WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
13

Region Midtjylland

ERP-løsningsarkitekt til central rolle i ambitiøst, tværregionalt ERP-projekt

Aarhus

Vil du tage ejerskab over den tekniske arkitektur i et tværregionalt ERP-projekt på tværs af Region Midtjylland og Region Nordjylland? Som ERP-løsningsarkitekt har du en gennemgående nøglerolle i at forme både as-is- og to-be-arkitektur, integrationslandskab og målarkitektur fra de indledende analyser og et større udbud til den endelige implementering og gevinstrealisering.

Om projektet og teamet

Du bliver en nøgleperson i et engageret og tværfagligt team, hvor samarbejde, videndeling og respekt for forskellige faglige styrker er i centrum. Vi arbejder målrettet på at skabe løsninger, der er både teknisk robuste og forretningsunderstøttende, og vi sætter pris på nytænkning, solidt håndværk og professionel sparring.
I den nuværende fase er projektet primært fokuseret på at forberede og gennemføre en række analyser samt et større udbud. Det kræver omfattende og præcise arkitektur- og kravdokumenter, og du vil som arkitekt være den primære driver af disse leverancer.

Dine opgaver

Som ERP-løsningsarkitekt har du et væsentligt teknisk arkitekturansvar i projektet fra analysefase til gevinstrealisering. Du driver selvstændigt analytiske og skriftlige leverancer fra start til slut og sikrer løbende involvering af relevante interessenter på tværs af projektet og regionerne. Konkret vil dine opgaver omfatte:

  • Udarbejde as-is- og to-be-beskrivelser af systemarkitektur og integrationslandskab
  • Udarbejde tekniske kravspecifikationer til brug for projektets analyser og udbud
  • Definere og vedligeholde målarkitekturen, herunder struktur og retningslinjer for projektets tekniske komponenter
  • Omsætte analyser og tekniske afklaringer til skriftlige leverancer, der kan indgå direkte i udbudsmaterialet
  • Sikre, at løsningen er sammenhængende, skalerbar og fuldt understøtter forretningens behov
  • Kommunikere tekniske forhold klart og utvetydigt til ikke-tekniske interessenter på tværs af projektet og regionerne.

Din profil

Du har solid erfaring med it-arkitektur og teknisk kravspecifikation fra større og komplekse it-projekter, og du trives med at arbejde dig ind i komplekse problemstillinger og omsætte dem til præcise, skriftlige leverancer.
Det er vigtigt, at du har mod på at komme hurtigt ind i projektet og på at tage ansvar for konkrete leverancer, skabe fremdrift og få analyser, arkitekturbeskrivelser og kravmateriale bragt sikkert videre.

Vi leder efter dig, der opfylder følgende kvalifikationer:

  • Mindst 5 års erfaring med it-arkitektur og teknisk kravspecifikation fra komplekse it-projekter, fortrinsvis ERP
  • Dokumenteret erfaring med integrationsarkitektur og systemlandskaber i større organisationer
  • Stærke skriftlige kommunikationsevner – rollen producerer primært skriftlige leverancer i form af kravspecifikationer og arkitekturbeskrivelser
  • Evne til at kommunikere tekniske forhold utvetydigt til ikke-tekniske interessenter
  • Kan drive analytiske og skriftlige leverancer fra afklaring til færdigt materiale.

Det vil derudover være en fordel, hvis du har:

  • Certificering inden for TOGAF, diverse ERP-systemer og/eller FDA
  • Erfaring med digitalisering af administrative processer – herunder fx i kapabilitetsformat – i større offentlige projekter
  • Kendskab til offentlige udbud, fortrinsvis i regional eller kommunal kontekst.

Hvad tilbyder vi?

Som en del af Aurora arbejder du med et tværregionalt ERP-projekt mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland, der begge er ambitiøse aktører på digitaliseringsområdet. Projektet er et strategisk kerneprojekt, der skal skabe et solidt teknisk fundament for begge regioners fremtidige administrative processer og digitale udvikling.

Din dagligdag vil være i Projekt Aurora, men du vil indgå i et fagligt fællesskab i arkitekturteamet i Digitalisering og It i Region Midtjylland. Arkitekturteamet består af ca. 25 engagerede og fagligt stærke it-arkitekter og projektledere. Vi løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde – på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. 

Du er gennemgående i hele projektets levetid og vil have mulighed for at indtage en central rolle i det kommende driftssetup efter go-live. Du får mulighed for at præge et strategisk vigtigt projekt og bidrage til et arbejdsmiljø præget af engagement, respekt og høj faglighed.

Vi har ordnede forhold, et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause. Du får løbende tjek-ind-møder og udviklingssamtaler med din leder med fokus på din udvikling – både gennem læringstilbud og de opgaver, du løser.

Bliv en del af Digitalisering og It

Digitalisering og It i Region Midtjylland er med over 600 ansatte en af landets største digitaliserings- og it-afdelinger. I dette projekt arbejder vi tæt sammen med Region Nordjylland om at skabe en fælles løsning, der gavner begge organisationer. Hvis du søger et stærkt fagligt fællesskab, hvor du kan gøre en forskel på tværs af regioner og bidrage til centrale projekter i et ambitiøst miljø, så glæder vi os til at høre fra dig.

Interesseret?

Hvis stillingen matcher dine kvalifikationer og interesser, hører vi meget gerne fra dig. Send os derfor gerne dit CV og en motiveret ansøgning senest søndag den 9. august.  
Vi regner med at afholde samtaler i uge 34, så du forhåbentlig kan starte hos os den 1. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Porse, projektchef, projekt Aurora, på tlf. +45 2677 0236 eller anders.porse@rm.dk eller Henrik Hammer Jordt, områdechef, Arkitektur og kvalitet, på tlf. +45 4087 7517 eller Henrik.Jordt@STAB.RM.DK

Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer  

Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.

Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere. 

Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Lægemiddelstyrelsen

Tech Lead / Ledende Arkitekt – vær med til at forme fremtidens lægemiddelstyrelse

København

Vil du spille en central rolle i at forme den teknologiske retning i Lægemiddelstyrelsen, som står midt i ambitiøse digitale transformationer i et komplekst og reguleret landskab?

Forstår du forretningens behov og strategiske ønsker og kan omsætte dem til arkitekturløsninger – og kan du samtidig stå på ”ølkassen” foran direktion og øvrig ledelse og formidle retningen.

Så er du måske vores nye Tech Lead / Ledende Arkitekt.


Om stillingen

I Lægemiddelstyrelsens IT & Digital Udvikling søger vi dig, der vil være med til at skabe fremtidens digitale lægemiddelstyrelse uden at gå på kompromis med en it-portefølje, der spænder lige fra tungere legacy til Power Apps og AI-løsninger. Vi skal ind i fremtiden uden at kaste fortiden overbord.

Styrelsens it-landskab er præget af tæt EU-samarbejde, outsourcet drift og udvikling samt et komplekst applikations- og integrationslandskab. Vi er i færd med at lancere en ny digitaliseringsstrategi der viser vejen frem, hvor aktiviteter og arkitektur skal beskrives og realiseres indenfor de rammer der er sat.

Vi har i enheden et dedikeret arkitektteam på tre arkitekter (EA og løsningsarkitektur), som du fagligt skal spille sammen med og sætte retning for.

Du vil indgå i ledelsesgruppen på linje med vores porteføljemanager uden formelt personaleansvar, men med betydelig indflydelse på beslutninger, prioriteringer og arkitektonisk retning.


Dine ansvarsområder

Som Tech Lead får du et overordnet teknologisk og arkitektonisk ansvar på tværs af styrelsens digitale initiativer. Du bliver en nøglespiller i at sikre sammenhæng mellem forretning, teknologi, sikkerhed og governance og fungerer som teknologisk sparringspartner for direktion og ledelsesgruppe.


Strategi og arkitektur

  • Sætte og vedligeholde den arkitektoniske helhedsretning med afsæt i digitaliseringsstrategien og i særlig grad være i stand til at oversætte forretningsmæssige og regulatoriske krav til arkitekturprincipper, målarkitekturer og roadmaps
  • Sikre udviklingen af en sammenhængende systemarkitektur på tværs af portefølje, systemlandskab og leverandører

Digitale transformationer

  • Bidrage aktivt til planlægning og gennemførelse af større, komplekse digitale transformationer
  • Kvalitetssikre arkitekturvalg i programmer og projekter
  • Balancere hensyn til legacy, modernisering, stabil drift og fremtidig skalerbarhed

Løsningsarkitektur

  • Sikre at nye løsninger understøtter styrelsens arkitektur, strategiske retning og forretningsbehov
  • Levere sparring og bidrage til kvalificering af løsningsarkitektur og løsningsdesign
  • Skabe overblik over systemer, integrationer, afhængigheder og datastrømme i en fremtidig sammenhængende systemarkitektur

Sikkerhed og governance

  • Sikre at security-by-design og compliance indgår naturligt i arkitektur og løsninger
  • Samarbejde tæt med informationssikkerhedsfunktionen
  • Navigere i og forklare regulatoriske krav og standarder, herunder GDPR, NIS2 og ISO27001

Leverandør- og ledelsessamarbejde

  • Udfordre leverandører på løsningsdesign, teknologivalg og roadmaps på tværs af it-landskabet
  • Deltage i kvalitetssikringen af udbud og vurdering af leverandørtilbud
  • Formidle komplekse tekniske problemstillinger klart og beslutningsrelevant for både forretning og direktion

Din profil

  • Solid erfaring med arkitekturarbejde i større organisationer
  • Demonstreret erfaring med EA-, løsnings- og sikkerhedsarkitektur
  • Demonstreret erfaring med komplekse it-landskaber og multi-leverandørsetup
  • Trives i en rolle med høj faglig autoritet og stor indflydelse uden personaleansvar
  • Stærke kommunikationsevner over for både tekniske og ikke-tekniske interessenter

Uddannelsesmæssig baggrund

  • Cand.it, cand.scient. i datalogi, software engineering eller tilsvarende
  • Civilingeniør inden for IT, software eller systemer
  • Supplerende efteruddannelse inden for IT-arkitektur, digital transformation eller IT-ledelse
  • Certificeringer inden for arkitektur, cloud eller informationssikkerhed er en fordel, men ikke et krav

Erfaring og dømmekraft vægtes højt, og din erfaring kan være opnået i mange brancher, men det er afgørende, at du har erfaring med udvikling og transformation af forretningskritiske løsninger, store datamængder og komplekse systemlandskaber fra anden offentlig styrelse.

Hvis du sidder i en tilsvarende stilling – eller har solid erfaring med løsnings- og arkitekturarbejde – ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Du er meget velkommen til at ringe hvis du vil have en dybere baggrundssnak om stillingen.


Vi tilbyder

En unik stilling med et stort ansvar, alsidige interessentopgaver og et spændende samarbejde på tværs af huset. Du får en vigtig rolle på en arbejdsplads i rivende udvikling sammen med dygtige kolleger, hvor der er god plads til at videreudvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Du bliver en del af Lægemiddelstyrelsens IT-enhed, som består af knap 30 ansatte, hvor vi med høj faglighed, godt sammenhold og god humor skaber fælles løsninger. Vi har en enhedschef og to sektionsledere (Drift & Vedligehold samt Udvikling) hvor du vil referer direkte til enhedschefen i en stabsfunktion. Området er under opprioritering, og du vil derfor være med til at præge hvordan vi arbejder med og prioriterer den digitale udvikling af Lægemiddelstyrelsen.

Vi lægger stor vægt på, at vi sammen skaber en hverdag, hvor vi har det sjovt, spiller hinanden gode, løfter i flok mens vi samtidig kommer i mål med vores leverancer. Vi synes selv, at vi er et godt hold.


Din hverdag hos os

Vi holder til i gode rammer på Axel Heides Gade 1 ved Islands Brygge i København. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra 8-16 i hverdage, men med fleksibilitet. Vi har egen kantine, en varm kælder til din cykel, metro og S-tog lige i nærheden og mulighed for parkering mod en mindre årlig egenbetaling.

For Lægemiddelstyrelsen er medarbejderne vigtige, og arbejdsmiljøet er dokumenteret godt. Når du starter, har vi et ambitiøst onboarding forløb, som giver dig indføring i, hvordan vi som styrelse fungerer både indadtil og udadtil. Det betyder også, at du i forløbet får skabt et netværk på tværs af hele organisationen, fordi du vil følge undervisning og program med dem, du er ansat samtidigt med.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten eller anden gældende overenskomst, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Det er også en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, kan du ringe til Enhedschef Lars Henningsen på 20521207. Du kan læse mere om os på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning og CV.

Frist for ansøgning er søndag den 16. august 2026 med forventning om ansættelse pr. 1. november.

Vi forventer at holde første samtaler i slutningen af juni mens anden samtaler vil blive planlagt under hensynet til sommerferie. Der kan indgå relevante tests for at understøtte det samlede beslutningsgrundlag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Styrelsen for IT og læring København

Erfaren enterprise arkitekt til tværgående arkitekturenhed

København

Har du solid erfaring med enterprise-arkitektur og lyst til at sætte dit præg på Danmarks digitale uddannelseslandskab?
I Styrelsen for It og Læring (STIL) har vi allerede etableret et stærkt fundament for arkitekturarbejdet, og søger nu en erfaren specialist, der kan drive det videre, skabe reel værdi på tværs af organisationen og gøre god arkitektur til en naturlig del af måden, vi udvikler og driver it på.




Om stillingen

Du bliver en central drivkraft i en arkitekturfunktion, der er etableret inden for det seneste år. Arkitekturvision, principper, governance og målbilleder er på plads, og teknologiradar og et architecture repository er under implementering.

Din opgave bliver nu at konsolidere, prioritere og forankre arbejdet samt sikre, at de tværgående gevinster ved god arkitektur bliver konkrete, målbare og synlige for organisationen. Du bliver faglig leder for arkitekturfunktionen og får ansvar for backlog og roadmap for teamets indsatser. Du arbejder tæt sammen med tre enterprise-arkitekter og tilknyttede løsningsarkitekter – uden personaleansvar.



Dine vigtigste opgaver



Faglig arkitektur og standarder:

  • Videreudvikle STILs arkitekturprincipper, målbilleder og rammearkitektur på tværs af it-porteføljen.
  • Bidrage aktivt til architecture reviews og sikre konsistent anvendelse af fælles standarder og komponenter.
  • Vurdere og rådgive om teknologivalg, herunder konsolidering og nedbringelse af teknisk gæld samt strategiske overvejelser såsom digital suverænitet.
  • Vedligeholde og modne teknologiradar, applikationsoversigt og architecture repository.


Koordinering og prioritering:

  • Eje og drive arkitekturteamets backlog og roadmap med fokus på at skabe værdi og fremdrift.
  • Sikre sammenhæng på tværs af arkitekturindsatser og organisatoriske behov.
  • Identificere arkitekturtiltag med konkrete tværgående gevinster og gøre disse målbare og synlige, hvad enten det handler om økonomi, ressourceforbrug eller teknisk kvalitet.
  • Samarbejde med den interne arkitektgruppe om at forankre arkitekturvision, -principper, og -standarder i de enkelte afdelinger.
  • Bidrage til centrale strategiske initiativer, herunder en ny dataplatform og AI-relaterede indsatser.


Kommunikation og forankring:

  • Omsætte arkitekturprincipper til klare budskaber til både tekniske og forretningsmæssige interessenter.
  • Skabe forståelse og opbakning i organisationen til de valg og standarder, arkitekturfunktionen sætter.
  • Rådgive direktion og chefgruppe i teknologistyregruppen om arkitekturmæssige perspektiver på strategiske beslutninger.


Din profil

Du er en erfaren enterprise-arkitekt med forventelig flere års erfaring fra lignende stilling. Du har en stærk faglighed og naturlig gennemslagskraft - ikke fordi du har en titel, men fordi du kan skabe følgeskab med faglighed, konkrete løsninger, samarbejde og dialog. Du er komfortabel med at gå i dybden teknisk, når det kræves og kan forklare de samme beslutninger til en direktør uden at miste essensen.



Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med enterprise-arkitektur i komplekse organisationer med mange systemer og interessenter.
  • Kender frameworks som FDA, TOGAF, ArchiMate eller tilsvarende og ved, hvordan man omsætter dem til praksis frem for teori.
  • Har teknisk indsigt i softwarearkitektur, herunder API-design, integration og systemlandskaber og kan tale med udviklere og løsningsarkitekter på deres præmisser.
  • Har erfaring med modernisering af legacy-systemer, og du kan vurdere potentialet i nye teknologier som AI og anvende det til konkrete arkitekturmæssige anbefalinger.
  • Har kendskab til on-premise og hybride arkitekturmønstre samt open source-teknologier, og du forstår de strategiske overvejelser om digital suverænitet og kontrol med egne data.
  • Er vant til at arbejde i politisk styrede omgivelser og kan navigere i processer, der kræver tålmodighed og konsensus.
  • Kommunikerer klart og præcist, både til arkitekter, udviklere og ledere, og kan skabe et fælles sprog på tværs.


Som person er du fagligt nysgerrig, vedholdende og dialogorienteret. Du trives med at skabe resultater gennem samarbejde, og du finder energi i at gøre komplekse sammenhænge forståelige og i at se god arkitektur blive til reel forandring i organisationen.



Om afdelingen og kulturen

Du bliver en del af Kontor for Fælles Komponenter og Registre, hvor du bliver en del af et lille, dedikeret arkitekturteam og et bredere fagligt fællesskab af arkitekter på tværs af organisationen. Kulturen er præget af høj faglighed, tæt samarbejde og en ledelsesform, hvor tillid og faglig selvstændighed vægtes højt.

I STIL kombinerer vi rollen som styrelse med rollen som udviklingshus med høje faglige ambitioner og stærke it-og datafaglige miljøer.
Du skal kunne se dig selv i en kultur, hvor vi både stiller høje krav til kvalitet og gerne selv vil være med til at skabe løsningerne.



Hvorfor vælge STIL?

Stillingen giver dig mulighed for at præge en ny strategisk funktion med et klart mandat i ledelsen. Du får et unikt indblik i og indflydelse på styrelsens samlede strategiske udvikling og mulighed for at styrke din profil som strategisk arkitekturleder i en kompleks organisation med samfundskritiske it-systemer.

Som en del af Undervisningsministeriet har STIL et klart samfundsmæssigt mandat: at skabe de bedste digitale rammer for undervisning, læring og trivsel. Samtidig er STIL en ambitiøs organisation, hvor faglighed, samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab er i højsædet.



Løn og ansættelsesvilkår



Stillingen besættes på chefkonsulentniveau med en løn i niveauet 650.000 – 800.000 kr. årligt afhængigt af erfaring (1. april 2026-niveau). Hertil kommer pension.



Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET-graden ”Hemmeligt” og at denne kan opretholdes gennem hele din ansættelse.



Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne senest pr. 1. oktober 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt og senest den 26. juli 2026.



Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47 i København med gode transportmuligheder til og fra Hovedbanegården.



Der vil også være mulighed for, at ansættelsesstedet er i STILs afdeling i Aarhus, men der skal man være indstillet på hyppig rejseaktivitet til København. STIL i Aarhus ligger på Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ekstern chefarkitekt Jacob Helligsøe Melchiorsen/ 52 18 81 88 eller kontorchef Michael Viskum michael.viskum@stil.dk / 89 37 66 14.



Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet og STIL på uvm.dk og stil.dk.



Sådan søger du

Er du klar til at tage ansvar for arkitekturen i en organisation, hvor digitale løsninger er afgørende for samfundet? Så send din ansøgning allerede i dag og vær med til at præge fremtidens digitale uddannelseslandskab i Danmark!



Ansøgningsfristen er søndag den 2. august 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og i uge 34 og benytter case i processen.



Vi glæder os til at læse din ansøgning.



Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Pages

Valgt stilling