WorkWithUs
close-button

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger PKI-specialist

København

Er du blandt de bedste til PKI-infrastruktur og IT-sikkerhed, og motiveres du af at have en central rolle i vores opgave med at beskytte Danmark og danske interesser? Så har vi måske jobbet til dig.

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en PKI Service Administrator, der kan være med til at designe, drive og vedligeholde vores IT-infrastruktur til gavn for efterretning, militær sikkerhed og cybersikkerhed.

Hos FE er teknologi ikke blot et værktøj – det er en afgørende forudsætning for vores evne til at forstå, forebygge og håndtere trusler mod Danmark. Som PKI Service Administrator bliver du en del af et miljø, hvor tekniske løsninger understøtter nogle af samfundets vigtigste opgaver.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Uanset om opgaven er at stoppe terrorister eller modvirke avancerede cyberangreb, er FE dybt afhængig af store mængder data. Data som FE tilvejebringer under de særlige rammer, vi har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. FE’s datasystemer håndterer transport, processering, opbevaring og intensiv analyse af data.

Som Public Key Infrastructure Service Administrator i FE vil du primært arbejde med at designe, installere og vedligeholde den sikkerhedsinfrastruktur, som understøtter kritisk efterretningsanalyse. Du vil arbejde i et højt specialiseret teknisk team, hvor din rolle bliver at sikre, at PKI overholder kravene fra sikkerhed og compliance.

Hovedansvarsområder
• Sikre at vores PKI-infrastruktur generelt overholder kravene til IT-sikkerhed og compliance.
• Planlægge næste generation af PKI baseret på PQC (Post-Quantum Crypto).
• Designe, installere og vedligeholde PKI-infrastrukturen, herunder tilhørende templates og adgangsdelegering til disse.
• Sikre driftsstabilitet, herunder at CRL, Root og at Intermediate Certifikater opdateres og distribueres rettidigt, samt at certifikater revokes, når dette er nødvendigt.
• Vedligeholde CA’er, Root servere, CDP, AIA punkter samt administrativ model for CA’er.
• Designe, implementere, drifte og vedligeholde Smart Card Management system.
• Sikre relevant logning.
• Udføre opgaver vedrørende fejlfinding og fejlretning.

Herudover vil du skulle løse mange andre relaterede og spændende opgaver som f.eks. Directory Services, Mail Services, Print Management Services, File Share, Identity Management Services mv. afhængigt af vores behov og dine faglige interesser og kompetencer.

Vi vægter dine muligheder for, at du kan udvikle dig og avancere i takt med din erfaring. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab bestående af tværfaglige teams med fokus på sikker drift, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
Arbejdsstedet vil være på Amager, men vi planlægger at flytte til vores nye domicil på Svanemøllen i løbet af 2027.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har en vis erfaring med ovenstående opgaver, men vi forventer ikke, at du nødvendigvis er ekspert på alle områder. Vi forventer også, at du har en naturlig nysgerrighed for området og besidder en stor lyst til at lære mere.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sikkerhedsafdeling. Derfor bør Identitets- og Adgangsstyring (IAM), Zero Trust, compliance og audit, sikker nøgleopbevaring og IT-Sikkerhed generelt være principper, som er velkendte for dig. Du har formentlig også hørt om International Organization for Standardization og ISO/IEC 27001.
For at få succes i stillingen skal du kunne lide at arbejde i og med komplekse miljøer samt have interesse for sikkerhed.

Vi søger dig, som
• er detailorienteret og metodisk
• er analytisk tænkende og evner at nedbryde et problem i mindre overskuelige dele
• har tålmodighed og vedholdenhed
• er ansvarlig i forhold til håndtering af følsomme oplysninger
• er god til at samarbejde
• har lyst til at lære mere om emnet, samt
• er en god formidler af tekniske detaljer til et forståeligt sprog.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 3. august 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i august måned og stiler mod en ansættelse fra den 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede med den rette kompetence uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Socialpædagoger til vågen nattevagt på nyt børne- og ungehjem på Glucksvej – Kom til åbent hus tirsdag den 11. august kl. 14.00-18.00

København

Vil du være med til at skabe trygge nætter og en stærk faglig kultur fra begyndelsen?

Vi etablerer et kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år, hvor barn, familie og fagprofessionelle arbejder tæt sammen om udvikling og nye muligheder.

Vi søger socialpædagoger til vågen nattevagt, der kan indgå i et fagligt fællesskab med fokus på relationer, nysgerrighed og samarbejde – også i nattetimerne, hvor ro, overblik og tilstedeværelse er afgørende.

Det er vigtigt for os at understrege, at nattevagten ikke er en “passiv vågen funktion”, men en pædagogisk og relationsbåret indsats, hvor der kan opstå behov for nærvær, støtte og faglige vurderinger i løbet af natten.

Vi bygger samtidig en kultur, hvor børn, unge, familier og medarbejdere indgår i forpligtende fællesskaber, fordi vi ved, at udvikling skabes i fællesskab.

Kom til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingerne eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om stillingerne, den faglige tilgang og møde ledelsen. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Om arbejdet
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale og følelsesmæssige udfordringer.

Som vågen nattevagt er din opgave at skabe tryghed, overblik og ro i huset samt kunne reagere fagligt og omsorgsfuldt, hvis de unge har behov for støtte i løbet af natten.

Du arbejder selvstændigt i nattevagten, men er aldrig alene i akutte situationer. Der er en pædagog i rådighedsvagt, som kan tilkaldes ved behov.

Vi søger dig, som

  • er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund
  • har interesse for døgnområdet og arbejdet med udsatte børn og unge
  • kan skabe tryghed, ro og relationer – også om natten
  • kan bevare overblik og handle fagligt i pressede situationer
  • trives i selvstændigt nattearbejde med ansvar
  • samarbejder naturligt med familie, netværk og kolleger
  • ønsker faglig udvikling og aktivt bidrag til fællesskabet
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en tydelig faglig retning og stærkt kollegialt fællesskab
  • fokus på relationer, familiearbejde og tværfagligt samarbejde
  • høj prioritering af supervision og kompetenceudvikling
  • en selvstændig vågen nattevagtsfunktion med ansvar for ro, tryghed og pædagogisk tilstedeværelse
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Stillingerne er på fuld tid som vågen nattevagt. Arbejdstiden er tilrettelagt som en fast rullemodel, hvor man typisk arbejder én uge og har én uge fri (ulige/lige uger). Der er tale om to stillinger til at dække funktionen.

Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Arbejdsstedet er Glucksvej 2, 2450 København SV.

Mere information
Har du spørgsmål, kontakt tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig – Københavns Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset baggrund.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Samtaler afholdes i uge 34 og 35.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Omsorgsfuld hjælper søges til 4-årig pige i Brønshøj

København

Drømmer du om et meningsfuldt deltidsjob, hvor du virkelig gør en forskel?

Vi søger en stabil og omsorgsfuld hjælper til 4-årige Ingrid, som bor i Brønshøj med sin familie. Ingrid har en alvorlig medfødt hjerneskade, nedsat syn og epilepsi, og har derfor brug for omfattende støtte, pleje og trygge rammer i hverdagen.

Om jobbet

Du er sammen med Ingrid efter børnehave og i weekender, enten hjemme hos familien eller på rolige ture ud af huset.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Personlig pleje og bleskift
  • Sondeernæring og medicin
  • Støtte ved epileptiske anfald
  • Sansestimulering, leg og nærvær
  • Forflytninger og øvrige omsorgsopgaver

Du bliver grundigt oplært af familien, men erfaring med børn eller borgere med komplekse støtte- og plejebehov er et krav.

Vi søger dig, som
  • Har relevant erfaring inden for specialområdet
  • Er tryg ved personlig pleje og praktiske omsorgsopgaver
  • Arbejder selvstændigt, stabilt og ansvarsfuldt
  • Har lyst til at blive en fast del af familiens hverdag
Arbejdstid

Familien har 39 aflastningstimer om ugen, som kan deles mellem to hjælpere eller varetages af én. Vagterne ligger primært eftermiddag på hverdage og i dagtimerne i weekenderne, og planlægges i samarbejde med familien.

Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Process Manager til Team Processer & Kompetencestyring

København

Er du struktureret, kvalitetsbevidst og motiveres du af at udvikle og forbedre arbejdsgange? Så er du måske vores nye Process Manager i Banedanmark.

Du bliver en del af sektionen Processtyring, der har ansvaret for at udvikle og vedligeholde Banedanmarks ledelsessystem i samarbejde med resten af organisationen.

Sektionen er opdelt i to teams, som arbejder tæt sammen om de jernbanesikkerhedsbærende processer. Vi søger en Process Manager til Team Processer & Kompetencestyring, som består af 10 Process Managers.

I rollen får du en central funktion i at sikre, at relevante jernbanesikkerhedsmæssige krav er forankret i processerne, og at Banedanmarks processer og praksis er i overensstemmelse med gældende krav.

Fokus på kvalitet og optimering af arbejdsgange

Du får en bred berøringsflade i organisationen, da dine opgaver afhænger af faglige input fra kolleger på tværs af afdelinger. Derfor trives du i en opsøgende rolle og motiveres af administrative opgaver, der kræver systemforståelse, koordinering og fordybelse.

I Team Processer & Kompetencestyring skal du sikre, at Banedanmarks jernbanesikkerhedsbærende aktiviteter er dokumenteret i ledelsessystemet og efterlever relevante krav.

Teamet har det overordnede ansvar for omkring 300 processer i ledelsessystemet, som vedligeholdes og udvikles i tæt samarbejde med organisationen. Derudover har teamet ansvaret for Banedanmarks kompetencestyring, der sikrer, at medarbejdere i jernbanesikkerhedsorganisationen har de dokumenterede kompetencer, som deres funktion kræver.

Vi søger dig, der er struktureret, systematisk og selvstændig

Det er dine personlige egenskaber og erfaring, som er afgørende – du kan have et par års erfaring på arbejdsmarkedet eller komme med konkret erfaring indenfor ledelsessystemer, audit, offentlig forvaltning, interessenthåndtering eller dokumentation af processer. Kendskab til jernbanesektoren vil være en fordel men er ikke et krav.

Som Process Manager forventer vi, at du:

  • Kan forstå og sætte dig ind i virksomhedens arbejdsgange, også uden dyb faglig viden.
  • Trives med en bred samarbejdsflade på tværs af forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer.
  • Kan håndtere og systematisere store mængder information samt identificere sammenhænge på tværs af opgaver.
  • Håndterer opgaver, hvor løsninger skal findes undervejs.
  • Har fokus på at forenkle og optimere arbejdsgange uden, at det væsentlige går tabt.
  • Formulerer dig klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Vi forestiller os, at du er åben og nysgerrig og trives med at udvikle og optimere processer. Du fokuserer på muligheder frem for begrænsninger, tager initiativ til forbedringer og bidrager til udviklingen af både opgaver og samarbejdsformer. Samtidig er du med til at skabe en positiv og imødekommende arbejdsplads gennem engagement, humor og overskud. Du fungerer godt i en arbejdsdag, hvor opgaver og fokusområder kan ændre sig fra dag til dag, og hvor du kan tilpasse dig nye situationer med overblik.

Vi arbejder på at forbedre teamets arbejdsgange og leder derfor efter en kollega, der har lyst til at udfordre vaner, tage initiativ til forbedringer og bidrage til udviklingen af vores måde at arbejde på. Du skal ikke kunne det hele fra første dag – det afgørende er, at du er åben for at prøve nye løsninger og kan bevare ro og overblik, når retningen endnu ikke er fastlagt.

Din nye arbejdsplads

Dit arbejdssted bliver vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem Banedanmarks lokationer i hele landet, hvis det er nødvendigt for dine opgaver.

Vi har et fagligt miljø og møder opgaverne og hinanden med ordentlighed. Du kan se frem til at blive del af et team, hvor nøgleordene er engagement, respekt og ansvarlighed. Vi værdsætter en uformel og et arbejdsmiljø præget af imødekommenhed og samarbejde.

Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.

Løn og ansættelsesvilkår

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin med rådighed jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3, sats 3-4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Liselotte Bach på LBAC@bane.dk. Henvendelser vil først blive besvaret efter juli måned.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

For at søge stillingen skal du klikke på linket “Ansøg” og følge instrukserne.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

MASAI CLOTHING COMPANY APS

Indkøber til vores produktionsafdeling i Masai Clothing Company

København

Indkøber til vores produktionsafdeling i Masai Clothing Company

Brænder du for produktudvikling, sourcing og for at skabe fashion?

Vi designer tidløse kollektioner, der forener komfort, kvalitet og moderne skandinavisk design. Vi søger en erfaren Indkøber til vores Produktionsafdeling, som får ansvar for udvalgte produktkategorier gennem hele udviklingsprocessen. Du refererer direkte til vores Production Manager.

I tæt samarbejde med Design, Konstruktion, Salg og vores internationale leverandører får du en central rolle i udviklingen af kommercielt succesfulde kollektioner, der afspejler Masais DNA og lever op til forventningerne hos kvinder verden over.

Om stillingen

Som Indkøber får du ansvaret for at drive den sæsonbaserede produktudvikling og sourcing inden for udvalgte produktkategorier. Du sikrer, at hvert produkt lever op til vores høje krav om kvalitet, pasform og pris.

Dine ansvarsområder

  • Udvikle og eksekvere sæsonens sortimentsplaner i overensstemmelse med vores brandstrategi, kommercielle mål og markedstendenser.

  • Samarbejde tæt med Design og Konstruktion gennem hele produktudviklingsprocessen for at sikre den rette balance mellem design, pasform, kvalitet og pris.

  • Styre produktudviklingsprocessen fra de første idéer og prøver til den endelige produktion.

  • Opbygge, udvikle og vedligeholde stærke samarbejder med internationale leverandører og producenter.

  • Forhandle priser, minimumsordrer (MOQ), leveringstider og kommercielle vilkår.

  • Følge op på leverandørernes performance med fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og løbende forbedringer.

  • Rejse til leverandører og produktionssteder for at understøtte produktudvikling, kvalitetssikring og opfølgning på produktionen.

  • Drive udviklingen af udvalgte produktkategorier og sæsonbetonede fashion produkter.

  • Sikre, at metervarer, tilbehør, konstruktion og finish lever op til Masais kvalitetsstandarder og bæredygtighedskrav.

  • Samarbejde med interne interessenter for at sikre vellykkede produktlanceringer og korrekt produktinformation.

Din profil

Du brænder for fashion og trives i et dynamisk, internationalt miljø, hvor høj produktkvalitet og kommerciel forståelse går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du har:

  • Flere års erfaring med indkøb og produktudvikling inden for fashion.

  • Solid viden om beklædningskonstruktion, metervarer, sourcing og produktionsprocesser.

  • Erfaring med tæt samarbejde med internationale leverandører og forhandling.

  • Drives af et godt købmandskab.

  • En kommerciel tilgang kombineret med et skarpt blik for produkt, kvalitet og detaljer.

  • Evnen til at håndtere flere projekter samtidigt, arbejde struktureret og overholde deadlines.

  • Flydende engelsk – både skriftligt og mundtligt.

  • Erfaring med ERP- og PLM-systemer er en fordel.

Vi tilbyder

Hos Masai bliver du en del af en dansk modevirksomhed med stolte designtraditioner og et internationalt udsyn. Vi tror på at skabe tøj, der inspirerer kvinder til at føle sig selvsikre, komfortable og tro mod sig selv.

Vi tilbyder et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor kreativitet, ansvarlighed og professionalisme går hånd i hånd. Du får mulighed for at præge udviklingen af vores kollektioner og arbejde tæt sammen med dygtige kolleger inden for Product, Design, Salg og Supply Chain.

Ansøgning

Hvis du motiveres af at udvikle stærke produkter og ønsker at bidrage til Masais fortsatte udvikling. Så send din ansøgning og CV til job@masai.dk – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Lene Slot Knudsen på telefon +45 5336 7008 eller via e-mail på lsk@masai.dk.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende og ansætter den rette kandidat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Har du lyst til at være lærer på Rødkilde Skole på toppen af København?

København

Rødkilde Skole og KKFO ligger højt i et naturskønt område med udsigt over hele København. På grund af skolens helt fantastiske beliggenhed er der gode muligheder for at trække undervisningen udendørs i nærmiljøet. Vi er en velfungerende skole med tidssvarende undervisningslokaler og udendørsarealer, der indbyder til leg og læring.

Vi søger flere kollegaer til faste stillinger på 37 timer ugentligt.

Vi søger især faste medarbejdere til 3. årgang. Linjefag vi efterspørger til stillingerne er matematik og idræt.

På Rødkilde Skole og KKFO samarbejder vi om elevernes læring. Vi vægter faglighed og fællesskabet højt, og vi møder hinanden, elever og forældre på professionel vis, hvor fokus på læring, tillid og omsorg er omdrejningspunkter. Vi ser kreativitet som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces og hverdagens søde, sjove og svære oplevelser deler vi med hinanden og gerne i en humoristisk tone.

Vi har et stærkt fælles fokus på at skabe gode, udviklende og inkluderende læringsmiljøer og ser årgangsteamet som afgørende for at lykkes med dette. Aktionslæring, co-teaching og tydelig klasseledelse er nogle af vores metoder.

Skolen er inddelt i to afdelinger: indskolingsteamet fra børnehaveklasse til 5. årgang og udskolingsteamet fra 6. til 9. årgang. Derudover har vi en velfungerende KKFO, hvor samarbejdet om elevernes læring og trivsel i både skole- og fritid både sker i ord og handling.

Synes du, at vi lyder som en spændende arbejdsplads? Har du lysten til at indgå i et forpligtende samarbejde med stærke didaktiske og relationelle kompetencer samt gode evner ift. klasseledelse? Så kan vi måske være arbejdspladsen for dig.

Vi forventer, at du er

  • didaktisk stærk inden for dine fag
  • relationelt stærk og ser børnenes ressourcer
  • villig til at udvikle læringsmiljøet og klasseledelsen omkring en årgang
  • en teamplayer, der sætter dine kompetencer i spil i forhold til årgangens samarbejde om elevernes læring og trivsel
  • analyserende og reflekterende over egen og teamets praksis
  • lige så nysgerrig på egen læring, som på teamets og elevernes læring
  • visionær og ser fordelene i at samarbejde om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningens indhold og elevernes læringsudbytte
  • villig til at bidrage med at udvikle skolens faglige fællesskaber inden for vores fagteamsamarbejde
Hvis du er nyuddannet lærer, vil du i det første år blive reduceret med to lektioner for at sikre, at du kommer godt fra start i din lærergerning. Derudover, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring med fra tidligere ansættelser, vil du få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe dig godt fra start på Rødkilde.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er fuld tid. Tiltrædelse 1. oktober 2026.

I forbindelse med en evt. ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. stillingen, så er du velkommen til at kontakte souschef Mette Weldon på 27 64 83 82.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. august 2026.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Betjeningssted Kastellet - Forsvarsakademiet

UNDERVISER TIL UDDANNELSE OG FORSKNING I MILITÆR EFTERRETNING

København

Forsvarsakademiets Center for Værnsfælles Operationer søger en underviser og forsker i militær efterretning.

Om os

Center for Værnsfælles Operationer er Forsvarsakademiets videnscenter inden for militære operationer, med vægt på det operative niveau. Centerets medarbejdere består af militære og civile analytikere samt forskere.

Vores hovedopgave er at udvikle, planlægge og gennemføre videregående uddannelser samt efteruddannelser indenfor værnsfælles operationer på det operative og strategiske niveau. I Center for Værnsfælles Operationer har vi engelsk som internt arbejdssprog, hvorfor du skal beherske engelsk i skrift og i tale.

I vores hverdag lægger vi stor vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab. Vores omgangstone i centeret er uformel med plads til grin, og vi lægger vægt på et godt fællesskab.

Om stillingen

Du vil blive en del af Center for Værnsfælles Operationer, der hører under Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Som underviser og forsker skal du bidrage til centrets udvikling og gennemførelse af uddannelser inden for efterretningsanalyse. Du skal desuden bidrage til videns produktionen på området gennem publicering af forskningsbaserede artikler og rapporter.

Det faglige omdrejningspunkt er efterretningsanalyse i en digital verden, hvor stadigt større datamængder, åbne kilder (OSINT), sociale medier og nye teknologier, herunder kunstig intelligens, ændrer den måde, efterretninger indsamles, bearbejdes og formidles på.

Du får ansvar for at planlægge og gennemføre faget: Efterretningsanalyse i en digital verden, på MICS, der udbydes i samarbejde med SDU, og er med til at udvikle faget i takt med områdets udvikling.

Der kan periodevist være rejseaktivitet knyttet til stillingen i form af netværksmøder og konferencer i ind- og udland. Centret tilbyder fleksible arbejdsvilkår, så du kan yde dit bedste arbejdsmæssigt, men også få privatlivet til at hænge sammen.

Dit faste tjenestested bliver København og instituttet har adresse på Svanemøllens Kaserne.

Om dig

Du er en dygtig underviser og har gerne forskningserfaring med indsigt i efterretning og efterretningsanalyse.

Du er som minimum på kandidatniveau, men helst adjunkt eller lektor, og har erfaring med undervisning og forskning på universitetsniveau.

Du ansættes som lektor, hvis du er lektorbedømt. Er du ikke lektorbedømt, ansættes du som adjunkt med mulighed for efterfølgende lektorbedømmelse. Har du ikke en ph.d. på ansøgningstidspunktet, men har du de rette forudsætninger herfor, er du også velkommen til at søge stillingen.

Din faglige baggrund kan være forskellig, eksempelvis inden for samfundsvidenskab, statskundskab, datavidenskab, datalogi eller humaniora, så længe du har en reel forståelse for efterretningsfaget og gerne for de digitale metoder og kilder, der i stigende grad præger området.

Erfaring med efterretningsarbejde er en klar fordel.

Da instituttet er sammensat af forskellige fagligheder, herunder både civile og militære medarbejdere, skal du kunne trives med at støtte og rådgive kollegaer, der ikke nødvendigvis har samme baggrund som dig selv.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for akademiske civile forskere og undervisere ved Forsvarsakademiet og Bestemmelse vedr. stillingsstruktur for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, samt civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jacob Virk CH CVO FIIN FAK-IMO-VO01 eller internetmail: FAK-IMO-VO01@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 10. august. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35. Opstart snarest muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSAKADEMIET

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Videns produktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FINANSTILSYNET

Sekretær til Finanstilsynets kontor for IT-sikkerhed og cyberrisici

København

Har du lyst til at bidrage til IT-sikkerheden i den finansielle sektor? Og brænder du for at have en samlende rolle og støtte kontoret i deres daglige arbejde? Så er det dig vi leder efter.

Du vil blive sekretær for Kontoret for IT-sikkerhed og cyberrisici. Vi fører tilsyn med IT-sikkerheden i finansielle virksomheder, herunder store banker, datacentraler samt forsikrings- og pensionsselskaber mfl. Samtidigt er vi Finanstilsynets ekspertisecenter for IT-sikkerhed og deltager i den forbindelse bl.a. i internationalt arbejde herom.

Du bliver en del af en højt profileret organisation, der løfter en særdeles vigtig samfundsopgave. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med spændende opgaver, ansvar og indflydelse og samtidig attraktive arbejdsvilkår med en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Hvad forventer vi af dig?
Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Ansvarsfuld
Du føler et stort ansvar for at løse dine opgaver til tiden og med høj kvalitet. Du tager også ansvar for, at opgaver ikke falder på gulvet eller går i glemmebogen. Du er i den forbindelse god til at hjælpe de enkelte sagsbehandlere med fx journalisering, oprettelse af sager, mødehåndtering, rejsebestillinger, vedligeholdelse af hændelsesregister m.v.

2. Gå-på-mod
Du har gå-på-mod og er ikke bange for at kaste dig over nye opgaver og udfordringer.

3. Tænker på tværs
Du tænker på tværs af kontoret og sikrer dig, at opgaverne løses, så det passer med de behov der er. Det er vigtigt, at du forstår at prioritere dine opgaver, da der til tider kan være stor efterspørgsel efter din hjælp. Du er primært til stede på kontoret, men med mulighed for fleksibilitet, så kollegerne let kan få fat i dig, når de har brug for det.

4. Kan holde mange bolde i luften
Du formår at fastholde en høj kvalitet i opgaveløsningen, også når der er travlt. Du trives i en til tider travl hverdag, og holder humøret højt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant administrativ uddannelse.
  • Har forståelse for og er i stand til at sætte dig ind i nye IT-systemer.
  • Har kendskab til journalisering, rejseafregninger, Outlook m.v.
  • Har et godt humør.
Hvilke opgaver skal du især løse?
Noget af det vigtigste i din rolle bliver at bistå chefer og medarbejdere i kontoret med en række opgaver i relation til sagsbehandling, journalisering, registreringer, lovforberedende arbejde, kalenderstyring, journalisering, rejsebestillinger, planlægning af kontormøder m.v. Ud over det, så kommer du også til at forberede introduktionen af de nye medarbejder i kontoret, så de får en god start. Der vil desuden også være arbejde tilknyttet til oplæring i nye systemer. Det er også vigtigt, at du har lyst til at bakke op om og hjælpe med planlægning af andre aktiviteter i kontoret, fx planlægning af kontorseminarer og sociale aktiviteter.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Startdato er snarest muligt.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og fri parkering.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via ”Søg”-knappen senest den 14. august 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kontorchef Adam Al-Saffar på tlf. 33 55 83 22 eller vicekontorchef Wasim Ramzan på tlf. 61 93 07 82.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Partner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Der er dog begrænset tilgængelighed i skolernes sommerferie.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FOA

Regionschef til FOAs A-kasse, Region Hovedstaden, København

København

Baggrund

Vores nuværende regionschef har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny regionschef, der med tydelig ledelse og engagement kan sætte retning for Region Hovedstaden og sikre høj kvalitet i både drift, samarbejde og medlemsservice.

FOAs A-kasse er en fagligt afgrænset a-kasse, som har samlet sin ekspertise på fem regionskontorer og et hovedkontor i København. Som regionschef får du en central rolle i at omsætte den samlede strategi til nærværende ledelse, skabe sammenhæng på tværs af organisationen og bidrage aktivt til, at medlemmerne møder en professionel, effektiv og værdiskabende a-kasse. 

Rollen kalder på en leder, der kan skabe resultater gennem andre, styrke arbejdsfællesskabet og fastholde et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, trivsel og ansvarlig ressourceanvendelse går hånd i hånd.

Som regionschef får du særligt ansvar for at:

  • sikre høj kvalitet i medlemsservice, rådgivning og sagsbehandling, så medlemmerne møder en professionel og sammenhængende indsats i alle kontaktpunkter
  • lede og udvikle regionens ledere og medarbejdere, så de rette kompetencer, et stærkt arbejdsfællesskab og et trygt arbejdsmiljø understøtter opgaveløsningen  
  • videreudvikle en stærk faglighed inden for en fagligt afgrænset a-kasse, så regionen bidrager med specialiseret viden, høj kvalitet og relevant rådgivning til FOAs medlemmer
  • skabe stærke samarbejdsrelationer internt og eksternt samt bidrage aktivt til den samlede chefgruppe og FOAs A-kasses strategiske udvikling. 

Stillingen refererer til a-kassens direktør og indgår i den samlede chefgruppe på ni chefer. Som regionschef i Region Hovedstaden får du personaleansvar for to souschefer og 37 medarbejdere samt ansvar for at sætte tydelig retning, sikre stabil drift og understøtte den strategiske eksekvering i regionen.

Kan du se dig selv i rollen?

Vi forventer, at du:

  • har dokumenteret erfaring med personaleledelse og kan skabe følgeskab, retning og resultater gennem andre
  • kan omsætte strategi til prioriteringer og handling i hverdagen og navigerer sikkert i en politisk ledet organisation
  • har økonomisk forståelse og ledelsesmæssig dømmekraft, så du kan balancere kvalitet, ressourcer og udvikling
  • evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer og håndtere uenighed og forandring med tydelighed, ordentlighed og gennemslagskraft
  • har tilstrækkelig forsikringsfaglig og arbejdsmarkedsmæssig forståelse til at sikre et højt fagligt niveau i regionens opgaveløsning

Vi lægger vægt på, at du udøver ledelse med ordentlighed, integritet, åbenhed og ansvarlighed, og at du kan stå tydeligt i din rolle i en organisation med stærke værdier og høje ambitioner for kvalitet og samarbejde.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en central lederstilling med stor selvstændighed, stærke samarbejdsrelationer og gode muligheder for at præge både opgaveløsningen og den fortsatte udvikling af regionen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kontrakt.

Tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås hos nuværende regionschef Henriette Rolffes Becker, tlf. 21 26 89 76 eller a-kassedirektør Brian Rosendal Nielsen, tlf. 20 49 61 67. 

Kompetencekravsprofil for regionschef i FOAs A-kasse kan rekvireres hos HR-chefkonsulent Julie Koan, tlf. 24 85 79 23.
Send din ansøgning og CV via FOAs rekrutteringssystem senest mandag d. 10. august 2026 kl. 12.00.

Første og anden samtale forventes afholdt i uge 34 og 35. 

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til vuggestuen i Den Grønne Planet

København

Vi søger en pædagog til vuggestuen. Vi lover ikke stille dage, men vi kan love meningsfulde dage.

I Den Grønne Planet synes vi, at pædagogiske medarbejdere har verdens vigtigste og dejligste job.

Derfor søger vi heller ikke hvem som helst, men en dygtig medarbejder, der passer ind i vores skønne hus, hvor den pædagogisk praksis er præget af omsorg, nærvær, kærlighed og Marte Meo.

Vi søger en pædagog til vuggestuen, som har mod på at arbejde med Marte Meo, leg og kærlighed og som er frisk på en

Den Grønne Planet er en kommunal integreret institution 0-6 år og en del af Amager Klynge F. Vi er en lille institution i et stort hus, så vi har skøn meget plads og indrettet os med flere aktivitetsrum. Vi er fordelt på to etager med to vuggestuegrupper i underetagen med egen udgang til legeplads og to børnehavegrupper på 1. sal med børnekøkken og krea-rum.

Vi kan tilbyde dig gode kollegaer med lyst til faglig udvikling. Derfor er det også vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Vi ser børnene og er med dem i deres oplevelser. Vi gør alt, hvad vi kan for, vi kan være i mindre grupper og på denne måde sikre en større mulighed for opmærksomhed til det enkelte barn.

Vi arbejder med Marte Meo som en integreret del af hverdagen. Vi har Marte Meo terapeuter ansat, og du vil blive tilbudt et introduktionsforløb, så du kan komme godt ind i opgaverne.

Vi kan tilbyde

  • Amagers dejligste børn
  • Marte Meo introduktion og undervisning
  • Medbestemmelse og medindflydelse
  • Selvstændige arbejdsopgaver
  • Sjove, glade og professionelle kollegaer
  • Fleksibilitet og lydhørhed
Du kommer til at arbejde med

  • Marte Meo
  • Nærvær og omsorg i hverdagen
  • Struktur og overblik
Vi forventer, at du

  • Deltager aktivt og tager ansvar for at forme og fastholde de pædagogiske processer, vi er i gang med
  • Er imødekommende og stabil og fleksibel
  • Har et synligt anerkendende og positivt livssyn i tilgangen til børn og voksne
I Den Grønne Planet bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores pædagogiske praksis sammen. Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af voksne, der trives, har indflydelse og møder hinanden med respekt. Vi ønsker, at både børn og medarbejdere glæder sig til at komme hver dag.

Lyder det som en stilling for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på mellem 34-37 timer om ugen.

Du kan få mere at vide om Den Grønne Planet på vores hjemmeside eller ved at kontakte pædagogisk leder Maria Crowley på 24 85 66 22.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

FE søger PKI-specialist

Er du blandt de bedste til PKI-infrastruktur og IT-sikkerhed, og motiveres du af at have en central rolle i vores opgave med at beskytte Danmark og danske interesser? Så har vi måske jobbet til dig.

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en PKI Service Administrator, der kan være med til at designe, drive og vedligeholde vores IT-infrastruktur til gavn for efterretning, militær sikkerhed og cybersikkerhed.

Hos FE er teknologi ikke blot et værktøj – det er en afgørende forudsætning for vores evne til at forstå, forebygge og håndtere trusler mod Danmark. Som PKI Service Administrator bliver du en del af et miljø, hvor tekniske løsninger understøtter nogle af samfundets vigtigste opgaver.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Uanset om opgaven er at stoppe terrorister eller modvirke avancerede cyberangreb, er FE dybt afhængig af store mængder data. Data som FE tilvejebringer under de særlige rammer, vi har som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. FE’s datasystemer håndterer transport, processering, opbevaring og intensiv analyse af data.

Som Public Key Infrastructure Service Administrator i FE vil du primært arbejde med at designe, installere og vedligeholde den sikkerhedsinfrastruktur, som understøtter kritisk efterretningsanalyse. Du vil arbejde i et højt specialiseret teknisk team, hvor din rolle bliver at sikre, at PKI overholder kravene fra sikkerhed og compliance.

Hovedansvarsområder
• Sikre at vores PKI-infrastruktur generelt overholder kravene til IT-sikkerhed og compliance.
• Planlægge næste generation af PKI baseret på PQC (Post-Quantum Crypto).
• Designe, installere og vedligeholde PKI-infrastrukturen, herunder tilhørende templates og adgangsdelegering til disse.
• Sikre driftsstabilitet, herunder at CRL, Root og at Intermediate Certifikater opdateres og distribueres rettidigt, samt at certifikater revokes, når dette er nødvendigt.
• Vedligeholde CA’er, Root servere, CDP, AIA punkter samt administrativ model for CA’er.
• Designe, implementere, drifte og vedligeholde Smart Card Management system.
• Sikre relevant logning.
• Udføre opgaver vedrørende fejlfinding og fejlretning.

Herudover vil du skulle løse mange andre relaterede og spændende opgaver som f.eks. Directory Services, Mail Services, Print Management Services, File Share, Identity Management Services mv. afhængigt af vores behov og dine faglige interesser og kompetencer.

Vi vægter dine muligheder for, at du kan udvikle dig og avancere i takt med din erfaring. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab bestående af tværfaglige teams med fokus på sikker drift, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
Arbejdsstedet vil være på Amager, men vi planlægger at flytte til vores nye domicil på Svanemøllen i løbet af 2027.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har en vis erfaring med ovenstående opgaver, men vi forventer ikke, at du nødvendigvis er ekspert på alle områder. Vi forventer også, at du har en naturlig nysgerrighed for området og besidder en stor lyst til at lære mere.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sikkerhedsafdeling. Derfor bør Identitets- og Adgangsstyring (IAM), Zero Trust, compliance og audit, sikker nøgleopbevaring og IT-Sikkerhed generelt være principper, som er velkendte for dig. Du har formentlig også hørt om International Organization for Standardization og ISO/IEC 27001.
For at få succes i stillingen skal du kunne lide at arbejde i og med komplekse miljøer samt have interesse for sikkerhed.

Vi søger dig, som
• er detailorienteret og metodisk
• er analytisk tænkende og evner at nedbryde et problem i mindre overskuelige dele
• har tålmodighed og vedholdenhed
• er ansvarlig i forhold til håndtering af følsomme oplysninger
• er god til at samarbejde
• har lyst til at lære mere om emnet, samt
• er en god formidler af tekniske detaljer til et forståeligt sprog.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 3. august 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i august måned og stiler mod en ansættelse fra den 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede med den rette kompetence uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 6 July 2026

Ansøgningsfrist: 3 August 2026

Kontaktperson

HR Partner

333255661

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling