WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
39

Aarhus Kommune

Børnehuset Godthåb søger en initiativrig pædagogisk assistent til 37 pr. uge

Aarhus

Om jobbet

Børnehuset Godthåb søger en omsorgsfuld pædagogisk assistent med energi og lyst til at arbejde i vores børnehaveafdeling. Stillingen er på 37 timer/uge med start d. 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt herefter. 

Det er vigtigt for os, at du er en tydelig og imødekommende voksen, og at du er åben for at lære og udvikle i jobbet. Du gør det selvfølgelig ikke alene – på stuen er der nemlig fast tilknyttet to stuepædagoger, som vil være dine tætteste sparringspartnere i hverdagen.

Som vores nye kollega skal du bidrage til arbejdet med anerkendende, nysgerrige og legende fællesskaber, som er et fokus i både vores vuggestue og børnehave. 

Ud over at være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene stuen, vil du også få stor indflydelse på den daglige planlægning og udførelse af aktiviteter i hele huset. Vi arbejder tæt sammen på tværs af stuer og har ofte fælles temaer, som vi planlægger i samarbejde.

Din arbejdstid vil være i tidsrummet 6.30-17.00, nogle gange om året skal du også deltage i personalemøder, som ligger i tidsrummet 17.15-20.15.

Din profil

Det er vigtigt, at du er en rummelig voksen, der kan se det gode i alle børn, samtidig med, at du har tydelige, forventninger og grænser og kan kommunikere det til børnene på en positiv måde. Det er din opgave som den voksne at have en positiv relation til børnene og vise dem, at du gerne vil dem i ord og handling. 

Vi lægger vægt på, at du er god til at tage initiativ og f.eks. kan sætte dig selv i gang med at lave aktiviteter med børnene, gøre klar til samling, feje efter frokosten eller hvad der behov – dine kolleger på stuen hjælper selvfølgelig med at sætte dig godt ind i rollen, og ofte vil de også give dig opgaver, som de ser behov for, bliver løst. 

i Børnehuset Godthåb foregår al læring gennem leg, hvilket betyder at de voksne også ofte er med i børnenes lege. Det kan være, vi alle leger vilde dyr på savannen en dag, hvor vi har talt om Afrika til en formiddagssamling, eller at du bliver sat i gang med at lege mekaniker sammen med en gruppe børn, som er særligt optagede af maskiner. Derfor er det vigtigt, at du har bevaret dit indre legebarn og at du er en god rollemodel, der trives med at lege i øjenhøjde med børnene samtidig med, at du bevarer overblikket på stuen.

Derfor skal du vælge os

  • Du får en masse viden om børn, pædagogik – både almen og special, psykologi. 
  • Du bliver dygtig til at sætte dig selv i spil i forhold til kolleger, børn og forældre og til at tage ledelse af mindre grupper og planlægge processer og aktiviteter – og du får mulighed for at udvikle dig på de punkter, der giver mening for dig. 
  • Du bliver en del en personalegruppe, som er bredt fordelt på alder og køn, som brænder for at lykkes med opgaven hver dag. Dine kommende kolleger er fagligt dygtige og er særligt engagerede i arbejdet omkring det enkelte barns deltagelse i børnefællesskabet – og de elsker at lære fra sig så du kan få den allerbedste oplevelse i hele din ansættelse.
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, der prioriterer arbejdsmiljøet og det kollegiale samarbejde højt – har vi det godt med hinanden som voksne, smitter det af på børnegruppen.
  • Har du en interesse for udeliv, musik, fodbold eller noget helt andet, får du rig mulighed for at arbejde med det sammen med børnene.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere information om jobbet kan du kontakte pædagogisk leder Jan Linneberg på telefonnummer 4025 6359 i tidsrummet 9-15. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 3. august 2026.

Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, skal du sende os en ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du kan se dig selv byde ind i arbejdet som pædagogisk assistent. Det er vigtigt, at du forholder dig konkret til stillingsopslaget og hvordan du kan byde ind i forhold til de beskrevne opgaver. 
 
Vi forventer, at afholde samtaler løbende og vi ser frem ril at modtage din ansøgning.

Om os
Børnehuset Godthåb består af to børnehavegrupper med 20 børn i hver og to vuggestuegrupper med 12 børn i hver gruppe – vi hjælper hinanden på tværs, særligt ved travlhed.

Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af cirka 600 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn 

Du kan læse mere om Børnehuset Godthåb og Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

FSU, Aktivitetshuset

Medarbejder med håndværksmæssig baggrund søges til Faxe Sociale Udviklingscenter – gerne fleksjob.

Faxe



Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) søger en medarbejder med håndværksmæssig baggrund, som har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov i en meningsfuld og praksisnær hverdag.

Stillingen kan være relevant for dig, der eksempelvis har erfaring fra håndværksfag, værksted, produktion, service eller lignende – og som har lyst til at bruge dine praktiske kompetencer i arbejdet med borgere, der har brug for støtte, guidning og tydelig vejledning.

I FSU tror vi på, at det betyder noget for alle mennesker at have betydning for andre, og det bl.a. er med til at give mening med livet. Vi tror på, at alle har resurser til at kunne indgå i fællesskaber, der både forpligter og inkluderer.

Vi vægter det gode samarbejde højt, og det gælder både i forhold til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Vi har mange forskellige fagligheder repræsenteret og tværfagligt samarbejde er i centrum.

Arbejdstid:

Arbejdstiden vil være 2-3 hverdage om ugen i tidsrummet kl. 9.00-14.00. Vi ønsker, at du som minimum kan arbejde 5 timer ad gangen

Om jobbet:

Arbejdet består primært i at støtte, guide og vejlede borgere i bl.a. beskyttet beskæftigelse i forbindelse med aktiviteter og opgaver.

Du vil indgå i en hverdag, hvor borgernes deltagelse, udvikling og trivsel er i centrum. Opgaverne kan blandt andet være:

• Guidning og vejledning af borgere i praktiske opgaver

• Lettere håndværksmæssige opgaver

• Bidrage til struktur, ro og tydelighed i hverdagen

• Samarbejde med kolleger omkring borgernes trivsel og udvikling

Det er vigtigt, at du kan skabe en tryg ramme, hvor borgerne får mulighed for at bidrage ud fra deres egne forudsætninger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at vejlede lærlinge, praktikanter eller andre personer, der har haft brug for støtte og instruktion i praktiske opgaver.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på mennesker, udvikling og deltagelse
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger
  • En hverdag med praktiske opgaver og tæt kontakt til borgere
  • Mulighed for at bruge dine håndværksmæssige kompetencer på en ny måde
  • En stilling, hvor tydelighed, rummelighed og samarbejde er centrale værdier
Ansøgning og kontakt
Lyder denne stilling som noget for dig? Så send din ansøgning og CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Dalby Færgegaard på telefon 51664165.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Mejsereden ApS

Pau til fast stilling i Mejsereden

Norddjurs

Pædagogisk assistent søges.....

                       Vil du være med til at skabe stjernestunder for vores børn?                                     

Mejsereden søger pr. 1. september eller hurtigst muligt derefter en pædagogisk assistent på 30  timer. Mejsereden er en privatejet vuggestue, som åbnede foråret 2021, vi er beliggende i ”den forhenværende flygtningelandsby” i Grenaa. Vuggestuen har plads til 26 børn i skønne lokaler.

Vi ønsker at Mejsereden skal være kendt for hjemmelighed og hyggelige rammer. Et sted hvor den gode og tætte relation mellem børn, personale og forældre er udgangspunktet for vores arbejde. En vuggestue hvor omsorg, nærvær, tryghed og anerkendelse er grundlæggende værdier.

 Vi ønsker os først og fremmest en kollega, der brænder for at arbejde med vuggestuebørn.

Derudover har vi en forventning om:

At du har en åben og positiv tilgang til arbejdet

At du har erfaring fra daginstitutionsområdet og meget gerne med små børn

At du har humor, engagement og møder glad på arbejde

At du er nærværende og omsorgsfuld i dit arbejde med børnene

At du kan skabe tryghed i forældresamarbejdet og er fagligt velfunderet

At du kan deltage åbent i sparring med dine kolleger

At du er loyal overfor fælles beslutninger og er en god og hjælpsom kollega

At du har et godt overblik, kan arbejde struktureret og vil tage et medansvar i dagligdagen

At du kan arbejde selvstændigt og samtidigt fungere godt på en stue og i hele personalegruppen

At du vil deltage og bidrage med at udvikle vuggestuens pædagogiske praksis

At du er omstillingsparat.

At du er engageret og deltager aktivt i vuggestuens udvikling

At du vægter og bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø

Vi forventer at du er initiativrig, fleksibel og åben overfor en foranderlig hverdag

Hvem er vi i Mejsereden:

Vi er en lille vuggestue med plads til 26 børn, fordelt på henholdsvis blåmejsestuen og musvitstuen.

 Vi vægter omsorg og tryghed højt

Vi vægter relationerne os alle imellem

Vi ser det enkelte barn som unikt og som en betydningsfuld del af vores fællesskab

Vi er nærværende og møder barnet der, hvor det er og i børnehøjde

Vi benytter babytegn

Vi anerkender barnet for det barnet er og kan ved at se, høre og forstå barnet

Vi er lyttende og imødekommende voksne, som ser og følger barnets initiativer

Vi støtter barnet i at blive selvstændig

Vi kan rumme barnet og vi går foran og viser vejen

Vi har en grøn profil og vi vægter udelivet højt

Vi elsker sang og musik

Vi ønsker at skabe muligheder og rum for inkluderende læringsmiljøer og mindre fællesskaber, som barnet kan trives og udvikles i.

Vi vægter det gode og tætte forældresamarbejde

Vi vægter det gode personalesamarbejde med åbenhed og dialog

Vi kan tilbyde:

En vuggestue med et hjemligt miljø med masser af plads både inde og ude

Medbestemmelse og indflydelse på husets udvikling

Skønne børn

Engagerede kollegaer

Tæt samarbejde kolleger/forældre

En lille institution i udvikling

For spørgsmål angående stillingen kan der rettes henvendelse til pædagogisk leder Maria Thulstrup på 54 33 26 01 eller til ejer Lars Nielsen på 40 52 75 21.

Du er meget velkommen til at kigge forbi, inden du sender din ansøgning. Ring til Maria og aftal tidspunkt.

 Ansøgningen samt CV og udtalelser sendes til info@mejsereden.dk eller sendes til Mejsereden, Vester Hesseldal 13-15, 8500 Grenå.

 Ansøgningsfrist 12/8-26

 Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

 Vi glæder os til at høre fra dig

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Syddjurs Kommune

Pædagogisk assistent til Hornslet Øst - Mosegården

Syddjurs

Vi søger en pædagogisk assistent til Hornslet Øst, afdeling Mosegården med start pr 01/10 2026 eller snarest derefter.

Hornslet Øst består af Naturhaven som er en ren vuggestue og Mosegården som er en integreret naturinstitution. 

I Hornslet Øst har vi fokus på udeliv, natur og dyr. I begge huse har vi kaniner og høns.  

På Mosegården har vi også geder, fisk i akvarie og en kat.  

Vi er ude året rundt og i alt slags vejr - dog med hensyntagen til, at de mindste børn kan have andre behov.  

Den opslåede stilling er i Mosegården, og er som udgangspunkt på 37 timer, men nærmere timetal kan aftales. Vi anbefaler at du læser mere om Hornslet Øst og Mosegården på vores hjemmeside.............................. 

Kan du se dig selv i vores rammer? 

Har du let til smil og god til samarbejde med både personale og forældre? 

Så læs videre for: 

Vi søger dig, der har lyst til at lege og som er glad for at have mange forskellige børn omkring dig. 

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde i funktionsopdelt udeinstitution med masser af plads. 

Vi søger dig, der har lyst til at lære, dig der er nysgerrig, iderig, imødekommende og dig, der kan tage fat. 

Vi søger dig, der ser kvaliteten i både vild leg, kreative aktiviteter samt nærvær og ro. 

Vi søger dig, der kan klare alle slags dage i sol og regn, kaos og orden. 

Vi søger dig, der er mødestabil, tager ansvar for børnenes trivsel og udvikling, samt er klar på at løse de daglige opgaver – også bleskift og oprydning. 

Vi søger dig, der kan se naturen, havehold og dyrene som et vigtigt pædagogisk redskab – også de praktiske opgaver ved at have dyrehold. 

Vi søger dig der kan være fleksibel i arbejdstiden. Vi har åbent mandage til torsdage 6.30 – 17.00 og fredage til kl. 16.00.  

Forvent der kan være personalemøder om aftenen. 

Du vil blive mødt af en masse skønne børn og en mangfoldig og dygtig personalegruppe i begge huse. Du får med garanti jord under neglene, sol og vind i i ansigtet og en masse indtryk i løbet af en arbejdsdag. 

Som ansat i Hornslet Øst skal du forvente at arbejde i begge huse, hvis børnetallet svinger.  

Kan du se dig selv i beskrivelsen ovenfor, skal du endelig sende os en ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig. 

Der er ansøgningsfrist d. 19/08. Samtaler vil finde sted mandag d. 24/08 fra kl.13.30 

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest. Løn efter overenskomst med Foa. 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job

Furesø Kommune

I Børnehuset Solbjerg mangler vi netop dig. Du er en nærværende og omsorgsfuld pædagogmedhjælper, der vil være med til at udvikling i et allerede velfungerende læringsmiljø for børn som voksne.

Furesø

Pædagogmedhjælperstillingen er tilknyttet vores vuggestueteam og stillingen ønskes som udgangspunkt besat d. 1.9 26. Stillingen lyder på 30 timer /uge.


Fakta om Solbjerg:

  • Solbjerg består af 2 teams, et vuggestueteam og et børnehaveteam. I vuggestueteamet er der 2 stuer med børn i alderen 0-3-årige og i børnehaveteamet er der 3 stuer med børn i alderen 3-6-årige. Vi er et hus tæt på skov og sø, men har ligeledes en dejlig ny legeplads. Vi har gode faciliteter inde som ude, hvor der er rig mulighed for fysisk aktivitet, bl.a. anvender vi vores store lyse alrum til yoga, fællessamling, motorikbaner og meget mere.
  • Vi prioriterer og har et godt forældresamarbejde og fokus på pædagogisk udvikling, hvor børneperspektivet er vores omdrejningspunkt

Udvikling og omsorg

  • Du har sammen med de øvrige medarbejdere i Børnehuset Solbjerg til opgaven at sikre det gode børneliv. Børnehuset Solbjergs arbejde med at give børnene en tryg hverdag, hvor vores primære fokus og opgave er nærvær, trivsel, læring og udvikling.
  • I vores arbejde med det enkelte barn og gruppens udvikling arbejdes ud fra, at barnet er en del af et fællesskab, hvor barnet og børnegruppen udvikler sig i de relationer, de får i samvær med andre børn og voksne, i legen, i rutinerne, i de planlagte aktiviteter og i de fysiske omgivelser. Dette ses både i det børneinitierede og spontane samvær mellem børn og voksne og i de planlagte vokseninitierede aktiviteter. 


Indflydelse og forpligtelse

  • I et forpligtende arbejdsfællesskab i Børnehuset Solbjerg er det gode psykisk og fysisk arbejdsmiljø i højsæde, og hvor psykologisk tryghed har højprioritet.
  • Du bliver en aktiv del af hele husets udvikling, som aldrig står stille. Afhængig af dine kompetencer og erfaringer får du indflydelse på det faglige indhold i opgaverne. Du kommer til at arbejde med faglig udvikling ud fra Furesøs samlede børnepolitik, men tilpasset de aktuelle behov og muligheder i Børnehuset Solbjerg.

Vi ønsker:

  • Dig, der vil bidrage til ovenstående med engagement, et smil, en nysgerrighed og gå på mod.


Du bliver ansat i Børnehuset Solbjerg 

  • Om der bliver behov for ændringer i opgavefordelingen, skal du være villig til dette samt arbejde med en anden aldersgruppe, hvis der er et behov
  • Nysgerrig? Du kan læse mere på vores hjemmeside:

https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/boernehuset-solbjerg/

Du kan også kontakte Børnehuset Solbjergs dagtilbudsleder Jo Niclasen på tlf. 72164304 eller via mail Jln2@furesoe.dk (grundet sommerferie kan ikke træffes fra d. 13. juli – 7.aug.).

”Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn”) og ”ansættelsen er betinget af, at der foreligger en straffeattest."

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 14.aug 26. Samtaler afholdes tirsdag d. 25. aug. i tidsrummet kl. 9 - 12.

Job i Furesø? Kom og vær med!

I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.


Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Nyborg Kommune

Pædagog søges til Vibereden

Nyborg

Vibereden søger en pædagog på 37 timer fra 1. september 2026 til en af vores børnehavegrupper.

Vibereden er en integreret institution, fordelt med 24 vuggestue børn og 70 børnehavebørn. Vibereden ligger i Ullerslev i Nyborg Kommune. Vores daglige åbningstider er fra kl. 6.00-16.45 man-torsdag, fredag kl. 6.00-16.30.

Vi har nogle gode omgivelser både ude og inde, som skaber rammerne for et spændende og levende hus, med fokus på børns trivsel og læring. Da vi betragter forældrene som barnets vigtigste ressource, vægtes kontakt og daglige dialoger højt, da vi herigennem skaber rammer og betingelser for et godt og velfungerende forældresamarbejde

Vi søger en pædagog som:

  • Er faglig engageret , og kan vise det i praksis.
  • Evt. har erfaringer med sprogarbejde.
  • Kan skabe gode læringsmiljøer for alle børn.
  • Er reflekterende og god til at dokumentere og evaluere pædagogisk praksis. 
  • Arbejder med børnene både i små og store fællesskaber.
  • Vægter det gode forældresamarbejde højt.
  • Er rummelig, nysgerrig og synlig i det daglige arbejde.
  • Legene tilgang, med masser af smil og glæde, da det smitter af på både børn og voksne.                                                                                                                        

Vi kan tilbyde dig: 

  • Et mangfoldigt hus med høj faglighed, som vi hele tiden udvikler og justere, så vi sikre det gode børneliv.
  • En masse dejlige børn, som ønsker leg, læring, sjov og lidt ballade. 
  • Et personale der drager omsorg for hinanden, og hvor der i hverdagen skabes glæde og begejstring. 

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 
Den forventede startløn ligger inden for intervallet 34.070 kr. – 39.380 kr. pr måned ekskl. pension og fritvalgstillæg. 
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt i uge 35
Tiltrædelse: 1. september 2026

Vil du vide mere om stillingen så kontakt leder Susanne Christensen via telefon: 5164 0954 eller souschef Vinni Mathiasen via telefon: 6333 7350. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Børnehuset Lindehuset

Pædagogmedhjælper / Pædagogisk assistent til Børnehuset Lindehuset

Frederikssund

Vi søger en erfaren pædagogmedhjælper, meget gerne uddannet pædagogisk assistent, til vores dejlige børnehus. Det kan være at du er vild med børnehavelivet, eller at vuggestuen er lige din hylde, - det finder vi plads til, bare du har lyst til at være med til at skabe kvalitet i hverdagen, for de børn du er i blandt.

Vi bor i et dejligt hus i Slangerup, med en stor varieret legeplads, naturskønne omgivelser og en naboskole med en rummelig tumlesal (som vi låner). Vi har frokostordning, elcykler til ture, plads til nye ideer, månedlige afdelings- og personalemøder, en årlig pædagogiske lørdag og forberedelsestid til alle medarbejdere.

Hos os er børnenes trivsel og fællesskaber omdrejningspunktet, og vi har fokus på at skabe gode dage, hvor vi ikke skynder os, men finder tid og overskud til fordybelse og små magiske stunder. Vi vægter et stærkt samarbejde omkring en fælles kultur, som styrker relationer og venskaber på tværs af stuerne. Vi er også optagede af løbende at udvikle og tilpasse vores læringsmiljø til vores aktuelle børnegruppe.

Vi kan tilbyde
  • Et hus i udvikling
  • Et hus med humørfyldt stemning, blandt børn og voksne
  • Et fleksibelt hus, der finder løsninger på tværs af grupper og afdelinger
  • Et hus med plads til både traditioner og eksperimenterende nytænkning
  • Et tæt samarbejde med en aktiv og engageret forældregruppe, og forældrebestyrelse
  • 62 skønne og livlige børn, fordelt på en vuggestue og to børnehavestuer

Vi ønsker os en kollega der
  • Vil deltage i at bringe lidt magi ind i hverdagen
  • Er glad og smilende
  • Har lyst til at udvikle sig, sammen med sine kollegaer
  • Har en legende, undrende og undersøgende tilgang til børnene
  • Har lyst til at indgå i et professionelt arbejds- og læringsfællesskab
  • Er nærværende og anerkendende i mødet med børn, kollegaer og forældre
  • Har lyst til at bidrage til Lindehusets fortsatte udvikling, som et fantastisk sted at være – for børn og familier, og for kollegaer

Dagtilbud Frederikssund Kommune
I Frederikssund Kommune arbejder vi bl.a. Kulturstier, der er et spændende samarbejde med vores kulturinstitutioner. Vi uddanner vores pædagogiske personale i ICDP, og vi samarbejder på tværs af alle dagtilbud i om bl.a. skolestart, sprogudvikling, studerende og udvikling af faglig pædagogisk højkvalitet.

Mere info
Vil du vide mere kan du, fra uge 31, kontakte pædagogisk leder Jette Littau Hammerich på telefon 20 35 15 59, for en snak eller et besøg.

Er vi stedet for dig?
Så upload din ansøgning til os, senest 13. august 2026, med samtaler snarest efter.

Løn og ansættelsesforhold iflg. overenskomst og forhåndsaftale.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

Se job

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS

Pædagogisk assistent eller studerende med skills i FIFA

Morsø

Vi søger en pædagogisk assistent eller studerende til de dage, hvor det vigtigste ikke er at finde på noget nyt, men at gøre det samme igen.

Med ro. Med tydelighed. Med nærvær.

På Mors søger vi dig som kan se dig selv i en indsats hvor du skal hjælpe en ung fyr, så hans hverdag bliver nemmere.

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger dig der er knald god til at spille FIFA- du gider tage med til fester og være fluen på væggen der- Du er ikke bleg for at tage med ud og se en fodboldkamp, selvom det ikke er dit yndlingshold den unge mand hepper på.

Du bliver samtidig en del af team Lilian, hvor hun står som teamleder, hvor der er fokus på faglighed, samarbejde og plads til sparring.

Her handler det om at skabe en hverdag, der giver mening og som barnet kan være i.

Om opgaven

Du træder ind i en ung mands som en stabil og genkendelig voksen. En, der kan skabe struktur, holde rytmen og gøre det overskueligt at være i.

Arbejdet består blandt andet i at:

  • Skabe en tryg og tillidsfuld relation

  • Planlægge og gennemføre aktiviteter med den unge mand

  • Understøtte en hverdag med struktur, forudsigelighed og genkendelige rammer

  • Møde ham med ro, tålmodighed og tydelig kommunikation

 

Kan du genkende dig selv?

Måske gør du, hvis du:

· Er uddannet pædagogisk assistent eller er studerende

· Er tydelig, omsorgsfuld og god til at skabe relationer

· Har en anerkendende tilgang og kan skabe ro og struktur

· Kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde med familien

· Har erfaring med børn og unge, der har behov for ekstra støtte i hverdagen

Det tilbyder vi

· En meningsfuld stilling, hvor din indsats kan mærkes

· Grundig introduktion og faglig sparring

· Et arbejde med høj grad af selvstændighed og ansvar

· Mulighed for at opbygge en tæt relation og blive en vigtig del af ung fyrs hverdag

Det praktiske

Stillingen er på 20-30 timer pr. måned og planlægges i samarbejde med familien

Timerne vil typisk ligge eftermiddage/aftner og enkelte gange i weekender

  • Det er en forudsætning for opgaveløsningen at du har kørekort, og er villig til at køre med drengen i hans handicapbus.

Det, vi står for

Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam arbejder vi ud fra fem bærende værdier: tryghed, kontinuitet, dialog, høj faglig standard og familien i fokus.

Værdierne er fundamentet for vores arbejde og for måden, vi møder børn, unge og deres familier på. Vi træder ind i hjemmet med respekt, nærvær og faglig tyngde og har fokus på at skabe ro, stabilitet og udvikling i komplekse situationer. Hos os er kvalitet, samarbejde og relationer noget, vi omsætter til praksis hver dag.


Lyder det som noget for dig?

Hvis du motiveres af at skabe tryghed, struktur og udvikling i et barns hverdag, ser vi frem til at høre fra dig. Send dit CV og din ansøgning til vores teamleder Lilian på lm@boerneteam.dk, har du spørgsmål kan Lilian kontaktes på 21567586



Må vi gemme dine oplysninger til fremtidige muligheder?

Med dit samtykke gemmer vi dit CV i vores jobbank og kontakter dig, hvis vi får en stilling, der passer til din profil. Hvis der ikke er et match til denne stilling, kan din profil være relevant for fremtidige stillinger. Angiv derfor i din mail, om vi må gemme dit CV.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Se job

KOLLEKTIVHUSETS BØRNEHAVE

pædagogmedhjælper søges til orlovsstilling

København

Er du den voksne, der kan få et barn til at grine – og samtidig skabe tryghed, nærvær og udvikling?

Kollektivhuset Bella søger en PAU eller pædagogmedhjælper (32-34 timer) til vores vuggestuegruppe Mummierne – med tiltrædelse snarest muligt.

Hos os er leg ikke en pause fra læring – leg er læring. Vi tror på, at de bedste dage skabes af voksne, der tør være nysgerrige, fjollede, nærværende og fagligt engagerede.

 Hvem er vi?

 Kollektivhuset Bella er en selvejende integreret daginstitution med 72 børn, smukt beliggende i en grøn oase i Brønshøj.

 Vi har en stærk faglig profil med en kultur, hvor samarbejde, udvikling og omsorg for både børn og kolleger går hånd i hånd.

 Du bliver en del af Mummierne – vores yngste vuggestuegruppe med 14 børn i alderen 0-2 år. Her bliver du en del af et engageret team bestående af to pædagoger og to medhjælpere, som hver dag skaber et trygt, kærligt og inspirerende miljø for børnene.

 Vi leder efter dig, som…

 * brænder for at skabe trygge og inkluderende børnefællesskaber.

* elsker at lege, undres, synge, fjolle og være aktiv sammen med børnene.

* møder børn med varme, nærvær og anerkendelse.

* har lyst til at bidrage til faglige refleksioner og udvikling.

* tager ansvar, bevarer overblikket og hjælper til, når hverdagen bliver travl.

* ser værdien i et tæt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.

 Det kendetegner vores pædagogik

 Hos os arbejder vi ud fra nogle klare værdier:

 * Leg er omdrejningspunktet for børns læring, udvikling og trivsel.

* Alle børn skal opleve at være en værdifuld del af fællesskabet.

* Børn mødes af voksne, der er omsorgsfulde, nærværende og skaber trygge rammer.

* Vi fejrer succeser sammen med børnene og støtter dem, når noget er svært.

* Vi giver børn medbestemmelse og styrker deres demokratiske dannelse.

* Vi prioriterer et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med familierne.

* Pædagogisk kvalitet er noget, vi arbejder med – hele dagen, hele året.

 Hos os får du

* Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden og spiller hinanden gode.

* Dygtige kolleger, der deler viden, sparrer og udvikler praksis sammen.

* En arbejdsplads med høj faglighed, humor og plads til personlighed.

* Mulighed for at bringe dine idéer, interesser og kompetencer i spil.

* En kultur, hvor nye initiativer bliver taget godt imod, og hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

Se job

Aarhus Kommune

Dygtig pædagogisk assistent eller medhjælper til Bulderby

Aarhus

Børnehuset Bulderby, Jernaldervej 288, 8210 Århus V., søger pr. 1.9.26 eller snarest muligt herefter en dygtig pædagogisk assistent eller medhjælper til Bulderby

Vi søger en ny kollega  til vores børnehus. Du kommer til at være i vores vuggestuegruppe, hvor du bliver en af fem dygtige voksne, som hver dag gør deres bedste for at give de små Bulderby børn en god dag.

I Bulderby har vi en fast ramme omkring vores dagligdag, men med en løs struktur, så der er plads til pludselige indfald, spontane ideer, sjov og ballade. Rammen er fast, på den måde at du ved hvilken gruppe børn du skal være sammen med – strukturen er løs, for det er dig der i samarbejde med dine kollegaer og børnene skal planlægge indholdet. Vi laver gerne aktiviteter på tværs af stuer og aldre og sammensætter børn efter interesser og behov. Vi vægter det gode institutionsliv med tid til leg, sjov, sang, musik, eventyr, nærvær, tætte relationer, gode historier og ballade. 

Vi finder inspiration i Astrid Lindgrens univers, og prøver at skabe en hverdag hvor de gode relationer, hyggelige oplevelser og legen er i centrum for alt hvad vi gør.

I Bulderby får du:

  • Fagligt dygtige kollager
  • Dejlige børn og engagerede forældre
  • Stor medindflydelse på egne arbejdsopgaver.
  • En travl hverdag fyldt med glade børn og godt humør
  • Mulighed for faglig udvikling og deltagelse på kurser.
  • Tid til forberedelse

Vi forventer at du:

  • Kan se glæde og pædagogik i hverdagens mange rutiner
  • Bruger din faglighed, er nysgerrig, stiller spørgsmål og bidrage med dine observationer til fælles faglig udvikling
  • Ryger lakridspibe
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i travle situationer
  • Er livsglad, åben og imødekommende.
  • Hellere vil lege, end lave opslag på AULA

Er det noget for dig og kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Vi holder samtaler løbende 

Har du spørgsmål så kontakt pædagogisk leder Søren Straszek, 4185 8444 – sosis@aarhus.dk, eller kig på www.børnehuset-bulderby.dk




Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Søren Siggaard Straszek på telefon+4523844677.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  29-07-2026
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

Se job

Pages

Valgt stilling