WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
4

Ejendom og Energi

Afdelingsleder til Anlæg og Ejendomme

Sorø

Vil du stå i spidsen for udviklingen af Sorø Kommunes bygninger, vejanlæg og køb/salg af jord?

Sorø Kommune, Fagcenter for Teknik Miljø og Drift søger en strategisk stærk leder, der kan skabe retning for kommunens anlægs- og ejendomsportefølje og samtidig stå i spidsen for et fagligt stærkt team af projektledere og bygningskonstruktører.

Som leder for Anlæg og Ejendomme får du ansvaret for nogle af de projekter, der er mest synlige for borgere, politikere og lokalsamfund. Du får en central rolle i udviklingen af kommunens bygninger, anlægsprojekter, byggemodning samt køb og salg af ejendomme.

Du skal kunne navigere i krydsfeltet mellem politiske ambitioner, økonomiske prioriteringer, klima- og miljøhensyn samt de faglige krav til projektgennemførelse. Samtidig skal du skabe retning og sammenhæng i en afdeling med høj faglighed og mange interessenter.

Vi søger derfor en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem andre, og som kan kombinere stærke ledelseskompetencer med strategisk porteføljestyring.

En central rolle i kommunens udvikling

Du bliver leder for en afdeling bestående af projektledere og bygningskonstruktører med ansvar for kommunens anlægsprojekter, byggemodning og strategiske ejendomsudvikling.

Din vigtigste opgave bliver at skabe overblik og prioritering på tværs af den samlede portefølje. Du skal sikre, at projekter og investeringer understøtter kommunens strategiske mål og gennemføres inden for de økonomiske rammer.

Som leder får du ansvar for både mennesker og portefølje. Du skal udvikle afdelingens medarbejdere og samtidig skabe sammenhæng mellem de mange projekter, interessenter og politiske beslutninger, som præger området.

Du bliver en vigtig sparringspartner for centerledelse, direktion og politiske udvalg og skal bidrage til, at beslutninger træffes på et kvalificeret og oplyst grundlag.

Dine vigtigste ansvarsområder

Strategisk porteføljeledelse
Du får det samlede ansvar for kommunens anlægs- og ejendomsportefølje. Det indebærer:
  • Prioritering af projekter og investeringer på tværs af økonomi, kapacitet og politiske mål.
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag til direktion, udvalg og Kommunalbestyrelse.
  • Sikring af overblik over økonomi, risici, fremdrift og ressourceforbrug.
  • Udvikling af styringsværktøjer og metoder til porteføljestyring.
  • Bidrage til kommunens langsigtede investerings- og ejendomsstrategi.
Anlægsprojekter og byggemodning
Du skal sikre fremdrift og kvalitet i kommunens anlægsprojekter i form af nybyg, klimarenoveringer og større udskiftninger og vejanlæg samt byggemodningsopgaver. Det indebærer prioritering af ressourcer, styring af økonomi og sikring af, at projekterne gennemføres i balance mellem kvalitet, tid og økonomi.

Ejendomsudvikling samt køb og salg
Du får ansvar for den strategiske udvikling af kommunens ejendomsportefølje, herunder køb og salg af ejendomme. Du skal sikre, at kommunens ejendomme understøtter fremtidige behov og bidrager til kommunens samlede udvikling.

Tværgående samarbejde
Du skal skabe stærke relationer til plan-, klima-, miljø-, myndigheds- og driftsområderne. Mange af kommunens projekter kræver helhedsorienterede løsninger, hvor udviklingsønsker, myndighedskrav, naturinteresser og klimamål skal balanceres.

Ledelse og organisationsudvikling
Du skal skabe tydelig retning og prioritering for afdelingens 7 medarbejdere og sikre et attraktivt fagligt miljø med høj trivsel og stærkt samarbejde.

Vi søger en leder, der deler Sorø Kommunes ledelsesværdier
I Sorø Kommune arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, fællesskab, faglighed og mod.

Du leder med ordentlighed
Du skaber tillid, motivation og tryghed gennem dialog, tydelighed og involvering. Du er nærværende som leder og skaber rammer, hvor medarbejderne kan tage ansvar og lykkes med deres opgaver.

Du skaber fællesskab gennem faglighed
Du samler forskellige fagligheder omkring fælles mål og løsninger. Du løfter blikket fra eget område og bidrager aktivt til samarbejdet på tværs af organisationen. Du ser styrken i forskellige perspektiver og arbejder for at skabe helhedsorienterede løsninger.
Du understøtter et miljø, hvor faglig udvikling, videndeling og læring er en naturlig del af hverdagen.

Du leder med mod
Du tør prioritere mellem mange vigtige projekter og interesser. Du tager ansvar for svære beslutninger og kan stå på mål for dem. Du udfordrer vanetænkning og bidrager med nye perspektiver på, hvordan kommunen kan udvikle sine anlæg, ejendomme og byområder.

Hvem er du?

Du har erfaring med ledelse af komplekse projekt-, anlægs- eller ejendomsporteføljer og trives i krydsfeltet mellem strategi, økonomi, politik og faglighed.
Vi forestiller os, at du:
  • Har dokumenteret ledelseserfaring.
  • Har erfaring med porteføljeledelse, investeringsstyring eller større anlægsprojekter.
  • Har erfaring med økonomistyring og større budgetansvar.
  • Kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag.
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Har forståelse for offentlig forvaltning og politiske beslutningsprocesser.
  • Har erfaring med interessenthåndtering i komplekse organisationer.
Det afgørende er ikke, at du er den største tekniske specialist. Det vigtigste er, at du kan skabe trivsel, retning, prioritering og resultater gennem dine medarbejdere. Samtidig skal du have lyst til selv af arbejde med politiske sager samt være klar til at præsentere dine ideer og forslag for både direktion, udvalg og kommunalbestyrelse.

Vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af Sorø Kommune.
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, stærke værdier og korte beslutningsveje. Samtidig får du en stilling med stor selvstændighed, betydelig indflydelse og mulighed for at arbejde med projekter, der har stor betydning for kommunens borgere, virksomheder og lokalsamfund.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og vi søger derfor en leder, der både kan skabe retning og bygge relationer.

Ansættelse og proces
Du bliver del af en ledergruppe på i alt 5 afdelingsledere og referer til centerchefen.
Du ansættes på baggrund af dit uddannelsesniveau og personlige kvalifikationer efter gældende overenskomst.

Frist for ansøgning er den 16. august 2026. Første samtaler afholdes den 25. august og anden samtaler den 28. august. Mellem første og anden samtale skal du forvente at der gennemføres en test.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til centerchef for Teknik Miljø og Drift, Jannik Rauer på telefon 51 36 16 27. Jannik træffes fra 30. juli.

Forventet opstart i jobbet forventes at være den 1. oktober 2026

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Sundhed og Omsorg

Sorø Kommune søger gruppeleder til hjemmeplejen i Stenlille/Pedersborg

Sorø

Vil du være med til at udvikle og lede små tværfaglige teams i Sorø kommune? Så er muligheden der nu, hvor vi søger en gruppeleder til hjemmeplejen i Stenlille/Pedersborg.

Vi ønsker stillingerne besat senest 1. November 2026. Der er tale om en fast ansættelse på fuld tid.

Sorø Kommune er i gang med at implementere små faste tværfaglige teams. Vi ønsker at skabe en mere sammenhængende hjemmepleje med trivsel, kvalitet og kontinuitet hos borgeren. Du skal have mod og lyst til at indgå i dette udviklingsarbejde i et tæt, tværfagligt samarbejde med myndighed, terapeuter og sygeplejersker om helhedspleje. Du bliver ansvarlig for ca. 45 medarbejdere i dag og aftenvagt, som er fordelt på to teams, hvor medarbejderne arbejder i vagtlag fordelt i både dag, aften og nattevagt.

Om jobbet
Sorø Kommune har gennem det seneste år arbejdet målrettet med implementeringen af små faste teams i hjemmeplejen. Vi er nået langt og har allerede skabt gode resultater i arbejdet med at sikre sammenhæng, trivsel, kvalitet og kontinuitet for borgerne. Samtidig er vi fortsat i en vigtig udviklingsfase, hvor den kommende leder får en central rolle i at fastholde retningen, faglighed og styrke de små tværfaglige teams.
Du skal have mod og lyst til at indgå aktivt i dette udviklingsarbejde i tæt, tværfagligt samarbejde med myndighed, terapeuter og sygeplejersker om helhedspleje.
Du bliver ansvarlig for ca. 45 medarbejdere i dag- og aftenvagt, fordelt på to teams. Medarbejderne arbejder i vagtlag på tværs af dag-, aften- og nattevagt.

Om dig
Du kan mestre mange dilemmaer og har erfaring nok til at kunne finde den rette balance mellem drift og synlig, faglig og nærværende ledelse. På den ene side skal du følge op på UTH’er, sygefravær og økonomi mv. Og på den anden side skal du skabe trygge rum og rammer for, at dine medarbejdere kan afprøve andre måder at samarbejde og organisere arbejdet på. Du har en vigtig opgave i at ”gøre det let” for medarbejderne at samarbejde, finde løsninger sammen, tage ansvar og spille ind med ideer, erfaringer og viden. Du evner at skabe en stærk samarbejdskultur blandt dine medarbejdere. Dette fordrer, at du selv er en teamplayer, og kan lede på tværs, både op og ned og ud af eget team, for at sikre koordinering med resten af organisationen.
Som ny leder vil du blive modtaget af en medarbejdergruppe, som er engageret og yder en særdeles god indsats.
I ryggen har du en kompetent og empatisk områdeledelse, som støtter dig i at nå de mål, vi sætter sammen. Du vil indgå i en ledelsesorganisation, hvor du aldrig står alene med dine ledelsesmæssige dilemmaer. Din trivsel som leder tager vi alvorligt ved at være tilgængelig og støttede, så du lykkes og trives som leder i Sorø Sundhed og omsorg.

Vores forventninger til dig som leder er:
  • Uddannet sygeplejerske eller SSA, har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse på minimum diplomniveau.
  • Har fokus på ledelse og trivsel
    • bl.a. har en synlig ledelsesstil, hvor motivation, dialog og involvering af personalet falder dig naturligt
  • Tænker i borgerforløb
    • har fokus på bl.a. det tværfaglige samarbejde og samarbejde med pårørende
  • Har fokus på ressourcestyring og kompetenceudvikling
    • bl.a. stimulerer plejegruppens faglige miljø og udvikling af de enkelte medarbejdere.
    • Formår at arbejde selvstændigt, og tage ejerskab af dine teams og arbejdsopgaver.

Om hjemmeplejegruppen
I 2022 og 2023 arbejdede vi på at ansætte afløsere og har derved ikke længere forbrug af eksterne vikarer. Det giver mulighed for at arbejde med en række kompetencemæssige områder til gavn for den gode omsorg. I 2024 og videre frem har vi arbejdet kontinuerligt med medarbejdernes kompetencer ift. Fælles sprog 3, fagligheden og arbejdsglæden.
Derudover har vi implementeret en model for økonomistyring i hjemmeplejen, som forsat vil blive udviklet og justeres på. Du vil i den sammenhæng få et tæt samarbejde med lederen af hjemmeplejen og økonomikonsulenten i forhold til budget– og økonomistyring.

Organiseringen i hjemmeplejen
For at give borgerne den bedst mulige tilværelse i hjemmeplejen, skal de rette kompetencer være til stede. Det gør vi blandt andet ved at sammensætte en medarbejdergruppe med uddannelsesmæssige kompetencer, der supplerer hinanden. I medarbejdergruppen finder du SSH’er, SSA’er, pædagoger og medarbejdere uden sundhedsfaglig baggrund. Desuden har vi ansat egne afløsere i gruppen, som har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Der er tilknyttet faste sygeplejersker, visitatorer og terapeuter til plejegruppen, som du vil have et tæt samarbejde med.
Vi har for lang tid siden valgt, at alle medarbejdere i dag-, aften- og nattevagt er tilknyttet den samme leder, da der er behov for at kunne drøfte og sparre omkring de forskellige borgerforløb mellem vagtlagene.
Der er medarbejdere, der varetager tovholderfunktioner på tværs af plejegruppen. Det drejer sig om en faglig koordinator, en planlægger, praktikvejledere, Nexus- superbruger, forflytningsundervisning, frivillig tovholder, demens-nøgleperson, hygiejneansvarlig og mange andre funktioner.

Uddannelsessted
Vi er uddannelsessted for mange elever på social og sundhedsuddannelser, som du også vil have ledelsen for i deres praktikperioder.

Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfrist: 1.september 2026.
Første samtalerunde vil finde sted d. 9. September 2026
Anden samtalerunde vil finde sted d. 16 September 2026
Vil du høre lidt mere om stillingen? Du kan kontakte nedenstående Leder af hjemmeplejen Susanne F. Pedersen 20 53 55 63 samt Gruppeleder Jane Rostock 21832917.
Ved ansættelse i Sorø Kommune vil der blive indhentet straffeattest.

Job – og personprofil kan rekvireres.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

7-Eleven Butik 478

Butikschef 7-11 Sorø

Sorø

Er du personen som med det gode købmandskab der kan skabe salg, et godt arbejdsmiljø og som fremstår som den erfarne leder. Så finder du her et job, hvor du får det fulde ansvar for butikkens performance og personale. Har du ledelseserfaring inden for detailbranchen og har du lyst til at være en del af en ambitiøs og succesfuld kæde.

Jobbet

Som butikschef vil stå i spidsen for butikkens performance og skal sikre, at kunderne hver dag møder en salgsklar butik og topmotiverede medarbejdere. I rollen som butikschef er du ansvarlig for butikkens drift og ledelse. Du har personaleansvar for omkring 15 medarbejdere, som er både deltid og fuldtids.

Du planlægger hver dag dine arbejdsopgaver. Du prioriterer, uddelegerer og styrer teamet igennem dagens opgaver, og du vil få rig mulighed for at være selvbestemmende i egen butik i samarbejde med Købmanden

Dine ansvarsområder og -opgaver:

  • Du skaber arbejdsglæde, høj trivsel og udvikler dine medarbejdere

  • Du skaber en ”jeg kan, jeg vil” kultur

  • Du planlægger og opsætter resultatorienterede mål for din butik og dine medarbejderer

  • Du sikre dig at teamet løber samme vej og gerne i højt tempo

  • Du udarbejder budgetter og følger løbende op på butikkens resultater i tæt samarbejde med Købmanden

Dine kompetencer:

  • Du har med erfaring fra detailbranchen en god forretningsforståelse, hvor du ligeledes har erfaring inden for ledelse

  • Du er struktureret og planlægger således, at butikkens ressourcer udnyttes optimalt

  • Du har forståelse for tal og logiske processer og kan træffe hurtige beslutninger når det er nødvendigt

  • Du fungerer godt i en vekslende hverdag, hvor du kan holde overblik og sikre at butikken altid fremtræder fra sin bedste side.

Man kan derudover sige om dig, at du:

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger

  • Er inspirerende og har lyst til at gå forrest for at sætte det gode eksempel

  • Du har købmandsblod i årerne og har både lysten og evnen til at løfte ansvaret for din egen butik

  • Du er positivt indstillet og ønsker selv, samt opfordrer dine kollegaer, til at få det bedste ud af hver arbejdsdag

  • Du er en naturlig leder som ser stor værdi i at vejlede og coache dine medarbejdere

  • Er smilende og imødekommende og har et vindende væsen

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Neuropsykologisk Afdeling

Afdelingsleder til Neuropsykologisk Afdeling - Filadelfia

Sorø

Vil du være leder i en organisation, der arbejder for at forbedre livskvaliteten og skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade? Kan du sætte retning og sikre høj faglighed, klare rammer og gode samarbejdsrelationer til gavn for patienterne? Og vil du være med til at skabe en udviklende og attraktiv arbejdsplads for højt specialiserede medarbejdere? Så er du måske den afdelingsleder, vi er på udkig efter.


Opgaven

Du bliver leder af Neuropsykologisk Afdeling med cirka 10 psykologer, som udarbejder neuropsykologiske undersøgelser af børn og voksne med epilepsi og rådgiver patienter og pårørende.

Medarbejderne er fordelt på to teams: et på voksenområdet og et på børneområdet. Hvert team har en teamkoordinator, der varetager faglig ledelse og planlægningen af den daglige drift.

Med reference til cheflægen og i tæt samarbejde med de to teamkoordinatorer får du ansvar for afdelingens drift og udvikling.

Sammen skal I sikre, at Neuropsykologisk Afdeling leverer ydelser af høj kvalitet, der matcher patienters og samarbejdspartneres behov, og at der er klare og hensigtsmæssige rammer for medarbejdernes opgaveløsning.

Du bliver personaleleder for en gruppe højt specialiserede medarbejdere, som er motiverede af at levere høj kvalitet i det kliniske arbejde. Du får en vigtig rolle i at understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og fungere som sparringspartner for både teamkoordinatorer og medarbejdere i relation til dilemmaer i hverdagen – f.eks. i samspillet med patienter eller pårørende. Medarbejderne har mulighed for faglig supervision hos en ekstern supervisor.

Du kommer til at repræsentere Neuropsykologisk Afdeling udadtil – på Filadelfia og – afhængig af din faglige profil – evt. også i eksterne faglige sammenhænge. Sammen med cheflægen skal du bidrage til, at det neuropsykologiske perspektiv og afdelingens kompetencer bliver sat i spil i relevante sammenhænge, herunder i forbindelse med forskningsprojekter. Du får også en vigtig rolle i at sikre en god informationsudveksling med samarbejdspartnere.

Sammen med de øvrige afdelingsledere indgår du i Fælles Lederkreds på Filadelfia og deltager i strategiske drøftelser på tværs af organisationen.

Dine ansvarsområder og hovedopgaver vil være følgende:

  • Sikre overblik over afdelingens opgaver og en hensigtsmæssig anvendelse af afdelingens samlede kompetencer og ressourcer.
  • Sikre høj kvalitet i afdelingens leverancer sammen med teamkoordinatorerne.
  • Sætte retning for udviklingen af Neuropsykologisk Afdeling, herunder udvikling af nye tilbud, forløb og tilgange samt deltagelse i forskningsprojekter i tæt samarbejde med cheflægen og teamkoordinatorerne.
  • Drive udviklingsprocesser internt i afdelingen og i samarbejde med øvrige afdelinger, herunder for eksempel udvikling af arbejdsgange og revision af patientforløbsbeskrivelser.
  • Skabe overblik over medarbejdernes kompetencer og sikre, at de matcher afdelingens opgaver nu og i fremtiden gennem systematisk kompetenceudvikling.
  • Personaleledelse med fokus på at skabe en udviklende og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har adgang til sparring og støtte i håndteringen af løbende udfordringer.
  • Repræsentere afdelingen, sikre synlighed og bidrage aktivt til et godt tværgående samarbejde på Filadelfia og med øvrige samarbejdspartnere.


Personen

Vi søger en dygtig leder for fagprofessionelle medarbejdere – en leder, der forstår, at faglig stolthed er en del af Filadelfias DNA og en vigtig drivkraft for medarbejderne.

Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra sundhedsområdet og er motiveret for at skabe gode rammer for medarbejdernes opgaveløsning til gavn for patienterne. Det er en fordel at have kendskab til fagfeltet neuropsykologi og/eller klinisk arbejde med udredning og rådgivning, men det er ikke en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.

På vores ønskeliste over dine ledelsesmæssige og personlige kompetencer står følgende:

  • Du forholder dig nysgerrigt og åbent til opgaver og udfordringer, og du opsøger dialogen med medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Du møder andre på en varm og empatisk måde, og du formår at bevare roen i pressede situationer.
  • Du er god til at spotte udfordringer og udviklingsmuligheder og er proaktiv i din håndtering.
  • Du har et godt overblik over opgaver og en systematisk arbejdsstil.
  • Du er god til at få ting til at ske – og du kommer i mål med opgaver og processer.


Organisationen

Med afsæt i værdierne helhedssyn, respekt og nytænkning leverer Filadelfia højt specialiseret udredning, behandling og rehabilitering for mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade. Filadelfia har fokus på hjernen – med hjertet.

Filadelfia er en selvejende nonprofitorganisation, der rummer Danmarks eneste specialiserede Epilepsihospital, Center for Neurorehabilitering og sociale tilbud. Organisationen har i alt ca. 725 medarbejdere og håndterer hvert år ca. 1350 indlæggelser og 6000 ambulante konsultationer.

Du kan læse mere om Filadelfia på hjemmesiden www.filadelfia.dk


Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte cheflæge Helle Cecilie Viekilde Pfeiffer på tlf. 6148 0301 eller afdelingens to teamkoordinatorer – for voksenområdet neuropsykolog Eva Bjerregaard Bohn på tlf. 2094 1547 og for børneområdet neuropsykolog Louise Low på tlf. 2370 5142.


Praktisk information

  • Løn og ansættelse efter gældende regionale overenskomster med Dansk Psykologforening.
  • Arbejdstiden er 37 timer.
  • Der indhentes børneattest ved ansættelse.


Startløn

Filadelfia er forpligtet til at oplyse om startlønnen for stillingen. Der oplyses grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst.

Startlønnen kan variere afhængigt af anciennitet, relevant erfaring og uddannelse.

Startlønnen for denne stilling udgør:

Vil du være leder i en organisation, der arbejder for at forbedre livskvaliteten og skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade? Kan du sætte retning og sikre høj faglighed, klare rammer og gode samarbejdsrelationer til gavn for patienterne? Og vil du være med til at skabe en udviklende og attraktiv arbejdsplads for højt specialiserede medarbejdere? Så er du måske den afdelingsleder, vi er på udkig efter.


Udover startlønnen kan der være:

  • Ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • Ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • Mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt erfaring og kvalifikationer.


Søg stillingen online via vores hjemmeside www.filadelfia.dk, under ”Job & karriere” hvor du finder stillingsopslaget under ledige stillinger, hvori du kan se stillings- og funktionsbeskrivelsen Afdlederfunktionsbeskrivelsejuni2026.pdf og læse mere om jobbets opgaver, ønsker og krav til kompetencer mm.


Ansøgningsfrist: tirsdag den 1. september 2026. Samtaler 4. september 2026.

Vi forventer tiltrædelse 1. november 2026, eller efter aftale.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling