WorkWithUs
close-button

Rigshospitalet

Forløbskoordinator til Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

København

Vil du være med til at sikre sammenhængende og effektive patientforløb inden for hæmatologien? Har du stærke koordinerende kompetencer og lyst til at bidrage til høj kvalitet i patientforløbene, så er denne stilling måske noget for dig.

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en sygeplejefaglig forløbskoordinator til koordinering af hæmatologiske udrednings- og kræftpakkeforløb. Stillingen er primært administrativ med patientkontakt hovedsageligt via telefon. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 og er indtil videre uden vagt- og weekendforpligtelse.

Om stillingen

Som forløbskoordinator får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af patientforløb i tæt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Du bidrager til, at patienter oplever et veltilrettelagt og sammenhængende forløb fra henvisning til behandlingsstart, samtidig med at gældende kvalitets- og tidsfrister overholdes.

Du bliver en del af afdelingens team af sygeplejefaglige forløbskoordinatorer, som sammen arbejder for at sikre effektive og patientcentrerede forløb. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt sparring og et godt kollegialt fællesskab.

Dine primære ansvarsområder

· Koordinering og planlægning af patientforløb inden for udrednings- og kræftpakker.

· Sikring af, at patientforløb gennemføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer og nationale krav.

· Tværfagligt samarbejde om tilrettelæggelse af undersøgelser og behandlingsforløb.

· Kontakt til patienter og pårørende i den indledende del af forløbet.

· Opfølgning på forløb, monitorering af aktivitet og understøttelse af kvalitetsudvikling.

· Bidrag til udvikling og optimering af patientforløb lokalt og regionalt.

Vi søger en kollega, som

· Er autoriseret sygeplejerske med dansk autorisation.

· Gerne har erfaring inden for hæmatologi, onkologi eller lignende specialer.

· Har stærke organisatoriske og administrative kompetencer.

· Trives med koordinering af komplekse patientforløb.

· Kommunikerer professionelt og samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper.

· Har fokus på kvalitet, struktur og patientperspektiv.

Om Afdeling for Blodsygdomme:

Afdeling for Blodsygdomme er Danmarks største hæmatologiske afdeling og varetager udredning og behandling af patienter med blandt andet leukæmi, lymfekræft, myelomatose og benigne blodsygdomme. Afdelingen er højt specialiseret og internationalt anerkendt for forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder inden for hæmatologien.

Vi tilbyder

· En central funktion i en højt specialiseret afdeling.

· Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.

· Et tværfagligt samarbejde med gode muligheder for faglig udvikling.

· Fokus på trivsel, arbejdsfællesskab og balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt efter nærmere aftale og ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist: 20/8-2026 Samtaler afholdes: uge 35

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatorteamet på telefon 35 45 49 16 eller chefsygeplejerske Hanne Merete Pedersen på telefon 35 45 11 22. Du er også velkommen til efter aftale at besøge afdelingen.

Læs mere om Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalets hjemmeside eller følg os på Instagram: @afdelingforblodsygdomme.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Saxoly børnehus

Saxoly Børnehus søger 2 pædagogmedhjælpere

København

Saxoly Børnehus søger 2 pædagogmedhjælpere til Saxoly Børnehus

 34 og 37 timer ugentligt fra 01.09.2026

 

Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til:

Saxoly Børnehave Sdr. boulevard 45, 34 timer ugentligt.

Saxoly Børnehave Saxogade 61, 37 timer ugentligt.

Saxoly Børnehus: Vi er en del af den selvejende klynge Saxoly, en integreret institution beliggende i Saxogade 61 og på Sønderboulevard 45 -centralt på Vesterbro.
Vi er 140 børn fordelt på 60 vuggestuebørn, 80 børnehavebørn, vi har en hytte på en stor naturgrund i Hareskoven og 35 medarbejdere.

Vi lægger vægt på: At vi som personale har en høj grad af medbestemmelse, og har indflydelse på de demokratiske værdier og processer, som hverdagslivet i Saxoly er bygget op omkring. Vi vægter at se mulighederne i hverdagen, som hele tiden byder på nye krav og udfordringer. Vi sætter fokus på et anerkendende og rummeligt pædagogisk miljø, hvor børnene mødes i børnehøjde, af omsorgsfulde og nærværende voksne.
Åbenhed, humor og faglighed kendetegner Saxoly. Vi er en velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en dedikeret forældregruppe.

Vi arbejder med:

  • Langsommelig pædagogik, som et fagligt ståsted.

  • Selvhjulpenhed i hverdagen.

  • Pædagogiske måltider.

  • Sproglig udvikling med fokus på dialogisk læsning, ugle og sætte ord på i alle sammenhæng.

  • Motorik, krop og bevægelse, sanser og rytmik i mindre grupper.

  • Vi inddrager alle vores læringsmiljøer ude og inde, som vi har i vores skønne omgivelser.

  • Konflikt håndtering og relations dannelse.

  • Leg, læring og udvikling i nærmeste udviklings zone.

  • Hjælper børnene til at navigere i store og små børnefællesskaber.

Vi tilbyder: Et godt arbejdsmiljø, med faglig nysgerrighed og samarbejde om opgaverne i huset.

Vi søger 2 medhjælpere som er: Engageret, tager ansvar, ser muligheder, kan stå på egne ben i en travl hverdag, samarbejde med fagligt personale og brænder for arbejdet med børn. Kan du spejle dig i dette, så send os en ansøgning.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt: Pædagogisk leder Ditte Andersen på 20198981, afdelingsleder Ane Isaksen på 29212187.

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst m LFS. Der indhentes straffeattest og børneattest på den der indstilles til stillingen.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 17. august 26

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger der drømmer om at sætte spor i børns liv til Kennedygården - Vuggestue og Børnehave

København

Vi tror på i Kennedygården, at den bedste pædagogik begynder med en god relation.

Vi ønsker os at arbejde sammen med jer pædagoger, der brænder fagligt for det pædagogiske arbejde, og som vil bidrage til, at alle børn oplever en hverdag med nærvær, leg og læring i trygge rammer.

Om Kennedygården
Vi bor på Østerbro lige ved Fælledparken. Vi er fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og en basisgruppe.

Vi arbejder altid med udgangspunkt i værdierne omsorg, udvikling og relation, og hos os er målet altid, at både børn og voksne bliver mødt anerkendende og respektfuldt.

Du skal derfor være med til at skabe trygge børne- og læringsmiljøer, hvor der er plads til kreativitet, nysgerrighed og fordybelse. Miljøer, hvor børn udvikler sig og oplever at have en værdi i sig selv.

Vi arbejder med mangfoldige børnefællesskaber og vores børn i basisgruppen, er så vidt det er gavnligt for dem og deres udvikling, en del af hverdagen i børnehavegrupperne.

Vi lægger vægt på, at du

  • er vild med pædagogisk udvikling
  • møder børn og familier anerkendende
  • er med til at skabe udviklende lærings- og børnemiljøer
  • er positiv, imødekommende og tillidsvækkende
  • bevarer overblikket, også når der er travlt
  • er refleksionslysten og nysgerrig
  • er fleksibel og mødestabil
  • er udviklings- og løsningsorienteret
  • elsker at lege, tumle og være sammen med børn
Vi tilbyder

  • en engageret og mangfoldig gruppe af pædagoger og pædagogmedhjælpere
  • samarbejde omkring den pædagogiske udvikling
  • et positivt forældresamarbejde
  • systematisk arbejde med læreplaner, TOPI og pædagogisk planlægning
  • mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • en hverdag, hvor relationer og faglig udvikling er i centrum
Hvis du kan se dig selv som en del af Kennedygården, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker os, at du starter snarest.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Er du nysgerrig, så ring til leder Rikke på 21 84 80 18 eller kig forbi til en snak og en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bygningsstyrelsen

Studentermedhjælper søges til udvikling af bygningsmodeller og bygningsdata i Bygningsstyrelsen

København

Er du typen, der synes, det er fedt, når bygningsmodeller ikke bare ser godt ud – men faktisk skaber værdi for driften på tværs af en statslig styrelse? Og har du lyst til at bruge din faglighed og kompetencer indenfor BIM til at løfte Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje fra 2D til 3D? Så har vi studiejobbet til dig!



Velkommen indenfor i Bygningsstyrelsen og Team Tegninger og Ejendomsdata

Har du aldrig hørt om Bygningsstyrelsen før? Hvis ikke, kan vi fortælle dig, at vores kerneopgave som ejendomsvirksomhed er at tilbyde attraktive og velfungerende arbejdspladser for Statens institutioner. Vi arbejder hver dag med en blandet og dynamisk ejendomsportefølje, og vi søger en studentermedhjælper, der vil være med til at udvikle fremtidens digitale ejendoms- og bygningsdata for at sikre en effektiv drift og forvaltning af statens ejendomme.

Hvis vi får fornøjelsen af at byde dig velkommen indenfor i Team Tegninger og Ejendomsdata, vil du først og fremmest møde din nye teamleder, Signe, og seks kolleger med forskellige faglige baggrunde. Sammen er vi med til at udvikle teamet fra at være en driftsunderstøttende funktion til at spille en central rolle i arbejdet med at professionalisere datagrundlaget for huslejeadministration og porteføljeanalyser. Samtidig bidrager teamet til både drift og projekter på vores ejendomme.

Udover at kvalitetssikre og overtage bygningsmodeller fra vores Center for Byggeri, udvikler vi også vores egne bygningsmodeller ved at udføre scanninger og projekteringer i Revit – et arbejde, der er under udvikling i takt med styrelsens behov.



Hvordan ser din hverdag ud?

Som vores nye studentermedhjælper og kollega vil arbejdet med bygningsmodeller i Revit være omdrejningspunktet. Bygningsmodellerne i Revit er vores autoritative datakilde for både ejendoms- og bygningsdata, som hhv. bruges til huslejeadministration og daglig drift. Dertil kommer behovet for at ajourføre bygningsmodellerne, så geometrien afspejler de faktisk-fysiske forhold, og data er opdateret og er korrekt, så det kan bruges aktivt andre steder i virksomheden.

Du vil hovedsageligt komme til at supportere med driftsopgaver, der omfatter forespørgsler internt i styrelsen og fra vores kunder. Derudover er en stor del af arbejdet at løfte bygningsmodellerne fra enten 2D til 3D eller indfase nyindkøbte ejendomme i porteføljen, f.eks. ved 3D-scanning og projektering på baggrund af punktskyer.

Har du et skarpt øje for automatisering af arbejdsgange i og/eller omkring bygningsmodeller, kan vi tilbyde små udviklingsopgaver, der kan bringe dine kompetencer i spil.

Du får samtidig mulighed for at prøve kræfter med at udvikle dine kompetencer i Revit indenfor opbygning og modellering af parametriske familier, som kan bruges i alt fra simple bygningsmodeller til mere geometrisk komplicerede bygningsmodeller.

Da diversiteten af vores arbejdsopgaver er stor, er det vigtigt, at du kan se dig selv i en stabil, driftsunderstøttende funktion, men samtidig have mod på at udvikle dine kompetencer ved at udfordre arbejdsgange og praksisser indenfor BIM i Bygningsstyrelsen.



Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, som f.eks. bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lign., og at du som minimum har gennemført det første år af studiet.

Vi forventer stor gavn af dine kompetencer i Revit – især indenfor modellering af Parametric Families, som du har tilegnet dig enten via din uddannelse eller tidligere ansættelser. Da øvrige Autodesk-programmer, som f.eks. AutoCAD og Recap, også indgår i vores daglige arbejde, vil kendskab til disse være en fordel.

I tillæg til ovenstående vil vi i vores udvælgelse lægge vægt på:

  • Erfaring eller kendskab til datastrukturering i Revit
  • Erfaring eller kendskab til Dynamo, NTI for Revit, pyRevit og R
  • Er i stand til at kommunikere klart og tydeligt om status på sine opgaver
  • Tager ansvar for dine arbejdsopgaver og motiveres af at komme med nye løsningsforslag – som vi glædeligt hører om!


Ansættelsesvilkår

Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Generelt tilstræber vi en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen – med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi håber på fleksibilitet den anden vej i travle perioder. Hvis du ønsker at lægge flere timer end det foreslåede, kan der også være mulighed for det.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.



Ansøgning, kontakt og videre proces

Vi ved, at stillingen også skal være det rette match for dig. Hvis du sidder inde med spørgsmål eller bare vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte kollega, Tobias Michelsen, på tlf. 41 70 13 97 fra uge 27-32 og teamleder, Signe Holm, på tlf. 41 70 10 96 fra uge 32.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at sende din ansøgning, CV og eksamenspapirer til os senest onsdag den 5. august.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33. I forbindelse med 2. samtale kan du blive bedt om at løse en mindre opgave, som fremsendes inden samtalen.

Du søger stillingen via linket på denne side. Når du har sendt din ansøgning, vil du modtage en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi håber at kunne byde dig velkommen indenfor pr. 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ministeriet for Grøn Trepart Departementet

Afdelingschef til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

København

Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer, et veludviklet politisk kompas og kan du sætte strategisk retning? Interesserer du dig for strukturpolitik, og vil du være med til at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab og løfte dyrevelfærden blandt andet gennem den kommende grise-firepart i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd?

Om stillingen
Du har som afdelingschef en central rolle i betjeningen af ministeren og et stort ansvar for at sikre, at det samlede ministerium leverer solid rådgivning, som understøtter regeringens politiske linje. Du refererer til departementschefen og vil - sammen med de tre øvrige afdelingschefer samt departementschefen - udgøre departementets direktion.

Sammen med den øvrige direktion sætter du retning for departementets opgaver og sikrer, at vi leverer på centrale elementer i regeringsgrundlaget. Du vil blive en nøgleperson i samarbejdet med vores to dygtige styrelser og får en væsentlig rolle i at opbygge stærke relationer til samarbejdspartnere, herunder særligt andre ministerier, forskningsinstitutioner og virksomheder.

Vi er et koordinerende ministerium, der lægger vægt på at løse opgaver i fællesskab. Det betyder, at vi lægger vægt på helhedsperspektiv, det gode samarbejde, at arbejde på tværs af ministeriet, og på hele tiden af få sat de rigtige hold til opgaverne. Som afdelingschef hos os skal du derfor have lyst til at forholde dig til og varetage faglige opgaver, der ikke ligger i din direkte linje i organisationsdiagrammet. De kontorer, du får ansvar for, vil også løse opgaver, der går op mod de øvrige afdelingschefer. Dit ansvarsområde vil som udgangspunkt blandt andet omfatte dyrevelfærd, bæredygtig produktion og grise-firepart samt det EU- og internationale område. Der kan forekomme ændringer af opgaveporteføljen i lyset af den igangværende opbygning af det nye ministerium og afhængigt af dine kompetencer, erfaring og interesser.

Om dig
Som afdelingschef i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement skal du både kunne sætte strategisk retning og kunne tilrettelægge processer internt og eksternt med omverdenen, som sikrer, at idéer og visioner bliver til konkrete resultater. Du skal være en dygtig og synlig leder med mod på at tage et stort ansvar.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse.
  • Har en stærk lederprofil og flere års erfaring som leder fra politisk ledet organisation og betydelig erfaring med politisk betjening og regeringsprocesser.
  • Har lyst til at sætte dig ind i ofte meget komplekse, faglige problemstillinger og kan prioritere med vægt på delegering, kvalitet i opgaveløsningen og opgaveopfyldelse.
  • Har stor personlig gennemslagskraft og kan kommunikere klart, overbevisende, troværdigt og i respektfuld øjenhøjde – både med medarbejdere, chefer og omverden.
  • Er dygtig til at samarbejde og skabe tillidsfulde relationer, herunder understøtte et fortsat godt samarbejdsklima i chefgruppen og bidrage til samarbejdet i direktionen.
  • Kan bidrage aktivt til kontorchefernes udvikling og til udviklingen af medarbejderne i afdelingen og på tværs i departementet i samarbejde med de øvrige afdelingschefer.
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Ministeriet for Natur og Dyreværds ressort.
Som person er du ambitiøs og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder og sammen med interessenter, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.

Om os
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har flere opgaveområder. For det det første skal vi realisere den grønne trepartsaftale, som indebærer en omlægning af de danske arealer fra landbrug til natur og skov, beskyttelse af vandmiljøet og indførelse af verdens første klimaafgift på landbrug. For det andet står vi over store opgaver på dyrevelfærdsområdet med blandt andet en grisefirepart og en fortsat omstilling mod mere bæredygtig produktion.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd består af et departement og to faglige styrelser: Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ministeriet beskæftiger i alt ca. 2.500 medarbejdere, hvoraf ca. 180 arbejder i departementet. Ministeriet har bl.a. ressortansvaret for implementering af trepartsaftalerne, kvælstofindsatsen, EU’s fælles landbrugspolitik, udvikling af grønne teknologier, skove og implementering af vandrammedirektivet, dyrevelfærd, klimapolitik på landbrugsområdet og grise-fireparten, som indgår i regeringsgrundlaget. I Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har vi et stort fokus på at levere implementerbare løsninger og fremdrift mod et nyt grønt Danmarkskort og bedre dyrevelfærd, hvor vi som koordinerende ministerium har et afgørende ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i lønramme 39/løngruppe 3. Ansættelsen sker på åremålsvilkår og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten”. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 39 efter en konkret og individuel vurdering. Der vil kunne ydes individuelt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer, hertil kommer engangsvederlag efter indsats og resultater.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner og afhænger i øvrigt af ansættelsesformen. Tjenestestedet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”Hemmeligt”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Vil du vide mere
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til departementschef Maria Schack Vindum på msv@mgtp.dk.

Sådan søger du Stillingen
Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. august 2026.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter. Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 13 og 14. august 2026. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case.

Der indgår testforløb i ansættelsesforløbet for kandidater, som går videre efter 1. samtale.

Vi forventer at holde 2. samtalerunde i uge 34 eller 35.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedsstyrelsen

Sekretær (kontorfunktionær) til Sundhedsstyrelsens enhed for Ældre og demens

København

Vil du være del af en enhed, som brænder for at udvikle ældreplejen i Danmark med værdighed og omsorg og bidrage til løsning af mange forskellige opgaver? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som sekretær i Sundhedsstyrelsen.

Om Enhed for Ældre og demens
I Enhed for Ældre og demens skaber vi viden og bidrager til at udvikle og styrke pleje og omsorgsindsatser på ældreområdet i kommunerne. Vi arbejder bl.a. med rehabiliteringsindsatser for ældre, forebyggelse af ældre borgeres tab af funktionsevne, behandling og pleje af borgere med demens og ældres livskvalitet og selvbestemmelse i hjemmepleje og plejeboliger. Vi rådgiver, gennemfører udviklingsprojekter og udarbejder og formidler inspiration, anbefalinger og metoder, afholder temadage, konferencer og meget mere. Vi prioriterer godt kollegaskab og samarbejde højt – både i enheden og med de andre enheder i Sundhedsstyrelsen.

Vi er 35 medarbejdere i enheden, herunder 2 studentermedhjælpere, 2 sekretærer og en enhedsledelse bestående af 3 sektionsledere og 1 enhedschef. Det daglige arbejde er præget af samspillet med Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Sundheds- og Kirkeministeriet, kommuner, faglige organisationer, bruger- og borgerorganisationer og mange andre.

Dine arbejdsopgaver
Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, enhedens teams og medarbejdere. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Sekretæropgaver for ledelsesteamet, herunder bistå ledelsen med relevante sekretæropgaver af administrativ karakter i dialog med ledelsen
  • Bidrage til administration på enhedsniveau fx håndtering af fakturaer, mødebookning, rejseafregning mv.
  • Sekretæropgaver for projektgrupper, fx bistå ved planlægning af interne og eksterne møder, planlægning og koordinering af indsatser i kommunerne, modtagelse af puljeansøgninger m.m.
  • Vedligeholdelse af hjemmeside og journalsystem
  • Betjening af enhedens funktionspostkasse og besvarelse eller fordeling af henvendelser fra borgere, fagfolk, andre myndigheder m.fl.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant kontormæssig eller administrativ uddannelse, gerne med erfaring fra social- eller sundhedsområdet, centraladministrationen eller politisk styrede organisationer.

Derudover er det en fordel, at du:

  • er god til og finder energi i at arbejde i en omskiftelig hverdag med forskelligartede opgaver og korte deadlines og samtidig skabe struktur i din opgaveløsning
  • trives med at være del af enhedens administrative omdrejningspunkt, som alle henvender sig til, og er serviceminded, udadvendt og lydhør i samarbejdet med andre
  • er i stand til at løse opgaver selvstændigt på et højt fagligt niveau og samtidigt søge sparring og feedback hos dine kollegaer
  • har teknisk flair og er god til at arbejde med IT-systemer, fx brugerniveau med Microsoft Office pakken. Kendskab til WorkZone, Statens Digitale indkøb, hjemmesidesystemer (SiteCore), IndFak og RejsUd vil være en fordel.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar. Gode muligheder for at anvende og udvikle dine kompetencer og løbende få nye opgaver og større ansvar.

Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige kollegaer fra en bred vifte af fagligheder i et dynamisk og tværfagligt samarbejdsmiljø, fx sundheds- og samfundsfaglige baggrunde og kontorfunktionærer i øvrige enheder.

Vores arbejdsklima er energisk, positivt, anerkendende, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Sundhedsstyrelsen er centralt placeret i forhold til offentlig og privat transport og tilbyder gode parkeringsforhold. Vi har en god kantine, motionsrum samt fælles arrangementer mv.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat som kontorfunktionær i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte enhedschef Mads Biering la Cour på tlf. +4593590172 (i uge 27, 28 og 32) eller sektionsleder Sara Louise Friis Rose på tlf. +4593590176 (i uge 32).

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 13. august 2026. Du kan læse mere om os på sst.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Studentermedhjælpere til to kontorer i Økonomi

København

Der er højt til loftet, en uformel tone og mulighed for at få en masse ansvar og faglige udfordringer her hos os. Hvis du kan se dig selv i det, og er klar til at få praktisk erfaring i en af Danmarks største styrelser, så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere i enten Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 eller Økonomisk Sekretariat i fagområdet Økonomi i Skattestyrelsen.

I fagområdet Økonomi lægger vi vægt på høj faglighed, fokus på dialog og et godt kollegaskab.

Vi forventer af vores studentermedhjælpere, at de involverer sig i kontorernes opgaver, tager selvstændigt ansvar og er gode til at samarbejde og finde løsninger sammen med kontorernes faste medarbejdere.

Om vores kontorer
I Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 arbejder vi med skabe overblik over og følge op på revisioner, aflægge regnskab for styrelsens driftsregnskab, og gennemføre intern kvalitetssikring mhp. at imødegå besvigelsesrisici. Kontoret består af 11 medarbejdere, herunder en kontorchef.

I Økonomisk Sekretariat sikrer vi styring og koordination på tværs af hele fagområdet Økonomi. Vi betjener den øverste ledelse i fagområdet, og varetager lovkoordinationen på tværs af hele Skattestyrelsen.

Du kan som medarbejder i Økonomi se frem til at arbejde i en rummelig, ambitiøs og uformel arbejdsplads. Her kan vi tilbyde varierende, alsidige opgaver sammen med et godt kollegaskab –på tværs af kontorerne i fagområdet Økonomi og resten af Skattestyrelsen. Vi tror nemlig på, at gode kollegarelationer skaber bedre faglige resultater.

Varierende arbejdsopgaver med udviklingsmuligheder
Som studentermedhjælper hos os bliver du tilknyttet et af de nævnte kontorer afhængigt af dine kompetencer og interesser. Du får mulighed for at omsætte teori til praksis i et spændende og fagligt miljø. Du opbygger kompetencer inden for ledelsesbetjening og processtyring, økonomiske systemer og processer og får indblik i revisions- og regnskabsopfølgning i en af Danmarks største styrelser.

Dine opgaver vil variere efter kontor, men eksempler på opgaver er:

  • At sikre overblik og opfølgning på revisionshandleplaner
  • At følge op på indhentelse af godkendelser ifm. intern afregning
  • At følge op på stikprøver ifm. intern kvalitetssikring
  • At vedligeholde og kvalitetssikre vores regneark
  • At koordinere aktindsigter, kontrol- og adgangsstyring, bidrage til lovhøringer og til oplæg til øverste ledelse
  • At vedligeholde og sikre struktur i vores ledelsesinformation i bl.a. Power BI og vores økonomi- og regnskabssystemer
  • At bistå medarbejderne med diverse økonomi-, regnskabs- og revisionsfaglige ad hoc-opgaver
  • At bistå med administrative opgaver i kontoret, eksempelvis diverse bestillinger, mødebookinger mv.
Vi inddrager vores studentermedhjælpere i kontorernes arbejde, hvor studentermedhjælperne er en stor del af den samlede indsats. Vi har fokus på sparring, så du lærer og udvikler dig hos os, hvilket vi har haft stor succes med for tidligere studentermedhjælpere. Det gør, at du på sigt vil få mulighed for at få mere selvstændigt ansvar og nye udfordrende opgaver.

Struktureret studentermedhjælper
Vi forestiller os, at du er i begyndelsen af en lang videregående uddannelse inden for økonomi, revision, HA, statskundskab eller lign. Men kandidater med en anden uddannelsesmæssig baggrund kan også sagtens komme i betragtning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er talstærk og kan bearbejde og omsætte data til overskuelige tabeller og grafer i Excel og Power BI
  • kan formulere dig klart på skrift og i tale
  • udviser nysgerrighed, er detaljeorienteret og ansvarsbevidst
  • trives i et dynamisk miljø, hvor opgaverne kan ændre sig, og tempoet indimellem er højt
  • tager ansvar for egne opgaver og følger dem til dørs
  • bidrager aktivt til samarbejdet i kontoret og søger sparring, når det er relevant
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. august 2026.

Samtaler afholdes løbende. Vi forestiller os, at vores nye studentermedhjælper vil have første arbejdsdag primo september 2026, alternativt efter nærmere aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Wendel på 30 27 15 95 i Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 eller specialkonsulent Astrid Find i Økonomisk Sekretariat på tlf. 72 37 08 24.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktioanærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom
på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse
hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller
straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning
af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i
Skatte- og Vækstministeriets koncern

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit fysiske arbejdssted er Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Brug din sundhedsfaglighed som kontaktperson i Socialpsykiatrien – vi har flere ledige stillinger og sikkert også et match til dig

København

I Socialpsykiatrien har du mulighed for at bruge din sundhedsfaglighed i en sammenhæng, hvor relationen er en del af indsatsen og ikke noget, der skal presses ind mellem opgaverne. Lige nu søger vi social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter til vores socialpsykiatriske botilbud.

Mange sundhedsfaglige medarbejdere vælger Socialpsykiatrien, fordi de ønsker at komme tættere på mennesket bag opgaven. På vores botilbud, som er borgernes hjem, følger du mennesker over tid. Du lærer dem at kende i deres hverdag, ser deres udvikling og oplever, hvordan din faglighed kan bidrage til både sundhed, trivsel og livskvalitet.

Som en af dine kommende kolleger fortæller
”Jeg elsker at snakke med mennesker og at observere og finde ud af, hvad det er for et menneske, der sidder foran mig. At arbejde med deres ønsker og behov, det er bare det bedste.”

Sæt din faglighed i spil
Borgerne i socialpsykiatrien har ofte både psykiske, sociale og somatiske udfordringer. Derfor får du mulighed for at bringe hele din sundhedsfaglige viden i spil.

Du hjælper med alt fra praktiske opgaver til social kontakt, udvikling af færdigheder og støtte til at mestre hverdagen. Vi arbejder recoveryorienteret, hvilket betyder, at vi støtter borgerne i at få håb, mening og selvbestemmelse i deres liv og til at se sig selv som mere end en diagnose. Relationer, stabilitet og små succeser i hverdagen er afgørende.

Som sundhedsfaglig kontaktperson arbejder du blandt andet med

  • medicinhåndtering og sundhedsfaglige observationer
  • sundhedsfremme og forebyggelse
  • opfølgning på somatiske problemstillinger
  • koordinering af indsatser og samarbejde med behandlingspsykiatri, læger og øvrige samarbejdspartnere
  • praktiske opgaver, som fx lettere rengøring, støtte til rengøring, personlig pleje
Arbejdet spænder fra sundhedsfaglige opgaver til rehabilitering, motivation og koordinering af komplekse forløb. Derfor bliver to dage sjældent ens.

Hvem kan borgerne være?
Nogle borgere har levet med psykiske lidelser gennem mange år. Mange har også somatiske udfordringer, som kræver opmærksomhed og koordinering. På vores specialiserede botilbud bor der bl.a. mennesker med misbrug af alkohol eller rusmidler, langvarige psykiske lidelser som skizofreni eller svære affektive forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst og depression og forandret virkelighedsopfattelse. Vi har også borgere på det psykotiske spektrum, og nogle har fysiske funktionsnedsættelser oveni.  

Du vil opleve faglige dilemmaer og blive udfordret på dine perspektiver, men også opleve, hvor meningsfuldt det er at følge mennesker, når de tager skridt mod et liv med mere selvstændighed, trivsel og deltagelse. 

Høj faglighed og stærke kolleger
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor socialpædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper arbejder tæt sammen om borgernes mål. 

Vi prioriterer faglig udvikling og videndeling højt. Fx er vi i gang med at implementere Low  Arousal  2 på tværs af alle vores botilbud. Low Arousal 2 er et samtale- og refleksionsredskab, som har fokus på at forstå borgernes indefra-perspektiv, og hvordan du som fagprofessionel kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer.  Det bliver du selvfølgelig også klædt på til.

 Derudover får du

  • introduktion og oplæring 
  • faglig sparring og refleksion 
  • supervision 
  • kompetenceudvikling
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, eller ergoterapeut – har du erfaring fra psykiatri eller socialpsykiatri er det en fordel, men ikke et krav
  • kan støtte op om at skabe struktur og møde borgerne med respekt og tålmodighed
  • har lyst til at arbejde recovery- og rehabiliteringsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige samarbejder
  • er nysgerrig på mennesker og kan se mennesket bag diagnosen
  • ser praktiske opgaver i borgerens hjem og indimellem personlig pleje som en naturlig del af rollen
Vi hjælper med at finde dit match
Du behøver ikke kende din kommende arbejdsplads på forhånd. 

Vi hjælper vi med at finde det botilbud, der passer til dine kompetencer og ønsker. Er der interesse fra begge sider, vil du blive inviteret til en samtale. Du kan besøge botilbuddet, inden du beslutter dig, og vi står klar til at svare på spørgsmål undervejs. 

Du kan se, hvilke botilbud i socialpsykiatrien, der aktuelt søger kontaktpersoner på Arbejdspladser i Socialpsykiatrien | Socialjob.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingerne er på fuld tid med både dag-, aften- og weekendvagter (forskelligt fra botilbud til botilbud). Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.   

Yderligere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en SMS til rekrutteringsafdelingen på 24 67 50 81 eller skrive til jobisof@kk.dk.

Send dit CV og uddannelsesbevis, når du søger. 

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026 

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Personelkommandoen Marinestation København

Dygtig specialkonsulent til Danmarks smukkeste arbejdsplads

København

Som specialkonsulent ved Forsvarets Selektion, vil du både få kontor med udsigt over Københavns havn og en nøglerolle i rekrutteringen af fremtidens medarbejdere til Forsvaret.

Som specialkonsulent i Sektion for Planlægning og Udvikling ved Personelkommandoen sætter du nemlig den faglige standard for stabsarbejdet bag vores afprøvning og testning af mere end 7000 ansøgere årligt til Forsvarets uddannelser og stillinger.

Om os

Selektionen under Forsvarets Personelkommando er placeret i København på det historiske og smukke Nyholm omgivet af vand og med udsigt til Amalienborg og Operaen. Selektionens vigtigste opgave er at teste og udvælge de bedst egnede kandidater til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens uddannelser og stillinger. Vi er over 50 medarbejdere fordelt på fem faglige sektioner med psykologer, læger, sygeplejersker samt administrative og militære medarbejdere. Som specialkonsulent får du berøring med alle aspekter af udvælgelsesopgaven på tværs af de fem sektioner, idet du skal være med til at sikre sammenhængen på tværs og omsætte fagligheden i solide skriftlige produkter.

Om stillingen

Som vores nye specialkonsulent får du ansvar for det faglige niveau i vores stabsarbejde. Vores indsatser har stor politisk opmærksomhed, og det er vigtigt, at vi organiserer, koordinerer og dokumenterer arbejdet med sikker hånd. Det kræver blik for procedurer og formater og evnen til at skære komplekse opgaver til i et klart og korrekt sprog. Du kommer både til at levere egne produkter og at koordinere og kvalitetssikre andres produkter før endelig godkendelse og fremsendelse til højere myndigheder, typisk Personelkommandoens direktion, Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriets Departement.

Som specialkonsulent vil du få ansvar for:

  • Den faglige retning i et stabsteam med tre akademiske medarbejdere.
  • Et sikkert sagsflow i tæt samarbejde med den koordinerende sektionschef.
  • Udfærdigelsen af skriftlige analyser, sagsnotater og bidrag til ministersvar.
  • Ledelsesstøtte for centerchef og chefgruppe.
  • En række interne udviklings- og analyseopgaver.
  • En stor berøringsflade på tværs af Forsvarsministeriets område.
Du vil i stillingen opleve en stor grad af fagligt ansvar og indflydelse på et aktuelt og komplekst sagsområde. Du skal være med til, at udvikle stillingen og vil hen af vejen kunne sætte dine egne faglige fingeraftryk på vores opgaveløsning. Det kunne fx være udviklingen af prognoseredskaber, dynamisk effektmåling, nye samarbejdsformer og indarbejdelse af nye teknologier, herunder AI i vores sagsgange.

Vi kan samtidig tilbyde dig en arbejdsplads med stor faglig stolthed og et stærkt tværfagligt fællesskab om opgaven. Sammen med vores kolleger fra Marketing, Forsvarets dag, Forsvarsakademiet og Forsvarets skoler, sætter vi en ære i at rekruttere de rigtige medarbejdere til et Forsvar i markant vækst. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab, hvor det sociale og den faglige anerkendelse går hånd i hånd.

Om dig

Du har en relevant akademisk baggrund på kandidatniveau indenfor statskundskab, jura, økonomi, forvaltning eller lignende. Du har en baggrund som erfaren fuldmægtig eller specialkonsulent fra centraladministrationen, en styrelse eller en anden politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du kender Forsvaret, men ingen betingelse, så længe du har mod på at lære Forsvaret at kende som en helt særlig arbejdsplads.

Vi søger en medarbejder, som kan:

  • Overskue og formidle komplekse sammenhænge.
  • Bidrage til den faglige udvikling af stabens skriftlige produkter, procedurer og formater.
  • Tage ansvar, initiativ og ejerskab over store og små opgaver.
  • Bevare overblikket og humøret, når tempoet er højt.
  • Prioritere og bidrage til det sociale og faglige fællesskab.
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i H.C. Sneedorffs Allé 3, 1439 København K.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den koordinerende sektionschef Anders Siig Jørgensen på tlf. 3266 5512 eller mail fps-asj@mil.dk eller centerchef Thomas Rosenlund Krohn på tlf. 5353 7556 eller mail fps-trk@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299. (Sommerferie i uge 28,29 og 30).

Ved spørgsmål i min sommerferie, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Bakhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Klinisk underviser i fysioterapi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens fysioterapeuter?

Du kan nu søge en fast stilling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling!
Som klinisk underviser får du en central rolle i at støtte og facilitere fysioterapeutstuderendes læring og faglige udvikling gennem flere semestre af deres uddannelse.

Om stillingen:

Du støtter de studerende i deres kliniske ræsonnering, undersøgelse og behandling primært på medicinske afdelinger på Bispebjerg-matriklen. Du vil også have mulighed for at inddrage ambulant fysioterapi på matriklen på Frederiksberg, hvor vi samarbejder med hjerterehabiliteringen og faldenheden. Du vil i samarbejde med dine nærmeste kolleger, planlægge, afholde og evaluere den kliniske undervisning.

Til dagligt har du primært ansvar for dine egne studerende, og du vil også tage del i fælles undervisning med andre studerende og kliniske undervisere.

Sideløbende udvikler vi den kliniske undervisning både pædagogisk og fagligt. I perioder uden studerende indgår vi som terapeuter på afdelingerne.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har vi særligt fokus på at fremme de gode samarbejdsrelationer både mono- og tværfagligt. Som klinisk underviser skal du have interesse i at være aktivt deltagende og opsøgende i faciliteringen af det gode samarbejde.

Vi er tilknyttet Københavns Professionshøjskole, hvor der er mulighed for at indgå i arbejdsgrupper med fagligt og pædagogisk fokus samt erfaringsudveksle med andre kliniske undervisere fra flere sektorer.

Vi modtager studerende fra 1., 2., 4., 5. og 6. semester, og du skal være ansvarlig for fire studerende ved hvert forløb primært på 4. og 5. semester.

Som klinisk underviser hos os får du mulighed for:

  • I høj grad at tilrettelægge din egen hverdag
  • Sætte dit præg på udviklingen af den kliniske undervisning
  • Arbejde tæt sammen med engagerede terapeuter med bred klinisk erfaring
  • Udvikle dine faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer
  • Arbejde tværfagligt, hvor terapeuter er en værdsat faggruppe og en vigtig del af patientforløbet
  • Understøtte forskning og udvikling i afdelingen med implementering af nye tiltag
  • Deltage i et kollegialt fællesskab med faglige og sociale værdier
  • Have din daglige gang i Byens Bedste Byrum – en oase med smukke og velduftende haver
Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 2 års klinisk erfaring som fysioterapeut
  • Gerne har erfaring inden for det medicinske speciale
  • Gerne har en kandidat, master eller gennemført den kliniske vejlederuddannelse
  • Trives i vejleder- og underviserrollen og har lyst til at sætte dig selv i spil
  • Har nemt ved at danne relationer og samarbejde med mange forskellige kollegaer
  • Har pædagogisk flair og øje for de studerendes ressourcer og udviklingsområder
  • Kan arbejde selvstændigt, planlægge og strukturere hverdagen og samtidig bevare overblikket
  • Har øje for kvaliteten i den kliniske undervisning og kan lide at nytænke og udvikle egen faglige og pædagogiske tilgang
Hvem er vi?

Du bliver en del af Fysio- og Ergoterapiafdelingen, hvor vi er ca. 120 fysio- og ergoterapeuter, heraf fire kliniske undervisere i fysioterapi og to kliniske undervisere i ergoterapi.

Vi vægter trygge og inspirerende læringsmiljøer og deler gode undervisningsfaciliteter med de kliniske undervisere i ergoterapi. Hos os betragter vi studerende som en ressource for afdelingen og prioriterer trivsel, innovation og faglig udvikling højt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr uge og er til besættelse 1. oktober 2026.

Der vil forekomme weekendarbejde - ca. én vagt hver 3. måned.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen eller er interesseret i en rundvisning og en uforpligtende snak, er du velkommen til at kontakte overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen på tlf. 29 17 56 45. Du kan se meget mere om dine kommende kollegaer og afdelingen på:

  • instagram: @fysergobfh
  • LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • www.bispebjerghospital.dk
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen senest d. 18. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler d. 24. august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgning og CV sendes online via linket til højre.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Jurist til udvikling af ungdomsuddannelserne

København

Vil du være med til at udvikle og styrke ungdomsuddannelserne i Danmark? Trives du med at arbejde i krydsfeltet mellem jura, politik og uddannelse? Og har du lyst til at udvikle dine juridiske kompetencer i et stærkt fagligt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega i Center for Ungdomsuddannelser i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.



Dine arbejdsopgaver

Som jurist i Center for Ungdomsuddannelser bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du i tæt samarbejde med erfarne kolleger og ledere skal bidrage til udviklingen af ungdomsuddannelserne og løsningen af centrale opgaver og dagsordener på uddannelsesområdet.

Centeret har et stærkt juridisk samarbejde på tværs af fire teams. Her sparre juristerne - herunder centrets juridiske kontorchef – løbende med hinanden om konkrete opgaver og juridiske problemstillinger. Derudover bliver du en del af et tværgående juridisk netværk i styrelsen, hvor aktuelle temaer og principielle sager drøftes.

Du bliver en del af et team, der arbejder med udvikling og drift af erhvervsuddannelserne. Dine opgaver vil blandt være at:

  • Revidere og udarbejde bekendtgørelser, vejledninger og bidrag til lovforslag om erhvervsuddannelserne.
  • Bidrage til juridisk afklaring af spørgsmål på området.
  • Deltage i tværgående projekter i ministeriet, herunder implementering af politiske aftaler.
  • Bistå med juridiske vurderinger i centrets behandling af forvaltningsretlige afgørelser, herunder fx klagesager, dispensationssager og aktindsigter.
  • Bidrage til at sikre et højt juridisk niveau i rådgivningen af centrets og ministeriets øvrige medarbejdere. Samtidig får du mulighed for at specialisere dig inden for udvalgte områder, herunder reglerne om oplæringsdelen af uddannelsen for fremtidens faglærte.
  • Yde juridisk rådgivning til institutioner, andre myndigheder og interesseorganisationer m.fl.
Du kommer til at arbejde med regelgrundlaget for erhvervsuddannelserne samt blandt andet forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven m.v.



Om dig

Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har interesse for ungdomsuddannelsesområdet. Vi forestiller os, at du har enten er nyuddannet eller et par års erhvervserfaring.

Vi søger en kollega, der:

  • Har en stærk juridisk faglighed og lyst til at den viden i en politisk styret organisation.
  • Har let ved at sætte sig i nye problemstillinger og motiveres af en varieret varieret hverdag med opgaver inden for både jura og uddannelsespolitik.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde med kolleger med forskellige faglige baggrunde.
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner samt arbejder struktureret og grundigt.


Om centret

Center for Ungdomsuddannelser har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område og erhvervsuddannelsesområdet, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger.

Derudover bidrager centret til politiske initiativer og implementering af politiske aftaler. Center for Ungdomsuddannelser fører desuden tilsyn med de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne og varetager de fleste af Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på området.

Centret består af ca. 80 medarbejdere, heraf 45 faste medarbejdere, tre studentermedhjælpere og 35 fagkonsulenter. Centeret er organiseret i fire teams, og centret ledes af to kontorchefer og fire teamledere.



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessted: Kalvebod Brygge 47, 1560 København V



Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest søndag d. 16. august 2026. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 34.

Hvis du går videre til 2. samtale, kan du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Torp på tlf. 6188 4714 eller kontorchef Christian Vestergaard Sloth 4010 9185.

Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.

Du kan også læse mere om enheden her: https://www.stukuvm.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Forløbskoordinator til Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

Vil du være med til at sikre sammenhængende og effektive patientforløb inden for hæmatologien? Har du stærke koordinerende kompetencer og lyst til at bidrage til høj kvalitet i patientforløbene, så er denne stilling måske noget for dig.

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en sygeplejefaglig forløbskoordinator til koordinering af hæmatologiske udrednings- og kræftpakkeforløb. Stillingen er primært administrativ med patientkontakt hovedsageligt via telefon. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 og er indtil videre uden vagt- og weekendforpligtelse.

Om stillingen

Som forløbskoordinator får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af patientforløb i tæt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Du bidrager til, at patienter oplever et veltilrettelagt og sammenhængende forløb fra henvisning til behandlingsstart, samtidig med at gældende kvalitets- og tidsfrister overholdes.

Du bliver en del af afdelingens team af sygeplejefaglige forløbskoordinatorer, som sammen arbejder for at sikre effektive og patientcentrerede forløb. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt sparring og et godt kollegialt fællesskab.

Dine primære ansvarsområder

· Koordinering og planlægning af patientforløb inden for udrednings- og kræftpakker.

· Sikring af, at patientforløb gennemføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer og nationale krav.

· Tværfagligt samarbejde om tilrettelæggelse af undersøgelser og behandlingsforløb.

· Kontakt til patienter og pårørende i den indledende del af forløbet.

· Opfølgning på forløb, monitorering af aktivitet og understøttelse af kvalitetsudvikling.

· Bidrag til udvikling og optimering af patientforløb lokalt og regionalt.

Vi søger en kollega, som

· Er autoriseret sygeplejerske med dansk autorisation.

· Gerne har erfaring inden for hæmatologi, onkologi eller lignende specialer.

· Har stærke organisatoriske og administrative kompetencer.

· Trives med koordinering af komplekse patientforløb.

· Kommunikerer professionelt og samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper.

· Har fokus på kvalitet, struktur og patientperspektiv.

Om Afdeling for Blodsygdomme:

Afdeling for Blodsygdomme er Danmarks største hæmatologiske afdeling og varetager udredning og behandling af patienter med blandt andet leukæmi, lymfekræft, myelomatose og benigne blodsygdomme. Afdelingen er højt specialiseret og internationalt anerkendt for forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder inden for hæmatologien.

Vi tilbyder

· En central funktion i en højt specialiseret afdeling.

· Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.

· Et tværfagligt samarbejde med gode muligheder for faglig udvikling.

· Fokus på trivsel, arbejdsfællesskab og balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt efter nærmere aftale og ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist: 20/8-2026 Samtaler afholdes: uge 35

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatorteamet på telefon 35 45 49 16 eller chefsygeplejerske Hanne Merete Pedersen på telefon 35 45 11 22. Du er også velkommen til efter aftale at besøge afdelingen.

Læs mere om Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalets hjemmeside eller følg os på Instagram: @afdelingforblodsygdomme.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rigshospitalet

Blegdamsvej 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 28 July 2026

Ansøgningsfrist: 20 August 2026

Kontaktperson

Hanne Merete Pedersen

hanne.merete.pedersen.01@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling