WorkWithUs
close-button

Esbjerg Kommune

Har du flair for administrativt arbejde med borgerkontakt? Trives du med at have mange bolde i luften?

Esbjerg

Hos Sygedagpenge & Sociale Ydelser søger vi en engageret sagsbehandler til en fuldtidsstilling – gerne med start fra den 1. oktober 2026.

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et team, der hver dag hjælper borgere med at få den støtte, de har ret til.
Du kommer til at arbejde med personlige tillæg og helbredstillæg efter Pensionsloven, fx til hovedrengøring, overlevelseshjælp og helbredstillæg til tandbehandling, og du bliver en vigtig sparringspartner for borgerne. Du kommer også til at arbejde med sagsbehandling og booking af vielser.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Behandle ansøgninger om personlige tillæg og udvidet helbredstillæg
  • Behandle ansøgninger om handicapkørsel
  • Behandle andre henvendelser om pension og helbredstillæg
  • Rådgive og vejlede borgere i en svær situation
  • Sagsbehandling og booking af vielser
  • Betale regninger
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse
  • Du skal kunne lide administrativt arbejde – kontakten til borgere er oftest via telefon, men vi holder også samtaler med fremmøde
  • Du har erfaring med IT
  • Du skal kunne lide at regne og være god til at skrive afgørelser
  • Du kan have mange bolde i luften på en gang og være omstillingsparat
  • Du er god til dansk
  • Du behersker tysk og engelsk i både skrift og tale
  • Du bidrager på alle områder i forhold til kerneopgaven
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde

  • Kollegial og ledelsesmæssig støtte og vejledning
  • Et levende og udfordrende arbejdsmiljø, der er i stadig forandring og udvikling
  • Et fagligt spændende job
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling og uddannelse
  • Fleksibel arbejdstid, herunder tilbud om hjemmearbejde.

Referencer

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator, Anette Krog på telefon 7616 9383

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist: 28. august 2026

Samtaler forventes afholdt: 4. september 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
182
Få flere jobtilbud
Array

Posthuset Esbjerg ApS

Køkken Souschef til Posthuset i Esbjerg søges

Esbjerg

Souschef til køkken – fuldtid

Vi søger en engageret og erfaren køkken-souschef, der sammen med vores køkkenchef kan være med til at lede vores stærke køkkenteam og videreudvikle det gastronomiske niveau, vi har opbygget gennem årene.

Stillingen kan opstartes snarest, men vi er fleksible med opstart og overdragelse – det vigtigste er, at det bliver det rette match.

Om jobbet

Stillingen er fuldtid og indebærer både morgen-, frokost-, aften- og weekendarbejde.

Som souschef får du et tæt samarbejde med køkkenchefen og har medansvar for:

  • Den daglige drift i køkkenet

  • Menuudvikling og kvalitetssikring

  • Ledelse og koordinering af køkkenteamet

  • Varebestilling og lagerstyring

  • At sikre struktur og overblik i en travl service

Sammen med køkkenchefen leder du et team på 12 medarbejdere, hvor mange har været en del af huset i flere år.
Vi lægger stor vægt på god stemning, stabilitet og en stærk holdånd, også når tempoet er højt.

Hvem er vi?

Vores køkkenteam kombinerer ung energi med solid erfaring i et sundt arbejdsmiljø – noget vi er stolte af.

Hvert år byder vi næsten 100.000 gæster velkommen i vores café, restaurant, Steakhouse, Gastro Sportsbar og transportable diner.

Vi tilbyder

  • En spændende og stabil arbejdsplads med stærkt fællesskab og god humor

  • Attraktiv løn efter kvalifikationer og ordnede forhold

  • Stor indflydelse på køkkenets udvikling

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

  • Et køkken hvor kvalitet, arbejdsglæde og ambitioner går hånd i hånd

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Posthuset Esbjerg ApS

Restaurantchef søges til Posthuset i Esbjerg

Esbjerg

Restaurantchef til Posthuset i Esbjerg

Derfor tilbyder vi en spændende stilling som leder for vores 40 ansatte. Vi søger en person, der trives med at have mange bolde i luften, kan rumme vores mange unge medarbejdere og være en mentor på deres rejse med mad, drikke og værtskab.

Stillingen indebærer drift af vores café og restaurant, som årligt benyttes af omkring 100.000 gæster. Rollen indebærer både dag-, aften- og weekendvagter, og du vil referere direkte til direktøren.

Som vores nye restaurantchef vil du stå i spidsen for den daglige drift, videreudvikle det trygge arbejdsmiljø og repræsentere os over for gæsterne med varmt værtskab og et stærkt, dedikeret team i ryggen.

Du får ansvar for økonomi, bemanding, gæstetilfredshed, oplæring, standarder og den daglige kvalitet. Du bliver en synlig leder i driften, der sikrer struktur, overblik og høj kvalitet i en travl hverdag.

I det daglige søger vi en leder, der går forrest i driften og har erfaring med varebestilling, vagtplanlægning, motivering og udvikling af medarbejdere, afvikling af selskaber samt planlægning af ugens kommende opgaver.

Vi forventer, at du har ledererfaring, arbejder struktureret, har overblik i en travl drift og kommunikerer tydeligt. Du har erfaring med gæsteservice og evner at udvikle unge medarbejdere, så de både trives og bliver dygtigere.

Med placering i centrum af Esbjerg, i det gamle posthus, danner den unikke bygning rammen om en særlig mad- og gæsteoplevelse. Med et velsmagende menukort, hyggelig atmosfære og udsøgt værtskab som vores pejlemærker søger vi vores næste kollega.

Vi tilbyder:

En nøglerolle, hvor du står forrest i driften af et af Esbjergs største spisesteder.

Muligheden for at skabe unikke gæsteoplevelser i et velsmagende miljø med et stærkt, dedikeret team i ryggen.

Ansvar for både drift, medarbejderudvikling, gæstetilfredshed og den daglige kvalitet.

Attraktive lønforhold, en struktureret vagtplan og et væld af personalegoder og arrangementer.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Leif Jørgensen Automobiler Ribe ApS

Automekaniker Søges til vores Ribe afd.

Esbjerg

Leif Jørgensen Biler i Ribe

Er du en uddannet mekaniker, uanset om du er nyudlært eller har mange års erfaring? Så har vi den rette stilling til dig!

VI søger en dygtig mekaniker til vores team i Ribe, hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af branchens mest spændende bilmærker.

Om os

Leif biler er en veletableret bilforhandler og servicevirksomhed med afdelinger i Ribe og Løgumkloster. Vi er autoriseret forhandler og værksted for Mitsubishi, JAC og KGM. Suzuki Vores team består af engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere høj kvalitet og service til vores kunder. Hos os vægter vi trivsel, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Om stillingen

Som mekaniker hos Leif Biler vil du arbejde med service, reparation og vedligeholdelse af moderne biler. Du vil indgå i et stærkt team af fagfolk, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde med de nyeste teknologier.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet mekaniker (erfaring er en fordel, men ikke et krav)

  • Har en positiv indstilling og lyst til at lære

  • Arbejder struktureret og selvstændigt

  • Har interesse i løbende udvikling og ny teknologi

  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • En fast stilling i en solid virksomhed med fokus på faglig udvikling

  • Mulighed for at arbejde selvstændigt med ansvar

  • Gode kollegaer og et dynamisk arbejdsmiljø

  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer

Arbejdssted: Leif Biler , Industrivej 12 6760 Ribe

Se vores Hjemmeside på www.leif-biler.dk

Ansøgning – nemt og enkelt!

Hos Leif Biler tror vi på enkelhed, og vi vil gøre det nemt for dig at søge jobbet. Du kan: Sende en kort mail med lidt information om dig selv til Leif@leifbilerribe.dk eller ringe direkte til Leif Jørgensen på telefon 20443962 for en uformel snak.

CV og ansøgning er velkomment, men ikke et krav, hvis du ikke lige har det liggende – det vigtigste er, at vi får mulighed for at lære dig at kende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Leif Jørgensen

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Psykologer eller psykologisk konsulenter til PPR & Videncenter i Esbjerg Kommune

Esbjerg

Vi søger engagerede psykologer eller psykologiske konsulenter til hhv. faste og tidsbegrænsede stillinger frem til juni 2027. Hvis du er drevet af et ønske om at gøre en forskel, skabe mangfoldige miljøer i skoler og dagtilbud, værdsætter tværfagligt samarbejde og har en passion for børn og unges udvikling, vil vi gerne høre fra dig.

PPR & Videncenter skal være med til at fremme trivsel, udvikling, sundhed og læring for børn og unge gennem styrkede pædagogiske miljøer og indsatser i hele Esbjerg Kommune. Det betyder, at en stor del af PPR & Videncenters opgaver er relateret til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), hvor vi gennem et praksisnært samarbejde med skoler og dagtilbud er med til at skabe de bedste rammer for børn og unge.

Opgaverne er forskellige og kan have form af råd, vejledning, supervision, samtaler, gruppeforløb, samt psykologiske udredninger. Du skal derfor indgå i tætte samarbejdsrelationer med ledere og medarbejdere i skole og dagtilbud i processen omkring at skabe udvikling, læring, sundhed og trivsel for børn og unge.

PPR & Videncenter er en stor organisation i udvikling, hvilket betyder, at vi i organisationen løser en række andre opgaver, der grænser op til PPR opgaven. Der er derfor rig mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor en række spændende opgaver indenfor det psykologfaglige område.

Vi ønsker en organisation, der har modet til at udfordre, evnen til at tænke ud af boksen og samarbejdsevner, der kan samle. Du skal kunne skabe følgeskab og engagement og tage fat samt være samarbejds- og netværksorienteret.

For at skabe de bedst mulige faglige rammer for arbejdet, vægter vi internt mono- og tværfagligt samarbejde højt.

Din uddannelsesmæssige baggrund er kandidatniveau fra universitetet og kan være fra psykologiuddannelsen eller fra den pædagogiske psykologi.

Vi lægger vægt på, at du kan:

  • indgå i forskelligartede samarbejdsrelationer
  • være nysgerrig og kan lade dig udfordre også på egen praksis
  • tage initiativ, styre og være i processer samt arbejde selvstændigt
  • indgå aktivt i gruppeforløb med børn og unge
  • håndtere et arbejdsfelt med mange meninger
  • prioritere og fokusere på opgaven

Vi tilbyder:

  • et job, hvor vi sætter det højt, at der er mulighed for kompetenceudvikling for fællesskabet og den enkelte.
  • strukturerede supervisionsforløb, herunder en ambition om, at nyuddannede psykologer gennemfører praksisuddannelsen (klinisk psykolog) inden for 3 år, samt model for fast supervision efter endt praksisuddannelse.
  • introduktionsprogram, hvor du vil få tilknyttet en mentor med fast ugentlig supervision i de første 3 måneder. Derudover kommer du med ud og ser andre agere i hovedparten af de dagligdagsopgaver, der er.
  • muligheder for at kunne udvikle mod andre typer af opgaver inden for PPR & Videncenter
  • et psykologfagligt fællesskab med omkring 35 psykologer og psykologiske konsulenter
  • et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi samarbejder på kryds og tværs
  • høj trivsel blandt medarbejderne

Vi er i alt omkring 100 medarbejdere, så du skal have lyst til at arbejde i et tværfagligt team, hvor der er et tæt samarbejde med tale- hørekonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, ordblinderådgivere, pædagogiske rådgivere, områderådgivere og synskonsulenter.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn aftales efter principperne i Ny Løn. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke.Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller
etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ved ansættelse i stillingen skal børneattest og evt. straffeattest indhentes.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

  • Tværfaglig leder i PPR & Videncenter Ditte P. Egetoft Heide, tlf. 21 96 57 34 eller på dipu@esbjerg.dk – Træffets lettest i uge 31 grundet ferie
  • Tværfaglig leder i PPR & Videncenter Camilla Christensen, tlf. 21 79 81 42 eller på mail cach@esbjerg.dk – Træffets lettest uge 32 grundet ferie

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist:
5. august 2026

Der bliver forventeligt indkaldt til samtaler den 7. august.2026, og samtalerne vil forventeligt foregå den 12. august 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt relevant dokumentation.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Bogopsætter til Esbjerg Kommunes Biblioteker, Ribe Bibliotek

Esbjerg

Er du mellem 14 og 16 år, har du styr på alfabetet? Kunne du tænke dig at arbejde med og mellem bøger, og er du god til at holde orden? Så har vi måske en ledig stilling til dig.

Esbjerg Kommunes Biblioteker søger en bogopsætter til Ribe Bibliotek fra 15. august 2026 eller snarest derefter.

Dine opgaver som bogopsætter består primært i at sætte bøger og andet materiale på plads i biblioteket.

Vi forventer, at du

  • er god til både alfabetet og tal
  • kan arbejde koncentreret og selvstændigt
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • er god til at holde orden
  • er mellem 14 og 16 år

Vi tilbyder et arbejde der

  • har stor betydning for bibliotekets brugere og dine kolleger
  • ligger efter skolen/om eftermiddagen i vores betjente tid mandag til fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn er fastsat efter gældende satser fra Kommunernes Landsforening. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

Stillingen er som udgangspunkt på 4-6 timer ugentlig, fordelt mandag, tirsdag, torsdag og fredag med fremmøde 2-3 gange ugentligt i tidsrummet kl. 13-17 (mandag + tirsdag) eller kl. 13-16 (torsdag + fredag). Arbejdstiden fordeles efter aftale. Du skal være fyldt 14 år og ansættelsen ophører som udgangspunkt, når du fylder 18 år.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Børsting på tlf. 21 31 89 55.

Se bibliotekets hjemmeside her

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist:
Søndag den 2. august 2026

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 32.

Ansøg online
Send din ansøgning med lidt informationer om dig selv, og skriv, hvorfor du vil arbejde som bogopsætter på Ribe Bibliotek. Ansøgningen sender du elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst, og vedhæft din ansøgning.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Hjerting Skole søger pr. 1. september 2026 to lærere til dansk, matematik og madkundskab

Esbjerg

Hjerting Skole søger pr. 1. september 2026 eller snarest derefter to lærere til dansk, matematik og madkundskab. Et vikariat frem til 3. januar 2027 samt et vikariat frem til 31. juli 2027. På Hjerting Skole brænder vi for elevernes læring og trivsel. Det forventer vi også, at du gør.

På Hjerting Skole arbejder vi med faglighed, kreativitet, rummelige klassefællesskaber og legende læring. Vi tror på, at undervisningen skal være børneparat i mindst lige så høj grad, som eleverne skal være undervisningsparate.

På Hjerting Skole gør vi meget ud af teamsamarbejde og arbejder tæt sammen i årgangsteams, hvorfor du vil kunne læne dig op ad dygtige og erfarne professionelle kolleger i dit daglige arbejde.

Hjerting Skole består af 2 matrikler med i alt ca. 765 elever og 70 ansatte.

Hjerting Skole er en ambitiøs skole karakteriseret ved masser af energi, stort engagement og lyst til udvikling. Skolen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger og ligger i grønne omgivelser tæt på strand-, skov- og engområder, som nemt inddrages i undervisningen. Skoletjenestens tilbud Myrthue, Jernalderlandsbyen og Naturskolen ligger i cykelafstand. Hjerting Skole har tradition for et højt fagligt niveau og for at arbejde med fælles ansvar i forhold til miljø, kultur og sundhedsfremme.

Vi forventer, at du:

  • er læreruddannet.
  • vil fremme folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og blive så dygtige, de kan.
  • er anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende.
  • bidrager til en hverdag med fokus på elevernes læring og trivsel.
  • deltager aktivt i udviklingen af skolen.
  • har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samarbejde samt forældresamarbejdet.
  • har gode kommunikationsevner.
  • kan anvende it samt digitale læringsmidler i undervisningen.

Du kan forvente at:

  • møde glade og forventningsfulde elever og forældre.
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer.
  • få kollegaer, der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden.
  • møde en afdeling med høj faglighed.
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere.
  • komme til en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pernille Plantener på tlf. 21 79 88 18 eller afdelingsleder Alexandra Weber-Andersen på tlf. 23 80 96 46.

Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
31. juli 2026

Samtaler forventes afholdt i uge 33.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Tre pædagoger/pædagogiske assistenter søges til Specialundervisningscenteret Vittenbergskolen

Esbjerg

Tre pædagoger/pædagogiske assistenter søges til specialundervisningscenteret og specialklasserækken på Vittenbergskole snarest muligt – dog senest 1. oktober 2026

Stillingerne er primært fordelt med timer i både skole- og fritidsdel (CFO). Vi har to stillinger i den vidtgående specialundervisning på Specialundervisningscenteret.

Den ene stilling er på 33 timer. Denne stilling er i vores mellemtrins/udskolingsklasse. Den anden stilling er på 30 timer og er i en klasse med elever med multiple funktionsnedsættelser.

Stillingen i vores specialklasserække er på 35 timer og er i vores mellemtrinsklasse.

Specialundervisningscenteret Vittenberg er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.–10. klasse med vidtgående fysiske og psykiske handicaps og med en kombination af svære sociale, kognitive og kommunikative udfordringer.

Specialklasserækken er et segregeret tilbud til elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder, som deres primære udfordring. Med til elevgruppen følger også sociale- samt følelsesmæssige udfordringer.

Specialklasserne ligger fysisk placeret i samme bygning som almendelen på Vittenbergskolen.

Hos os handler det om, at alle elever skal blive så dygtige som muligt ud fra deres forudsætninger. Vi arbejder først og fremmest på at skabe tillid og tryghed blandt eleverne, da vi anser dette for at være fundamentet for udvikling og refleksion. Vi har altid øjnene rettet mod det enkelte barn og følger barnets perspektiv.

Vi har et stærkt fokus på ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation), paksisnær undervisning og sanseintegration, som en naturlig del af vores pædagogiske tilgang. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til ASK og kan arbejde med visuel kommunikation og individuelle kommunikationsstrategier.

Vi søger medarbejdere med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis.

Det vil være en fordel, hvis du har stor viden om arbejdet med børn med autisme og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer/individuelle risikovurderinger.

I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang, for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleverne.

Vi forventer at vores nye kollega:

  • har et stærkt engagement i den vidtgående specialundervisning
  • er anerkendende, troværdig og loyal
  • bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
  • ser vigtigheden af kontinuerlig dokumentation og opfølgning
  • kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis i pædagogiske læringsmiljøer
  • har gode kompetencer i at samarbejde tværfagligt, samt i at indgå i et tæt forældresamarbejde
  • har gode kommunikationsegenskaber

Du kan forvente at:

  • møde en skole med stort fokus på udvikling og trivsel
  • møde glade og forventningsfulde elever, kollegaer og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
  • møde en afdeling med en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • være på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig sparring/udvikling

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Anne Rudbeck Wittenkamp tlf. 40 46 03 65, Helle Fink Lykke tlf. 27 24 22 72 eller Mette Kjær 20 32 83 13

For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
23. august 2026

Der afholdes samtaler den 26. august 2026

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Klinisk psykolog

Esbjerg

Klinisk psykolog til Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) – Esbjerg Kommune

Vil du gøre en reel forskel for traumatiserede børn, unge og deres familier – og samtidig være en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab?

Psykologisk Center Esbjerg søger en klinisk psykolog til vores team i Psykologisk Center for Børn og Unge (PCBU) pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid eller et lavere timetal efter aftale.

Hos os får du mulighed for at arbejde dybdegående terapeutisk med børn og unge, der har oplevet omsorgssvigt og traumer, samtidig med at du indgår i et erfarent team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode muligheder for faglig udvikling.

Psykologisk Center Esbjerg er en kommunal arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, trivsel, udvikling og meningsfulde indsatser for børn, unge og familier.

Vi er et team på 10 psykologer, som vægter faglig sparring, supervision, refleksion og samarbejde højt. Samtidig prioriterer vi en uformel omgangstone, gensidig hjælpsomhed og humor i hverdagen.

Hos os får du stor grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af dit arbejde inden for de faglige og organisatoriske rammer, samtidig med at du har kolleger tæt på, når du har brug for sparring. Arbejdet udføres i tidsrummet 8-16 dog med mulighed for 1 dag til kl. 17.00.

Vi arbejder eklektisk og anvender et bredt udvalg af metoder, inden for særligt den psykodynamiske grundforståelse, men også med inddragelse af andre tilgange. Det kan blandt andet være Legeterapi, Theraplay, EMDR, KAT og MBT.

PCBU er et visiteret tilbud gennem Familierådgivningen.

Vi arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år, som ofte har været udsat for omsorgssvigt, komplekse traumer eller andre belastende livsomstændigheder. Vores mål er at skabe udvikling, trivsel og øget livskvalitet gennem specialiserede og vedvarende indsatser.

Arbejdet kræver både høj faglighed, relationskompetence og evnen til at samarbejde med mange forskellige aktører omkring barnet.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Længerevarende terapeutiske behandlingsforløb med børn og unge
  • Opbygning af trygge relationer til børn, unge og familier
  • Vejledning og supervision af forældre, plejeforældre og professionelle omkring barnet
  • Tværfagligt samarbejde med Familierådgivningen, skoler, dagtilbud, plejefamilier og opholdssteder
  • Psykologiske undersøgelser og faglige vurderinger efter kompetencer og erfaring
  • Udarbejdelse af statusbeskrivelser, udtalelser og øvrig skriftlig dokumentation

Hos Psykologisk Center Esbjerg får du:

✅ Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for udsatte børn og unge

✅ Mulighed for at følge børn og familier over tid og skabe varig udvikling

✅ Et stærkt psykologfagligt miljø med engagerede og erfarne kolleger

✅ Regelmæssig supervision og kollegial sparring

✅ Muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse

✅ Stor faglig selvstændighed og indflydelse på egne opgaver

✅ En arbejdsplads præget af tillid, humor og engagement

Vi søger en psykolog, som

  • Er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) eller på vej mod at blive det.
  • Har erfaring med eller interesse for terapeutisk arbejde med børn, unge og familier
  • Har interesse for traumer, tilknytning og udviklingspsykologi
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til børn, unge og deres netværk
  • Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt fagligt fællesskab
  • Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde
  • Er nysgerrig, robust og reflekterende i sin faglige praksis

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening.

Der ydes tillæg for praksisuddannelse samt relevante kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Ansættelsessamtaler: 20. august 2026

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning".

Du er meget velkommen til at kontakte os:

Psykolog Solveig Dalsgaard

Telefon: 30 51 77 38

Psykolog Stephan Bech Pedersen

Telefon: 23 84 87 14

Psykolog og tillidsrepræsentant Anne Sofie Bruun Høj

Telefon: 21 43 53 71

Leder Tina Gregersen

Telefon: 23 34 24 38


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge uanset køn, alder, handicap, religion eller etnisk baggrund.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest. Hvis du går videre efter ansættelsessamtalen, indhentes referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver efter forudgående orientering.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Socialfaglig medarbejder søges til Bofællesskabet 15A på Edelsvej i Esbjerg

Esbjerg

Har du modet til at komme på glatis og hjertet på det rette sted? Så er det dig, vi mangler!

I Bofællesskabet 15A, afdeling 12eren på Edelsvej i Esbjerg, er vores vision at skabe udvikling, trivsel og fællesskab blandt voksne borgere med særlige behov.

Vi tror på udvikling – også når isen er glat. Derfor giver vi slip, når borgerne kan selv, men tager gerne dem i hånden og går ud på den tynde is sammen med dem, og vi "fejer kun isen", hvor udfordringerne bliver for store.

Vi søger en ny kollega, der deler vores begejstring for at kombinere høj faglighed med pædagogisk nærværende støtte.

Hos os er ingen dage ens, så det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret – samtidig med at du er klar på det uventede. Hverdagen er præget af gåpåmod, kollegial støtte og faglig sparring. Både borgere og kollegaer er til gode grin, så vi forventer, at du møder op med et smil og humor i rygsækken. Og skulle du glemme det, har vi lidt, du kan låne.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor nye medarbejdere får en grundig og tryg opstart. En god introduktion og oplæring er vigtig for os – både for førstehåndsindtryk, modtagelse og for at lære borgere, opgaver og kollegaer at kende.

For at styrke fællesskabet afholder vi jævnligt fælles møder og sociale arrangementer med fokus på kollegialt samvær.

Kan du se dig selv i ovenstående? Så er det dig, vi søger!

Vi søger en fuldtidsmedarbejder, men ønsker du færre timer, må du gerne skrive det i din ansøgning.


Kort om afdelingen:

Bofællesskabet 12eren

Bofællesskabet 15A består af to afdelinger 6eren og 12eren.

I hverdagen fungerer vi som to selvstændige afdelinger, men om nogle opgaver og i ferieperioder arbejder vi tæt sammen.

I 12eren bor 11 borgere i alderen 30-45 år. Borgerne er som udgangspunkt i beskæftigelse i dagtimerne og fritiden går bl.a. med at være en del af diverse foreningsliv, og benytter sig af Esbjergs mange kulturelle tilbud.

Som medarbejder arbejder vi målrettet på at skabe den bedst mulige hverdag for alle borgerne. Vores udgangspunkt er, at alle skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens. Vi tager altid afsæt i borgernes individuelle behov og møder dem med respekt og i øjenhøjde.

Derfor skal du have mod på at arbejde med en borgergruppe, der spænder bredt i både ønsker og behov.


For at løse opgaven i vores botilbud forventer vi bl.a. af dig at:

  • du har en pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse
  • du har faglige refleksioner og tør anvende dem i hverdagen
  • du har gode skriftlige kompetencer
  • du tager din del af de praktiske opgaver
  • du kan håndtere plejeopgaver i moderat omfang
  • du vægter det gode pårørendesamarbejde
  • du vil bidrage til et godt tværprofessionelt samarbejde
  • du kan agere i svære situationer
  • du vil bidrage positivt til vores arbejdsmiljø
  • du er en holdspiller
  • du gør det, du siger og siger det, du gør


Vi tilbyder løbende faglig udvikling, således vi styrker vores faglighed og bliver klædt på til de udfordringer, vi møder.

Mere om Udviklingscenter Vest

Bofællesskabet 15A er en del afUdviklingscenter Vest, der er Esbjerg Kommunes samlede tilbud på handicapområdet.

Du kan læse mere om Udviklingscenter vest her:

https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/tilbud-til-voksne-med-udviklingshandicap


Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker medarbejdere, der kan tiltræde den 1.oktober eller gerne tidligere.

Arbejdstiden er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

Ønsker du færre end de 37 timer, må du gerne give udtryk for det i din ansøgning.

Arbejdstiden vil i løbet af ugen være fordelt på både dag- og aftentimer.

Der arbejdes hver 3. weekend samt på helligdage.

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så kontakt endelig koordinerende medarbejde Janni Lykke Sørensen på mobil 40255349 eller mail jas18@esbjerg.dk.

Janni træffes på følgende tider: d. 4/8 kl.10.00-11.00 og d. 11/8 kl.10.00-11.00

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.


Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfristen er den 19/8 2026

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 25/8 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job

Esbjerg Kommune

Barselsvikar søges til Bofællesskabet 15A på Edelsvej i Esbjerg

Esbjerg

Har du modet til at komme på glatis og hjertet på det rette sted? Så er det dig, vi mangler!

I Bofællesskabet 15A, afdeling 6eren på Edelsvej i Esbjerg, er vores vision at skabe udvikling, trivsel og fællesskab blandt voksne borgere med særlige behov.

Vi tror på udvikling – også når isen er glat. Derfor giver vi slip, når borgerne kan selv, men tager gerne dem i hånden og går ud på den tynde is sammen med dem, og vi "fejer kun isen", hvor udfordringerne bliver for store.

Vi søger en midlertidig kollega, der deler vores begejstring for at kombinere høj faglighed med pædagogisk nærværende støtte.

Hos os er det vigtigt, at du kan se dig selv i en hverdag der er struktureret og genkendelig for vores borgere, da de finder tryghed og trivsel i det – men samtidig med at du også er klar på det uventede. Hverdagen er præget af gåpåmod, kollegial støtte og faglig sparring. Både borgere og kollegaer er til gode grin, så vi forventer, at du møder op med et smil og humor i rygsækken - og skulle du glemme det, har vi lidt, du kan låne.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor nye medarbejdere får en grundig og tryg opstart. En god introduktion og oplæring er vigtig for os – både for førstehåndsindtryk, modtagelse og for at lære borgere, opgaver og kollegaer at kende.

For at styrke fællesskabet afholder vi jævnligt fælles møder og sociale arrangementer med fokus på kollegialt samvær.

Kan du se dig selv i ovenstående? Så er det dig, vi søger!

Vi søger en fuldtidsmedarbejder, men ønsker du færre timer, må du gerne skrive det i din ansøgning.


Kort om afdelingen:

Bofællesskabet 6eren

Bofællesskabet 15A består af to afdelinger 6eren og 12eren.

I hverdagen fungerer vi som to selvstændige afdelinger, men om nogle opgaver og i ferieperioder arbejder vi tæt sammen.

I 6eren bor 10 borgere i alderen 31-50 år. Borgerne er som udgangspunkt i beskæftigelse i dagtimerne og fritiden går bl.a. med at være en del af diverse foreningsliv, og benytte sig af Esbjergs mange kulturelle tilbud.

Som medarbejder i afdelingen arbejder vi målrettet på at skabe den bedst mulige hverdag for alle borgerne. Vores udgangspunkt er, at alle skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens. Vi tager altid afsæt i borgernes individuelle behov og møder dem med respekt og i øjenhøjde.

Derfor skal du have mod på at arbejde med en borgergruppe, der spænder bredt i både ønsker og behov.

Det der er kendetegnene ved 6eren er rummelighed, venskaber, nærvær og genkendelighed som bl.a. kommer til udtryk i mange traditioner.


For at løse opgaven i vores botilbud forventer vi bl.a. af dig at:

  • du har en pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse
  • du er en holdspiller
  • du kan agere i svære situationer
  • du har faglige refleksioner og tør anvende dem i hverdagen
  • du gør det, du siger og siger det, du gør
  • du vil bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø
  • du besidder kvalificerede skriftlige kompetencer
  • du vil bidrage til et godt tværprofessionelt samarbejde
  • du tager din del af de praktiske opgaver
  • du kan håndtere plejeopgaver i moderat omfang

Vi tilbyder løbende faglig udvikling, således vi højner vores faglighed og bliver klædt på til de udforinger, vi møder.


Mere om Udviklingscenter Vest

Bofællesskabet 15A er en del af Udviklingscenter Vest, der er Esbjerg Kommunes samlede tilbud på handicapområdet.

Du kan læse mere om Udviklingscenter vest her:

https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/tilbud-til-voksne-med-udviklingshandicap


Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker en medarbejder, der kan tiltræde den 1. oktober 2026 eller gerne tidligere.

Ansættelsen som udgangspunkt på 37 timer om ugen, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

Ønsker du færre end de 37 timer, må du gerne give udtryk for det i din ansøgning.

Arbejdstiden vil i løbet af ugen være fordelt på både dag- og aftentimer.

Der arbejdes hver 3. weekend samt på helligdage.

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så kontakt endelig Koordinerende medarbejder Liane Jahn Christiansen på mobil 23820752 eller mail lic39@esbjerg.dk.

Liane træffes på følgende tider: d. 13/8 kl.10.00-11.00 og d.17/8 kl.10.00-11.00.


Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfristen er den 19/8 2026

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 25/8 2026

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce
favourite-job-icon Gem

Har du flair for administrativt arbejde med borgerkontakt? Trives du med at have mange bolde i luften?

Hos Sygedagpenge & Sociale Ydelser søger vi en engageret sagsbehandler til en fuldtidsstilling – gerne med start fra den 1. oktober 2026.

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et team, der hver dag hjælper borgere med at få den støtte, de har ret til.
Du kommer til at arbejde med personlige tillæg og helbredstillæg efter Pensionsloven, fx til hovedrengøring, overlevelseshjælp og helbredstillæg til tandbehandling, og du bliver en vigtig sparringspartner for borgerne. Du kommer også til at arbejde med sagsbehandling og booking af vielser.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Behandle ansøgninger om personlige tillæg og udvidet helbredstillæg
  • Behandle ansøgninger om handicapkørsel
  • Behandle andre henvendelser om pension og helbredstillæg
  • Rådgive og vejlede borgere i en svær situation
  • Sagsbehandling og booking af vielser
  • Betale regninger
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse
  • Du skal kunne lide administrativt arbejde – kontakten til borgere er oftest via telefon, men vi holder også samtaler med fremmøde
  • Du har erfaring med IT
  • Du skal kunne lide at regne og være god til at skrive afgørelser
  • Du kan have mange bolde i luften på en gang og være omstillingsparat
  • Du er god til dansk
  • Du behersker tysk og engelsk i både skrift og tale
  • Du bidrager på alle områder i forhold til kerneopgaven
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde

  • Kollegial og ledelsesmæssig støtte og vejledning
  • Et levende og udfordrende arbejdsmiljø, der er i stadig forandring og udvikling
  • Et fagligt spændende job
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling og uddannelse
  • Fleksibel arbejdstid, herunder tilbud om hjemmearbejde.

Referencer

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator, Anette Krog på telefon 7616 9383

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist: 28. august 2026

Samtaler forventes afholdt: 4. september 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Om virksomheden

Esbjerg Kommune

Grønvangsvej, 6700 Esbjerg

Vigtige datoer

Indrykket: 25 Juni 2026

Ansøgningsfrist: 20 August 2026

Kontaktperson

Anette Krog

Telefonnr.: 76169383

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling