WorkWithUs
close-button

Rigshospitalet

Forløbskoordinator til Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

København

Vil du være med til at sikre sammenhængende og effektive patientforløb inden for hæmatologien? Har du stærke koordinerende kompetencer og lyst til at bidrage til høj kvalitet i patientforløbene, så er denne stilling måske noget for dig.

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en sygeplejefaglig forløbskoordinator til koordinering af hæmatologiske udrednings- og kræftpakkeforløb. Stillingen er primært administrativ med patientkontakt hovedsageligt via telefon. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 og er indtil videre uden vagt- og weekendforpligtelse.

Om stillingen

Som forløbskoordinator får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af patientforløb i tæt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Du bidrager til, at patienter oplever et veltilrettelagt og sammenhængende forløb fra henvisning til behandlingsstart, samtidig med at gældende kvalitets- og tidsfrister overholdes.

Du bliver en del af afdelingens team af sygeplejefaglige forløbskoordinatorer, som sammen arbejder for at sikre effektive og patientcentrerede forløb. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt sparring og et godt kollegialt fællesskab.

Dine primære ansvarsområder

· Koordinering og planlægning af patientforløb inden for udrednings- og kræftpakker.

· Sikring af, at patientforløb gennemføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer og nationale krav.

· Tværfagligt samarbejde om tilrettelæggelse af undersøgelser og behandlingsforløb.

· Kontakt til patienter og pårørende i den indledende del af forløbet.

· Opfølgning på forløb, monitorering af aktivitet og understøttelse af kvalitetsudvikling.

· Bidrag til udvikling og optimering af patientforløb lokalt og regionalt.

Vi søger en kollega, som

· Er autoriseret sygeplejerske med dansk autorisation.

· Gerne har erfaring inden for hæmatologi, onkologi eller lignende specialer.

· Har stærke organisatoriske og administrative kompetencer.

· Trives med koordinering af komplekse patientforløb.

· Kommunikerer professionelt og samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper.

· Har fokus på kvalitet, struktur og patientperspektiv.

Om Afdeling for Blodsygdomme:

Afdeling for Blodsygdomme er Danmarks største hæmatologiske afdeling og varetager udredning og behandling af patienter med blandt andet leukæmi, lymfekræft, myelomatose og benigne blodsygdomme. Afdelingen er højt specialiseret og internationalt anerkendt for forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder inden for hæmatologien.

Vi tilbyder

· En central funktion i en højt specialiseret afdeling.

· Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.

· Et tværfagligt samarbejde med gode muligheder for faglig udvikling.

· Fokus på trivsel, arbejdsfællesskab og balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt efter nærmere aftale og ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist: 20/8-2026 Samtaler afholdes: uge 35

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatorteamet på telefon 35 45 49 16 eller chefsygeplejerske Hanne Merete Pedersen på telefon 35 45 11 22. Du er også velkommen til efter aftale at besøge afdelingen.

Læs mere om Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalets hjemmeside eller følg os på Instagram: @afdelingforblodsygdomme.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger PKI-specialist

København

Er du blandt de bedste til PKI-infrastruktur og IT-sikkerhed, og motiveres du af at have en central rolle i vores opgave med at beskytte Danmark og danske interesser? Så har vi måske jobbet til dig.

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en PKI Service Administrator, der kan være med til at designe, drive og vedligeholde vores IT-infrastruktur til gavn for efterretning, militær sikkerhed og cybersikkerhed.

Hos FE er teknologi ikke blot et værktøj – det er en afgørende forudsætning for vores evne til at forstå, forebygge og håndtere trusler mod Danmark. Som PKI Service Administrator bliver du en del af et miljø, hvor tekniske løsninger understøtter nogle af samfundets vigtigste opgaver.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Uanset om opgaven er at stoppe terrorister eller modvirke avancerede cyberangreb, er FE dybt afhængig af store mængder data. Data som FE tilvejebringer under de særlige rammer, vi har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. FE’s datasystemer håndterer transport, processering, opbevaring og intensiv analyse af data.

Som Public Key Infrastructure Service Administrator i FE vil du primært arbejde med at designe, installere og vedligeholde den sikkerhedsinfrastruktur, som understøtter kritisk efterretningsanalyse. Du vil arbejde i et højt specialiseret teknisk team, hvor din rolle bliver at sikre, at PKI overholder kravene fra sikkerhed og compliance.

Hovedansvarsområder
• Sikre at vores PKI-infrastruktur generelt overholder kravene til IT-sikkerhed og compliance.
• Planlægge næste generation af PKI baseret på PQC (Post-Quantum Crypto).
• Designe, installere og vedligeholde PKI-infrastrukturen, herunder tilhørende templates og adgangsdelegering til disse.
• Sikre driftsstabilitet, herunder at CRL, Root og at Intermediate Certifikater opdateres og distribueres rettidigt, samt at certifikater revokes, når dette er nødvendigt.
• Vedligeholde CA’er, Root servere, CDP, AIA punkter samt administrativ model for CA’er.
• Designe, implementere, drifte og vedligeholde Smart Card Management system.
• Sikre relevant logning.
• Udføre opgaver vedrørende fejlfinding og fejlretning.

Herudover vil du skulle løse mange andre relaterede og spændende opgaver som f.eks. Directory Services, Mail Services, Print Management Services, File Share, Identity Management Services mv. afhængigt af vores behov og dine faglige interesser og kompetencer.

Vi vægter dine muligheder for, at du kan udvikle dig og avancere i takt med din erfaring. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab bestående af tværfaglige teams med fokus på sikker drift, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
Arbejdsstedet vil være på Amager, men vi planlægger at flytte til vores nye domicil på Svanemøllen i løbet af 2027.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har en vis erfaring med ovenstående opgaver, men vi forventer ikke, at du nødvendigvis er ekspert på alle områder. Vi forventer også, at du har en naturlig nysgerrighed for området og besidder en stor lyst til at lære mere.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sikkerhedsafdeling. Derfor bør Identitets- og Adgangsstyring (IAM), Zero Trust, compliance og audit, sikker nøgleopbevaring og IT-Sikkerhed generelt være principper, som er velkendte for dig. Du har formentlig også hørt om International Organization for Standardization og ISO/IEC 27001.
For at få succes i stillingen skal du kunne lide at arbejde i og med komplekse miljøer samt have interesse for sikkerhed.

Vi søger dig, som
• er detailorienteret og metodisk
• er analytisk tænkende og evner at nedbryde et problem i mindre overskuelige dele
• har tålmodighed og vedholdenhed
• er ansvarlig i forhold til håndtering af følsomme oplysninger
• er god til at samarbejde
• har lyst til at lære mere om emnet, samt
• er en god formidler af tekniske detaljer til et forståeligt sprog.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 3. august 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i august måned og stiler mod en ansættelse fra den 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede med den rette kompetence uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HR og Uddannelse

Kursusadministrator til Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES)

København

Synes du at kursusadministration er spændende? Nyder du at samarbejde med kolleger, så I sammen skaber en god oplevelse for kursisterne? Er du god til at skabe systemer, så komplekse opgaver løses lettest muligt? Så er det måske dig, der skal være vores nye kursusadministrator i Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES).

I CAMES varetager vi uddannelse og efteruddannelse af en lang række faggrupper i sundhedsvæsenet. Vi har særligt fokus på at lave evidensbaseret træning og simulation. CAMES er lokaliseret på Herlev Hospital, Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Ballerup, men vi prioriterer fællesskabet og hjælper hinanden på tværs af matrikler. Vi har over 40.000 kursister om året. Foruden træning af tekniske kliniske færdigheder, hjælper vi kommende og nuværende sundhedsprofessionelle med at træne kommunikative færdigheder inkl. konflikthåndtering. CAMES har også en tradition for at udføre internationalt anerkendt uddannelsesforskning. I de kommende år vil CAMES være en del af fusionen til et nyt Region Øst, hvor vi sammen skal styrke tilbud om evidensbaseret uddannelse i regionen. Du har nu mulighed for at være med i denne proces.

Vi søger en kursusadministrator som:

  • Er uddannet indenfor kontor eller har lignende baggrund
  • Har flair for administrative systemer (og gerne erfaring med Outlook, SAP, Syllabus, Absalon, Kursusportalen og Teams m.v.)
  • Er hjælpsom, udadvendt, tillidsskabende, troværdig og serviceminded
  • Er god til at systematisere, optimere og udviser stor ansvarlighed i opgaverne
  • Er god til at koordinere, overholde deadlines og følge op på processer
  • Er helhedsorienteret og bidrager til at teamet med dine kolleger fungerer bedst muligt.
Din hverdag som kursusadministrator:

Vi tilbyder dig mulighed for en spændende og alsidig hverdag, hvor du har indflydelse på egen opgaveportefølje. Nogle af dine hovedopgaver bliver at administrere kurser indenfor det kommunikative område. Kurserne er målrettet både medicinstuderende og færdigt uddannet personale i sundhedsvæsenet. Opgaverne inkluderer blandt andet at samarbejde med kursusledere og eksterne parter, have kontakt til kursister og undervisere, oprette kurser i læringsplatforme (LMS), stå for indkøb og fakturering i SAP, udføre praktiske og administrative driftsopgaver, herunder skriftlige og telefoniske henvendelser. I hverdagen samarbejder du med kursusledere, kursusadministratorer og praktiske koordinatorer i CAMES foruden medarbejdere fra bl.a. klinikken og KU. Din endelige kursusportefølje vil blive udformet ud fra CAMES behov og dine særlige kompetencer.

Yderligere oplysninger:
Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet 07.30 – 15.00 (37 timer ugentligt). Det primære arbejdssted er på CAMES’ matrikel på Rigshospitalet. For yderligere information, kontakt Sektionschef, Ditte Guldmann Kryger Rasmussen, telefon 2965 8666 eller Ditte.guldmann.kryger.rasmussen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1

Stilling
Specialist

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.

  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Jobsamtaler afholdes den 19. august 2026, med start den 1. oktober 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Leder til sygeplejen i Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum – sæt retning for sygeplejen i stærke tværfaglige fællesskaber

København

Kan du se dig selv sætte retning for sygeplejen og lede en gruppe sygeplejersker, der både løser selvstændige sygeplejefaglige opgaver og indgår i områdets tværfaglige teams med nærvisitation?
Vil du sammen med os videreudvikle samarbejdet mellem sygeplejen, de tværfaglige teams og de tværgående funktioner, så vi skaber de bedste borgerforløb?
Så er du den leder, vi søger.

Du får en spændende lederrolle, hvor du sætter retning for den sygeplejefaglige kvalitet og udviklingen af områdets sygeplejersker. Samtidig er du med til at udvikle det tværfaglige samarbejde, så borgerne oplever sammenhæng i deres forløb og høj faglig kvalitet.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab lokalt i området og af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samlede lederfællesskab. Vi prioriterer ledelsesudvikling, sparring og netværk højt og tilbyder et individuelt tilrettelagt onboardingforløb, der understøtter en god start i rollen.

Om stillingen
Som leder af sygeplejen refererer du til hjemmeplejelederen og indgår i områdets ledelsesfællesskab sammen med gruppelederne for de tværfaglige teams og lederen for de tværgående funktioner, herunder klinikker, skærmbesøg samt indsatser inden for rehabilitering og velfærdsteknologi.

Du får personaleansvar for ca. 35 engagerede og fagligt dygtige sygeplejersker og ansvar for at sætte retning for den sygeplejefaglige kvalitet, udvikling og kompetenceopbygning. Sygeplejerskerne er fordelt på to matrikler og varetager både selvstændige opgaver inden for sundhedsloven og sygepleje som en del af områdets tværfaglige teams med nærvisitation.

Du træder ind i en organisation i udvikling. Området skal fremover understøtte en bredere borgermålgruppe, samtidig med at de tværfaglige teams og den samlede organisering fortsat udvikles. Det giver mulighed for at præge både udviklingen af sygeplejen og samarbejdet på tværs af fagligheder og funktioner.

Som leder bliver du en del af denne udvikling. Vi forventer derfor, at du trives med at lede i en organisation, hvor opgaver, samarbejdsformer og lederrollen kan udvikle sig i takt med organisationens behov.

Dine vigtigste opgaver bliver, at

  • sætte retning for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling
  • lede og udvikle områdets sygeplejersker
  • udvikle og fastholde et attraktivt fagligt miljø med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og rekruttering
  • udvikle samarbejdet mellem sygeplejen, de tværfaglige teams og de tværgående funktioner
  • bidrage til at omsætte områdets udviklingsdagsordener til praksis
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse eller ledelsesrelaterede opgaver. Har du en diplomuddannelse i ledelse er det en fordel. Ellers forventer vi, at du har lyst til at gennemføre den, som en del af din udvikling. Som leder er du tydelig og formår at sætte retning og skabe følgeskab. Samarbejde falder dig naturligt, og du trives i et ledelsesfællesskab, hvor løsninger udvikles sammen med andre. Du motiveres af at udvikle medarbejdere og faglighed og af at skabe fælles retning i en hverdag, hvor ledelse i høj grad sker gennem relationer og involvering. Vi lægger vægt på, at du

  • sætter tydelig retning og skaber følgeskab omkring fælles mål
  • har et stærkt fagligt og organisatorisk blik og evner at se den samlede opgave omkring borgeren
  • bygger stærke relationer og samarbejder naturligt på tværs af fagligheder og ledelsesområde
  • skaber engagement, tilknytning og sammenhængskraft i en medarbejdergruppe, der ikke er samlet i hverdagen
  • skaber tillid og rammer for sygeplejefaglig sparring, læring og udvikling
  • navigerer sikkert i komplekse sammenhænge og trives i en organisation i udvikling – står stærkt i forandringer og formår at skabe ro og tryghed, når rammerne ændrer sig
Om os
Hjemme- og sygeplejen Vanløse, Brønshøj og Husum er ét af Københavns Kommunes fem hjemme- og sygeplejeområder og en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Med cirka 300 medarbejdere er vi et stort og mangfoldigt område med et tæt samarbejde mellem hjemmepleje, sygepleje, visitation og tværgående funktioner.

Vores fælles ambition er, at borgerne oplever høj livskvalitet og kan leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Derfor har vi fokus på rehabilitering, velfærdsteknologi og tværfaglige løsninger tæt på borgerne. Vi står på et stærkt fundament og er samtidig i bevægelse. Derfor søger vi en leder, der har lyst til at udvikle løsninger sammen med andre og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af området.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Du kommer til at arbejde på vores to matrikler på Indertoften 10 i Vanløse og Husumvænge 9 i Brønshøj. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Anne Bonde Jørgensen på 21 76 32 41.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag den 17. august og 2. samtaler mandag den 24. august. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre et testforløb mellem samtalerne.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedsstyrelsen

Juridisk nøgleprofil (special-/chefkonsulent) til Sundhedsstyrelsens sekretariat

København

Har du solid erfaring med offentlig forvaltning og lyst til at bidrage til høj juridisk kvalitet på tværs af en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Sundhedsstyrelsen søger en erfaren juridisk konsulent til en central rolle i Sekretariatet. Her får du mulighed for at bringe din juridiske faglighed i spil, bidrage til strategiske beslutninger og være med til at styrke den juridiske kvalitet og kompetenceudvikling på tværs af hele organisationen.

Om Sekretariatet
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og en del af Sundheds- og Kirkeministeriet. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning og rådgiver andre statslige, regionale og kommunale myndigheder. Sundheds- og ældreområdet står midt i en spændende omstilling, som Sundhedsstyrelsen har en central rolle i.

Sekretariatet rådgiver direktionen og ledelsen i at træffe gode faglige og strategiske beslutninger. Vi vil være motoren, der strategisk opbygger husets kompetencer og understøtter en sikker drift, så vi kan udvikle og drive egne opgaver.

Vi er ca. 25 medarbejdere med forskellige baggrunde som kontorfunktionærer, jurister, økonomer, statskundskabere og andre samfundsfaglige uddannelser. Enheden består af fem teams: direktionssekretariatet, international koordination, økonomi, HR og IT/jura. Denne stilling er placeret i IT/jura-teamet.

Din hverdag hos os
Som juridisk konsulent i Sekretariatet bliver du en central rådgiver for direktionen og organisationen. Sammen med Sekretariatets ledelse er du med til at sætte retningen for den juridiske opgavevaretagelse. Du bliver Sundhedsstyrelsens centrale drivkraft i arbejdet med at styrke den juridiske sagsbehandling på tværs af organisationen. Gennem rådgivning, undervisning og udvikling af værktøjer og vejledninger bidrager du til, at juridiske hensyn tænkes tidligt og kvalificeret ind i styrelsens opgaveløsning mhp. at understøtte en stærk juridisk sagsbehandlingskultur i Sundhedsstyrelsen.

Dine primære opgaver vil være at:

  • rådgive direktionen, Sekretariatet og den øvrige ledelse i styrelsen
  • udarbejde vejledninger, politikker og retningslinjer til brug for hele organisationen
  • udvikle og understøtte god forvaltningspraksis og stærke juridiske arbejdsgange
  • undervise og kompetenceudvikle medarbejdere og ledere inden for blandt andet forvaltningsret, aktindsigt, kontraktforhold og udbud
  • fungere som faglig sparringspartner i komplekse, principielle eller politisk følsomme sager
  • udarbejde beslutningsoplæg og juridiske vurderinger til ledelsen.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med juridisk rådgivning og sagsbehandling i den offentlige sektor. Det er en fordel, hvis du kommer fra en styrelse, et departement, men du kan også komme fra en kommune eller et advokatfirma, så længe du har relevant offentligretlig erfaring. Vi søger en erfaren kollega, der hviler i sin faglighed, trives med ansvar og motiveres af en rolle med stor selvstændighed.

Vi forestiller os, at du:

  • har en stærk juridisk faglighed og trives med et stort ansvar
  • kan omsætte kompleks jura til klare og anvendelige løsninger
  • hurtigt sætter dig ind i nye juridiske problemstillinger
  • kommunikerer præcist og overbevisende både mundtligt og skriftligt
  • er pragmatisk og løsningsorienteret uden at gå på kompromis med kvalitet.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver i Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Vi vægter relationer og det sociale højt både i hverdagen og ved større begivenheder som enhedsseminarer.

For os er tillid, respekt, åbenhed, dialog, feedback og at lytte og være nysgerrige vigtige værdier. Samtidig er psykologisk tryghed, trivsel og udvikling i højsæde.

I Sekretariatet har vi ”Fokustid”, som betyder, at vi så vidt muligt har mødefri indtil frokost. I denne periode har vi alle fast 1 time med forstyrrelsesfri arbejdstid. Inden frokost er der derudover afsat tid til faglig sparring. Formålet er at skabe rammer, der giver ro, færre forstyrrelser og rum til faglig sparring mellem kollegaer og ledelse.

Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat som special- eller chefkonsulent afhængig af dine kvalifikationer og dokumenterede erfaring i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Tina Baggesen på 21633405 eller specialkonsulent Sofie Ekstrøm på 20493945, dog ikke i ugerne 30-32 pga. sommerferie.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KOLLEKTIVHUSETS BØRNEHAVE

pædagogmedhjælper søges til orlovsstilling

København

Er du den voksne, der kan få et barn til at grine – og samtidig skabe tryghed, nærvær og udvikling?

Kollektivhuset Bella søger en PAU eller pædagogmedhjælper (32-34 timer) til vores vuggestuegruppe Mummierne – med tiltrædelse snarest muligt.

Hos os er leg ikke en pause fra læring – leg er læring. Vi tror på, at de bedste dage skabes af voksne, der tør være nysgerrige, fjollede, nærværende og fagligt engagerede.

 Hvem er vi?

 Kollektivhuset Bella er en selvejende integreret daginstitution med 72 børn, smukt beliggende i en grøn oase i Brønshøj.

 Vi har en stærk faglig profil med en kultur, hvor samarbejde, udvikling og omsorg for både børn og kolleger går hånd i hånd.

 Du bliver en del af Mummierne – vores yngste vuggestuegruppe med 14 børn i alderen 0-2 år. Her bliver du en del af et engageret team bestående af to pædagoger og to medhjælpere, som hver dag skaber et trygt, kærligt og inspirerende miljø for børnene.

 Vi leder efter dig, som…

 * brænder for at skabe trygge og inkluderende børnefællesskaber.

* elsker at lege, undres, synge, fjolle og være aktiv sammen med børnene.

* møder børn med varme, nærvær og anerkendelse.

* har lyst til at bidrage til faglige refleksioner og udvikling.

* tager ansvar, bevarer overblikket og hjælper til, når hverdagen bliver travl.

* ser værdien i et tæt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.

 Det kendetegner vores pædagogik

 Hos os arbejder vi ud fra nogle klare værdier:

 * Leg er omdrejningspunktet for børns læring, udvikling og trivsel.

* Alle børn skal opleve at være en værdifuld del af fællesskabet.

* Børn mødes af voksne, der er omsorgsfulde, nærværende og skaber trygge rammer.

* Vi fejrer succeser sammen med børnene og støtter dem, når noget er svært.

* Vi giver børn medbestemmelse og styrker deres demokratiske dannelse.

* Vi prioriterer et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med familierne.

* Pædagogisk kvalitet er noget, vi arbejder med – hele dagen, hele året.

 Hos os får du

* Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden og spiller hinanden gode.

* Dygtige kolleger, der deler viden, sparrer og udvikler praksis sammen.

* En arbejdsplads med høj faglighed, humor og plads til personlighed.

* Mulighed for at bringe dine idéer, interesser og kompetencer i spil.

* En kultur, hvor nye initiativer bliver taget godt imod, og hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lions Neurocenter

Kan du skabe fællesskaber gennem aktiviteter? Så har vi et helt særligt job til dig

København

Om os – et hus med sjæl

Lions Neurocenter er ikke et nyt, strømlinet hus med hvide vægge og alt på snorlige rækker. Tværtimod.

Vi holder til i et ældre, charmerende hus med masser af liv, personlighed og historie. Her er der plads til både kreative projekter, planter, værktøj, musik, grin og mennesker. Ja – vi roder lidt indimellem. Til gengæld er der varme, nærvær og hjerterum i overflod.

Det vigtigste hos os er ikke, hvordan huset ser ud – men hvordan mennesker har det, når de træder ind ad døren.

Borgerne er centrum for alt, hvad vi gør. Deres ønsker, interesser og drømme er udgangspunktet for vores aktiviteter og udviklingen af tilbuddet. Vi tror på, at de bedste idéer opstår sammen med borgerne, og derfor bliver nye initiativer altid mødt med nysgerrighed. Har du en god idé, en plan for, hvordan den kan føres ud i livet, og lyst til at gå forrest, så er mulighederne mange – så længe idéen giver værdi for borgerne og tager afsæt i deres behov og mål.

Lions Neurocenter er et selvejende bo- og neurorehabiliteringstilbud, der tilbyder højt specialiseret rehabilitering til voksne mellem 18 og 65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Stillingen er tilknyttet vores Aktivitets- og Samværstilbud efter servicelovens §104, hvor vi hver dag arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber, øget livskvalitet og rehabilitering gennem aktiviteter.

Om stillingen

Vi søger en engageret ergoterapeut, fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut til en fast stilling på 32 timer ugentligt.

Stillingen er nyoprettet som led i en opnormering af medarbejdergruppen. Det betyder, at du får en sjælden mulighed for at blive en del af et erfarent og engageret team, hvor der er plads til både udvikling, kreativitet og nye idéer.

Du bliver en del af vores Aktivitets- og Samværstilbud for voksne mellem 18 og 65 år med fysisk og/eller kognitiv erhvervet hjerneskade.

Vores primære fokus er gruppebaserede aktiviteter. Derfor søger vi en medarbejder, der kan omsætte sin faglighed til aktiviteter, som motiverer, skaber fællesskab og understøtter borgernes ressourcer, deltagelse og udvikling.

Hos os er rehabilitering ikke kun aktiviteter – det er hele dagen. Derfor ser vi det som en naturlig del af arbejdet, at du også støtter borgerne ved toiletbesøg, hjælper med personlig støtte efter behov og medvirker til, at frokosten bliver en god og tryg stund for alle.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet.
  • Grundig introduktion og onboarding.
  • Supervision ved neuropsykolog.
  • Høj faglighed og et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Erfarne og engagerede kollegaer med lyst til sparring.
  • Mulighed for intern og ekstern efteruddannelse.
  • Et arbejde på specialområdet i dagtimerne – fri weekender og helligdage.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, tillid og humor.
  • En god kantine med sund og billig frokost.
  • Sociale arrangementer hen over året.
  • Gratis parkering lige ved døren.
  • En arbejdsdag, hvor relationer, fællesskab og rehabilitering går hånd i hånd.
Vi søger dig, som

  • Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut.
  • Kan skabe meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i borgernes ønsker og ressourcer.
  • Trives med at arbejde rehabiliterende i fællesskaber.
  • Er kreativ, initiativrig og har lyst til at udvikle nye aktiviteter.
  • Ser praktiske omsorgsopgaver som en naturlig del af arbejdet.
  • Bidrager positivt til samarbejde, arbejdsglæde og udvikling.
Erfaring med målgruppen er en fordel – men ikke et krav.

Det er et ekstra plus, hvis du kan noget af dette

Vi elsker medarbejdere med passioner og interesser, som kan bringes i spil sammen med borgerne.

Måske er du:

  • Musikalsk og holder af at synge eller spille.
  • Glad for bevægelse, træning eller dans.
  • Kreativ og kan lide at male, tegne eller arbejde med forskellige materialer.
  • God med hænderne og har lyst til at arbejde i træværkstedet.
  • Interesseret i have, natur eller udendørsaktiviteter.
  • Vild med madlavning eller fællesspisning.
Fortæl os gerne, hvad du brænder for – måske bliver det borgernes næste yndlingsaktivitet.

Arbejdstid

  • 32 timer ugentligt.
  • Typisk kl. 8.30-15.00.
  • Personalemøde hver 4. torsdag til kl. 17.30.
Ansøgning

Ansøgningsfrist den. 23. august og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 26.august i tidsrummet 09.00-16.00.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann-Kristina Leslie Russell på telefon 24 37 68 87 eller mail ann.r@lionsneurocenter.dk, hvis du ønsker yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Smagsløget

Sandwich maker til Smagsløget sandwichbar - fuldtid.

København

Smagsløget på Vesterbrogade søger flere kollegaer!

Smagsløget er en sandwichbar i hjertet af København, 5 minuttes gang fra Hovedbanegården.

Arbejdstid: fuldtid. Cirka 37. timer om ugen, eller efter aftale.
Primært arbejde i dagstimerne på hverdage, aftenvagter forekommer og weekendarbejde cirka hver anden weekend. Vagtplanen laves efter dine ønsker på månedlig basis.

Vi er et hold af unge, glade mennesker der går højt op i give vores gæster en god oplevese, både når det kommer til smag, kvalitet og service.

Det er et krav at du kan arbejde efter sommeren. Vi søger ikke sommerhjælp.

Arbejdsopgaver:
- Smørre sandwiches
- Kundebetjening fx. tage imod bestillinger og betalinger
- Køkkenarbejde varmt og koldt fx. lave kylling, roastbeef, skære salat, lave dressinger mv.
- Rengøring
- Opfyldning fx. opfyldning af sodavand

Tidligere erfaring er ikke et krav. Det er dog et krav at du kan tale og forstå dansk og engelsk på samtale niveau.

Som person er du udadvendt, rar at være sammen med og kan tænke selvstændigt.

Hvis du tænker det lyder som noget for dig, så send en ansøgning afsted! Vi kører løbende jobsamtaler og ansættelser, vi fjerner opslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:04/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Asian Kitchen Corner ApS

WOK CHEF ! We searching for Thai Food and Wok Chef

København

Vi er et asiatisk takeaway-køkken, der laver asiatiske thailandske woks og indisk mad med friske ingredienser af høj kvalitet, for dagligt at levere god og velsmagende mad til vores kunder/gæster. Vi søger en kok der kan lave thailandsk Wok mad. Du skal være serviceminded og have en positiv indstilling, som kan bidrage til et godt teamwork. Du skal også være i stand til at Lave 5-10 Wok thailandske reter.

We are Asian corner To Go and takeaway kitichen who cooks Asian Thai Woks food with fresh & high-quality ingredients to deliver good and tasty food for our customers/guests daily. We are looking for a chef  who can cook Thai Wok food . You must be service-minded with positive attitude who can contribute a good team work to our team. You must also be able to create some new Thai og Asian dishes.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Miljøministeriets Departementet

Miljøministeriet søger en generalist (specialkonsulent/fuldmægtig) med interesse for beskyttelse af sundhed og miljø

København

Vil du bruge din generalistfaglige værktøjskasse til at arbejde med at sikre rent drikkevand og et sundt miljø? Så har vi en stilling for dig i kontoret for Vand og Pesticider i Miljøministeriets departement.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som medarbejder i Vand og Pesticider vil dit arbejde bestå af ministerbetjening, udarbejdelse af analyser, bekendtgørelser, lovgivning, herunder EU-regulering, og politiske oplæg. Det er arbejdsopgaver, der giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for statsadministrationen og være med til at præge et område med stor politisk bevågenhed. I kontoret vil du som udgangspunkt komme til at arbejde med pesticidområdet og andre tilgrænsende opgaver.

Du får et interessant og udviklende arbejde, hvor du i samarbejde med gode kolleger skal bruge dine kompetencer til at sikre rent drikkevand og et sundt og sikkert miljø.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du vil være med til at gøre en forskel på det grønne område, og at du har mod på at bringe dine kompetencer i spil i samarbejde med andre fagligheder. Dine kollegaer vil lære dig op i de faglige problemstillinger inden for området, men de har brug for din faglighed til at skabe de bedste beslutningsgrundlag for at gennemføre regeringens politik.

Du har en relevant samfundsvidenskabelig, eller naturfaglig kandidatuddannelse med viden om landbrugsområdet, og har lyst til at arbejde med et udfordrende og teknisk fagområde, der skal oversættes til politisk relevante løsninger. Vi forventer, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Har faglig interesse og stærke kompetencer: Du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger om pesticider, reguleringen af pesticider og kontorets øvrige opgaver og har politisk forståelse for både nationalt og internationalt at omsætte denne type problemstillinger til operative politiske løsninger.
  • God politisk forståelse: Du forstår at udvise dømmekraft i handlinger og beslutninger og forstår at integrere ministeriets politiske landskab og omverdenen i opgaveløsningen.
  • Er god til at styre processer: Du er velstruktureret, kan tænke i helheder, processer og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt.
  • Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder og finde løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler: Du er god til at formidle komplekst fagligt og teknisk stof enkelt og klart med øje for modtageren, og har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.
  • God kollega: Du vil gerne være med på holdet i et kontor med godt kollegaskab. Du motiveres af at bidrage til kontorets opgaveløsning samt giver og modtager gerne feedback i samarbejdet.
Dine konkrete opgaver vil blive tilrettelagt efter behov og dine kompetencer, og du vil få ansvar for mere end et opgaveområde.

Hvem er vi?
Kontoret for Vand og Pesticider har ansvaret for politikudvikling og ministerbetjening på drikkevand, spildevand og pesticider. Dette omfatter bl.a. pesticidreguleringen samt regulering af drikkevand og spildevand, alt sammen med henblik på at sikre et sundt miljø. Hos os kommer du ikke til at kede dig: Vores område har politisk bevågenhed, stor samfundsmæssig betydning og er kendetegnet ved at påvirke danskernes hverdag. Særligt arbejdet med vandsektorens beredskab er i fokus i lyset af den samfundsmæssige udvikling.

Vores kontor består af engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. I kontoret vil du både finde et fagligt fællesskab med andre medarbejdere, ligesom du vil få kolleger med juristfaglige, naturfaglige og samfundsvidenskabelige baggrunde, og dermed også indgå i et tværfagligt miljø. Fælles i kontoret er, at vi hjælper hinanden og lægger vægt på en uformel omgangstone.

I Miljøministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljøområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljøområdet til gavn for vores omgivende samfund. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering.

Vi har fokus på god ledelse, og sammen arbejder vi alle ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Du vil som en del af din karriereudvikling bl.a. have mulighed at bringe dine kompetencer i spil ved rokering. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsen kan ske enten som fuldmægtig eller konsulent.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse pr. 1.oktober 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lea Frimann Hansen på tlf. 25 65 02 42 eller e-mail leafh@mim.dk eller souschef Johan Munk Wolfhagen på tlf. 21 78 05 69.

Du kan læse mere om karriere og Miljøministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2026. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Dygtige SR-arbejdsledere til en af landets vigtigste sikkerhedsorganisationer

København

Vil du være en del af vores sikkerhedsorganisation, hvor du får ansvaret for at sikre, at arbejdet og reglerne omkring jernbanesikkerhed på vores mange anlægsprojekter bliver overholdt?

Vi leder efter dig, som har en stor interesse for sikkerhed og ønsker at være en del af arbejdet omkring jernbanesikkerhed. Du bliver en del af en kultur, hvor samarbejde og sikkerhed ligger øverst på dagsorden. Vi støtter hinanden og målretter opgaver og udvikling efter dine kompetencer.

Teamleder Thomas Lauridsen udtaler:

” Alle i teamet er positivt overraskede over, hvad Banedanmark kan tilbyde. Vi er ved at få bygget et rigtig godt og harmonisk team op og jeg er stolt over at være en del af en arbejdsplads, hvor sikkerhed og arbejdsmiljø er højt på dagsorden. Vi har stadig plads til flere dygtige og engagerede SR-arbejdsledere, der vil være med til at bygge videre på denne stærke kultur og bidrage til vores fælles succes”

Vores projekter udføres i hele landet og dit tjenestested bestemmes derfor ud fra din bopæl. Du får som udgangspunkt tjenestested i København eller Fredericia.

Ansvar for jernbanesikkerheden

Du bliver en del af et team bestående af dygtige SR-arbejdsledere og OR-sporspærringsledere, hvis kerneopgave er at understøtte alle vores jernbaneprojekter og programmer i hele landet. Du bliver tilknyttet et eller flere projektteams, der arbejder indenfor områderne spor, sikring, broer, anlæg og kørestrøm.

Det er dit ansvar, at der fastholdes fokus på jernbanesikkerheden, og du får ansvaret for blandt andet følgende opgaver:

  • Bestilling af sporspærringer jf. aftalt spærringskalender
  • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner
  • Instruktion og sikkerhedsmæssig ledelse af entreprenørernes folk i sporspærringen
  • Generelt er dit ansvar, at vi bygger og udfører projekter jf. gældende sikkerhedsreglementer
Erfaring indenfor jernbanesikkerhed

Du skal have erfaring som SR1-arbejdsleder, evt. SR2-arbejdsleder med praktisk erfaring fra både planlægning og udførelse. Har du desuden erfaring som OR-sporspærringsleder er det en fordel.

Du har en systematisk såvel som løsningsorienteret tilgang til opgaverne og er god til at håndtere intense situationer, når de opstår. Du er god til at fremme et godt arbejdsmiljø og vedligeholde gode forhold til både kollegaer og samarbejdspartnere, selv når der indimellem opstår uenighed.

Rejseaktivitet til de forskellige byggepladser er oftest lettest i bil, hvorfor det forventes at du har et kategori B kørekort. Der vil desuden forekomme nat- og weekendarbejde i forbindelse med projekternes udførsel.

For at varetage stillingen skal du opfylde helbredskravene for jernbaneområdet. Du kan læse mere om kravene på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Din nye arbejdsplads

Hos Banedanmark lægger vi vægt på en balanceret hverdag, hvor faglig dygtighed går hånd i hånd med en positiv og inkluderende arbejdskultur. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv, hvor du bliver en del af et arbejdsmiljø, der understøtter din udvikling og trivsel.

Din kommende kollega Peter Ziska Bærentsen siger:

Hos Banedanmark har jeg følt mig som en del af holdet fra begyndelsen. Jeg er blevet taget godt imod i min afdeling, og uanset hvor jeg henvender mig, bliver jeg mødt med imødekommenhed og villighed til at hjælpe. Her lever en grundlæggende indstilling til at finde den bedste løsning”

Løn

Du ansættes efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4, svarende til en basisløn ekskl. pension på 32.813,86 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Teamleder Thomas Lauridsen på tlf. 2931 1633.

Send os din ansøgning og CV snarest via linket "Søg stillingen". Vi indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Forløbskoordinator til Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

Vil du være med til at sikre sammenhængende og effektive patientforløb inden for hæmatologien? Har du stærke koordinerende kompetencer og lyst til at bidrage til høj kvalitet i patientforløbene, så er denne stilling måske noget for dig.

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en sygeplejefaglig forløbskoordinator til koordinering af hæmatologiske udrednings- og kræftpakkeforløb. Stillingen er primært administrativ med patientkontakt hovedsageligt via telefon. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 og er indtil videre uden vagt- og weekendforpligtelse.

Om stillingen

Som forløbskoordinator får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af patientforløb i tæt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Du bidrager til, at patienter oplever et veltilrettelagt og sammenhængende forløb fra henvisning til behandlingsstart, samtidig med at gældende kvalitets- og tidsfrister overholdes.

Du bliver en del af afdelingens team af sygeplejefaglige forløbskoordinatorer, som sammen arbejder for at sikre effektive og patientcentrerede forløb. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt sparring og et godt kollegialt fællesskab.

Dine primære ansvarsområder

· Koordinering og planlægning af patientforløb inden for udrednings- og kræftpakker.

· Sikring af, at patientforløb gennemføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer og nationale krav.

· Tværfagligt samarbejde om tilrettelæggelse af undersøgelser og behandlingsforløb.

· Kontakt til patienter og pårørende i den indledende del af forløbet.

· Opfølgning på forløb, monitorering af aktivitet og understøttelse af kvalitetsudvikling.

· Bidrag til udvikling og optimering af patientforløb lokalt og regionalt.

Vi søger en kollega, som

· Er autoriseret sygeplejerske med dansk autorisation.

· Gerne har erfaring inden for hæmatologi, onkologi eller lignende specialer.

· Har stærke organisatoriske og administrative kompetencer.

· Trives med koordinering af komplekse patientforløb.

· Kommunikerer professionelt og samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper.

· Har fokus på kvalitet, struktur og patientperspektiv.

Om Afdeling for Blodsygdomme:

Afdeling for Blodsygdomme er Danmarks største hæmatologiske afdeling og varetager udredning og behandling af patienter med blandt andet leukæmi, lymfekræft, myelomatose og benigne blodsygdomme. Afdelingen er højt specialiseret og internationalt anerkendt for forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder inden for hæmatologien.

Vi tilbyder

· En central funktion i en højt specialiseret afdeling.

· Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.

· Et tværfagligt samarbejde med gode muligheder for faglig udvikling.

· Fokus på trivsel, arbejdsfællesskab og balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt efter nærmere aftale og ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist: 20/8-2026 Samtaler afholdes: uge 35

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatorteamet på telefon 35 45 49 16 eller chefsygeplejerske Hanne Merete Pedersen på telefon 35 45 11 22. Du er også velkommen til efter aftale at besøge afdelingen.

Læs mere om Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalets hjemmeside eller følg os på Instagram: @afdelingforblodsygdomme.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rigshospitalet

Blegdamsvej 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 28 July 2026

Ansøgningsfrist: 20 August 2026

Kontaktperson

Hanne Merete Pedersen

hanne.merete.pedersen.01@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling