WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Regen Farmer ApS

Vi søger en Functional Instruktør til Grove Sessions (Odense)

Odense

Hos The Grove skaber vi et regenerativt økosystem med en sund krop i centrum. Vi kombinerer fødevarer fra økologisk landbrug med udendørs funktionel træning i ét samlet sundhedsunivers. 

Vi har lanceret Grove Sessions: eksklusive udendørs pop-up træningsevents med efterfølgende farm-to-table brunch/middag. 

Vi leder ikke bare efter en instruktør på timeløn - Men en person der er lige så passioneret som os for samspillet mellem sunde økologiske fødevarer og god træning. 

Lige nu søger vi en instruktør til vores sessions i Odense.  

⛺ Rollen: Functional Instruktør 

Din opgave er at lede 45-60-minutters funktionel træning og konditionering for hold af op til 25 personer. Du skal: 

  • Designe og afvikle intense og inkluderende træningspas. 

  • Fokus er på både styrketræning og konditionstræning med alsidigt træningsudstyr  (Med sandsække, reb, kettlebells). 

  • Det er vigtigt at du kan benytte træningsmetoder så medlemmerne selv kan styre sværhedsgraden og alle derfor kan være med.  

  • Være med til at facilitere den gode stemning før og efter træningen, når der serveres brunch. 

🔥 Om dig

  • Du har en relevant uddannelse inden for fitness eller styrketræning, samt minimum 2 års erfaring med programlægning. 

  • Du elsker at træne under åben himmel og forstår dynamikken i udendørs holdtræning. 

  • Du formår at planlægge din undervisning og mestrer at sammensætte et motiverende program. 

📩 Sådan ansøger du

Har du lyst til at gå forrest og samtidig være med til at skabe rammerne for sundere vaner for vores medlemmer og deltagere?  

Send dit CV til kristoffer@regenfarmer.com. Send også meget gerne en kort video på max 2 minutter hvor du fortæller lidt om din træningsfilosofi, dit nuværende virke, og hvorfor du hører hjemme under trækronerne hos The Grove. 

Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Fast stilling som underviser i rytmisk klaver til Odense Musikskole

Odense

Kan du se dig selv som en vigtig del af et fællesskab, hvor musik, læring og trivsel går hånd i hånd? Så kan denne faste stilling som underviser i rytmisk klaver på Odense Musikskole meget vel være lige dig.

Vi søger en engageret og fagligt dygtig lærer, der kan undervise i rytmisk klaver 2 dage om ugen på både begynder- og øvet niveau.

Om jobbet
Den ledige stilling er fordelt på to ugedage, og du kan søge om en eller begge dage. Skriv tydeligt i din ansøgning, hvilken/hvilke dage du søger.

Undervisningen foregår på to forskellige lokationer på de to ugedage:

  • Om mandagen foregår undervisningen i lokaler hos musikskolens samarbejdspartner Højmeskolen (Højmevænget 3, 5250 Odense). Arbejdstiden ligger ca. kl. 11.30–17.30 med undervisning inden for tidsrummet kl. 14.00-17.30. Du vil indgå i et team sammen med to andre musikskolelærere, som underviser i guitar, sang, trommer og sammenspil på Højmeskolen.


  • Om tirsdag foregår undervisningen i musikskolens egne lokaler i vores nyrenoverede hovedbygning på Danmarksgade 10. Arbejdstiden ligger ca. kl. 10.00–18.30 med undervisning inden for tidsrummet kl. 14.00-18.30.

Begge dage er der både solo- og gruppeundervisning i klaver af elever på forskellige niveauer inden for aldersgruppen ca. 8-20 år. Om tirsdagen er der også MGK-elever med klaver som bifag og MGK valgfagsundervisning i brugsklaver på hold.

I forbindelse med undervisningen skal der desuden afvikles et antal koncerter samt et antal møder efter nærmere aftale. Der er fx 2 årlige koncerter på Højmeskolen, og der kan være andre koncerter i andre sammenhænge.

Der ligger personalemøder på 8-9 fredage i løbet af året (primært den første fredag i hver måned).

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Der er tale om en fast stilling med tilsammen 14/37:

  • Mandag har en ansættelsesgrad på 6/37
  • Tirsdag har en ansættelsesgrad på 8/37

Om dig
Vi forventer, at du har:

  • Stærke musikfaglige kompetencer inden for dit fag
  • Uddannelse fra musikkonservatorium eller lignende
  • Gerne erfaring fra tidligere musikskoleundervisning
  • Mod på et selvstændigt job med mange samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • En god arbejdsplads med et socialt og fagligt godt miljø og ca. 70 kollegaer på Odense Musikskole og MGK Fyn
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Alt efter hvilke ugedage du underviser, vil der være fast tilknytning til skoleteams med andre undervisere (et team af lærere der fast underviser på en samarbejdsskole), samt tilknytning til rytmisk faggruppe med ca. 20 andre undervisere på forskellige rytmiske instrumenter og et team af MGK-lærere på rytmisk linje
  • Vi gør meget for, at du skal føle dig taget godt imod og har bl.a. mentorordning for at hjælpe dig bedst muligt i gang

Om os
Odense Musikskole tilhører organisatorisk Børn- og Ungeforvaltningen og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne i Odense Kommune. Odense Musikskole har ni partnerskabsskoler, hvor vi er til stede med undervisning både i skoletiden og i fritiden.

Læs mere om musikskolen på www.odensemusikskole.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.



Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med et forventet lønniveau i intervallet 32.220,50–39.876,42 kr. (OBS tallene gælder ved fuldtidsansættelse) afhængig af erfaring og kvalifikationer.


Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Maibrit Baagøe Schmidt på tlf. 3062 7949 eller mail mbs@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag 3. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler torsdag 13. august 2026 inden for tidsrummet kl. 9.00-14.00.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling