WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
16

Region Midtjylland

Psykolog

Herning

Ny spændende opgave med behandling af unge med let til moderat depression og angst i Region Midtjylland – vil du være med?

Socialmedicin og Rehabilitering, RHG, søger psykologer til etablering og opstart af en ny Regional Ungeklinik til behandling af unge mellem 18-24 år med let til moderat depression og angst. Pr. 1.10 2026 overtager Regionerne, herunder Region Midtjylland, behandlingsansvaret for den vederlagsfri psykologbehandling

Kunne du tænke dig at blive en del af en faglig stærk og dynamisk arbejdsplads og være med til at opstarte dette nye behandlingstilbud til unge? Vi søger psykologer til faste stillinger (37 timer/ugentligt) til klinikker i regionens 5 sundhedsråd, dvs. Aarhus, Herning, Horsens, Randers og Viborg. Vi forventer, at der skal ansættes 3-4 psykologer i hver Klinik, bortset fra Aarhus, hvor det er ca. 10.  Du må i ansøgningen gerne angive hvilken af klinikkerne du foretrækker ansættelse i.

Faglig og organisatorisk profil

Socialmedicin og Rehabilitering er en psykolog- og lægefaglig ledet hospitalsafdeling under Regionshospitalet Gødstrup med 2 afsnit, henholdsvis på Regionshospitalet i Gødstrup og i Regionshuset Aarhus. Organisatorisk kommer psykologerne i den Regíonale Ungeklinik til at referere til funktionslederen (psykolog) for klinikken.

I Socialmedicin og Rehabilitering er vi omkring 75 ansatte. Vi er en tværfaglig arbejdsplads med både speciallæger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, sekretærer og AC-medarbejder.

Vi leverer sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne indenfor beskæftigelsesområdet og foretager mono- og tværfaglige undersøgelser af borgere med nedsat funktionsevne henvist af kommunerne. 

Derudover driver vi et regionalt socialmedicinsk team, der understøtter regionens socialsygeplejersker i deres arbejde med udsatte borgere, der er hospitalsindlagte. Ligeledes varetager vi en nyetableret funktion som værestedslæge, hvor vi tilbyder lægehjælp til udsatte borgere på væresteder/varmestuer beliggende i regionen.

Afdelingen yder også psykologbehandling til voldtægtsramte i den vestlige del af regionen (kun psykologerne ansat i Gødstrup-afsnittet) og driver tillige regionsklinikken Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn.

Desuden er vi, i samarbejde med Kræftafdelingen på AUH, ved at etablere Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft, der er et indsatsområde under kræftplan V. 

Vi har en aktiv forskningsgruppe og aktuelt 3 ph.d. studerende.

Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse og prioriterer derfor vores tværfaglige samarbejde til gavn for helhedsforståelsen af det enkelte menneske, ligesom vi også prioriterer en høj faglighed og kvalitet i vores produkter og ydelser.

Du kan læse mere om afdelingen og vores virksomhedsgrundlag på vores hjemmeside: Socialmedicin og Rehabilitering - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup  

Arbejdsopgaver

  • Samtalebehandling indenfor gældende kliniske retningslinjer og anbefalinger i forhold til behandling af depression og angst, samt aktiv monitorering og revurdering af den unge gennem behandlingsforløbet 
  • Der vil både være tale om individuelle samtaler med fysisk fremmøde og hybride forløb med en kombination af fysisk fremmøde og virtuelle samtaler. Desuden vil der være kombinationsforløb, hvor der startes med individuelle samtaler og efterfølgende et gruppeforløb. Derudover vil der også være mulighed for at henvise de unge til internetbehandling i et samarbejde med Center for Digital Psykiatri under Region Syd.
  • Løbende udvikling og tilpasning af indsatserne ifh. til efterspørgsel og behov sammen med funktionsleder og kollegaer
  • Samarbejde på tværs af de Regionale Ungeklinikker med bl.a. fælles faglige møder for at sikre fælles faglig retning og understøtte det kollegiale fællesskab
  • Koordinere med praktiserende læger og øvrige sektorer (fx kommunen), når det er nødvendigt
  • Afhængig af bl.a. kompetencer kan der evt. på sigt være mulighed for at indgå i andre opgaver i afdelingen, dog med fokus på at kerneopgaven er behandling af de unge

Vi er en arbejdsplads, der kan tilbyde

  • Et spændende, lærerigt, meningsfuldt arbejde inden for et område, der stadig er under opbygning og udvikling
  • Grundig introduktion til både afdelingen og kerneopgaven i den Regionale Ungeklinik 
  • Gode engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor respekt og humor følges ad
  • Regelmæssig supervision og samarbejde med erfarne psykologer
  • Opkvalificering og relevant kompetenceudvikling herunder kurser
  • Faste traditioner med fælles tværfaglige fredage og sociale sammenkomster

Personprofil

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet psykolog med praksisuddannelse eller i gang med det 
  • har kendskab til kognitiv terapi eller har anden relevant terapeutisk erfaring eller en terapeutisk efteruddannelse
  • har udrednings- og behandlingserfaring med angst- og depressionstilstande eller anden relevant erfaring f.eks. fra psykiatrien 
  • har kendskab til arbejdet med unge og deres livssituationer 
  • har gode samarbejdsevner og evner at indgå i tværfagligt samarbejde 
  • har et stort fagligt engagement og lyst til at være aktiv deltager i implementeringen og udviklingen af en ny behandlingsindsats
  • er god til at planlægge, er fleksibel og har et godt humør og trives i en travl hverdag

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om afdelingen og Regionshospitalet Gødstrup på Socialmedicin og Rehabilitering - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup  eller om stillingen ved at kontakte chefpsykolog Camilla Rasmussen på 2177 9936  (ferie uge 28, 30 og 31), mail: calrsm@rm.dk eller Funktionsansvarlig for udredning psykolog Bodil Mortensen på 2935 5925 (ferie uge 27, 28, 29), mail: Bodil.Mortensen@goedstrup.rm.dk.  

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for psykologer i regionerne.  Ansættelse fra 01.10 2026 eller efter nærmere aftale. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest

 

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). 

Ansøgningsfrist: den 9.8 2026. 

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34 og uge 35 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Psykolog til fast stilling søges til Team for Affektive lidelser - Regionshospitalet Gødstrup

Herning

Er du kompetent og velfunderet indenfor psykiatri, og vil du indgå i et travlt og engageret team, så er det måske dig, vi søger? 

Vi søger en dygtig psykolog med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt til vores Team for Affektive lidelser i ambulatoriet. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.

Ambulatorium for Affektive lidelser er en del af klinik 2, der består af 4 specialiserede klinikker, hvor du vil indgå i et specialiseret tværfagligt team med psykologer, sygeplejersker, læger og sekretærer. Der er også tilknyttet en socialrådgiver til at rådgive om den socialfaglige del af behandlingsforløbet. Der vil i stillingen være et særligt fokus på udredning og behandling af psykiatriske patienter med affektive lidelser.
Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.

Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor. 

Vi tilbyder
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling 
- Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Supervision både individuelt og i gruppe   
- Introduktion til arbejdet, teamet og psykiatrien ved opstart
- Muligheder for opkvalificering/efteruddannelse på sigt

Dine primære opgaver bliver
- Varetage individuel behandling af patienter med angstlidelser og affektive lidelser
- Varetage gruppebehandling/terapi, psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi
- Varetage udredningsopgaver
- Samarbejde med kommunale instanser
- Tværfagligt samarbejde med sparring og supervision

Din profil
- Cand. psych., gerne med autorisation eller anden relevant efteruddannelse
- Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
- Har erfaring med eller kompetencer indenfor udredning af en bred gruppe af diagnoser 
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen 
- Kan se dig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontorer  
- Evner at opretholde et højt patientflow, hvor ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
- Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
- Udviser stabilitet og robusthed
- Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)

Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Lange på tlf. 2966 8943 eller oversygeplejerske Marie Holk på tlf. 2366 0411. 
Du kan ligeledes læse mere om den psykiatriske afdeling her samt Klinik 2 som arbejdsplads her

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 30. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes den 7. september 2026

Lidt mere om os   
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.

Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.   
  
Vi er nemme at komme frem til  
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  
Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her 

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

PRO-konsulent ved AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger

Herning

Vil du være med til at udvikle spørgeskemaer, der giver bedre patientforløb og transformerer klinisk praksis? Og kan du styre udviklingsprocesser i mål, når der er mange interesser i spil? Så er det måske dig, vi leder efter til en stilling som PRO-konsulent ved AmbuFlex.

AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger er en afdeling i Region Midtjylland, som arbejder med patientrapporterede oplysninger (PRO) i klinisk praksis. Vi udvikler, implementerer og evaluerer PRO-løsninger og har aktuelt mere end 90 løsninger målrettet forskellige diagnoser og behandlingstyper. I hver løsning anvendes patientens svar til at understøtte behandlingsforløbet på flere forskellige måder.

Vores mål er at styrke patientinddragelsen, øge behandlingskvaliteten, fremme hensigtsmæssig brug af ressourcer og understøtte PRO-data til forskning og kvalitetsudvikling.

Sundhedsvæsnet står over for store udfordringer, og PRO kan være en af løsningerne. Der er stort fokus på PRO, og vi har travlt. Derfor søger vi en PRO-konsulent med start  d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Dine primære opgaver bliver at udvikle, implementere og evaluere diagnosespecifikke PRO-løsninger. Her får du mulighed for at sætte dine akademiske kompetencer og argumenter i spil tæt på den kliniske virkelighed. Det sker i et tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, og andre ressourcepersoner. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og stå fast, når der er brug for det. På den måde får vi udviklet den bedst mulige løsning til patienter og personale. Vi anvender vores eget IT-platform og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde i nye IT-systemer.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant kandidat- eller masteruddannelse inden for sundhedsområdet
  • kan facilitere og koordinere processer og projekter, hvor der er mange fagligheder og interesser i spil
  • er en dygtig skriftlig og mundtlig formidler, der kan sætte modtageren i stand til at forstå og handle på budskabet
  • trives med at arbejde selvstændigt og kan vurdere, hvornår du har behov for hjælp og sparring 
  • har metodiske kompetencer inden for det kvantitative- og eventuelt kvalitative felt
  • har et godt overblik, men kan fokusere på detaljerne, når det er nødvendigt 

Vi kan tilbyde:

  • en udfordrende stilling, hvor opgaverne udvikler sig i takt med nye krav og ændringer på området
  • et individuelt introduktionsforløb med tæt sparring de første måneder 
  • en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø på tværs af sundhedsfaglige konsulenter, forskere og IT-udviklere. 
  • dygtige og humoristiske kolleger, der har en uformel omgangstone 
  • fleksible arbejdstider med mulighed for en hjemmearbejdsdag, når opgaverne tillader det.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er i Gødstrup, men vi har også et satellitkontor i Aarhus Nord. Derudover vil der være mødeaktivitet på hospitalerne i Region Midtjylland og af og til i de andre regioner.

Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Du kan læse mere om AmbuFlex på: www.ambuflex.dk 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Nanna Toxvig Sørensen på telefon 2360 4380, mail: nansoere@rm.dk eller til leder af AmbuFlex Louise Pape på telefon 6138 8949, mail: anllar@rm.dk.   

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Ansøgningsfrist er d. 9/8-2026. 

Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Cheflæge til Kvindesygdomme og Fødsler - Regionshospitalet Gødstrup

Herning

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks stærkeste fagmiljøer – og samtidig være tæt på mennesker?

I Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup søger vi en visionær og relationsskabende cheflæge. Sammen med chefjordemoderen, afdelingens ledere og medarbejdere skal du være med til at sætte retning for en afdeling, hvor høj faglig kvalitet, forskning, uddannelse og tværfagligt samarbejde forenes med nærvær, tillid og ordentlighed.

Om stillingen 
Som afdelingsleder refererer du til sundheds- og hospitalsledelsen, og du bliver en del af en afdelingsledelseskreds, som har et stærkt fællesskab, og som hjælper og lærer af hinanden. Vi er optaget af transformation, involvering og bæredygtig ledelse og har fokus på at skabe sundhedstilbud tættere på borgerne.

I vores tilgang til ledelse går vi til vores opgave, rolle og ansvar med blik for helheden for både kerneopgave, medarbejdere, patienter og pårørende. Vi vil lykkes gennem en samarbejdskultur og forvalter vores afdelingsledelse i et sideordnet fællesskab mellem cheflægen og chefjordemoderen. Sammen har I ansvaret for den strategiske udvikling, faglige retning og daglige drift af afdelingen i tæt samarbejde med den samlede ledergruppe.

Du vil være en synlig leder, der skaber retning og følgeskab gennem dialog, tillid og tydelig kommunikation. Samtidig forventes du at bidrage aktivt til udviklingen af specialet både regionalt og nationalt. 

Stillingen indebærer blandt andet ansvar for at: 

  • sætte en tydelig strategisk retning for afdelingens udvikling 
  • styrke det tværfaglige samarbejde i og omkring afdelingen 
  • styrke og udvikle afdelingens universitetsklinik og sikre stærke rammer for forskning, uddannelse og faglig udvikling  
  • udvikle et attraktivt og bæredygtigt arbejdsmiljø for både ledere og medarbejdere

Om afdelingen 
Afdelingen har ca. 235 medarbejdere, hvoraf funktionsledergruppen består af 8. Vi har en flad ledelsesstruktur med stort ledelsesmæssigt råderum. Vi er stolte af det, vi har opbygget gennem mange år, men vi er mindst lige så optagede af, hvor vi skal hen. Derfor søger vi en leder, der både kan værne om det stærke fundament, der gør os stærke i dag - og samtidig udfordre os til at blive bedre i morgen, så vi kan være med til at forme fremtidens tilbud til kvinder, gravide og familier i den vestlige del af Region Midtjylland. 

Hvert år møder vi tusindvis af kvinder, gravide og familier i nogle af livets mest betydningsfulde og sårbare øjeblikke – og vi ved, at faglig excellence og menneskelig omsorg er lige vigtige for at skabe de bedste forløb. Afdelingen er ni gange i træk blevet kåret til Danmarks bedste fødeafdeling. Vi leverer gynækologi med meget høj kvalitet, og afdelingen rummer en stærk universitetsklinik med et aktivt forskningsmiljø. Universitetsklinikken spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens behandling, uddannelse af kommende sundhedsprofessionelle og styrkelsen af afdelingens faglige profil. Vi har en meget høj patienttilfredshed (LUP), samt en høj grad af trivsel blandt vores medarbejdere i alle afsnit (TULE).

Vi søger en cheflæge, der sammen med chefjordemoderen kan samle mennesker om en fælles ambition, skabe udvikling gennem dialog og sikre, at vi også i fremtiden er et attraktivt sted at være patient, medarbejder og samarbejdspartner. Du skal have lyst til at være synlig, nysgerrig og nærværende i hverdagen – og samtidig kunne navigere i et sundhedsvæsen i forandring. Der er mulighed for at deltage i klinisk arbejde i det omfang lederopgaven tillader det. 

Hos os får du mulighed for at præge både den faglige udvikling, forskning, uddannelse og den strategiske retning i en afdeling, hvor engagementet er stort, og hvor vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen. Gennem dialog og sparring med afdelingens kompetente speciallæger og øvrige specialister skal fremtidens funktioner og tilbud udvikles og tilpasses patienternes og familiernes behov. 

Du kan læse mere om Kvindesygdomme og Fødsler som arbejdsplads ved at klikke her og tilgå stillings- og funktionsbeskrivelsen ved at klikke her.

Nedenfor kan du læse nogle udtalelser fra dine kommende kollegaer i afdelingen (klik på billedet for at se en større udgave):


Din profil og ledelsesværdier

  • Du er uddannet speciallæge med klinisk erfaring indenfor gynækologi og obstetrik
  • Du har ledelseserfaring, der matcher stillingen – gerne suppleret med relevant ledelsesmæssig uddannelse
  • Du har erfaring med eller interesse for strategisk ledelse i en kompleks organisation og blik for sundhedspolitiske beslutningers betydning for afdelingens fremtidige arbejde
  • Du formår at skabe et samarbejdsrum, hvor vi deler perspektiver, koordinerer forståelse, aktiverer viden og lærer af vores fejl
  • Du skaber retning ved at involvere, finde løsninger sammen og etablere følge- og ejerskab
  • Du formår at skabe trivsel gennem åbenhed, tillid og gensidig forventningsafstemning
  • Du er garant for ordentlighed og har mod til at vise sårbarhed og være i proces
  • Du har et positivt mindset, der smitter af på omgivelserne
  • Du motiveres af at levere resultater og kvalitet på et højt fagligt niveau i et miljø, hvor den gode arbejdsplads skabes i fællesskab   

Lidt om det der også er vigtigt på Regionshospitalet Gødstrup 
I hospitalet - som vi kalder “mulighedernes hospital” - bliver du en del af en afdelingsledelseskreds, som har et stærkt tværorganisatorisk fællesskab og samarbejde, hvor gode relationer præget af gensidig respekt, tillid og nysgerrighed er et solidt fundament.    

Centralt er vores tilgang til mennesker: Alle har noget at bidrage med, for vi tænker i muligheder og løsninger. Hos os møder du initiativ og vilje til at bane nye veje for patienterne, fagligheden og det gode arbejdsmiljø. Vi er ambitiøse i vores patientbehandling og står på tæerne for at udvikle os som attraktiv arbejdsplads og er optaget af mulighederne i transformation, digitalisering og bæredygtig ledelse. Derudover er vi opsatte på at sikre, at vi former fremtidens sundhedslandskab i det vestjyske og sikrer, at sundhedsreformens intentioner om mere nærhed og lighed i sundhed bliver til virkelighed.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Mikkel Seneca på tlf. 3158 3303 eller sygeplejefaglig direktør Rikke Degn på tlf.  2819 4002. 

Ansøgning skal være os i hænde senest den 2. august 2026.
Ansættelsessamtaler afvikles den 26. august 2026. Der anvendes personprofil i ansættelsesproceduren med tilbagemelding i uge 34.  
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning” og vedhæft ansøgning og CV. Din ansøgning skal indeholde en beskrivelse af dine kompetencer inden for de 7 lægeroller, som vil danne grundlag for den lægefaglige bedømmelse. 

Tilfredsstillende børneattest og autorisation er en forudsætning for ansættelse.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup ved at klikke her


Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Partner Revision

Revisor til Partner Revision i Herning

Herning

Vil du arbejde i et revisionsfirma, hvor faglig udvikling, stærke kunderelationer og balance mellem arbejde og privatliv går hånd i hånd?

Hos Partner Revision får du frihed til at forme din karriere. Uanset hvordan dit mål og ønsker til uddannelse ser ud, skaber vi rammerne for din udvikling uden at gå på kompromis med balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

En rolle med ansvar, indflydelse og tæt kundekontakt

Vi søger en erfaren revisor til vores afdeling i Herning, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med 60 engagerede kolleger med forskellige baggrunde, roller og kompetencer. Vores afdeling i Herning huser desuden vores fællesfunktion, som omfatter HR/marketing, IT, økonomi, compliance og direktionen.

Du får en central rolle i arbejdet med vores brede kundeportefølje, som primært består af små og mellemstore virksomheder samt enkelte større virksomheder. Her får du mulighed for at kombinere revision, regnskab og rådgivning med tæt kundekontakt og stor selvstændighed.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Revision af regnskaber
  • Udarbejdelse af årsregnskaber og årsrapporter
  • Skatte- og momsopgørelser
  • Rådgivning og sparring
  • Opbygning og udvikling af stærke kunderelationer

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har 4-6 års praktisk erfaring inden for revision, regnskab og skat
  • Er i gang med eller har afsluttet en HD, eller måske læser cand.merc.aud.
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med fokus på god kundeservice
  • Trives med ansvar og selvstændighed
  • Motiveres af at skabe værdi for små og mellemstore virksomheder
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til både kunder og kolleger

Vi tilbyder

  • En karriere i en spændende, udfordrende og ansvarsfuld stilling med gode udviklingsmuligheder
  • Oplæring og videreuddannelse med mulighed for at læse CMA og eventuelt også statsautoriseret revisor
  • Stor fleksibilitet og god balance mellem arbejdsliv og fritid
  • Stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • God sundhedsforsikring og attraktive medarbejdervilkår
  • En lokal forankret virksomhed med korte beslutningsveje og høj grad af indflydelse

Om Partner Revision

Partner Revision er et statsautoriseret revisionsfirma med 220 medarbejdere fordelt på syv lokationer i Midt- og Vestjylland. Vi arbejder hver dag for at være det foretrukne valg for små og mellemstore virksomheder.

Vi tilbyder revision, regnskab og rådgivning med fokus på nærvær, kvalitet og langvarige kunderelationer. Samtidig arbejder vi målrettet for at være en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og familieliv går hånd i hånd.

Hos Partner Revision lever vi efter værdierne Ejerskab – Samarbejde – Kvalitet – både over for vores kunder og hinanden.

Er du klar til næste skridt i din karriere? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PRO & CO A/S

Controller

Herning

Kan du lide at jonglere med tal, og er du klar til at spille en central rolle i en virksomhed i vækst?

For Gemina Termix søger vi en dygtig og selvstændig medarbejder, der udover at mestre økonomi og regnskab som fag, også ønsker at bidrage til andre administrative opgaver.

Derudover er du lidt af en talnørd, der kan lide at arbejde med mindre controlling-opgaver og analyser i Excel.

Du bliver en del af et mindre team og vil spille en vigtig rolle i virksomhedens fortsatte digitalisering og optimering af processerne i økonomiafdelingen.

Dine arbejdsopgaver
Som controller sikrer du, at de daglige rutiner kører effektivt. Jobbet spænder bredt og indebærer alt fra bogholderi og analyser til administrative ad hoc-opgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med andre teams på tværs af organisationen – både lokalt og koncernmæssigt.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Omkostnings-, debitor- og kreditorstyring, herunder betaling og fakturering.

  • Afregning og indberetning af moms, energiforbrug m.v.

  • Lønsupport, rejseafregning og andre administrative opgaver

  • Support ved udarbejdelse og rapportering af måneds- og årsregnskab

  • Udarbejdelse af salgsstatistikker, analyser af forbrug og omkostninger.

  • Optimering af arbejdsgange både i ERP-systemet og i afdelingen.

Det vi søger
Vi forventer, at du har en solid allround-erfaring indenfor økonomi og regnskab. Du er i stand til at arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver fra bogholderi og løn til rapportering og analyser.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Relevant baggrund som revisor, regnskabsassistent, controller eller lignende.

  • Relevant økonomisk uddannelse, evt. finansøkonom, HD eller lign.

  • Minimum 3-5 års erfaring med bogholderi, økonomistyring eller revision.

  • Erfaring med IT- og regnskabssystemer, gerne Microsoft NAV/BC og Excel.

Du arbejder struktureret og har en positiv og hjælpsom tilgang til samarbejde og trives i et dynamisk miljø med mange kontaktflader.

Gemina Termix tilbyder
Du får arbejdssted i Sunds ved Herning i en højt specialiseret produktionsvirksomhed med en bred produktportefølje og en varieret hverdag. Du kommer til at arbejde i et internationalt og lean-orienteret miljø med en uformel omgangstone, hvor frihed under ansvar vægtes højt.

Du får selvfølgelig den nødvendige oplæring i virksomhedens systemer og programmer.

  • Virksomheden prioriterer intern udvikling højt og støtter din læring gennem mentoring og træning.

  • Du vil opleve fleksibilitet, selvstændighed og støtte til at yde dit bedste samt en sund work-life balance. Din trivsel betyder meget.

  • Gemina Termix ønsker at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle uanset baggrund respekteres og værdsættes for dem, de er.

  • Du får adgang til fordele såsom årlig bonus, betalt ferie, pensionsordning, personlig forsikring, kantineordning og meget mere.

Er du klar til at gøre en forskel?
Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.

Der er ingen ansøgningsfrist, men stillingen ønskes besat hurtigt muligt.

Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.

Gemina Termix A/S, der er en del af Danfoss-koncernen, ligger i Sunds og har 138 medarbejdere. Virksomheden er specialiseret indenfor udvikling, produktion og salg af fjernvarmeanlæg til huse og lejligheder samt større byggerier. Gennem en høj grad af innovation har Gemina Termix A/S sikret sig en ledende position indenfor fjernvarmebranchen.

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling