udvikling og plads til idéer og initiativ


Praktisk info

• Stillingen er på 37 timer pr. uge med flekstid. Der er mulighed for hjemmearbejde 1 dag om ugen.

• Opstart: 1. september 2026

• Ansøgningsfrist: 7. juli 2026.

• Samtaler afholdes d. 9. juli

• Løn og vilkår følger gældende overenskomst

• Gentofte Rådhus ligger i Charlottenlund med gode parkeringsmuligheder og offentlig transport tæt på


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt:

• Torben Jørgensen, leder af Specialteamet, tlf. 21 65 02 40

• Maria Bredgaard, socialfaglig konsulent i Specialteamet, tlf. 21 42 73 99


Send din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis via vores rekrutteringssystem.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Socialrådgiver til Gentofte Kommune, Børn og Familie – Ungeteamet

Gentofte

Vil du være med til at skabe positive forandringer for unge og deres familier?

I Gentofte Kommune søger vi en engageret socialrådgiver til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. september 2026.

Som socialrådgiver i Ungeteamet får du mulighed for at arbejde tæt sammen med unge og deres familier i en vigtig fase af livet. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe udvikling, trivsel og nye muligheder for børn og unge.


En arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer

Børn og Familie består af Børneteamet, Ungeteamet, Modtagerteamet, Specialteamet og Familieplejen, i alt omkring 55 engagerede kolleger.

Hos os møder du en kultur præget af faglig nysgerrighed, sparring og samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor prioriterer vi både kollegial sparring, supervision og fælles refleksion.

Vi samarbejder tæt med blandt andet PPR, Sundhedsplejen, SSP, Familiecentret, Ungekontakten samt skoler og daginstitutioner. Det tværfaglige samarbejde er en central del af vores indsats og giver mulighed for at skabe helhedsorienterede løsninger for de unge og deres familier.


Om stillingen

I Ungeteamet arbejder vi med unge i alderen 13-23 år og deres familier, hvor der er behov for støtte som følge af psykosociale udfordringer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser
  • Udarbejde og følge op på handleplaner
  • Iværksætte og koordinere relevante indsatser
  • Sikre en systematisk og kvalificeret opfølgning
  • Inddrage den unge og familien aktivt i sagsforløbet


Du får et sagstal på omkring 23 børnesager, hvilket giver gode muligheder for at arbejde grundigt, relationelt og helhedsorienteret. Hvis du er nyuddannet vil du din arbejdsopgaver selvfølgelig blive tilpasset dette.


Vi søger dig, der

  • Er uddannet socialrådgiver – gerne med erfaring fra myndighedsområdet
  • Har blik for både lovgivning, relationer og udviklingsmuligheder
  • Kan balancere myndighedsrollen med en anerkendende og inddragende tilgang
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Bidrager aktivt til faglig udvikling og fælles læring
  • Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen


Hos os får du


  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Løbende faglig sparring og ekstern supervision
  • Nærværende og tilgængelig ledelse
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel, engagement og humor
  • Flextidsordning
  • God kantine


Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi tager vores faglighed alvorligt, samtidig med at vi værner om et godt arbejdsmiljø og hjælper hinanden i hverdagen.


Kan du se dig selv i rollen? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Leder Trine Frederiksen på tlf. 24 34 87 43 eller trf@gentofte.dk

Socialfaglig konsulent Katrine Schæfer på tlf. 24 59 80 33 eller katr@gentofte.dk


Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Børnehavepædagog søges til Åkanden – hvor fællesskab, nærvær og glæde driver hverdagen

Gentofte

Børnehave med god plads og højt til loftet, leder efter pædagog. Så er du er nysgerrig, dygtig og syntes at det skal være sjovt at gå i børnehave så skynd dig at kontakte os.

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave med opstart 1. september eller snarest derefter.

Hos Åkanden tror vi på, at det skal være trygt, udviklende og først og fremmest rart at gå i børnehave – både for børn og voksne. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe et miljø præget af nærvær, stærke relationer, humor og fællesskab.

Vi er en integreret, selvejende institution med 66 børn fordelt på to vuggestue- og to børnehavegrupper, beliggende i en smuk gammel villa tæt på skov, strand og station – omgivet af inspirerende rammer både ude og inde.

Hvem er vi?

Hos Åkanden vægter vi:

Trivsel og nærvær

Vi skaber et miljø, hvor børn føler sig set, hørt og værdsat, og hvor voksne møder dem med omsorg, varme og anerkendelse.

Fællesskab og relationer

Vi arbejder aktivt med børnefællesskaber og understøtter børnenes udvikling af sociale kompetencer gennem nære relationer og fælles oplevelser.

Glæde i hverdagen

Humor, grin og gode øjeblikke er en vigtig del af vores pædagogiske praksis og bidrager til tryghed, trivsel og stærke relationer.

Struktur med fleksibilitet

Vi arbejder i både mindre grupper og på tværs af huset med fokus på samarbejde, planlægning og gode overgange mellem vuggestue og børnehave.


Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog
  • Kan skabe nærværende relationer med børn og forældre
  • Ser både det enkelte barn og fællesskabet
  • Har humor, engagement og en anerkendende tilgang
  • Trives i et stærkt fagligt fællesskab og bidrager aktivt til samarbejdet

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med varme, nærhed og stærke værdier
  • 7 pædagoger og 7 medhjælpere i et tæt samarbejdende team
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • En ugentlig forberedelsestime med selvstændigt råderum til planlægning, refleksion og faglig fordybelse
  • Fantastiske fysiske rammer inde og ude
  • Fleksible arbejdsrammer med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsglæde prioriteres højt

Vi værdsætter mangfoldighed og ønsker en personalegruppe med bredde i både erfaring, køn, alder og baggrund.

Besøg os gerne og oplev stemningen i huset.

Læs mere på www.åkanden.dk og få et indtryk af huset.

Kontakt Åkandens leder Jens Peter ''P'' Rolf Jacobsen, Souschef Tana Nikqi.

Åkanden er en selvejende institution tilknyttet Børnevennerne med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist løbende stillingen er ledig fra 1. september.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Du kan sende en traditionel ansøgning eller en videoansøgning – begge dele er meget velkomne.

Du kan læse mere om Børnevennerne og om Gentofte kommune på www.gbv.dk og www.gentofte.dk


Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling