WorkWithUs
close-button

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Fuldmægtig til økonomikontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

Synes du spændingsfeltet mellem politik og økonomi er interessant? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor nye problemstillinger ofte lander på dit bord? Har du lyst til ministerbetjening, og har du flair for tal og en skarp pen? Så er du måske vores nye kollega i Koncernøkonomi i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.



Om Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder overordnet med tre politikområder: 1) Hvem må indrejse og opholde sig i landet? 2) Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? 3) Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet? Arbejdet foregår i ministeriets departement samt i de tre styrelser Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet.



Om Koncernøkonomi

I Koncernøkonomi i departementet varetager vi det overordnede budget- og bevillingsansvar for ministerområdet. Det indebærer ansvar for ministerområdets generelle bevillingssager, herunder finanslovsprocesser, økonomiudvalgssager, aktstykker, udgiftsopfølgninger og budgetanalyser mv.



Koncernøkonomi har samtidig det departementale ansvar i forhold til driften af asylcenter- og indkvarteringsområdet og den overordnede styring og fremdrift i forhold til implementering af en række EU-retsakter. Derudover er Koncernøkonomi regnskabsførende for hele departementets virksomhed og varetager en række opgaver relateret til tilsyn samt mål- og resultatstyring.



Koncernøkonomi består af ca. 15 dygtige kollegaer, heraf én kontorchef og to souschefer. Vi lægger vægt på at være et samlet hold, der hjælper hinanden og sætter en høj faglig standard samtidig med, at vi også har det sjovt sammen.



Din rolle og arbejdsopgaver

Som fuldmægtig i Koncernøkonomi får du en central rolle i departementets økonomistyring og ministerbetjening. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, politik og styring, hvor du bidrager til at skabe det økonomiske grundlag for politiske beslutninger på et centralt politikområde.

Hverdagen er præget af skiftende dagsordener, korte deadlines og tæt samarbejde med departementets fagkontorer, ministeriets styrelser og centrale aktører på tværs af staten. Du bliver kontaktpunkt for budget- og bevillingssager vedrørende Udlændingestyrelsen og får en central rolle i ministeriets finanslovsproces samt i kontorets analysearbejde.



Konkret vil du bl.a.:



  • udarbejde beslutningsoplæg til udlændinge- og integrationsministeren og regeringen
  • være kontaktpunkt i Koncernøkonomi for Udlændingestyrelsen og håndtere budget- og bevillingssager fra styrelsen, herunder bidrage til udarbejdelsen af analyser på Udlændingestyrelsens område
  • bidrage til det generelle budget- og bevillingsarbejde i kontoret, herunder finanslovsprocessen, løbende udgiftsopfølgninger, budgetanalyser mv.
  • bidrage til realiseringen af det statslige arbejdsprogram på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, hvor Koncernøkonomi arbejder for at sikre en effektiv ressourceanvendelse på tværs af ministeriets koncern.
Stillingen giver dig derfor mulighed for at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og opbygge erfaring med økonomistyring, ministerbetjening og finanslovsarbejde i et departement.



Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol. eller cand.polit., og er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring fra en lignende stilling.



Derudover forestiller vi os, at du:



  • har flair for tal og logiske sammenhænge
  • har erfaring med eller interesse for budget- og bevillingsarbejde, herunder finanslovsprocessen
  • er kommunikativt stærk – såvel skriftligt som mundtligt
  • har gode samarbejdsevner
  • trives i en meget omskiftelig hverdag og er god til at bevare overblikket
  • har politisk tæft og interesse for samspillet mellem politik og økonomi


Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Koncernøkonomi Andreas Dinesen på andi@uim.dk eller 61983410 eller specialkonsulent Rune Boye Christensen på rbch@uim.dk eller 61983371.



Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.



Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Stillingen ønskes som udgangspunkt besat per 1. oktober 2026.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.



Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.



Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.



Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Bliv kontaktperson på Orienten – hjælp unge videre mod et selvstændigt liv

København

Vil du have tid til at skabe relationer, arbejde med høj faglighed og følge unge gennem en vigtig periode i deres liv?

Så er Orienten måske din nye arbejdsplads.

På Botilbuddet Orienten arbejder vi hver dag for at styrke unges livskvalitet, udvikling og muligheder for at leve et selvstændigt liv.

Som kontaktperson får du en central rolle i at støtte unge mellem 18 og 35 år med psykiske vanskeligheder, så de på sigt kan flytte i egen bolig.

Orienten er et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 og er en del af Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer i Socialforvaltningen.

Her får du tid til det, der gør den største forskel
Det vigtigste redskab i dit arbejde er relationen.

Som kontaktperson følger du den unge gennem et længere forløb og støtter vedkommende i at udvikle sociale kompetencer, mestre hverdagen og komme tættere på uddannelse eller beskæftigelse. Målet er, at den unge inden for halvandet til to år bliver klar til at flytte i egen bolig.

Hos os har du god tid til nærvær, og du får stor frihed til at tilrettelægge arbejdet sammen med den unge. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillidsfulde relationer, faglige refleksioner og en indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Vi arbejder blandt andet med TBT, NADA, Low Arousal og recovery-/rehabiliteringstilgangen. Har du erfaring med andre metoder eller teorier, er de også velkomne, så længe de understøtter kerneopgaven.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden

På Orienten er høj faglighed og et godt arbejdsmiljø tæt forbundet.

Vi sparrer med hinanden, deler vores erfaringer og hjælper hinanden, når opgaverne bliver komplekse. Her er plads til humor, engagement og forskellige faglige perspektiver, fordi vi ved, at de bedste løsninger opstår i fællesskab.

Du får en grundig introduktion til arbejdet på Orienten og i socialpsykiatrien, og du bliver mødt af en synlig og nærværende ledelse, som prioriterer din faglige udvikling. Samtidig har vi en høj normering, så du aldrig står alene med svære beslutninger.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog, socialrådgiver eller har en lignende socialfaglig uddannelse
  • trives med relationsarbejde og motiveres af at støtte unge i deres udvikling
  • samarbejder tværfagligt med respekt for forskellige faglige perspektiver
  • bevarer overblikket og roen – også når hverdagen bliver kompleks
  • kan dokumentere dit arbejde (vi arbejder i DOMUS)
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med engagement, humor og arbejdsglæde
  • møder de unge med nærvær, tydelighed og respekt – også når du skal motivere eller sætte rammer
Derfor skal du vælge Orienten

Hos os får du blandt andet

  • god tid til nærvær og relationsarbejde
  • en høj normering, hvor du aldrig står alene med svære beslutninger
  • engagerede kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok
  • en synlig og nærværende ledelse
  • mulighed for medindflydelse og medbestemmelse
  • faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • en grundig introduktion til arbejdet på Orienten og socialpsykiatrien
  • en arbejdsplads med høj trivsel, stærk faglighed og fokus på faglig stolthed
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen med skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver 3. weekend. Du skal forvente en overvægt af dagvagter, og som udgangspunkt vil der kun være ca. 3-4 aftenvagter om måneden.

Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. oktober eller snarest muligt.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikkel Bang Nielsen på 29 10 68 29 (træffes ikke i uge 29-31) eller tilbudsleder Lars Peter Ladefoged på 23 25 32 17 (træffes ikke i uge 28-30) for en uforpligtende snak.

Sammen med din ansøgning og CV beder vi dig uploade dokumentation for uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse samt angivelse af referencepersoner.

Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 24. august.


Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til Område for Almene Boliger i Klima og Byudvikling, Københavns Kommune

København

Almene boliger spiller en central rolle i Københavns byudvikling og danner rammen om 100.000 københavneres bolig- og livsvilkår. Det er et emne, som er højt på både den nationale og den kommunale politiske dagsorden.

Område for Almene Boliger i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen er Københavns Kommunes indgang for samarbejdet med den almene boligsektor. Vi er med til at sikre, at der bygges nye almene boliger, og at de omkring 65.000 eksisterende almene boliger renoveres og drives effektivt. Vi arbejder målrettet mod en sammenhængende og mangfoldig by, hvor alle har lige muligheder – også i de udsatte byområder.

Om jobbet
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst studerende, der gerne vil arbejde med boligområdet i København. Kendskab til almene boliger og byudvikling er en fordel, men ikke et krav.

Vi har behov for en studentermedhjælper, der kan lave sagsbehandling af vores sager. Du vil blive tilbudt en studierelevant stilling med ansvar og spændende opgaver, der blandt andet kan omfatte

  • Selvstændig sagsbehandling af mindre sager
  • Sekretariatsbetjening og referatskrivning
  • Økonomisk eftersyn af boligorganisationerne
Om dig
Du er studerende på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (stud.jur., stud.scient.pol. eller lign.)

Vi lægger vægt på, at du opfylder flere af nedenstående punkter:

  • Er initiativrig, vedholdende og er dygtig til at skabe overblik
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Er løsningsorienteret og ved at samarbejde er den bedste strategi
  • Har en god forståelse for økonomi
  • Har interesse for den almene boligsektor og byudvikling
Om området og den øvrige afdeling
Området er opdelt i fire teams, har 37 medarbejdere bestående af generalister, arkitekter, jurister m.fl. Området er præget af et stort engagement for bolig- og byudvikling, og du kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø med fokus på faglig videndeling.

Du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i.

Afdelingen har 16 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor byplanlægning, almene boliger, udsat by, analyser, affald og ressourcer, jorddeponi samt en lang række klimaindsatser.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt og kan tilrettelægges under hensyntagen til dit studie. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller snarest muligt.

Du vil blive ansat under gældende HK-overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Halla Hasan på 29 16 73 15.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Københavns Professionshøjskole

Adjunktvikar med sygeplejefaglig profil inden for psykiatri og humanistiske fagområder til sygeplejerskeuddannelsen (barselsvikariat)

København

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker? Har du en stærk faglig interesse i undervisning og lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP)? Så er dette barselsvikariat måske noget for dig.

Vi søger en kollega, der sammen med en engageret og kompetent undervisergruppe vil være med til at uddanne kommende sygeplejersker på Danmarks største sygeplejerskeuddannelse.

Hos os får du mulighed for at undervise og vejlede samt understøtte de studerende i deres faglige og personlige udvikling – og samtidig være med til at styrke sammenhængen mellem teori og praksis på en uddannelse, der gør en forskel. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum.

Om jobbet
På sygeplejerskeuddannelsen arbejder vi kontinuerligt med at styrke kvalitet, professionsfaglighed og praksisnærhed, hvilket aktuelt betyder:

  • Øget fokus på professionsfaglighed og anvendelsesorienteret læring
  • Styrket sammenhæng mellem teori og klinisk praksis
  • Mere simulations- og øvelsesbaseret undervisning samt relevant anvendelse af teknologi og digitale undervisningsformer

Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver varetages i tæt tilknytning til professionens praksis. Derfor er det vigtigt, at du kan undervise og arbejde professionsrettet.

Du vil både undervise større hold og mindre grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.

Om dig
Vi søger en underviser, som har en sygeplejefaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau. Den rette kandidat har kompetencer inden for følgende faglige områder:

  • Psykiatrisk sygepleje
  • Klinisk lederskab og ulighed i sundhed, herunder sårbare patienter og borgere
  • Humanistiske fagområder, herunder kommunikation, pædagogik og psykologi
  • Tværprofessionelt samarbejde, herunder indsigt i professionspraksis og det samlede sundhedsvæsen

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring
  • Er visionær og engageret i undervisning og udvikling i tæt kontakt med professionspraksis
  • Har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende disse i undervisningen
  • Værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og arbejdsmængder

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kollegaer
  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • At være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og fem uddannelsesledere. Du bliver en del af uddannelsesrum 2, som er et team, der udgør 24 adjunkter og lektorer. 

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på:

  • Der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • Der tilbydes løbende feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • Simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • I undervisergruppen arbejder vi kontinuerligt sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar med start den 1. oktober 2026. Der er tale om en midlertidig ansættelse til og med 30. juni 2027 med evt. mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden. 

Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025. 

Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Marie Høyer Lundh på tlf.: +45 24296336. Tilgængelig for telefonisk kontakt i uge 29, 31 og 32.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 10-08-2026.

Vi forventer at afholde samtaler d. 17. august 2026.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Skatteministeriet

Kontorchef til nyt kontor, Konjunktur og Makroøkonomi, i Skatte- og Vækstministeriet

København

Vil du rådgive regeringen og skatte- og vækstministeren på et område, der har stor samfundsøkonomisk betydning? Har du lyst til at være i spidsen for arbejdet med løbende konjunkturvurderinger og udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse? Så er du måske den kontorchef, vi søger til Skatte- og Vækstministeriets nye kontor for Konjunktur og Makroøkonomi.

Om jobbet
Som kontorchef i Skatte- og Vækstministeriets nyoprettede kontor for Konjunktur og Makroøkonomi har du det operationelle ansvar for overvågning og analyser af udviklingen i dansk og international økonomi og udarbejdelse af prognoser for konjunkturudsigterne på kort sigt. Kerneopgaven i kontoret er udarbejdelsen af regeringens konjunkturprognose i Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres tre gange årligt.

Kontoret vil derudover jævnligt udarbejde både små og større analyser om aktuelle økonomiske problemstillinger, der indgår i Økonomisk Redegørelse. Analyserne kan fx fokusere på udviklingen på boligmarkedet eller arbejdsmarkedet eller undersøge sammenhængen mellem skat og økonomisk vækst. Arbejdet omfatter beregninger med makroøkonomiske modeller, primært MAKRO, der blandt andet bruges til at vurdere virkningerne af ændringer i den internationale økonomi, forbrugeradfærd mv.

Kontorets arbejde danner baggrunden for centrale økonomisk-politiske beslutninger i regeringen. Arbejdsopgaverne løses i tæt samarbejde med Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og andre kontorer i Skatte- og Vækstministeriet.

Kontoret for Konjunktur og Makroøkonomi vil skulle bestå af i alt ca. 12 medarbejdere, heraf ca. otte økonomer og fire studenter. Du vil som en central del af opgaven fra starten have et væsentligt ansvar for opbygningen af kontoret. Konjunktur og Makroøkonomi er et af i alt fem kontorer i afdelingen Økonomisk Politik. Du vil referere til afdelingschefen.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse med en stærk økonomibaggrund.

Vi forventer desuden, at du:

  • har konkret erfaring med konjunkturanalyser og arbejde med makroøkonomiske modeller samt stor faglig kapacitet – herunder stærke formuleringsevner
  • kan kombinere strategisk overblik med eksekveringsevne
  • kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflader og kan opbygge solide netværk.
Erfaring med personaleledelse samt erfaring med politisk rådgivning og kendskab til politiske beslutningsprocesser er en fordel. Stillingen kræver robusthed og evnen til at arbejde i et komplekst felt samtidig med, at du kan sætte retning, gå forrest og motivere - også når det spidser til.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 5. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Skaarup på telefon 7237 7306.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Skatteministeriet

Højt kvalificerede økonomer til konjunkturvurdering og makroøkonomiske analyser i Skatte- og Vækst-ministeriet

København

Vil du være med til at rådgive regeringen og skatte- og vækstministeren på et område af central samfundsøkonomisk betydning? Har du interesse for og erfaring med makroøkonomiske modeller og arbejdet med konjunkturvurdering? Så er du måske én af de nye kollegaer, vi søger til Skatte- og Vækstministeriets nye kontor for Konjunktur og Makroøkonomi.

Om jobbet
Kontoret for Konjunktur og Makroøkonomi er et nyoprettet kontor i Skatte- og Vækstministeriet, som skal bestå af i alt ca. 12 medarbejdere, heraf ca. otte økonomer og fire studenter, ledet af en kontorchef. Du vil som ny medarbejder fra start få spændende og udfordrende opgaver og vil kunne sætte dit præg på opbygningen og udviklingen af kontoret. Konjunktur og Makroøkonomi er ét af i alt fem kontorer i afdelingen Økonomisk Politik i Skatte- og Vækstministeriets departement.

Kontoret for Konjunktur og Makroøkonomi har et centralt ansvar for at overvåge og analysere udviklingen i dansk og international økonomi og udarbejde prognoser for konjunkturudsigterne på kort sigt. Kerneopgaven i kontoret er udarbejdelsen af regeringens konjunkturprognose i Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres tre gange årligt.

Kontoret vil derudover jævnligt udarbejde både små og større analyser om aktuelle økonomiske problemstillinger, der indgår i Økonomisk Redegørelse. Analyserne kan fx fokusere på udviklingen på boligmarkedet eller arbejdsmarkedet eller undersøge sammenhængen mellem skat og økonomisk vækst. Arbejdet omfatter beregninger med makroøkonomiske modeller, primært MAKRO, der blandt andet bruges til at vurdere virkningerne af ændringer i den internationale økonomi, forbrugeradfærd mv.

Kontorets arbejde danner baggrunden for centrale økonomisk-politiske beslutninger i regeringen. Arbejdsopgaverne løses i tæt kontakt med Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og andre kontorer i Skatte- og Vækstministeriet.

Vi har fokus på, at vores medarbejdere løbende udfordres, og sigter derfor efter, at både nyuddannede og erfarne oplever en stejl læringskurve i kraft af opgaver, der understøtter en fortsat faglig og personlig udvikling. Vi lægger derudover vægt på, at det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde.

Om dig
Du er cand.polit., cand.oecon. eller lignende og er blandt de dygtigste på din årgang. Du kan være relativt nyuddannet, men har fortrinsvis en del års erfaring.

Vi forventer, at du har konkret erfaring med konjunkturanalyser og arbejde med makroøkonomiske modeller.

Som person har du et stort engagement, et godt humør og en positiv indstilling når tingene går stærkt. Du er grundig, selvstændig og initiativrig. Du har udpræget gode samarbejdsevner og sætter pris på åbenhed og konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende samfundsopgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bach-Mortensen på telefonnummer 7237 8958.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Dyvekeskolen søger 2 støttepersoner

København

Vær med til at gøre en forskel for vores børn med særlige behov på Dyvekeskolen.

Vil du have et job på en skole med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling og er du engageret og dygtig til at danne relationer.

Om dig
Vi søger en til to dygtige og relationsstærke støttepersoner.

Din opgave vil være at varetage opgaver vedr. støtte til elever med særlige behov både i klasserne og i vores særlige tilbud, der hedder Hjernestærk, Fagstærk og Stillefrikvarter. Du vil være forankret i vores ressourcecenter og blive en del af et stærkt team, som sparrer med hinanden og udvikler sammen.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af følgende områder

  • Børn med særlige behov (tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter/undervisning)
  • Er god til at danne relationer
  • Har kendskab til specialpædagogiske værktøjer
Om os
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6.klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Dette betyder, at vores elever fra 7. klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet.

Dyvekeskolen har samlet ca.800 elever og er 4-sporet fra 0.-6.klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger.

Skolen rummer også to specialklasserækker. En for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10.klasse og en for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som åbnede i august 2023. Eleverne kommer fra hele København.

Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolen vision, der hedder: 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'.

I august 2014 vandt skolen prisen 'Året skolebyggeri', da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.

Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af

  • Relationsledelse – hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet.
  • Tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejdet med co-teaching.
  • Modtagelse af nye medarbejdere – vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særlig tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere.
  • Professionelle læringsfælleskaber – Dyvekeskolen har fra skoleåret 22/23 og to år frem været med i et udviklingsprojekt, støttet af A.P. Møller fondsmidler, hvor vi er blevet undervist og har udviklet på professionelle læringsfællesskabet.
Vi tilbyder

  • 120 engagerede kolleger
  • 800 glade elever
  • Et godt skole-hjem-samarbejde
  • En skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 35-37 timer ugentligt. Den ene stilling er et barselsvikariat fra den 1. september eller hurtigst muligt derefter, den anden stilling er en fast stilling med opstart 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Gitte Bro Kastrup på 27 14 06 24. Se oplysninger om skolen her

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis samt referencer.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde samtale hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent? Ring eller send én samlet ansøgning til otte plejehjem i Brønshøj, Vanløse eller Tingbjerg

København

Vil du være med til at forme fremtidens plejehjem, mens du yder sygepleje og omsorg af høj faglig kvalitet? Og vil du arbejde i dette område af København? Så send os en SMS eller ring på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om mulighederne som SSA i Københavns Kommune.

Vi søger flere kompetente social- og sundhedsassistenter, som vil arbejde på plejehjem i Brønshøj, Vanløse eller Tingbjerg. Her er otte plejehjem, der ligger tæt på offentlig transport, og enkelte steder er der mulighed for at parkere gratis nogle eller flere timer i døgnet.

Lige nu er der flest ledige stillinger i aftenvagt, men tøv ikke med at søge, hvis du ønsker dagvagt. Vi kalder løbende til samtale, så send én ansøgning – og kom hurtigt til samtale på et plejehjem efter dit ønske.

Demens, udeliv, kristne værdier…
Hver af disse otte plejehjem har deres særegne specialisering, kultur og fællesskab – det største har 124 beboere, og det mindste 36 beboere – og mange er både specialiseret i demens og har fokus på det aktive liv med natur, udeliv og de gode måltider.

Ring til hotline på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om stederne eller klik på de forskellige navne og læs mere om de enkelte plejehjem:

Brønshøj:

  • Egebo: Placeret i Bystævneparken tæt på Brønshøj. Egebo er hjem for 121 beboere, hvor grønne omgivelser og gode udearealer er en naturlig del af hverdagen og bruges aktivt sammen med beboerne året rundt..
  • Johannesgården: 74 beboere, fokus på aktivt udeliv og tilknytning til Den Danske Frimurerorden og dets kristne værdier.
  • Pilehuset: Specialiseret i demenssygdom – særligt demenssygdomme, som sidder fortil i hjernen, fx Alzheimers – som 100 ud af 124 beboere lever med.
Vanløse:

  • Bonderupgaard: Demenscenter og profilplejehjem i Vanløse med dyre- og udeliv som profil. Ud af 58 boliger er 20 boliger til beboere med demens, og dagligt kommer 40 borgere til aktiviteter og spisning i aktivitetscentret.
  • Damsøgaard: Et af de mindste plejehjem i kommunen med 36 beboere fordelt på to etager.
  • Skjulhøjgaard: Plejehjem med 40 beboere, hvor der er fokus på aktiviteter og gode måltider.
Tingbjerg:

  • Eilersminde: Moderne plejehjem med 120 boliger, som åbnede i 2024 i en grøn lomme omgivet af Vestvolden og Utterslev Mose.
  • Tingbjerghjemmet: Hjem for 55 beboere og et sted, som gerne udnytter enhver lejlighed til at fejre livet.
Har du lyst til at arbejde andre steder i byen? Vi har overblikket over ledige SSA-stillinger i Københavns Kommune – her er 39 plejehjem, fem hjemmeplejeenheder og specialiserede centre – så skriv det bare i din ansøgning. Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning. Nemt, ik’?

Fælles fokus på faglig kvalitet, rehabilitering og det gode liv
Her bliver du medskaber af en hverdag med fælles fokus på at drage omsorg, arbejde rehabiliterende og yde behandling samt lindring af høj kvalitet. Fleksibel opgaveoverdragelse, velfærdsteknologi og nye hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen på plejehjemmene i Københavns Kommune.

Vores fælles værdier og visioner tager udgangspunkt i Københavns Kommunes ældrepolitik, som understreger, at borgeren skal have frihed til at leve det liv, de selv ønsker. Vi går både kreativt og nysgerrigt til værks, og du kan være med, når vi udvikler nye koncepter og løsninger, som understøtter det gode liv.

Vi forventer, at du er fagligt skarp og nysgerrig på at lære mere. Uanset hvor du ønsker at arbejde, vil du opleve at få udfordrende opgaver og mulighed for at specialisere dig. Du har mulighed for at udvikle dig indenfor – fx gennem faglig sparring, intern oplæring og undervisning.

Det er desuden et krav, at du har en dansk autorisation.

Ansættelsesvilkår
Vi inviterer løbende til samtaler og kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Vi modtager ansøgninger helt op til fristen.

Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer ugentligt. Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest søndag den 23. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

Økonomistyrelsen

Forretningsanalytikere til hele statens BI kontor

København

Vil du være med til at omsætte komplekse data til klare indsigter, der styrker styringen af den statslige sektor? Har du erfaring med styring, økonomi eller analyse i staten og blik for, hvordan data kan understøtte budgetlægning, opfølgning, rapportering og beslutningsgrundlag i offentlige institutioner? Så er du måske en af de forretningsanalytikere, vi søger til Økonomistyrelsens fællesstatslige BI-kontor.

Bliv en del af vores mission om datadrevet styring i staten Hos Økonomistyrelsen udvikler og driver vi centrale løsninger, der understøtter effektiv drift af statens institutioner. Kontor for Statens BI leverer letforståelige data og løsninger i regi af vores fællesstatslige dataunivers, Statens BI. Vi har ansvar for en række forskellige datavarehusløsninger, som indsamler data fra Økonomistyrelsens fællesstatslige systemportefølje (økonomi-, løn- og HR-systemer mv.), og som bl.a. understøtter institutionernes økonomistyring, de centrale overenskomstforhandlinger, tværstatslig analyse og statistikker, samt udarbejdelse af statsregnskabet. Vi er derudover i fuld gang med et stort og vigtigt moderniseringsprojekt, Statens BI 2.0, hvor vi skaber en ny fællesstatslig dataplatform til understøttelse af både lokale og tværgående analyse- og rapporteringsbehov.

Vi søger derfor forretningsanalytikere, som kan skabe overblik og sammenhæng mellem forretning, data og leverancer. Rollen indebærer tæt dialog med brugerne, hvor du skal forstå og analysere deres behov samt omsætte dem til klare forretningsmæssige afklaringer, krav og løsningsforslag. Du kommer særligt til at arbejde med kravsætning af forretningsbehov inden for styring i staten og bidrage til, at vores løsninger i Statens BI 2.0 understøtter både lokale og tværgående analyse- og rapporteringsbehov.

Som forretningsanalytiker hos os får du en central rolle i analyse- og afklaringsarbejde relateret til både videreudvikling af eksisterende løsninger og nye initiativer i vores systemlandskab. Du bliver et vigtigt bindeled mellem brugere, forretning, projekter samt tekniske fagligheder og skal kunne navigere i en hverdag med mange parallelle spor og forskellige interessenter. Vi er samtidig nysgerrige på nye teknologier og ser AI som et vigtigt værktøj til at understøtte både analysearbejde, samarbejde og udviklingen af fremtidens løsninger.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt kontor, hvor samarbejde, dialog og tværgående forståelse er i højsædet. Vi prioriterer, at du får en god start hos os med grundig onboarding samt relevante kurser og kompetenceudvikling. Der er ligeledes rige muligheder for at vokse i rollen og tilegne sig øget ansvar på sigt (fx som produktejer, forretningsansvarlig mv.).

Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • indsamling, dokumentation og analyse af forretningsbehov
  • udarbejdelse af kravspecifikationer til dataprodukter
  • facilitering af dialog og samarbejde mellem forskellige fagligheder og interessenter
Du vil samarbejde tæt med både udviklere og forretningskontorer i Økonomistyrelsen. Vi forventer, at du opnår en dyb forståelse for statens administrative processer og bidrager til, at løsningerne understøtter brugernes forskelligartede behov.

Om dig Du har en relevant videregående uddannelse og har god forståelse og interesse for at arbejde med styring i staten. Det er ikke din uddannelsesmæssige baggrund, der er afgørende, og du kan både være nyuddannet eller have nogle års relevant erfaring, men kendskab til arbejde i staten vil være en fordel.

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med styring, økonomi, analyse eller rapportering i staten eller en anden offentlig institution
  • har forståelse for statslige styringsprocesser, fx budgettering, bevillingsstyring, regnskab, økonomiopfølgning eller ledelsesinformation
  • kan omsætte forretningsbehov fra økonomi- og styringsområdet til klare krav, datadefinitioner og løsningsforslag
  • har blik for både institutionernes lokale behov og de tværgående krav, der følger af fællesstatslige løsninger
  • kan kommunikere klart og facilitere dialog mellem forretning og teknik
  • arbejder struktureret og kan drive afklaringer og opgaver fra start til slut
  • er proaktiv og har gode samarbejdsevner
Din evne til at samarbejde, skabe overblik og sikre, at forretningsbehov omsættes til konkrete løsninger, vil være afgørende for din succes i stillingen. Du kommer til at tilegne dig indgående kendskab til statens arbejdsgange og forretningsprocesser og får mulighed for at påvirke, hvordan data udnyttes til at skabe værdi for hele staten.

Om os Hos Kontor for Statens BI får du 25 passionerede og engagerede kolleger, der brænder for data og elsker at udvikle intelligente og værdiskabende løsninger. Vi er en sammentømret enhed af styrings- og datanørder, hvor dyb faglighed går hånd i hånd med højt humør og en afslappet omgangstone.

Vi tror på, at de bedste resultater opstår i et miljø med plads til både fordybelse, kreativitet og humor. Derfor er det vigtigt for os, at du ikke bare bliver en del af teamet – men også får et job med mening, hvor du kan sætte dit præg fra dag ét.

Hos os bliver du udfordret fagligt og understøttet personligt. Vi har fokus på din udvikling, både som forretningsanalytiker og som menneske. Vi investerer i din udvikling og sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til at vokse i rollen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aysin Türk på tlf.: 2016 4793 / mail: aysin@oes.dk eller kontorchef Rasmus Holm Madsen på tlf.: 21525483 / mail: Rasmad@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 10. august 2026.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

BUVM - Departementet

Undervisningsministeriet søger sekretær for ministeren

København

Har du lyst til en hverdag med stor variation, hvor opgaverne skifter fra dag til dag? Vi søger en sekretær for ministeren, der trives i et højt tempo og motiveres af at arbejde tæt på ministeren og den politiske dagsorden. Du får en alsidig stilling med spændende og udviklende opgaver, stort ansvar og mulighed for at gøre en forskel i et miljø præget af samarbejde, engagement og faglighed.



Om kontoret

Minister- og Ledelsessekretariatet består af ministerens forkontor, departementschefens forkontor, et tværgående team samt to studenter.
I kontoret har vi ansvaret for sekretariatsbetjening af ministeren, herunder koordinering af større politiske forløb, forberedelse af og opfølgning på ministerens møder, planlægning af ministerens besøg, bestilling af sager og mødemateriale i ministeriet samt tilrettelæggelse af ministerens kalender m.v. Vi har også ansvaret for betjening af departementschefen, ministeriets koncernledelse, direktionen og chefgruppen.

Vi har et fagligt stærkt miljø med 11 medarbejdere og en kontorchef. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde – også i en til tider travl hverdag.



Om jobbet

Som vores nye sekretær for ministeren er du med til at sikre, at ministeren får så smidig en hverdag som muligt. Dine opgaver omfatter bl.a. at:

  • Håndtere henvendelser, invitationer mv.
  • Forberede ministerens møder, herunder planlægning, bestilling af mødemateriale og -forplejning.
  • Være ansvarlig for rejsebestillinger, udgifts- og rejseafregning samt regnskab.
  • Bistå i behandlingen af aktindsigter.
  • Være bindeled mellem ministeriet og Folketinget f.eks. i forbindelse med besvarelse af udvalgs- og samrådsspørgsmål, behandlinger af lovforslag og besvarelse af § 20-spørgsmål.
  • Bidrage til håndtering af lovprocesser, herunder forberedelse af ministerens deltagelse i statsråd.


Om dig

Vi forventer, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration med relevant erfaring fra en lignende stilling i centraladministrationen eller fra en stilling som chef-/direktionssekretær.

Du trives med at arbejde tæt på det politiske niveau i et højt tempo, samtidig med at du kan fordybe dig. Du er løsningsorienteret, omstillingsparat, har sans for detaljen og er serviceminded.

Du vil komme til at løse dine arbejdsopgaver i et tæt samarbejde med de kolleger, der også arbejder med betjening af ministeren. Gode samarbejdsevner er derfor en forudsætning for at lykkes i stillingen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at planlægge og holde styr på frister,
  • kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag,
  • er serviceminded og fleksibel i forhold til varierende arbejdsopgaver,
  • arbejder struktureret og selvstændigt, og
  • følger dine opgaver til dørs.


Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Til stillingen som ministersekretær er knyttet et centralt aftalt forkontortillæg i henhold til gældende cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionær.

Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.

Ansættelsen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde denne.

Ansættelsen er snarest muligt eller senest pr. 1. oktober 2026.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer.

Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 21, 1220 København.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karina Beg Poulsen på 23356194.

Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.



Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk til os senest 13. august 2026.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylder ansøgningsformularen.

Vi forventer løbende at indkalde til samtaler, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne, hvilket du får flere oplysninger om, hvis det bliver aktuelt.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

Se job

Økonomistyrelsen

Fuldmægtig til pensionsøkonomi og økonomistyring i Finansministeriets Koncernøkonomi

København

Vil du arbejde med økonomistyring af statens tjenestemandspensioner i en central statslig institution i hjertet af København? Så skal du søge jobbet i Finansministeriets Koncernøkonomi, hvor vi lige nu søger 1-2 nye kollegaer.

Om stillingen Du bliver en del af en af statens bedste økonomifunktioner i Finansministeriets Koncernøkonomi. Vi har ansvar for en bred portefølje af økonomiopgaver og arbejder aktivt på at udvikle en effektiv økonomistyring, der understøtter forretningens behov og giver ministeriets ledelser det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger.

Du vil først og fremmest skulle beskæftige dig med tjenestemandspensionsområdet, hvor opgaverne bl.a. består i at budgettere og følge op på pensionsudgifter og -indtægter, udarbejde analyser og beregninger til brug for politiske beslutninger og varetage dialog med områdets samarbejdspartnere. Herudover er der mulighed for at tilpasse stillingen til dine interesser og kompetencer, idet der i kontoret er en bred vifte af økonomiopgaver, som du kan få mulighed for at prøve kræfter med.

Du vil være tilknyttet et team, som løser lignende typer af opgaver, og hvor der er god mulighed for løbende sparring og sidemandsoplæring.

Stillingen giver dig mulighed for at opbygge og udvikle en økonomifaglig profil og få indblik i centrale statslige beslutningsprocesser på området.

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver kunne være:

  • udarbejdelse af finanslovsbidrag for statens tjenestemandspensioner.
  • budgettering og drift af tjenestemandspensionsområdet, herunder grundbudget, kvartalsvise budgetopfølgninger og udarbejdelse af årsrapport.
  • analyser og beregninger fx ifm. overenskomstforhandlinger
  • samarbejde med Statens Administration, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Udbetaling Danmark om bogføring, budget og governance.
  • økonomistyringsopgaver på tværs af kontoret.
I kontoret lægger vi stor vægt på samarbejde og at løse opgaverne i fællesskab, så ingen står alene med deres opgaver. Samtidig får du også hurtigt et selvstændigt ansvar for egne leverancer, som du typisk vil skulle forberede, udarbejde og præsentere for ledelsen.
Endelig tilstræber vi, at alle medarbejdere indgår i tværgående opgaver i kontoret og får et bredt perspektiv på de forskellige typer af opgaver, som Koncernøkonomi løser for Finansministeriet. Hvilke opgaver det vil være, afhænger af interesser og kompetencer og aftales løbende.

Om dig Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har et par års erfaring og har en relevant akademisk uddannelse. Derudover lægger vi vægt på, at:

  • du er talstærk og analytisk og har erfaring med at arbejde med data, enten fra din uddannelse eller arbejdsliv.
  • du er struktureret og grundig.
  • du er god til at formidle skriftligt og mundtligt på dansk.
  • du har gode samarbejdsevner og forstår at bringe dem aktivt i spil.
  • du kan planlægge og prioritere dine opgaver selvstændigt og effektivt.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med SQL eller andre værktøjer til databehandling.

Om os Finansministeriets Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen, der ligger midt i København. Ledelsesgruppen består af én kontorchef og to souschefer. Vi er ca. 30 medarbejdere, der spænder bredt i både alder, uddannelsesmæssig baggrund og faglige interesser, og vi er en del af et stærkt fagligt miljø i Finansministeriets koncernfælles funktioner.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt niveau. Vi har et systematisk fokus på både kontorets samlede resultater og den enkeltes faglige udvikling. Derfor afholder vi løbende 1:1-samtaler, hvor vi følger op på opgaver, trivsel og udvikling. Derudover er vi et socialt kontor, hvor der løbende planlægges fælles sociale aktiviteter.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Baadsgaard på jakbaa@oes.dk eller 21 26 11 42.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 9. august 2026. Din ansøgning behøver blot indeholde en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen.

Vi forventer at holde samtaler i august og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt og senest den 1. oktober.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Fuldmægtig til økonomikontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Synes du spændingsfeltet mellem politik og økonomi er interessant? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor nye problemstillinger ofte lander på dit bord? Har du lyst til ministerbetjening, og har du flair for tal og en skarp pen? Så er du måske vores nye kollega i Koncernøkonomi i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.



Om Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder overordnet med tre politikområder: 1) Hvem må indrejse og opholde sig i landet? 2) Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? 3) Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet? Arbejdet foregår i ministeriets departement samt i de tre styrelser Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet.



Om Koncernøkonomi

I Koncernøkonomi i departementet varetager vi det overordnede budget- og bevillingsansvar for ministerområdet. Det indebærer ansvar for ministerområdets generelle bevillingssager, herunder finanslovsprocesser, økonomiudvalgssager, aktstykker, udgiftsopfølgninger og budgetanalyser mv.



Koncernøkonomi har samtidig det departementale ansvar i forhold til driften af asylcenter- og indkvarteringsområdet og den overordnede styring og fremdrift i forhold til implementering af en række EU-retsakter. Derudover er Koncernøkonomi regnskabsførende for hele departementets virksomhed og varetager en række opgaver relateret til tilsyn samt mål- og resultatstyring.



Koncernøkonomi består af ca. 15 dygtige kollegaer, heraf én kontorchef og to souschefer. Vi lægger vægt på at være et samlet hold, der hjælper hinanden og sætter en høj faglig standard samtidig med, at vi også har det sjovt sammen.



Din rolle og arbejdsopgaver

Som fuldmægtig i Koncernøkonomi får du en central rolle i departementets økonomistyring og ministerbetjening. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, politik og styring, hvor du bidrager til at skabe det økonomiske grundlag for politiske beslutninger på et centralt politikområde.

Hverdagen er præget af skiftende dagsordener, korte deadlines og tæt samarbejde med departementets fagkontorer, ministeriets styrelser og centrale aktører på tværs af staten. Du bliver kontaktpunkt for budget- og bevillingssager vedrørende Udlændingestyrelsen og får en central rolle i ministeriets finanslovsproces samt i kontorets analysearbejde.



Konkret vil du bl.a.:



  • udarbejde beslutningsoplæg til udlændinge- og integrationsministeren og regeringen
  • være kontaktpunkt i Koncernøkonomi for Udlændingestyrelsen og håndtere budget- og bevillingssager fra styrelsen, herunder bidrage til udarbejdelsen af analyser på Udlændingestyrelsens område
  • bidrage til det generelle budget- og bevillingsarbejde i kontoret, herunder finanslovsprocessen, løbende udgiftsopfølgninger, budgetanalyser mv.
  • bidrage til realiseringen af det statslige arbejdsprogram på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, hvor Koncernøkonomi arbejder for at sikre en effektiv ressourceanvendelse på tværs af ministeriets koncern.
Stillingen giver dig derfor mulighed for at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og opbygge erfaring med økonomistyring, ministerbetjening og finanslovsarbejde i et departement.



Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol. eller cand.polit., og er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring fra en lignende stilling.



Derudover forestiller vi os, at du:



  • har flair for tal og logiske sammenhænge
  • har erfaring med eller interesse for budget- og bevillingsarbejde, herunder finanslovsprocessen
  • er kommunikativt stærk – såvel skriftligt som mundtligt
  • har gode samarbejdsevner
  • trives i en meget omskiftelig hverdag og er god til at bevare overblikket
  • har politisk tæft og interesse for samspillet mellem politik og økonomi


Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Koncernøkonomi Andreas Dinesen på andi@uim.dk eller 61983410 eller specialkonsulent Rune Boye Christensen på rbch@uim.dk eller 61983371.



Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.



Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Stillingen ønskes som udgangspunkt besat per 1. oktober 2026.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.



Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.



Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.



Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Slotsholmsgade, 1216 København K

Vigtige datoer

Indrykket: 29 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Andreas Dinesen

andi@uim.dk

Telefonnr.: 61983410

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling