WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
12

Region Sjælland

Introstilling i anæstesiologi Holbæk Sygehus

Holbæk

En introduktionsstilling i anæstesiologi er ledig til besættelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Ved ansættelse i afdelingen bliver du en del af en afdeling, hvor vi gennem fokus på uddannelse, udvikling og forskning, tilsigter at styrke fagligheden og læringen for afdelingen og alle ansatte, således at afdelingen på alle områder lever op til de nyeste standarder og leverer optimale patientforløb. Afdelingen har længe været kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle og der er stor fleksibilitet, dette ønsker vi naturligvis at bevare.

Vi ser uddannelse som en kerneopgave og har fokus på læring i arbejdstilrettelæggelsen og har en tryg uddannelseskultur.

Vagtberedskabet udgøres af et forvagtslag bestående af reservelæger, samt to bagvagtslag med speciallæger. Alle vagtlag har tilstedeværelsesvagt. Introduktionslæger indgår i forvagtslaget efter en 9 ugers introduktionsperiode, hvor fokus er på at oparbejde de anæstesiologiske - og intensive kompetencer, der skal bestrides for at kunne gå i vagt. Introduktionsperioden består af oplæring på operationsstuerne i et tæt samarbejde mellem anæstesisygeplejersker og -læger, indlæring af procedurer under tæt supervision og læsning af relevant teori. Som forvagt arbejder man i vagten på både COP og intensivafsnittet inkl. akutte tilsyn på andre afdelinger samt visitation til intensiv, altid superviseret af speciallæge. Derudover indgår man som en del af hjertestopholdet samt er traumeleder for traumeteamet superviseret af bagvagt.

Dagtiden bliver delt imellem funktion på operationsgangen, med ansvar for enten de ortopædkirurgiske, gynækologiske/obstetriske eller parenkymkirurgiske lejer, og stuegang på intensiv- afsnittet. Der vil desuden være mulighed for at bedøve til DC-konverteringer samt få god erfaring med anlæggelse af CVK, hæmodialysekateter, fødeepidural og a-kanyle.

Afdelingen servicerer et akutsygehus med en velfungerende akutafdeling med level 2 traumemodtagelse. gynækologisk/obstetrisk-, pædiatrisk-, abdominal- og ortopædkirurgisk afdeling samt 2 medicinske afdelinger med specialerne kardiologi, nefrologi, rheumatologi, geriatri og apopleksi fase 2.

Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2 afsnit med 6 almene intensivpladser, 1 kirurgisk semi - intensiv plads i tilslutning til intensiv samt 2 sengepladser allokeret til NIV. Afsnittet har ca. 800 indlæggelser om året.

Sygehuset har 2 operationsgange, hvor der årligt administreres ca. 8000 anæstesier indenfor ortopædkirurgi, parenkymkirurgi og gynækologi/obstetrik. Vi har fokus på tværgående perioperative forløb og i den forbindelse øget anvendelsen af regional anæstesi. Vi har et velfungerende dagkirurgisk afsnit med en del pædiatriske anæstesier.

Afdelingens tværfaglige smertecenter behandler indlagte patienter med cancerlidelser samt ambulante patienter med både maligne og non-maligne smertetilstande. Dette område er et afsnit for sig og arbejdet her varetages af dedikeret personale til området, herunder 3 speciallæger.

Afdelingen prioriterer forskningsområdet og har ansat 2 ph.d.-studerende. Vi deltager jævnligt i større eksterne forskningsprojekter der drives med fælles indsats fra alle læger og sygeplejersker i afdelingen. Afdelingen har et godt samarbejde med forskere på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • En afdeling med fokus på højt fagligt niveau, der samtidigt vægter arbejdsmiljø og samarbejde
  • God supervision
  • Rig mulighed for intensiv erfaring, både i dagtid og i vagten
  • Traumelederfunktion
  • Erfaring med anæstesi til både elektive og akutte patienter
  • Superviseret anæstesi til børn

Henvendelse vedrørende stillingen eller afdelingen kan rettes til Cheflæge Ole Christensen tlf. 24 75 51 97
Ansøgningsfrist 3. december med ansættelsessamtaler 11. december

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Kom godt i gang med kirurgien :Reservelæge i introstilling, Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Holbæk

Kom godt i gang med kirurgien :Reservelæge i introstilling, Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Klassificeret introduktionstilling i kirurgi, ESK nr. 3800 J0-30-i-01

Ét årig stilling fokuseret mod at opnå de forventede forudsætninger for et senere hoveduddannelsesforløb i kirurgi.

Uddannelsesforløb prioriteres højt, idet afdelingen har uddannelsessøgende læger i KBU, kirurgisk introduktionsstilling og kirurgisk hoveduddannelse.

Afdelingen har fokus på godt arbejdsmiljø og let adgang til at konferere patienter med ældre kollegaer.

Med en omfattende introduktion sikres det, at du hurtigt bliver en del af afdelingen. En del af dine kompetencer kommer du til at opnå gennem mindre fokuserede forløb.

Du sikres en god begyndelse på din kirurgiske karriere ved en struktureret start på oplæring i appendectomi, hernie kirurgi, cholecystectomi og endoskopi. Samtidig ønsker afdelingen at sikre en kirurgisk tankegang i forhold til kirurgiske beslutningsprocesser og hele kirurgiske patientforløb. Vi giver også mulighed for at deltage i kursus i DAVOS. Se også afdelingens hjemmeside om uddannelse KirurgiskUddannelseHolbæk (xn--kirurgiskuddannelseholbk-sdc.dk)

Med forskningsansvarlig overlæge og tre kliniske lektorer støtter afdelingen, at du kommer i gang med eller fortsætter forskning.

Desuden deltager afdelingen i studenterundervisningen.

Akutte indlæggelser foregår via Akutafdelingen, som har selvstændig lægebemanding. I dagtiden er det kirurgiske forvagter som laver AOP. Aftennat er det akutafdelingens læger.

Kirurgisk forvagt går i 11-skiftet vagt, 2-holdsdrift med 3-holdsværdi. Bagvagt i bunden vagt i tilstedeværelse.

Kirurgisk Afdeling har akut kirurgi, benign elektiv kirurgi og børnekirurgi. Daglig kirurgisk aktivitet på to til tre operationslejer, to ambulatoriestuer samt endoskopiafsnit med 6 stuer med ca. 5000 skopier om året.

Holbæk Sygehus er akutsygehus og modtager cirka 300 traumer om året. Optageområde på ca. 200.000 borgere.

Har du spørgsmål kan du kontakte cheflæge Helle Overgaard, heov@regionsjaelland.dk, 59 48 43 36 eller uddannelsesansvarlige overlæge Lars Borly, lbry@regionsjaelland.dk, 26 24 63 50 eller Hvis du vil vide mere om hvad der rør sig blandt læger under uddannelse på Holbæk Sygehus kan du gå på FB siden ” Lægers Uddannelse på Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus råder over lægeboliger. Idet KBU-læger har fortrinsret er det nødvendigt i konkrete tilfælde at undersøge om der er ledige boliger.

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.Regionsjaelland.dk under sygehuse.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Samtaler afholdes 18.12

Kontaktperson(er):

Navn: Helle Overgaard
Stilling: Cheflæge
Email: heov@regionsjaelland.dk
Telefon: 59 48 4336

Navn: Lars Borly
Stilling: Overlæge
Email: lbry@regionsjaelland.dk
Telefon: 59 48 44 80



Søg jobbet

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Specialpsykolog med afsnitsledelsesfunktion, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk

Holbæk

Har du ambitioner om at være leder og vil du bruge din specialpsykolog-uddannelse til at indgå i en leder-trio for et fagligt ambitiøst og udviklingsorienteret afsnit?

Vi søger pr. 1. februar 2026 en ledende specialpsykolog til et spændende samarbejde med den ledende overlæge og oversygeplejersken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk.

Vi er i fuld gang med at implementere en ambitiøs 10-års plan, opbygge F-ACT teams og reducere ventetider bl.a. ved at samarbejde med den kommunale sektor og igennem veltilrettelagte forbedrings-initiativer. Vi går organisatorisk og ledelsesmæssigt en spændende tid i møde med bl.a. sammenlægning af psykiatrien og somatikken pr. 1/1-26.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Kompetencer

  • Uddannet specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri.
  • Gerne ledelseserfaring og eventuelt videreuddannelse inden for ledelse.
  • Bred klinisk erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt et højt fagligt engagement.
  • Omstillingsparathed, robusthed, personlig balance og imødekommenhed i samarbejdet med både kolleger, patienter og pårørende.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.
  • Interesse i skabelse af en forbedrings- og læringsorienteret organisation.


Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 5-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykiatriske terapeutiske behandling arbejdes mentaliseringsbaseret ud fra en psykodynamisk, systemisk/narrativ og kognitiv referenceramme med inddragelse af den nyeste teoretiske viden med opbakning fra vores specialiserede Psykoterapeutiske Klinik.

Ledelsesmæssigt vægter vi at arbejde tillidsbaseret og prioriterer den relationelle sammenhængskraft højt i kombination med en struktureret styring, så vi i fællesskab når vores mål. Vores udgangspunkt er at oparbejde trygge og selvstændige teams af dygtige fagpersoner, som kontinuerligt og struktureret forbedrer det kliniske arbejde for de børn, unge og forældre, som vi servicerer ud fra evidensbaserede faglige rammer.

Vi er et speciale, som er i kontinuerlig udvikling for at imødekomme en stigende efterspørgsel med bedst mulig kvalitet for den enkelte patient og familie. Og så er vi en flok kompetente ildsjæle, som brænder for specialet og for at gøre en forskel for de mange børn, unge og familier, som har brug for vores hjælp.

Nærmere oplysninger om klinikken findes her

Arbejdsopgaver

  • Indgå i den daglige drift samt den personalemæssige ledelse i Klinik Holbæk.
  • Varetage undersøgelses- og behandlingsopgaver i det tværfaglige samarbejde, når der er brug for din specialviden.
  • Medvirke ved uddannelse af psykologer, læger og sygeplejersker på både præ- og postgraduate niveau samt bidrage til udviklingen af det sundhedsfaglige og akademiske miljø i klinikken.
  • Understøtte den faglige udvikling for medarbejderne i klinikken gennem målrettede forbedringsinitiativer.
  • Indgå i den samlede ledelsesgruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Sjælland, som sammen støtter hinanden i de mange spændende udfordringer, vi står i.

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion til stillingen, herunder mentorordning og ledelses-onboarding.
  • Et ærligt, åbent, sjovt og ambitiøst samarbejde med engagerede ledelseskollegaer.
  • Mulighed for at få betydelig indflydelse på den faglige udvikling og organisering.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode og dedikerede kolleger.
  • Et arbejdsmiljø kendetegnet ved højt engagement, faglighed og kontinuerlig udvikling.
  • Gode muligheder for efteruddannelse – både inden for ledelsesområdet og den faglige funktion.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 10 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 400 ansatte. Afdelingsledelsen og staben er placeret i Roskilde.

Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på goder læringsmiljøer, hvorfor forbedring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning, prioriteres højt.
Afdelingen er omdrejningspunkt for diverse uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser, og vægter udviklingen af dens medarbejdere. Afdelingen tilbyder bl.a. undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse - herunder specialpsykologer.
Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner og har godkendte supervisorer inden for alle specialistretninger. Det psykoterapeutiske arbejde vægtes meget højt i afdelingen, som har sin egen Klinik for Psykoterapi.
Afdelingen har også sit eget forskningsafsnit under den Psykiatriske Forskningsenhed med Professor, Ph.d.-studerende og Post doc m.m. og er særligt optaget af interventionsforskning samt er førende ift. tværsektorielle samarbejdsprojekter.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen ved chefpsykolog Stefan Lock Jensen, 93576391, ledende overlæge Klinik Holbæk Janni Birch, 24495676 eller oversygeplejerske Klinik Holbæk Beata Wilsted, 21337828.


Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 3. december 2025
Ansættelsessamtaler: 8. december 2025

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stenhus Gymnasium selvejende institution

Spring ud eller spring videre som lønkonsulent

Holbæk

Lønsamarbejdet er på udkig efter en lønkonsulent. Du vil blive en del af et team, der står for lønadministrationen for hele 23 institutioner – ja, du hørte rigtigt, 23!

Hvem er du?

Vi leder efter en person, der:

  • Har interesse for lønadministration og HR

  • Er serviceminded, fleksibel og elsker at finde løsninger

  • Har fremragende samarbejdsevner

  • Kan bevare overblikket, selv når der er travlt

  • Gerne har erfaring med lønsystemer – måske endda statens lønløsning – og/eller offentlig administration

Hvad får du hos os?

Hos os får du:

  • Et fantastisk, uformelt arbejdsmiljø med kolleger, der er lige så vidunderlige som en fredag eftermiddag

  • Fleksibilitet til at planlægge dit arbejde med mulighed for hjemmearbejdsdage, så du kan finde balance mellem arbejde og fritid

  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer og vokse i din rolle

Din arbejdstid og løn

  • Ansættelse: Efter statens overenskomster, inklusive Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK (Medst.nr. 087-24) samt fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S (Medst.nr. 029-24).

  • Arbejdstid: Vi har flekstid. Du har som udgangspunkt fri i Stenhus Gymnasiums ferieperioder, vi arbejder derfor lidt mere i de andre uger.

  • Løn: Indplacering som udgangspunkt i løngruppe 3, sats I (provins), med en månedsløn på 30.205,92 kr. ved fuld tid. Der forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Hvornår starter du?

Vi håber, du kan begynde 1. februar eller så hurtigt som muligt.

Er du stadig med?

Så send os din ansøgning og CV senest søndag den 2. december 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i ugerne 49-50. Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt administrativ leder Mette Millard på e-mail: mkm@stenhus-gym.dk eller tlf. 59 40 09 39.

Om Lønsamarbejdet

Lønsamarbejdet er en del af Administrationsfællesskabet, som håndterer opgaver indenfor databeskyttelse, indkøb, økonomi og lønadministration for 23 institutioner, primært gymnasier. Vi holder til på Stenhus Gymnasium i Holbæk. Vil du vide mere? Besøg vores hjemmeside: www.loesa.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1612632/spring-ud-eller-spring-videre-som-loenkonsulent

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Teamleder til Myndighed Børn og Unge i Holbæk

Holbæk

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Holbæk? Vi søger en engageret teamleder, der har lyst til at indgå i en organisation, hvor vi arbejder aktivt med at udvikle vores organisering og teamstruktur – altid med borgeren i centrum og med respekt for deres ressourcer og netværk.

Hvem er vi?
Myndighed Børn og Unge består af fire teams og næsten 100 dedikerede medarbejdere. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam under afdelingsleder Vibeke Kynde, hvor vi arbejder målrettet med kvalitet, udvikling og inddragelse af børn og unge. Vi står over for en spændende proces, hvor vi gentænker vores måde at organisere os på, og du får mulighed for at være med i denne proces. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab med borgerne, og at dialog, nysgerrighed og respekt er nøglen til at lykkes.

Dine muligheder og opgaver
Som teamleder får du mulighed for at:

  • Sætte retning og skabe motivation i et team af dygtige fagfolk
  • Understøtte faglig udvikling og sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i borgernes styrker og ressourcer
  • Skabe et stærkt samarbejde på tværs af teams og med eksterne partnere – altid med fokus på at skabe løsninger, der giver mening for borgerne
  • Bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus
  • Arbejde med datadrevet ledelse og omsætte strategier til praksis
  • Være med til at forme fremtidens teamstruktur og sikre, at borgersynet er en naturlig del af vores daglige arbejde

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Har relevant uddannelse og erfaring fra myndighedsarbejde med børn og unge
  • Brænder for ledelse og kan inspirere, motivere og skabe følgeskab
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og god til at samarbejde – både med kolleger og borgere
  • Kommunikerer klart og kan omsætte politiske mål til konkret handling
  • Ser muligheder i data og systematik som en del af løsningen

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med både afdelingsleder og teamkollegaer, hvor du forventes at lede både opad og til siden for at sikre en rød tråd og den bedst mulige kvalitet i opgaveløsningen.
  • En meningsfuld lederrolle med stor indflydelse
  • Et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger
  • Mulighed for at præge udviklingen af området, vores organisering og den måde, vi møder borgerne på
  • Fleksible rammer og fokus på din trivsel

Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og bliv en del af et ambitiøst og varmt fællesskab, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for børn og unge i Holbæk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Vibeke Kynde på 7236 9455.

Praktisk

Stillingen forventes besat 1. februar 2026.

Ansøgningsfristen er den 7. december 2025

Vi forventer at holde samtaler den 11. og 15. december 2025 og der vil være en test mellem samtalerne.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Der vil i forbindelse med opstart af ansættelsesforholdet blive indhentet børneattest og privat straffeattest.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Jurist søges til området for Børn og Familier i Holbæk Kommune

Holbæk

En af vores jurister i Børn og Familier har søgt nye udfordringer som borgerrådgiver i en anden kommune. Vi har derfor en ledig stilling hos os. 

Vi søger en dygtig jurist, som kan bistå med juridisk sparring og kvalitetssikring, udvikling af arbejdsgange, håndtering af klagesager, udarbejdelse af politiske indstillinger og være tovholder i relevante drifts- og udviklingstiltag.  

Stillingen er organisatorisk forankret i fagsekretariatet for kerneområdet Børn og Familier, som omfatter børn og unge myndighed, familiehuset, sundhedsplejen, PPR, SSP og tandplejen. Fagsekretariatet omfatter aktuelt 10 medarbejdere, som håndterer administrative opgaver, økonomi og forskellige konsulentopgaver. 

De fleste af dine opgaver vil i hverdagen relaterer sig til myndighed børn og unge, hvorfor det forudsættes, at du enten har viden om eller stor interesse for at arbejde med praksis på det specialiserede børne- og unge område.  

Dine opgaver 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indeholde følgende:  

  • Håndtering af klager til Borgmester, direktør, chef samt Borgerrådgiver. Det forventes at du i flere situationer også deltager ved møder med borgere. 
  • Fungerer som tovholder og deltage i relevante udviklingsopgaver og arbejdsgrupper, hvor der arbejdes med udvikling og drift af interne procedurer, serviceniveauer, arbejdsgange mv.  
  • Kvalitetssikring af afgørelser i henhold til Barnets Lov, sparring om juridiske problemstillinger, mellemkommunal refusion, understøttelse af genvurderinger og klagebesvarelser.  
  • Kvalitetssikring og sparring på indstillinger og mødegrundlag til vores Børne- og Ungeudvalg. 
  • Undervisning om lovgivning, principafgørelser eller prioriterede juridiske emner. Herunder GDPR og aktindsigtshåndtering. 
  • Bistå med håndteringen af diverse ad hoc-opgaver. 
  • Selvom de fleste af dine opgaver vil relatere sig til myndighedsområdet, vil du også skulle forvente at blive involveret i spørgsmål vedrørende sundhedsloven, folkeskoleloven og dagtilbudsloven, som der arbejdes med i andre afdelinger i kerneområdet for Børn og Familier. 

Du får et spændende job med rig mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere det juridiske arbejde på børneområdet og understøtte retssikkerheden. 

Du vil have brede samarbejdsflader med kollegaerne i fagsekretariatet, områdets anden jurist og medarbejdere og ledere i områdets afdelinger. 

Derudover lægger vi vægt på, at du 

  • Har en juridisk uddannelse på kandidatniveau 
  • Arbejder systematisk og effektivt og drives af at levere resultater sammen med andre  
  • Er god til at samarbejde og indgå i arbejdsfællesskaber med andre faggrupper 
  • Har lyst til at ”specialisere” dig i det specialiserede børne- og ungeområde og finde retning i komplicerede børnesager  
  • Har stærke analytiske og kommunikative evner både mundtligt og skriftligt 
  • Er god til at sætte dig ind i ny lovgivning og formidle det til både børne- og ungerådgivere, ledelse og politikere 
  • Kan håndtere fokus både på faglighed og økonomi 
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver og være fleksibel, også med kort varsel 
  • Tager selvstændigt initiativ til tværfaglig opgaveløsning og holder af at samarbejde med mange forskellige mennesker/faggrupper og få alle til at bidrage til en fælles opgave 

Vi tilbyder dig 

  • En plads som stærk medspiller i en ambitiøs og engageret afdeling i fremdrift, hvor vi sætter stor pris på fællesskabet og en uformel tilgang til hinanden 
  • Fleksibel arbejdstid og fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø 
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger 
  • Afvekslende, spændende og komplekse arbejdsopgaver, der kræver, at du tør tage ansvar, skabe indflydelse og at du har evnen til at netværke bredt 
  • Intro til og oplæring i de opgaver du skal varetage 
  • Juridisk sparring med områdets anden jurist og chefen for Børn og Familier, som også har en juridisk baggrund. 

Praktiske oplysninger 

Vores arbejdsplads ligger i Holbæk by på Jernbanevej tæt på stationen. Løn ydes efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af fagsekretariatet Nathasja Haldbæk mail: nahvv@holb.dk, telefon 72 36 21 69 eller chef for Børn og Familier Helle Østergaard Stisen mail: helst@olb.dk , telefon 72 36 10 01. 

Din motiverede ansøgning skal være os i hænde senest 27. november 2025. Vi forventer at afholde første samtale den 2. december 2025 og 2. samtale den 9. december 2025. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest muligt. 

Holbæk Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen ”send ansøgning” under selve stillingsopslaget.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Psykolog til Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus

Holbæk

En spændende stilling på 16 timer ugentligt er ledig til besættelse pr. 1. januar 2026.

Børne- og Ungeafdelingen søger en autoriseret psykolog 16 timer pr. uge i en fast stilling. Afdelingen har i forvejen en psykolog på 32 timer om ugen. Psykologens arbejdsopgaver er fast forankret i den samlede indsats over for børn, unge og deres familier.

Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde mellem vores psykologer og afdelingens øvrige behandlere.

Vi har et fast tværfaglig team bestående af psykolog, læger, sygeplejersker, socialrådgiver og skolelærer og fysioterapeuter. Det tværfaglige team tager beslutning om psykosocial indlæggelse af børn og unge, efter de er somatisk udredt.

Opgaverne er mangeartede og kan dreje sig om:

  • Samtaler om det at have en kronisk sygdom, både med børn, unge og forældre
  • Afdækning og behandling af funktionelle lidelser
  • Varetagelse af gruppeforløb
  • Krisesamtaler med forældre, børn og unge
  • Krisesamtaler med personaler efter alvorlige hændelser.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet cand. psyk. Helst specialist indenfor klinisk- og børnepsykologi
  • Ønsker at dygtiggøre dig
  • Har interesse i og gerne erfaring med arbejdet med børn, unge og deres familier
  • Har robusthed til at agerer i et felt, hvor alvorligt somatisk syge børn, unge og deres pårørende er i eksistentielle forandringer og kriser
  • Har lyst og evner til at være en del af en tværfaglig behandlergruppe
  • Har interesse i kognitiv terapi og behandling af aktuelle lidelser.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende arbejdsplads med fokus på dialog og trivsel
  • Faglig og personlig udvikling
  • God oplæring og løbende kollegial sparring
  • Supervision
  • Indflydelse på planlægning af det daglige arbejde
  • At være en del af et tværfagligt team med høj faglig standard.

Afdelingen:

Holbæk Børne- og Ungeafdeling varetager behandling af børn og unge indenfor den brede pædiatri. Vi har et optageområde svarende til 33 % i Regionen, og modtager børn og unge indenfor alle subspecialer. Afdelingen består af: Børne- og Ungemodtagelse, Børne- og Ungeafsnit, Neonatal afsnit, Børne- og Ungeambulatorie samt Enheden for Børn og Unge med Overvægt. Der er 37 sengepladser, hvoraf 10 er på Neonatal afsnittet og 6 findes i Børne- og Ungemodtagelsen.

Vi arbejder ud fra et værdisæt som bl.a. indeholder: Høj faglig kvalitet, gode patientforløb, faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab.

Ansøgningsfrist:
20. november 2025

Vi vil bestræbe os på at have samtaler umiddelbart efter

Løn og ansættelse:
Løn efter gældende overenskomst.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Læge i introduktionsstilling, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Holbæk

Har du interesse for gynækologi og obstetrik og ønsker du en klassificeret introduktionsstilling i specialet, så har du nu muligheden for at søge til Holbæk. Vi har én ledig introduktionsstilling til besættelse 1. februar 2026.

På gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus, er vores mission at tilbyde behandling af høj faglig kvalitet og skabe de bedst mulige forløb for kvinder med underlivsproblemer og for vores gravide, fødende og barslende. Vi behandler alle almindelige sygdomme indenfor specialet, og da Holbæk Sygehus er ét af fire akutsygehuse i Region Sjælland, har vi derudover en vigtig akutfunktion. Med optageområde i det nordvestlige Sjælland er vi epicenter for noget af den udvikling, der p.t. sker i sundhedsvæsnet, og hospitalet står f.eks. lige overfor at implementere hjemmeindlæggelser som en mulighed.

Hos os drukner du ikke i mængden, men bliver hurtigt en del af et team, der er både omsorgsfulde, rummelige og ambitiøse. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed og uddannelse højt og tilbyder introduktion til kvalitetsarbejde og udvikling. Samtidig forventer vi, at alle vores medarbejdere bidrager til løsning af opgaverne på højt fagligt niveau, bidrager til det gode samarbejde og byder konstruktivt ind, når de selv kan se nye og måske bedre løsninger. Vi afholder løbende tværfaglig obstetrisk teamtræning på afdelingen og sygehuset har etableret et tværfagligt læringscenter. Afdelingen underviser desuden lægestuderende fra Københavns Universitet.

Vores obstetriske afsnit varetager ca. 1500 fødsler om året, herunder også mange gravide med risikofaktorer og patologiske forløb. Vi varetager præterme fødsler ned til uge 28 i samarbejde med neonatalafdelingen. Du vil i din dagligdag have et tæt samarbejde med jordemødre på fødegang og svangre/barselsafsnit samt den superviserende jordemoder.

Gynækologisk ambulatorium har tre til fire åbne stuer dagligt, heraf én kombineret sygepleje- og akutstue. Vi har også særskilte behandlingsstuer til bl.a. dysplasipatienter og hysteroskopi. Vores sygepleje-team har stor erfaring og varetager selvstændigt visse patienttyper under delegeret ansvar. Vi behandler så meget som muligt ambulant samme dag. Afdelingen råder derudover over syv ugentlige operationslejer- heraf 5 dagkirurgiske.

Vi har regionsfunktion i vulvodyni og Center for Voldtægtsofre, mens fertilitetsbehandling, inkontinens- og cancerkirurgi varetages andre steder. Vi har et tæt samarbejde med kirurgisk-, anæstesi-, og neonatalafdeling.

Afdelingen bliver ledet af cheflæge og chefjordemoder i samarbejde, og er derudover bemandet med 20 læger: en ledende overlæge i obstetrik, 4 overlæger, 5 afdelingslæger, 5 læger i hoveduddannelse, 3 introduktionslæger og 2-3 læger i hoveduddannelse til almen medicin. Vi råder desuden over fire undervisningslektorater.

Arbejdstilrettelæggelsen er med delte vagter på hverdage og døgnvagt i weekend og på helligdage. Der er vagt på tjenestestedet og vagten dækker udelukkende det gynækologiske og obstetriske speciale.

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du har lyst til at få mere at vide om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores UKYL Line Markdanner Lindgreen eller cheflæge Mette Schou Hammerum.

Vi planlægger samtaler den 11. december 2025 om eftermiddagen.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

715 - Stændertorvet 3B, st. tv, 4000 Roskilde

Sognepræst i Butterup-Tuse Pastorat, Holbæk Provsti, Roskilde Stift

Holbæk

Stillingen som deltidsbeskæftiget overenskomstansat sognepræst i Butterup-Tuse Pastorat, Holbæk Provsti er ledig til besættelse.

Stillingen er en deltidsstilling på 18,5 timer ugentligt.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Butterup-Tuse Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på Pastoratets hjemmeside: Forside | Butterup-Tuse Kirker - http://www.butterupkirke.dk/

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B).

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 24. november 2025 kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Jytte Poulsen, Butterup-Tuse Sogn
Telefon 61 60 73 71

 Kontaktoplysninger sognepræst Pia Heegaard Lorentzen, Butterup-Tuse Sogn
Telefon 24 89 27 37

Kontaktoplysninger provst Detlef von Holst, Holbæk Provsti:
Telefon 92 92 95 74 ∙ E-mail: dvh@km.dk

Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46381920∙ E-mail: kmros@km.dk                   

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Psykolog til barselsvikariat i UPCN

Holbæk

Er du optaget af samtaler med unge og trives du med både sammenhold og selvstændighed?

UPCN søger en barselsvikar på 28/30 timer til besættelse snarest muligt.  Vikariatet forventes at løbe frem til det sene efterår i 2026.

Vil du være med til at stå for en tidlig indsats for unge, der grundet psykiske, personlige og sociale udfordringer, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse? Så er det måske dig, der skal vores nye kollega i Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN).

Vi tilbyder rigtig gode rammer:

  • Ugentlig intern supervision og sparring, individuel ekstern supervision med supervisor efter eget valg samt ekstern gruppesupervision. 
  • Efteruddannelse og kurser prioriteres ligeledes højt, og ligger i arbejdstiden. 
  • Arbejdsdagen tilrettelægger vi selv, indenfor skolernes åbningstid
  • Vi holder få, men relevante møder, hvor alle kommer til orde
  • Vi har et flexsystem, som sikrer, at vi har fri i de uger, skolerne har lukket

Vi tilbyder høj trivsel:

  • Vi er et lille, tæt team på 5 kolleger, som kender hinanden godt, og er der for hinanden også efter de svære samtaler
  • Vi lægger vægt på at række ud og er tilgængelige for hinanden mellem samtaler
  • Samarbejdet med studievejledere og mentorer m.m. er velfungerende og trækker i samme retning som vores, og vi oplever at møde stor respekt for den faglighed, vi kommer med
  • Vi har alle indflydelse på UPCN’s retning og fokus 

Vi tilbyder en høj grad af meningsfuldhed:

  • Vi får i jobbet i høj grad trænet og videreudviklet vores samtaletekniske færdigheder, og ser os selv som eksperter i samtaleterapi. Hos os kan man fordybe sig i samtalens kunst
  • Vi har metodefrihed og har dermed stor glæde af de forskellige perspektiver i teamet
  • Vi arbejder med elever, som i høj grad efterspørger samtalerne og ønsker at indgå i det terapeutiske arbejde
  • Vi arbejder med elever, som møder op med alt fra selvmordstanker og selvskade til kærestesorger og manglende motivation, hvilket betyder, at vi har bred erfaring indenfor psykiatriske, eksistentielle og sociale udfordringer

Vi ønsker os en kollega som:

  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Har kendskab til udredning
  • Har mod på komplekse sager
  • Kender til målgruppen og har samtaleerfaring 

Vi er en velfungerende psykologordning på 14. år, der består af 5 psykologer, der arbejder forebyggende med at sikre trivsel og fastholdelse af unge på ungdomsuddannelserne. Kerneydelsen er at have kortere samtaleforløb med eleverne på de ungdomsuddannelser, som er med i ordningen. Dertil forekommer også forældreinddragelse, hjælp til viderehenvisning, kontakt til læge/psykiatri og supervisionsopgaver.

Målgruppen er bred, da vi har elever fra både FGU, VUC, STX, HTX, HHX, SOSU og EUD. Dette betyder også, at vi arbejder med en lang række forskellige problemstillinger, og vi ser os selv som specialister i udfordringer i ungdomslivet. Dagligdagen foregår ude på uddannelsesinstitutionerne og vi bestræber os på, at psykologerne er på de samme skoler, og ikke mere end to /tre matrikler i løbet af en uge.

UPCN er finansieret af kommunerne Odsherred, Kalundborg og Holbæk samt ungdomsuddannelser i Nordvestsjælland. 

Det er et krav, at du er uddannet psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.), og et plus hvis du er autoriseret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst. Jobbet indebærer transport enten i egen bil eller med offentlig transport. Opgaver i såvel Kalundborg, Odsherred og Holbæk kan forekomme.

Ansøgningsfrist er 20. november 2025, og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler mandag den 24. november 2025.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte psykolog og koordinator Laura Nyegaard på tlf. 7236 8815 eller leder Janne Næsborg på tlf. 7236 6157
Yderligere information om UPCN og vores arbejde kan også findes på www.upcn.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling