WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
18

ULFBORG MENIGHEDSR ULFBORG KIRKEKASSE

Ulfborg sogn søger ny Kirkesanger

Holstebro

Pr. 1.9.2026 søges ny kirkesanger til vores to kirker i sognet.

Vi søger et sang- og livsglad menneske, der har en fleksibel hverdag og hjerte for kirken. Du skal også have hjerte for at medvirke til, at pårørende får en god afsked med deres kære samt have lyst til at bringe trøst og livsglæde til de ældre ved plejehjemsgudstjenesterne. At være kirkesanger er nemlig at gøre netop dét.

Du skal kunne synge rent og kunne synge for på fællessang under salmerne. Du skal kunne synge for, selvom der er sorg og gråd i rummet.

Er det dig, så har vi brug for en M/K, der fra den 1. september 2026 kan synge til kirkelige handlinger i både Ulfkær Kirke og Ulfborg Kirke.

Vi opfordrer alle til at søge – du må gerne være pensionist eller i en anden livssituation, hvor du selv bestemmer over din tid.

Vi har et godt samarbejde mellem præst, organist og kirketjenere, og støtter hinanden igennem tjenesterne. Vi ser frem til at byde en ny kirkesanger velkommen i fællesskabet .

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejdere eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Stillingen er baseret på 16 timer om ugen.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. august. Samtaler vil blive afholdt i uge 34 (eller efter nærmere) aftale). Har du spørgsmål til stillingen, må du gerne kontakte Personaleansvarlig Povl Kastberg, 29324058 eller sognepræst Nikolaj Wium, 40330085.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

Se job

Grøndalskirken

Altsanger søges til Grøndalskirken

København

Grøndalskirken søger en ny altsanger til kirkens motetkor (SATB), som medvirker ved højmesser, højtidshelligdage og konfirmationer. Der er fire sangere i koret, én på hver stemme. Ansættelsen er pr 1. oktober 2026.

Grøndalskirken har tradition for at have en høj musikalsk standard, hvilket i den grad også er gældende for motetkoret. Sangerne har en god arbejdsånd, og der er positiv atmosfære både internt og i forhold til andre kirkefunktionærer og menigheden.

Koret ledes af kirkens organist og har til opgave at ledsage salmesang, fremføre korsvar og diverse liturgiske dele firestemmigt samt at opføre en korsats, typisk en motet efter prædikenen. Lejlighedsvis opføres der korsatser, som kan være af længere varighed og mere indviklet niveau.

Som korsanger forventes man at varetage størstedelen af årets ca. 50 højmesser, og især forventes man at medvirke ved gudstjenesterne Juleaftensdag, Juledag, Skærtorsdag og Påskedag.

Søndagens højmesser ligger kl. 10.30. Der er korprøve kl. 10.00. Efter behov kan der forekomme ekstra korprøver efter en højmesse i tidsrummet 11.30-12.30.

Den normale arbejdstid er 3 timer ugentlig i gennemsnit.

Aflønning sker månedsvis og beregnes ud fra faste takster pr. tjeneste. Taksterne reguleres med den til enhver tid gældende procentregulering.

Korsangerne bliver dertil efter aftale med organisten tilbudt at synge til planlagte gudstjenester samt handlinger i weekender og i hverdage. I Grøndalskirken synger vi efter Den Danske Salmebog, 100 Salmer, Kirkesangbogen og Højskolesangbogen.

Vi søger efter en sanger som:

- har en veltrænet sangstemme

- har erfaring i kirkesang

- er en habil nodelæser

- kan indstudere sin stemme i korsatserne selvstændigt

- har et stabilt fremmøde og møder op til tiden og velforberedt

- er indstillet på at deltage i ekstra korprøver

- har et godt humør og er positivt stemt for indgå, både musikalsk og socialt, i et arbejdsfællesskab med organisten og de øvrige kormedlemmer

 Kandidater til stillingen vil blive indkaldt til at aflægge en sangprøve, som bliver efterfulgt af en samtale, hvilket alt sammen finder sted søndag den 16. august i eftermiddagstimerne. Ansøgeren modtager opgaven til prøvesang 5 dage inden.

 Ansøgningen samt relevante bilag sendes til 7060fortrolig@sogn.dk senest den 1. august kl. 12.00.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

VADUM MENIGHEDSRÅD

Kirkesanger ved Vadum kirke

Aalborg

En stilling som kirkesanger ved Vadum Kirke, Aalborg Nordre provsti, er ledig til ansættelse snarest mulig.

Stillingen er på 11 timer pr. uge.

Kirkesangeren skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Sang ved sognets gudstjenester

  • Sang ved vielser og dåb

  • Sang ved begravelser og bisættelser

  • Sang ved øvrige af kirkens arrangementer, hvor det er relevant, eks. solistopgave

  • Bede ind- og udgangsbøn

I vores kirke synges både nye og gamle salmer. Du bliver en del af en lille personalegruppe med sognepræst, organist, graver og gravermedhjælper

VI søger en kirkesanger, der

  • Er loyal, engageret og fleksibel

  • Har en god sangstemme

  • Har nodekendskab

  • Har kendskab til gudstjenestens tradition og også er med på en fornyelse af denne

  • Vil være med til at løfte gudstjenesten musikalsk

  • Er imødekommende og medspiller

  • Har gode samarbejdsevner og kan bidrage positivt til arbejdsfællesskabet

Lidt om kirken

Vadum Sogn har ca. 3000 indbyggere. Vadum Kirke er bygget år ca. 1150 og hører under Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Stift. For yderligere information om kirken https://www.vadumkirke.dk/

Det praktiske

Ansættelse sker ved Vadum Sogns Menighedsråd, Ellehammersvej 61, 9430 Vadum.

Vadum Kirke er beliggende på adressen: Brorholtvej 15 A. 9430 Vadum

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og C010-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og C010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokol-lat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses pa www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet 331.619,- kr. – 472.557 kr. (nutidskroner pr. 1/4-2026).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr. (nu-tidskroner pr. 1/4-2026).

OK tillæg pa 1.075kr. (nutidskroner pr. 1/4-2026)

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 98.589,43 kr. årligt, ved ansættelse på 11 timer (nutidskroner pr. 1/4-2026).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Menighedsrådsformand Kirsten Christensen, tlf. 9827 1976 eller ved henvendelse til personaleansvarlig Dan Christian Østergaard, tlf. 5331 6679 (Begge træffes bedst efter kl. 17.00)

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail til: 8378fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. august 2026, senest kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler og prøve sang forventes at finde sted i uge 35, 2026 efter kl. 16.00

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, straffeattest samt børneattest

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

Se job

Herringe-Gestelev Menighedsråd

Kirkesanger

Faaborg-Midtfyn

Weekend- og helligdags-kirkesanger til Herringe og Gestelev Kirker

Stillingen som kirkesanger ved Herringe og Gestelev Kirker, Herringe-Gestelev Pastorat er ledig pr. 01.09.2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 6 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger på søn- og helligdage, 24/12, 31/12 samt på cirka 5 lørdage fordelt på året til dækning af kirkelige handlinger i weekender.

Du skal varetage følgende opgaver:

-          synge for på salmer og sungne svar i gudstjenesten

-          læse ind- og udgangsbøn i gudstjenesten

Vi forventer, at du:

-          er åben og imødekommende og har lyst til at indgå i et uformelt arbejdsfællesskab

-          har mod på at synge for på fællessangen til gudstjenester, så menigheden føler sig som en del af fællesskabet

-          selv kan transportere dig til kirkerne, som ligger i landsbyerne Herringe og Gestelev uden for Ringe. Der er ikke offentlig transport.

Der er mulighed for samarbejde med kirkesangeren i Espe-Vantinge-Hillerslev Sogne (nabosogne) om at bytte tjenester indbyrdes ud over afholdelse af ferie- og fridage.

Ansættelse sker ved Herringe-Gestelev Menighedsråd, C/O Rudmevej 22, 5750 Ringe.

Arbejdssteder er Herringe Kirke, Kirkestræde 2, 5750 Ringe samt Gestelev Kirke, Skjerbovej 2, 5750 Ringe.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.619,- kr. – 472.557,- kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.075,- kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau, incl. tillæg, er 4.867,01 kr. månedligt ved ansættelse på 6 timer (nutidskroner) – evt. højere i forhold til kvalifikationer og erfaring. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Claus Nielsen, tlf. 20 82 77 40, eller sognepræst Eva Lykke Jensen, tlf. 24 97 91 43/mail: ELJE@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Menighedsrådet pr. mail til: 7748fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest den 7. august 2026.

Ansættelsessamtaler med prøvesyngning finder sted en eftermiddag i uge 33 eller 34 i Herringe Kirke, Kirkestræde 2, 5750 Ringe.

Læs mere om os på www.herringe-gestelev-sogne.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

Se job

SERRITSLEV KIRKE

Kirkesanger med kirketjeneropgaver – Serritslev Kirke

Brønderslev

Serritslev Kirke søger en dygtig og alsidig kirkesanger, som vil være en del af vores gode personalegruppe. Vi er et lille sogn, hvor vi lægger vægt på nærvær, fællesskab og det personlige møde.

Uddannelse som kirkesanger er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en god og bærende stemme samt lyst til at bidrage til kirkens liv og arrangementer.

Vi søger en kirkesanger/-tjener, som:

  • kan synge for ved gudstjenester og kirkelige handlinger – både traditionelle og nyere salmer

  • selvstændigt kan indstudere nye salmemelodier og andre sange

  • kan varetage mindre kirketjeneropgaver før og efter gudstjenester

Arbejdstiden er:

  • søndage, hvor der er 3 højmesser pr. måned (undtagen juli, hvor der er 1 højmesse)

  • hverdage i forbindelse med begravelser og bisættelser

  • hverdagsaftener ved 4 ”Syng sammen”-arrangementer

  • lørdage ved begravelser/bisættelser, bryllupper og lørdagsdåb

Kirketjeneropgaverne består af:

  • opsætning og nedtagning af flag

  • igangsætning af automatisk ringning

  • tænding og slukning af lys

  • klargøring af kaffe

  • sætte vand frem til præsten

  • oprydning efter altergang

Ved kirkelige handlinger samt ved særlige arrangementer som fx fastelavn, halloween og juleaften vil det være graveren, der varetager kirketjeneropgaverne.

Vi håber, at du har lyst til at bidrage med kreative musikalske idéer og i samarbejde med præsten og organisten være med til at sætte dit præg på gudstjenester og arrangementer.

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er normeret til 5 timer om ugen og er månedslønnet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet, Nethe Budolfsen, på telefon 42 16 64 66.

Ansøgningsfrist: 20. august 2026

Ansøgningen sendes til:
8403fortrolig@sogn.dk

Indrykket:28/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

Se job

VOR FRELSERS KIRKE

Ledig stilling som bassanger ved Vor Frelsers Kirke, Christianshavn

København

En stilling som bassanger i Vor Frelsers Vokalensemble er ledig til besættelse pr. 1.10.2026 eller snarest herefter. Kirken ligger centralt i København med 3 minutters gang til Christianshavns Torv og metrostationen.

Vokalensemblet er et veluddannet og ambitiøst vokalensemble på 10 sangere, som finder inspiration i et af byens største og mest velklingende kirkerum. Ensemblet består bl.a. af sangere fra DR Vokalensemblet og Det Kgl. Operakor. 

Som sanger i Vor Frelsers Vokalensemble skal du kunne synge både solo, i mindre besætninger (f.eks. vokalkvartet) og indgå i det fulde ensemble. Det er helt afgørende, at man som sanger i Vor Frelsers Vokalensemble har gode nodelæsningsfærdigheder.

 I Vor Frelsers Kirke står musikken traditionelt stærkt, både liturgisk og koncertmæssigt. Som sanger i vokalensemblet skal du bl.a. synge til:

- højmesser

- 3 årlige koncerter med det fulde ensemble samt medvirke ved et antal øvrige koncerter som solist og/eller i mindre konstellationer

- kirkelige handlinger (der er ikke rådighedspligt, men der er rig lejlighed til at tilmelde sig kirkens ca. 150 årlige kirkelige handlinger)

 Månedslønnen er 4.780,00 kr. I månedslønnen indgår medvirken ved højmesser og 3 koncerter årligt. Korprøver i forbindelse med koncerter aflønnes med 285 kr/time. Kirkelige handlinger aflønnes med 513 kr. Feriepenge afregnes efter gældende lovgivning.

 Vokalensemblet ledes af kirkens organister Peter Navarro-Alonso og Lars Sømod Jensen, som vil kunne svare på eventuelle spørgsmål på 60881901 eller på organister@vorfrelserskirke.dk

 Ansøgningsfrist er 31.august 2026. Ansøgning inklusiv CV skal stiles til Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd og sendes elektronisk til 7082fortrolig@sogn.dk.

 Der vil være foresyngninger og samtaler mandag 14.september (eftermiddag/aften). Her skal du synge en valgfri arie fra en af JS Bachs passioner eller fra GF Händels Messias. Desuden skal du indgå i en vokalkvartet og synge 2 tilstillede motetter (med 3-4 dages forberedelse) samt en enklere prima vista motet. Endelig skal du synge en valgfri salme fra Den Danske Salmebog a cappella.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Se job

Stormarkskirkens Menighedsråd

Kirkesanger til Stormarkskirken, Nakskov

Lolland

Vi søger et sang- og livsglad menneske, der har en fleksibel hverdag og hjerte for kirken. Du skal også have hjerte for at medvirke til, at pårørende får en god afsked med deres kære samt have lyst til at bringe trøst og livsglæde til de ældre ved plejehjemsgudstjenesterne. At være kirkesanger er nemlig at gøre netop dét.

Du skal kunne synge rent og kunne synge for på fællessang under salmerne. Du skal kunne synge for, selvom der er sorg og gråd i rummet.

Er det dig, så har vi brug for en M/K, der fra den 1. september 2026, kan synge til ca. 42 bisættelser/begravelser fordelt hen over et år samt 11 plejehjemsgudstjeneste årligt (1 hver måned undtagen i juli). Bisættelser og begravelser kan finde sted i Stormarkskirken eller på Kapellet på Nakskov Kirkegårde. Plejehjemsgudstjenesterne afvikles på Plejecenter Skolebakken, Nakskov.

Vi opfordrer alle til at søge – du må gerne være pensionist eller i en anden livssituation, hvor du selv bestemmer over din tid.

Vi har et godt samarbejde mellem præst, organist og kirketjenere samt kirke- og kulturmedarbejder, og støtter hinanden igennem tjenesterne. Vi ser frem til at byde en ny kirkesanger velkommen i fællesskabet ved Stormarkskirken.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejdere eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.436 kr. – 466.596 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 27.118,53 (nutidskroner).

OK tillæg på kr. 1.061,76 (nutidskroner) pr. år. Løn, rådighedstillæg samt OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (2/37). Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. august. Samtaler vil blive afholdt i uge 33 (eller efter nærmere) aftale). Har du spørgsmål til stillingen, må du gerne kontakte formand for menighedsrådet Søren Beinthin på tlf. 2041 5472 eller organist Amanda Lysell Petersen tlf. 6018 1602.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

ARDEN MENIGHEDSRÅD

Kirkesanger ved Arden og St. Arden Kirker.

Mariagerfjord

Kirkesanger

En stilling som kirkesanger ved Arden og St. Arden Kirker, Arden Sogn er ledig pr. 01.09.2026 eller snarest herefter.

Der er knap 2.800 indbyggere i Arden Sogn. Arden er en hyggelig stationsby, smukt beliggende tæt på Rold Skov.

Stillingen er på 18 timer pr. uge.

Arden Kirke og Kirkegård ligger sammen med en nyere sognegård, og i den nærliggende landsby Storarden har vi en hyggelig, mindre middelalderkirke med tilhørende kirkegård.

Menighedsrådet har 8 ansatte. Vi sætter en ære i at være en nærværende del af det lokale liv og at kunne byde ind med en bred vifte af attraktive aktiviteter henvendt til alle aldersgrupper.

Se mere på vores hjemmeside https://www.hadsundprovsti-vestpastorater.dk/arden--storarden

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:

  • Synge for ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirkerne samt ved specialgudstjenester.

  • Bede ind-og udgangsbøn.

  • Gerne have interesse for og med erfaring med solooptræden.

  • Stå for kirkens kommunikation udadtil samt indsamling af materiale til kirkebladet.

Vi forventer:

  • Du er en person med gejst, der vil være med til at løfte det kirkelige liv og være en del af fællesskabet i sognene.

  • Du har en god sangstemme med en god teknik og et kendskab til både gængse og nyere salmer.

  • Du kan synge både det klassiske og det mere rytmiske repertoire.

  • Du er fortrolig med noder og selv kan indstudere salmer og sange – gerne med kendskab til de forskellige ritualer og forløb.

  • Du er fleksibel mht. arbejdstid og er indforstået med, at en stor del af arbejdet ligger i weekender og på helligdage.

  • Du er positiv af natur og imødekommende overfor alle, der kommer i kirken og kan bidrage til et godt samarbejde med det øvrige personale.

  • Du har interesse for at være med at oprette børnekor og forestå ledelse af dette.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Hadsund Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Samarbejdsaftale for kirkesangers arbejdsopgaver mellem Arden, Rold og Vebbestrup Sogn kan ses på www.hadsundprovsti.dk

Ansættelse sker ved Arden Sogns Menighedsråd beliggende Kirke Allé 1, 9510 Arden.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner).


OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personalansvarlig Birthe Oue Hansen på telefonnummer 21601525 eller organist Lars Jørgensen på telefon 50518835.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Arden Menighedsråd: 9184fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 30.07.2026.

Ansættelsessamtaler og prøvesang forventes at finde sted i uge 34.


Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

Se job

Pages

Valgt stilling