WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
8

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Sagsbehandler Strukturelementet Etablissement- og Terrænkommandoen

Hjørring

Vil du være med til at styrke grundlaget for de strategiske beslutninger for personalesammensætninger i en kompleks organisation?

Motiveres du af at sikre korrekt registrering, stærk governance og høj datasikkerhed i en stor og samfundsvigtig organisation?

Så er det måske dig vi leder efter som sagsbehandler, der kan være med til at opbygge og drifte vores nyoprettede strukturelement.

Om os
Strukturelementet er placeret i Administrationssektionen, som er en del af Ledelsessekretariatet ved Etablissement- og Terrænkommandoen. Administrationssektionen består udover strukturdelen af et Tidsadministrationselement, Journalelementet, Arbejdsmiljø teamet samt receptionen og en elevkoordinator.

Du vil blive en del af det nyoprettede Strukturelement, som udover dig, består af en medarbejder med den koordinerende rolle i den daglige opgaveløsning.

Om stillingen
Du vil i stillingen indgå i den daglige opgaveløsning med fokus på sagsbehandling, drift, opfølgning og udvikling. Stillingen omfatter endvidere rådgivning af den øvrige organisation omkring onboarding af nye medarbejdere, således disse bliver korrekt placeret i stillingsstrukturen.

Dine opgaver kan blandt andet være at:

  • Sagsbehandle oprettelser af nye medarbejdere i stillingsstrukturen
  • Bistå ved oprydning i stillings- og organisationsstrukturen i DeMars (SAP)
  • Rådgive chefer om oprettelse af nye stillinger og organisationsændringer
  • Bidrage til udvikling og forbedring af processer, arbejdsgange og dokumentation
  • Medvirke til planlægning, koordinering og implementering af nyt kontrolregime
  • Udarbejde analysemateriale til beslutningsgrundlag
  • Bidrage til løsning af ad hoc-opgaver for Ledelsessekretariatet

Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for kontor eller en anden uddannelsesbaggrund med relevant erfaring, og er interesseret i administrative systemer. Du er en dygtig og engageret medarbejder, der trives med et element af rutineprægede opgaver og administrative funktioner i samspil med andre. Du igangsætter og drifter opgaver selvstændigt og stiller spørgsmål, hvis der opstår tvivl. Derudover sætter vi stor pris på, at du er serviceminded og kan skabe gode samarbejdsrelationer omkring dig. Endvidere vil det være vigtigt, at du kan navigere i en meget omskiftelig hverdag.

Uanset om du har erfaring eller er nyuddannet, vil du få mulighed for af udvikle og dygtiggøre dig som sagsbehandler gennem uddannelse og kurser, samt i tæt samarbejde med dine kollegaer og nærmeste chef.

Du vil i forbindelse med stillingen få mulighed for at være med til at sætte retningen for den fremadrettede opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Michael Havemann på telefon 7281 5694 alternativt chefen for Ledelsessekretariatet Charlotte på telefon 7281 3006.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulenter:

  • Mia Backhausen på mobil 3266 5574 (i uge 31 og 32)
  • Birgit Jepsen på mobil 3266 5811 (i uge 30 og 33)
Ansøgningsfristen er den 14. august 2026, og vi forventer at holde samtaler. Snarligt herefter ultimo august. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne

Nye kræfter til vores Refusionsteam ved Forsvarets Sygdom- og Barselssektion

Hjørring

Har du styr på tal, sans for administration og god rådgivning?

Trives du med at sikre indhentning af refusioner, vejlede ledere og skabe overblik i komplekse administrative processer? Så er du måske vores nye refusionsmedarbejder i Sygdom- og Barselssektionen.

Om os
Sygdom- og Barselssektionen er en del af Forsvarets Personelkommando og er det centrale sted i Forsvaret, hvorfra al sygefraværsregistrering, dagpengerefusioner, barselsforvaltning samt støtte ved håndtering af langvarigt sygefravær foregår.

Vi er 28 medarbejdere i sektionen og vi er opdelt i 4 teams - ét af dem er refusionsteamet, hvor vi nu søger én ny kollega. Vi arbejder i faglige fællesskaber, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi har også selvstændige og krævende opgaver, men vi hjælper hinanden med at komme i mål.

Hos os, er det hele menneske og et bæredygtigt arbejdsliv i centrum, så du vil opleve fleksibilitet og mulighed for at aftale ad-hoc hjemmearbejdsdage ved behov.

Refusionsteamets vigtigste opgave er at sikre, at vi får indhentet de refusioner, som vi er berettigede til. Vi sætter en stor ære i at levere en høj kvalitet i opgaveløsningen og fungerer som specialister inden for området.

Vi har fokus på den enkeltes udvikling og du vil have mulighed for at dygtiggøre dig fagligt via sidemandsoplæring, kurser og efter-/videreuddannelse.

Om stillingen
Sygdom- og Barselssektionen er Forsvarets centrale enhed for rådgivning, registrering og opfølgning på fravær. Vi understøtter Forsvarets chefer og ledere med data, administration og vejledning og vi søger nu en ny kollega til vores Refusionsteam.

Som refusionsmedarbejder bliver din primære opgave at klargøre og anmelde syge-, fleks- og øvrige medarbejderrelaterede refusioner til kommuner, Statens Administration og andre myndigheder. Du får en varieret hverdag med administrative opgaver, tal og IT, hvor kvalitet og overblik er afgørende.

Du bliver samtidig en vigtig samarbejdspartner for Forsvarets ledere, som du vejleder og rådgiver om regler, refusionsmuligheder og administrative procedurer. Derudover har du løbende skriftlig dialog med kommuner og andre samarbejdspartnere og bidrager til en effektiv og professionel sagsbehandling.

Som en del af teamet indgår du også i en turnusordning, hvor du modtager og registrerer syge- og raskmeldinger fra Forsvarets ansatte. Opgaven varetages via vores callcenter på hverdage, og du vil typisk have én til få vagter om ugen.

Vi tilbyder en arbejdsplads med engagerede kolleger, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi løfter opgaverne i fællesskab, hjælper hinanden i hverdagen og lægger vægt på, at det både er meningsfuldt og rart at gå på arbejde.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse, gerne suppleret med relevant efteruddannelse. Alternativt en professionsbacheloruddannelse inden for administration, økonomi eller et beslægtet område.

Du har erfaring med økonomi og administrative opgaver, gerne fra et område, hvor du har arbejdet med refusioner. Kendskab til SAP, WorkZone og Excel, samt erfaring fra Forsvaret, vil være en fordel.

Du arbejder struktureret og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver, samtidig med at du bidrager aktivt til fælles løsninger. Du sætter en ære i at yde god service og professionel rådgivning og kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt.

Som kollega er du imødekommende, samarbejdsorienteret og deler gerne din viden med andre. Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, bevarer overblikket, når der er travlt, og møder både kolleger og samarbejdspartnere med godt humør.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Barbara Macdonald Arnskov på telefon 3069 6002 eller via mail pkom-bma@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811 pga sommerferie kun i perioden 20. juli – 24. juli samt 10. august – 14. august.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2026. Der afholdes 1. og 2. samtaler i henholdsvis uge 34 og 35. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Munderingsdepot Hjørring

Overassistent til Forsvarets Webshop i Hjørring

Hjørring

Er du kvalitetsbevidst i din opgaveløsning og er du interesseret i at skulle hjælpe de danske soldater med at ombytte mundering og udrustning gennem Forsvarets Webshop.

Så er du lige præcis den person vi søger.

Om os
Forsvarets Forsyningstjeneste er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Vi vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Hoveddepotet er placeret i Skrydstrup, men den Digitale Webshop ligger i Hjørring.

Som vores nye medarbejder får du en spændende og velfungerende arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor der er mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi vores faglighed højt, og yder en god stabil service for vores kunder i og uden for Forsvaret.

Danmarks engagement i internationale operationer gør, at vi har en travl hverdag, men vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, som vægter ”vær glad på arbejdet” og ”gå glad hjem fra arbejde”.

Om stillingen
Du kan forvente at få en alsidig stilling, hvor du i samarbejde med flere kolleger varetager Forsvarets Webshop.

Webshoppen er en del af en internetportal, hvor Hjemmeværnets frivillige og Forsvarets ansatte kan bytte og bestille mundering og udrustning.

Stillingen har en stor berøringsflade internt og eksternt i Forsvaret og består af administrative og planlægningsmæssige funktioner, herunder løbende optimering af webshoppens varesortiment.

Sammen med sektionens øvrige medarbejdere er I ansvarlige for en række forskelligartede opgaver, som omfatter varemodtagelse, ind- og udlevering af mundering samt pakning og forsendelse til den enkelte kunde.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Du varetager i samarbejde med én kollega selvstændigt webshoppens administrative og planlægningsmæssige funktioner, herunder løbende optimering af webshoppens sortiment.
  • Styring af beholdninger i webshoppen i SAP/MRP-systemet.
  • Du indgår i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere om varemodtagelse, ind- og udlevering af mundering samt pakning og forsendelse til kunder i både ind- og udland.
  • Du sikrer, at Forvaltningsloven samt de bestemmelser, der er pålagt funktionen, efterleves.
  • Du bliver en naturlig samarbejdspartner med resten af organisationen.
  • Du støtter chefen på HR-området.
  • Du kan forvente en alsidig stilling med en stor berøringsflade internt og eksternt i organisationen.
Kundesegmentet er Hjemmeværnets frivillige medlemmer og Forsvarets fastansatte.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en erhvervsfaglig uddannelse inden for kontor eller tilsvarende erfaring.

  • Du arbejder struktureret og har erfaring med sagsbehandling.
  • Som person er du udadvendt, fleksibel og har et stort servicegen.
  • Du stiller krav til kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i, at dine opgaver udføres korrekt og til tiden.
  • Du er kendt for at bidrage aktivt til opgaveløsningen, har et højt fagligt niveau og kan tilpasse dig en hverdag, der til tider er foranderlig.
  • Du har gode formidlingsevner og kan kommunikere på alle niveauer.
  • Du er en erfaren IT-bruger og har rutine i at arbejde i DeMars (SAP/R3).
  • Du har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Du er indstillet på at deltage i relevante uddannelser for løbende at styrke dine kompetencer og opgaveløsningen.
Der lægges vægt på, at du er resultatorienteret og arbejder struktureret med fokus på orden og kvalitet i opgaveløsningen. Derudover forventes det, at du fungerer som sparringspartner for kolleger og medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for webshoppen, Materielmester Jytte Halvgaard på telefon 2555 2440.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi telefon 5171 1535, dog træffes jeg ikke i perioden fra 21. juli 2026 til 12. august 2026, men i mit fravær er du velkommen til at kontakte min kollega HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 17. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttkommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ERLING CHRISTENSEN MØBLER A/S

Vi søger en dygtig regnskabsassistent på fuld tid

Hjørring

Er du typen, der får en særlig ro i maven, når debet og kredit går op – og som måske endda kan finde en vis skønhed i et velafstemt regneark? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en regnskabsassistent på 37 timer, der har styr på tallene og samtidig kan bevare overblikket, når hverdagen indimellem byder på lidt ekstra kolonner.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig bogføring og afstemning af debitorer og kreditorer

  • Telefonpasning dagligt i tidsrummet kl. 10.00–16.00.

  • Daglig fakturering og betalinger i fysisk forstand.

  • Besvarelser af indkomne mails fra kunder, såvel som leverandører.

  • Ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for regnskab/økonomi.

  • Har erfaring fra en lignende stilling.

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen (du ved, hvorfor én decimal kan gøre en stor forskel).

  • Er fortrolig med økonomisystemer og Excel. Gerne erfaring med Business Central, men ikke et krav.

  • Formår at have mange bolde i luften.

  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og samarbejdsorienteret.

Vi tilbyder:

  • En alsidig stilling i et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø.

  • Gode kolleger, der både kan lide tal og en god kop kaffe.

  • Forventet arbejdstid i tidsrummet 08:00-16:00. Lørdagsvagter kan forekomme i ny og næ.

  • Løn efter kvalifikationer.

For rette vedkommende vil der være rig mulighed for udvikling/optimering af arbejdsopgaverne!

Hos os er der plads til både præcision og personlighed. Vi ved, at regnskab kræver struktur – men vi sætter også pris på et smil over skrivebordet og en god bemærkning, når bilagene driller.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til anc@ecmh.dk. For uddybelse træffes Andreas på tlf.: 23726046.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet!

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Sagsbehandlere til sikkerhedsgodkendelser ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring

Hjørring

Brænder du for at arbejde med sikkerhed i en stor og kompleks organisation?

Er du serviceminded - sætter du pris på det gode samarbejde og vidensdeling – og vil du gøre en reel forskel for sikkerheden i en organisation med samfundskritiske opgaver?

Så har vi brug for dig!

Om os
Sikkerhedsafdelingen er et fagligt og socialt velfungerende team, hvor trivsel, spændende faglige udfordringer og tæt konstruktivt samarbejde er i højsædet.

Etablissement- og Terrænkommandoen er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du vil blive involveret i, og få erfaring med komplekse leverandørforhold. Du vil opleve fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv.

Du kommer til at referere til Mads Knudsen, som er chef for et team bestående af specialister indenfor informationssikkerhed, GDPR og militær sikkerhed. Sektionen består i dag af 10 medarbejdere.

Dit faste tjenestested bliver Hjørring Kaserne, men der er også mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Der kan blive tale om 10-15 rejsedage årligt, i form af kurser, konferencer, eller besøg ved enheder og leverandører.

Om stillingen
Du vil primært skulle arbejde med sagsbehandling af sikkerhedsgodkendelser for medarbejdere fra de mange civile virksomheder, som skal arbejde for Etablissement- og Terrænkommandoen.

Denne sagsbehandling vil bl.a. omfatte:

  • Indstilling til sikkerhedsgodkendelse af leverandørers medarbejdere
  • Koordinering og opfølgning på sikkerhedsgodkendelser
  • Kommunikation med virksomhederne og deres medarbejdere
  • Indhentning af dokumentation og vurdering af oplysninger om den indstillede medarbejder
  • Journalisering og dokumentation
Andre opgaver i teamet, du også kan blive inddraget i:

  • Udvikle og formidle sikkerhedsrelevant uddannelse og træning
  • Interne kontroller og tilsyn med leverandører
  • Udarbejde dokumentation, politikker og vejledninger
  • Deltage i koordinering og udvikling med andre myndigheder
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse, som eventuelt er suppleret med en merkonomuddannelse inden for kommunikation, service, administration eller lignende. Alternativt har du opnået tilsvarende kvalifikationer gennem relevant erfaring inden for HR, administration eller personaleområdet.

  • Du er serviceminded, har engagement og trives med at have kontakt med mange forskellige mennesker, både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret, er god til at dykke ned i den enkelte sag og kan prioritere dine opgaver selvstændigt med en positiv indstilling
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af en stor organisation
  • Har forståelse for vigtigheden af diskretion forbundet med at arbejde med følsomme og fortrolige oplysninger
  • Har erfaring med SAP eller WorkZone, eller er klar til hurtigt at lære at bruge dem
  • Du er en inddragende og empatisk kollega, der bidrager positivt til det gode humør i teamet
  • Kendskab til Forsvaret er en fordel, men ikke et krav
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Knudsen på telefon 7231 3335.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Prime Ocean A/S

Barselsvikariat til stilling som koordinerende kontormedarbejder

Hjørring

Er du struktureret, har du et godt overblik, og trives du med en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt? Nyder du at servicere både kollegaer og kunder, og har du lyst til at være et koordinerende bindeled mellem interne processer, leverandører og eksterne samarbejdspartnere?

Så har du nu mulighed for at blive en del af Prime Ocean A/S – en international virksomhed i vækst, hvor tempoet er højt, og hvor ikke to dage er ens.

Vi søger en barselsvikar til en alsidig koordinerende kontorrolle. Stillingen er på fuldtid og løber fra medio september 2026 til ultimo oktober 2027. Du vil få en grundig oplæring, inden vores kollega går på barsel medio november 2026, så du er godt klædt på til at overtage opgaverne.

Om jobbet:

Som koordinerende kontormedarbejder hos Prime Ocean får du en bred og varieret hverdag med mange forskellige kontaktflader på tværs af virksomheden. Du vil få en central rolle i den daglige koordinering og understøttelse af både administrative, kommunikative og praktiske opgaver.

Du kommer blandt andet til at arbejde med produktspecifikationer, kundeskemaer, leverandøropfølgning, emballagebestilling, kommunikationsopgaver og koordinering af interne aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udfyldelse af produktspecifikationer, kundeskemaer og lignende dokumentation

  • Planlægning og koordinering af sociale arrangementer

  • Kontrol og opfølgning på leverandører

  • Bestilling og koordinering af emballage

  • Diverse kommunikationsopgaver, herunder opslag på sociale medier

  • Administrative ad hoc-opgaver

  • Arbejde med EPR og relaterede opgaver

  • Koordinering på tværs af afdelinger og interne processer

Hvad vi forventer af dig:

Vi forestiller os, at du er struktureret, ansvarsbevidst og detaljeorienteret. Du trives med at have mange bolde i luften og formår at bevare roen og overblikket – også når tempoet er højt.

Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din personlighed, din tilgang til opgaverne og din lyst til at sætte dig ind i vores virksomhed, produkter og arbejdsgange.

  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag

  • Er serviceminded og ønsker at yde en god service over for både kollegaer og kunder

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og følger dine opgaver til dørs

  • Tager ansvar og har øje for detaljen

  • Er en god teamplayer og samarbejder godt på tværs af afdelinger

  • Er fortrolig med Office-pakken og særligt Excel

  • Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt

  • Har lyst til en alsidig rolle, hvor opgaverne kan variere fra dag til dag

Hvad kan du forvente:

Du kan se frem til at blive en del af et åbent og godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor humor, samarbejde og hjælpsomhed vægtes højt.

Dine nærmeste kollegaer vil være vores ca. 20 kollegaer på kontoret, som arbejder med blandt andet økonomi, salg, indkøb, kvalitet og administration. Derudover har vi en stor produktion med over 100 ansatte.

Vi tilbyder:

  • Et fuldtidsbarselsvikariat på 37 timer

  • En spændende og alsidig stilling med en stor berøringsflade

  • Et kompetent team, hvor vi hjælper hinanden og sørger for, at du kommer godt i gang

  • Mulighed for at bidrage med idéer og forslag til optimering af arbejdsgange

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Interesseret?

Lyder stillingen som noget for dig? Så send dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du ønsker at blive en del af Prime Ocean A/S.

Ansøgning og CV sendes til Pia Østergaard på pia@primeocean.dk.

Vi afholder samtaler løbende og forventer at besætte stillingen snarest muligt, så tøv ikke med at sende din afsted.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Pia på tlf. 20 97 37 87 eller mail pia@primeocean.dk.

Lidt om os:

Prime Ocean A/S blev grundlagt i april 2009 og er siden vokset til at være en af de største lakseproduktionsvirksomheder i Danmark. Vi har i dag én fabrik med frysehus i Skagen samt en fabrik med både ferskvareafdeling og røgeri i Hirtshals.

Vi er stolte af, at vores produkter eksporteres til hele verden. Hos Prime Ocean sætter vi en ære i at imødekomme vores kunders behov og arbejder hver dag med en professionel, dedikeret og innovativ tilgang til opgaven.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne

Sagsbehandler til affaldsområdet ved Etablissementsdriftssektionen

Hjørring

Vil du være med til at understøtte en bæredygtig affaldshåndtering på tværs af Forsvarets etablissementer?

Har du interesse for drift – og motiveres du af at skabe sammenhæng mellem vores leverandørkontrakter, praksis og lokale behov? Trives du tilmed i en kompleks organisation med en decentral struktur og både interne og eksterne samarbejdsflader? Så er det dig, vi søger som kollega til Etablissementsdriftssektionen, under Etablissement- og Terrænkommandoen.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, mens Forsvarets etablissementer er placeret over hele landet. Etablissementsdriftssektionen understøtter den lokale drift på store Facility management områder som Affaldshåndtering og Arealpleje. Herudover varetager sektionen opgaver under området Intern Service, som indbefatter blandt andet Forsvarets aftaler på Flytninger og Posthåndtering.

Affaldsområdet er en vigtig del af vores samlede opgaveløsning, hvor vi har fokus på miljøhensyn, lovmedholdelighed og effektive driftsløsninger. Vi understøtter de lokale enheder på kaserner, flyve- og flådestationer og sikrer, sparring omkring vores kontraktuelle forpligtigelser.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø i en sektion på i alt 6 medarbejdere som alle er engagerede og professionelle. Samarbejde, dialog og ordentlighed er centrale værdier hos os og hverdagen er præget af en uformel omgangstone og en meget høj grad af selvstændighed.

Om stillingen

Som sagsbehandler på affaldsområdet får du en central rolle i at bidrage til, at Forsvarets decentrale drift på de lokale etablissementer håndterer affald korrekt, effektivt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du vil sekundært bidrage som faglig sagsbehandler på mindre områder under Intern Service, herunder er blandt andet placeret aftaler på inventaranskaffelser og posthåndtering m.fl.

Du vil hver dag arbejde i krydsfeltet mellem drift, udvikling og myndighedskrav, og dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sagsbehandling inden for ansvarsområderne, herunder fortolkning og anvendelse af gældende lovgivning
  • Bindeled og kontaktperson til leverandørerne på dine ansvarsområder
  • Bidrag til udarbejdelse af udbud på dine fagområder
  • Rådgivning og sparring med alle niveauer ved Etablissementspartnerelementerne
  • Sikre opdateret grundlag i form af vedligeholdelse af retningslinjer, instrukser og procedurer
  • Deltagelse i udvikling og implementering af affaldsordninger og -løsninger
  • Koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder myndigheder og leverandører
  • Organisationens ressource i forhold til driftsrelaterede kontraktspørgsmål
  • Opfølgning, tilsyn og kvalitetssikring på affaldsområdet
Stillingen indebærer en bred kontaktflade og kræver, at du kan omsætte komplekse regler og kontrakter til praktiske og anvendelige løsninger. Der må forventes nogen rejseaktivitet i forbindelse med besøg på Forsvarets etablissementer.

Om dig

Du har en bred erfaring med administration og gerne kendskab til GIS. Det er vigtigste er at du har interesse for områderne og forståelse for samspillet mellem drift og forvaltning, samt i besiddelse af et stort servicegen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med sagsbehandling
  • Har kendskab til relevant miljølovgivning, fx affaldsbekendtgørelsen (eller lyst til at opbygge det)
  • Arbejder struktureret og har en systematisk tilgang til dine opgaver
  • Kan skabe overblik og sikre fremdrift – også i opgaver med mange interessenter
  • Er en stærk formidler, der kan gøre komplekst kontraktmateriale forståeligt i både skrift og tale
  • Trives i en organisation med en decentral struktur og meget forskelligartede behov
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Kendskab til Forsvaret eller Facility Management er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling med stor betydning for Forsvarets miljøindsats
  • En alsidig hverdag med både driftsnære og udviklingsorienterede opgaver
  • Mulighed for at præge og udvikle affaldsområdet
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Fleksible rammer og en arbejdsplads præget af tillid og ansvar
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Kuno Becker-Rasmussen på telefon 20121136.

Træffes begrænset i perioden fra og med 03.08.26 til og med 07.08.26

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Træffes ikke i perioden fra og med 29. juni 2026 til og med 24. juli 2026, tag gerne fat i min kollega Mia A.F.Rostermund på telefon 3266 5971 eller Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.





Indrykket:12/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Strategisk koordinator til sikkerhedsafdelingen i Forsvarets Etablissement og Terrænkommando

Hjørring

Vil du være med til at styrke den fysiske sikkerhed i Forsvaret og bidrage til opbygningen af fremtidens Forsvar? Har du stærke analytiske evner, blik for processer og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, koordinering og sikkerhed? Så er det måske dig, vi søger som sagsbehandler i Sikkerhedsafdelingen ved Etablissement- og Terrænkommandoen.

Om os

Forsvaret er i rivende udvikling og har et stort politisk fokus. Vi står midt i en markant opbygning for at kunne imødekomme de sikkerhedspolitiske udfordringer og trusler, som præger den foranderlige verden, vi lever i. Det stiller store krav til vores organisation, vores kapaciteter og de rammer, vi arbejder indenfor.

Etablissement- og Terrænkommandoen er en operativ kommando under Forsvarskommandoen. Vi bygger, køber, lejer, renoverer og drifter al infrastruktur og bygningsmasse i Forsvarsministeriets koncern. Vi understøtter Forsvaret med de fysiske rammer, der er nødvendige for, at soldater kan uddannes og indsættes til at passe på Danmark samt leve op til vores forpligtelser over for NATO og øvrige internationale samarbejdspartnere.

Du bliver en del af Sikkerhedsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen, hvor vi blandt andet etablerer og vedligeholder den fysiske sikkerhed ved forsvarets etablissementer – herunder kaserner, flyvestationer og flådestationer i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vores portefølje af projekter er unik - og ud over den fysiske sikkerhed varetager afdelingen også rådgivning inden for informationssikkerhed, databeskyttelse og militær sikkerhed for vores medarbejdere.

Sikkerhedsafdelingen har hovedkvarter på Hjørring Kaserne, men du får mange nye kollegaer fordelt på syv lokationer i hele landet, som arbejder med planlægning, ressourcefastsættelse og udførelse af sikringsprojekter. Sikkerhedsafdelingen har ansvaret for at koordinere og implementere de mange forskellige sikringsprojekter, så forsvarets samlede behov understøttes på tværs af hele Kongeriget.

Sikkerhedsafdelingen er i øvrigt i gang med en betydelig kapacitetsopbygning, for at kunne løfte de mange nye opgaver, som følger med opbygningen af Forsvaret.

Om stillingen

Som strategisk koordinator får du en central rolle i at understøtte chefen for Sikkerhedsafdelingen i det strategiske arbejde med sikkerhedsdagsordenen. Opgaven, vi står overfor indebærer, at forbinde strategiske mål med den daglige drift, sikre at målene omsættes til handling i praksis og skabe sammenhæng mellem forskellige – og nogle gange forskelligrettede interesser, via professionelt samarbejde. Du skal bidrage til at skabe retning og styring, på afdelingens opgaver og samtidig understøtte udviklingen af effektive processer og stærke samarbejdsrelationer – både internt i kommandoen og eksternt med Forsvarskommandoen og øvrige samarbejdspartnere.

Du vil fungere som en kompetent sparringspartner og problemknuser for både chefer og medarbejdere i hele Sikkerhedsafdelingen. Det kræver, at du arbejder proaktivt og selvstændigt,

kan skabe overblik og trives med at opbygge netværk og gode relationer på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Understøtte implementeringen af ny strategi for fysisk sikkerhed i Forsvaret
  • Udarbejde sagsoplæg, redegørelser og rapporteringer til ledelsen
  • Udarbejde overblik over afdelingens udviklingsbehov og understøtte implementering af nye tiltag
  • Understøtte kapacitetsopbygningen i afdelingen
  • Bidrage til udvikling, planlægning og gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter
  • Understøtte arbejdet med afklaring af snitflader mellem sikringsprojekter og den tilhørende drift
  • Bidrage til koordinering, opfølgning og udvikling af tværgående processer og samarbejder
Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Ideelt har minimum fem års relevant erfaring – gerne med kendskab til Forsvaret og/eller sikkerhedsdagsordenen
  • Er stærk i skriftlig formidling og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber
  • Arbejder struktureret og analytisk
  • Kan bevare overblikket over flere parallelle opgaver
  • Har fokus på at skabe resultater, uden at miste blik for processer og samarbejde
  • Er samarbejdsorienteret og trives i en organisation med mange forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer
  • Er proaktiv, selvstændig og god til at skabe relationer og netværk
Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation i udvikling med stor betydning for Forsvarets samlede opgaveløsning. Du får en spændende og alsidig hverdag med stor kontaktflade og mulighed for at præge udviklingen af sikkerhedsområdet i myndigheden.

Du vil arbejde tæt på centrale beslutningsprocesser og få mulighed for, både faglig og personlig udvikling i et miljø præget af engagement, samarbejde og høj faglighed.

Du refererer direkte til chefen for Sikkerhedsafdelingen Lars Kjær Justsen, der sætter en ære i at lede ud fra et tillids- og udviklingsorienteret mindset, og som prioriterer medarbejdernes velfærd og skaber et miljø, hvor alle kan trives. Du får vide rammer til, at udfolde dit potentiale og en høj grad af selvstændighed.

”Åbenhed, tillid og respekt er grundlæggende værdier, som jeg vægter højt. De er forudsætninger for den kreative proces, der skaber gode resultater. Jeg ønsker at understøtte samarbejde og vidensdeling, for når alle vores forskellige evner og kompetencer bringes i spil i den konkrete opgaveløsning, så skaber vi de bedste resultater” udtaler Lars i forlængelse heraf.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Sikkerhedsafdelingen Lars Kjær Justsen på telefon 2941 0065.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere om Etablissement- og Terrænkommandoen på www.forsvaret.dk

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling